Rapport. indregning og måling af. udlån til dagsværdi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport. indregning og måling af. udlån til dagsværdi"

Transkript

1 Rapport om indregning og måling af udlån til dagsværdi Finanstilsynet, februar 2008

2 2 1. Indledning 1.1. Arbejdsgruppens nedsættelse og sammensætning På mødet den 17. april 2007 i Finanstilsynets rådgivende regnskabsudvalg for kreditinstitutter blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle undersøge anvendelige fremgangsmåder ved måling af udlån og tilgodehavender til dagsværdi. Projektbeskrivelsen for arbejdsgruppen fremgik af Finanstilsynets notat af 24. januar 2007, jf. bilag 1. Finanstilsynet inviterede på den baggrund repræsentanter for Finansrådet, Realkreditrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) og Nationalbanken til at indstille medlemmer til arbejdsgruppen. Følgende har været medlem af arbejdsgruppen: Rasmus Nielsen, Finansrådet Susanne Schøtt, Finansrådet Lars Rhod Søndergaard, FSR Birgitte Hove, FSR Mette Saaby Pedersen, Realkreditrådet Kent Merrild, Realkreditrådet Jes Klausby, Realkreditrådet Kathrine Halmøe Schiødt, Nationalbanken Lars Østergaard, Finanstilsynet (formand) Flemming Petersen, Finanstilsynet Martin Thygesen, Finanstilsynet Klaus Melby, Finanstilsynet Linus Emborg, Finanstilsynet (indtil 31/ ) Arbejdsgruppen har afholdt fem møder: 27. juni 2007, 4. september 2007, 23. oktober 2007, 14. november 2007 og 15. januar Denne rapport er udtryk for de konklusioner, arbejdsgruppen er nået frem til. På de områder, hvor der ikke har været enighed i arbejdsgruppen, er de forskellige synspunkter gengivet Resumé Arbejdsgruppen har først og fremmest søgt, at fastslå principielle forskelle og ligheder mellem måling af udlån til henholdsvis amortiseret kostpris og til dagsværdi. Projektbeskrivelsens målsætning om at fastlægge anvendelige fremgangsmåder ved måling af udlån til dagsværdi, er i forlængelse heraf indirekte opnået ved, at rapporten peger på, i hvilket omfang og hvilke fremgangsmåder, der er fastlagt inden for rammerne af måling til amortiseret kostpris, også er anvendelige ved måling til dagsværdi. På de områder, hvor det ikke er tilfældet, har udvalget ikke drøftet de praktiske implikationer, herunder omkostningerne herved. Udgangspunktet har i den forbindelse været, at beløbet ved første indregning i store træk er det samme ved de to målingsmetoder. Dog adskiller målingen til amortiseret

3 3 kostpris sig ved, at omkostninger og gebyrer ved lånets etablering skal fratrækkes henholdsvis tillægges det indregnede beløb. Forskelle i målingen efter de to metoder viser sig derfor primært i de faktorer, der skal tages hensyn til ved målingen efter første indregning. Måling til dagsværdi kræver, at værdien reguleres for ændringer i markedsrenten (basisrenten) og ændringer i den generelle markedspris på risiko samt for ændringer (såvel forbedringer som forringelser) i kreditrisikoen i forhold til det, der var forudsat ved første indregning. Ved måling til amortiseret kostpris må der ikke tages hensyn til forbedringer af kreditrisikoen, ændringer i markedsrenten og ændringer i den generelle pris på risiko. Måling til dagsværdi og måling til amortiseret kostpris er fælles om at kræve værdiregulering (nedskrivning) i tilfælde af forværring af kreditrisikoen. Den nedskrivning, der skal foretages, er nærmere defineret og beskrevet i reglerne for amortiseret kostpris. Inden for rammerne af en dagsværdimåling er den forværrede kreditrisiko blot en af de faktorer, der skal tages hensyn til med udgangspunkt i en markedsbestemt vurdering af den aktuelle dagsværdi på udlånet. Arbejdsgruppen har diskuteret, om der er forskelle mellem de hændelser (tabsbegivenheder), der er relevante i forbindelse med vurdering af nedskrivningsbehov inden for rammerne af henholdsvis amortiseret kostpris og dagsværdi. Arbejdsgruppen har konkluderet, at det er vanskeligt at se, at der i praksis skulle være forskelle, i hvilke hændelser der kan give anledning til kredittab inden for de to målingsgrundlag. Den mere udførlige beskrivelse af mulige tabsbegivenheder, der findes i IAS 39 i forbindelse med måling til amortiseret kostpris, synes derfor også at kunne finde anvendelse i forbindelse med måling til dagsværdi. Denne konklusion berører ikke forholdet til opgørelsen af "forventede tab" inden for rammerne af solvensreglerne for kreditinstitutter, som synes at kræve "nedskrivning" i videre omfang end muligt efter regnskabsreglerne, uanset om der er tale om måling til amortiseret kostpris eller til dagsværdi. Repræsentanterne fra Realkreditrådet har anført, at set fra en teoretisk synsvinkel kan der inden for rammerne af måling til dagsværdi tages højde for en bredere vifte af tabsbegivenheder, end tilfældet er inden for rammerne af måling til amortiseret kostpris. Vurderingen af de fremtidige betalingsstrømme, der danner udgangspunkt for nedskrivninger inden for rammerne af amortiseret kostpris, kan tage udgangspunkt enten i det mest sandsynlige udfald eller i en sandsynlighedsvægtning af de mulige udfald. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at alene metoden med sandsynlighedsvægtede udfald kan anvendes inden for rammerne af en dagsværdimåling. Vurderingen af de fremtidige betalingsstrømme, der danner udgangspunkt for nedskrivninger inden for rammerne af amortiseret kostpris, skal baseres på de betalingsstrømme, som virksomheden faktisk forventer, dvs. inklusive den

4 4 påvirkning af betalingsstrømmene, som måtte være specifik for den virksomhed, som udarbejder regnskabet. Dette adskiller sig fra den vurdering, der skal anlægges ved en dagsværdivurdering, idet denne skal tage udgangspunkt i den vurdering af betalingsstrømmene, som markedsdeltagere ville anlægge uafhængigt af den virksomhed, som har udlånet. Med hensyn til måling af realkreditudlån til dagsværdi blev det i forbindelse med udvalgsarbejdet forud for indførelsen af de danske IFRS-forenelige regnskabsregler antaget, at sådanne udlån kunne måles til samme værdi som børsværdien af de bagvedliggende obligationer med en regulering for værditab som følge af ændringer i risikoen på låntager. Denne regulering kunne foretages blev det antaget på samme måde som foreskrevet for nedskrivninger af udlån til amortiseret kostpris. Udvalget har revurderet denne antagelse og er kommet frem til, at den var for forenklet. Dagsværdien af realkreditudlån skal løbende vurderes med henblik på, om den risikopræmie, der er indeholdt i bidraget på lånet, svarer til den aktuelle markedspris på risikoen. Er det ikke tilfældet, skal der foretages værdiregulering. Fastsættelsen af eventuelle nedskrivninger skal ske på baggrund af sandsynlighedsvægtede udfald, og der skal ses bort fra eventuelle virksomhedsspecifikke elementer i de betalingsstrømme, som nedskrivningerne vurderes på baggrund af. Repræsentanterne fra Realkreditrådet har dog gjort gældende, at bidragene på realkreditudlån fastsættes ud fra en langsigtet vurdering af risikoen, og at der derfor kun er behov for at værdiregulere udlånenes værdi, når der indtræffer strukturelle ændringer, der ændrer tabssandsynligheden over flere konjunkturcykler. Under forudsætning af at sådanne strukturelle ændringer ikke er indtruffet, kan den hidtil anvendte praksis for nedskrivninger efter disse medlemmers opfattelse fortsat finde anvendelse i forbindelse med måling til dagsværdi bortset fra, at nedskrivningerne skal foretages på baggrund af sandsynlighedsvægtede udfald, og at der skal ses bort fra eventuelle virksomhedsspecifikke elementer i betalingsstrømmene. I de tilfælde, hvor der ved målingen i balancen anvendes amortiseret kostpris, kræver IFRS, at der i noterne skal oplyses om værdien ved en måling til dagsværdi. Der er i arbejdsgruppen ikke enighed om, at der skal anlægges samme væsentlighedskriterier med hensyn usikkerhed og fejl ved målingen til dagsværdi i henhold til dette notekrav som hvis målingen vedrørte et beløb indeholdt i balancen. Finanstilsynets og Nationalbankens repræsentanter i arbejdsgruppen er af den opfattelse, at væsentlighedskriteriet for denne noteoplysning er det samme, som tilfældet ville være for et beløb, der var indeholdt i balancen, fordi der er tale om en oplysning, der kan anvendes til en alternativ indregning af en regnskabslæser. Repræsentanter for FSR og Finansrådet mener, at væsentlighedskriteriet er lempeligere for notekrav, herunder også for dette notekrav, end for et beløb, der indregnes i balancen. 2. Baggrund I henhold til reglerne i IFRS (IAS 39) skal udlån og tilgodehavender som udgangspunkt måles til amortiseret kostpris. Udlån og tilgodehavender er defineret

5 5 som ikke-afledte finansielle instrumenter med faste eller bestemmelige betalinger. Instrumenter, som noteres på aktive markeder, indgår i en handelsportefølje eller henregnes til gruppen af aktiver, der er disponible for salg, omfattes dog ikke af definitionen, jf. definitionen i IAS 39(9). I praksis synes alt som traditionelt betegnes som "udlån" i kreditinstitutter at falde ind under denne definition af udlån og tilgodehavender i IAS 39. Som nævnt skal udlån og tilgodehavender (i det følgende betegnet "udlån") som udgangspunkt måles til amortiseret kostpris. Efter den såkaldte dagsværdioption, som findes i IAS 39(9), kan udlån dog under nærmere angivne betingelser måles til dagsværdi med værdiregulering i resultatopgørelsen. Dagsværdi ("fair value") defineres i henhold til IFRS således: "The amount for which an asset could be exchanged, a liability settled, or an equity instrument granted could be exchanged, between knowledgeable, willing parties in an arm's length transaction." 1 I tilfælde, hvor et finansielt instrument handles på et aktivt marked, er dagsværdien lig med den noterede pris på instrumentet, der kan aflæses på markedet. Handles instrumentet ikke på et aktivt marked, fastsættes værdien ud fra en værdiansættelsesteknik, der inddrager de faktorer, som markedsdeltagere vil tage hensyn til ved fastsættelsen af en pris. Blandt disse faktorer skal i videst muligt omfang indgå priser, der er fastsat på aktive markeder. 2 Efter de danske regnskabsregler for kreditinstitutter skal udlån, som låntager har en kontraktmæssig ret til at indfri ved indlevering af en til restgælden svarende mængde af bestemte børsnoterede 3 obligationer udstedt af virksomheden, måles til 1 Jf. IFRS 2, Appendix A. Definitionen i IASB's diskussionspapir fra november 2006 om "Fair Value Measurement" lød således: "Fair value is the price that would be received to sell an asset or paid to transfer a liability in an orderly transaction between market participants at the measurement date." Den væsentligste forskel mellem de to definitioner synes at være, at definitionen i diskussionspapiret for så vidt angår forpligtelser ("liabilities") tager udgangspunkt i prisen ved en overdragelse ("transfer"), mens den gældende definition i IFRS tager udgangspunkt i det beløb, der ville fremkomme med udgangspunkt i en afvikling af forpligtelsen ("settlement"). 2 I diskussionspapiret nævnt i note 1 er disse forhold beskrevet som et hierarki med tre niveauer. På første niveau i hierarkiet anvendes som input i målingen noterede priser fra et aktivt marked på identiske instrumenter. På andet niveau anvendes input i form af noterede priser for lignende instrumenter eller andre observerbare markedsbestemte input, der er relevante for det pågældende instrument. På tredje niveau anvendes ikke-observerbare inputs baseret på den bedste tilgængelige information. Målingen skal foretages på det højest mulige af de tre niveauer. Da udlån definitionsmæssigt ikke handles på aktive markeder, vil måling af udlån på første niveau i hierarkiet ikke kunne forekomme. 3 Med børsnoterede menes optaget til handel på et reguleret marked.

6 6 dagsværdi med værdiregulering i resultatopgørelsen. 4 De danske regnskabsregler kan derfor siges at foreskrive en obligatorisk anvendelse af dagsværdioptionen for disse udlån. I henhold til IFRS 7 skal der i regnskabets noter oplyses om dagsværdien af alle finansielle instrumenter. Kravet gælder også udlån. Et tilsvarende krav findes ikke i de danske regnskabsregler. I henhold til IFRS 3 skal aktiver og forpligtelser i den overtagne virksomhed i forbindelse med den regnskabsmæssige behandling af virksomhedssammenslutninger måles til dagsværdi på overtagelsesdagen. Dette vil således også gælde eventuelle udlån i den overtagne virksomhed. Reglen finder også anvendelse i henhold til de danske regnskabsregler. Der er således behov for anvendelse af måling til dagsværdi på udlån i følgende tilfælde: 1) ved måling af udlån, som låntager har en kontraktmæssig ret til at indfri ved indlevering af en til restgælden svarende mængde af børsnoterede obligationer udstedt af virksomheden, 2) ved anvendelse af dagsværdioptionen på udlån i øvrigt i regnskaber aflagt efter de danske regnskabsregler eller efter IFRS, 3) ved måling af udlån, der indgår i en handelsbeholdning, i regnskaber aflagt efter de danske regnskabsregler eller efter IFRS, 4) ved måling af udlån til dagsværdi til brug for noteoplysningskravet i IFRS 7 om angivelse af finansielle instrumenters dagsværdi i IFRS-regnskaber og 5) ved måling af udlån i den overtagne virksomhed i forbindelse med virksomhedssammenslutninger. Denne rapport har til formål at diskutere, hvorledes dagsværdien af udlån kan fastlægges inden for rammerne af IFRS og de danske regnskabsregler for kreditinstitutter, herunder diskutere forskellene i forhold til måling til amortiseret kostpris. I den forbindelse bemærkes, at IASB har igangsat et projekt om måling til dagsværdi. Det er væsentligt at sikre, at der ikke fastlægges en praksis med hensyn til dagsværdimåling, som efterfølgende vil skulle ændres som følge af IASB's projekt om måling til dagsværdi. Projektet har hidtil givet sig udslag i udsendelse af et diskussionspapir, som har været i offentlig høring. 5 Diskussionspapiret tyder ikke på, at der vil blive fastsat mere detaljerede regler for den praktiske fastlæggelse af dagsværdimålinger end de principper, som allerede findes i IFRS (og som der er taget højde for i denne rapport), men i øvrigt er der ikke udsigt til en snarlig afslutning af projektet , stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. 5 Discussion Paper: Fair Value Measurements, Part 1 + 2, IASB, november Forslaget, der er indeholdt i diskussionspapiret, indebærer, at de definitioner og vejledninger vedrørende måling til dagsværdi, der p.t. findes forskellige steder i IAS/IFRS, skal erstattes af en fælles definition og principbaseret vejledning, der skal finde anvendelse i alle tilfælde, hvor

7 7 3. Måling af udlån Forskellene i måling til amortiseret kostpris og til dagsværdi berører først og fremmest den løbende måling efter første indregning. Den værdi, udlån skal optages til ved første indregning, er i begge tilfælde som udgangspunkt udlånenes dagsværdi på dette tidspunkt. 7 I forbindelse med måling til amortiseret kostpris skal dagsværdien ved første indregning dog justeres for transaktionsomkostninger samt gebyrer, som skal amortiseres over løbetiden. Bortset fra justeringen som følge af transaktionsomkostninger og gebyrer ved målingen til amortiseret kostpris skyldes de eventuelle forskelle i værdien af udlån, der udspringer af forskelle i målingsgrundlaget, henholdsvis amortiseret kostpris og dagsværdi, derfor de forskelle i behandlingen af de ændringer af betydning for målingen, der finder sted efter første indregning. Følgende elementer, der kan variere over et udlåns løbetid, synes mest relevante i forbindelse med målingen af udlån efter første indregning 8 : 1) den markedsrente, der udtrykker den aktuelle tidsværdi af penge 9, 2) den generelle pris på risiko, 3) kreditrisikoen på udlånet og 4) valutakurs i tilfælde, hvor udlånet afregnes i en anden valuta end præsentationsvalutaen. Det antages, at der ikke er øvrige variable elementer, der er relevante i forbindelse med målingen. Ændringer i indfrielsesvilkår og lignende for et udlån betragtes således som forhold, der giver anledning til vurdering af et nyt udlån, og ikke som forhold, der afstedkommer ændringer i værdien af et eksisterende udlån. Hvis udlånet indeholder optioner, vil der ud over ovenstående være elementer af betydning for værdien af optionerne, der kan variere, og som der i sådanne tilfælde skal tages hensyn til. Eksempelvis vil værdien af et udlån, der kan indfris til pari, være afhængig af volatiliteten i markedsrenten. Udlånsrenter fastsættes almindeligvis, således at de ikke alene dækker markedsrenten og kreditrisikoen på låntager, men også kreditinstituttets forventede omkostninger. Disse generelle omkostninger knyttet til udlånene antages ikke at variere på en måde, så det kan få indflydelse på eksisterende udlåns værdi. standarderne forskriver eller tillader måling til dagsværdi uanset hvilke aktiver eller forpligtelser, der er tale om. 7 Jf. IAS 39(43). 8 IAS 39 kræver ikke en egentlig separat vurdering af enkeltelementer af betydning for målingen ved anvendelse af måling til dagsværdi., men IAS 39(AG82) indeholder en opremsning af faktorer, der er relevante ved vurderingen af et finansielt instruments dagsværdi. 9 Jf. IAS 39(AG82(a)), hvor der henvises til "the time value of money", som en af de faktorer, der typisk indgår ved måling til dagsværdi. Udtrykkene "basic interest rate" eller "risk-free interest rate" angives at blive anvendt ensbetydende med "the time value of money". Denne basisrente er således uafhængig af den konkrete risiko knyttet til et udlån.

8 8 Den aktuelle markedsrente eller basisrenten er i IAS 39(AG82(a)) beskrevet som den risikofri rente. Ikke mindst de aktuelle markedsforhold i forbindelse med "subprime-krisen" aktualiserer imidlertid, at prisen på kreditrisiko på udlån varierer uafhængigt af den konkrete risiko knyttet til låntageren. I oplistningen ovenfor er der taget højde herfor ved det særskilte element under nr. 2, "den generelle pris på risiko". Elementet er en markedsbestemt marginal, som er uafhængig af såvel den risikofri rente som af den konkrete risiko på låntager. Med kreditrisiko menes alle forhold knyttet til låntageren, som er af betydning for dennes betalingsvilje og evne. 4. Generelle forskelle ved måling til amortiseret kostpris henholdsvis dagsværdi Måling til amortiseret kostpris er i udgangspunktet som princip en måling til kostpris (dvs. dagsværdien ved første indregning). Målingsprincippet er dog ikke en ren kostpris, dvs. en værdi svarende til transaktionsprisen, som fastholdes, indtil udlånet er afviklet eller afhændet. Udlån til amortiseret kostpris skal gøres til genstand for visse nærmere afgrænsede værdireguleringer, nemlig nedskrivninger som følge af forværringer i kreditrisikoen samt tilbageførsler af sådanne nedskrivninger. Måling til dagsværdi er principielt forskellig herfra, idet anvendelse af dagsværdi principielt kræver regulering for en hvilken som helst ændring, som markedsdeltagere ville vurdere har indflydelse på værdien af udlånet. Der kan opstilles følgende tabel: Nedskrivning Opskrivning Regulering Regulering Regulering Regulering for i forbindelse i forbindelse for ændring i for ændring for ændring transaktionsom med med markedsrente i den i valutakurs kostninger og forværring af forbedring generelle gebyrer kreditrisiko af pris på samt tilbageførsler kreditrisiko risiko Amortiseret kostpris Ja Nej Nej Nej Ja Ja (amortiseres over løbetid) Dagsværdi Ja Ja Ja Ja Ja Nej 4.1. Nedskrivning i forbindelse med forværring af kreditrisiko Tabellen indikerer alene, om der ved målingen skal tages hensyn til dette element eller ikke. Der er således ikke med tabellen taget stilling til, om nedskrivningen i relation til dette element ved måling til henholdsvis amortiseret kostpris og dagsværdi vil være af samme størrelse. Dette forhold diskuteres nedenfor i afsnit 5.

9 Opskrivning i forbindelse med forbedring af kreditrisiko Principperne for måling til amortiseret kostpris tillader ikke, at der foretages opskrivning, hvis kreditrisikoelementet forbedres i forhold til vurderingen af dette element ved første indregning. 10 Inden for rammerne af en dagsværdimåling vil der skulle tages hensyn til en eventuel forbedring af kreditrisikoelementet. Dette forhold tenderer således mod, at værdien i henhold til en dagsværdimåling alt andet lige vil være højere, end tilfældet er efter en måling til amortiseret kostpris Regulering for ændring i markedsrente Ved måling til amortiseret kostpris skal der ikke reguleres for ændringer i markedsrenten (basisrenten). Hvis lånerenten er direkte knyttet an til markedsrenten, vil lånets værdi målt til amortiseret kostpris dog følge markedsrenten på samme måde, som hvis lånet blev målt til dagsværdi. Dette gælder eksempelvis for mange erhvervslån, hvor lånerenten fastsættes som en til enhver tid gældende nærmere bestemt rente på markedet (eksempelvis LIBOR) plus et tillæg, som er fastsat i forhold til den pågældende låntager. I andre tilfælde kan lånerenten være variabel på den måde, at kreditinstituttet har mulighed for at ændre rentesatsen ved ændringer i markedsrenten. I sådanne tilfælde kan det ikke uden videre forudsættes, at de "variabelt" forrentede udlån har samme dagsværdi som den, der følger af målingen til amortiseret kostpris. Der vil for det første kunne være tale om en tidsforskydning i kreditinstituttets ændring af lånerenten i forhold til ændringen i markedsrenten. For det andet er det ikke sikkert, at kreditinstituttet fuldt ud har udnyttet muligheden for at ændre lånerenten, selvom markedsrenten har ændret sig. For det tredje kan der være aftalemæssige begrænsninger, der gør, at instituttet ikke fuldt ud kan tilpasse lånerenten til ændringer i markedsrenten, eksempelvis hvis der kræves ændringer i markedsrenten af en vis størrelse, før kreditinstituttet kan ændre lånerenten. I sådanne tilfælde, hvor der ikke sker en automatisk regulering af renten, må det derfor vurderes konkret, om ændringer i markedsrenten foranlediger, at dagsværdien af udlånene er ændret. Det afhænger af, hvorledes kreditinstituttet har ageret med hensyn til at foretage afledte reguleringer af renten på instituttets udlån. Medmindre der er tale om egentligt variabel rente på udlånene, vil dette forhold således kunne give anledning til en forskel i værdien målt til amortiseret kostpris og til dagsværdi. Stigende markedsrente vil tendere mod, at værdien af udlån målt til dagsværdi falder, og omvendt ved faldende markedsrente. Ændringer i markedsrenten vil derimod ikke påvirke værdien, når den måles til amortiseret kostpris. 10 Der kan foretages tilbageførsel af hidtil foretagne nedskrivninger, men ikke opskrivninger herudover.

10 10 Egentligt fastforrentede udlån vil give anledning til en forskel i målingen til henholdsvis amortiseret kostpris og dagsværdi. Målingen til dagsværdi nødvendiggør løbende regulering af fast forrentede udlån i takt med ændringer i markedsrenten. Hvis virksomheden har afdækket renterisikoen med derivater og anvender regnskabsmæssig sikring, vil der dog også inden for rammerne af måling til amortiseret kostpris skulle foretages en regulering af udlånene i takt med ændringerne i markedsrenten. Denne regulering vedrører dog kun det sikrede element (markedsrenteændringer), mens øvrige elementer fortsat måles efter principperne for amortiseret kostpris. 4.4.Regulering for ændring i den generelle pris på risiko Regulering for ændring i den generelle pris på risiko vil, ligesom tilfældet er for en ændring i den risikofri rente, alene skulle foretages ved måling til dagsværdi, men ikke til amortiseret kostpris. En ændring i den aktuelle generelle pris på risiko (kreditudbydernes risikovillighed) vil derfor kunne give anledning til forskelle i målingerne til henholdsvis amortiseret kostpris og dagsværdi Regulering for ændring i valutakurs Regulering for ændring i valutakurs er aktuel, hvis udlånet skal tilbagebetales i en anden valuta end kreditinstituttets præsentationsvaluta. Ved såvel måling til amortiseret kostpris som til dagsværdi vil værdien af udlånet skulle omregnes til præsentationsvalutaen efter kursen på balancedagen, jf. IAS 21 og 39 i regnskabsbekendtgørelsen. Ændringer i valutakurser medfører således ikke forskelle i værdien målt efter henholdsvis amortiseret kostpris og dagsværdi. 5. Forskelle i nedskrivninger ved måling til amortiseret kostpris henholdsvis dagsværdi Ved såvel måling til amortiseret kostpris som måling til dagsværdi skal der foretages regulering af værdien af udlån i forbindelse med forværring af kreditrisikoen på udlånet. Størrelsen af den nedskrivning, der skal foretages, er i reglerne for amortiseret kostpris defineret som: "the difference between the asset's carrying amount and the present value of estimated future cash flows (excluding future credit losses that have not been incurred) discounted at the financial asset's original effective interest rate (ie the effective interest rate computed at initial recognition)" 11 Bortset fra, at der inden for rammerne af en måling til dagsværdi ville skulle anvendes en aktuel markedsrente ved diskonteringen og ikke lånets oprindelige effektive rente, synes denne definition også at kunne finde anvendelse i forbindelse med fastlæggelsen af et nedskrivningsbehov inden for rammerne af måling til dagsværdi forårsaget af forventede manglende kontraktmæssige betalinger, jf. dog afsnit 5.2 om eventuelle forskelle mellem virksomhedsspecifikke betalingsstrømme og betalingsstrømme, som de vurderes i markedet. 11 IAS 39(63).

11 11 IAS 39( AG84-AG92) indeholder vejledning for, hvorledes en sådan nedskrivning skal foretages inden for rammerne af måling til amortiseret kostpris. Standarden indeholder ikke en tilsvarende vejledning for, hvorledes nedskrivningen skal foretages inden for rammerne af måling til dagsværdi. Det er således det overordnede princip for måling til dagsværdi uden nærmere vejledning, der også skal finde anvendelse i forbindelse med det element i målingen til dagsværdi, der vedrører kreditrisikoen på en låntager. Bestemmelsen i IAS 39(58) fastslår ganske vist, at nedskrivningsvejledningen i standardens følgende paragraffer ikke alene skal følges i forbindelse med finansielle aktiver til amortiseret kostpris og aktiver til kostpris men også i forbindelse med aktiver disponible for salg, som måles til dagsværdi. Vejledningen i IAS 39( AG84-AG92) om nedskrivninger i forbindelse med værdiforringelse forårsaget af forværring af kreditrisikoen finder således anvendelse både i forbindelse med måling til amortiseret og i forbindelse med måling til dagsværdi. I sidstnævnte tilfælde gælder dette, når aktiverne er klassificeret som aktiver disponible for salg. Det forhold, at nedskrivningsvejledningen i IAS39( AG84-AG92) både finder anvendelse i forbindelse med måling til amortiseret kostpris og til dagsværdi, kan imidlertid ikke tages til indtægt for, at nedskrivning efter de to målingsmetoder er ens. I forhold til aktiver disponible for salg angiver nedskrivningsvejledningen kriterierne for, hvornår en værdiregulering skal indregnes i resultatopgørelsen, jf. IAS 39(67-70). Bestemmelserne udelukker således ikke, at der kan forekomme nedadgående værdiregulering af aktiver disponible for salg inden for rammerne af en dagsværdimåling som følge af forværring i kreditrisikoen ud over de nedskrivninger, der følger af nedskrivningsvejledningen i IAS39( AG84- AG92). Værdiregulering som følge af forværret kreditrisiko inden for rammerne af en dagsværdimåling er i sagens natur en værdiregulering, der finder sted i overensstemmelse med det overordnede målingsprincip, som er fastlagt i og med målingen til dagsværdi. Dvs. værdireguleringen skal være udtryk for den værdiforringelse, som to uafhængige markedsdeltagere kan blive enige om har fundet sted i den relevante periode. Nedskrivning inden for en måling til amortiseret kostpris har ikke på samme måde et overordnet målingsprincip, som nedskrivningen kan holdes op imod. Nedskrivning inden for rammerne af amortiseret kostpris er i højere grad styret af de detailregler, der er fastlagt for sådanne nedskrivninger. Udlån handles definitionsmæssigt ikke på aktive markeder. Der findes derfor ikke uden videre en noteret kurs, der kan anvendes ved fastlæggelsen af udlåns dagsværdi. Dagsværdien skal således findes ved hjælp af en værdiansættelsesteknik, der estimerer den pris, hvortil udlånet ville kunne afhændes, når parterne i transaktionen er kvalificerede, villige og indbyrdes uafhængige. Værdiansættelsesteknikken skal inddrage alle relevante elementer, som parterne

12 12 ville tage hensyn til i en handel, og være i overensstemmelse med almindeligt anerkendte metoder for prisfastsættelse. Spørgsmålet er, hvorledes de detailregler, der finder anvendelse i forbindelse med nedskrivninger inden for en måling til amortiseret kostpris, harmonerer med en model for, hvorledes uafhængige markedsdeltagere ville vurdere om en værdiforringelse har fundet sted som følge af ændringer i risikoen på låntager. I det følgende gennemgås nærmere nogle af de forhold, der er relevante i forbindelse med at vurdere, hvorvidt der er forskelle mellem nedskrivningsvejledningen i IAS39( AG84-AG92) og de nedskrivningskriterier, som det vil være relevant at inddrage inden for en model, der skal fastlægge dagsværdien af udlån Indtrufne versus forventede tab. I "Basis for Conclusion" (BC ) til IAS 39 beskrives, at høringssvarene i forbindelse med ændringen af IAS 39 rejste problemstillingen, om nedskrivningsprincipperne ("impairment") tager udgangspunkt i indtrufne ("incurred") eller i forventede ("expected") tab. Det slås i den forbindelse fast, at der udelukkende kan foretages nedskrivninger for tab, når disse er indtruffet (IAS 39(BC109), og at det ville være inkonsistent med amortiseret kostpris-modellen at indregne tab på baggrund af forventede fremtidige transaktioner eller begivenheder. Spørgsmålet er, om der kan sluttes modsætningsvis fra denne konstatering, nemlig at måling til dagsværdi kræver indregning af tab i videre omfang, dvs. ikke blot indregning af dem, der er indtruffet, men også af "forventede tab" herudover. Forholdet har været diskuteret i arbejdsgruppen ud fra den problemstilling, om der er forskel på de hændelser eller tabsbegivenheder, der kan eller skal give anledning til "nedskrivning" inden for rammerne af måling til henholdsvis amortiseret kostpris og dagsværdi. Det kan i den forbindelse være relevant at undersøge, hvad der menes med "indtrufne tab". Basis for Conclusion til IAS 39 indeholder i BC 110 følgende: "Therefore, the Board included guidance in IAS 39 that specifies that for a loss to be incurred, an event that provides objective evidence of impairment must have occurred after the initial recognition of the financial asset, and IAS 39 now identifies types of such events. Possible or expected future trends that may lead to a loss in the future (eg an expectation that unemployment will rise or a recession will occur) do not provide objective evidence of impairment. In addition, the loss event must have a reliable measurable effect on the present value of estimated future cash flows and be supported by current observable data." Strengt taget indeholder dette citat kun den konstatering, at en nedskrivning først kan indregnes, når der er indtruffet en begivenhed, der giver anledning til værditabet. Det er vanskeligt at se, at denne konstatering kun skulle være gældende inden for rammerne af måling til amortiseret kostpris, eller med andre ord: Der kan med andre ord ikke foretages en modsætningsvis konklusion, hvorefter det inden for rammerne af måling til dagsværdi skulle være muligt at foretage nedskrivning

13 13 på basis af begivenheder, der ikke er indtruffet. I givet fald skulle markedsdeltagerne uden objektivt konstaterbart grundlag for den ændrede vurdering antages at blive enige om, at "forventningerne" om tab er forøget. En model for måling til dagsværdi i situationer, hvor en sådan umiddelbart ikke kan aflæses i et marked, må nødvendigvis også forudsætte, at "et eller andet" må være indtruffet, før en nedskrivning kan foretages. Der skal være indtruffet "et eller andet" objektivt konstaterbart, der påvirker kreditrisikoelementet negativt, hvis man i sin model for måling til dagsværdi skal kunne antage, at markedsdeltagerne bliver enige om, at et værditab har fundet sted, jf. følgende citat fra IAS 39(AG76A), der omhandler måling til dagsværdi i tilfælde, hvor der ikke foreligger aktive markeder: "The application of paragraph AG76 may result in no gain or loss being recognised on the initial recognition of a financial asset or financial liability. In such a case, IAS 39 requires that a gain or loss shall be recognised after initial recognition only to the extent that it arises from a change in a factor (including time) that market participants would consider in setting a price." Det kan derfor konkluderes, at der såvel inden for rammerne af måling til amortiseret kostpris som inden for rammerne af måling til dagsværdi skal være indtruffet en eller flere tabsbegivenheder (i citatet: "change in a factor"). Måling til dagsværdi af kreditrisikoelementet på et almindeligt udlån, som ikke handles på et aktivt marked, vil således ligesom ved amortiseret kostpris skulle bygge på, at der er sket en ændring i nogle faktorer eller indtruffet en eller flere begivenheder siden første indregning. I forbindelse med bestemmelserne om nedskrivning ("impairment"), der finder anvendelse inden for rammerne af amortiseret kostpris, er det angivet, at den eller de tabsbegivenheder, der kan komme på tale, skal være af en karakter, så den (de) "has an impact on the estimated future cash flows of the financial asset or group of financial assets that can be reliable estimated." 12 De "tabsbegivenheder", der kan komme på tale i forbindelse med værdiregulering som følge af øget kreditrisiko inden for rammerne af måling til dagsværdi, skal være af en karakter, så markedsdeltagere ville tage hensyn til dem ved fastsættelsen af en pris på udlånet. Hvis markedsdeltagerne på grund af den indtrufne begivenhed må antages at vurdere, at prisen på udlånet er faldet, må dette være ensbetydende med, at de vurderer, at de forventede fremtidige betalingsstrømme fra udlånet påvirkes af den pågældende begivenhed. For praktiske formål kan det derfor være vanskeligt at se, at betoningen af, at nedskrivningsvejledningen i IAS 39 tager udgangspunkt i indtrufne tab, skulle indebære, at de tabsbegivenheder, der er relevante, ikke også finder anvendelse ved 12 IAS 39(59).

14 14 vurderingen af nedskrivningsbehov inden for rammerne af en måling til dagsværdi. 13 Der er dog ikke fuld enighed i arbejdsgruppen om forholdet, idet Realkreditrådets medlemmer mener, at de tabshændelser, der skal tages hensyn til inden for rammerne af måling til dagsværdi set fra en teoretisk synsvinkel er mere omfattende end de tabsbegivenheder, det er muligt at tage hensyn til inden for rammerne af måling til amortiseret kostpris. Det er Realkreditrådets opfattelse, at forskellene i opfattelse ikke har nogen regnskabsmæssige konsekvenser, da differencen mellem indtrufne og forventede begivenheder, som kunne give anledning til ændringer i nedskrivninger, er indarbejdet i den måde lånene er prissat på, jf. kapitel Virksomhedsspecifikke betalingsstrømme kontra markedsvurdering Det tab, der skal indregnes i forbindelse med en nedskrivning inden for rammerne af en måling til amortiseret kostpris, er defineret som forskellen mellem et udlåns regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalingsstrømme på udlånet. Det følger implicit, at de forventede fremtidige betalingsstrømme, der skal anvendes er de betalingsstrømme, som den regnskabsaflæggende virksomhed må forvente fra udlånet. Disse betalingsstrømme vil være påvirket af virksomhedens politik for behandling af nødlidende udlån og de omkostninger, som virksomheden erfaringsmæssigt pådrager sig i den forbindelse. De betalingsstrømme, der tages udgangspunkt i ved måling til amortiseret kostpris, er således virksomhedsspecifikke og ikke nødvendigvis sammenfaldende med de betalingsstrømme, som uafhængige markedsdeltagere ville tage udgangspunkt i ved en vurdering af udlånets dagsværdi. Et eksempel, der kunne give anledning til forskelle på virksomhedsspecifikke betalingsstrømme og betalingsstrømme, som markedet ville vurdere dem, kunne være et engagement i en lokal virksomhed med OIV hos et pengeinstitut funderet i samme lokalsamfund. Pengeinstituttet kunne tænkes at være villig til at acceptere en lavere tilbagebetaling på udlånet, end andre banker ville være villige til med henblik på at øge sandsynligheden for, at virksomheden overlever. Ved måling til amortiseret kostpris skal pengeinstituttet vurdere nedskrivningsbehovet med udgangspunkt i den betalingsstrøm, som banken forventer på baggrund af den faktiske håndtering af engagementet, som banken agter at gennemføre. Ved måling til dagsværdi vil det derimod være "markedets" behandling af nødlidende lån og gennemsnitlige markedsomkostninger ved behandlingen af et sådant lån, der vil være afgørende for målingen. 13 Denne konstatering må ikke tages som udtryk for, at "forventede tab", som dette begreb er fastlagt i solvensreglerne (Basel II reglerne), kan finde anvendelse ved en måling til dagsværdi i henhold til regnskabsreglerne. Kravet om hensyntagen til "forventede tab" som fastlagt i solvensreglerne synes at kræve nedskrivninger i videre omfang end muligt inden for en dagsværdimåling.

15 15 Hvis der derfor er grund til at antage, at kreditinstituttets politik for behandling af nødlidende lån og dets omkostninger i forbindelse hermed afviger fra "markedets" politik og omkostninger, vil dette forhold give anledning til en forskel i vurderingen af nedskrivningsbehovet inden for rammerne af henholdsvis amortiseret kostpris og dagsværdi. Den forskel i måling efter de to målingsgrundlag, som her er omtalt, må ikke forveksles med den forskel i vurderingen, der ville kunne fremkomme i tilfælde af forskelligt informationsniveau hos dem, der foretager vurderingen. Vurderingen af nedskrivningsbehov under såvel måling til amortiseret kostpris som til dagsværdi forudsættes under alle omstændigheder at foretages på baggrund af fuld information om alle forhold af betydning for målingen Måling ud fra det mest sandsynlige udfald kontra sandsynlighedsvægtning Det er fastslået, at reglerne for måling af tab i forbindelse med nedskrivning kan tage udgangspunkt i såvel det mest sandsynlige udfald med hensyn til de fremtidige betalingsstrømme fra lånet, som en sandsynlighedsvægtning af de forskellige udfald, som kan forventes. 14 En måling med udgangspunkt i det mest sandsynlige udfald vil ikke resultere i indregning af et tab, medmindre sandsynligheden for tab overstiger 50 pct. Til gengæld vil et tab blive indregnet fuldt ud, når sandsynligheden for at hele beløbet tabes overstiger 50 pct., selvom der altid vil være en vis sandsynlighed for, at tabet ikke vil opstå. Fremgangsmåden indebærer således i forbindelse med måling af lånene individuelt, at mindre forværringer i risikoen ikke resulterer i indregning af tab, 15 mens risikoen, når den overstiger et vist niveau, resulterer i indregning af tab, der er 16 højere end det, der gennemsnitligt må forventes. En måling med udgangspunkt i en sandsynlighedsvægtning af forskellige udfald må antages at være bedst i overensstemmelse med, hvorledes uafhængige markedsdeltagere vil vurdere værdien af lånet. Dagsværdien af udlånet vil således principielt indeholde effekten af marginale ændringer i kreditrisikoen, som ikke nødvendigvis er indeholdt i målingen af tab ved nedskrivninger inden for rammerne af en måling til amortiseret kostpris. Omvendt muliggør reglerne for måling til amortiseret kostpris, at der vælges en fremgangsmåde (nemlig sandsynlighedsvægtning), der resulterer i en måling af 14 Jf. Fondsrådets afgørelse i 2. halvår 2005 om et pengeinstituts beregning af nedskrivningsbehov på udlån (anvendelse af sandsynlighedsvægtede scenarier), som er offentliggjort på Fondsrådets hjemmeside, 15 Det må antages, at gruppevis vurdering vil kompensere for denne tendens mod indregning af for "lave" tab i den individuelle vurdering. 16 Denne tendens mod indregning af for "høje" tab vil derimod ikke, jf. note 15, blive modvirket af den gruppevise vurdering.

16 16 kreditrisikoen, der svarer til den, der ville fremkomme inden for en måling til dagsværdi. 6. Dagsværdi af udlån, der kan indfris med børsnoterede obligationer Det har været antaget, at dagsværdien af udlån, der kan indfris af låntager ved indlevering af bestemte obligationer, kan fastsættes som dagsværdien af de pågældende obligationer reduceret med nedskrivninger i forhold til låntageren, samt at disse nedskrivninger kunne opgøres efter samme principper, som dem der anvendes ved måling til amortiseret kostpris. Eftersom låntageren på et sådant lån betaler en højere rente end obligationsrenten, nemlig med et tillæg i form af et såkaldt "bidrag", hviler antagelsen på en forudsætning om, at bidraget svarer til den initiale kreditrisiko på låntageren. Medmindre der foreligger åbenbare indikationer for noget andet, må det anses for en rimelig antagelse, at bidraget ved lånets etablering svarer til markedets vurdering af kreditrisikoen og omkostningerne i øvrigt i løbetiden. Forudsat bidraget holdes uændret, skal den efterfølgende måling af udlånet til dagsværdi med det udgangspunkt principielt reflektere forværringer og forbedringer i kreditrisikoen på låntager. Forværringer i kreditrisikoen vil kunne reflekteres ved individuelle og gruppevise nedskrivninger, forudsat at disse foretages på en måde, der tager hensyn til, at der er tale om en dagsværdimåling. Dvs. nedskrivningsbehovet skal foretages ved anvendelse af sandsynlighedsvægtede scenarier, og der skal ses bort fra virksomhedsspecifikke elementer ved de forventede betalingsstrømme, jf. ovenfor. Der vil principielt også skulle foretages opskrivninger, hvis kreditrisikoen er blevet mindre end forudsat ved lånets etablering, medmindre der ikke er taget højde herfor ved en nedsættelse af bidraget. En indikation for, om der er behov for en generel opskrivning (eller nedskrivning) af udlånene, kan være, at bidragssatserne for nye lån sættes ned, uden at der samtidig reguleres på bidragssatserne for eksisterende udlån. Det forhold, at bidraget på lånet eventuelt kan ændres, svarer til dels til, at renten på et almindeligt bankudlån er variabel. Det kan derfor ikke antages, at det forhold, at realkreditinstituttet har mulighed for at ændre bidraget, er ensbetydende med, at det eller de gældende bidrag på lånemassen svarer til den aktuelle kreditrisiko. Dette ville forudsætte ikke alene, at instituttet har mulighed for, men også i praksis ændrer bidraget, når kreditrisikoen eller prisen herpå ændrer sig, jf. ræsonnementet under pkt vedrørende variabelt forrentede udlån. Repræsentanterne fra Realkreditrådet har tilkendegivet, at de ikke er enige i det synspunkt, idet bidraget på realkreditudlån fastsættes ud fra et mere langsigtet perspektiv, der involverer tab over flere konjunkturcykler. Disse medlemmer af arbejdsgruppen mener derfor ikke, at værdien af udlånene skal reguleres med

17 17 mindre der er indtruffet strukturelle ændringer, der tilsiger, at bidragene ikke længere svarer til tabsrisikoen set over et langt sigt, der involverer flere konjunkturcykler. 7. Notekravet i IFRS 7 I henhold til IFRS 7(25) skal alle finansielle aktivers og forpligtelsers dagsværdi oplyses i en note, hvis de ikke er indregnet til dagsværdi i balancen. Notekravet gælder således også udlån, der er indregnet i balancen til amortiseret kostpris. IFRS 7(29) indeholder undtagelser for, hvornår oplysningerne om dagsværdien kan undlades i noterne. Det er herunder anført, at oplysningen kan udelades "when the carrying amount is a reasonable approximation of fair value, for example, for financial instruments such as short-term trade receivables." De øvrige undtagelser, der er nævnt, er kun relevante i forbindelse med andre typer af finansielle instrumenter end udlån. Der, hvor den mulige undtagelse kan anvendes, er således eksemplificeret ved kortfristede handelstilgodehavender 17. Det er ikke i den forbindelse tilkendegivet, hvad der menes med "kortfristede". En virksomhed vil således ikke generelt kunne henvise til undtagelsesbestemmelsen, men må kunne sandsynliggøre konkret, at det for dens udlån eller for en gruppe af dens udlån gælder, at den amortiserede kostpris er en "reasonable approximation" for dagsværdien. En sådan sandsynliggørelse skal kunne dokumenteres. Finansrådets repræsentanter i arbejdsgruppen deler ikke denne opfattelse, idet de er af den opfattelse, at undtagelsesbestemmelsen vedrørende "short-term trade receivables" uden videre kan anvendes på kreditinstitutters kortfristede udlån. Med udgangspunkt i notekravet har Finansrådet undersøgt, hvor stor en forskel 15 større internationale institutter (peer group) i deres årsrapporter for 2006 har identificeret mellem deres udlåns regnskabsmæssige værdi og dagsværdi Resultatet af undersøgelsen var, at der alene er tale om en procentmæssig forskel på op til +/- 0,5 pct. Finansrådet anfører vedrørende kreditrisiko-elementet, at: "flere peers nævner, at den regnskabsmæssige værdi af kreditrisikoen anvendes som approksimation for dagsværdien af kreditrisikoen". Oversigten viser således, at inden for nuværende regnskabspraksis antager bankerne generelt, at der ikke er en væsentlig forskel på, om kreditrisiko-elementet opgøres til amortiseret kostpris eller dagsværdi. Dette gælder også regnskaberne fra danske banker, der aflægger IFRS-regnskaber. Det er Finanstilsynets vurdering, at bankernes regnskabsoplysninger i tilknytning til denne note stort set intet indeholder, der sandsynliggør eller begrunder over for regnskabslæserne, at antagelsen er rigtig. 17 "short-term trade receivables", jf IFRS 7(29).

18 18 Det kan diskuteres, om en fejl i denne noteoplysning har samme betydning som en fejl ved indregning og måling og som følge heraf skal vurderes på samme måde, som hvis der var tale om en indregnings- eller målingsmæssig fejl. Det fremgår af IFRS 7(BC 36), at baggrunden for, at kravet om denne noteoplysning er indsat i standarden er, at regnskabsbrugerne skal have adgang til sammenlignelige beløb for poster i balancen, der i det væsentlige har samme økonomiske karakteristika, med henblik på, at regnskabsbrugerne kan foretage virksomhedssammenligninger på et konsistent grundlag. Det anføres i den forbindelse, at målingen til dagsværdi i modsætning til måling til amortiseret kostpris er uafhængig af virksomhedens formål med besiddelsen og af, hvornår og til eller fra hvem de finansielle instrumenter er udstedt eller erhvervet. Efter Finanstilsynets og repræsentanten for Nationalbankens opfattelse kan det antages, at regnskabsbrugere til brug for deres vurdering af virksomheden vil substituere værdien af de pågældende poster i balancen med dagsværdien, som den er oplyst i noten. På den baggrund er det tilsynets og repræsentanten for Nationalbankens opfattelse, at en fejl i denne note skal vurderes på samme måde, som hvis der var tale om en indregnings- og målingsmæssig fejl ved en post i resultatopgørelsen eller balancen. Repræsentanterne for FSR og Finansrådet er ikke af samme opfattelse som Finanstilsynet og repræsentanten for Nationalbanken. Disse medlemmer finder, at da der alene er tale om en note, skal der i forbindelse med denne anlægges samme væsentlighedsvurdering som ved øvrige noter. En fejl i noten kan efter disse medlemmers opfattelse således ikke sidestilles med en indregnings- eller målingsmæssig fejl i forbindelse med beløb, der indgår i balance og resultatopgørelse, og der vil kunne accepteres en større relativ fejl i tallet i noten, end hvis dette var et tal, der indgik i balance eller resultatopgørelse. Endvidere har disse medlemmer gjort gældende, at det ikke har været tanken med dette notekrav i IFRS 7, at regnskabslæserne skal kunne foretage resultatsammenligninger mellem virksomhederne på basis af dagsværdierne oplyst i noterne. Derfor er en eventuel "resultatvirkning" af en eventuel fejl i noteoplysningen under alle omstændigheder ikke relevant i forbindelse med en væsentlighedsvurdering af en sådan fejl. Udvalgets medlemmer er enige om, at udeladelse af noten i en IFRS årsrapport for en virksomhed med væsentlige udlån må betragtes som en væsentlig fejl

Orientering om ændrede regnskabsregler for indregning og måling (værdiansættelse) af pengeinstitutters udlån og garantier pr. 1.

Orientering om ændrede regnskabsregler for indregning og måling (værdiansættelse) af pengeinstitutters udlån og garantier pr. 1. Til pengeinstitutterne 17. december 2004 Ref. MT/TH/LOE J.nr. 122-0031 Orientering om ændrede regnskabsregler for indregning og måling (værdiansættelse) af pengeinstitutters udlån og garantier pr. 1. januar

Læs mere

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Erik Stener Jørgensen Telefon: 3945 3088 Mobil: 4089

Læs mere

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1004/2008 af 15. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Finansielle aktiver Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af finansielle aktiver Aktiver i form af: 1. Likvider 2. Aftalt ret

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Gæld og eventualforpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes

Læs mere

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter.

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Den finansielle situation i Europa har medført, at anvendte referencerenter i visse europæiske lande er blevet negative, herunder den danske

Læs mere

Orienteringsbrev fra Finanstilsynet om regnskabsaflæggelse. m.fl. Regler, der træder i kraft ved aflæggelse af årsrapport for 2013

Orienteringsbrev fra Finanstilsynet om regnskabsaflæggelse. m.fl. Regler, der træder i kraft ved aflæggelse af årsrapport for 2013 Til bestyrelsen og direktionen 19. december 2013 Ref. CLA J.nr. 10120-0015 Orienteringsbrev fra Finanstilsynet om regnskabsaflæggelse for 2013 for kreditinstitutter m.fl. I dette brev orienteres om forhold,

Læs mere

L 320/270 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008

L 320/270 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 L 320/270 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling FORMÅL 1. Formålet med denne standard er at fastlægge principperne for indregning og måling af

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej

www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej udlån (1) IFRS 9 træder i kraft i 2018 Alt tyder på, at EU nu går i gang med godkendelsesprocessen med sandsynlig godkendelse af standarden

Læs mere

IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse

IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse Aktiebaseret vederlæggelse IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse FORMÅL 1 Formålet med denne standard er at specificere en virksomheds regnskabsaflæggelse, når den foretager aktiebaseret vederlæggelse. Standarden

Læs mere

Orienteringsbrev fra Finanstilsynet om regnskabsaflæggelse. m.fl. Til bestyrelsen og direktionen Att.:

Orienteringsbrev fra Finanstilsynet om regnskabsaflæggelse. m.fl. Til bestyrelsen og direktionen Att.: Til bestyrelsen og direktionen Att.: 22. december 2011 Ref. TH J.nr. Orienteringsbrev fra Finanstilsynet om regnskabsaflæggelse for 2011 for kreditinstitutter m.fl. I dette brev orienteres først om de

Læs mere

opfyldt, vil et regnskab aflagt efter de danske regler på dette punkt ikke være i overensstemmelse med målsætningen om IAS-forenelighed.

opfyldt, vil et regnskab aflagt efter de danske regler på dette punkt ikke være i overensstemmelse med målsætningen om IAS-forenelighed. Bemærkninger af 19. september 2008 18. december 2009 til bekendtgørelse nr. 12651305 af 26. oktober 2007 19. december 2008 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. EU-forordning

Læs mere

L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009

L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009 L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 16 Sikring af nettoinvesteringer i en udenlandsk virksomhed HENVISNINGER IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige

Læs mere

De europæiske tilsynsmyndigheders

De europæiske tilsynsmyndigheders De europæiske tilsynsmyndigheders prioriteringer for regnskabskontrollen i 2015 Af Anton Sibast Laugesen og Jan Fedders Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Anton

Læs mere

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004 Indhold: Standarden i hovedtræk Omfang Indregning Måling Ændring eller erstatning af ordninger Afregning eller annullering af ordninger Afdækningsstrategier Oplysningskrav Overgangsbestemmelser Ikrafttrædelsestidspunkt

Læs mere

Regnskabsmæssige forhold i andelsboligforeninger

Regnskabsmæssige forhold i andelsboligforeninger Regnskabsmæssige forhold i andelsboligforeninger Ny vejledning og modelregnskab Ejendomsforeningen Danmark 23. marts 2011 Agenda Hvad er nyt eller blot en ændret præsentationsform? Behandling af ejendom

Læs mere

29.11.2008 DA Den Europæiske Unions Tidende L 320/417

29.11.2008 DA Den Europæiske Unions Tidende L 320/417 29.11.2008 DA Den Europæiske Unions Tidende L 320/417 IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger FORMÅL 1. Formålet med denne standard er at fastsætte krav om, at virksomhederne i deres årsregnskaber

Læs mere

Nedskrivninger udvalgte praktiske udfordringer Regelgrundlaget. PwC

Nedskrivninger udvalgte praktiske udfordringer Regelgrundlaget. PwC www.pwc.dk Praktiske udfordringer med opgørelse af nedskrivninger og solvens/solvensbehov v/statsautoriseret revisor Michael Laursen og statsautoriseret revisor Heidi Brander, Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013 Cvr-nr. 25064917 Årsrapport for 2013 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 4 Virksomhedsoplysninger 5 Anvendt regnskabspraksis 6 Resultatopgørelse 8

Læs mere

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10 CVR-nr. 33 63 36 10 Årsrapport for 2013 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

Læs mere

Den Erhvervsdrivende Fond "Bellevuehallerne" CVR-nr. 26 77 43 49

Den Erhvervsdrivende Fond Bellevuehallerne CVR-nr. 26 77 43 49 Den Erhvervsdrivende Fond "Bellevuehallerne" CVR-nr. 26 77 43 49 Årsrapport for 2014 Årsrapporten er godkendt på det ordinære bestyrelsesmøde d. 5. maj 2015 Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Læs mere

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10 CVR-nr. 33 63 36 10 Årsrapport for 2014 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

Læs mere

Mellembalance pr. 31. august 2012 for A/S Vinderup Bank

Mellembalance pr. 31. august 2012 for A/S Vinderup Bank Mellembalance pr. 31. august 212 for A/S Vinderup Bank Ledelsespåtegning I henhold til fusionsplanen af 24. oktober 212 fusioneres Salling Bank A/S og A/S Vinderup Bank, således at Salling Bank A/S bliver

Læs mere

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 21. august 2012 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens 43,

Læs mere

Finanstilsynets holdning er i overensstemmelse med indholdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers revisionsvejledning nr. 11.

Finanstilsynets holdning er i overensstemmelse med indholdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers revisionsvejledning nr. 11. Kendelse af 23. april 1998. 97-95.528. Kommanditselskab, som indgik i en finansiel koncern, skulle aflægge separat regnskab undergivet revision. Bank- og sparekasselovens 37 a. (Morten Iversen, Connie

Læs mere

Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension

Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension Bestyrelsen og direktionen for PFA Pension Sundkrogsgade 4 2100 København Ø 21. april 2015 Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension Indledning I Økonomisk Ugebrev nr. 34 2014 fremgik

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Leasing U 29 Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Hvad er problemet? Juridisk kriterie for aktivering: Ejerskab eller ikke ejerskab Økonomisk

Læs mere

Er du og din virksomhed klar?

Er du og din virksomhed klar? Øvrige lovændringer gældende for 2007 Er du og din virksomhed klar? 12. juni 2007 ved partner og statsautoriseret revisor Martin Faarborg mfaarborg@deloitte.dk Agenda Transparensdirektivet, herunder delårsrapportbekendtgørelsen,

Læs mere

Tommerup St. Antenneforening

Tommerup St. Antenneforening Tommerup St. Antenneforening Engvej 22 5690 Tommerup CVR.-nr. 17 92 97 98 20. regnskabsår Årsrapport for 2013 Godkendt på selskabets generalforsamling den / 2014 Dirigent: - 1 - Indhold Påtegninger Bestyrelsens

Læs mere

Viby Gymnasium og HF Søndervangs Allé nr. 45 8260 Viby J

Viby Gymnasium og HF Søndervangs Allé nr. 45 8260 Viby J Viby Gymnasium og HF Søndervangs Allé nr. 45 8260 Viby J CVR-nr. 29 55 38 07 Åbningsbalance pr. 1. januar 2007 Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Ledelsespåtegning 1 Den uafhængige revisors påtegning

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere

Manual Generelle spørgsmål og svar

Manual Generelle spørgsmål og svar DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Sagsnr.: 115723 Dokumentnr.: 1179892 FORELØBIG Manual Generelle spørgsmål og svar Spørgsmål: Hvordan skal regnskabsmæssige nedskrivninger og tab registreres i

Læs mere

Ledelsespåtegning... 1. Den uafhængige revisor påtegning... 2-3. Ledelsesberetningen... 4. Anvendt regnskabspraksis... 5-6. Resultatopgørelse...

Ledelsespåtegning... 1. Den uafhængige revisor påtegning... 2-3. Ledelsesberetningen... 4. Anvendt regnskabspraksis... 5-6. Resultatopgørelse... Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning............................................... 1 Den uafhængige revisor påtegning................................... 2-3 Ledelsesberetningen..............................................

Læs mere

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 96 23 54 00 hjoerring@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15, Box 140 DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten er

Læs mere

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nr. 8 september 2006 Indhold Fondsrådet Vejledning om konsekvenser af Fondsrådets afgørelser. IASB Standardpause. IFRIC Udkast til fortolkning relateret til indregning

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber U D K A S T Formateret: Højre: 1,75 cm Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. 1) I medfør af 188, stk. 3, 192, 196, 341, stk. 4, og 373, stk. 4, i lov

Læs mere

Lovtidende A 2008 Udgivet den 29. maj 2008

Lovtidende A 2008 Udgivet den 29. maj 2008 Lovtidende A 2008 Udgivet den 29. maj 2008 21. maj 2008. Nr. 390. Bekendtgørelse for Færøerne om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. I medfør af 196, 341 og 373, stk.

Læs mere

plus revision skat rådgivning

plus revision skat rådgivning plus revision skat rådgivning Tommerup Fjernvarme I/S CVR-nr. 32 96 12 12 Årsrapport 2012/13 (3. regnskabsår) Årsrapporten er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Munkehatten

Læs mere

Ændringer til årsregnskabsloven

Ændringer til årsregnskabsloven Ændringer til årsregnskabsloven i høring Af Jan Fedders og Kim Tang Lassen Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013 Vermundsgade 38A, 2. th. 2100 København Ø CVR-nr. 35389660 Årsrapport for 2013 1. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Bent Dahl Jensen Dirigent

Læs mere

Halsted Fjernvarmeværk A.m.b.a. CVR-nr. 33 57 08 56

Halsted Fjernvarmeværk A.m.b.a. CVR-nr. 33 57 08 56 CVR-nr. 33 57 08 56 Årsrapport for regnskabsåret 01.07.13-30.06.14 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 ÅRSRAPPORT 2008 Vedtaget på den ordinære generalforsamling den dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Påtegninger: Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning: Oplysninger om kommanditselskabet

Læs mere

2008 Udgivet den 19. december 2008. 16. december 2008. Nr. 1305.

2008 Udgivet den 19. december 2008. 16. december 2008. Nr. 1305. Lovtidende A 2008 Udgivet den 19. december 2008 16. december 2008. Nr. 1305. Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. 1) I medfør af 196, 341, stk. 4,

Læs mere

Årsrapport 2014. Barsel.dk

Årsrapport 2014. Barsel.dk Årsrapport 2014 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

Komplementarselskabet Motala II ApS

Komplementarselskabet Motala II ApS Komplementarselskabet Motala II ApS CVR-nr. 28 68 93 06 Årsrapport for 2013 (9. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 03/06 2014 Jacob Götzsche

Læs mere

Tjeles Venner CVR-nr. 33 33 23 51

Tjeles Venner CVR-nr. 33 33 23 51 CVR-nr. 33 33 23 51 Årsrapport for regnskabsåret 01.10.13-30.09.14 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB

Læs mere

Halvårsrapport 2013. Barsel.dk

Halvårsrapport 2013. Barsel.dk Halvårsrapport 2013 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning 3 5 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse for 6 Balance pr. 30. juni 7 Noter 8 2 Ledelsens beretning Lov om barselsudligning

Læs mere

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Årsrapport 1. juli - 31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den /. Carsten Iversen

Læs mere

Kollegiet Glanshatten Lejlighed 1-24 Resultatopgørelse 2007 og 2008 Status 31.12.2008

Kollegiet Glanshatten Lejlighed 1-24 Resultatopgørelse 2007 og 2008 Status 31.12.2008 Kollegiet Glanshatten Lejlighed 1-24 Resultatopgørelse 2007 og 2008 Status 31.12.2008 Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning Revisionspåtegning Foreningsoplysninger Ledelsesberetning Anvendt regnskabspraksis

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko

Læs mere

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber U D K A S T Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. 1) I medfør af 188, stk. 3, 192, 196, 341, stk. 4, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

Dragsholm Golf Club. Årsrapport for 2014. Golfsvinget 1 4540 Fårevejle. Cvr.nr. 27 16 86 63. (12. regnskabsår)

Dragsholm Golf Club. Årsrapport for 2014. Golfsvinget 1 4540 Fårevejle. Cvr.nr. 27 16 86 63. (12. regnskabsår) Dragsholm Golf Club Golfsvinget 1 4540 Fårevejle Cvr.nr. 27 16 86 63 Årsrapport for 2014 (12. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling 29. marts 2015.

Læs mere

AALBÆK BUGT FÆLLESANTENNEFORENING ÅRSRAPPORT 37. REGNSKABSÅR

AALBÆK BUGT FÆLLESANTENNEFORENING ÅRSRAPPORT 37. REGNSKABSÅR Tlf: 96 56 17 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab hirtshals@bdo.dk Havnegade 18, Box 78 www.bdo.dk DK-9850 Hirtshals CVR-nr. 20 22 26 70 AALBÆK BUGT FÆLLESANTENNEFORENING ÅRSRAPPORT 2010 37.

Læs mere

Årsrapport 2014 (sammendrag)

Årsrapport 2014 (sammendrag) Dansk Revision Korsør godkendt revisionsaktieselskab Jens Baggesens Gade 35 DK-4220 Korsør korsoer@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 58 37 34 24 Telefax: +45 58 37 30 23 CVR: DK 29 91

Læs mere

03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg

03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg 03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg CVR nr. 26 16 00 81 Årsrapport for 2008 1.1.2008-31.12.2008 (7. regnskabsår) www.arosbolig.dk regnskab 2008 1 Årsberetning Hovedaktivitet Selskabets hovedaktivitet

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold:

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: Regnskab Forlaget Andersen 8.6 Tilgodehavender Af revisor Lasse Glud Dybbøl, Beierholm lgd@beierholm.dk Indhold Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: 1. Generelt om tilgodehavender

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 28. marts 2014. Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 28. marts 2014. Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Lovtidende A 2014 Udgivet den 28. marts 2014 26. marts 2014. Nr. 281. Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. 1) I medfør af 188, stk. 3, 192, 196, stk.

Læs mere

K/S Danskib 16. Årsrapport for 2013. CVR-nr. 17 54 39 89. (21. regnskabsår)

K/S Danskib 16. Årsrapport for 2013. CVR-nr. 17 54 39 89. (21. regnskabsår) K/S Danskib 16 CVR-nr. 17 54 39 89 Årsrapport for 2013 (21. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Indholdsfortegnelse Side Påtegninger

Læs mere

Vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter

Vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter Vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter Version 1.0 23. august 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Regelgrundlag... 5

Læs mere

Gjesing Fritidsskole. Herschendsgavevej 18 8660 Skanderborg. Årsrapport 1. januar 2011 til 31. december 2011. CVR. nr. 33671504

Gjesing Fritidsskole. Herschendsgavevej 18 8660 Skanderborg. Årsrapport 1. januar 2011 til 31. december 2011. CVR. nr. 33671504 Dansk Revision Århus registreret revisionsaktieselskab Tomsagervej 2 DK-8230 Åbyhøj aarhus@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 89 36 12 12 Telefax: +45 89 36 12 00 CVR: DK 26 71 76 71 Bank:

Læs mere

meretal Halvårsrapport 2010

meretal Halvårsrapport 2010 meretal Halvårsrapport 2010 Halvårsrapport, 1. halvår 2010 Broager Sparekasse Storegade 27, 6310 Broager CVR-nr. 66 32 85 11 / Reg.nr. 9797 Indholdsfortegnelse Oplysninger om Broager Sparekasse 6 Ledelsens

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Bemærkninger til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

Bemærkninger til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser Bemærkninger til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser Kapitel 1 De omfattede virksomheder og rapporter De omfattede virksomheder Ad 1. Bestemmelsen

Læs mere

A/B ØSTBANEHUS. CVR-nr. 27 46 20 73 ÅRSRAPPORT 2007

A/B ØSTBANEHUS. CVR-nr. 27 46 20 73 ÅRSRAPPORT 2007 A/B ØSTBANEHUS CVR-nr. 27 46 20 73 ÅRSRAPPORT 2007 INDHOLD Side Ledelsesberetning Foreningsoplysninger 2 Bestyrelsens beretning 3 Påtegninger Bestyrelsens påtegning 4 Den uafhængige revisors påtegning

Læs mere

Foreningen Bastard Festival. CVR.nr. 35 08 79 23 PROJEKTREGNSKAB FOR 22. MAJ TIL 2. OKTOBER 2013

Foreningen Bastard Festival. CVR.nr. 35 08 79 23 PROJEKTREGNSKAB FOR 22. MAJ TIL 2. OKTOBER 2013 Foreningen Bastard Festival CVR.nr. 35 08 79 23 PROJEKTREGNSKAB FOR 22. MAJ TIL 2. OKTOBER 2013 INDHOLD Side Ledelsesberetning Foreningsoplysninger 2 Ledelsesberetning 3 Påtegninger Ledelsespåtegning 4

Læs mere

Dronninglund Sparekasse

Dronninglund Sparekasse Supplerende/korrigerende information til årsrapport 2013 Dronninglund Sparekasse CVR: 5894 3010 www.dronspar.dk Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 4 Redegørelse

Læs mere

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 Koncessionsaftaler REFERENCER: Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Læs mere

Københavns Døves Idrætsforening Døvania

Københavns Døves Idrætsforening Døvania CVR-nummer: 34759758 ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2012 (109. regnskabsår) Godkendt på foreningens generalforsamling, den / 2013 Dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsesberetning mv. Foreningsoplysninger

Læs mere

Bestyrelsen og direktionen for 2. december 2008 Investeringsforeningen Etik Invest Ref. FJ

Bestyrelsen og direktionen for 2. december 2008 Investeringsforeningen Etik Invest Ref. FJ FONDSRÅDET Bestyrelsen og direktionen for 2. december 2008 Investeringsforeningen Etik Invest Ref. FJ J.nr. 6445-0208 Kontrol af Investeringsforeningen Etik Invests årsrapport 2007 Indledning Finanstilsynet

Læs mere

Foreningen Nykøbing F. Teaters Venner CVR-nr. 34 74 62 49

Foreningen Nykøbing F. Teaters Venner CVR-nr. 34 74 62 49 Foreningen Nykøbing F. Teaters Venner CVR-nr. 34 74 62 49 Årsrapport for 2014 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige

Læs mere

Støt Soldater & Pårørende CVR-nr. 33 60 33 98. Årsrapport 2014

Støt Soldater & Pårørende CVR-nr. 33 60 33 98. Årsrapport 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36102030 Telefax 36102040 www.deloitte.dk Støt Soldater & Pårørende CVR-nr.

Læs mere

Årsrapport 2012. Barsel.dk

Årsrapport 2012. Barsel.dk Årsrapport 2012 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme 3. april 2009 /jcn og lfo Sag Notat om måling (værdiansættelse) af ejendomme Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 24.7.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 193/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 662/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008

Læs mere

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr. SPECIALISTER I ERHVERVSFINANSIERING Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 22. august 2002 FIH Halvårsrapport januar-juni

Læs mere

DELÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015. LR Realkredit A/S cvr.-nr. 26045304

DELÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015. LR Realkredit A/S cvr.-nr. 26045304 DELÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 LR Realkredit A/S cvr.-nr. 26045304 Halvårsresultat på 111 mio. kr. før skat Stor konverteringsaktivitet Ledelsesberetning Resultat LR Realkredits resultat før skat for

Læs mere

Fondsrådets generelle overvejelser og afvejninger ved vurdering af væsentlighed i forbindelse med regnskabskontrol.

Fondsrådets generelle overvejelser og afvejninger ved vurdering af væsentlighed i forbindelse med regnskabskontrol. FONDSRÅDET Fondsrådets generelle overvejelser og afvejninger ved vurdering af væsentlighed i forbindelse med regnskabskontrol. 17. december 2008 J.nr. 0059-0001 1. Indledning Der har i forbindelse med

Læs mere

Ny IAS/IFRS om virksomhedssammenslutninger April 2004

Ny IAS/IFRS om virksomhedssammenslutninger April 2004 Indhold: Standarden i hovedtræk Omfang Regnskabsmæssig behandling af virksomhedssammenslutninger Kostpris for en overtaget virksomhed Fordeling af kostpris på overtagne aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser

Læs mere

Distrikt 106 A ÅRSREGNSKAB. 1. juli 2013 til 30. juni 2014. Godkendt på distriktsmødet den 25. april 2015. Dirigent. 1 af 8

Distrikt 106 A ÅRSREGNSKAB. 1. juli 2013 til 30. juni 2014. Godkendt på distriktsmødet den 25. april 2015. Dirigent. 1 af 8 ÅRSREGNSKAB 1. juli 2013 til 30. juni 2014 Godkendt på distriktsmødet den 25. april 2015. Dirigent 1 af 8 Indholdsfortegnelse Ledelsens påtegning... 3 Revisorpåtegning... 4 Anvendt regnskabspraksis...

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI 15. REGNSKABSÅR

DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI 15. REGNSKABSÅR Tlf.: 75 18 16 66 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab esbjerg@bdo.dk Bavnehøjvej 6 www.bdo.dk DK-6700 Esbjerg CVR-nr. 20 22 26 7020222670 DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI ÅRSRAPPORT

Læs mere

Tjebberup Vandværk a.m.b.a.

Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Årsregnskab 2014 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors erklæring 4 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 7 Balance

Læs mere

Uhre Windpower 2 I/S. CVR-nr. 33 62 12 64. Årsrapport

Uhre Windpower 2 I/S. CVR-nr. 33 62 12 64. Årsrapport Uhre Windpower 2 I/S CVR-nr. 33 62 12 64 Årsrapport 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Interessentskabsoplysninger Interessentskabsoplysninger 2 Påtegninger Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors påtegning

Læs mere

UDKAST STUDIEFOND FOR DANMARKS JORDBRUGSVIDENSKABELIGE PH.D - FORENING ÅRSREGNSKAB CVR-NR. 17 22 92 73

UDKAST STUDIEFOND FOR DANMARKS JORDBRUGSVIDENSKABELIGE PH.D - FORENING ÅRSREGNSKAB CVR-NR. 17 22 92 73 UDKAST STUDIEFOND FOR DANMARKS JORDBRUGSVIDENSKABELIGE PH.D - FORENING ÅRSREGNSKAB 2013 CVR-NR. 17 22 92 73 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Foreningsoplysninger... Ledelsespåtegning... Den uafhængige revisors

Læs mere

Foreningen Støt Soldater & Pårørende CVR-nr. 33 60 33 98. Årsrapport 2011

Foreningen Støt Soldater & Pårørende CVR-nr. 33 60 33 98. Årsrapport 2011 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36102030 Telefax 36102040 www.deloitte.dk Foreningen Støt Soldater & Pårørende

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke R3 Revision Godkendt Revisionsanpartsselskab Hundige Strandvej 210 B 2670 Greve Telefon: 43 90 50 05 Cvr. nr. 33 16 40 76 www.r3revision.dk Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Læs mere

Aarhus Hjælper CVR-nr. 35 36 67 17

Aarhus Hjælper CVR-nr. 35 36 67 17 CVR-nr. 35 36 67 17 Årsrapport for regnskabsåret 10.09.13-31.12.13 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB

Læs mere

LAG Ikast-Brande. Årsrapport

LAG Ikast-Brande. Årsrapport LAG Ikast-Brande CVR-nr. 30 78 85 24 Årsrapport 2013 7. regnskabsår INDHOLDSFORTEGNELSE Side Ledelsesberetning og -påtegning 2 Den uafhængige revisors erklæring 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse

Læs mere

DELÅRSRAPPORT 2010 1. HALVÅR

DELÅRSRAPPORT 2010 1. HALVÅR DELÅRSRAPPORT 2010 1. HALVÅR indhold indhold Ledelsesberetning 3 Ledelsespåtegning 4 Erklæringer af revisorer 5 Opgørelse af totalindkomst 6 Opgørelse af finansiel stilling 7 Opgørelse af ændringer i egenkapital

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Andelsboligforeningen Lundingsgade 10

Andelsboligforeningen Lundingsgade 10 Lundingsgade 10, 8000 Århus C Årsrapport for 2009 (4. regnskabsår) Vedtaget på andelsboligforeningens ordinære generalforsamling, den / 2010 dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsespåtegning... 3 Den uafhængige

Læs mere

DANSKE BANK KONCERNEN ÅRSRAPPORT 2011

DANSKE BANK KONCERNEN ÅRSRAPPORT 2011 DANSKE BANK KONCERNEN ÅRSRAPPORT 2011 DANSKE BANK / KONCERNREGNSKAB 2011 67 1 Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger Koncernregnskabet er aflagt i overensstemmelse med International Financial

Læs mere