Det negative samspil mellem stat og banker under finanskrisen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det negative samspil mellem stat og banker under finanskrisen"

Transkript

1 Det negative samspil mellem stat og banker under finanskrisen En empirisk analyse Lars Jensen & Rasmus Bisgaard Larsen 07/08/2014

2 1 Indledning Under finanskrisen var staternes reaktion på problemerne i den finansielle sektor særligt at give statsgarantier, mens kreditinstitutternes aktionærer og kreditorer i vidt omfang gik fri. I nogle lande blev der også givet direkte kapitalindskud, som blev finansieret ved, at staterne optog mere gæld. Højere statslig gældssætning og statslige garantier betyder, at risiko flyttes fra den finansielle sektor til staten (og skatteyderne). Det kan medføre pres på renterne på den offentlige gæld og risiko for, at staten ikke kan refinansiere sine lån. På det tidspunkt hvor statsgarantien indføres, kan man derfor forvente en negativ korrelation mellem statens og den finansielle sektors kreditværdighed, som kan komme til udtryk ved en negativ korrelation mellem CDS-priserne på statens og kreditinstitutternes gæld. Acharya m.fl (2013) finder, at der ikke var nogen sammenhæng mellem CDS-priserne for stater og kreditinstitutter før statsgarantiperioden. Dette ændrer sig imidlertid netop ved indførsel af statsgarantierne, hvor en stigning i CDS-prisen for staten på 10 pct. skønnes at medføre et fald på 4,5 pct. i institutternes CDS-pris. Statens kreditværdighed blev altså svækket, mens kreditinstitutternes kreditværdighed blev styrket. Det peger netop på, at institutterne fik overført kreditrisiko til staterne. Efter indførslen af statsgarantier har staten helt eller delvist overtaget den finansielle risiko fra kreditinstitutterne. Herefter må en svækkelse af statens kreditværdighed derfor ventes at reducere statsgarantiens troværdighed, og dermed have en tilbagevirkende negativ effekt på den finansielle sektors kreditværdighed. Hvis institutterne holder en stor mængde national statsgæld (obligationer) på balancen, kan der også komme en negativ feedback effekt igennem en reduktion i værdien af instituttets aktiver, hvilket kan svække kreditgivningen. 1 Dette samspil, i perioden hvor der er givet statsgarantier, er dermed kendetegnet ved en positiv korrelation mellem statens og den finansielle sektors kreditværdighed/risikopræmier: en svækkelse af statens kreditværdighed vil her medføre en svækkelse af kreditinstitutternes kreditværdighed. I dette notat undersøges dette, sidstnævnte, samspil mellem stater og kreditinstitutter. Tesen er grundlæggende følgende: I perioden med omfattende statsgarantier har udviklingen i statens kreditværdighed stor betydning for den finansielle sektors kreditværdighed. Den modsatte effekt må ventes at være svagere eller ikke-eksisterende, da staten indirekte hæfter for 1 Statsobligationer kan blandt andet anvendes som sikkerhedsstillelse i nationalbanken ifm. likviditetsstøtte eller som sikkerhedsstillelse på interbankmarkedet. 2

3 en stor del af den finansielle sektors risiko. Det er således statens kreditværdighed, som får betydning for investors opfattelse af risikoen i den finansielle sektor. Samspillet mellem risikoen i staten og pengeinstitutterne har været mest udtalt i de lande, hvor staten har haft en høj gældssætning (forsikringen er mindre troværdig), og/eller hvor institutterne ejer en stor andel af den indenlandske statsgæld. Databeskrivelse I den empiriske analyse benyttes priserne på credit default swaps (CDS er) for landenes pengeinstitutter og stater som et udtryk for risikopræmien på deres gæld. En CDS er en forsikring mod et såkaldt credit event på en forpligtelse eller modpart. Sælgeren af en CDS forpligter sig således til at kompensere køberen i tilfælde af et credit event. 2 Et credit event kunne fx være, hvis et land ikke kan refinansiere sine lån, og derfor må gennemføre et haircut på de udestående obligationer (dvs. at obligationsejerne får et tab, fordi lånet ikke kan vedligeholdes). I dette tilfælde kan en CDS på statsgælden udløse en erstatning for dette tab. Som betaling for forsikringen (CDS en) betales en rente som kaldes CDS-prisen, og som derfor repræsenterer markedets opfattelse af kreditrisikoen på forpligtelsen. En CDS-pris på et kreditinstitut kan derfor tolkes som investors krævede risikopræmie, og ligeledes for staten. Analysen anvender CDS-prisen for statsgæld og pengeinstitutter i hvert af landene; Belgien, Danmark, Frankrig, Holland, Irland, Italien, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig. 3 CDS-prisen for institutterne er et vægtet gennemsnit af CDSpriserne på landets to største institutter. 4 For lande, hvor der kun udstedes CDS er på ét institut, anvendes CDS-prisen på dette. Empirisk metode I analysen anvendes en VAR-model 5 med to lags. Modellen beskriver sammenhængen mellem CDS-prisen for henholdsvis staten og de største pengeinstitutter i hvert land. Hvis de to CDS-priser kointegrerer, vil den ene eller begge priser gradvist fejljustere (bevæge sig) mod langsigtsligevægten, efter priserne har været udsat for et chok. Er det derimod kun den finansielle sektors CDS-pris, som fejlkorrigerer i retning af statens CDS, kan dette tolkes som (tegn på) kausalitet: Udviklingen i statens risiko forklarer udviklingen i den finansielle sektors risiko. Denne sammenhæng er som nævnt sandsynlig i en situation med omfattende statsgarantier til de finansielle institutioner. Med garantierne overtager staten således hele (eller dele af) risikoen i den finansielle sektor, og det må derfor forventes, at 2. Definitionen af en credit event og kompensationerne kan variere (fx kan kontrakten afvikles fysisk således, at forpligtelsen afleveres til sælger i tilfælde af et credit event mod, at køber modtager den pålydende værdi). 3 Grækenland er ikke medtaget grundet manglende data. 4 Vægtningen er baseret på bankernes balance anno Tabel A.1 i appendiks viser listen af banker. 5 Vector Auto Regressive. 3

4 det er udviklingen i statens kreditværdighed/risikopræmie, som investorerne i den finansielle sektor især bekymrer sig om, da sektoren nu er forsikret af staten. Falder statens kreditværdighed vil værdien af den finansielle sektors forsikring også falde. De empiriske implikationer er derfor, at der er en positiv sammenhæng mellem statens risiko (CDS-pris) og den finansielle sektors risiko (CDS-pris), og at investorenes løbende vurdering af statens kreditværdighed i højere grad bestemmer prisen på at forsikre sig mod negative hændelser i kreditinstitutterne. Den finansielle sektors CDS-pris kaldes b t (bank) og statens CDS-pris s t (stat). 6 Sammenhængen mellem de to variable kan formuleres i fejlkorrektionsmodellen VECM 7 - som er en omskrivning af VAR(2)-modellen, hvor langsigts- og kortsigtsdynamikken fremgår tydeligt: b b b s D t 1 (1) t 1 t 1 t 1 1 t t st 2 st 1 Hvis de to variable kointegrerer vil der være en (stationær) langsigtligevægt mellem dem givet ved fejlkorrektionsleddet (ρ + b t 1 β s t 1 ), med kointegrationsvektoren β = (1, β). Medtaget er en konstant, ρ, restringeret til langsigtsligevægten for at tillade en skæring som ikke er nul. 8 Er modellen ude af ligevægt vil en eller begge variable justere indtil ligevægten igen holder. Justeringen er bestemt af modellens fejlkorrektionsvektor α = (α 1, α 2 ). Alpha-koefficienterne kaldes også speed of adjustment. Jo højere (numerisk) alpha-koefficient desto hurtigere er tilpasningen mod ligevægten. Hvis α 1 < 0 og α 2 = 0 er det således kun den finansielle sektors CDS-pris, der fejlkorrigerer mod langsigtsligevægten. Dette er et tegn på kausalitet fra stat til bank. Omvendt hvis α 2 > 0 og α 1 = 0 er det et tegn på kausalitet fra bank til stat. Variablen D t korrigerer for eventuelle ekstreme observationer ved hjælp af enten såkaldte blip- eller niveauskifte-dummier. 9 Som udgangspunkt korrigeres for en ekstrem observation, hvis det estimerede fejlled overstiger 3 gange standardfejlen. Generelt skal resultaterne tolkes forsigtigt, idet udviklingen i CDS- 6 De rå tidsserier er på dagsfrekvens og indeholder megen støj. Derfor anvendes halvmånedlige gennemsnit. Gennemsnittet for den første halvdel af måneden er gennemsnittet af observationerne fra den 1. til den 15. dag i måneden (hvis den 15. ikke er en handelsdag, rulles datoen over til næste handelsdag). Gennemsnittet for den sidste halvdel er gennemsnittet af observationerne for månedens resterende dage. Alle serier er tilnærmelsesvis I(1), jf. figur A.4 og A.5 i appendiks. 7 Vector Error Correction Model 8 Konstanten er restringeret til langsigtsrelation, da der ikke er lineære trends i de to variable. Ud over dummies er den eneste deterministiske komponent således ligevægtsskæringen, som kan være anderledes end nul. 9 En blip-dummy anvendes i modellen til at korrigere én ekstrem observation efterfulgt af én ekstrem observation med modsatte fortegn og tager formen D=(,0,0,1,-1,0,0, ). Dummien bliver til et blip i variablens niveau. En niveauskifte-dummy anvendes i modellen til at korrigere én ekstrem observation og tager formen D=(,0,0,1,0,0, ). Dummien bliver til et niveauskifte i variablens niveau. 4

5 priserne kan være påvirket af forventninger og andre forhold, som ikke er præcist modelleret i analysen. Resultater Modellen i (1) estimeres for hvert af landene for perioden oktober 2008 til og med september. 10 Denne periode er valgt, fordi der i de fleste lande var givet væsentlige statsgarantier til den finansielle sektor i varierende grad, jf. Laeven og Valencia (2012). Staten havde derfor formelt overtaget en væsentlig del af de risici, som sektoren havde opbygget. De estimerede fejlkorrektionsparametre og langsigtsparametre er vist i tabel 1, hvor landende er rangeret efter størrelsen på den finansielle sektors fejlkorrektionsparameter, α 1. Modellerne er rimeligt velspecificerede for de fleste lande, måske med undtagelse af Østrig. 11 Tabel 1 Estimerede parametre i perioden 10/ / α 1 t-værdi α 2 t-værdi β t-værdi ---- Finansiel sektor Stat Italien -0,509-4,122-0,333-2,407 0,566 4,984 Spanien -0,446-3,500-0,005-0,038 0,759 12,306 Portugal -0,398-3,801-0,051-0,539 1,214 14,172 Frankrig -0,348-4,426 0,040 0,618 1,173 7,712 Holland -0,262-3,588 0,066 1,108 1,029 6,158 Belgien -0,226-5,728 0,024 0,916 2,490 6,663 Tyskland -0,215-3,053 0,071 1,772 1,972 5,746 Storbritannien -0,168-3,433 0,043 1,350 1,936 6,289 Østrig -0,166-2,394 0,032 0,585 2,430 7,984 Irland -0,126-1,800 0,064 1,074 1,004 3,090 Danmark -0,105-2,286 0,067 1,313 1,523 6,950 Sverige -0,007-0,214 0,168 5,289 1,858 9,138 Signifikante parametre er markeret med fed. For alle lande undtagen Sverige og Irland gælder, at CDS-prisen for den finansielle sektor fejlkorrigerer mod den langsigtede sammenhæng. For alle lande undtagen Sverige og Italien er det endvidere udelukkende den finansielle sektors CDS-pris som fejlkorrigerer. For Italien er der fejlkorrektion i begge variable, men stærkest i den finansielle sektors CDSpris, som også er estimeret mest præcist. Det er forventeligt, at fejlkorrektionens styrke er forskellig i landene, bl.a. fordi den påvirkes af karakteren af de garantier, som er stillet i de forskellige lande og værdien af dem. Det generelle billede er imidlertid, at det udelukkende er den finansielle sektors CDS-pris, som fejlkorrigerer, og som derfor afhænger af ændringer i CDS-prisen for statens gæld. Dette er en indikation af kausalitet fra statens risiko til den finansielle sektors risiko i den 10 Modellen for Irland estimeres først fra januar, da der ikke er tilstrækkelig variation i statens CDS-pris før. 11 I modellerne for Belgien, Danmark, Frankrig, Irland, Portugal, Sverige og Storbritannien er en til to dummyvariable inkluderet for at korrigere for ekstreme observationer (se tabel A.3 i appendiks). Dette har ikke haft den store effekt på de estimerede parametre, men sikrer blot, at modellerne er velspecificerede. Modellen for Østrig er dog ikke særlig velspecificeret og inklusion af en dummyvariabel medfører, at staten fejlkorrigerer i stedet for den finansielle sektor. 5

6 pågældende periode. Dvs. at det er statens risiko, som driver udviklingen i den finansielle sektors risiko, efter der blev stillet omfattende garantier. Det negative samspil mellem staten og den finansielle sektor er stærkest i Sydeuropa (Italien, Spanien og Portugal). Disse landes fejlkorrektionsparametre er numerisk større end i de øvrige lande. En svækkelse af staternes kreditværdighed har således en større og hurtigere negativ effekt på kreditinstitutternes lånevilkår i disse lande. Dog er usikkerheden på fejlkorrektionsparametrene også størst, jf. figur 1. Figur 1 Konfidensintervaller på alpha-estimater for den finansielle sektor I kasserne er den midterste streg estimatet for α1, den øverste streg er estimatet plus to standardfejl, og den nederste streg er estimatet minus to standardfejl. Der er en klar positiv sammenhæng mellem den numeriske størrelse af den finansielle sektors fejlkorrektionsparameter og størrelsen af landets gennemsnitlige offentlige bruttogæld ift. BNP (målt i perioden 2008-), jf. figur 2. Udviklingen i statens risikopræmie har altså en større effekt på den finansielle sektors risikopræmie, jo højere statsgæld landet har. Det kan som nævnt afspejle, at værdien af den statslige garanti svækkes, når den offentlige gæld i forvejen er høj. 6

7 Figur 2 Fejlkorrektionsparameter (α 1 ) og offentlig bruttogæld i pct. af BNP Bruttogæld er her den gennemsnitlige bruttogæld ift. BNP i perioden 2008 til. Kilde: Eurostat. Kreditinstitutterne er også direkte eksponereret over for staten i det pågældende land igennem deres beholdning af indenlandsk statsgæld. I en del lande sidder institutterne inde med en ret stor andel af de indenlandske statsobligationer. Det gælder fx i Spanien, men også i lande som Tyskland og Belgien. Det er bl.a. udtryk for såkaldt home-bias i deres porteføljevalg (dvs. at de har præferencer for obligationer fra hjemlandet frem for andre lande). Kreditinstitutternes tilskyndelse til at investere i statsobligationer understøttes desuden af, at risikovægten er nul for disse placeringer. Som med den offentlige gæld er der er en tendens til, at fejlkorrektionsparameteren er størst i de lande, hvor pengeinstitutterne sidder med en relativt stor andel af statens gæld/obligationer, jf. figur 3. Det skal ses i lyset af, at flere af disse lande typisk også har høj statsgæld, men også at dårligere statslig kreditværdighed medfører et kurstab på obligationsbeholdningerne, hvilket svækker institutternes kreditværdighed. Desuden svækkes institutternes mulighed for at stille sikkerhed for lån i centralbanken. 7

8 Figur 3 Fejlkorrektionsparameter (α 1 ) og bankernes andel af den indenlandske statsgæld (gns. for 2008Q4-Q4) Kilde: Her er anvendt gennemsnittet af bankernes andel af den indenlandske statsgæld i perioden 2008Q4 til Q4. Databasen fra Merler og Pisani-Ferry (2012) undtagen Danmark, Sverige og Østrig, hvor kilden er nationale statistikkontorer og nationalbanker. Home-bias i institutternes efterspørgsel efter statsobligationer kan bl.a. bidrage til at forklare, hvorfor Spanien har en høj fejlkorrektionsparameter på trods af en relativ lav statsgæld i begyndelsen af krisen. I Danmark er den offentlige gæld relativt lav og kreditinstitutterne har få statsobligationer på balancen. Det understøtter en lav fejlkorrektionsparameter for Danmark. I tabel 2 vises resultaterne af nogle tværsnitsregressioner for de estimerede fejlkorrektionsparametre for pengeinstitutterne, α 1, som en funktion af statens bruttogæld og kreditinstitutternes andel af den samlede udestående beholdning af indenlandsk statsgæld (statsobligationer). Hver for sig er variablene signifikante. I modellen med begge variable er de også samlet set signifikante, men ikke hver for sig, hvilket kan skyldes multikollinearitet (i lande med høj offentlig gæld sidder kreditinstitutterne typisk også inde med en relativt stor andel af statsobligationerne). 8

9 Tabel 2 Regression af fejlkorrektionsparametre på landenes bruttogæld og bankernes beholdning af indenlandsk statsgæld Koefficient Koefficient Koefficient Konstant -0,061 0,105-0,080 (-0,484) (1,340) (-0,655) Bruttogæld 0,444 0,342 (2,560) (1,860) Beholdning af indenlandsk statsgæld 1,036 0,654 (2,080) (1,330) R2 0,397 (0,301) (0,496) Specifikationstest - normalitet 0,185 0,686 0,872 - heteroskedasticitet 0,806 0,588 0,011 - RESET23 0,544 0,178 0,785 t-værdier er angivet i parentes. Insignifikante parametre er markeret med kursiv. Som nævnt skal den stærke sammenhæng fra statens til kreditinstitutternes kreditværdighed ses i sammenhæng med de statslige garantier. Derfor må man forvente, at en reduktion af statsgarantierne (eller rettere, at eksplicitte garantier får en mere implicit karakter) også vil reducere det negative samspil. Det vil sige, at den numeriske værdi af fejlkorrektionsparametrene mindskes. Diverse kriseinitiativer, herunder at nogle af periferilandene fik hjælp fra andre lande, kan også dæmpe effekten. For at undersøge dette re-estimeres modellerne for perioden oktober til og med første uge i januar De estimerede fejlkorrektionsparametre vises i tabel 3. Tabel 3 Estimerede parametre i perioden 10/ 01/2014 α 1 t-værdi α 2 t-værdi β t-værdi Finansiel sektor Stat Italien -0,241-2,743-0,084-0,958 0,976 9,894 Spanien -0,282-2,843-0,150-1,241 0,679 8,309 Portugal -0,061-1,165 0,070 1,273 0,950 6,719 Frankrig -0,302-3,327-0,123-2,400 1,144 8,870 Holland -0,227-3,081-0,015-0,415 1,424 7,384 Belgien -0,052-1,880-0,029-2,179 1,454 1,739 Tyskland -0,204-3,231 0,010 0,313 1,684 7,429 Storbritannien -0,117-2,187 0,009 0,608 3,084 4,625 Østrig -0,107-1,907-0,021-0,474 1,032 3,898 Irland -0,052-3,371-0,028-2,756 0,944 1,696 Danmark -0,166-3,041-0,002-0,056 2,016 11,718 Sverige -0,092-1,357 0,047 1,299 2,195 9,222 Signifikante parametre er markeret med fed. Det generelle billede er, at de to priser ikke længere kointegrerer for flere lande. Fejlkorrektionsparametrene er generelt også numerisk mindre. Den ret entydige virkning fra statslig CDS til kreditinstitutters CDS i garantiperioden er således reduceret fra 2011 og frem. 12 For nogle lande er der kun data indtil efteråret Modellerne estimeres til og med sidst mulige observation. 9

10 Litteratur Acharya, Viral V., Drechsler, I., og Schnabl, P. (2013). A Pyrrhic Victory? Bank Bailouts and Sovereign Credit Risk. NBER Working Paper No Laeven, L. og Valencia, F. (2012). Systemic Banking Crisis Database: An Update. IMF Working Paper. Merler, S. og Pisani-Ferry, J. (2012). Who s afraid of sovereign bonds. Bruegel Policy Contribution, februar Appendiks Banker i analysen Tabel A.1 viser hvilke banker, som er inkluderet for hvert land. Tabel A.1 Land Belgien Danmark Frankrig Holland Irland Italien Portugal Spanien Sverige Storbritannien Tyskland Østrig Lande og banker Bank(er) Dexia Danske Bank BNP Paribas, Credit Agricole ING Bank Bank of Ireland, Allied Irish Bank Unicredit Banco Espirito Santo, Banco Commercial Portugues Santander, Banco Bilbao Nordea Barclays, Royal Bank of Scotland Deutsche Bank, Commerzbank Erste Bank Group Alternativ modelspecifikation Det er ikke umiddelbart klart, at CDS-priserne bør indgå som niveauer i modellen. Vi har derfor estimeret en alternativ modelspecifikation, hvor CDS-priserne er blevet log-transformerede. Modellerne er estimeret over samme periode, og indeholder de samme dummyvariable. 13 Resultaterne er vist i tabel A I modellen for Irland inkluderes en ekstra dummyvariable for at få en velspecificeret model. 10

11 Tabel A.2 Parameterestimater fra alternativ modelspecifikation α 1 t-værdi α 2 t-værdi β t-værdi ---- Finansiel sektor Stat Spanien -0,400-4,336 0,137 1,268 0,833-13,356 Frankrig -0,337-5,258 0,218 1,973 0,607-8,414 Portugal -0,327-3,999 0,040 0,412 0,905-11,084 Italien -0,247-2,724 0,099 0,870 0,849-7,500 Belgien -0,194-6,245 0,128 1,602 0,738-7,677 Tyskland -0,188-3,360 0,254 2,884 0,811-7,146 Holland -0,158-2,456 0,301 3,614 0,710-8,993 Danmark -0,101-2,488 0,181 2,653 0,869-9,005 Storbritannien -0,097-2,669 0,106 2,785 1,382-7,432 Østrig -0,070-1,877 0,241 4,168 1,264-11,813 Sverige -0,054-1,739 0,210 4,765 1,117-7,957 Irland 0,014 0,642 0,209 9,462 1,387-12,639 Signifikante parametre er markeret med fed. Parametrenes størrelser kan ikke direkte sammenlignes med parameterstørrelserne fra den oprindelige model. Det ses, at rangordningen af landenes alpha-parametre ikke er helt den samme som i den oprindelige model. Til gengæld har landene i den europæiske periferi stadig de numerisk højeste alpha-parametre således, at hovedresultatet fra de oprindelige modeller er uændrede. Den største forskel ift. den oprindelige model er, at statens CDSpris nu også fejlkorrigerer i flere lande. Dette gælder hovedsageligt lande med numerisk lave eller insignifikante alpha-parametre for den finansielle sektors CDS-pris. I figur A.1 og A.2 vises de samme krydsplot som i figur 2 og 3. Det ses, at der er samme positive korrelation mellem statsgæld og alpha-parametre, samt den finansielle sektors andel af indenlandsk statsgæld og alpha-parametre. Figur A.1 Krydsplot af estimerede alpha-parametre ( α 1 ) fra alternativ modelspecifikation og gns. bruttogæld Kilde: Gældsdata er fra Eurostat. 11

12 Figur A.2 Krydsplot af estimerede alpha-parametre ( α 1 ) fra alternativ modelspecifikation og den finansielle sektors (bankernes) andel af den indenlandske statsgæld (gns. for 2008Q4-Q4) Kilde: Figur A.3 Databasen fra Merler og Pisani-Ferry (2012) undtagen Danmark, Sverige og Østrig, hvor kilden er nationale statistikkontorer og nationalbanker. CDS-priser, stater Basispoint Okt Dec Feb. Apr. Juni Aug. Okt. Dec. Feb. Apr. Juni Østrig Belgien Tyskland Danmark Spanien Frankrig Irland Italien Holland Portugal Sverige Storbritannien Aug. Kilde: Figuren viser de halvmånedlige gennemsnit af CDS-prisen. Bloomberg. 12

13 Figur A.4 CDS-priser, banker Basispoint Okt Dec Feb. Apr. Juni Aug. Okt. Dec. Feb. Apr. Juni Østrig Belgien Tyskland Danmark Spanien Frankrig Irland Italien Holland Portugal Sverige Storbritannien Aug. Kilde: Figuren viser de halvmånedlige gennemsnit af CDS-prisen. Bloomberg. Dummies og modelfit Der er udført en grafisk inspektion af modellernes skalerede residualer. Herefter fjernes klare outliers ved at inkludere dummyvariable, hvor de standardiserede residualer overstiger en værdi på 3, indtil modellerne er nogenlunde velspecificerede. For Italien og Storbritannien kan vektor-testen for autokorrelation (ARCH) dog ikke afvises. For Danmark, Holland, Italien og Sverige kan normalitetstestet afvises på et 5 pct. signifikansniveau. For disse lande er det ikke umiddelbart muligt at opnå et bedre modelfit. For resten af landende kan både autokorrelation afvises og normalitet accepteres baseret på et 5 pct. signifikansniveau. En oversigt over de inkluderede dummies er vist i tabel A.3. Tabel A.3 Belgien Danmark Frankrig Holland Irland Italien Dummies 10/ / 10/ - 01/ /10/2008 (blip) 31/10/2011 (blip) 30/11/2011 (blip) 15/10/2008 (blip) 31/01/2012 (level) 16/04/2012 (blip) 31/03/ (level) 31/01/2012 (level) 17/05/ (level) 15/12/2011 (blip) 31/01/2012 (blip) 02/16/ (blip) 15/08/2011 (level) 15/05/ (blip) 30/09/2013 (level) 30/11/2011 (blip) 31/01/2012 (level) 13

14 Portugal Spanien Storbritannien Sverige Tyskland Østrig 30/04/ (level) 31/01/2012 (blip) 15/06/ (level) 29/06/2013 (blip) 30/11/2011 (blip) 31/10/2008 (blip) 31/01/2012 (blip) 31/10/2011 (blip) 15/10/2008 (blip) 30/11/2011 (blip) 27/02/ (level) 30/11/2011 (blip) 30/09/2011 (blip) 30/11/2011 (blip) 14

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Baggrundsnotat: Modelteknisk

Baggrundsnotat: Modelteknisk Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Modelteknisk materiale Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Tekniske bilag I dette baggrundsnotat gennemgås de økonometriske forhold

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Fra kapitlet Nedsættelse af arbejdstiden i samfundsøkonomisk perspektiv, Dansk Økonomi, maj 1982

Fra kapitlet Nedsættelse af arbejdstiden i samfundsøkonomisk perspektiv, Dansk Økonomi, maj 1982 130 Da der var fuld beskæftigelse og pres på arbejdsmarkedet, blev der iværksat adskillige foranstaltninger med det sigte at øge arbejdsudbuddet: Fjernelse eller lempelse af overarbejdsgrænser, tiltrækning

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 22 Statens låntagning og gæld 22 På forsiden ses operahuset i København. Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks

Læs mere

Lavere omsætning på det danske pengemarked

Lavere omsætning på det danske pengemarked 75 Lavere omsætning på det danske pengemarked Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten i pengemarkedet

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Rigets økonomiske tilstand

Rigets økonomiske tilstand Rigets økonomiske tilstand Koncernchef Peter Engberg Jensen Kongres for Svineproducenter 2011 25. oktober 2011 Nykredit et overblik Danmarks største långiver ydet 29% af alle lån i 2. kvt. 2011 3 1,1 mio.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Implicit statsgaranti

Implicit statsgaranti Implicit statsgaranti Hvad er værdien af at være SIFI og hvad er konsekvenserne? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen og student Alexander Karlsson 02/04/2014 1 1 Hovedkonklusioner Store pengeinstitutter

Læs mere

Claus Munk. kap. 1-3. Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Esben Kolind Laustrup

Claus Munk. kap. 1-3. Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Esben Kolind Laustrup Claus Munk kap. 1-3 1 Dagens forelæsning Grundlæggende introduktion til obligationer Betalingsrækker og låneformer Det danske obligationsmarked Pris og kurs Effektive renter 2 Obligationer Grundlæggende

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere