Det negative samspil mellem stat og banker under finanskrisen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det negative samspil mellem stat og banker under finanskrisen"

Transkript

1 Det negative samspil mellem stat og banker under finanskrisen En empirisk analyse Lars Jensen & Rasmus Bisgaard Larsen 07/08/2014

2 1 Indledning Under finanskrisen var staternes reaktion på problemerne i den finansielle sektor særligt at give statsgarantier, mens kreditinstitutternes aktionærer og kreditorer i vidt omfang gik fri. I nogle lande blev der også givet direkte kapitalindskud, som blev finansieret ved, at staterne optog mere gæld. Højere statslig gældssætning og statslige garantier betyder, at risiko flyttes fra den finansielle sektor til staten (og skatteyderne). Det kan medføre pres på renterne på den offentlige gæld og risiko for, at staten ikke kan refinansiere sine lån. På det tidspunkt hvor statsgarantien indføres, kan man derfor forvente en negativ korrelation mellem statens og den finansielle sektors kreditværdighed, som kan komme til udtryk ved en negativ korrelation mellem CDS-priserne på statens og kreditinstitutternes gæld. Acharya m.fl (2013) finder, at der ikke var nogen sammenhæng mellem CDS-priserne for stater og kreditinstitutter før statsgarantiperioden. Dette ændrer sig imidlertid netop ved indførsel af statsgarantierne, hvor en stigning i CDS-prisen for staten på 10 pct. skønnes at medføre et fald på 4,5 pct. i institutternes CDS-pris. Statens kreditværdighed blev altså svækket, mens kreditinstitutternes kreditværdighed blev styrket. Det peger netop på, at institutterne fik overført kreditrisiko til staterne. Efter indførslen af statsgarantier har staten helt eller delvist overtaget den finansielle risiko fra kreditinstitutterne. Herefter må en svækkelse af statens kreditværdighed derfor ventes at reducere statsgarantiens troværdighed, og dermed have en tilbagevirkende negativ effekt på den finansielle sektors kreditværdighed. Hvis institutterne holder en stor mængde national statsgæld (obligationer) på balancen, kan der også komme en negativ feedback effekt igennem en reduktion i værdien af instituttets aktiver, hvilket kan svække kreditgivningen. 1 Dette samspil, i perioden hvor der er givet statsgarantier, er dermed kendetegnet ved en positiv korrelation mellem statens og den finansielle sektors kreditværdighed/risikopræmier: en svækkelse af statens kreditværdighed vil her medføre en svækkelse af kreditinstitutternes kreditværdighed. I dette notat undersøges dette, sidstnævnte, samspil mellem stater og kreditinstitutter. Tesen er grundlæggende følgende: I perioden med omfattende statsgarantier har udviklingen i statens kreditværdighed stor betydning for den finansielle sektors kreditværdighed. Den modsatte effekt må ventes at være svagere eller ikke-eksisterende, da staten indirekte hæfter for 1 Statsobligationer kan blandt andet anvendes som sikkerhedsstillelse i nationalbanken ifm. likviditetsstøtte eller som sikkerhedsstillelse på interbankmarkedet. 2

3 en stor del af den finansielle sektors risiko. Det er således statens kreditværdighed, som får betydning for investors opfattelse af risikoen i den finansielle sektor. Samspillet mellem risikoen i staten og pengeinstitutterne har været mest udtalt i de lande, hvor staten har haft en høj gældssætning (forsikringen er mindre troværdig), og/eller hvor institutterne ejer en stor andel af den indenlandske statsgæld. Databeskrivelse I den empiriske analyse benyttes priserne på credit default swaps (CDS er) for landenes pengeinstitutter og stater som et udtryk for risikopræmien på deres gæld. En CDS er en forsikring mod et såkaldt credit event på en forpligtelse eller modpart. Sælgeren af en CDS forpligter sig således til at kompensere køberen i tilfælde af et credit event. 2 Et credit event kunne fx være, hvis et land ikke kan refinansiere sine lån, og derfor må gennemføre et haircut på de udestående obligationer (dvs. at obligationsejerne får et tab, fordi lånet ikke kan vedligeholdes). I dette tilfælde kan en CDS på statsgælden udløse en erstatning for dette tab. Som betaling for forsikringen (CDS en) betales en rente som kaldes CDS-prisen, og som derfor repræsenterer markedets opfattelse af kreditrisikoen på forpligtelsen. En CDS-pris på et kreditinstitut kan derfor tolkes som investors krævede risikopræmie, og ligeledes for staten. Analysen anvender CDS-prisen for statsgæld og pengeinstitutter i hvert af landene; Belgien, Danmark, Frankrig, Holland, Irland, Italien, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig. 3 CDS-prisen for institutterne er et vægtet gennemsnit af CDSpriserne på landets to største institutter. 4 For lande, hvor der kun udstedes CDS er på ét institut, anvendes CDS-prisen på dette. Empirisk metode I analysen anvendes en VAR-model 5 med to lags. Modellen beskriver sammenhængen mellem CDS-prisen for henholdsvis staten og de største pengeinstitutter i hvert land. Hvis de to CDS-priser kointegrerer, vil den ene eller begge priser gradvist fejljustere (bevæge sig) mod langsigtsligevægten, efter priserne har været udsat for et chok. Er det derimod kun den finansielle sektors CDS-pris, som fejlkorrigerer i retning af statens CDS, kan dette tolkes som (tegn på) kausalitet: Udviklingen i statens risiko forklarer udviklingen i den finansielle sektors risiko. Denne sammenhæng er som nævnt sandsynlig i en situation med omfattende statsgarantier til de finansielle institutioner. Med garantierne overtager staten således hele (eller dele af) risikoen i den finansielle sektor, og det må derfor forventes, at 2. Definitionen af en credit event og kompensationerne kan variere (fx kan kontrakten afvikles fysisk således, at forpligtelsen afleveres til sælger i tilfælde af et credit event mod, at køber modtager den pålydende værdi). 3 Grækenland er ikke medtaget grundet manglende data. 4 Vægtningen er baseret på bankernes balance anno Tabel A.1 i appendiks viser listen af banker. 5 Vector Auto Regressive. 3

4 det er udviklingen i statens kreditværdighed/risikopræmie, som investorerne i den finansielle sektor især bekymrer sig om, da sektoren nu er forsikret af staten. Falder statens kreditværdighed vil værdien af den finansielle sektors forsikring også falde. De empiriske implikationer er derfor, at der er en positiv sammenhæng mellem statens risiko (CDS-pris) og den finansielle sektors risiko (CDS-pris), og at investorenes løbende vurdering af statens kreditværdighed i højere grad bestemmer prisen på at forsikre sig mod negative hændelser i kreditinstitutterne. Den finansielle sektors CDS-pris kaldes b t (bank) og statens CDS-pris s t (stat). 6 Sammenhængen mellem de to variable kan formuleres i fejlkorrektionsmodellen VECM 7 - som er en omskrivning af VAR(2)-modellen, hvor langsigts- og kortsigtsdynamikken fremgår tydeligt: b b b s D t 1 (1) t 1 t 1 t 1 1 t t st 2 st 1 Hvis de to variable kointegrerer vil der være en (stationær) langsigtligevægt mellem dem givet ved fejlkorrektionsleddet (ρ + b t 1 β s t 1 ), med kointegrationsvektoren β = (1, β). Medtaget er en konstant, ρ, restringeret til langsigtsligevægten for at tillade en skæring som ikke er nul. 8 Er modellen ude af ligevægt vil en eller begge variable justere indtil ligevægten igen holder. Justeringen er bestemt af modellens fejlkorrektionsvektor α = (α 1, α 2 ). Alpha-koefficienterne kaldes også speed of adjustment. Jo højere (numerisk) alpha-koefficient desto hurtigere er tilpasningen mod ligevægten. Hvis α 1 < 0 og α 2 = 0 er det således kun den finansielle sektors CDS-pris, der fejlkorrigerer mod langsigtsligevægten. Dette er et tegn på kausalitet fra stat til bank. Omvendt hvis α 2 > 0 og α 1 = 0 er det et tegn på kausalitet fra bank til stat. Variablen D t korrigerer for eventuelle ekstreme observationer ved hjælp af enten såkaldte blip- eller niveauskifte-dummier. 9 Som udgangspunkt korrigeres for en ekstrem observation, hvis det estimerede fejlled overstiger 3 gange standardfejlen. Generelt skal resultaterne tolkes forsigtigt, idet udviklingen i CDS- 6 De rå tidsserier er på dagsfrekvens og indeholder megen støj. Derfor anvendes halvmånedlige gennemsnit. Gennemsnittet for den første halvdel af måneden er gennemsnittet af observationerne fra den 1. til den 15. dag i måneden (hvis den 15. ikke er en handelsdag, rulles datoen over til næste handelsdag). Gennemsnittet for den sidste halvdel er gennemsnittet af observationerne for månedens resterende dage. Alle serier er tilnærmelsesvis I(1), jf. figur A.4 og A.5 i appendiks. 7 Vector Error Correction Model 8 Konstanten er restringeret til langsigtsrelation, da der ikke er lineære trends i de to variable. Ud over dummies er den eneste deterministiske komponent således ligevægtsskæringen, som kan være anderledes end nul. 9 En blip-dummy anvendes i modellen til at korrigere én ekstrem observation efterfulgt af én ekstrem observation med modsatte fortegn og tager formen D=(,0,0,1,-1,0,0, ). Dummien bliver til et blip i variablens niveau. En niveauskifte-dummy anvendes i modellen til at korrigere én ekstrem observation og tager formen D=(,0,0,1,0,0, ). Dummien bliver til et niveauskifte i variablens niveau. 4

5 priserne kan være påvirket af forventninger og andre forhold, som ikke er præcist modelleret i analysen. Resultater Modellen i (1) estimeres for hvert af landene for perioden oktober 2008 til og med september. 10 Denne periode er valgt, fordi der i de fleste lande var givet væsentlige statsgarantier til den finansielle sektor i varierende grad, jf. Laeven og Valencia (2012). Staten havde derfor formelt overtaget en væsentlig del af de risici, som sektoren havde opbygget. De estimerede fejlkorrektionsparametre og langsigtsparametre er vist i tabel 1, hvor landende er rangeret efter størrelsen på den finansielle sektors fejlkorrektionsparameter, α 1. Modellerne er rimeligt velspecificerede for de fleste lande, måske med undtagelse af Østrig. 11 Tabel 1 Estimerede parametre i perioden 10/ / α 1 t-værdi α 2 t-værdi β t-værdi ---- Finansiel sektor Stat Italien -0,509-4,122-0,333-2,407 0,566 4,984 Spanien -0,446-3,500-0,005-0,038 0,759 12,306 Portugal -0,398-3,801-0,051-0,539 1,214 14,172 Frankrig -0,348-4,426 0,040 0,618 1,173 7,712 Holland -0,262-3,588 0,066 1,108 1,029 6,158 Belgien -0,226-5,728 0,024 0,916 2,490 6,663 Tyskland -0,215-3,053 0,071 1,772 1,972 5,746 Storbritannien -0,168-3,433 0,043 1,350 1,936 6,289 Østrig -0,166-2,394 0,032 0,585 2,430 7,984 Irland -0,126-1,800 0,064 1,074 1,004 3,090 Danmark -0,105-2,286 0,067 1,313 1,523 6,950 Sverige -0,007-0,214 0,168 5,289 1,858 9,138 Signifikante parametre er markeret med fed. For alle lande undtagen Sverige og Irland gælder, at CDS-prisen for den finansielle sektor fejlkorrigerer mod den langsigtede sammenhæng. For alle lande undtagen Sverige og Italien er det endvidere udelukkende den finansielle sektors CDS-pris som fejlkorrigerer. For Italien er der fejlkorrektion i begge variable, men stærkest i den finansielle sektors CDSpris, som også er estimeret mest præcist. Det er forventeligt, at fejlkorrektionens styrke er forskellig i landene, bl.a. fordi den påvirkes af karakteren af de garantier, som er stillet i de forskellige lande og værdien af dem. Det generelle billede er imidlertid, at det udelukkende er den finansielle sektors CDS-pris, som fejlkorrigerer, og som derfor afhænger af ændringer i CDS-prisen for statens gæld. Dette er en indikation af kausalitet fra statens risiko til den finansielle sektors risiko i den 10 Modellen for Irland estimeres først fra januar, da der ikke er tilstrækkelig variation i statens CDS-pris før. 11 I modellerne for Belgien, Danmark, Frankrig, Irland, Portugal, Sverige og Storbritannien er en til to dummyvariable inkluderet for at korrigere for ekstreme observationer (se tabel A.3 i appendiks). Dette har ikke haft den store effekt på de estimerede parametre, men sikrer blot, at modellerne er velspecificerede. Modellen for Østrig er dog ikke særlig velspecificeret og inklusion af en dummyvariabel medfører, at staten fejlkorrigerer i stedet for den finansielle sektor. 5

6 pågældende periode. Dvs. at det er statens risiko, som driver udviklingen i den finansielle sektors risiko, efter der blev stillet omfattende garantier. Det negative samspil mellem staten og den finansielle sektor er stærkest i Sydeuropa (Italien, Spanien og Portugal). Disse landes fejlkorrektionsparametre er numerisk større end i de øvrige lande. En svækkelse af staternes kreditværdighed har således en større og hurtigere negativ effekt på kreditinstitutternes lånevilkår i disse lande. Dog er usikkerheden på fejlkorrektionsparametrene også størst, jf. figur 1. Figur 1 Konfidensintervaller på alpha-estimater for den finansielle sektor I kasserne er den midterste streg estimatet for α1, den øverste streg er estimatet plus to standardfejl, og den nederste streg er estimatet minus to standardfejl. Der er en klar positiv sammenhæng mellem den numeriske størrelse af den finansielle sektors fejlkorrektionsparameter og størrelsen af landets gennemsnitlige offentlige bruttogæld ift. BNP (målt i perioden 2008-), jf. figur 2. Udviklingen i statens risikopræmie har altså en større effekt på den finansielle sektors risikopræmie, jo højere statsgæld landet har. Det kan som nævnt afspejle, at værdien af den statslige garanti svækkes, når den offentlige gæld i forvejen er høj. 6

7 Figur 2 Fejlkorrektionsparameter (α 1 ) og offentlig bruttogæld i pct. af BNP Bruttogæld er her den gennemsnitlige bruttogæld ift. BNP i perioden 2008 til. Kilde: Eurostat. Kreditinstitutterne er også direkte eksponereret over for staten i det pågældende land igennem deres beholdning af indenlandsk statsgæld. I en del lande sidder institutterne inde med en ret stor andel af de indenlandske statsobligationer. Det gælder fx i Spanien, men også i lande som Tyskland og Belgien. Det er bl.a. udtryk for såkaldt home-bias i deres porteføljevalg (dvs. at de har præferencer for obligationer fra hjemlandet frem for andre lande). Kreditinstitutternes tilskyndelse til at investere i statsobligationer understøttes desuden af, at risikovægten er nul for disse placeringer. Som med den offentlige gæld er der er en tendens til, at fejlkorrektionsparameteren er størst i de lande, hvor pengeinstitutterne sidder med en relativt stor andel af statens gæld/obligationer, jf. figur 3. Det skal ses i lyset af, at flere af disse lande typisk også har høj statsgæld, men også at dårligere statslig kreditværdighed medfører et kurstab på obligationsbeholdningerne, hvilket svækker institutternes kreditværdighed. Desuden svækkes institutternes mulighed for at stille sikkerhed for lån i centralbanken. 7

8 Figur 3 Fejlkorrektionsparameter (α 1 ) og bankernes andel af den indenlandske statsgæld (gns. for 2008Q4-Q4) Kilde: Her er anvendt gennemsnittet af bankernes andel af den indenlandske statsgæld i perioden 2008Q4 til Q4. Databasen fra Merler og Pisani-Ferry (2012) undtagen Danmark, Sverige og Østrig, hvor kilden er nationale statistikkontorer og nationalbanker. Home-bias i institutternes efterspørgsel efter statsobligationer kan bl.a. bidrage til at forklare, hvorfor Spanien har en høj fejlkorrektionsparameter på trods af en relativ lav statsgæld i begyndelsen af krisen. I Danmark er den offentlige gæld relativt lav og kreditinstitutterne har få statsobligationer på balancen. Det understøtter en lav fejlkorrektionsparameter for Danmark. I tabel 2 vises resultaterne af nogle tværsnitsregressioner for de estimerede fejlkorrektionsparametre for pengeinstitutterne, α 1, som en funktion af statens bruttogæld og kreditinstitutternes andel af den samlede udestående beholdning af indenlandsk statsgæld (statsobligationer). Hver for sig er variablene signifikante. I modellen med begge variable er de også samlet set signifikante, men ikke hver for sig, hvilket kan skyldes multikollinearitet (i lande med høj offentlig gæld sidder kreditinstitutterne typisk også inde med en relativt stor andel af statsobligationerne). 8

9 Tabel 2 Regression af fejlkorrektionsparametre på landenes bruttogæld og bankernes beholdning af indenlandsk statsgæld Koefficient Koefficient Koefficient Konstant -0,061 0,105-0,080 (-0,484) (1,340) (-0,655) Bruttogæld 0,444 0,342 (2,560) (1,860) Beholdning af indenlandsk statsgæld 1,036 0,654 (2,080) (1,330) R2 0,397 (0,301) (0,496) Specifikationstest - normalitet 0,185 0,686 0,872 - heteroskedasticitet 0,806 0,588 0,011 - RESET23 0,544 0,178 0,785 t-værdier er angivet i parentes. Insignifikante parametre er markeret med kursiv. Som nævnt skal den stærke sammenhæng fra statens til kreditinstitutternes kreditværdighed ses i sammenhæng med de statslige garantier. Derfor må man forvente, at en reduktion af statsgarantierne (eller rettere, at eksplicitte garantier får en mere implicit karakter) også vil reducere det negative samspil. Det vil sige, at den numeriske værdi af fejlkorrektionsparametrene mindskes. Diverse kriseinitiativer, herunder at nogle af periferilandene fik hjælp fra andre lande, kan også dæmpe effekten. For at undersøge dette re-estimeres modellerne for perioden oktober til og med første uge i januar De estimerede fejlkorrektionsparametre vises i tabel 3. Tabel 3 Estimerede parametre i perioden 10/ 01/2014 α 1 t-værdi α 2 t-værdi β t-værdi Finansiel sektor Stat Italien -0,241-2,743-0,084-0,958 0,976 9,894 Spanien -0,282-2,843-0,150-1,241 0,679 8,309 Portugal -0,061-1,165 0,070 1,273 0,950 6,719 Frankrig -0,302-3,327-0,123-2,400 1,144 8,870 Holland -0,227-3,081-0,015-0,415 1,424 7,384 Belgien -0,052-1,880-0,029-2,179 1,454 1,739 Tyskland -0,204-3,231 0,010 0,313 1,684 7,429 Storbritannien -0,117-2,187 0,009 0,608 3,084 4,625 Østrig -0,107-1,907-0,021-0,474 1,032 3,898 Irland -0,052-3,371-0,028-2,756 0,944 1,696 Danmark -0,166-3,041-0,002-0,056 2,016 11,718 Sverige -0,092-1,357 0,047 1,299 2,195 9,222 Signifikante parametre er markeret med fed. Det generelle billede er, at de to priser ikke længere kointegrerer for flere lande. Fejlkorrektionsparametrene er generelt også numerisk mindre. Den ret entydige virkning fra statslig CDS til kreditinstitutters CDS i garantiperioden er således reduceret fra 2011 og frem. 12 For nogle lande er der kun data indtil efteråret Modellerne estimeres til og med sidst mulige observation. 9

10 Litteratur Acharya, Viral V., Drechsler, I., og Schnabl, P. (2013). A Pyrrhic Victory? Bank Bailouts and Sovereign Credit Risk. NBER Working Paper No Laeven, L. og Valencia, F. (2012). Systemic Banking Crisis Database: An Update. IMF Working Paper. Merler, S. og Pisani-Ferry, J. (2012). Who s afraid of sovereign bonds. Bruegel Policy Contribution, februar Appendiks Banker i analysen Tabel A.1 viser hvilke banker, som er inkluderet for hvert land. Tabel A.1 Land Belgien Danmark Frankrig Holland Irland Italien Portugal Spanien Sverige Storbritannien Tyskland Østrig Lande og banker Bank(er) Dexia Danske Bank BNP Paribas, Credit Agricole ING Bank Bank of Ireland, Allied Irish Bank Unicredit Banco Espirito Santo, Banco Commercial Portugues Santander, Banco Bilbao Nordea Barclays, Royal Bank of Scotland Deutsche Bank, Commerzbank Erste Bank Group Alternativ modelspecifikation Det er ikke umiddelbart klart, at CDS-priserne bør indgå som niveauer i modellen. Vi har derfor estimeret en alternativ modelspecifikation, hvor CDS-priserne er blevet log-transformerede. Modellerne er estimeret over samme periode, og indeholder de samme dummyvariable. 13 Resultaterne er vist i tabel A I modellen for Irland inkluderes en ekstra dummyvariable for at få en velspecificeret model. 10

11 Tabel A.2 Parameterestimater fra alternativ modelspecifikation α 1 t-værdi α 2 t-værdi β t-værdi ---- Finansiel sektor Stat Spanien -0,400-4,336 0,137 1,268 0,833-13,356 Frankrig -0,337-5,258 0,218 1,973 0,607-8,414 Portugal -0,327-3,999 0,040 0,412 0,905-11,084 Italien -0,247-2,724 0,099 0,870 0,849-7,500 Belgien -0,194-6,245 0,128 1,602 0,738-7,677 Tyskland -0,188-3,360 0,254 2,884 0,811-7,146 Holland -0,158-2,456 0,301 3,614 0,710-8,993 Danmark -0,101-2,488 0,181 2,653 0,869-9,005 Storbritannien -0,097-2,669 0,106 2,785 1,382-7,432 Østrig -0,070-1,877 0,241 4,168 1,264-11,813 Sverige -0,054-1,739 0,210 4,765 1,117-7,957 Irland 0,014 0,642 0,209 9,462 1,387-12,639 Signifikante parametre er markeret med fed. Parametrenes størrelser kan ikke direkte sammenlignes med parameterstørrelserne fra den oprindelige model. Det ses, at rangordningen af landenes alpha-parametre ikke er helt den samme som i den oprindelige model. Til gengæld har landene i den europæiske periferi stadig de numerisk højeste alpha-parametre således, at hovedresultatet fra de oprindelige modeller er uændrede. Den største forskel ift. den oprindelige model er, at statens CDSpris nu også fejlkorrigerer i flere lande. Dette gælder hovedsageligt lande med numerisk lave eller insignifikante alpha-parametre for den finansielle sektors CDS-pris. I figur A.1 og A.2 vises de samme krydsplot som i figur 2 og 3. Det ses, at der er samme positive korrelation mellem statsgæld og alpha-parametre, samt den finansielle sektors andel af indenlandsk statsgæld og alpha-parametre. Figur A.1 Krydsplot af estimerede alpha-parametre ( α 1 ) fra alternativ modelspecifikation og gns. bruttogæld Kilde: Gældsdata er fra Eurostat. 11

12 Figur A.2 Krydsplot af estimerede alpha-parametre ( α 1 ) fra alternativ modelspecifikation og den finansielle sektors (bankernes) andel af den indenlandske statsgæld (gns. for 2008Q4-Q4) Kilde: Figur A.3 Databasen fra Merler og Pisani-Ferry (2012) undtagen Danmark, Sverige og Østrig, hvor kilden er nationale statistikkontorer og nationalbanker. CDS-priser, stater Basispoint Okt Dec Feb. Apr. Juni Aug. Okt. Dec. Feb. Apr. Juni Østrig Belgien Tyskland Danmark Spanien Frankrig Irland Italien Holland Portugal Sverige Storbritannien Aug. Kilde: Figuren viser de halvmånedlige gennemsnit af CDS-prisen. Bloomberg. 12

13 Figur A.4 CDS-priser, banker Basispoint Okt Dec Feb. Apr. Juni Aug. Okt. Dec. Feb. Apr. Juni Østrig Belgien Tyskland Danmark Spanien Frankrig Irland Italien Holland Portugal Sverige Storbritannien Aug. Kilde: Figuren viser de halvmånedlige gennemsnit af CDS-prisen. Bloomberg. Dummies og modelfit Der er udført en grafisk inspektion af modellernes skalerede residualer. Herefter fjernes klare outliers ved at inkludere dummyvariable, hvor de standardiserede residualer overstiger en værdi på 3, indtil modellerne er nogenlunde velspecificerede. For Italien og Storbritannien kan vektor-testen for autokorrelation (ARCH) dog ikke afvises. For Danmark, Holland, Italien og Sverige kan normalitetstestet afvises på et 5 pct. signifikansniveau. For disse lande er det ikke umiddelbart muligt at opnå et bedre modelfit. For resten af landende kan både autokorrelation afvises og normalitet accepteres baseret på et 5 pct. signifikansniveau. En oversigt over de inkluderede dummies er vist i tabel A.3. Tabel A.3 Belgien Danmark Frankrig Holland Irland Italien Dummies 10/ / 10/ - 01/ /10/2008 (blip) 31/10/2011 (blip) 30/11/2011 (blip) 15/10/2008 (blip) 31/01/2012 (level) 16/04/2012 (blip) 31/03/ (level) 31/01/2012 (level) 17/05/ (level) 15/12/2011 (blip) 31/01/2012 (blip) 02/16/ (blip) 15/08/2011 (level) 15/05/ (blip) 30/09/2013 (level) 30/11/2011 (blip) 31/01/2012 (level) 13

14 Portugal Spanien Storbritannien Sverige Tyskland Østrig 30/04/ (level) 31/01/2012 (blip) 15/06/ (level) 29/06/2013 (blip) 30/11/2011 (blip) 31/10/2008 (blip) 31/01/2012 (blip) 31/10/2011 (blip) 15/10/2008 (blip) 30/11/2011 (blip) 27/02/ (level) 30/11/2011 (blip) 30/09/2011 (blip) 30/11/2011 (blip) 14

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Kvantificering af kreditrisiko og kampen for at undgå kriser. David Lando. Institut for Finansiering Copenhagen Business School

Kvantificering af kreditrisiko og kampen for at undgå kriser. David Lando. Institut for Finansiering Copenhagen Business School Kvantificering af kreditrisiko og kampen for at undgå kriser David Lando Institut for Finansiering Copenhagen Business School CFIR 7. september, 2011 Kvantificering af kreditrisiko Fallitrisiko er et centralt

Læs mere

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer 6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Papir C Bresnahan indikatoren

Papir C Bresnahan indikatoren N O T A T Papir C Bresnahan indikatoren Kort Resume Dette er papir C i serien af analyser vedr. konkurrencemåling i den finansielle sektor. Vores beregninger på en model udviklet af Bresnahan (982) viser:.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2008, 18. december 2007

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2008, 18. december 2007 2008 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2008, 18. december 2007 2 Statsgældspolitikken i de kommende år I lyset af den faldende statsgæld har statsgældspolitikken i de seneste år været

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2. halvår 2012 2012 Offentliggjort 21. juni 2012 2 Hovedpunkter, 2. halvår 2012 Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj i 1. halvår 2012. Det

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Selskabsmeddelelse nr. 12/2010 1/2

Selskabsmeddelelse nr. 12/2010 1/2 NASDAQ OMX København A/S - Jyske Bank har ingen problemer med at klare EU-stresstest Kernekapitalprocenten er 12,5% eller derover i hele stressperioden Jyske Bank har aldrig modtaget statsligt kapitalindskud

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2015

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2015 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2015 Offentliggjort 16. december 2014 HOVEDPUNKTER FOR STRATEGIEN 2015 INDENLANDSK LÅNTAGNING I 2015 er sigtepunktet for udstedelser af indenlandske

Læs mere

Valutareserven og styring af risiko under krisen

Valutareserven og styring af risiko under krisen Valutareserven og styring af risiko under krisen Præsentation til Den Danske Finansanalytikerforening 25. april 2012 Søren Schrøder, Kapitalmarkedsafdelingen Agenda Udviklingen i valutareserven Resultatet

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 15.

DANMARKS NATIONALBANK 15. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 15. DECEMBER 216 STRATEGIMEDDELELSE Strategi for statens låntagning og risikostyring i 217 Uændrede sigtepunkter for salg Fokus på 2- og 1-årige obligationer Staten vil fortsat

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE Torsdag den 23. april 2009 Ingeniørforeningens Mødecenter

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE Torsdag den 23. april 2009 Ingeniørforeningens Mødecenter REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2009 Torsdag den 23. april 2009 Ingeniørforeningens Mødecenter 2 HOVEDDISPOSITION DEL 1.: FINANSKRISENS ANATOMI DEL 2.: DANSK REALKREDIT I DET FINANSIELLE STORMVEJR DEL 3.: DET

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge 13. oktober 17. oktober 1 Danmark Stort set uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal 1 Producent- og importpriserne steg i september Internationalt USA: Fald i detailhandlen og stigning

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

De variable, som er inkluderet i de forskellige modeller, er følgende:

De variable, som er inkluderet i de forskellige modeller, er følgende: DUL II. Undersøgelse af hvilke faktorer, der er væsentlige for at understøtte, at der er klare og veltilrettelagte mål tilstede i arbejdet med elevernes læring Følgende er en statistisk analyse af ovenstående

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens. (Cointegration) Energistyrelsen. Marts 2015

Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens. (Cointegration) Energistyrelsen. Marts 2015 Marts 2015 Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens nettoeffekt (Cointegration) Indholdsfortegnelse 1. Cointegrationsanalyse 3 Introduktion til anvendte cointegrationsmodel og data 3 Enhedsrodstest

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Analyse 20. august 2015

Analyse 20. august 2015 Analyse 20. august 2015 Lukning af kaserner har ikke været forbundet med tab af lokale private eller offentlige arbejdspladser uden for forsvaret Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Edith Madsen

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

LDS RESULTATER OG FREMTID /DIREKTØR DORRIT VANGLO

LDS RESULTATER OG FREMTID /DIREKTØR DORRIT VANGLO LDS RESULTATER OG FREMTID /DIREKTØR DORRIT VANGLO FULDTIDSKONTO I LD 110.000 100.000 90.000 80.000000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 Fuldtidskonto i LD Vælger pr. 24. maj. 2011: 101.948

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

Hvornår betaler du din restskat? Betydning af små incitamenter.

Hvornår betaler du din restskat? Betydning af små incitamenter. Hvornår betaler du din restskat? Betydning af små incitamenter. Peer EbbesenSkov (Københavns Universitet & Rockwool Fondens Forskningsenhed) Fredag d. 19. juni 2015 The Economic Policy Research Network

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Baggrundspapir til kapitel 2: Udnyttelse af OECD-landenes handelspotentiale

Baggrundspapir til kapitel 2: Udnyttelse af OECD-landenes handelspotentiale 1 af 8 21-08-2013 12:56 Baggrundspapir til kapitel 2: Udnyttelse af OECD-landenes handelspotentiale Samhandel med andre lande er med til at øge den danske velfærd. Dette gælder både import og eksport.

Læs mere

Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande

Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 45 Offentligt Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande JANUAR 2009 2009 TIL DET POLITISK ØKONOMISKE UDVALG OG FINANSUDVALGET Den 14.

Læs mere

Løsninger til kapitel 14

Løsninger til kapitel 14 Opgave 14.1 a) Linjetilpasningsplottet bliver: Løsninger til kapitel 14 Idet datapunkterne ligger tæt på og jævnt fordelt omkring den rette linje, så ser det ud til, at der med rimelighed er tale om en

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 51

KonjunkturNYT - uge 51 KonjunkturNYT - uge 1 1. december 18. december 1 Danmark Firmaernes salg faldt lidt i oktober Flere i beskæftigelse i. kvartal 1 BNP-vækst i hele landet i 1 Fald i både producent- og importpriser i november

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

JYSKE BANK SELSKABSDAG. Vækst i en Ny Normal. Tonny Thierry Andersen Bankdirektør

JYSKE BANK SELSKABSDAG. Vækst i en Ny Normal. Tonny Thierry Andersen Bankdirektør JYSKE BANK SELSKABSDAG Vækst i en Ny Normal Tonny Thierry Andersen Bankdirektør 28. september 211 Executive summary De finansielle markeder er skrøbelige og en længere periode med lav økonomisk vækst må

Læs mere