Sort arbejde er på retur i Tyskland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sort arbejde er på retur i Tyskland"

Transkript

1 Nyt fra Maj 213 Sort arbejde er på retur i Tyskland Omfanget af sort arbejde i Tyskland er mindre i forhold til tidligere. Det viser resultaterne fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som via 14 interviewundersøgelser i samarbejde med professor og økonomisk vismand Lars P. Feld fra Albert-Ludwigs-Universitetet i Freiburg har undersøgt det sorte arbejde i Tyskland fra 21 til 28. I 28 svarede det antal timer, der blev arbejdet sort, til 2,3 pct. af de timer, der blev arbejdet i den formelle økonomi. I 21 var den tilsvarende andel 4,1 pct. Tendensen i retning af mindre sort arbejde er dog ikke udtryk for, at der er færre tyskere, som arbejder sort. Andelen ligger stabilt på omkring ti pct. gennem hele perioden. Det er omkring hver tiende tysker, der arbejder sort. Sådan har det været, lige siden vi begyndte at måle omfanget omkring årtusindskiftet. Når det sorte arbejde alligevel udgør en vigende del af økonomien, er det fordi, at de, der arbejder sort, gør det færre og færre timer, siger Lars P. Feld. Det gennemsnitlige tidsforbrug blandt de sortarbejdende er faldet med godt tre timer fra otte til fem timer om ugen. Sort arbejde i forhold til BNP 5 Procent Truslen om at blive opdaget At omfanget af det sorte arbejde tilsyneladende er på retur kan hænge sammen med den indsats, der bliver gjort for at begrænse det sorte arbejde. Som det fremgår af dette nyhedsbrev, er det nemlig især den del af befolkningen, som mener, at der er en lille risiko for at blive afsløret, der arbejder sort. De er dobbelt så aktive på det sorte arbejdsmarked i forhold til de borgere, som mener, at risikoen er stor. Dette kan dog dække over andre forskelle end blot vurdering af risikoen, men også når man kontrollerer for køn, alder, stilling osv., er sandsynligheden for, at en person svarer ja til at have arbejdet sort, mindre, hvis vedkommende mener, at risikoen er stor eller meget stor. Det gælder både for mænd og kvinder. Denne undersøgelse belyser i øvrigt en række forskellige aspekter af det sorte arbejde fx spørgsmål om løn, særlige brancher, og om hvilke grupper på arbejdsmarkedet, der især arbejder sort. Vi har også undersøgt, hvor de mest sortarbejdende bor, og det viser sig, at det sorte arbejde er relativt mest udbredt i de nye forbundslande i øst. I 28 sagde 16 pct. i øst ja til sort arbejde, mod 8 pct. i vest, siger Lars P. Feld. Indhold> Side 2 FIGUR 1 Note: Figuren viser antallet af arbejdstimer i den sorte sektor i Tyskland i pct. af antal arbejdstimer i den formelle økonomi. Den rette linje viser tendensen baseret på de enkelte års undersøgelser i 21 og igen i Der bliver lavet mindre og mindre sort arbejde i Tyskland. I 28 svarede de sorte timer til 2,3 pct. af de timer, der bliver arbejdet i den formelle økonomi. I 21 var den tilsvarende andel 4,1 pct.

2 Indhold Det sorte arbejde udgør en mindre del af den samlede økonomi Det sorte arbejde har det seneste årti udgjort en vigende andel af den samlede tyske økonomi. I 28 svarede det antal timer, der blev arbejdet sort, til 2,3 pct. af det arbejde, der blev lagt i den formelle økonomi. Tilbage i 21 var der tale om 4,1 pct.. Side 3 Hver tiende arbejder sort Andelen af befolkningen, der arbejder sort, har stort set været konstant siden 21. Hver tiende tysker udfører sort arbejde i løbet af et år. Aldersfordelingen er dog meget skæv især unge arbejder sort.... Side 5 Tyskerne bruger mindre tid på sort arbejde De sortarbejdende tyskere har forkortet deres sorte arbejdsuge de senere år. Især kvinderne arbejder sort færre timer end tidligere. De sortarbejdende kvinders arbejdsuge var i 21 på knap 8 timer den var i 28 faldet til ca. 3,5 timer... Side 7 Stort set ingen stigning i sort timeløn Betalingen for at få udført sort arbejde har siden årtusindskiftet været forholdsvis konstant. I 21 lå gennemsnitslønnen på 1 euro, mens den i 28 var 11 euro. I samme periode var der en inflation på 14 pct.... Side 8 Mere sort arbejde i øst end i vest Der bliver arbejdet mere sort i de delstater, som tidligere udgjorde Østtyskland, i forhold til resten af landet. I 28 havde hele 16 pct. af de voksne indbyggere i øst arbejdet sort, mens det tilsvarende var gældende for 8 pct. i vest... Side 9 Hvad påvirker sandsynligheden for at arbejde sort? Unge, ugifte, faglærte mænd har større sandsynlighed for at arbejde sort end ældre, gifte kvinder med funktionærstatus. Via en såkaldt regressionsanalyse undersøges tendensen til sort arbejde, når der renses for diverse socio-økonomiske faktorer.... Side 11 Hver sjette arbejdstime i byggesektoren er sort I byggesektoren udgjorde de sorte timer 17 pct. af den samlede aktivitet i Andre sektorer, hvor det sorte arbejde fylder meget, er landbrug, havearbejde, transport og hotel og restauration side 12 Risikoen for at blive opdaget betyder noget De tyskere, der mener, at der kun er lille risiko for, at sort arbejde bliver afsløret af myndighederne, er også dem, der har størst tendens til rent faktisk at arbejde sort. 18 pct. af dem, der anser risikoen for lille, arbejder sort... side 13 Skatteprocenten spiller en mindre rolle Der er ikke nogen klar sammenhæng mellem tyskeres oplevede marginalskat og deres villighed til at arbejde sort. Umiddelbart skulle man tro, at de, der har en høj skat, også er mere villige til at arbejde sort. Men sådan forholder det sig ikke... side 14 Befolkningens holdning: Sort arbejde er ikke det værste, man kan fortage sig Rent moralsk finder tyskerne det mere forkasteligt, at nogle tager toget uden en billet, end det er, at de arbejder sort. Flertallet finder også, at sort arbejde er mere acceptabelt end at snyde i skat.... side 15 2 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Maj 213

3 Det sorte arbejde udgør en mindre del af den samlede økonomi Sort arbejde fylder mindre i den tyske økonomi end tidligere. Det viser Rockwool Fondens Forskningsenheds undersøgelser af det sorte arbejde. Forskningsenheden har i perioden 21 til 28 gennemført 14 interviewundersøgelser med det formål at belyse det sorte arbejdes omfang i Tyskland. Hver undersøgelse omfatter interview med knap 1.1 personer i alderen år, som udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen. De interviewede garanteres, at deres svar om, hvorvidt og hvor meget de arbejder sort, bliver behandlet anonymt. Resultaterne viser, at der i Tyskland er en tendens til, at sort arbejde udgør en vigende andel af den samlede økonomi: I 28 svarede det antal timer, der blev arbejdet sort, til 2,3 pct. af de timer, der blev arbejdet i den formelle økonomi. Det er færre timer og en mindre andel end i begyndelsen af perioden. Fire år tidligere, i 24, var den tilsvarende andel 3,1 pct., og tilbage i 21 var der tale om 4,1 pct. Andelen svinger dog fra år til år, så et fald bliver fulgt af en stigning, men ikke helt til niveauet før. 6. færre fuldtidsstillinger Også når man omregner de sorte timer til fuldtidsstillinger, er der sket et fald. I 21 svarede de sorte timer til lidt over 1,6 millioner stillinger. Det tal faldt i 28 til ca. en million stillinger altså et fald på godt 6.. Trods faldet er der dog stadig tale om en betydelig mængde arbejdskraft, der lægges, uden at der betales den skat og de sociale bidrag, der skulle. Hvis man forestiller sig, at blot en tredjedel i stedet havde været beskattet arbejde, ville det i alt svare til ca. 35. ekstra stillinger i 28. Indsats mod skattesnyd Faldet i det sorte arbejde er sket i en periode, hvor Forbundsdagen har gennemført skatte- og arbejdsmarkedsreformer for at øge beskæftigelsen og nedbringe incitamentet til at snyde i skat. Sort arbejde i forhold til BNP Procent FIGUR 2 Note: Figuren viser antallet af arbejdstimer i den sorte sektor i Tyskland i pct. af antal arbejdstimer i den formelle økonomi. Omfanget af sort arbejde svinger fra år til år, men tendensen går i retning af, at der bliver mindre af det i Tyskland. I 28 svarede de sorte timer til 2,3 pct. af de timer, der bliver arbejdet i den formelle økonomi. I 21 var den tilsvarende andel 4,1 pct. Om det også er en langsigtet tendens, det må tiden vise. Sort arbejde omregnet til fuldtidsstillinger Fuldtidsstillinger FIGUR Note: Det ugentlige timetal, der arbejdes sort, pr. tysker i alderen år er i denne beregning omregnet til fuldtidsstillinger pr. år. Når man omregner antallet af sorte timer til fuldtidsstillinger, svarer det sorte arbejde til en million stillinger i 28. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Maj 213 3

4 Skattereformen fra 2 reducerede skatten på arbejdsindkomst ved gradvist at sænke marginalskatten og hæve personfradraget fra 21 til 25. Og med arbejdsmarkedsreformen i 23 blev ordningen med de lempeligt beskattede såkaldte Mini-Job ændret for at gøre den mere attraktiv for arbejdstagere og arbejdsgivere. Den faldende tendens i det sorte arbejdes omfang kan altså være et tegn på, at disse initiativer har virket. Andre forhold, som kan have påvirket omfanget, er mere kontrol og flere kampagner mod sort arbejde, som også er gennemført efter årtusindskiftet. Det kan både have påvirket det reelle omfang af det sorte arbejde og have en betydning i forhold til befolkningens villighed til at svare ærligt på spørgsmål om, hvorvidt de arbejder sort. En eventuel effekt af momsforhøjelsen fra 16 til 19 pct. pr. 1. januar 27 må formodes at have trukket i den modsatte retning. Påvirket af konjunkturerne Forklaringen på det sorte arbejdes omfang kan måske også findes i udviklingen i den formelle økonomi. Det kan nemlig være, at en øget aktivitet der modsvares af et tilsvarende fald i den uformelle del. Udviklingen inden for bygge- og anlægssektoren tyder på, at der kan være denne sammenhæng. Frem til 28 skete der en bedring af den formelle økonomi, samtidig med at der skete et fald i det sorte arbejde i byggesektoren. Det kunne tyde på, at der er en vekselvirkning mellem de to økonomier. Udviklingen i det sorte arbejde inden for byggesektoren er særlig interessant, fordi denne sektor fylder mest på det sorte arbejdsmarked. En hovedårsag til, at det samlede omfang af sort arbejde er faldende, kan altså være, at der er sket et fald i byggesektoren. Den undersøgte periode er dog for kort til, at man kan slutte, at der er denne sammenhæng generelt. Hvad er sort arbejde? Sort arbejde er her defineret som produktive og i sig selv lovlige økonomiske aktiviteter, der burde indberettes og beskattes, men som ikke bliver det, fordi køber og sælger er enige om ikke at fortælle myndighederne om dem. Sort arbejde defineres altså som en specifik delmængde af den samlede skyggeøkonomi, hvor begge parter er bevidste om og har en økonomisk fordel af at holde skattevæsenet og andre relevante myndigheder udenfor. De deler så at sige sparet skat og moms mv. i porten. Det almindelige skattesnyd, hvor kun den ene part kender til unddragelsen, indgår ikke. Det samme gælder illegale aktiviteter som salg af narkotika og rufferi. Selvom termen sort arbejde bruges, omfatter definitionen både egentligt arbejde, fx når bilmekanikeren ordner en karburator uden regning, og handler, som når landmanden sælger en gris i stalddøren uden regning. Det vil sige, at sort arbejde bruges som fællesbetegnelse for sorte aktiviteter. Betalingen kan enten foregå kontant, som i eksemplerne ovenfor, eller ved en byttehandel, som når blikkenslageren klarer malerens sanitet i badeværelset, mod at maleren maler blikkenslagerens stue. Med andre ord er nogle vennetjenester af et vist omfang også omfattet af begrebet. 4 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Maj 213

5 Hver tiende arbejder sort Til trods for at det samlede omfang falder, er der lige så mange tyskere som tidligere, der tjener penge ved at arbejde sort. I 28 svarede ti pct. i aldersgruppen fra 18 til 74 år ja til, at de havde arbejdet sort i løbet af de sidste 12 måneder. Denne andel altså at hver tiende arbejder sort er stort set den samme i alle interviewundersøgelser, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført siden 21. Den eneste undtagelse er 26, hvor undersøgelsen viste en markant mindre andel, nemlig 6 pct. Allerede i 27 var andelen dog steget til ti pct. igen, og resultaterne fra 26 skal i det hele taget fortolkes med forsigtighed. Når man ser på udviklingen samlet set fra 21 til 28, er der altså ikke noget, som tyder på, at der er færre tyskere, som arbejder sort. Dobbelt så mange mænd Samme status quo ses, når man fokuserer på kønnene hver for sig og i relation til hinanden: Omtrent dobbelt så stor en andel mænd som kvinder er aktive på det sorte arbejdsmarked. I 28 svarede 13 pct. af mændene ja til, at de havde arbejdet sort inden for de sidste 12 måneder, mod 7 pct. af kvinderne. Denne fordeling mellem kønnene har mere eller mindre været den samme i alle undersøgelser siden 21. I gennemsnit siger 6 pct. af kvinderne i løbet af perioden, at de arbejder sort, mens det gælder 13 til 14 pct. af mændene. Yngre er mest aktive Måske er det ikke overraskende, at det er blandt de yngre aldersgrupper, at man finder flest sortarbejdende. Det gælder især blandt unge under 3 år. Som det fremgår af tabel 1, svarede 19 pct. af de 2-29-årige i 28 ja til have arbejdet sort. Det er næsten dobbelt så mange som gennemsnittet for alle aldersgrupper mellem 18 og 74 år. De 4-59-årige ligger lige på eller under gennemsnittet på ti pct., mens den ældre del af befolkningen ligger lavere endnu. Billedet har været forholdsvist stabilt siden 21 bortset fra de 3-39-årige, der Andel der svarer ja til at have arbejdet sort i løbet af de sidste 12 måneder ser ud til at ligge noget lavere i 28 end syv år tidligere. Potentialet for sort arbejde hver fjerde vil gerne Har arbejdet sort Procent Mænd Kvinder år år år år år år år Total år Note: årige. En ud af ti arbejder sort. Billedet er stort set det samme i hele perioden fra 21 til 28. At yngre er mere aktive end ældre, og mænd er mere aktive end kvinder på det sorte arbejdsmarked, er ikke alene et spørgsmål om holdninger. Det kan også hænge sammen med de muligheder, som de forskellige befolkningsgrupper har for at arbejde sort. Rockwool Fondens Forskningsenhed har spurgt de borgere, som ikke selv har arbejdet sort, om de ville gøre det, hvis de fik chancen. Resultaterne fremgår af tabel 2. Blandt alle tyskere mellem 18 og 74 år er det således ti pct., der både vil og faktisk har arbejdet sort inden for de sidste 12 måneder, men til de ti pct. kan man lægge ca. 15 pct., der ganske vist ikke har, men gerne vil. Potentialet for sort arbejde er altså på omkring en fjerdedel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder. TABEL 1 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Maj 213 5

6 Potentialet for sort arbejde: Andel der svarer ja til at have arbejdet sort i løbet af de sidste 12 måneder, eller som gerne ville arbejde sort, hvis de fik muligheden Har arbejdet sort eller vil gerne Procent Mænd Kvinder år år år år år år år Total år Note: Tyskland, årige. Når befolkningen både svarer på, om de har arbejdet sort, og om de gerne TABEL 2 ville, indsnævres forskellene mellem mænd og kvinder og mellem aldersgrupperne markant. Andel der svarer ja til at have arbejdet sort i løbet af de sidste 12 måneder Har arbejdet sort TABEL Procent Selvstændige og medhjælpende ægtefæller Funktionærer Faglærte Ufaglærte Arbejdsløse Pensionister Under uddannelse (lærlinge, universitetsstuderende etc.) Andre (fx hjemmearbejdende husmødre og værnepligtige) Total år Note: Tyskland, årige. Faglærte, personer under uddannelse, arbejdsløse og selvstændige arbejder mere sort end gennemsnittet, mens det forholder sig omvendt for ufaglærte, funktionærer og pensionister. Der er forskel på kønnene, men hos kvinderne er der flere blandt dem, der ikke har arbejdet sort, der er positivt indstillet over for tanken om at gøre det, end blandt mænd, der ikke har arbejdet sort. Ser man på potentialet, svinder forskellene mellem kønnene derfor ind. Potentialet er kun omkring en tredjedel større blandt mænd end blandt kvinder. Tilsvarende svinder forskellene mellem aldersgrupperne ind, hvis alle havde samme muligheder. I den situation ville det ikke være nogle få procent af de 7-74-årige, der arbejdede sort, men omkring hver tiende. Og i stedet for fem pct. af de 6-69-årige ville det snarere være hver femte. Forskellene mellem aldersgrupperne ville altså være markant mindre. Når befolkningen både svarer på, om de har arbejdet sort, og om de gerne ville, indsnævres forskellene mellem mænd og kvinder og mellem aldersgrupperne markant. Forskel på faggrupper Ser man på andelen af sortarbejdende i de forskellige stillingsgrupper i Tyskland, befinder de ufaglærte, funktionærer og pensionister sig omkring eller under landsgennemsnittet i perioden fra 21 til 28. Funktionærgruppens deltagelse ser dog ud til at være svagt stigende fra 7 pct. i 21 til 1 pct. i 28, mens de ufaglærte og pensionisterne ligger stabilt på henholdsvis 7-8 pct. og 3-4 pct., når man ser bort fra 25. At deltagelsen er lavere blandt pensionisterne er forventeligt, når man tager i betragtning, at andelen af sortarbejdende som nævnt falder med alderen. I den høje ende i forhold til sort arbejde ligger faglærte, selvstændige og arbejdsløse. Her er der flere, som arbejder sort, i forhold til gennemsnittet. Blandt faglærte og arbejdsløse er der dog sket et fald fra 21 til 28. I 21 tilkendegav 21 pct. af de arbejdsløse, at de havde arbejdet sort, mens det var 12 pct. i 28. Tilsvarende er deltagelsen blandt faglærte faldet fra 19 pct. til 12 pct. i samme periode. Højst ligger personer under uddannelse med andele på mellem 15 og 27 pct., hvis vi ser bort fra den lave frekvens i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Maj 213

7 Forskel på uddannelser Ser man på uddannelser, er billedet i de fleste målinger fra 21 til 28, at respondenter med en længerevarende uddannelse eller ingen erhvervskompetencegivende uddannelse ligger under landsgennemsnittet. Det hænger formentligt sammen med, at disse grupper har mindre at byde på inden for de områder, hvor der typisk bliver arbejdet sort. Omkring eller over gennemsnittet ligger til gengæld respondenter med en handels- eller håndværksuddannelse (herunder lærlinge) og studerende, hvilket blandt andet hænger sammen med, at håndværksmæssig kunnen er efterspurgt som sort arbejde, og at de studerende har alderen til at arbejde sort. Tyskerne bruger mindre tid på sort arbejde Gennem de senere år har tyskerne skåret markant ned på den tid, de bruger på sort arbejde. Fra 21 til 28 er det gennemsnitlige tidsforbrug på sort arbejde blandt dem, der arbejder sort, faldet med godt tre timer fra otte til fem timer om ugen. Det svarer til, at den sorte arbejdsuge i gennemsnit er forkortet med godt en tredjedel. I samme periode har antallet af tyskere, der arbejder sort, stort set været konstant. At det samlede omfang af sort arbejde falder i Tyskland, skyldes altså ikke, at der er færre, som arbejder sort, men at de, der arbejder sort, typisk gør det i færre timer end tidligere. Største fald blandt kvinderne Arbejdstiden er faldet mest blandt landets kvinder. Som det fremgår af tabel 4, har de mere end halveret deres ugentlige arbejdstid fra knap 8 timer i 21 til ca. 3,5 timer i 28. Mens mændenes arbejdstid er faldet mere moderat med omkring en fjerdedel fra ca. 8,5 timer til ca. 6 timer. Når en mand først går i gang med det sorte arbejde, så gør han det altså typisk i væsentlig længere tid end hans kvindelige medborgere. Forskellene mellem kønnene forstærkes af, at omtrent dobbelt så stor en andel mænd som kvinder arbejder sort. Blandt mændene er der altså flere, som arbejder sort, og de arbejder mere. Samlet set udfører mændene dermed langt flere arbejdstimer på det sorte arbejdsmarked end kvinderne. Gennemsnitligt ugentligt tidsforbrug på sort arbejde blandt sortarbejdende mænd og kvinder Timer : Minutter pr. uge Mænd 8 : 27 7 : 52 8 : 14 6 : 19 6 : 33 6 : 1 Kvinder 7 : 51 6 : 46 4 : 28 6 : 34 5 : 23 3 : 38 I alt 8 : 14 7 : 3 6 : 4 6 : 25 6 : 16 5 : 6 Note: Gennemsnit for årige der har svaret ja til at have arbejdet sort i løbet af de sidste 12 måneder. TABEL 4 De sortarbejdende tyskere har forkortet deres gennemsnitlige sorte arbejdsuge fra otte timer i 21 til fem timer i 28. De 3-39-årige arbejder flest timer Det er ikke entydigt sådan, at unge arbejder lang tid og ældre kort tid, når de arbejder sort. Derimod er det gruppen mellem 3 og 39 år, der har den længste sorte arbejdsuge på næsten 8,5 timer, når man ser på perioden 21 til 28 som helhed. De årige og de 4-59-årige, der arbejder sort, gør det i gennemsnit mellem 6,5 og knap 7 timer om ugen, mens de 6-74-årige ligger en time lavere. Hvis man ser bort fra et enkelt år med et særlig højt gennemsnit, bliver afstanden mellem de 3-39-årige og de øvrige desuden snævret noget ind, så alt i alt er der altså ikke så stor forskel på de forskellige aldersgrupper med hensyn til, hvor længe man arbejder sort, når man vel at mærke først er kommet i gang. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Maj 213 7

8 Gennemsnitligt ugentligt tidsforbrug på sort arbejde blandt sortarbejdende fordelt på stilling 1 Timer Arbejdsløse Under uddannelse Faglærte Ufaglærte Pensionister Funktionærer FIGUR 4 Arbejdsløse topper listen Når man ser på forskellige grupper på arbejdsmarkedet, ligger de arbejdsløse højest. De arbejdsløse, der arbejder sort, gør det i gennemsnit næsten ni timer om ugen. De efterfølges af personer under uddannelse samt faglærte og ufaglærte, der alle ligger på omkring seks en halv til syv timer ugentligt. Færrest timer blandt de sortarbejdende bruger pensionister og funktionærer med henholdsvis fem en halv og fire ugentlige timer. Funktionærerne ligger konsekvent under gennemsnittet i hele perioden fra 21 til 28, mens pensionisterne i både 21 og 24 havde et relativt højt tidsforbrug på næsten ni timer hvorefter det faldt markant. Note: Gennemsnit for 21 og 24-8 for årige der har svaret ja til at have arbejdet sort i løbet af de sidste 12 måneder. KILDE: ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED Pensionister og funktionærer arbejder mindst sort, mens de arbejdsløse topper den sorte arbejdsstatistik, når man ser på timetallet blandt dem, der faktisk arbejder sort. Stort set ingen stigning i sort timeløn Timeløn for sort arbejde Har arbejdet sort 21 1) Euro Mænd Kvinder år år (13) (1) 4-49 år (14) (17) år 1 (11) 14 (11) (13) (13) 6-74 år 9 ( 9) 12 (11) ( 9) (13) Total år TABEL 5 Note: Gennemsnit for årige der har svaret ja til at have arbejdet sort i løbet af de sidste 12 måneder. Tal i parentes bygger på færre end 2 observationer. 1) Beløb angivet i DM i 21 er omregnet til euro til kurs 1, Timelønnen for at udføre sort arbejde var 1 euro i 21 og 11 euro i 28. I samme periode har der været en inflation på omkring 14 pct. Betalingen for at få udført sort arbejde har været forholdsvis konstant gennem de knap ti år, undersøgelserne dækker, bedømt ud fra en gennemsnitsløn på 1 euro i timen i 21 og 24 og 11 euro i 28. I samme periode har der har været en inflation på omkring 14 pct. målt på forbrugerpriserne I de mellemliggende år 25-7 var gennemsnitsbetalingen for sort arbejde dog oppe på euro i timen, så var man stoppet der, ville man have fået et andet billede. Billedet genfindes, når man ser på lønnen for mænd og kvinder hver for sig. Hvor der i 21 var en ret stor forskel i mændenes favør, blev lønforskellen siden formindsket. I perioden 24 til 27 steg kvindernes løn nemlig betragteligt, og i 27 var deres løn ligefrem højere end mændenes. I 28 er mændenes løn dog igen højere end kvindernes, og den relative forskel mellem mænd og kvinder er som i 21. En gennemsnitsløn for kvinder på 16 euro 8 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Maj 213

9 i 27, hvor stikprøven desuden var relativt lille, og 15 euro for mænd i 25 skal nok betragtes som et udslag af tilfældigheder. Ser man på alder, er den overordnede tendens, at de yngste og de ældste tjener mindst. At de ældste i nogle af årene tjener lige så meget som de midaldrende kan igen skyldes, at tallene er usikre, fordi der i sagens natur er relativt få svar fra de ældste. Forskel på faglærte og ufaglærte Der er forskel på, hvad man får for sit sorte arbejde afhængigt af, om man er faglært eller ufaglært. Generelt ligger timeprisen over gennemsnittet for sort arbejde udført af selvstændigt erhvervsdrivende, funktionærer og faglærte. Ufaglærte, arbejdsløse og pensionister ligger derimod under gennemsnittet. For personer under uddannelse er timebetalingen mere varierende over perioden skiftevis over og under gennemsnittet. Det kan skyldes, at denne gruppe både omfatter fx håndværksuddannelser og videregående uddannelser og dermed både aktuelle kvalifikationer, der kan kaste en relativt høj løn af sig på det sorte arbejdsmarked, og det modsatte. Personer, der er i gang med en videregående uddannelse, vil nok sjældent arbejde sort med noget, der har med deres arbejde som færdiguddannede at gøre, mens lærlinge sagtens kan. Aflønning i gentjenester Betalingen for sort arbejde falder ofte ikke Betalingen for sort arbejde i kontanter, men derimod i en form for gentjeneste eller anden modydelse af økonomisk værdi. Det kan fx være en mekaniker, som reparerer en murers bil mod til gengæld at få pudset garagen. Faktisk ser det ud til, at det sorte arbejde oftere bliver betalt i gentjenester end i kontanter. I 28 skete 4 pct. af betalingen udelukkende i form af gentjenester mod kun 23 pct., som udelukkende fik kontanter. Herudover svarede 37 pct., at de både havde modtaget gentjenester og kontanter som betaling. Dette billede går igen for hele perioden fra 21 til 28. I årene 24 til 27 udgjorde gentjenester endda omkring halvdelen af betalingerne. Har arbejdet sort TABEL Procent Kontant betaling Modydelse (gentjeneste/ting) Både kontant betaling og modydelse Sum Note: Gennemsnit for årige der har svaret ja til at have arbejdet sort i løbet af de sidste 12 måneder. Gentjenester er den hyppigste betalingsform for sort arbejde. I perioden fra 24 til 26 fik over halvdelen af de sortarbejdende alene betaling i form af modydelser. Mere sort arbejde i øst end i vest Der bliver arbejdet mere sort i de nye forbundslande i øst end i de gamle i det tidligere Vesttyskland, og det ser ud til, at forskellene mellem de to dele af landet øges. I øst sagde 16 pct. ja til at have arbejdet sort i 28, mod 8 pct. i vest. Syv år tidligere i 21 var der stort set ikke forskel på de to områder. Forskellen er især øget i de senere år, hvor tendensen er gået i retning af mere sort arbejde i øst og mindre i vest. Det er især mændene og de unge, som trækker gennemsnittet op i øst. I 28 er det 22 pct. af mændene i øst, der arbejder sort. Omkring hver femte mand i øst arbejder altså sort. Det er væsentligt flere end i vest, hvor mændene ligger på 1 pct. Tilsvarende er der markant forskel på de unge i øst og vest. Hvor omkring hver fjerde af de unge mellem 18 og 29 år arbejder sort i øst, er det kun omkring hver sjette i vest. Andelen ligger på 28 pct. i øst i 28 og 16 pct. i vest. Denne forskel mellem jævnaldrende i øst og vest gælder for alle aldersgrupper. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Maj 213 9

10 Andel af befolkningen i hhv. nye (Øst) og gamle (Vest) forbundslande der har arbejdet sort 18 Procent Note: årige. Der er en større andel af befolkningen, som arbejder sort i øst end i vest, og forskellen mellem nye og gamle forbundslande ser ud til at vokse. Har arbejdet sort inden for de sidste 12 måneder. I procent Øst Mænd 22 1 Kvinder år år år år år 6 5 I alt 16 8 Note: årige, 28. Vest Det er stort set ligegyldigt, om man spørger ung eller gammel, mand eller kvinde: Flere arbejder sort i øst end i vest. Næsten alle stillingskategorier Forskellene mellem øst og vest går igen, når man sammenligner stillingskategorier. Eksempelvis angiver 17 pct. af funktionærerne i øst, at de arbejder sort i 28, mod 9 pct. i vest. Tidligere var forskellen mindre. Stigningen i øst er derfor stærkt medvirkende til, at der generelt er en sti- Øst Vest FIGUR 5 TABEL 7 gende tendens til sort arbejde blandt funktionærer i Tyskland. Også blandt faglærte er der flere sortarbejdende i øst end i vest. I denne stillingskategori er det sorte arbejde generelt vigende i Tyskland. Noget kunne tyde på, at årsagen til denne udvikling skal søges i vest. I 28 arbejdede 1 pct. af de faglærte i vest sort. Året før sagde 18 pct. ja til det samme, men denne andel har dog også svinget i årene før. Tilsvarende svarer væsentligt flere ufaglærte i øst end i vest ja til, at de arbejder sort. Og hvor niveauet er vigende i vest, har det været forholdsvist konstant i øst. I 28 var der 19 pct. sortarbejdende ufaglærte i øst mod kun 3 pct. i vest. Til gengæld har niveauet blandt arbejdsløse generelt været lidt lavere i øst end i vest, når man ser på perioden fra 21 til 28 som helhed. Med hensyn til lønnen for det sorte arbejde har den i hele perioden fra 21 til 28 været højere i vest end i øst. I vest har den i gennemsnit ligget på 13 euro i timen, mens den har været 9 euro i øst. Men arbejder man faktisk mere sort i øst? Når man ser på andelen, der arbejder sort, er der ikke tvivl om, at niveauet er højere i øst end i vest. Mændene arbejder mere sort, kvinderne arbejder mere sort, de unge arbejder mere sort og så videre. Men hvis det ikke er de samme typer mennesker, som sammenlignes, er det måske alligevel forkert at konkludere, at personer bosat i de delstater, der tidligere udgjorde Østtyskland, er mere villige til at arbejde sort end deres landsmænd mod vest. Problemet kan opstå, hvis flere faktorer spiller ind samtidigt. Hvis der fx er flere højtuddannede mænd i vest end i øst, kan uddannelsesniveauet måske alene forklare forskellen mellem mændenes sorte arbejde i vest og øst. På samme måde kan økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige forskelle mellem øst og vest forklare, at relativt flere arbejder sort i øst end i vest. Kontrollerer man for dette i en såkaldt multipel regressionsanalyse, viser det sig dog, at disse faktorer ikke alene forklarer forskellene. For sammenlignelige grupper består 1 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Maj 213

11 forskellene for mændenes vedkommende. Det øger simpelthen sandsynligheden for at arbejde sort, hvis man bor i øst i modsætning til i vest. For kvindernes vedkommende forholder det sig dog anderledes. Kontrollerer man for ovennævnte faktorer, er der den samme sandsynlighed for at arbejde sort i øst og vest. Hvis befolkningssammensætningen i øst og vest var den samme, ville kvinderne i de to områder altså arbejde lige meget sort. Hvad påvirker sandsynligheden for at arbejde sort? Er man mand, ung, ugift og faglært, er der større sandsynlighed for, at man som tysker arbejder sort, end hvis man er kvinde, ældre, gift og funktionær. Rockwool Fondens Forskningsenhed har analyseret, hvilke faktorer der påvirker sandsynligheden for, at en borger arbejder sort. Ved at bruge en såkaldt regressionsanalyse kan man undersøge, om der er bagvedliggende faktorer, der spiller ind, når tallene eksempelvis viser, at flere mænd end kvinder arbejder sort. De andre faktorer kan være, at de to køn har forskellige udgangspunkter. At mændene fx har gennemført andre uddannelser end kvinderne. Det kan altså vise sig, at det, der tilsyneladende er en forskel på mænd og kvinder, i virkeligheden skyldes deres uddannelsesbaggrund. Med regressionsanalysen kan man også undersøge, om forskelle mellem fx mænd og kvinder består, når tallene renses for andre socio-økonomiske faktorer. I analysen er det blevet undersøgt, om sandsynligheden for at arbejde sort varierer med følgende variable: Køn, alder, civilstand, om man har børn, stilling, uddannelse, nettoindkomst, antal måneder i arbejdsløshed, om man bor i øst eller vest, ejerforhold til bolig og året for interviewet. Når man kontrollerer for disse variable, viser tallene, at det fortsat er meget sikkert, at det at være mand øger sandsynligheden for at arbejde sort. Tilsvarende øger det sandsynligheden for at arbejde sort betydeligt, hvis man er under 3 år. Mens det mindsker sandsynligheden at være over 6. Ægtefæller Det har også betydning, om man er gift eller ej. Har man en ægtefælle, mindsker det nemlig sandsynligheden for, at man arbejder sort. Modsat øger det sandsynligheden for at arbejde sort, hvis man er faglært i modsætning til funktionær. Til gengæld ser det ikke ud til, at faktorer som indkomst, varigheden af arbejdsløshed og hvorvidt man har en ejerbolig, øger eller mindsker sandsynligheden for at arbejde sort. Andre variable Udover socio-økonomiske variable kan der også være andre forhold, som påvirker sandsynligheden for at arbejde sort. Rockwool Fondens Forskningsenhed har undersøgt tre faktorer, der kan påvirke en persons beslutning om at arbejde sort, nemlig: Oplevelsen af risiko for at blive opdaget og straffet for det, marginalskat og den sociale accept af sort arbejde og andre normer. Selv når man kontrollerer for disse forhold, kan man med sikkerhed sige, at mænd har en højere sandsynlighed for at arbejde sort end kvinder. Derimod kan man ikke med samme sikkerhed sige, at alder, ægteskab og stilling påvirker sandsynligheden. I hvert fald ikke når man ser på befolkningen under et. Kigger man på de to køn hver for sig, er det dog fortsat sådan, at det øger sandsynligheden for, at en mand arbejder sort, hvis han er yngre, og det mindsker sandsynligheden, hvis han er ældre og bor i et af de gamle forbundslande. For kvindernes vedkommende øger det sandsynligheden, hvis hun er midaldrende, og det mindsker sandsynligheden, hvis hun er gift. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Maj

12 Hver sjette arbejdstime i byggesektoren er sort Sorte timer i procent af officielle arbejdstimer, Procent FIGUR 6 Note: Figuren viser antallet af sorte timer i procent af registrerede timer i den formelle del af økonomien i udvalgte sektorer. Gennemsnit af årene Bygge og anlæg er den sektor i Tyskland, hvor det sorte arbejde er mest udbredt. I 26-8 udgjorde de sorte timer godt en sjettedel af alle timer i sektoren. Samtlige sorte timer fordelt på sektorer, Procent Bygge og anlæg Landbrug mv. inkl. havearbejde Note: Figuren viser antallet af sorte timer i fordelt på ni sektorer. Søjlerne summer til 1. FIGUR 7 Det sorte arbejde i bygge og anlæg fylder godt og vel en tredjedel af alle sorte timer i Tyskland. Fremstillingsvirksomhed Landbrug mv. inkl. havearb. Bygge og anlæg Handel og reparation Hotel og restauration Transport Transport Økonomiske tjenesteydelser Hotel og restauration Personlige tjenesteydelser Uoplyst Der er en betydelig aktivitet i byggesektoren, som ikke bliver opgivet til skattevæsenet eller andre relevante myndigheder. De sorte timer i denne sektor havde et omfang svarende til næsten 21 pct. af de timer, der officielt blev arbejdet, og udgjorde dermed 17 pct. af samtlige timer i byggeriet i Cirka hver sjette arbejdstime er altså sort. Byggesektoren er den sektor, hvor det sorte arbejde er mest udbredt i Tyskland. Andre sektorer, hvor det sorte arbejde fylder meget, er landbrug mv. inkl. havearbejde, transport og hotel og restauration. I disse sektorer har det sorte arbejde et omfang svarende til henholdsvis 12,9, 6,3 og 4,3 pct. af det antal timer, der officielt bliver arbejdet. I de øvrige sektorer fylder det sorte arbejde mindre og mindst inden for fremstillingsvirksomhed. Byggesektoren fylder også mest Også når man kigger på det sorte arbejdes fordeling på tværs af sektorer, fylder bygge og anlæg mest. Over en tredjedel af alle sorte timer foregik i denne sektor i Derefter kommer personlige tjenesteydelser (fx klipning), transport (fx flytning), handel og reparation (fx mekanikerarbejde) og landbrug mv. (herunder havearbejde) med ca. ti pct. af timerne. Hotel og restauration (fx servering), og hvad vi her kalder økonomiske tjenesteydelser (fx it-arbejde), fylder ca. 5 pct., og fremstillingsvirksomhed (fx skrædderarbejde) ca. 1 pct. Sort arbejde handler altså ikke så meget om produktion af varer til videresalg, men mere om arbejds- og tjenesteydelser. Eksempelvis består meget sort arbejde inden for handel og reparation af reparation af biler og cykler mv., mens salg kun udgør en mindre del. Mere i dårlige tider? Det er nærliggende at tro, at omfanget af det sorte arbejde påvirkes af udviklingen i den generelle samfundsøkonomi. Inden for bygge og anlæg kunne det se ud til, at der netop er denne sammenhæng. Altså, at faldende aktivitet i den formelle øko- 12 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Maj 213

13 nomi medfører øget aktivitet i den sorte økonomi. Omfanget af sort arbejde i denne sektor steg nemlig betydeligt fra 21 til 24-5 samtidig med, at der skete en forværring i den formelle økonomi. Dette underbygges af, at omfanget af det sorte arbejde inden for bygge og anlæg efterfølgende er faldet fra 24-5 til 26-8 samtidig med, at der skete en bedring i den formelle økonomi. Men igen: Perioden er for kort til, at man kan slutte, at det forholder sig sådan generelt. Risikoen for at blive opdaget betyder noget Der er en sammenhæng mellem oplevelsen af risiko for at blive afsløret i måneskinsarbejde, og om en tysker rent faktisk arbejder sort eller ej. Hvis man mener, at risikoen for, at det sorte arbejde bliver afsløret, er lille, er sandsynligheden for, at man arbejder sort, større, end hvis man tror, at der en stor risiko. Blandt borgere, som mener, at der er en stor eller meget stor risiko for at blive opdaget, arbejder 6-7 pct. i gennemsnit sort, i undersøgelserne fra 21 til 28 under et. Blandt de borgere, som vurderer, at risikoen er lille, er der væsentligt flere, der arbejder sort, nemlig 11 pct. Og blandt borgere, som anser risikoen for meget lille, arbejder 18 pct. sort. Denne sammenhæng mellem oplevelsen af risikoen og andelen, som arbejder sort, gælder også, når man undersøger, om resultaterne er påvirket af andre forhold. Det forholder sig eksempelvis sådan, at mænd generelt mener, at der er en mindre risiko for at blive opdaget end kvinder. Dette forhold kan betyde, at det ikke er risikoen for at blive opdaget, som reelt påvirker det sorte arbejde, men mere om personen er mand eller kvinde. Men selv når man kontrollerer for køn, alder, stilling mv., kan det konkluderes med statistisk sikkerhed at det mindsker sandsynligheden for, at en person svarer ja til at have arbejdet sort, hvis personen mener, at risikoen for at blive opdaget er stor eller meget stor. Det gælder både for mænd og kvinder. Har øget kontrol en effekt? Idet risikoen for at blive opdaget ser ud til at have en betydning, er det nærliggende at tro, at en øget kontrolindsats mod sort arbejde har en effekt. På baggrund af resultaterne i de tidligere artikler virker andelen af befolkningen, der arbejder sort, dog mere eller mindre upåvirket af den øgede indsats, selv om de interviewedes svar tyder på, at den er blevet bemærket. Til gengæld kunne det fald i de sortarbejdendes gennemsnitlige tidsforbrug på det, som svarene også giver, måske antyde, at man enten er blevet mere forsigtig og afstår fra noget sort arbejde eller har ændret holdning til, hvor grænsen går. Fordeler man befolkningen mellem FIGUR 8 Andel af befolkningen, som arbejder sort, alt efter hvor stor risiko man tror, der er for at blive opdaget 2 Procent Meget stor/stor risiko* Lille risiko Meget lille risiko Note: Andel af befolkningen mellem 18 og 74 år, der angiver, at de har arbejdet sort inden for de seneste 12 måneder, fordelt på befolkningsgrupper med forskellige vurderinger af risikoen for at blive opdaget. Gennemsnit for undersøgelser gennemført *I denne gruppe indgår også respondenter, som ikke har svaret på spørgsmålet. Jo mindre risiko man ser ved at arbejde sort, desto mere arbejder man sort. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Maj

14 dem, som mener, at der er en stor risiko for at blive opdaget, og dem som mener, at risikoen er lille, er der en lille overvægt i den sidste gruppe. I 28 svarede 37 pct., at de anså risikoen for meget stor eller temmelig stor, mens 51 pct. mente, at den var temmelig lille eller meget lille. 12 pct. svarede ved ikke eller svarede ikke. Det er altså omkring halvdelen af befolkningen, som mener, at risikoen for at blive opdaget er temmelig lille eller meget lille. Betyder straffen noget? Rockwool Fondens Forskningsenhed har også undersøgt, om straffen har betydning i forhold til befolkningens adfærd på det sorte arbejdsmarked. Resultaterne viser dog ikke en sikker sammenhæng mellem den formodede straf om det enten er efterbetaling af skat, bøde eller fængsel og tilbøjeligheden til at arbejde sort. Det ser ud til, at det mere er risikoen, man som borger forholder sig til, end det er straffens størrelse. I den forbindelse er det interessant, at en stor del af befolkningen faktisk tror, at det er straffrit at arbejde sort. Eksempelvis mente hver tredje i 28, at straffen for at arbejde sort for 2.5 euro er lig nul, selvom skatteunddragelse i dette omfang kan udløse bødestraf. Hver tiende mener endda, at det er straffrit at undlade at selvangive en indtægt på 1. euro. Skatteprocenten spiller en mindre rolle Sammenhæng mellem sort arbejde og den selvopfattede marginalskat 16 Procent Ved ikke/uoplyst -9 pct pct. FIGUR 9 Note:. Figuren viser den andel af befolkningen mellem 18 og 74 år, der angiver, at de har arbejdet sort inden for de seneste 12 måneder. Marginalskat består af indkomstskat og sociale bidrag. Gennemsnit for perioden Der ikke er nogen klar tendens til, at personer, som efter deres egen opfattelse betaler en høj marginalskat, arbejder mere sort end personer, som mener, at de har en lav marginalskat pct pct pct pct pct pct pct. 9-1 pct. Modsat hvad man måske kunne forvente, er der ikke en klar sammenhæng mellem det sorte arbejde og en persons skatteprocent. En høj marginalskat burde ellers alt andet lige være et incitament til at arbejde sort idet skattebesparelsen og dermed den økonomiske gevinst er større. Men når man deler befolkningen op i forhold til den marginalskat, som de selv mener, de betaler, så viser der sig ikke nogen klar tendens til, at borgere med høj marginalskat arbejder mere sort, end dem der har en lav marginalskat. De interviewede blev spurgt, hvor meget de cirka ville have tilbage af en ekstra indkomst på 1 euro om måneden efter at have betalt skat og sociale bidrag. Generelt ligger andelen af befolkningen, som arbejder sort, stabilt mellem 9 og 12 pct., ligegyldigt om den selvopfattede marginalskat er høj eller lav. Kun gruppen, som ifølge dem selv betaler den næsthøjeste marginalskat på 8-89 pct., stikker ud fra mængden Det vil sige dem, der mener, de ville have mellem 11-2 euro tilbage efter skat og sociale bidrag, hvis de tjener 1 euro ekstra. I denne gruppe arbejder 15 pct. sort. Dette kunne understøtte teorien om, at marginalskatten har en betydning. Teorien svækkes dog af, at den befolk- 14 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Maj 213

15 ningsgruppe, som angiver, at de betaler den højeste marginalskat, samtidig har den næstlaveste frekvens for at udføre sort arbejde. Den eneste gruppe, som har en lavere frekvens, er svarpersonerne i vedikke/uoplyst-kategorien. Der er altså ikke en klar tendens til, at en høj marginalskat øger sandsynligheden for at arbejde sort. Og de to grupper med den højeste marginalskat svarer stik modsat hinanden. I en analyse svarende til dem, der har været henvist til andre steder i nyhedsbrevet, hvor man samtidig lader en række andre relevante faktorer indgå, har marginalskat da heller ikke nogen statistisk sikker indflydelse på sandsynligheden for at have arbejdet sort. Befolkningens holdning: Sort arbejde er ikke det værste, man kan foretage sig Det er mere accepteret i befolkningen, at en person arbejder sort, end at vedkommende tager toget eller bussen uden billet. Rockwool Fondens Forskningsenhed har undersøgt tyskernes accept af sort arbejde set i forhold til andre lovovertrædelser og regelbrud. Resultaterne fra 28 viser, at hver tredje er helt afvisende, når de bliver spurgt om deres generelle holdning til sort arbejde. Det vil sige, at de på en skala fra 1 til 1 over, hvor acceptabel de synes en handling er, svarer 1, og dermed udtrykker, at de altid og i enhver situation er helt afvisende over for sort arbejde. I modsætning til hvis de svarede 1, som udtrykker fuld accept i enhver situation. På samme skala ligger den gennemsnitlige holdning til sort arbejde på 3,8. Jo tættere på 1, jo mere skeptisk er man. Til trods for at mange er kritiske over for sort arbejde, er holdningen til denne lovovertrædelse mere liberal end til at køre med tog eller bus uden at betale. Det er hver anden i befolkningen helt afvisende over for. Scoren er i dette tilfælde 2,5 i gennemsnit, hvilket altså er noget tættere på 1. Sort arbejde er også mere accepteret end skattesnyd i al almindelighed. Hver anden i befolkningen er helt afvisende over for, at man generelt snyder i skat. Den handling, som flest finder helt uacceptabel, er socialt bedrageri. Tre ud af fire mener, at denne handling er helt uacceptabel, og scoren er helt nede på 1,6 i gennemsnit. Altså tæt på 1, som er lig med ingen accept overhovedet. Mænd og kvinder Ser man på holdningen til sort arbejde hos mænd og kvinder, er det generelle billede i Rockwool Fondens Forskningsenheds undersøgelser fra 21 til 28, at mændene har en mere liberal holdning til sort arbejde end kvinderne. I undersøgelsen for 28 er der dog ikke forskel på de to køn, når de bliver spurgt om deres generelle holdning til sort arbejde. Scoren på dette spørgsmål er 3,8 hos både mænd og kvinder. Accepten af forskellige lovovertrædelser Modtage sociale ydelser uden at være berettiget til det Gennemsnit på en skala fra 1 til 1 1) TABEL 8 Finder handlingen helt uacceptabel 2) 1,6 73,1 Køre med tog eller bus uden gyldig billet 2,5 49,4 Nogen arbejder sort 3,8 28,2 Sort arbejde: Privat for privat 4,8 22, Firma for privat 2,9 42,6 Privat for firma 2,1 59,7 Firma for firma 1,8 66,7 Snyde i skat, hvis man har muligheden 2,7 47,2 Note: år, 28. 1) Baseret på svar i intervallet 1-1, hvor 1 er helt uacceptabelt og 1 er i høj grad acceptabelt. 2) Deltagere, der ikke har svaret eller har svaret ved ikke, er inkluderet i disse beregninger. Afhængigt af spørgsmål og survey var det mellem og 6 pct., der ikke gav et konkret svar i intervallet 1-1. Det ikke så slemt at arbejde sort i forhold til andre lov- og regelbrud, mener tyskerne. Befolkningens accept af sort arbejde afhænger dog af, hvem der arbejder sort, og hvem de gør det for. Vennetjenester er mere accepterede end sort arbejde mellem firmaer. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Maj

16 Moralen vokser med alderen Med hensyn til unge og ældre er accepten af sort arbejde højere hos de yngre generationer. Der er altså et sammenfald mellem deltagelse i sort arbejde og holdningen til sort arbejde. Der er flere, som arbejder sort blandt unge, og accepten er højere. Hvis der også er en sammenhæng mellem holdningen og deltagelsesniveauet, kan der være tale om en alderseffekt, så de yngre fra de nuværende undersøgelser bliver mere skeptiske over for sort arbejde i takt med, at de bliver ældre. Men der kan også være tale om en generationseffekt altså at normerne har ændret sig, og den ældre generation er mere regelret end den yngre. Selvom der er forskel på synet på sort arbejde mellem unge og ældre, er rangordningen af forskellige lovovertrædelser dog den samme. På tværs af aldersgrupperne anses socialt bedrageri som mest uacceptabelt. Jo mere organiseret, desto mindre accepteret Holdningen til sort arbejde afhænger også af, hvem der arbejder sort. Der er langt større forståelse for, at en person supplerer husholdningsbudgettet med en vennetjeneste her og der, frem for at han eller hun har sort arbejde som organiseret indtægt. Det er altså graden af organisering, der er afgørende for, hvor mange der finder det acceptabelt. Når en privatperson laver en aftale med en anden privatperson fx at male en carport uden regning mener omkring tre ud af fire, at det er ok, om end der jo nok er forskellige holdninger til, hvor grænsen går. Det ser altså ud til, at der blandt flertallet af befolkningen er en forståelse for, at man ikke inddrager skattevæsenet eller andre myndigheder i private transaktioner. På skalaen fra 1 til 1 ligger den gennemsnitlige holdning til sort arbejde mellem privatpersoner på 4,8 i 28. Derimod er det langt mindre accepteret, hvis et firma udfører sort arbejde for et andet firma. Scoren ligger her på 1,8. Det er meget tæt på den totale afvisning. I en form for mellemkategori ligger transaktioner mellem private og firmaer. En privatpersons sorte arbejde for et firma får scoren 2,1 og den omvendte konstellation altså et firmas sorte arbejde for en privatperson får scoren 2,9. Den højere accept af ikke-organiseret sort arbejde kan også have noget at gøre med det sociale aspekt. Når man får en bekendt til at montere det nye naturgasfyr i kælderen, kan det være, at der er andet end kontanter på spil fx godt venskab. Hvorimod sort arbejde udelukkende for egen vindings skyld er mere ildeset. I en samlet analyse, hvor alle de variable, der hidtil har været nævnt, indgår, viser det sig da også, at accepterer man sort arbejde i kategorien privat for privat, øger det også sandsynligheden for, at man har svaret ja til selv at have arbejdet sort. Undersøgelsens publiceringer Undeclared Work, Deterrence and Social Norms: The Case of Germany. Lars P. Feld og Claus Larsen. Springer-Verlag Berlin Heidelberg, 212. Das Ausmaß der Schwarzarbeit in Deutschland. Lars P. Feld og Claus Larsen. Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag, 212. Sort arbejde i Tyskland. Lars P. Feld og Claus Larsen. Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag, Arbejdspapir nr. 26, 212. Self-Perceptions, Government Policies and Tax Compliance in Germany. Lars P. Feld og Claus Larsen i International Tax and Public Finance 19 (1), s , 212. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Ansvarshavende redaktører: Forskningschef Torben Tranæs og formidlingschef Bent Jensen. Evt. praktiske spørgsmål angående nyhedsbrevet besvares af Semra Ademovska på tlf E-post: sea@rff.dk. Adresse: Sølvgade 1, 2. tv, 137 København K. E-post: forskningsenheden@rff.dk. Hjemmeside:

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde marts 216 Nyt fra rff Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde E fterspørgslen på sort arbejde i Danmark er faldet siden 2. Samtidig bruger dem, der arbejder sort, færre timer på det. Det viser en

Læs mere

Sort arbejde er faldet

Sort arbejde er faldet Nyt fra April 26 Sort arbejde er faldet Befolkningen i Danmark arbejdede mindre sort i 25 end i 21. Det viser en ny analyse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført på baggrund af interview

Læs mere

Sort arbejde er steget fra 2016 til 2017

Sort arbejde er steget fra 2016 til 2017 december 2018 Nyt fra rff Sort arbejde er steget fra 2016 til 2017 A rbejde uden moms og regning er steget set i forhold til det danske bruttonationalprodukt (BNP). Konkret er omfanget af sort arbejde

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE. Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen og Claus Larsen

DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE. Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen og Claus Larsen DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen og Claus Larsen Indhold DEL 1. LIDT OM SKATTER OG HVAD DE BLIVER BRUGT TIL 1. Introduktion: Hvordan skatterne for alvor kom ind i billedet

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale 0 0 TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale Indledning Efterskoleforeningen har i januar-februar 2015 gennemført

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Forbrugerpanelet om kendskab til, og erfaring med, tilbud om sikring mod flykonkurs

Forbrugerpanelet om kendskab til, og erfaring med, tilbud om sikring mod flykonkurs Forbrugerpanelet om kendskab til, og erfaring med, tilbud om sikring mod flykonkurs Blot en ud af seks respondenter (14%) kendte før de læste det i forbindelse med at skulle besvare dette spørgsmål - til

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

De fleste danskere køber sort

De fleste danskere køber sort Nyt fra Juni 21 De fleste danskere køber sort Flere end hver anden dansker har fået udført sort arbejde inden for det seneste år. Det viser en interviewundersøgelse, Rockwool Fondens Forskningsenhed har

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Danskernes udespisevaner i 2012

Danskernes udespisevaner i 2012 Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Vennetjenester og sort arbejde

Vennetjenester og sort arbejde - 1 Vennetjenester og sort arbejde Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sort arbejde har gennem mange år været i SKAT s søgelys. Men der er tilsyneladende lang vej igen, før det sorte arbejde

Læs mere

Prisen på sort arbejde. Kristian Hedeager Bentsen

Prisen på sort arbejde. Kristian Hedeager Bentsen Prisen på sort arbejde Kristian Hedeager Bentsen arbejdspapir 45 juni 2016 Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 45 Prisen på sort arbejde Kristian Hedeager Bentsen København 2016 Prisen på

Læs mere

43 pct. mener at skattesystemet for lønmodtagere er enkelt, mod tidligere 48 pct. i 2010 og 50 pct. i 2088.

43 pct. mener at skattesystemet for lønmodtagere er enkelt, mod tidligere 48 pct. i 2010 og 50 pct. i 2088. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 155 Offentligt Notat Koncerncentret Borger og virksomhed Indsats og analyse 23. august 2012 Borgerne oplever øget risiko for at blive opdaget

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

SFI s undersøgelse af lønforskelle

SFI s undersøgelse af lønforskelle Sagsnr. Ref. NBO Den 18. december 2000 SFI s undersøgelse af lønforskelle Social Forsknings Instituttet har udarbejdet en analyse om ligeløn. Den har titlen: mænd og kvinder i Danmark. SFI har udført undersøgelsen

Læs mere

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Næsten fire ud af fem pensionsopsparere (79%) ved ikke, hvad de betaler i lige omkostninger, mens knap hver tiende (9%) slet ikke mener, at de ikke betaler noget for

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn 1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Tysklands arbejdsløshedstal er misvisende

Tysklands arbejdsløshedstal er misvisende Tysklands arbejdsløshedstal er misvisende Nye tal viser at den lave tyske arbejdsløshed skyldes tiltagende deltidsarbejde og atypiske beskæftigelsesforhold. Antallet af jobs på nedsat tid er således steget

Læs mere

SURVEY. Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen. www.fsr.dk

SURVEY. Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen. www.fsr.dk Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Forbrugerpanelet om organiseret rabat oplevelse, brug og efterspørgsel

Forbrugerpanelet om organiseret rabat oplevelse, brug og efterspørgsel Forbrugerpanelet om organiseret rabat oplevelse, brug og efterspørgsel Tæt på to ud af tre forbrugere (61%) har lagt mærke til, at nogle butikker skilter med en rabatmulighed som følge af en kundes organisering

Læs mere

Kvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser

Kvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser December 2013 Kvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser Af Richard B. Larsen, chefkonsulent, rbl@di.dk og Natasha Thaysen, stud.oecon.agro., nrth@di.dk Bestyrelserne i de store danske selskaber

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Indledning På vegne af Dansk Erhverv har Capacent Epinion i marts 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om danskernes globaliseringsparathed. Emnet er

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug

De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug MARTS 218 NYT FRA RFF De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug T il trods for, at den danske ungdom er stordrikkende i international sammenhæng, så har mere end halvdelen af dem et ganske moderat

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

6. juni 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring

6. juni 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring 6. juni 2016. To ud af tre boligejere overvejer forbedringer i boligen 66 % af alle boligejere overvejer at lave forbedringer i deres bolig indenfor de kommende 12 måneder. Ser vi på fordelingen imellem

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr. Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Juni 21 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning 3. maj 2016 Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning I 2015 foretog danskerne godt 880.000 flytninger inden for landets grænser. Det er på

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Turismeerhvervets forventninger til 2011 og 2012

Turismeerhvervets forventninger til 2011 og 2012 Økonomisk analyse fra HORESTA oktober 2011 Turismeerhvervets forventninger til 2011 og 2012 Om analysen HORESTA Viden & Udvikling har i maj/juni 2011 gennemført en omfattende undersøgelse blandt medlemsvirksomhederne

Læs mere

Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer

Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer August 2014 Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer Undersøgelsens formål er at afdække danskernes erfaring og oplevelser med fødevarer fra bestemte egne i Danmark. I undersøgelsen blev disse fødevarer

Læs mere

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik 5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995.

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt Notat Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Hovedcentret Indsats Indledning Som led i arbejdet med de nye måltal for SKAT følger SKAT

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Lobbyismen boomer i Danmark

Lobbyismen boomer i Danmark N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11

Læs mere