Sammen1. Tema: Menighedsplejen som brobygger mellem civilsamfundet og det offentlige OM MENIGHEDSPLEJE

Transkript

1 Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde December [4] 2014 Tema: Menighedsplejen som brobygger mellem civilsamfundet og det offentlige Sammen1 OM MENIGHEDSPLEJE

2 SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER Valby Tingsted 7, 2500 Valby Telefon Fax Giro nr smp@menighedsplejer.dk FÆLLESKONTORETS TELEFONÅBNINGSTID Mandag - torsdag kl Fredag kl FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET Fhv. kontorchef Ole Foldberg GENERALSEKRETÆR Kirsten R. Laursen kl@menighedsplejer.dk FORRETNINGSFØRER Michael Madsen mm@menighedsplejer.dk ADMINISTRATION Eva Nørregaard Iben Meinertsen Anne Marie Kær Hornung Lone Sørensen Uffe Grønbæk Laugesen UDVIKLINGSKONSULENTER NORDJYLLAND: Birgitte Viftrup Mortensen bvm@menighedsplejer.dk SYDJYLLAND OG FYN: Annette C. Langdahl acl@menighedsplejer.dk LOLLAND-FALSTER: Mei Petersen klp@menighedsplejer.dk SJÆLLAND/KØBENHAVN OG BORNHOLM, Betina Køster bk@ menighedsplejer.dk Nina Baun nb@menighedsplejer.dk Helle Engelsborg Olsen heo@menighedsplejer Eva Christoffersen ec@menighedsplejer.dk Valby Tingsted 7, 2500 Valby FOLKEKIRKENS FERIEHJÆLP viderestilling til: Betina Køster eller Iben Meinertsen Træffetid: kl indhold Aktuel kommentar 3 Menighedsplejen 4 som brobygger Fontænen skaber liv og glæde 6 Menighedsplejen privat 8 og offentligt finansieret Medlemsvilkår og -tilbud 10 Kommunen og menighedsplejen 12 Julestøtten 14 - om samarbejdet med Bikubenfonden Landete Rundt 16 Temakurser i Valby og Kolding 18 Nyt om genbrug 19 Bagsidekommentar 20 INFORMATION Kirsten R. Laursen Bjørn Andersen andersen.st.th@get2net.dk HJEMMESIDE KirkeWeb, info@kirkeweb.dk RECEPTION OG FONDEN DE STILLE STUER Estrella Inostroza Acosta KIRKENS GENBRUG Kirsten R. Laursen Michael Madsen Anne Olesen Vagn Nielsen Annette B. Iversen FRIVILLIGE Anne Olesen, Jens Bilberg, Lisbeth Schnoor, Bjørn Andersen, Marianne Ryttov, Ursula Rasch Skou, Maria Gøtzsche, besøgshunden Molly FORSIDENS FOTO Det er godt at få hjælp til at lære at bruge en mobiltelefon. En frivillig fra Rudbjerg Menighedspleje hjælper en beboer på plejecentret Fredsholmsparken i Vestenskov på Lolland. Foto: Rune Hansen AFLASTNINGSTJENESTE Nina Baun BESØGSTJENESTE Helle Engelsborg Olsen Eva Christoffersen Paul-Erik B. Maertens p-e@menighedsplejer.dk Træffetid: tirsdag kl

3 Samvirkende Menighedsplejer og især Københavns Kommune I de år, jeg har været formand for SMP s bestyrelse Fællesudvalget, har jeg været og er stadig med i flere bestyrelser for institutioner, hvor SMP har været eller er repræsenteret. Mine oplevelser omkring samarbejdet med især Københavns Kommune har været lidt blandede. Det samme gør sig gældende for mine kolleger i Fællesudvalget. På hvert eneste møde i kommunens regi, hvor de selvejende institutioner har været indbudt, har ledende medarbejdere, især fra Sundhedsforvaltningen, tilkendegivet, hvor stor pris de sætter på de selvejende institutioner, men jeg oplever virkelighedens verden lidt anderledes. Når det kommer til stykket, er kommunen ikke særligt lyttende til de værdier, en selvejende institution har. Det gælder også institutioner med tilknytning til lokale menighedsplejer og dermed også, hvad SMP står for. Kommunen vil helst ensrette og kommunalisere, så alle er mere eller mindre ens og drevet efter samme koncept. Der lyttes med interesse, siger man, til vore indlæg, høringssvar og lignende, og kommunen gør så i øvrigt, som man har besluttet. De værdier, menighedsplejen kan tilføre, og det samarbejde, bestyrelsen for den selvejende institution har med den lokale menighedspleje, ignoreres nærmest. Jeg har ellers oplevet og oplever stadig, at det samarbejde er noget, man på den enkelte institution sætter meget stor pris på. Den frivillige arbejdskraft, SMP kan stille til rådighed, tager kommunen imod med kyshånd, men her vil man også gerne have indflydelse på, hvad der skal udføres og hvordan. Jeg oplever, at Frederiksberg Kommune er lidt mere lyttende til SMP og de værdier, vi står for, og kommer vi til provinsen, f.eks. Aalborg, så er det markant anderledes. Der indgår man i et direkte samarbejde med os. Vi oplever, at Københavns Kommune henviser stadig flere borgere til SMP s store besøgstjeneste og aflastningstjeneste samtidig med, at der skæres ned på de midler, vi får tilført. Selvom det arbejde i høj grad er baseret på frivillig arbejdskraft, er der jo omkostninger forbundet med såvel koordinering, uddannelse som pleje af de frivillige. Nogle opgaver er så vanskelige, f.eks. omsorgsbesøg for psykisk skrøbelige, at det kræver professionelle til at håndtere de opgaver. Hver gang der udbydes en pulje, kommunal eller statslig, kræver det mere og mere tid til ansøgningen i form af dokumentation, budgetter m.m., og der er forsinkelse i processen. Efterhånden bliver det mere og mere vanskeligt at planlægge og tilrettelægge arbejdet hos SMP. Mit store håb og ønske er, at især Københavns Kommune vil ændre signaler, så vi kan få et lidt mere konstruktivt samarbejde med respekt for de områder og værdier, som SMP står for. Ole Foldberg, Formand for Fællesudvalget Aktuel kommentar 3

4 Menighedsplejen som brobygger mellem civilsamfundet og den offentlige omsorg Af Kirsten R. Laursen, generalsekretær i Samvirkende Menighedsplejer De medmenneskelige relationer er de frivilliges særlige kompetenceområde 4 Frivilligheden er kommet på dagsordenen i den offentlige sektor. Nu vil det offentlige selv definere og styre det frivillige arbejde: Plejecentre, aktivitetscentre, skoler og andre offentlige steder bestiller frivillige, fordi man har brug for dem til bestemte aktiviteter. På den måde kommer de frivillige ind i den offentlige verden på det offentliges betingelser. De frivillige kommer med deres ressourcer og gode hjerter, og der kommer meget godt ud af det. Spørgsmålet er bare, om ikke samarbejdet mellem den offentlige og den frivillige verden, i vort tilfælde menighedsplejerne, kunne fungere på en bedre måde? Faktisk ved alle, der lever i den almindelige verden menneske til menneske (kaldet civilsamfundet ) selv rigtig meget om at hjælpe sårbare og udsatte mennesker. I menighedsplejerne ved vi, hvilke værdier der er vigtige, ud fra vort kristne ståsted. Mon ikke de frivilliges indsats for mennesker med problemer bliver bedst, hvis de frivillige i den medmenneskelige relation lytter sig frem til, hvad der er bedst at gøre? De frivilliges force er relationen menneske til menneske. Her skal man først og fremmest være til stede, lytte og handle ud fra de behov, den anden har. Samtidig er det vigtigt, at frivillige fra menighedsplejerne er indstillet på at bygge bro til det offentlige, respektere de offentligt ansattes faglighed og deltage i et konstruktivt samarbejde. Hvordan bliver 2+2 = 5 i den proces? Det offentlige har hele sit system af omsorg. Det skulle gerne forblive intakt samtidig med, at det trænger til afbureaukratisering, mindre kontrol, mere tillid og flere varme hænder. Vi skal grundlæggende bakke op om den offentlige sektor, som trods nedgang stadig leverer en velfærd, andre lande misunder os. Men hvad så med den frivillige verden? Hvad skal menighedsplejerne bidrage med for at bygge bro til den offentlige omsorg? Vi skal bakke op om, at den, der er nærmest til at definere, hvad et sårbart menneske har brug for, det er den sårbare selv og ikke det offentlige. Der kan i mange tilfælde være brug for, at det offentlige går ind og gør noget, når et menneske har det svært. Men i mange situationer kan det meget vel være, at den sårbare vil foretrække at få sit problem løst ved (også) at indgå i en medmenneskelig relation. De medmenneskelige relationer er de frivilliges særlige kompetenceområde. Derfor bliver omsorgen fra frivillige bedst, hvis den organiseres af de frivillige og deres organisation, for her er nærheden til det sårbare menneske størst. De frivillige er mest velfungerende, hvis de har deres egen organisation. For det første har de frivillige i menighedsplejerne et kristent ståsted, der motiverer dem, og motivationen er altafgørende for den dynamik, der kan opstå i forholdet mellem den frivillige og den, der har behov for støtte. For det andet er den offentlige verden ikke gearet til at styre frivillighed, så længe det primært er økonomiske overvejelser, der bestemmer brugen af frivillige. For det tredje skal vi fra menighedsplejerne være parate til at indgå i samarbejdsrelationer med det offentlige, men som en selvstændig part. Offentlig

5 Et kærligt klap på skulderen har man også brug for, når man bor på et plejecenter. Foto: Rune Hansen støtte til det, frivillige organisationer gør, må gerne strømme i mere rigelige mængder og gerne med idéer fra det offentlige om konstruktivt samarbejde. Frivillige har ukomplicerede og kreative tilgange til omsorgen, der supplerer den offentlige sektors systembaserede og standardiserede ydelser på en frugtbar måde. Et par eksempler fra menighedsplejernes verden (se flere eksempler i bladets øvrige artikler): 1: Det offentlige hjælper en del steder menighedsplejerne med at finde de familier på kontanthjælp, der har mest brug for ferie med Folkekirkens Feriehjælp. Til daglig får familierne støtte og vejledning fra det offentlige, og oven i det giver ferieopholdet nye venner og personlige relationer, som kan forbedre deres dagligdag betydeligt, også efter ferien. Her gør det offentlige klogt i at støtte op om dette med midler til de frivillige, der organiserer den fortsatte kontakt til familierne. Ved at få støtte både fra det offentlige og fra mennesker omkring sig får familierne klart bedre mulighed for at forbedre deres situation. 2: Det offentlige har brug for, at frivillige, også fra kirker og menighedsplejer, kommer og er sammen med beboerne på plejecentrene. Det er vigtigt, at samværet handler om, hvad beboerne har lyst til at få frivillige til at deltage i. Hvis den frivillige organisation, som de frivillige har relation til, sammen med beboerne finder frem til, at man gerne vil organisere arbejdet på en særlig måde, bør plejecentrets ledelse være åben over for planerne og indstillet på, at det kræver samarbejdsvilje og koster penge at have frivillige til at stå for aktiviteter. På den måde støtter man, at civilsamfundet, som er beboerne og de frivillige, får den frihed, der gør samværet frugtbart. Faktisk er civilsamfundets omsorg menneske til menneske mere oprindelig end det enorme og komplicerede offentlige omsorgssystem, vi med tiden har udviklet i vort samfund. Igen: Lad os værne om det offentlige. Men frivillige skal stå på egne ben og ikke bare være støtteben til en offentlig sektor, der for tiden er lidt vaklende. Den medmenneskelige faktor har det ikke godt der, fordi effektivitet og økonomistyring er blevet sat højest. Skal frivillige, også fra landets mange menighedsplejer, være med til at redde velfærden i vort land, skal de kunne handle frit med egne metoder, med tilstrækkelige midler og med det formål for øje, at man sammen med det offentlige gerne vil kæmpe for fortsat velfærd i vort land. 5

6 Fontænen skaber liv og glæde Af kirke- og kulturmedarbejder Birgitte Højholt Sørensen, Skt. Andreas Kirke Ved Skt. Andreas Kirke i Randers har det sociale arbejde en ganske særlig plads. Gennem det diakonale arbejde og menighedsplejen hjælper kirken mange familier og enlige, som ellers ville skulle kigge langt efter lyspunkterne i dagligdagen. Mange af tilbuddene er på en eller anden måde i samarbejde med kommunen. Kirke af levende stene Skt. Andreas Kirke er en kirke af levende stene, og det giver sig mærkbart udtryk i den støtte, som kirken yder i lokalområdet, hvor et stort hold frivillige i alle aldre løfter både små og store opgaver. Kirkens Genbrug i sognet (en af de 18 butikker i Samvirkende Menighedsplejers fællesskab af butikker), giver et pænt tilskud til Skt. Andreas Kirkes lokale menighedspleje, som bl.a. gør det muligt at drive en café midt i et kvarter med almennyttigt byggeri. Samarbejde med Randers Kommune For 10 år siden indbød Randers Kommune til et fremtidsværksted. Afgrænsningen var Skt. Andreas sogn. Det er et område, hvor mange har men- 6

7 3I Fontænen er der gang i strikketøjet og kaffedrikningen. Privatfoto neskelige problemer og er på overførselsindkomst. Nogle er måske kommet til landet for kort tid siden. Det giver mange udfordringer, og det er der, diakonien skal sættes ind som en meget vigtig del af kirkens arbejde. For os var det naturligt, at kirken skulle være med. Vi har meget at byde ind med, og det var en kæmpe chance for os. De første 4 år kunne vi få økonomisk støtte, og herefter skulle vi selv finde en måde at finansiere vores idé. Fontænen Vi valgte at arbejde for et fristed ude i sognet, hvor de lokale kunne komme og benytte sig af de forskellige kreative faciliteter og ikke mindst være sammen over en kop kaffe i selve caféen. Fontænen, som caféen hedder, fik til huse i en kælder midt i en boligforening. Målgruppen satte vi til folk over 30 år med psykiske eller sociale problemer, og der er i dag, 10 år efter, stadig stor søgning til tilbuddet. I dag huser vi også Mistbænken, som løser opgaver for Jobcentret ved Randers Kommune. Randers Kommune støtter Fontænen ved at betale leder Mogens Hansens løn, men det er Skt. Andreas Kirkes menighedspleje, der - via de midler, de får fra genbrugsbutikken - står for driften af stedet. Medarbejdere og indsatsområder i Fontænen Vi har ansatte i flexjob samt personer i arbejdsprøvning. For os handler det om at være åbne over for de muligheder, der er. Kirken mærker, at der er brug for al den hjælp og vejledning, der kan ydes. Af samme grund er der også brug for al den frivillige arbejdskraft, som kirken kan få. Og en ny indsats bliver nu målrettet at få flere ressourcestærke frivillige. I den sammenhæng er vi begyndt at samarbejde med VIA, hvor studerende på de social- og sundhedsfaglige uddannelser kan få afprøvet deres faglighed og få erfaring ved at arbejde sammen med os. Det nyeste tiltag i samarbejde med kommunen er under projekt: Danmark læser. Målet er at få flere til at interessere sig for litteratur helst personer, som ikke læser i forvejen. Ud over læseklubben har vi et boghus stående med kasserede bøger fra Randers Bibliotek. Her kan man tage en bog med hjem, læse den og herefter levere den tilbage eller beholde den. Tilsammen giver indsatserne en bred vifte af tilbud til enlige, ældre, psykisk syge, børn og økonomisk trængte familier. Samarbejdet med kommunen går ud på at opbygge mennesker. Fortælle dem, at de er noget værd og give dem selvtillid, så de måske kan komme på en uddannelse eller i arbejde hen ad vejen. Det er en interesse, som både kommunen og kirken er meget enige i. Gennem det diakonale arbejde og menighedsplejen hjælper kirken mange familier og enlige, som ellers ville skulle kigge langt efter lyspunkterne i dagligdagen. & 7

8 Menighedsplejen privat og offentligt finansieret Menighedsplejen i Kalundborg Provsti (MKP) blev med den nuværende bestyrelse på 4 medlemmer stiftet i Vort mål var, at samtlige provstiets sogne oprettede medlemskab med MKP. Det årlige kontingent for medlemskabet er 300 kr., der i henhold til LBK nr. 782 af 6. juli 2012, 2 kan afholdes af Kirkekassen. I skrivende stund har 11 sogne underskrevet en formel samarbejdsaftale med MKP, og vi glæder os over, at flere er på vej til at gøre dette. Aktiviteter i menighedsplejen I vort idékatalog for aktiviteter har vi i første omgang ønsket at igangsætte: Juleaften for ensomme og enlige og for de iblandt os, der af den ene eller anden grund ikke har nogen at fejre denne aften sammen med. Det er mere reglen end undtagelsen, at vi er ca mennesker, der fejrer juleaften sammen. Juleaften for enlige forældre med børn. Julehjælp. Sommerudflugt for ensomme og enlige m. fl. Folkekirkens Feriehjælp for børnefamilier på kontanthjælp. Hertil kommer, at vi i løbet af et år får en eller flere forespørgsler om akut hjælp fra personer, der her og nu mangler et beløb. Det er forskelligt, hvad en person eller en familie lige her og nu har brug for penge til, men typisk vil det være til kost til resten af måneden. Økonomien i menighedsplejen En del vil så nok spørge: Hvordan kommer alle disse aktiviteter til at hænge sammen økonomisk? I MKP gør vi det, at vi: hvert år søger Kalundborg Kommune 8

9 Menighedsplejen i Kalundborg Provsti arrangerer sommerudflugt. Foto: Hans Henrik Rasmussen om 18 midler. Indtil nu har vi hvert år fået bevilget kr ,00. især i forbindelse med julens aktiviteter søger vi forskellige sponsorater om økonomisk hjælp. På den baggrund var vi eksempelvis i 2013 i stand til at imødekomme samtlige ca. 45 julehjælpsansøgninger og mod et mindre beløb i brugerbetaling fejre juleaften for ensomme m.fl. samt for enlige forældre med børn. For at kunne sende 3 familier på et ferieophold gennem Folkekirkens Feriehjælp modtager vi et tilskud fra Samvirkende Menighedsplejer, ligesom vi ved hjælp af 18-midler selv er i stand til at yde et mindre beløb til denne ferie. Nævnes bør det også, at vore medlemssogne i løbet af året støtter MKP`s arbejde ved at foretage en indsamling til fordel for MKP, ligesom vi fra vore medlemssogne også modtager et økonomisk tilskud til f.eks. julens aktiviteter. For den gode ordens skyld bør det lige bemærkes, at et menighedsråd gerne må yde økonomisk hjælp til menighedsplejen, såfremt det drejer sig om et konkret arrangement, som det enkelte menighedsråd selv kunne have afholdt. Menighedsplejen i Kalundborg Provsti Der er dækket op til menighedsplejens fest i Kalundborg Provsti juleaften (fra 2013). Foto: Inge Aachmann Rasmussen 9

10 Samvirkende Menighedspleje Gældende fra 1. januar 2015 Flerpastoraters menighedsråd med fælles samarbejdsaftale kr. pr. år for første pastorat kr. pr. ekstra pastorat Medlemskontingent kr. pr. år kr. pr. år kr. pr. år for første pastorat kr. pr. ekstra pastorat Enkeltpastoratets menighedspleje med medlemsaftale Enkeltpastoratets menighedsråd med samarbejdsaftale Flerpastoraters fælles menighedspleje med medlemsaftale Kontingent til SMP ved dobbelt medlemskab. Giver samme rettigheder som aftale med enkeltpastoratets menighedspleje eller menighedsråd 500 kr. hvis menighedsplejen samtidig er medlem affælles menighedspleje for flere pastorater 500 kr. -hvis menighedsrådet samtidig er inddraget i en fælles samarbejdsaftale omfattende flere pastoraters menighedsråd Deltagelse ved SMP s årsmøde, med stemmeret 2 repræsentanter, 1 stemme 2 repræsentanter, 1 stemme 2 repræsentanter, 1 stemme 2 repræsentanter, 1 stemme Modtagelse af bladet Sammen, 4 numre pr. år Formanden gratis, øvrige ved personligt medlemsskab (300 kr.) eller ved abonnement Formanden eller kontaktpersonen gratis, øvrige ved personligt medlemsskab eller ved abonnement Formanden gratis, øvrige ved personligt medlemsskab eller ved abonnement Formanden eller kontaktpersonen gratis, øvrige ved personligt medlemsskab eller ved abonnement Alle Danmarks præster, sognemedhjælpere og kirkekontorer modtager bladet gratis, derudover sendes bladet gratis til bidragydere, butikker i Kirkens Genbrug samt personer med en særlig relation til SMP. Skattefrihed for enkeltpersoner ved gaver til sognet via SMP eller til SMP Ja (25 kr. i gebyr til SMP pr. ekspedition) Nej Ja (25 kr. i gebyr til SMP pr. ekspedition) Nej Ulykkes- og ansvarsforsikring af frivillige i forskellige lokale tjenester 4 frivillige forsikret som del af kontingentet, dertil 27 kr. pr. forsikret frivillig 4 frivillige forsikret som del af kontingentet, dertil 27 kr. pr. forsikret frivillig 8 frivillige forsikret som del af kontingentet, dertil 27 kr. pr. forsikret frivillig 8 frivillige forsikret som del af kontingentet, dertil 27 kr. pr. forsikret frivillig Andel i hjælp fra SMP til medlemssognenes juleuddeling Ja Ja Ja, gældende for hvert pastorat i den fælles menighedspleje Ja, gældende for hvert pastorat, der er med i den fælles aftale 10

11 rs medlemsvilkår og -tilbud Gældende fra 1. januar 2015 Deltagelse med et mindre lokalt bidrag i SMP s tilbud Folkekirkens Feriehjælp (forudsat bevilling) Kortvarig telefonrådgivning fra SMP Rabat ved SMP s konsulent rådgivning for medlemssognene (bestyrelser, menighedsråd). Ja, med 3 familier Gratis Gratis Gratis Gratis Pris 500 kr. for 1. time, derefter 250 kr. Kun momsfritagelse for medlemmer Pris 500 kr. for 1. time, derefter 250 kr. Kun momsfritagelse for medlemmer Do., gælder dog kun i den fælles menighedsplejes anliggender Enkeltpastoratets menighedspleje med medlemsaftale Ja, med 3 familier Enkeltpastoratets menighedsråd med samarbejdsaftale Flerpastoraters fælles menighedspleje med medlemsaftale Ja, med 3 familier i alt (i større og særligt udsatte områder op til 6 familier) Flerpastoraters menighedsråd med fælles samarbejdsaftale Ja, med 3 familier i alt (i større og særligt udsatte områder op til 6 familier) Do., gælder dog kun i sognenes fælles menighedsplejeanliggender Til sammenligning betaler ikke-medlemmer for konsulentrådgivning 750 kr. for 1. time, derefter 375 kr. pr. time + moms Rabat ved kurser, undervisning eller foredrag fra SMP for medlemssognene Pris kr. for 1. time, derefter 750 kr. pr. time. Kun momsfritagelse for medlemmer Pris kr. for 1. time, derefter 750 kr. pr. time. Kun momsfritagelse for medlemmer Do., gælder dog kun i den fælles menighedsplejes anliggender Til sammenligning betaler ikke-medlemmer for foredrag og undervisning fra SMP kr. for 1. time, derefter kr. pr. time + moms Rabat ved medlemmernes deltagelse i SMP s kurser og eksternt finansierede projekter Personligt støttemedlemskab pris 300 kr. pr. år Butikker under Kirkens Genbrug Typisk rabat på ca. 20 % ved kurser og deltagelse i projekter med lav eller ingen betaling Typisk rabat på ca. 20 % ved kurser, deltagelse i projekter med lav eller ingen betaling Do., gælder dog kun i den fælles menighedsplejes anliggender Do., gælder dog kun i sognenes fælles menighedsplejeanliggender Do., gælder dog kun i sognenes fælles menighedsplejeanliggender Enhver interesseret enkeltperson kan tegne støttemedlemskab af SMP for 300 kr. årligt. Støttemedlemmer modtager bladet Sammen, inviteres til årsmøde (uden stemmeret) og kan deltage i møder og kurser med rabat. Oprettelse af en Kirkens Genbrug, der giver min. 25 % af overskuddet til det lokale diakonale arbejde, forudsætter oprettelse af en menighedspleje. Butikkerne har fra 2015 samme rettighed som sogne med medlems- eller samarbejdsaftale i forhold til stemmeret og deltagelse ved SMP s årsmøde Priserne er uændrede fra Honorar for rådgivning og kurser tillægges transportudgifter (statens høje takst ved bilkørsel) 11

12 Kommunen og menighedsplejen Om samarbejde erfaringer fra Aalborg Af Birgitte Viftrup Mortensen, koordinator af Aalborg Aflastningsog Vågetjeneste og konsulent i Aalborg Stift. 12 Hvad er vores udgangspunkt i menighedsplejen? Vi er alle skabt af Gud. Vi er alle uendeligt meget værd, og alle er lige-værdige. OG vi er sendt ud i tjeneste, af den gode Gud, der har skabt os alle i sit eget billede, til et liv i fællesskab og fuld af muligheder, af talenter. Sendt til dem, som blev syge, mistede håbet, tabte talenterne på jorden for en stund. Her får vi lov til at dele vores 2 fisk og 5 brød, dele vores tid og muligheder med et medmenneske. Hver menighedspleje har blik for særlige grupper af udsatte mennesker. Vores styrke som menighedspleje ligger bl.a. i, at vi ikke ser på mennesket som en borger, en klient, en bruger. Vi ser på mennesket som et medmenneske, vi har et med-ansvar overfor. Vores styrke er også, at de fleste er frivillige og ikke får løn for at være sammen med dem, vi hjælper. Vi er i øjenhøjde og uden et magtforhold, hvor den ene er hævet over den anden. Vores styrke er endelig tid, en ressource, der er en mangelvare i det offentlige. Men vi kan ikke give mennesker og dermed samfundet det, som det offentlige giver. Der har vi et veludbygget administrativt system, en stor økonomi og en stor skare af dygtige ansatte, der ønsker at støtte, lindre, hjælpe der, hvor mennesker ikke kan klare sig selv. Alt dette kan vi trække på, hvis vi bygger bro og samarbejder. Vi kan søge penge fra kommunen via paragraf 18 midler. Vi kan bede ansatte om at henvende sig til os, når de i deres arbejde møder nogen, som vi gerne vil i kontakt med. Og vi kan trække på de faglige ressourcer hos de ansatte. I Aalborgprovstiers Menighedspleje samarbejder vi med Aalborg Kommune om vores vågetjeneste og vores aflastningstjeneste. Vi har indgået en samarbejdsaftale. Derfor kender de os i Ældre- og Handicapforvaltningen og kan regne med, at deres medarbejdere kan henvende sig til os med borgere, der har brug for hjælp. Vi sender frivillige, varme hænder ud til borgere, der har brug for vores støtte. Kommunen hjælper os ved at lave intern PR om vores frivillige arbejde overfor alle deres ledere i Ældre- og Handicapforvaltningen. Det har givet os et stort og vigtigt løft i forhold til at blive synlige og få nok henvendelser. Dernæst samarbejder vi med en mindre enhed i Kommunen, nemlig Demensteam Vest, idet vi sammen driver en café for mennesker med en demenssygdom. Caféen afholdes på et af kommunens aktivitetscentre og derfor har vi, særligt i starten, haft møder med lederen af aktivitetscentrene. I praksis er det en demenskoordinator og mig, der har det daglige ansvar. Vi har så siden uddelegeret en del af ansvaret til en af de frivillige i Caféen. Demenskoordinatoren har det faglige ansvar og rekrutterer også gæster til Caféen. Jeg/Menighedsplejen har ansvar for de frivillige samt for den praktiske og økonomiske del af Caféen. Disse ansvarsområder skrev vi ned fra starten, som en støtte i det daglige arbejde, og hvis der skulle opstå uklarheder om det. Vi samarbejder også særligt med et af de plejehjem, vi flere gange tidligere har besøgt med vores vågetjeneste. 1. juni 2014 startede vi en Café for be-

13 Julefrokost for de frivillige i Aalborgprovstiers Menighedspleje Foto: Birgitte Viftrup Mortensen boerne, hvor vi hver onsdag laver mad sammen med de beboere, der har lyst til det. Vi læser også luere løbende, om noget skulle justeres eller helt afsluttes igen. Det vigtigste i et samarbejde højt og synger sammen. En af vores frivillige... et veludbygget administrativt system, en med en ekstern part er at være positivt hjælper med gymnastik stor økonomi og en stor indstillet overfor den og dans for beboerne. Vi hjælper også ved gudstjenester, skare af dygtige ansatte, der ønsker at støtte, anden part. Det gælder begge veje. Vi må se på med sang og lindre, hjælpe der, hvor hinanden som nogen, musik-eftermiddage mennesker ikke kan der gør et godt arbejde m.m. Her er det lederne af plejehjemmet og mig som koordinator samt en af de frivillige medkoordinatorer, klare sig selv. Alt dette kan vi trække på, hvis vi bygger bro og samarbejder. på hvert sit område, og som kan supplere hinanden ved at arbejde sammen. Det er vigtigt, at vi er ligeværdige samarbejdsparter. der har holdt møder om rammer og indhold. Lederne har fortalt, hvad de kunne drømme om og håbe på for deres beboere. Og vi har fortalt, hvad vi mente, vi realistisk set kunne byde ind med. Vi har været enige om at prøve nogle ting af og så evastemme Den ene part kan ikke be- det hele. Udgangspunktet må være tillid til den anden part og en tro på, at vi sammen kan lave noget, der er større, end det ville være, hvis vi ikke arbejdede sammen. Det er et godt udgangspunkt! 13

14 Julestøtte fra Samvirkende Menighedsplejer Nu er det tid for julehjælp i sognene. Denne form for diakoni, der hører til det mest oprindelige i menighedsplejearbejdet, er blevet stadig mere udbredt igen i sognenes arbejde de senere år. Denne renæssance skyldes en trist udvikling i vort samfund: Den stigende ulighed mellem befolkningsgrupper og tendensen til, at dårligt stillede i højere grad skal ud til private for at bede om supplerende hjælp, fordi de offentlige kasser ikke mere tillader støtte til ret meget udover det allermest fornødne. Når udviklingen er gået i denne retning, så er vi i SMP glade for at have rådighed over midler, så de dårligt bemidlede kan få støtte og lidt lyspunkter i julen. I år vil vi have endnu flere midler til rådighed, fordi vi foruden at anvende indsamlede midler og midler fra de fonde, vi selv administrerer, er indgået i et samarbejde med Bikubenfonden om julestøtte. Vi er meget glade for dette nye samarbejde med Bikubenfonden. Samvirkende Menighedsplejer formidler julehjælp på 3 måder: 1 Støtte til menighedsplejens julehjælp: Vore medlemssogne kan inden en bestemt dato (i år d. 5/12) søge om julehjælp til personer, opført på en fælles liste med navn og adresse (det sidste et krav fra SKAT). Ofte supplerer hjælpen fra SMP sognets egen julehjælp. Man skal opgive antal voksne og børn. Ansøgningerne behandles i løbet af 1-2 uger. I en periode i midten af december (i år d. 15/12-18/12) sendes hjælpen ud. Der udbetales i reglen 500 kr. pr. par/enlig og 150 kr. pr. barn. Ansøgninger modtaget efter jul behandles ikke. 2 Julelegat til enkelte: Sogne (både medlemssogne og ikke-medlems sogne), der ikke har den tradition at formidle julehjælp, kan bistå sognebørn i at få hjælp fra SMP i samme beløbsramme som nævnt ovenfor ved at søge et julelegat til nødlidende enlige/par, med eller uden børn. En præst skal attestere ansøgningen eller sende ansøgningen for den nødlidende. Også her skal navn og adresse opgives. Princippet er her det samme som ved SMP s legatudbetalinger året rundt. Behandlingsperioden er den samme som nævnt under punkt 1. Beløbet udbetales til videre formidling af præsten. 3 Husstandsindsamling for sogne i Storkøbenhavn og Region Hovedstaden: SMP s medlemssogne i dette område kan i perioden 1/12-31/12 foretage husstandsindsamling med henblik på hjælp til beboere i sognet. SMP administrerer alt omkring ansøgning om indsamling og regnskab for indsamlingen. Denne gamle ordning er opstået i tiden, før SMP blev landsorganisation. Vi har flere gange ansøgt Justitsministeriet om tilladelse til at få ordningen gjort landsdækkende, men har hver gang fået afslag. Vi vil gerne have nogle flere sogne med i ordningen, som giver en unik mulighed for at tematisere julehjælpen i sognet. Der skal et antal frivillige i sognene med, for at det kan lade sig gøre. Ønsker man at vide mere om ordningen, kontakt chefsekretær Eva Nørregaard på tlf krl 14

15 Personligt støttemedlemskab: For 300 kr. pr. år modtager man bladet Sammen, inviteres til årsmødet samt inviteres til møder og kurser til rabatpris, og så støtter man en god sag. Vi vil rigtig gerne have mange personlige medlemmer! Køb Håndbogen: Kirken af levende sten Samvirkende Menighedsplejer udgav i 2013 Kirken af levende sten, som er en håndbog for de danske menighedsråd. Bogen er en vejledning i at integrere sognediakonien i menighedsrådenes arbejde. Bogen vil også være nyttig for alle menighedsplejer. Håndbogen, der er på 56 sider, kan bestilles for kr. 30 kr.+ pris for porto efter vægt. Kontakt Samvirkende Menighedsplejer på tlf eller smp@menighedsplejer.dk. Støt Samvirkende Menighedsplejer og gør brug af SMP s tilbud Personligt støttemedlemskab oprettes ved henvendelse på tlf eller på smp@menighedsplejer.dk Domicilet på Valby Tingsted Valby Samvirkende Menighedsplejer opstod som en sammenslutning af 19 sogne i København i I dag er organisationen landsdækkende og omfatter ca. 400 sogne. Læs mere om Samvirkende Menighedsplejer på Henvendelse på tlf Bliv personligt støttemedlem af Samvirkende Menighedsplejer Med det personlige medlemskab støtter du Samvirkende Menighedsplejers arbejde sammen med sognene Læs inde i folderen nærmere om, hvad støtten går til, og hvad der følger med medlemskabet Bladabonnement Ønsker man alene at modtage bladet Sammen, er prisen for 4 numre pr. år kr. 200,-. Bladmodtagere er på forhånd personlige medlemmer, alle formænd for tilsluttede menighedsråd og menighedsplejer, alle præster, alle sognemedhjælpere og alle kirkekontorer. Endvidere modtager bidragydere og mennesker med særlig relation til SMP bladet. Andre modtager bladet gennem abonnement. 15

16 Landet Rundt om menighedsplejer med samarbejde med kommunen Vågetjeneste i menighedsplejen i Hedensted Formand for menighedsplejen Poul Møller Pedersen fortæller: Aftalen med Hedensted Kommune går ud på, at Hedensted Kommune har koordineret de indledende møder, skrevet referater og trykt foldere om regler for frivillige udfærdiget af mig. De har holdt et par oplysningsmøder om, hvad det vil sige at arbejde med alvorligt syge og døende, og har formidlet nogle kontakter til potentielle vågekoner. Vi har i Hedensted sogn fået tilmeldt 6 vågekoner, som nok ikke var kommet uden dette samarbejde. Vi tager i første omgang kun vågeopgaver på plejehjem i Hedensted sogn og hos borgere fra Hedensted sogn, som er på kommunens aflastningshjem i Løsning sogn. Vi oplever, at behovet er størst på plejehjem. Her kan pårørende ikke få plejeorlov, som de kan hos alvorligt syge og døende i egen privat bolig. Det er svært for personalet at være hos døende, når der kun er 2 på nattevagt og måske 3-4 på aftenvagt hvor der skal deles mad ud, gøres klar til nat og meget andet. Selv i dagvagterne kan det være meget svært at afse personale til en fast vagt hos en døende. Men sådan er udviklingen desværre. Min tese er: Når økonomien bliver tilværelsens mål, forsvinder omsorgen i samfundet. Jeg tror, økonomien kunne være til stede, hvis vi ville bygge mere på tillid end på mistillid. Når alle behandles ens ved, at de tildeles præcist det samme efter skema, kommer man i virkeligheden til at behandle folk forskelligt. Desuden skal alt kontrolleres, ja selv kontrollanterne. Og alt skal registreres, for hvis nu..., altså total mangel på tillid. Det er efter min mening sørgeligt, at de frivillige skal gå ind og tage de givende opgaver fra personalet, så de kun skal knokle med de tunge rutineopgaver og derved brænde ud. Vi har ikke fået nogen forespørgsel om vågekoner endnu, da vi først er gået i gang for ca. 1 måned siden. Det er planen, at vi vil holde et evalueringsmøde 4 gange årligt. Derudover bliver de frivillige inviteret til menighedsrådets årlige fest for personale og frivillige som tak for indsatsen. Vi har det svært med at skaffe frivillige. Det gælder også for andre foreninger med tilbud som vores. Fremadrettet kan vi trække på kommunens palliationssygeplejerske. Jeg er selv sygeplejerske og har været med i Den Danske Kvalitetsmodels arbejdsgruppe for palliativ indsats, så jeg vil tage de 4 årlige supervisionsmøder, samt evt. supervision ved behov. Endvidere kan jeg trække på en sygeplejerske fra det palliative team i region Syddanmark, hun er også uddannet psykoterapeut. Hvis vågetjenesten kommer godt i gang, ser jeg fortrøstningsfuldt på fremtiden. Aaby Sogns Menighedspleje og de ældre med plejebehov i sognet Her fortæller kirke- og kulturmedarbejder Lisbeth Andersen: Vi har her i Åbyhøj i det vestlige Aarhus et Lokalcenter Åbygård, et plejecenter Thorsgården og et plejecenter mere, Sifsgården. Menighedsplejen kommer alle tre steder: hver onsdag på Thorsgården, to gange om måneden på Lokalcenter Åbygård og en gang om måneden på Sifsgård med sang og musik. Ofte er der beboere alle tre steder, der er kommet i sognegården til arrangementer, men som af en eller anden grund nu ikke kan være mere i eget hjem. Jeg er opmærksom på disse personer og har derved fået bygget en rigtig god kontakt op med diverse personaler. Jeg kan blive kontaktet i forbindelse med forespørgsel om en be- 16

17 Når man har det svært, er det godt med en hjælpende hånd. Foto: Rune Hansen søgsven eller om kontakt til en af vore præster om nadver eller sjælesorg. Vi har fra Lokalcenter Åbygård beboere, der er i sognegården hver mandag til Åbent Hus. Her har personalet spurgt, om disse personer måtte deltage, da de ønsker at være med i sognegården. Jeg bliver kontaktet, hvis der er en opstået situation hos en af beboerne, som vi bedre kan takle end personalet. Jeg får også besked, hvis jeg skal være opmærksom på en beboer, når vi kommer til sang og musik. Vedr. borgere i eget hjem har jeg en nær kontakt med den sygeplejerske, der har ude-området. Ofte kender hun ikke personerne så godt, som vi gør. Jeg kan også henvende mig, hvis jeg fanger, at der er en ændring hos fru Jensen. Straks kommer der hjælp. Jeg kan kun sige, at menighedsplejen har en rigtig god kontakt med kommunens ansatte i sognet. Det er til stor glæde for alle parter, hvilket også bliver bemærket og sagt fra alle sider. Aflastningstjenesten i Odense Her fortæller koordinator i aflastningstjenesten Emmy Rasmussen: Menighedsplejernes Aflastningstjeneste blev igangsat i 2005 med en enkelt frivillig, og nu er vi 11. Vi går ud i hjem, hvor der er en dement, for at aflaste enten en ægtefælle eller voksne børn. De fleste af vore frivillige har i deres aktive liv arbejdet inden for sundhedssektoren, men alle har været på basiskursus, afholdt af Samvirkende Menighedsplejer. Alle har været utroligt glade for det. Alle de henvendelser, vi får, er fra Odense Kommune vedrørende borgere, som er demente. Det er demenskoordinatorerne, der retter henvendelse til os. Derfor ved vi, at alle er udredt for deres demenssygdom, hvad enten det er Alzheimer eller en anden form for demens. Vore frivillige har tidligere arbejdet med demente. Det er dog intet krav fra vor side, alle kan lære det grundlæggende på basiskurset. Vi tilbyder vor hjælp enten 1 gang om ugen eller hver anden uge. Besøget varer ca. 3 timer, således at de pårørende kan få et frirum. Vore frivillige taler med den demente, spiller erindringsspil, ser på fotos, spiller kort, hører musik, går en lille tur eller tager måske også på et lille indkøb. Om sommeren holder vi en udflugt for dem, enten til vandet eller til noget morsomt at se på, og der sluttes med kaffe, kringle og lagkage. Det er det bedste ved turen. Vort samarbejde med Odense Kommune, Rådgivningskontoret for demente, og med Alzheimerforeningen er meget fint. Vi bliver inviteret til at deltage i møder og kursus. Demensdage i København deltager vore frivillige også i, således at vi alle kan være opdateret i, hvad der sker inden for området. Odense Kommune havde i 2013 nomineret os til årets ildsjælepris. Hvis vore demente borgere bliver for svage, så de ikke kan være i eget hjem mere, følger vi stadig med til plejehjemmet for at besøge dem der. Vi har også to plejehjem, hvor vi kommer og synger med borgerne på en afdeling hvert sted. Når borgeren dør, deltager aflasteren i bisættelsen, og vi skriver et brev til efterladte, om de har interesse i opfølgende besøg. 17

18 Temakurser 1 og 2 i Valby og Kolding Hjælp til at komme i gang med Folkekirkens Feriehjælp Folkekirkens Feriehjælp giver SMP s medlemssogne mulighed for at sende sårbare børnefamilier på en uges sommerferie i højsæsonen. Folkekirkens Feriehjælp vil kunne give et løft til jeres diakonale arbejde, og økonomisk vanskeligt stillede børnefamilier vil få en god ferieoplevelse til glæde for både børn og voksne. Dette kursus sætter fokus på, hvordan du kan medvirke til at skabe gode rammer for en god ferie for familierne. Vi tager fat i konkrete redskaber så som kommunikation, viden om familierne, kontakt til familierne, rejselederens opgaver, din egen motivation og meget mere. Alle vigtige brikker for at give familierne en god sommerferie. Hvem kan deltage? Alle, der er forholdsvis nye rejseledere (har været med en gang) eller aldrig har været rejseledere, men gerne vil af sted med familier. Kurset henvender sig også til ansatte ved kirken, som støtter frivillige rejseledere i forbindelse med Folkekirkens Feriehjælp. Vi vil bl.a. komme omkring følgende emner: Folkekirkens Feriehjælps værdigrundlag samt historie Hvem er de sårbare familier Konflikthåndtering Rejseledernes opgaver Motivation. Sådan foregår det: Der vil være skiftende oplæg og gruppearbejde. Du vil også blive præsenteret for autentiske cases, som vil sætte gang i egen refleksion. Undervisere: Betina Køster og Mei Petersen, Samvirkende Menighedsplejer. Betaling: Kurset er gratis for deltagersogne og kommende deltagersogne i Folkekirkens Feriehjælp, for andre interesserede koster det 200 kr. Temakursus 1: Samvirkende Menighedsplejer, Valby Tingsted 7, 2500 Valby Tid: 22. januar 2015 kl Tilmelding med navn, sogn, tlf., og på tlf eller smp@menighedsplejer.dk, eventuel betaling på reg. nr. 8075, kontonr Tilmeldingsfrist: 8. januar 2015 Deltagerantal: max. 30 personer Temakursus 2: Sankt Nicolai Sogn, Nicolaiplads 2-4, 6000 Kolding. Tid: 4. februar 2015 kl Tilmelding med navn, sogn, tlf., og på tlf eller smp@menighedsplejer.dk, eventuel betaling på reg. nr. 8075, kontonr Tilmeldingsfrist: 21. januar 2015 Deltagerantal: max. 30 personer 18

19 Nyt om genbrug Glade genbrugskursister fra kurset på Brogården er samlet. Foto: Annette B. Iversen Kursus for frivillige fra Kirkens Genbrugs butikker på Brogården i Strib d oktober I disse dage afholdt SMP et kursus for de 18 Kirkens Genbrug-butikker, og 17 ud af 18 butikker havde frivillige tilmeldt. Der var i alt omkring 50 deltagere. Dagenes indhold var opdelt i en dag om diakoni og menighedspleje, en dag om prissætning og en dag om diverse genbrugsemner. Efter kurset holdt Landsudvalget for Kirkens Genbrug møde. Vi har fra Knud Bille, der deltog i kurset, modtaget følgende: Et godt kursus blev afholdt på Brogården i oktober. Efterårskurset var godt blandet med interessante foredrag i passende længde og holdt deltagerne fanget. Deltagerne fik et indblik i, hvad overskuddet fra Kirkens Genbrug-butikkerne går til, senere var der et interessant foredrag om diakoni hvad er det? Foredragsholderen var rigtig god. Kurserne om konkrete genbrugsemner blev ledet af medarbejdere fra butikkerne, og der kom en god dialog i gang på de forskellige kursushold: Ting og sager, Bøger, Møbler. Alle tre emner interesserede medarbejderne. På det kursushold, jeg var leder af, fulgte deltagerne meget interesseret med i gennemgangen af, hvordan bogafdelingen kunne være opbygget i en genbrugsbutik. Der blev snakket meget om, hvad man gør i de forskellige butikker, og udvekslet erfaringer. Der var lidt forskel på prissætningen i de enkelte butikker, og hvad man sælger. Men alle havde noget med fra kurset, fornemmede jeg. Som leder fik jeg indblik i andre butikkers gøren og laden. Jeg har ikke indsigt i, hvad der skete på de andre kursushold, men har hørt, at medarbejderne var tilfredse. Indkvartering og beværtningen på Brogården var i top. Jeg kan kun anbefale stedet til følgende kurser. Fra Kirkens Genbrug/SMP var der lagt et stort arbejde i dette første genbrugskursus. Foredrag og kurser var en god blanding, og det gik slag i slag, som det skulle. Stemningen var god, og der blev snakket og udvekslet idéer og erfaringer butikkerne imellem. Der er noget at arbejde på med at udvikle kurset. Jeg tror, vi alle lærte noget af kurset. Knud Bille, Kirkens Genbrug Sønderborg, medlem af Landsudvalget for Kirkens Genbrug Ny hjemmeside om genbrug SMP har i november 2014 åbnet en ny hjemmeside for Kirkens Genbrug, Her kan interesserede sogne med planer om at få en genbrugsbutik sammen med SMP læse om Kirkens Genbrug. Vi vil gerne have frisk stof fra de 18 butikker ind på siden jævnligt, så send gerne nye data, tekst og fotos til hjemmesidens administrator Annette B. Iversen på abi@ menighedsplejer.dk. På siden henviser vi selvfølgelig også til de hjemmesider, nogle butikker har oprettet lokalt. 19

20 ID-Nr.: SORTERET MAGASINPOST Da det sårbare menneskeliv... sejrede over systemet. I disse tider, hvor det danske velfærdssystem er presset, er det tankevækkende, hvordan det sårbare almindelige menneskeliv med Jesu fødsel blev fremhævet som stedet for Guds storhed. Kejser Augustus kom trods sin skatteudskrivning og magtudøvelse til at stå i skyggen af et lille barn, der blev født i en stald i Betlehem af en ung kvinde fra en ubetydelig by i Galilæa, Nazaret. Uanset, at eftertiden kom til at tale om denne begivenhed som en jomfrufødsel (hvad det godt kan have været), og at Maria, Jesu mor, i den katolske kirke fik næsten guddommelig status, så siger det ældste udsagn om Jesu fødsel i Det Nye Testamente alene, at Jesus var født af en kvinde, født under loven (Paulus Brev til Galaterne kap. 4, vers 4). Det vigtige i dette og i julens budskab er nemlig, at Jesus, Guds Søn, kom ind i vores verden som en af os og dermed forkyndte os det glædelige budskab, at Gud er med os i vort ganske almindelige menneskeliv. Det giver os en bevidsthed om, at i dette liv er Gud os nær med sin kærlighed, og at Gud ikke mindst vil være os nær på den måde, at vi har omsorg for hinanden. Denne fundamentale omsorg mennesker imellem er og bliver det vigtigste, og så kommer det offentlige med sine systemer i anden række. Velfærdssystemer kan være gode, og vi vil gerne have dem, men de spiller fallit, hver gang den opfattelse opstår, at vi er til for det offentlige og ikke omvendt. Ganske som datidens herskere spillede fallit over for Jesus, da man troede, at han kunne bekæmpes ved udøvelse af magt. Jesu fødsel betyder, som det udtrykkes, at Gud er Gud blandt mænd og kvinder, der hvor han hver morgen finder redskab for sin kærlighed (Lars Busk Sørensen, Den danske Salmebog nr. 370, vers 4). Her, midt iblandt os, er Gud, og derfor er vort beskedne hverdags-menneskeliv stort trods nød og lidelse. Med de ord ønskes I alle en glædelig og velsignet jul. Kirsten R. Laursen 20 Samvirkende Menighedsplejer Valby Tingsted 7, 2500 Valby. Tlf Fax , Giro nr , Sydbank reg. nr. 8075, kontonr Redaktion: Generalsekretær Kirsten R. Laursen (ansv.) Bjørn Andersen (lay-out) Tryk BORDING A/S ISSN - Nr.:J