Benin-Danmark Partnerskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Benin-Danmark Partnerskab"

Transkript

1 Benin-Danmark Partnerskab Strategi for udviklingssamarbejdet

2 Benin-Danmark Partnerskab Strategi for udviklingssamarbejdet Danida Udenrigsministeriet 2004

3

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Danmarks udviklingspolitik Benin som programsamarbejdsland Erfaringer fra bistandssamarbejdet Situationen i regionen: Fred, stabilitet og konfliktforebyggelse 8 2 Fattigdommen i Benin Fattigdomsprofil og økonomisk potentiale Benins fattigdomsstrategi Monitorering af fattigdomsstrategiens gennemførelse Andre donorers indsatser 16 3 Samarbejdet mellem Danmark og Benin Udviklingssamarbejdets elementer Budgetstøtte Programstøtte til vand- og sanitetssektoren Programstøtte til landbrugssektoren Programstøtte til transportsektoren Programstøtte til uddannelsessektoren Tematisk programstøtte til fremme af demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder 33 5 Bilaterale indsatser uden for landerammen 35 6 Monitorering af landeprogrammet 36 3

5 Benin NIGER BURKINA FASO Kandi Natitingou Parakou TOGO Savalou NIGERIA Abomey Cotonou PORTO NOVO

6 1. Indledning 1.1 Danmarks udviklingspolitik Fattigdomsbekæmpelse er den overordnede målsætning for dansk udviklingspolitik. Dansk bistand er målrettet mod at hjælpe fattige befolkningsgrupper ved at sikre kritiske investeringer i mennesker og fremme bæredygtig udvikling gennem fattigdomsorienteret økonomisk vækst. Fortsatte fremskridt på demokratiseringsområdet vil fra dansk side blive søgt understøttet. Kvinders deltagelse i udviklingsprocessen, et bæredygtigt miljø samt fremme af menneskerettigheder og demokrati er vigtige hensyn for dansk bistand. Det er et fundamentalt princip at levere effektiv bistand gennem strategiske resultatorienterede indsatser med sektorprogramstøtte som det centrale omdrejningspunkt. Danmarks bilaterale bistand kanaliseres primært til en udvalgt gruppe af programsamarbejdslande, som demonstrerer vilje og evne til effektivt at fremme en langsigtet bæredygtig udvikling. De lande, som opfylder betingelserne for at modtage dansk bistand, udfordres af alvorlig fattigdom, men lever samtidig op til deres ansvar om at imødegå denne udfordring ved at formulere og iværksætte langsigtede nationale fattigdomsstrategier og stræbe efter en konsolidering af demokratiet, respekten for menneskerettighederne og god regeringsførelse. Partnerskab er en hjørnesten i Danmarks udviklingssamarbejde. Effektiv fattigdomsbekæmpelse kræver, at der etableres partnerskaber over en bred front. Partnerskaberne skal etableres med de nationale og internationale aktører, som er involverede i formulering, iværksættelse og monitorering af programmerne, og med modtagere af bistand og med andre aktører, som påvirkes af indsatsen regeringer, den private sektor, civilsamfundet, herunder de fattige og marginaliserede. Det er centralt for dansk udviklingspolitik, at dette samarbejde baseres på samarbejdslandets egne strategier og politikker. Denne landestrategi fastlægger principperne for Danmarks udviklingssamarbejde med Benin over en 5-års periode ( ) og udgør samtidig den strategiske ramme for det langsigtede partnerskab med Benin. 5

7 1.2 Benin som programsamarbejdsland Benin har været dansk programsamarbejdsland siden De to væsentligste grunde hertil er den dybe fattigdom i landet og det engagement, de skiftende beninske regeringer sammen med befolkningen har vist for at konsolidere demokratiet og fremme en bæredygtig udvikling. Benins BNI er på ca. 380 USD pr. indbygger. Ca. 30 pct. af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Siden 1990 har Benin gennemgået en usædvanligt stabil demokratiseringsproces. De i forfatningen forudsete demokratiske institutioner er opbygget, og menneskerettighederne respekteres i væsentlig udstrækning. Gennem de sidste 14 år er der afholdt tre præsidentvalg, fire parlamentsvalg og i 2002 det første lokalvalg. Samtidig har Benin i snart ti år oplevet en stabil økonomisk fremgang med en årlig vækst på ca. 5 pct. Benins makroøkonomiske stabilitet er dog meget sårbar over for to forhold, som landet ikke selv har afgørende indflydelse på, nemlig verdensmarkedsprisen på bomuld og forudsætningerne for transithandel. Den økonomiske fremgang har muliggjort sociale fremskridt på en række områder. I perioden 1990 til 2001 er børnedødeligheden nedbragt fra 10,4 til 8,7 pct., andelen af landbefolkningen med adgang til rent drikkevand er steget til over en tredjedel, andelen af en børneårgang, som starter i grundskolen er steget fra 58 til ca. 80 pct., og analfabetismen blandt den voksne befolkning er faldet fra tre fjerdedele til to tredjedele. Til trods for den relativt høje økonomiske vækst har den del af befolkningen, der lever under fattigdomsgrænsen, ligget konstant på ca. 30 pct. i de seneste ti år. Det er en af de største udfordringer for udviklingssamarbejdet de kommende år at bidrage til, at den fattigste del af befolkningen ikke hægtes af landets udvikling, men også får del i den økonomiske fremgang. På denne baggrund har Benin udarbejdet en national strategi for bekæmpelse af fattigdom, som Verdensbanken og Den Internationale Valutafond tilsluttede sig i marts Strategien udgør den fælles referenceramme for nationale og internationale partneres tiltag for at skabe økonomisk vækst, bekæmpe fattigdommen og fremme befolkningens lige deltagelse i udviklingsprocessen. 1.3 Erfaringer fra bistandssamarbejdet Den overordnede målsætning i den seneste strategi for udviklingssamarbejdet mellem Benin og Danmark ( ) var at bekæmpe fattigdom gennem øget økonomisk vækst, forbedret infrastruktur og konsolidering af demokratiet. Indsatsen var i perioden koncentreret inden for sektorerne vand, landbrug og transport, mens støtten til elsektoren gradvist blev udfaset. Samtidig blev der ydet støtte til reform af den offentlige sektor samt til strukturtilpasning og demokratisering. Der har i perioden været lagt 6

8 vægt på at inddrage alle relevante partnere i gennemførelsen af udviklingssamarbejdet. Der er blevet arbejdet aktivt for at flytte beslutningsprocesserne ud til de berørte befolkningsgrupper, herunder ikke mindst til kvinderne i landområderne. Denne tilgang var ikke udbredt i Benin og har krævet en målrettet indsats inden for alle landeprogrammets områder. I perioden blev den danske bistand til Benin ydet som en blanding mellem projekt- og programbistand. Der blev givet 150 mio. kr. til landbrug, 150 mio. kr. til vand og sanitet, 450 mio. kr. til transport og 150 mio. kr. til den økonomiske reformproces. Desuden er der ydet ca. 30 mio. kr. til styrkelse af demokratiet og god regeringsførelse, herunder til fremme af ligestilling, forberedelse af decentraliseringsreformen, afholdelse af valg og korruptionsbekæmpelse. Danmark har gennem hele perioden arbejdet for en styrket koordination af udviklingssamarbejdet. Det gælder særligt i forhold til de europæiske donorer, der står for mere end halvdelen af den samlede bistand. Denne indsats har betydet, at den politiske dialog med de beninske myndigheder er blevet styrket. Den egentlige donorkoordination lader imidlertid stadig meget tilbage at ønske. Blandt de centrale erfaringer fra det hidtidige udviklingssamarbejde med Benin står nødvendigheden af at sikre øget fokus på effektiv fattigdomsbekæmpelse i de overordnede nationale politikker og strategier. Med vedtagelsen af den beninske fattigdomsstrategi er der nu tilvejebragt en overordnet referenceramme til at styrke og koordinere den samlede indsats for at reducere fattigdommen. Erfaringerne viser, at de valgte sektorer for det dansk-beninske samarbejde er i overensstemmelse med målsætningen om fattigdomsbekæmpelse. Da man i dansk udviklingspolitik har valgt at lægge større vægt på uddannelsessektoren, er det aftalt med Benin fremover at inkludere uddannelsessektoren i landeprogrammet. Forudsætningerne for at yde egentlig sektorprogramstøtte har hidtil været svage, men grundlaget for sektorprogramtilgangen forventes at blive væsentligt styrket i den kommende strategiperiode. Det skyldes særligt færdiggørelsen af Benins fattigdomsstrategi og udarbejdelsen af flerårige rullende budgetter, der reelt reflekterer fattigdomsstrategiens prioriteter. Endelig bekræfter de hidtidige erfaringer, at de specifikke danske indsatser til konsolidering af demokratiet og god regeringsførelse herunder ikke mindst decentralisering, korruptionsbekæmpelse og ligestilling har medført væsentlige resultater. Effekten heraf kan styrkes yderligere ved at samle disse indsatser inden for en overordnet strategisk ramme i form af et tematisk program til fremme af demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder. 7

9 På baggrund af de hidtidige erfaringer og på grundlag af Benins fattigdomsstrategi er målsætningen for den danske bistand til Benin i perioden at medvirke til at bekæmpe fattigdommen i landet. Der vil blive lagt vægt på at inddrage den fattigste del af befolkningen og mindske andelen af befolkningen under fattigdomsgrænsen. Samtidig vil indsatsen bidrage til at fastholde det momentum, der er skabt i udviklingsprocessen i løbet af de seneste 10 år, og som Danmark har været med til at understøtte i kraft af udviklingssamarbejdet og den politiske dialog med Benin. 1.4 Situationen i regionen: Fred, stabilitet og konfliktforebyggelse Der har været en række større eller mindre konflikter i Vestafrika siden 1989, og de påvirker alle landene i regionen. Nogle relaterer sig til spørgsmål om jord- og vandrettigheder, som eksempelvis tuareg-oprørene i Sahellandene, andre til politiske og økonomiske magtkampe, der i visse tilfælde får etniske dimensioner, som i Elfenbenskysten og i Nigeria. Et helt særligt konfliktpunkt er Liberia, hvorfra konflikt har spredt sig til Sierra Leone og Elfenbenskysten, ligesom det har skabt ustabilitet og flygtningestrømme og hæmmet den økonomiske vækst i hele regionen. Konflikterne er i realiteten regionale, idet de ikke kun påvirker, men også inddrager landene i regionen. Forværrende faktorer har været kampen om adgang til de rige diamantressourcer i Sierra Leone og ædeltræ i Liberia samt den nemme adgang til håndvåben. Anslået findes der 8 mio. håndvåben i Vestafrika, der kan sælges for ned til 8 USD for et automatgevær. Vestafrika er nået langt i håndtering af kriser, når de er opstået. ECOWAS 1 har gennemført fredsstøtteoperationer med henblik på at stoppe konflikterne i Liberia, Sierra Leone, Guinea-Bissau, Elfenbenskysten og senest endnu engang i Liberia. ECOWAS har endvidere i flere tilfælde spillet en vigtig rolle som fredsmægler. Karakteristisk er, at interventionerne i dag er meget hurtigere og mere resolutte end tidligere, også over for militærkup, og at konflikter hurtigere kommer under håndtering end tidligere. Det er konfliktforebyggelsen, der er svagest udbygget. Selv om konfliktdimensioner er åbenlyse, som forud for konflikten i Elfenbenskysten, mangler der effektive mekanismer til og politiske muligheder for at gribe ind, før konflikter opstår ikke mindst overfor de konfliktgenererende faktorer. Et væsentligt problem er fraværet af politiske mekanismer ( checks and balances ), der kan tage hånd om de naturlige konflikter, der opstår i ethvert samfund. Uløste politiske, økonomiske og sociale problemer risikerer derfor nemt at eskalere. Væsentlige aktuelle konfliktfaktorer omfatter dårlig regeringsførelse og mangel på inklusive politiske processer; en økonomisk vækst, der ikke er væsentligt større end befolkningstilvæksten; en tiltagende islamisk transnational mobilisering koblet til en radikal politisk dagsorden; mangel på reel økonomisk udvikling, der 1 Economic Community of West African States. 8

10 modsvarer migrationsmønstrene til byerne; samt den nemme adgang til håndvåben og det kriminelle udnyttelsespotentiale, som rige naturressourcer udgør. Vestafrika er blevet bedre til at gribe ind over for konflikter, og evnen til reel konfliktforebyggelse er ved at blive styrket. På trods af dette er Vestafrika stadig sårbar over for konflikter. Benin har ved konkret handling og sit medlemskab af ECOWAS vist sig som en aktiv og engageret aktør i forebyggelse, håndtering og løsning af konflikter i regionen. Som aktiv handelsnation og transithavn for varer til hele regionen er stabilitet på de primære afsætningsmarkeder i nabolandene helt afgørende for den beninske økonomi. Det gælder ikke mindst de tilgrænsende områder af Nigeria, der udgør den største trussel for, at en konflikt forårsaget af politiske eller religiøse spændinger vil kunne sprede sig ind over grænsen til Benin og destabilisere landet. Der skønnes kun i meget begrænset omfang at være interne spændinger i Benin, der er tilstrækkelige til at kunne udløse en væbnet konflikt. Landet har gennem en længere periode været stabilt både indenrigspolitisk og økonomisk. Mindre sammenstød er tidligere forekommet i forbindelse med valghandlinger og vil muligvis også kunne forekomme i fremtiden. På det økonomiske område findes en mindre økonomisk kløft mellem nord og syd, der samtidigt markerer et skel mellem en relativ koncentration af kristne i den mere velstillede sydlige del af landet og en relativ koncentration af muslimer i den fattigere nordlige del af landet. Det skønnes, at befolkningen omfatter omkring 25 pct. kristne, 15 pct. muslimer og 60 pct. animister (voodoo). Men grænserne er flydende, og en stor andel af både kristne og muslimer har en stærk tilknytning til voodoo. Der har ikke hidtil været tegn på religiøse spændinger i Benin, og religiøs tolerance og ægteskab på tværs af religioner er udbredt. Men det kan ikke udelukkes, at indflydelse fra nabolande vil kunne ændre den udvikling, og at grupper med en fundamentalistisk dagsorden vil kunne opstå eller få fodfæste i Benin. 9

11 2. Fattigdommen i Benin 2.1 Fattigdomsprofil og økonomisk potentiale Benin rangerer som nr. 159 ud af 175 lande på FNs udviklingsindeks og er således fortsat et af verdens fattigste og mindst udviklede lande. To millioner mennesker, svarende til ca. 30 pct. af befolkningen, lever under fattigdomsgrænsen og får ikke deres basale behov for mad, beklædning og husly dækket. Det er en uændret andel i forhold til for 10 år siden til trods for, at Benin har gennemgået en stabil økonomisk vækst i samme periode. De sociale indikatorer viser endvidere, at Benin ligger dårligt i sammenligning med gennemsnittet i Afrika syd for Sahara og i sammenligning med andre lande på samme indkomstniveau (380 USD pr. indbygger). Den gennemsnitlige levealder er kun 53 år, 16 ud af 100 børn dør inden de fylder 5 år, og en fjerdedel af alle børn under 5 år lider af fejlernæring. Mere end en tredjedel af befolkningen har ikke adgang til rent drikkevand, og kun hver anden mand og hver tredje kvinde kan læse og skrive. Omkring 80 pct. af alle børn starter i skole, men langt færre piger end drenge. Ni ud af ti drenge starter i 1. klasse mod kun to tredjedele af pigerne. Halvdelen af alle drenge afslutter en grundskoleuddannelse, mens kun hver tredje pige når så langt. De officielle tal for udbredelsen af HIV/AIDS er 4-5 pct. Selvom det reelle tal nok er noget højere, anses Benin ikke for at være et af de hårdest ramte lande. Blandt de fattige findes flere mænd end kvinder, men fattigdommen er dybere blandt kvinderne. Af de fattigste 10 pct. af befolkningen er mere end to tredjedele kvinder. Studier udført i forbindelse med fattigdomsstrategiens tilblivelse har imidlertid ikke kunnet bekræfte, at husstande med kvindeligt overhoved er fattigere end gennemsnittet. De eneste sikre sammenhænge, som man har kunnet konstatere mellem husstandens sammensætning og fattigdomshyppighed er, at fattigdommen stiger med familiestørrelsen og falder jo bedre uddannet familieoverhovedet er. Det er endvidere karakteristisk, at fattigdommen ikke blot er mest udbredt, men også dybest på landet. I landdistrikterne lever mere end hver tredje beniner under fattigdomsgrænsen, mens det i byerne kun er hver fjerde indbygger, som ikke får dækket sine basale behov. Ligeledes ligger stort set alle sociale indikatorer dårligere i landdistrikterne 10

12 end i byerne, ikke mindst børnedødeligheden, skolefrekvensen, adgangen til rent vand og udbredelsen af HIV/AIDS. Det er også kendetegnende, at kvindernes og pigernes generelt dårlige situation ofte er mere udtalt i landdistrikterne end i byerne. Derimod er der ikke noget entydigt geografisk mønster i fattigdomsbilledet. Generelt kan man sige, at den sydlige og mere urbaniserede del af landet er mindre fattigt end de tyndere befolkede provinser i nord. Men der er væsentlige undtagelser i form af udbredt fattigdom i landdistrikterne i landets sydlige egne, hvor der er stor knaphed på jord. Benin har ingen industri af betydning, og selv på håndværksniveau spiller fremstillingserhvervene en meget beskeden rolle. Produktion og forarbejdning bidrager kun med ca. 15 pct. af produktionsresultatet, mens landbruget tegner sig for godt en tredjedel og serviceerhvervene for den resterende halvdel. Ved planøkonomiens sammenbrud i 1989 var de grundlæggende ubalancer i økonomien meget store. Det krævede fem års hårdhændet økonomisk stabiliseringspolitik at få rettet op, justeret priser og valutakurs til verdensmarkedet og skabt grundlaget for en bæredygtig udvikling. Siden har Benin oplevet en stabil makroøkonomisk fremgang med lav inflation på 3-4 pct. om året og en konstant årlig økonomisk vækst på ca. 5 pct. i det seneste årti. En høj befolkningstilvækst på ca. 3 pct. om året og en ulige fordeling af indkomstforøgelsen har imidlertid betydet, at fattigdommen ikke er reduceret i Benin gennem de seneste ti år. I modsætning til, hvad man normalt forventer i en periode med liberaliseringer i en landbrugsdomineret økonomi, har ti år med relativt vellykket strukturtilpasningspolitik tilrettelagt i samarbejde med Verdensbanken og Den Internationale Valutafond reduceret fattigdommen i byerne i Benin, mens den er blevet markant forværret på landet, hvor den i forvejen var mest udbredt. Stabiliseringen af økonomien er lykkedes, men de strukturelle reformer har ikke gavnet landbruget. Erhvervet er stadig kendetegnet af et rigidt og forældet produktionsapparat, lave investeringer (især private) og dårligt planlagte offentlige investeringer, der ofte foretages hen over hovedet på den befolkning, som de skulle komme til gode, af en svag offentlig forvaltning med lang tradition for central styring af landets udvikling. At fattigdommen er markant større på landet, hænger nøje sammen med et lavproduktivt og ensidigt landbrug, hvor priser og øvrige handelsbetingelser på trods af liberaliseringen af markedet fortsat er til ugunst for bønderne. Den ensidige og dermed meget risikable satsning på bomuld som eneste eksportafgrøde tegner sig for 80 pct. af den totale vareeksport. En ulige fordeling af de seneste mange års investeringer i økonomisk og social infrastruktur samt en betydelig indkomst- og beskæftigelsesskabelse i byernes 11

13 serviceerhverv har skabt nogen indkomstforøgelse i byerne, ikke mindst i de større byer i Sydbenin, der anspores af transithandelen med nabolandene. Transithandelen med Nigeria, der udgør et marked på mere end 100 millioner mennesker, er en væsentlig faktor i forbedringen af bybefolkningens levevilkår. Hvis ikke en tredjedel af befolkningen skal hægtes fuldstændig af landets økonomiske udvikling, skal bedre økonomisk omfordeling og målrettede aktiviteter sikre, at denne del af befolkningen i langt højere grad inddrages aktivt i den økonomiske udvikling, og at basale sociale ydelser tilvejebringes. Øget indflydelse for befolkningen gennem decentralisering samt flere og mere målrettede investeringer i basal økonomisk og social infrastruktur, især i landdistrikterne, vil være vigtige midler til forbedring af de fattigstes levevilkår. Benin har en, i afrikansk sammenhæng, ret særegen erhvervsstruktur, hvor serviceerhvervene tegner sig for halvdelen af den økonomiske aktivitet og en betydelig del af den økonomiske vækst. En aktiv erhvervspolitik, som kan anspore indkomst- og beskæftigelsesskabelse uden for serviceerhvervene i de største byer, vil derfor være et centralt element i en bedre fordelingspolitik. 2.2 Benins fattigdomsstrategi Gennemsnitsindkomsten pr. indbygger på ca. 380 USD om året ligger ca. 50 pct. over fattigdomsgrænsen, så der eksisterer et beskedent potentiale for fattigdomsbekæmpelse gennem omfordeling. Hvis man vil fattigdommen til livs i Benin, må det imidlertid primært ske gennem fremme af en bæredygtig økonomisk vækst, der ligger betydeligt over befolkningstilvæksten og især kommer den fattigste del af befolkningen til gode. Der skal med andre ord skabes grundlag for økonomisk vækst og indkomstskabelse direkte i erhvervene i landdistrikterne, mens det samtidig sikres, at landbefolkningen får en rimelig andel i de investeringer, der foretages i social og økonomisk infrastruktur. I forbindelse med fattigdomsstrategiens udarbejdelse blev to scenarier overvejet og analyseret: 1. Et forsigtigt scenario, hvor den økonomiske politik videreføres i samme spor som hidtil med udsigt til en økonomisk vækst på 4-5 pct. om året og et offentligt budgetunderskud på ca. 3 pct. af BNP. 2. Et scenario med en betydeligt mere ekspansiv finanspolitik og et aggressivt reformtempo med udsigt til en økonomisk vækst på 6 pct. i 2004 og herefter 7 pct. om året samt et budgetunderskud på 4,5-6 pct. af BNP. 12

14 Scenario 2 må betegnes som optimistisk ikke mindst i betragtning af økonomiens ensidighed og sårbarhed over for udefra kommende påvirkninger som f.eks. den økonomiske og politiske udvikling i Nigeria, bomuldspriserne, CFA-francens stabilitet i lyset af det stigende antal væbnede konflikter i regionen og Den Vestafrikanske Mønt- og Toldunions 2 beslutning om told- og afgiftsharmonisering. Benins regering skønner, at en årlig økonomisk vækst på 7 pct. er realistisk og nødvendig for at virkeliggøre målsætningen om at reducere fattigdommen til halvdelen af det nuværende niveau inden Den Internationale Valutafond og Verdensbanken tilsluttede sig i marts 2003 scenario 2. Det skete af tre grunde. For det første kunne alene dette sikre målsætningen om en halvering af fattigdommen inden For det andet er der udsigt til et stærkere engagement i reformprocessen fra regeringens side end tidligere. For det tredje kan den forudsatte ekspansive finanspolitik finansieres af Benins donorer og gældslettelsesmidlerne fra HIPC 3 fra 2003 og frem. Andre centrale, langsigtede målsætninger i fattigdomsstrategien er inden 2015 at øge den gennemsnitlige levealder fra 53 til 65 år, at reducere spædbørnsdødeligheden fra 1,2 pct. til 0,9 pct., at halvere den del af befolkningen, som lider af fejlernæring, at halvere den del af befolkningen, der ikke har adgang til rent drikkevand at sikre, at alle børn får en grundskoleuddannelse. På mellemlangt sigt er målsætningerne inden 2006 at reducere den del af befolkningen, som lever under fattigdomsgrænsen, fra 33 pct. til 24 pct. i landdistrikterne og fra 22 pct. til 19 pct. i byerne, at begrænse børnedødeligheden til 1,1 pct., at skaffe 46 pct. af landbefolkningen adgang til rent drikkevand og at sikre, at 87 pct. af de beninske børn starter en grundskoleuddannelse. 2 Union Economique et Monétaire Ouest-Africaine (UEMOA) 3 Highly Indebted Poor Countries Initiative (HIPC). Initiativet blev iværksat af Verdensbanken og Den Internationale Valutafond i 1996 og er den mest omfattende internationale respons på behovet for at yde gældssanering til verdens fattigste, mest gældsplagede lande. Målet er at reducere udlandsgælden til et bæredygtigt niveau. 26 lande, der er blevet optaget som HIPC-lande, modtager i øjeblikket gældssanering, hvilket med tiden vil beløbe sig til 40 mia. dollars (i nominel værdi). Danmark var et af de første lande til at bidrage til HIPC s trust fund og har indtil nu bidraget med næsten 100 mio. dollars. Derudover har Danmark (siden 1996) eftergivet et lignende beløb i bilaterale lån og kreditter til HIPC-lande. 13

15 På baggrund af disse mål og ovenfor nævnte årsager til fattigdommen i Benin har regeringen opstillet fire overordnede prioriteter for den økonomiske og sociale politik i de kommende år: At konsolidere den makroøkonomiske stabilitet samtidig med høj økonomisk vækst på 7 pct. årligt. At forbedre adgang til grundskolen, alfabetisering, primære sundhedsydelser og rent drikkevand. At bekæmpe korruption og konsolidere demokrati og decentralisering. At fremme jobskabelse og styrke de fattigste befolkningsgruppers mulighed for at deltage i indkomstskabende aktiviteter. Det gennemgående rationale i fattigdomsstrategien er, at disse indsatser gensidigt vil understøtte hinanden, så der skabes et gunstigere klima for udviklingen af den private sektor, der med tiden skal sikre en bæredygtig udvikling i Benin. Regeringen anser en økonomisk vækst på 7 pct. årligt for realistisk, hvis betingelserne for den private sektor forbedres, så der kan tiltrækkes et langt højere niveau af udenlandske og indenlandske investeringer inden for de erhverv, hvor Benin har komparative fordele. Det vil ikke mindst sige i landbruget og i serviceerhvervene, herunder især i transportsektoren. Benins regering satser på at tiltrække private investeringer gennem tilvejebringelse af bedre grundlæggende fysisk infrastruktur, især i landdistrikterne, via en målretning og koncentration af de offentlige investeringer, en bedre kvalificeret arbejdsstyrke, en klarere lovgivning, en mere fremkommelig og motiveret offentlig forvaltning og et retssystem, der aktivt bekæmper korruption og uansvarlighed. 14

16 Denne tilgang har seks centrale elementer: 1. Decentraliseringsreformen, som opdeler landet i 77 kommuner, der hver især får ansvaret for bl.a. grundskolerne, biveje, den primære sundhedstjeneste, vandforsyning samt bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne. 2. Budgetreformen, der overfører væsentlig kompetence til sektorministerierne ved sammenlægning af drifts- og anlægsbudgetterne samt resultatorienteret budgettering baseret på treårige handlingsplaner og tilhørende budgetter. Med til budgetreformen hører oprettelsen af en selvstændig rigsrevision 4, der i dag hører under Højesteret. 3. Embedsmandsreformen, der bl.a. sætter en stopper for automatiske, anciennitetsbestemte forfremmelser og i højere grad baserer karrieremuligheder og aflønning på indsats og opnåede resultater. 4. Retssektorreformen, der skal effektivisere retssystemet og skabe bedre adgang til domstolene ved oprettelse af byretter i alle provinshovedstæder og yderligere to landsretter. Reformen skal også sikre bedre uddannelse og efteruddannelse af dommere. 5. Den nationale strategi for bekæmpelse af korruption, der etablerer et særligt højkommissariat for korruptionsbekæmpelse og en særlig kommission med deltagelse af repræsentanter fra både civilsamfundet og regeringen. 6. Privatiseringer, der skal begrænse den offentlige sektors rolle i økonomien, herunder privatisering af forsyningsselskaber (telefoni, vand, elektricitet) og hoteller ejet af regeringen. Hertil kommer yderligere liberaliseringer af driften af havnen i Cotonou og i bomuldssektoren. Landbrugets potentiale er betydeligt. Det dyrkede areal kan mere end fordobles, og den nuværende produktion er både relativt ensidig og lavproduktiv. I fattigdomsstrategien lægges vægt på at diversificere landbrugsproduktionen, ikke mindst i retning af afgrøder med forarbejdnings- og eksportpotentiale. Endvidere skal produktiviteten forbedres. Det gælder både i selve vækstsæsonen og ved at begrænse tabet af afgrøder efter høsten. Endeligt skal også markedsadgangen forbedres. Uddannelse er en anden helt afgørende strategisk parameter i fattigdomsbekæmpelsen. Det gør sig særligt gældende for Benin, hvor uddannelse har været fokuseret på eliten, mens den øvrige befolkning ingen uddannelse har fået. Den udbredte analfabetisme og fraværet af strukturerede erhvervsfaglige og håndværksmæssige uddannelser står i skarp kontrast til den relativt veluddannede, men ikke altid lige motiverede elite. Eliten er 4 Cour des Comptes 15

17 som oftest beskæftiget i centraladministrationen, der råder over relativt flere akademikere end de fleste andre lande i Afrika syd for Sahara. Det har i de seneste ti år vist sig, at der i centraladministrationen og i dele af det politiske establishment er en betydelig uvilje mod og manglende forståelse for nødvendigheden af at gennemføre de i øvrigt velgennemtænkte reformer af den beninske økonomi i almindelighed og af den offentlige forvaltning i særdeleshed. De væsentlige reformer, der indgår i fattigdomsstrategien, har været på tegnebrættet længe. Budget- og decentraliseringsreformerne synes omsider at vinde momentum, mens embedsmandsreformen, flere vigtige privatiseringer og liberaliseringerne i Cotonou Havn samt i bomuldssektoren skrider meget langsomt frem. Det samme gør sig gældende med hensyn til korruptionsbekæmpelsen, hvor der endnu ikke er afsagt dom i en række principielle sager. 2.3 Monitorering af fattigdomsstrategiens gennemførelse Benins regering har i forbindelse med udarbejdelsen af fattigdomsstrategien besluttet at etablere et observatorium for social forandring, der skal stå for planlægning og koordination af overvågningen af strategiens gennemførelse. Observatoriet refererer til en bestyrelse bestående af finans- og planlægningsministrene, ledende personligheder fra civilsamfundet og repræsentanter for Benins donorer. Det daglige arbejde udføres af et permanent sekretariat i finansministeriet, der forestår planlægning, kontrahering af dataindsamling samt studier og analyser i samarbejde med sektorministerierne, Benins Statistik og forskellige offentlige og private analyseinstitutter. Observatoriets arbejde vil omfatte indsamling og bearbejdning af aggregerede makroøkonomiske nøgletal, husstandsundersøgelser, monitorering af mål og resultater. Danmark, Schweiz, Tyskland og en række andre donorer forventes at yde teknisk og finansiel støtte til observatoriet. 2.4 Andre donorers indsatser De fleste af Benins vigtigste donorer er i færd med at revidere deres landestrategier, så de bringes i overensstemmelse med den nationale fattigdomsstrategi. Med undtagelse af meget få donorer synes alle Benins partnere nu at bestræbe sig på at lade deres indsatser følge strategien og udnytte de muligheder, som den og de treårige rullende programmer og budgetter giver for øget koordination af indsatserne. Flere donorer er ikke umiddelbart indstillet på at prioritere en programtilgang frem for synlighed og muligheden for at følge egne økonomiske bidrag særskilt. Koordinationen af udviklingsindsatserne har ladet en del tilbage at ønske og repræsenterer fortsat en væsentlig udfordring for både regering og visse donorer. Der er ingen Consultative Group-proces, og Verdensbanken spiller en forholdsvis beskeden rolle i donorkoordinationen. Donorerne har etableret en lokal Participatory Development 16

Benin-Danmark Partnerskab

Benin-Danmark Partnerskab Benin-Danmark Partnerskab Strategi for udviklingssamarbejdet 2004-2008 Benin-Danmark Partnerskab Strategi for udviklingssamarbejdet 2004 2008 Danida Udenrigsministeriet 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Børn henter vand ved en pumpe i Dori-området. Foto: Jørgen Schytte

Børn henter vand ved en pumpe i Dori-området. Foto: Jørgen Schytte Burkina FASO-danmark partnerskab strategi for udviklingssamarbejdet 2006-2010 Børn henter vand ved en pumpe i Dori-området. Foto: Jørgen Schytte burkina faso-danmark partnerskab STRATEGI FOR UDVIKLINGSSAMARBEJDET

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB

BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB Resumé: Strategi for Udviklingssamarbejdet 2008-2013 INDHOLD BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB Danmarks udviklingspolitik... 3 Bhutan som programsamarbejdsland... 4 Fattigdom og udvikling...

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. november 2016 (OR. en) 14166/16 FISC 187 ECOFIN 1014 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 8. november 2016 til: delegationerne

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Regeringen har øget sin indsats i Somalia med en samlet ramme påomkring 650 mio.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi

Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi VI TÆNKER LANGSIGTET VI HAR MANGE STØTTER VI ARBEJDER BREDT VI ER TIL STEDE I AFRIKA VI RÅDGIVER OM UDFORDRINGER VI UNDERSTØTTER VERDENSMÅLENE BØRNEfonden har i

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager.

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager. 2. juni 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 BLANDEDE KREDITTER: Resumé: BEHOV FOR EN FORDOBLING AF RAMMEBELØBET Der har i de seneste år været en kraftig stigning i bevillingerne under ordningen

Læs mere

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Maj 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks multilaterale bistand

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 9.11.2012 2012/2225(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vækst i udviklingslande via handel og investeringer (2012/2225(INI)) Udvalget om International

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 17.12.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261

Læs mere

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase)

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase) Finansudvalget (2. samling) FIU alm. del - 6 Bilag 7 Offentligt Notits Udenrigsministeriet Sydsøjlen Til: J.nr.: 104.A.1.e.62. + 104.A.1.e.72. CC: Fra: Emne: EVAL (med bidrag fra UDV vedr. Udenrigsministeriets

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK

AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK Den Islamiske Republik Afghanistans regering og Kongeriget Danmarks regering (herefter benævnt parterne

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Building a Better Tomorrow

Building a Better Tomorrow Building a Better Tomorrow I D A M i l j ø N o v e m b e r 2 0 1 6 Medlem af Engineers Without Borders International IUG 2016 Ingeniører uden Grænser (IUG) er en teknisk humanitær organisation. Vi etablerer

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.6.2004 KOM(2004) 423 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om afslutning af konsultationsproceduren

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Nicaragua-Danmark Partnerskab

Nicaragua-Danmark Partnerskab Nicaragua-Danmark Partnerskab Strategi for udviklingssamarbejdet 2004-2009 Nicaragua-Danmark Partnerskab Strategi for udviklingssamarbejdet 2004-2009 Danida Udenrigsministeriet 2004 Indholdsfortegnelse

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL SPØRGSMÅL TIL Joe BORG Indstillet kommissær, tilknyttet Poul Nielson, kommissær med ansvar for udviklingssamarbejde og humanitær bistand A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL A. GENERELLE SPØRGSMÅL

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Notat. Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen

Notat. Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen Udenrigsministeriet Notat Til: J.nr.: 104.Dan.6-6.c CC: Bilag: Fra: Dato: 20. august 2008 Emne: Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen 1. Indledning I perioden 2004-2007 har

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet 1 Carsten Staur 2015 Målene og dansk udviklingspolitik Med 2015 Målene er der i FN-regi etableret en fælles politisk forpligtelse for alle verdens lande

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere