Benin-Danmark Partnerskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Benin-Danmark Partnerskab"

Transkript

1 Benin-Danmark Partnerskab Strategi for udviklingssamarbejdet

2 Benin-Danmark Partnerskab Strategi for udviklingssamarbejdet Danida Udenrigsministeriet 2004

3

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Danmarks udviklingspolitik Benin som programsamarbejdsland Erfaringer fra bistandssamarbejdet Situationen i regionen: Fred, stabilitet og konfliktforebyggelse 8 2 Fattigdommen i Benin Fattigdomsprofil og økonomisk potentiale Benins fattigdomsstrategi Monitorering af fattigdomsstrategiens gennemførelse Andre donorers indsatser 16 3 Samarbejdet mellem Danmark og Benin Udviklingssamarbejdets elementer Budgetstøtte Programstøtte til vand- og sanitetssektoren Programstøtte til landbrugssektoren Programstøtte til transportsektoren Programstøtte til uddannelsessektoren Tematisk programstøtte til fremme af demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder 33 5 Bilaterale indsatser uden for landerammen 35 6 Monitorering af landeprogrammet 36 3

5 Benin NIGER BURKINA FASO Kandi Natitingou Parakou TOGO Savalou NIGERIA Abomey Cotonou PORTO NOVO

6 1. Indledning 1.1 Danmarks udviklingspolitik Fattigdomsbekæmpelse er den overordnede målsætning for dansk udviklingspolitik. Dansk bistand er målrettet mod at hjælpe fattige befolkningsgrupper ved at sikre kritiske investeringer i mennesker og fremme bæredygtig udvikling gennem fattigdomsorienteret økonomisk vækst. Fortsatte fremskridt på demokratiseringsområdet vil fra dansk side blive søgt understøttet. Kvinders deltagelse i udviklingsprocessen, et bæredygtigt miljø samt fremme af menneskerettigheder og demokrati er vigtige hensyn for dansk bistand. Det er et fundamentalt princip at levere effektiv bistand gennem strategiske resultatorienterede indsatser med sektorprogramstøtte som det centrale omdrejningspunkt. Danmarks bilaterale bistand kanaliseres primært til en udvalgt gruppe af programsamarbejdslande, som demonstrerer vilje og evne til effektivt at fremme en langsigtet bæredygtig udvikling. De lande, som opfylder betingelserne for at modtage dansk bistand, udfordres af alvorlig fattigdom, men lever samtidig op til deres ansvar om at imødegå denne udfordring ved at formulere og iværksætte langsigtede nationale fattigdomsstrategier og stræbe efter en konsolidering af demokratiet, respekten for menneskerettighederne og god regeringsførelse. Partnerskab er en hjørnesten i Danmarks udviklingssamarbejde. Effektiv fattigdomsbekæmpelse kræver, at der etableres partnerskaber over en bred front. Partnerskaberne skal etableres med de nationale og internationale aktører, som er involverede i formulering, iværksættelse og monitorering af programmerne, og med modtagere af bistand og med andre aktører, som påvirkes af indsatsen regeringer, den private sektor, civilsamfundet, herunder de fattige og marginaliserede. Det er centralt for dansk udviklingspolitik, at dette samarbejde baseres på samarbejdslandets egne strategier og politikker. Denne landestrategi fastlægger principperne for Danmarks udviklingssamarbejde med Benin over en 5-års periode ( ) og udgør samtidig den strategiske ramme for det langsigtede partnerskab med Benin. 5

7 1.2 Benin som programsamarbejdsland Benin har været dansk programsamarbejdsland siden De to væsentligste grunde hertil er den dybe fattigdom i landet og det engagement, de skiftende beninske regeringer sammen med befolkningen har vist for at konsolidere demokratiet og fremme en bæredygtig udvikling. Benins BNI er på ca. 380 USD pr. indbygger. Ca. 30 pct. af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Siden 1990 har Benin gennemgået en usædvanligt stabil demokratiseringsproces. De i forfatningen forudsete demokratiske institutioner er opbygget, og menneskerettighederne respekteres i væsentlig udstrækning. Gennem de sidste 14 år er der afholdt tre præsidentvalg, fire parlamentsvalg og i 2002 det første lokalvalg. Samtidig har Benin i snart ti år oplevet en stabil økonomisk fremgang med en årlig vækst på ca. 5 pct. Benins makroøkonomiske stabilitet er dog meget sårbar over for to forhold, som landet ikke selv har afgørende indflydelse på, nemlig verdensmarkedsprisen på bomuld og forudsætningerne for transithandel. Den økonomiske fremgang har muliggjort sociale fremskridt på en række områder. I perioden 1990 til 2001 er børnedødeligheden nedbragt fra 10,4 til 8,7 pct., andelen af landbefolkningen med adgang til rent drikkevand er steget til over en tredjedel, andelen af en børneårgang, som starter i grundskolen er steget fra 58 til ca. 80 pct., og analfabetismen blandt den voksne befolkning er faldet fra tre fjerdedele til to tredjedele. Til trods for den relativt høje økonomiske vækst har den del af befolkningen, der lever under fattigdomsgrænsen, ligget konstant på ca. 30 pct. i de seneste ti år. Det er en af de største udfordringer for udviklingssamarbejdet de kommende år at bidrage til, at den fattigste del af befolkningen ikke hægtes af landets udvikling, men også får del i den økonomiske fremgang. På denne baggrund har Benin udarbejdet en national strategi for bekæmpelse af fattigdom, som Verdensbanken og Den Internationale Valutafond tilsluttede sig i marts Strategien udgør den fælles referenceramme for nationale og internationale partneres tiltag for at skabe økonomisk vækst, bekæmpe fattigdommen og fremme befolkningens lige deltagelse i udviklingsprocessen. 1.3 Erfaringer fra bistandssamarbejdet Den overordnede målsætning i den seneste strategi for udviklingssamarbejdet mellem Benin og Danmark ( ) var at bekæmpe fattigdom gennem øget økonomisk vækst, forbedret infrastruktur og konsolidering af demokratiet. Indsatsen var i perioden koncentreret inden for sektorerne vand, landbrug og transport, mens støtten til elsektoren gradvist blev udfaset. Samtidig blev der ydet støtte til reform af den offentlige sektor samt til strukturtilpasning og demokratisering. Der har i perioden været lagt 6

8 vægt på at inddrage alle relevante partnere i gennemførelsen af udviklingssamarbejdet. Der er blevet arbejdet aktivt for at flytte beslutningsprocesserne ud til de berørte befolkningsgrupper, herunder ikke mindst til kvinderne i landområderne. Denne tilgang var ikke udbredt i Benin og har krævet en målrettet indsats inden for alle landeprogrammets områder. I perioden blev den danske bistand til Benin ydet som en blanding mellem projekt- og programbistand. Der blev givet 150 mio. kr. til landbrug, 150 mio. kr. til vand og sanitet, 450 mio. kr. til transport og 150 mio. kr. til den økonomiske reformproces. Desuden er der ydet ca. 30 mio. kr. til styrkelse af demokratiet og god regeringsførelse, herunder til fremme af ligestilling, forberedelse af decentraliseringsreformen, afholdelse af valg og korruptionsbekæmpelse. Danmark har gennem hele perioden arbejdet for en styrket koordination af udviklingssamarbejdet. Det gælder særligt i forhold til de europæiske donorer, der står for mere end halvdelen af den samlede bistand. Denne indsats har betydet, at den politiske dialog med de beninske myndigheder er blevet styrket. Den egentlige donorkoordination lader imidlertid stadig meget tilbage at ønske. Blandt de centrale erfaringer fra det hidtidige udviklingssamarbejde med Benin står nødvendigheden af at sikre øget fokus på effektiv fattigdomsbekæmpelse i de overordnede nationale politikker og strategier. Med vedtagelsen af den beninske fattigdomsstrategi er der nu tilvejebragt en overordnet referenceramme til at styrke og koordinere den samlede indsats for at reducere fattigdommen. Erfaringerne viser, at de valgte sektorer for det dansk-beninske samarbejde er i overensstemmelse med målsætningen om fattigdomsbekæmpelse. Da man i dansk udviklingspolitik har valgt at lægge større vægt på uddannelsessektoren, er det aftalt med Benin fremover at inkludere uddannelsessektoren i landeprogrammet. Forudsætningerne for at yde egentlig sektorprogramstøtte har hidtil været svage, men grundlaget for sektorprogramtilgangen forventes at blive væsentligt styrket i den kommende strategiperiode. Det skyldes særligt færdiggørelsen af Benins fattigdomsstrategi og udarbejdelsen af flerårige rullende budgetter, der reelt reflekterer fattigdomsstrategiens prioriteter. Endelig bekræfter de hidtidige erfaringer, at de specifikke danske indsatser til konsolidering af demokratiet og god regeringsførelse herunder ikke mindst decentralisering, korruptionsbekæmpelse og ligestilling har medført væsentlige resultater. Effekten heraf kan styrkes yderligere ved at samle disse indsatser inden for en overordnet strategisk ramme i form af et tematisk program til fremme af demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder. 7

9 På baggrund af de hidtidige erfaringer og på grundlag af Benins fattigdomsstrategi er målsætningen for den danske bistand til Benin i perioden at medvirke til at bekæmpe fattigdommen i landet. Der vil blive lagt vægt på at inddrage den fattigste del af befolkningen og mindske andelen af befolkningen under fattigdomsgrænsen. Samtidig vil indsatsen bidrage til at fastholde det momentum, der er skabt i udviklingsprocessen i løbet af de seneste 10 år, og som Danmark har været med til at understøtte i kraft af udviklingssamarbejdet og den politiske dialog med Benin. 1.4 Situationen i regionen: Fred, stabilitet og konfliktforebyggelse Der har været en række større eller mindre konflikter i Vestafrika siden 1989, og de påvirker alle landene i regionen. Nogle relaterer sig til spørgsmål om jord- og vandrettigheder, som eksempelvis tuareg-oprørene i Sahellandene, andre til politiske og økonomiske magtkampe, der i visse tilfælde får etniske dimensioner, som i Elfenbenskysten og i Nigeria. Et helt særligt konfliktpunkt er Liberia, hvorfra konflikt har spredt sig til Sierra Leone og Elfenbenskysten, ligesom det har skabt ustabilitet og flygtningestrømme og hæmmet den økonomiske vækst i hele regionen. Konflikterne er i realiteten regionale, idet de ikke kun påvirker, men også inddrager landene i regionen. Forværrende faktorer har været kampen om adgang til de rige diamantressourcer i Sierra Leone og ædeltræ i Liberia samt den nemme adgang til håndvåben. Anslået findes der 8 mio. håndvåben i Vestafrika, der kan sælges for ned til 8 USD for et automatgevær. Vestafrika er nået langt i håndtering af kriser, når de er opstået. ECOWAS 1 har gennemført fredsstøtteoperationer med henblik på at stoppe konflikterne i Liberia, Sierra Leone, Guinea-Bissau, Elfenbenskysten og senest endnu engang i Liberia. ECOWAS har endvidere i flere tilfælde spillet en vigtig rolle som fredsmægler. Karakteristisk er, at interventionerne i dag er meget hurtigere og mere resolutte end tidligere, også over for militærkup, og at konflikter hurtigere kommer under håndtering end tidligere. Det er konfliktforebyggelsen, der er svagest udbygget. Selv om konfliktdimensioner er åbenlyse, som forud for konflikten i Elfenbenskysten, mangler der effektive mekanismer til og politiske muligheder for at gribe ind, før konflikter opstår ikke mindst overfor de konfliktgenererende faktorer. Et væsentligt problem er fraværet af politiske mekanismer ( checks and balances ), der kan tage hånd om de naturlige konflikter, der opstår i ethvert samfund. Uløste politiske, økonomiske og sociale problemer risikerer derfor nemt at eskalere. Væsentlige aktuelle konfliktfaktorer omfatter dårlig regeringsførelse og mangel på inklusive politiske processer; en økonomisk vækst, der ikke er væsentligt større end befolkningstilvæksten; en tiltagende islamisk transnational mobilisering koblet til en radikal politisk dagsorden; mangel på reel økonomisk udvikling, der 1 Economic Community of West African States. 8

10 modsvarer migrationsmønstrene til byerne; samt den nemme adgang til håndvåben og det kriminelle udnyttelsespotentiale, som rige naturressourcer udgør. Vestafrika er blevet bedre til at gribe ind over for konflikter, og evnen til reel konfliktforebyggelse er ved at blive styrket. På trods af dette er Vestafrika stadig sårbar over for konflikter. Benin har ved konkret handling og sit medlemskab af ECOWAS vist sig som en aktiv og engageret aktør i forebyggelse, håndtering og løsning af konflikter i regionen. Som aktiv handelsnation og transithavn for varer til hele regionen er stabilitet på de primære afsætningsmarkeder i nabolandene helt afgørende for den beninske økonomi. Det gælder ikke mindst de tilgrænsende områder af Nigeria, der udgør den største trussel for, at en konflikt forårsaget af politiske eller religiøse spændinger vil kunne sprede sig ind over grænsen til Benin og destabilisere landet. Der skønnes kun i meget begrænset omfang at være interne spændinger i Benin, der er tilstrækkelige til at kunne udløse en væbnet konflikt. Landet har gennem en længere periode været stabilt både indenrigspolitisk og økonomisk. Mindre sammenstød er tidligere forekommet i forbindelse med valghandlinger og vil muligvis også kunne forekomme i fremtiden. På det økonomiske område findes en mindre økonomisk kløft mellem nord og syd, der samtidigt markerer et skel mellem en relativ koncentration af kristne i den mere velstillede sydlige del af landet og en relativ koncentration af muslimer i den fattigere nordlige del af landet. Det skønnes, at befolkningen omfatter omkring 25 pct. kristne, 15 pct. muslimer og 60 pct. animister (voodoo). Men grænserne er flydende, og en stor andel af både kristne og muslimer har en stærk tilknytning til voodoo. Der har ikke hidtil været tegn på religiøse spændinger i Benin, og religiøs tolerance og ægteskab på tværs af religioner er udbredt. Men det kan ikke udelukkes, at indflydelse fra nabolande vil kunne ændre den udvikling, og at grupper med en fundamentalistisk dagsorden vil kunne opstå eller få fodfæste i Benin. 9

11 2. Fattigdommen i Benin 2.1 Fattigdomsprofil og økonomisk potentiale Benin rangerer som nr. 159 ud af 175 lande på FNs udviklingsindeks og er således fortsat et af verdens fattigste og mindst udviklede lande. To millioner mennesker, svarende til ca. 30 pct. af befolkningen, lever under fattigdomsgrænsen og får ikke deres basale behov for mad, beklædning og husly dækket. Det er en uændret andel i forhold til for 10 år siden til trods for, at Benin har gennemgået en stabil økonomisk vækst i samme periode. De sociale indikatorer viser endvidere, at Benin ligger dårligt i sammenligning med gennemsnittet i Afrika syd for Sahara og i sammenligning med andre lande på samme indkomstniveau (380 USD pr. indbygger). Den gennemsnitlige levealder er kun 53 år, 16 ud af 100 børn dør inden de fylder 5 år, og en fjerdedel af alle børn under 5 år lider af fejlernæring. Mere end en tredjedel af befolkningen har ikke adgang til rent drikkevand, og kun hver anden mand og hver tredje kvinde kan læse og skrive. Omkring 80 pct. af alle børn starter i skole, men langt færre piger end drenge. Ni ud af ti drenge starter i 1. klasse mod kun to tredjedele af pigerne. Halvdelen af alle drenge afslutter en grundskoleuddannelse, mens kun hver tredje pige når så langt. De officielle tal for udbredelsen af HIV/AIDS er 4-5 pct. Selvom det reelle tal nok er noget højere, anses Benin ikke for at være et af de hårdest ramte lande. Blandt de fattige findes flere mænd end kvinder, men fattigdommen er dybere blandt kvinderne. Af de fattigste 10 pct. af befolkningen er mere end to tredjedele kvinder. Studier udført i forbindelse med fattigdomsstrategiens tilblivelse har imidlertid ikke kunnet bekræfte, at husstande med kvindeligt overhoved er fattigere end gennemsnittet. De eneste sikre sammenhænge, som man har kunnet konstatere mellem husstandens sammensætning og fattigdomshyppighed er, at fattigdommen stiger med familiestørrelsen og falder jo bedre uddannet familieoverhovedet er. Det er endvidere karakteristisk, at fattigdommen ikke blot er mest udbredt, men også dybest på landet. I landdistrikterne lever mere end hver tredje beniner under fattigdomsgrænsen, mens det i byerne kun er hver fjerde indbygger, som ikke får dækket sine basale behov. Ligeledes ligger stort set alle sociale indikatorer dårligere i landdistrikterne 10

12 end i byerne, ikke mindst børnedødeligheden, skolefrekvensen, adgangen til rent vand og udbredelsen af HIV/AIDS. Det er også kendetegnende, at kvindernes og pigernes generelt dårlige situation ofte er mere udtalt i landdistrikterne end i byerne. Derimod er der ikke noget entydigt geografisk mønster i fattigdomsbilledet. Generelt kan man sige, at den sydlige og mere urbaniserede del af landet er mindre fattigt end de tyndere befolkede provinser i nord. Men der er væsentlige undtagelser i form af udbredt fattigdom i landdistrikterne i landets sydlige egne, hvor der er stor knaphed på jord. Benin har ingen industri af betydning, og selv på håndværksniveau spiller fremstillingserhvervene en meget beskeden rolle. Produktion og forarbejdning bidrager kun med ca. 15 pct. af produktionsresultatet, mens landbruget tegner sig for godt en tredjedel og serviceerhvervene for den resterende halvdel. Ved planøkonomiens sammenbrud i 1989 var de grundlæggende ubalancer i økonomien meget store. Det krævede fem års hårdhændet økonomisk stabiliseringspolitik at få rettet op, justeret priser og valutakurs til verdensmarkedet og skabt grundlaget for en bæredygtig udvikling. Siden har Benin oplevet en stabil makroøkonomisk fremgang med lav inflation på 3-4 pct. om året og en konstant årlig økonomisk vækst på ca. 5 pct. i det seneste årti. En høj befolkningstilvækst på ca. 3 pct. om året og en ulige fordeling af indkomstforøgelsen har imidlertid betydet, at fattigdommen ikke er reduceret i Benin gennem de seneste ti år. I modsætning til, hvad man normalt forventer i en periode med liberaliseringer i en landbrugsdomineret økonomi, har ti år med relativt vellykket strukturtilpasningspolitik tilrettelagt i samarbejde med Verdensbanken og Den Internationale Valutafond reduceret fattigdommen i byerne i Benin, mens den er blevet markant forværret på landet, hvor den i forvejen var mest udbredt. Stabiliseringen af økonomien er lykkedes, men de strukturelle reformer har ikke gavnet landbruget. Erhvervet er stadig kendetegnet af et rigidt og forældet produktionsapparat, lave investeringer (især private) og dårligt planlagte offentlige investeringer, der ofte foretages hen over hovedet på den befolkning, som de skulle komme til gode, af en svag offentlig forvaltning med lang tradition for central styring af landets udvikling. At fattigdommen er markant større på landet, hænger nøje sammen med et lavproduktivt og ensidigt landbrug, hvor priser og øvrige handelsbetingelser på trods af liberaliseringen af markedet fortsat er til ugunst for bønderne. Den ensidige og dermed meget risikable satsning på bomuld som eneste eksportafgrøde tegner sig for 80 pct. af den totale vareeksport. En ulige fordeling af de seneste mange års investeringer i økonomisk og social infrastruktur samt en betydelig indkomst- og beskæftigelsesskabelse i byernes 11

13 serviceerhverv har skabt nogen indkomstforøgelse i byerne, ikke mindst i de større byer i Sydbenin, der anspores af transithandelen med nabolandene. Transithandelen med Nigeria, der udgør et marked på mere end 100 millioner mennesker, er en væsentlig faktor i forbedringen af bybefolkningens levevilkår. Hvis ikke en tredjedel af befolkningen skal hægtes fuldstændig af landets økonomiske udvikling, skal bedre økonomisk omfordeling og målrettede aktiviteter sikre, at denne del af befolkningen i langt højere grad inddrages aktivt i den økonomiske udvikling, og at basale sociale ydelser tilvejebringes. Øget indflydelse for befolkningen gennem decentralisering samt flere og mere målrettede investeringer i basal økonomisk og social infrastruktur, især i landdistrikterne, vil være vigtige midler til forbedring af de fattigstes levevilkår. Benin har en, i afrikansk sammenhæng, ret særegen erhvervsstruktur, hvor serviceerhvervene tegner sig for halvdelen af den økonomiske aktivitet og en betydelig del af den økonomiske vækst. En aktiv erhvervspolitik, som kan anspore indkomst- og beskæftigelsesskabelse uden for serviceerhvervene i de største byer, vil derfor være et centralt element i en bedre fordelingspolitik. 2.2 Benins fattigdomsstrategi Gennemsnitsindkomsten pr. indbygger på ca. 380 USD om året ligger ca. 50 pct. over fattigdomsgrænsen, så der eksisterer et beskedent potentiale for fattigdomsbekæmpelse gennem omfordeling. Hvis man vil fattigdommen til livs i Benin, må det imidlertid primært ske gennem fremme af en bæredygtig økonomisk vækst, der ligger betydeligt over befolkningstilvæksten og især kommer den fattigste del af befolkningen til gode. Der skal med andre ord skabes grundlag for økonomisk vækst og indkomstskabelse direkte i erhvervene i landdistrikterne, mens det samtidig sikres, at landbefolkningen får en rimelig andel i de investeringer, der foretages i social og økonomisk infrastruktur. I forbindelse med fattigdomsstrategiens udarbejdelse blev to scenarier overvejet og analyseret: 1. Et forsigtigt scenario, hvor den økonomiske politik videreføres i samme spor som hidtil med udsigt til en økonomisk vækst på 4-5 pct. om året og et offentligt budgetunderskud på ca. 3 pct. af BNP. 2. Et scenario med en betydeligt mere ekspansiv finanspolitik og et aggressivt reformtempo med udsigt til en økonomisk vækst på 6 pct. i 2004 og herefter 7 pct. om året samt et budgetunderskud på 4,5-6 pct. af BNP. 12

14 Scenario 2 må betegnes som optimistisk ikke mindst i betragtning af økonomiens ensidighed og sårbarhed over for udefra kommende påvirkninger som f.eks. den økonomiske og politiske udvikling i Nigeria, bomuldspriserne, CFA-francens stabilitet i lyset af det stigende antal væbnede konflikter i regionen og Den Vestafrikanske Mønt- og Toldunions 2 beslutning om told- og afgiftsharmonisering. Benins regering skønner, at en årlig økonomisk vækst på 7 pct. er realistisk og nødvendig for at virkeliggøre målsætningen om at reducere fattigdommen til halvdelen af det nuværende niveau inden Den Internationale Valutafond og Verdensbanken tilsluttede sig i marts 2003 scenario 2. Det skete af tre grunde. For det første kunne alene dette sikre målsætningen om en halvering af fattigdommen inden For det andet er der udsigt til et stærkere engagement i reformprocessen fra regeringens side end tidligere. For det tredje kan den forudsatte ekspansive finanspolitik finansieres af Benins donorer og gældslettelsesmidlerne fra HIPC 3 fra 2003 og frem. Andre centrale, langsigtede målsætninger i fattigdomsstrategien er inden 2015 at øge den gennemsnitlige levealder fra 53 til 65 år, at reducere spædbørnsdødeligheden fra 1,2 pct. til 0,9 pct., at halvere den del af befolkningen, som lider af fejlernæring, at halvere den del af befolkningen, der ikke har adgang til rent drikkevand at sikre, at alle børn får en grundskoleuddannelse. På mellemlangt sigt er målsætningerne inden 2006 at reducere den del af befolkningen, som lever under fattigdomsgrænsen, fra 33 pct. til 24 pct. i landdistrikterne og fra 22 pct. til 19 pct. i byerne, at begrænse børnedødeligheden til 1,1 pct., at skaffe 46 pct. af landbefolkningen adgang til rent drikkevand og at sikre, at 87 pct. af de beninske børn starter en grundskoleuddannelse. 2 Union Economique et Monétaire Ouest-Africaine (UEMOA) 3 Highly Indebted Poor Countries Initiative (HIPC). Initiativet blev iværksat af Verdensbanken og Den Internationale Valutafond i 1996 og er den mest omfattende internationale respons på behovet for at yde gældssanering til verdens fattigste, mest gældsplagede lande. Målet er at reducere udlandsgælden til et bæredygtigt niveau. 26 lande, der er blevet optaget som HIPC-lande, modtager i øjeblikket gældssanering, hvilket med tiden vil beløbe sig til 40 mia. dollars (i nominel værdi). Danmark var et af de første lande til at bidrage til HIPC s trust fund og har indtil nu bidraget med næsten 100 mio. dollars. Derudover har Danmark (siden 1996) eftergivet et lignende beløb i bilaterale lån og kreditter til HIPC-lande. 13

15 På baggrund af disse mål og ovenfor nævnte årsager til fattigdommen i Benin har regeringen opstillet fire overordnede prioriteter for den økonomiske og sociale politik i de kommende år: At konsolidere den makroøkonomiske stabilitet samtidig med høj økonomisk vækst på 7 pct. årligt. At forbedre adgang til grundskolen, alfabetisering, primære sundhedsydelser og rent drikkevand. At bekæmpe korruption og konsolidere demokrati og decentralisering. At fremme jobskabelse og styrke de fattigste befolkningsgruppers mulighed for at deltage i indkomstskabende aktiviteter. Det gennemgående rationale i fattigdomsstrategien er, at disse indsatser gensidigt vil understøtte hinanden, så der skabes et gunstigere klima for udviklingen af den private sektor, der med tiden skal sikre en bæredygtig udvikling i Benin. Regeringen anser en økonomisk vækst på 7 pct. årligt for realistisk, hvis betingelserne for den private sektor forbedres, så der kan tiltrækkes et langt højere niveau af udenlandske og indenlandske investeringer inden for de erhverv, hvor Benin har komparative fordele. Det vil ikke mindst sige i landbruget og i serviceerhvervene, herunder især i transportsektoren. Benins regering satser på at tiltrække private investeringer gennem tilvejebringelse af bedre grundlæggende fysisk infrastruktur, især i landdistrikterne, via en målretning og koncentration af de offentlige investeringer, en bedre kvalificeret arbejdsstyrke, en klarere lovgivning, en mere fremkommelig og motiveret offentlig forvaltning og et retssystem, der aktivt bekæmper korruption og uansvarlighed. 14

16 Denne tilgang har seks centrale elementer: 1. Decentraliseringsreformen, som opdeler landet i 77 kommuner, der hver især får ansvaret for bl.a. grundskolerne, biveje, den primære sundhedstjeneste, vandforsyning samt bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne. 2. Budgetreformen, der overfører væsentlig kompetence til sektorministerierne ved sammenlægning af drifts- og anlægsbudgetterne samt resultatorienteret budgettering baseret på treårige handlingsplaner og tilhørende budgetter. Med til budgetreformen hører oprettelsen af en selvstændig rigsrevision 4, der i dag hører under Højesteret. 3. Embedsmandsreformen, der bl.a. sætter en stopper for automatiske, anciennitetsbestemte forfremmelser og i højere grad baserer karrieremuligheder og aflønning på indsats og opnåede resultater. 4. Retssektorreformen, der skal effektivisere retssystemet og skabe bedre adgang til domstolene ved oprettelse af byretter i alle provinshovedstæder og yderligere to landsretter. Reformen skal også sikre bedre uddannelse og efteruddannelse af dommere. 5. Den nationale strategi for bekæmpelse af korruption, der etablerer et særligt højkommissariat for korruptionsbekæmpelse og en særlig kommission med deltagelse af repræsentanter fra både civilsamfundet og regeringen. 6. Privatiseringer, der skal begrænse den offentlige sektors rolle i økonomien, herunder privatisering af forsyningsselskaber (telefoni, vand, elektricitet) og hoteller ejet af regeringen. Hertil kommer yderligere liberaliseringer af driften af havnen i Cotonou og i bomuldssektoren. Landbrugets potentiale er betydeligt. Det dyrkede areal kan mere end fordobles, og den nuværende produktion er både relativt ensidig og lavproduktiv. I fattigdomsstrategien lægges vægt på at diversificere landbrugsproduktionen, ikke mindst i retning af afgrøder med forarbejdnings- og eksportpotentiale. Endvidere skal produktiviteten forbedres. Det gælder både i selve vækstsæsonen og ved at begrænse tabet af afgrøder efter høsten. Endeligt skal også markedsadgangen forbedres. Uddannelse er en anden helt afgørende strategisk parameter i fattigdomsbekæmpelsen. Det gør sig særligt gældende for Benin, hvor uddannelse har været fokuseret på eliten, mens den øvrige befolkning ingen uddannelse har fået. Den udbredte analfabetisme og fraværet af strukturerede erhvervsfaglige og håndværksmæssige uddannelser står i skarp kontrast til den relativt veluddannede, men ikke altid lige motiverede elite. Eliten er 4 Cour des Comptes 15

17 som oftest beskæftiget i centraladministrationen, der råder over relativt flere akademikere end de fleste andre lande i Afrika syd for Sahara. Det har i de seneste ti år vist sig, at der i centraladministrationen og i dele af det politiske establishment er en betydelig uvilje mod og manglende forståelse for nødvendigheden af at gennemføre de i øvrigt velgennemtænkte reformer af den beninske økonomi i almindelighed og af den offentlige forvaltning i særdeleshed. De væsentlige reformer, der indgår i fattigdomsstrategien, har været på tegnebrættet længe. Budget- og decentraliseringsreformerne synes omsider at vinde momentum, mens embedsmandsreformen, flere vigtige privatiseringer og liberaliseringerne i Cotonou Havn samt i bomuldssektoren skrider meget langsomt frem. Det samme gør sig gældende med hensyn til korruptionsbekæmpelsen, hvor der endnu ikke er afsagt dom i en række principielle sager. 2.3 Monitorering af fattigdomsstrategiens gennemførelse Benins regering har i forbindelse med udarbejdelsen af fattigdomsstrategien besluttet at etablere et observatorium for social forandring, der skal stå for planlægning og koordination af overvågningen af strategiens gennemførelse. Observatoriet refererer til en bestyrelse bestående af finans- og planlægningsministrene, ledende personligheder fra civilsamfundet og repræsentanter for Benins donorer. Det daglige arbejde udføres af et permanent sekretariat i finansministeriet, der forestår planlægning, kontrahering af dataindsamling samt studier og analyser i samarbejde med sektorministerierne, Benins Statistik og forskellige offentlige og private analyseinstitutter. Observatoriets arbejde vil omfatte indsamling og bearbejdning af aggregerede makroøkonomiske nøgletal, husstandsundersøgelser, monitorering af mål og resultater. Danmark, Schweiz, Tyskland og en række andre donorer forventes at yde teknisk og finansiel støtte til observatoriet. 2.4 Andre donorers indsatser De fleste af Benins vigtigste donorer er i færd med at revidere deres landestrategier, så de bringes i overensstemmelse med den nationale fattigdomsstrategi. Med undtagelse af meget få donorer synes alle Benins partnere nu at bestræbe sig på at lade deres indsatser følge strategien og udnytte de muligheder, som den og de treårige rullende programmer og budgetter giver for øget koordination af indsatserne. Flere donorer er ikke umiddelbart indstillet på at prioritere en programtilgang frem for synlighed og muligheden for at følge egne økonomiske bidrag særskilt. Koordinationen af udviklingsindsatserne har ladet en del tilbage at ønske og repræsenterer fortsat en væsentlig udfordring for både regering og visse donorer. Der er ingen Consultative Group-proces, og Verdensbanken spiller en forholdsvis beskeden rolle i donorkoordinationen. Donorerne har etableret en lokal Participatory Development 16

Børn henter vand ved en pumpe i Dori-området. Foto: Jørgen Schytte

Børn henter vand ved en pumpe i Dori-området. Foto: Jørgen Schytte Burkina FASO-danmark partnerskab strategi for udviklingssamarbejdet 2006-2010 Børn henter vand ved en pumpe i Dori-området. Foto: Jørgen Schytte burkina faso-danmark partnerskab STRATEGI FOR UDVIKLINGSSAMARBEJDET

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008 Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Januar 2008 UDVIKLINGSBISTANDEN TIL BHUTAN OG BANGLADESH i Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...1 II. Indledning...4

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Bhutan-Danmark Partnerskab

Bhutan-Danmark Partnerskab Bhutan-Danmark Partnerskab Strategi for udviklingssamarbejdet 2003-2007 Danida UDENRIGSMINISTERIET Produktion: 2004 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Tlf.: 3392 0000 Fax: 3254 0533

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Eksamen nr. 1 Prøveform A Forberedelsestid: 60 min.

Eksamen nr. 1 Prøveform A Forberedelsestid: 60 min. HHX International økonomi A Eksamen nr. 1 Prøveform A Forberedelsestid: 60 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Ulla Tørnæs, Udviklingsminister

Ulla Tørnæs, Udviklingsminister Fra MÅL til resultater i dansk udviklingsbistand Regeringen har gjort det til sin mærkesag at opnå bedre resultater for hver bistandskrone. Det handler i høj grad om at effektivisere og fokusere bistanden.

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Samlenotat til ECOFIN 17. februar 2015

Samlenotat til ECOFIN 17. februar 2015 Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3370 - Økofin Bilag 3 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med Sagsnr. 2015-707 Doknr. 203570 Dato 04-02-2015 Samlenotat til ECOFIN 17. februar

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet 1. Udenrigsministeriets interne ligestillingsarbejde Ministeriets handlingsplaner på området Ministeriet har

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET Pressemeddelelse Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

10 spørgsmål til debat

10 spørgsmål til debat 10 spørgsmål til debat Med konklusionerne og anbefalingerne i den anden samhørighedsrapport fremlægges der 10 spørgsmål til offentlig debat om den fremtidige samhørighedspolitik. Disse spørgsmål gengives

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

projekt Egnsudvikling i Amataltal, fase 3

projekt Egnsudvikling i Amataltal, fase 3 side 6 Projekt & Kultur nr. 106, februar 2011 projekt Egnsudvikling i Amataltal, fase 3 - af Dr. Idé Tahirou, konsulent, Niamey, Niger - oversat af Birgit Vanghaug - fodnoter af Jørgen Olsen - fotos Dr.

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere