Notat. Fremtidigt boligkapacitetsbehov på ældreområdet - overblik

Transkript

1 SOCIAL OG SUNDHED Dato: 10. februar 2016 Tlf. dir.: Kontakt: Jakob Søgaard Timmermann Notat Fremtidigt boligkapacitetsbehov på ældreområdet - overblik Indledning Der blev i begyndelsen af 2015 præsenteret en første version af demografi- og budgetmodellen (DBM) på ældreområdet. Modellen beregner behovet for nye plejeboliger for de kommende ti år. Modellen er netop blevet opdateret og kvalificeret med de seneste data om demografiprognoser, ventelistetider m.v. Endvidere er der udarbejdet en tilsvarende kapacitetsanalyse af korttidsboligerne. Det er resultaterne fra disse to kapacitetsanalyser, der her samles op på i et forsøg på at give et overblik, der samlet afdækker boligkapacitetsbehovet på ældreområdet og fremhæver de væsentligste konklusioner fra analyserne. Hvorfor behandle pleje- og korttidsboliger under ét? Selvom pleje- og korttidsboliger i dag er to forskellige boligtyper, og man ikke fra dag til dag kan ændre anvendelsen fra den ene type til den anden, skal korttids- og plejeboligkapaciteten over tid ses i sammenhæng. Det skyldes, at efterspørgslen på hver af de to boligtyper indbyrdes påvirker hinanden. Er der eksempelvis mangel på plejeboliger, påvirker det efterspørgslen på korttidsboligerne, fordi der vil være personer i korttidsboligerne, der afventer en plejebolig og dermed spærrer pladsen for andre med behov for en korttidsplads. En yderligere grund til at se plejeboliger og korttidspladserne i sammenhæng er, at et eventuelt kommende nybyggeri (eller en anden form for tilpasning af boligkapaciteten) gerne skal medvirke til en mere fleksibel anvendelse af pladserne fremadrettet, da man trods grundigt analysearbejde næppe rammer 100 % præcist

2 i fremtidsprognoserne, og boligerne derfor skal kunne anvendes til flest mulige formål og målgrupper. Analyseresultater Kapacitetsanalyserne konkluderer som ventet, at der er behov for at øge boligkapaciteten over tid. Fra 2021 og frem vil der mangle korttidspladser, og fra 2022 og frem vil der mangle plejeboliger. I alt forventes det, at der om ti år mangler boliger. Tabel 1. Forventet manglende boligkapacitet Plejeboliger Korttidsboliger 5,4 6,0 6,5 7,2 7,9 8,7 I alt 5, ,5 35,2 45,9 46,7 Sammenlignes med den tilsvarende analyse af plejeboligkapaciteten for et år siden, er konklusionen i grove træk den samme, blot er behovet for udvidelse af plejeboligkapaciteten udskudt et par år. Denne udskydelseseffekt skyldes formentlig, at man via skærpet visitationspraksis har fået bragt ventelisten til plejeboliger ned. Den skærpede visitationspraksis indebærer, at borgere som udgangspunkt 2 ikke rykker direkte fra hospital til plejebolig, men får deres rehabiliteringspotentiale afprøvet i hjemmet i forlængelse af rehabiliteringsstrategien og længst muligt i eget liv. Reelt skal der dog gå længere tid, inden man kan påvise den nedbragte venteliste - og dermed udskydelseseffekten fra ændret visitationspraksis - som en varig effekt og ikke bare et tilfældigt udsving. Under alle omstændigheder er konklusionen i et ti-års-perspektiv den samme som sidste år: Der vil over tid være et markant udækket boligkapacitetsbehov på ældreområdet. Analyserne viser så også, at der på kortere sigt - i perioden vil være overkapacitet primært pga. de ekstra midlertidige pladser fra Parken 1, der forudsættes at være i funktion indtil udgangen af Tabel 2. Overskudskapacitet Plejeboliger Korttidsboliger 10,0 12,5 12,0 11,5 11,0 I alt 10,0 12,5 12,0 11,5 11,0 Det skal dog understreges, at analysens resultater baserer sig på den nuværende kendte kapacitet og anvendelsen heraf. Hvis man i den kommende fase beslutter, at nogle af de eksisterende boliger ikke er tidssvarende eller rentable at drive, og de derfor skal ombygges eller lukkes, vil det øge behovet for ny boligkapacitet på lang sigt og i nogen grad mindske overskudskapaciteten på kort sigt. 1 Se nærmere beskrivelse af forudsætninger og beregningsmetode i de respektive notater om Korttidspladsbehovet og Plejeboligbehovet Det skal dog understreges, at der altid foretages en individuel, faglig vurdering. Side 2

3 Det har eksempelvis allerede været drøftet, at de otte demensboliger i Pirolen på Plejecenter Toftehaven er utidssvarende, og at Plejecenter Egely med dets 14 plejeboliger er for lille en enhed til at kunne drives rentabelt. Man kan forestille sig flere løsninger på dette, men under alle omstændigheder giver merkapaciteten et råderum til at kunne tilpasse den samlede boligkapacitet på området på den mest hensigtsmæssige måde. Derudover kan overskudskapacitet i en kortere periode i nogen grad afhændes til nabokommunerne. Endelig er analyseresultaterne, jf. det følgende afsnit, også behæftet med en vis usikkerhed, og der skal i nogen grad være rum til de naturlige udsving, der er i efterspørgslen, så kommunen undgår den mangel på især korttidspladser, der var for 1-2 år siden. Om forudsætninger, usikkerhed og fejlmargin Analysen af kapacitetsbehovet 10 år frem i tiden er selvsagt behæftet med en vis usikkerhed. Kommunernes opgaver og ansvar på sundhedsområdet og inden for ældreplejen er væsentligt anderledes nu end for ti år siden. Tilsvarende vil der nok også være ændringer om 10 år, som vi ikke kender til i dag. Derfor er det vigtigt at understrege, at analyserne ikke er fakta, men prognoser dannet ud fra en række forudsætninger, der løbende kan og vil ændre sig. De mest usikre forudsætninger er: At udgangspunktet for efterspørgslen på korttidspladser (gennemsnit af forbrug i 2013 og 2014) også er dækkende for den fremtidige efterspørgsel. At den eksisterende venteliste til plejeboliger også er dækkende for den fremtidige efterspørgsel (jf. den tidligere omtalte udskydelseseffekt ). At sund aldring/hverdagsrehabilitering har den effekt, at plejeboligbehov udskydes i takt med den forventede forlængelse af middellevetiden. At der ikke er indregnet en forventet konsekvens af flere demente ældre (og dermed formentlig øget behov for aflastning m.v.). At lovgivning, kommunale opgaver, sundhedsbehandling, borgernes boligpræferencer osv. ikke ændrer sig væsentligt Alt i alt er det temmelig usikkert at spå om boligkapacitetsbehov 10 år ud i fremtiden, og tallene bør først og fremmest ses som en tendens snarere end en facitliste. Det er således vigtigt, at der indtænkes fleksibilitet i eventuelt nye løsninger. Demografieffekten er dog relativt sikker, så på sigt vil der alt andet lige være behov for flere boliger. Næste skridt På Social- og Sundhedsudvalgets april-møde behandles kapacitetsanalysen på handicapområdet. Herefter skal der afdækkes mulige løsninger for både handicap- og ældreområdet. De mulige løsninger skal hver især beskrives med de styrker, svagheder, muligheder og trusler de vil give. Side 3

4 Afdækningen af mulige løsninger vil ske i en dialog med relevante råd, foreninger og brugere. Der vil også gennemføres en besøgstur rundt til forskellige botilbud, der kan inspirere til løsninger. For yderligere beskrivelse af den kommende proces henvises til procesplanen, der blev godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 2. februar 2016 samt nedenstående beslutningstræ. Side 4

5 Analyse Resultat Strategi Lokation Bygherre Drift Vurderes behovet for boligkapacitet på ældreog/eller handicapområdet at ændre sig inden 2026? Nej. Ikke behov for yderligere kapacitet. Dog kan der fortsat være et fagligt og økonomisk rationale i at samle en række af de eksisterende tilbud i større enheder. Ja. Hvordan skal kapacitetstilpasningen gennemføres? Mindske efterspørgslen ved innovative løsninger Der justeres via ændret køb og salg af pladser til og fra andre kommuner De eksisterende boenheder udvides Der etableres nye boenheder I eksisterende kommunale bygninger I bygninger, der købes eller lejes til formålet I nyetablerede bygninger In-house-koncept I et samarbejde med alment boligselskab (ligesom ved opførelsen af fx Sønderhaven) eller non-profit-organisation. Udbud Driftes af Ballerup Kommune (som øvrige eksisterende plejecentre) In-house-koncept Driftes af ekstern leverandør (privat leverandør eller non-profit-organisation) Udbud Side 5