DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consult

3 AARSBERETNIN« FORENINGEN 18. BERETNm«

4 DET KONGELIGE BIBLIOTEK

5 FORENINGEN SOLSTRAALEN årsberetning 1935=1936. Virksomhedens 18. Beretning.

6 Indhold: Et Forord til Solstraalens nittenaarige Fødselsdag... 3 Noget af en Dag paa Solstraalens Kontor 6 Stakler g Med Berlingske Tidende paa Besøg hos Solstraalens Børn 10 Smaa Solstrejf. 13 Bort fra Gyderne 14 Solstraaleopgaver IS Notitser 20 Med Solstraalen paa Landet 22 Jeg drømmer mig 24 De gamles Bespisninger 26 Foreningen Solstraalens Regnskab 28 Bestyrelse: Bygmester W. Hansen, Overretssagfører Fr. Tauber, Exam. Sproglærerinde Frk. F. Busch, Maskinp. O. Petersen, Fru A. M. Christoffersen, Forstander, Redaktør Emil Nielsen. Revision: Revisor og Bogholderikonsulent A. Hybel.

7 Et Forord til SolstraaIons nitteiiaarige Fodselsda«. Af Forstander Emil Nielsen. ermed har jeg den Glæde at skrive Forordet til \ irksomheden Solstraalens Beretning Nr. atten i Rækken. Ved en saadan Lejlighed ta'nker man uvilkaarligt paa Pionerarbejdet og glædes over, at Solstraalen trods alt har været paa en uafbrudt støt Marsch fremad. Een Ting er aldrig traveget nogen Arbejder i Solstraalen nemlig dette: Vær imod de andre, som du ønsker de skal være mod dig." Jeg ser det i Tanken staa paa Væggen i vort første Bespisningslokale i Prinsensgade og kan sige, at det var et godt Fyndord, der altid har fulgt Solstraalen. Arbejdet har været mangeartet, og vi har aldrig gaaet udenom noget Tilfælde selv om det har været tilsyneladende haabløst og vanskeligt. Morsomt er det at iagttage Børnene, f. Eks. ved Undervisningen af Pigerne i Syskolen. Der findes ingen Tvang, ingen Klø - og dog kendes det ikke, at Børnene forsømmer eller er uartige (man maa huske, at det er Børn fra de daarligste Kvarterer). I Løbet af ganske kort Tid kender de Aanden, den Aand, der altid har været i Solstraalen: Smil, Glæde og Tilfredshed. Smaa flittige Børn, der har rene Hænder og syngende udfører deres nyttige Arbejde. Alt hvad de forarbejder, er til dem selv og Solstraalen giver dem Stof og andet, hvad der hører til. I vor Tid er det et Særsyn men et

8 Fra Slumkvarteret i København. herligt Særsyn - at se de Børn, hvoraf de fleste til at begynde med hverken er artige eller rene, blive totalt forandrede og kun med det gode. Vore Bespisninger for de fattige Gamle trodser enhver Beskrivelse. Indrømmes maa det, at med Benligheden hos en Del af dem er det saa som saa. Det er ikke let at forandre disse kære gamle Sjæle, som er gennemtrængt af Petroleumsos fra Ovnen, eller som har faaet de Skavanker, som Alderen ofte giver, og naturligvis ikke faar den Benlighed og Pleje, som er nødvendig, men de er glade for Søbemaden og Varmen i Solstraalen saa glade, at det er umuligt at genfortælle det. Vore Møder om Aftenen med en Kop Kaffe, lidt 4

9 Musik og Sang og et Par Ord fra Bibelen er meget populære vi kan blot ikke huse alle, der søger os. Men mon ikke en eller anden af vore mange gode Venner, som har Evne, Hjerte og Vilje, engang vil tænke paa os i deres Testamente, saaledes at det derigennem kunde lykkes os at faa Rum til det Arbejde, der vokser dagligt. En snavset og usund Gaard.

10 Moget af en Dag paa Solstraalens Kontor. En lille, mager og gusten Kvinde vil gerne have lidt Tøj til sig selv. - At hun trænger i allerhøjeste Grad, er der ikke Tvivl om. Vi kender hende; hun har været alene om at klare fem Børn og desværre er der et Par Stykker af dem, som ikke har udviklet sig i den gode Retning. * En gammel Sømand søger Aldersrente, og vi maa ordne hans Papirer. Han er ikke rask, har haft Malaria og Lungerne er heller ikke gode mere han hoster, men det er umuligt at gøre det helt klart for ham, at den gamle, sure Pibe, som har været hans eneste Ven i mange Aar ikke er god for Lungerne eller Hosten. * En undseelig Kvinde af den Art, der næsten undskylder, at de overhovedet eksisterer kommer med en sygeligt udseende lille Pige og spørger, om Barnet maa komme med Solstraalen paa Landet. At vi ved vor Maade at tage hende paa, fik hende til at glemme sine Mindreværdskomplekser", var for os en lige saa stor Glæde, som det var for hende at faa Pigen med paa Landet. * En døvstum Kvinde forklarer paa sin besværlige Maade, om hvor vanskeligt det er for hende og Barnet. Naturligvis gør det hende Livet dobbelt svært at være baade døv, stum og fattig.

11 En bekymret udseende Kvinde, hvis Datter og hende havde haft det godt sammen, betroede os, at en Mand af en meget daarlig Slags havde vist sig paa Skuepladsen og lokket Datteren, der kun var atten Aar, med sig. Her stod hun, der var Enke, ulykkelig over det, der pludselig ødelagde Lykken i det lille, fattige Hjem, og bad om Solstraalen dog vilde forsøge at tale Datteren til Fornuft. En Kone er grædefærdig. Husværten har sagt, at hun maa flytte fra sit elendige Kammer, hvor der var slaaet Tuborgskilte over Rottehullerne. Grunden var, at hun havde hugget nogle Brændestykker itu paa Gulvet til en altopslugende Kakkelovn. Hendes Ydre var hende en Del imod, saa uden Solstraalens Hjælp vilde det blive umuligt at faa et lille Værelse. En Dag er rig paa Afveksling. Men aldrig gaar vi udenom Forhold, som vi paa nogen Maade kan klare. Det drejer sig simpelthen om alt mellem Himmel og Jord. En Ting er godt, og det er, at man paa alle Socialkontorer er rede med Raad og Hjælp samt Oplysninger af enhver Art, men et Socialkontor virker naturligvis som en Maskine. I Solstraalen, som er et kristeligt Barmhjertighedsarbejde, møder Staklerne alligevel dette umiddelbare denne Aand, der gør dem trygge, tillidsfulde og aabenhjertede.

12 Stakler. En lille Pige gik ved Siden af mig paa Vejen, der fører op til Solstraalehjemmet. Vi talte sammen om hendes Far og Mor derhjemme i Husvildebarakkerne. Pludselig udbryder hun: Nu er Far ikke saa fuld mere kun en Gang om Ugen. Saa sparker han os ud af Sengen, og vi maa gaa paa Gaden, indtil han er faldet i Søvn. Min Far har saa tit tævet" min Mor, men nu tæver" Mor ham." * En Kvinde sidder grædende paa Kontoret. Det er en Spisegæst. Vansiret af Drik og Slagsmaal, men i Bunden af sin Sjæl saa god, saa god. I Dag er hun ædru, hun græder, fordi hun nu igen skal i Fængsel for Gadeoptøjer. Engang en anset Forretningsindehaver i en Provinsby nu en fordrukken stakkels, stakkels Sjæl, der dog forstaar, at i Solstraalen holder vi endnu af hende. _ * Hvorfor? Fængsler og Anstalter ser ikke ud til, at de kan skabe Forandringen. Forandringen maa foregaa indefra, og derfor maa man have Kærlighed til Sjælen og vise Kærligheden i Praksis. En Læge over alle Læger, som var god mod Toldere og Skøger i Bevidstheden om, at det Liv, de levede i Overtrædelse, bar Straffen i sig selv og derfor fordømte han dem ikke. Hans Navn var Jesus. I vor Tid er ikke fundet nogen større Læge. De Ord, som blev udtalt i hine Dage til dem, der led og var besværede: Kom til mig og jeg vil give jer Hvile" er lige saa gyldige i Dag og vitterligt det eneste, der kan 8

13 hjælpe Staklerne. Det nødvendige er blot at være varsom og søge at finde ind i dem. Ka'rlighed har gjort Underværker i vort Arbejde. Vi har set haabløst forsumpede Mennesker atter blive nyttige i Samfundet, og vi har set Børn rette sig og blive sunde, raske og velopdragne saavel ved Syundervisningen som paa Kolonierne. En faldefærdig Baggaardsrønne.

14 Med Berlingske Tidende paa Besøg lios Solstraalens Korn. i lader Berlingske Tidende" fortælle lidt om Arbejdet blandt Børnene: Der er en Udstilling i København i disse Dage, som vi trods al Juletravlhed, for ikke at sige Forjagethed, maa hen at se. Det er Foreningen Solstraalen", som indbyder os allesammen til at se Baggaardsbørnenes Haandarbejdsudstilling. I sine Lokaler i Studiestræde 13 har den arrangeret Borde og Vægge fulde af nydelige, nyttige Haandarbejder, lige fra strikkede Halstørklæder til Kjoler til Konfirmandinderne og Bukser til smaa Brødre. Forstander Emil Nielsen og Haandarbejdslærerinden Margrethe Johansen viser gerne det hele frem. - Foreningen blev stiftet 1918 fortæller Forstanderen og vi bespiser jo gamle Mennesker med varm Mad Ærter og Kaal og saa har vi altsaa aabnet vore Stuer her for fattige Børn, som kan komme hen paa Eftermiddagen to Gange om Ugen de faar saa Materialer til at lave alle mulige Haandarbejder; vi tager dem fra 6 til 14 Aar og vi undersøger, at det virkelig er trængende Børn, og lærer dem saa at strikke og sy. Rene Hænder er det bedste Visitkort. Alle de pæne Ting her, som ser saa rene og fine ud, er de virkelig syet af smaa fattige Baggaardsbørn? Det er de de lærer først og fremmest at vaske deres Hænder, det er det bedste Visitkort. De kommer tit dragende langvejs fra, fra Byens Ud 10

15 kanter i bidende Kulde med lange Næser saa maa de jo have varm Mælk og Hostebolcher, inden de begynder paa Arbejdet. Men de Børn er vældig søde, vil jeg sige Dem, bare man forstaar at tage dem. Glade og taknemmelige og saa ivrige, at vi daarligt nænner at sende dem hjem om Aftenen, naar vi maa holde op. Vi har 50 ad Gangen to Skal de paa Landet i Aar?

16 Gange om Ugen, og vi har i Tidens Løb haft flere Tusinde smaa ivrige Børn her paa Syskolen. Naar vi kommer hen mod Jul, saa bliver de helt balstyrige, saa maa vi dele Holdene for at kunne styre dem, og saa bliver altsaa alle deres Arbejder udstillet her, som De ser, inden Børnene under vild Jubel faar dem med hjem. De syer jo ikke allesammen til sig selv her er mange Ting til smaa Brødre og Søstre Julegaver! Vi føler paa det lækre, strikkede Undertøj og ser de nydelige Andendagskjoler efter i Sømmene, kantet saa pillent, at ingen ældre Syjomfruer behøvede at skamme sig over det Stykke Arbejde. Luffer og varme Strømper der bliver Glæde i mange Hjem, naar Børnene kommer hjem med deres Mesterværker. Hvem betaler alle Materialerne til dette her? Det gør Foreningen vi har 4000 Medlemmer og vi har jo ogsaa et Sommerhjem i Marstal, der tager vi saa Børnene ned om Sommeren. De kan tro, de er ogsaa glade for at blive Solstraalebørn, de søde Unger.

17 Smaa Solstrejf. En Herre, der nu er ansat som Chel ved et af vore førende Hotelkøkkener, kom op paa Kontoret og takkede for, hvad Solstraalen havde været tor ham i hans Barndom. Han havde en Kuffert med Tøj til os, og saa sagde han: Mor og jeg har det godt nu, og vi har talt om at sende jer et Beløb som en ringe Tak for, hvad I har gjort for mig." * En Kvinde kom op paa Kontoret og sagde, idet hun lagde en stor Pengeseddel: Tag den som Minde om min lille søde Pige, der nu er død. Det er hendes Fødselsdag i Dag." * Min Kone er nu død", skrev en gammel Mand til os. Jeg sender hermed hendes Klæder og det Beløb, hun havde gemt til jer. Havde hun blot haft lidt merg, men hun gav jo til Solstraalen alt, hvad hun kunde undvære. Hun sov stille og roligt hen." * En falden Kvinde skrev: Tak, kære Venner i Solstraalen. Efter mange Aars Nedværdigelse i Synd og Last har jeg fundet Fred og Sejr * En af Solstraalens Bladkolportører kom ned fra en Ejendom. Udenfor holdt en Mælkevogn, hvor en begejstret ung Mand holdt en Tale, da han saa, at det var Solstraalen". I sin Tale sagde han: I Solstraalen har Børnene det godt jeg elsker Solstraalen, thi jeg er selv et Solstraalebarn, som engang har haft det saa herligt paa Landet." Alle Tilhørerne købte naturligvis Solstraalen". 13

18 Bort fra Gyderne. Naar Børnene kommer fra Storbyens Gaarde, som for manges Vedkommende kun er et Par Kvadratmeter i Flademaal, og kommer ud, hvor der er højt til Loftet og vidt til Væggene", forstaar de ikke rigtigt, at der er saa stor Plads i Verden. Solstraalehjemmet ligger lige ud til Østersøen, og Børnene elsker, især om Aftenen, at lytte til Brændingen derude og tale om, fra hvilke Lande de Bølger kommer. Barnefantasien giver Bølgerne baade Mæle og Forstand. Af Sandet dernede bygges Slotte med store Sale og i Barnedrømmen er de selv Kongebørn. En lykkelig Tid for dem, som kun kender til en Kop Løvetandsvand og en Skive Brød og en trist Baggaard, hvor Guds dejlige Sol kun kommer paa et flygtigt Besøg. - Der var for lidt Plads paa Solstraalehjemmet. En af vore kære Venner i Marstal, Læderhandler C. F. Petersen, Børnenes og Solstraalens ejegode Ven, som nu er gaaet over Dødens Flod, byggede til os en dejlig Træbarak, som ogsaa blev for lille og det foraarsagede, at vi i Aaret, der svandt, byggede en ny Spisesal til Ejendommen. Nu er vi glade for Pladsen, vi fik, og andet Sted i Beretningen vil De finde Børnene samlede i den nye Spisesal. Vi siger vore Venner Tak. Ordet er vel fattigt, men hvis vi skal citere en lille Piges Ord, bliver Ordet dybere. Hun sagde: Skal vi sende alle de kære Mennesker, som hjælper Solstraalen en Kløverblomst, for det betyder Lykke." 14

19 Desværre er det ikke let at efterkomme den gode og smukke Tanke, men den nævnes, fordi den netop er et spontant Udtryk for, hvad Børn kan eje i sig af Taknemmelighed mod dem, der sender en Solstraale paa deres Vej. Bemærk, at Huset er afstivet med Bjælker. 1 15

20 Typer fra Sol^' Solstraalehjemmets nye Tilbygning.

21 * '»* a I e li j em 111 et.

22 Solstraaleopgavei*. Com vel alle forstaar, er det mindste Arbejde y ikke at være Raadgiver i Solstraalen. Ikke alle der besøger Solstraalen, er Engle, ogsaa hos os' møder man Mennesker, der vil misbruge Venligheden. s Man kan ined rolig Overbevisning sige, at det hører til Sjældenhederne, at de gamle Mennesker misbruger noget og det samme kan siges om Børn Selv om Solstraalens Arbejde specielt er Gamle og Børn, lukker vi aldrig vor Dør for en yngre Person men her maa det siges, at paa det Funkt maa der passes meget paa. For at hindre eventuelt Misbrug har vi vore Be- Et sørgeligt Billede fra Vognmagergade.

23 Raad og Trøst søges. Forstanderen taler med en af de mange. fcspll spisninger Penge kan lettere fordærve end en Skaal varm Suppe. Det vil ikke sige det samme som, at vi ikke har en Del Mennesker, som vi maa understøtte paa andre Maader; med Klæder og lidt Hjælp til Husleje. For ikke at gøre en Røverkule af vort Hjerte er det ingen Hemmelighed, at en eller anden gammel Mand eller Kvinde faar lidt Kaffe og Sukker m. m. Det liver op paa en Søndag i Ensomhed," siger en gammel Kone, som er en Lørdagsgæst. At vi i Solstraalen er kristne af en egen praktisk Art, er ikke det mindst nødvendige. Der er megen Sorg, Sygdom og Nød af alle Arter, som med varsom Haand og kærligt Sind maa vises ind i den Trøst, som kun Religionen ejer. 19

24 Børnenes ny Spiselokale i Marstal. Xotitser. Foreningens Indtægt var ved sidste Aarsberetning ( ) vokset med Kr og atter i Aar, , med ca. Kr Man tør vel sige, at det gaar godt, og haaber, at det fremdeles maa gøre det. Dog maa man ikke tro, at vi er paa Velstandens grønne Græsgange, idet Nøden, der banker paa hos os, er større end nogensinde før og naturligvis Udgiften i lige Maade. i 20

25 Et Legat paa Kr. 200,00 uårlig er tildel l Solstraalen. Vi er naturligvis glade for den udviste Venlighed. * Ferietiden er for Døren. Tænk venligt paa Sølstraalen. ^en eneste Ad- 9ang til Gaarden ses her. Den er ca. 45 Cf n bred. Husets eneste etiradeerbyg-? et ind under rappen, da el- 'ers den vilde ptage det meste af Gaardens Plads. 21

26 Med Solstraalen paa Ilandet. Husdyr er dejlige, men Sandheden tro er vi ikke udprægede Venner af dem, der bringes med i Haaret kort sagt Lus. Andre Husdyr medbringes i de saakaldte Champagnekurve og hedder Væggetøj. Væggetøj kan ikke lide vore oliemalede Vægge, og Lusene holder hverken af vor flinke Læge eller dito Apoteker, for ikke at tale om noget, der faas uden Recept Sæbevand. Man skal passe paa en Ting, vi alle kender - Finfølelse hos Barnet. Anna skal ikke vide noget om, at Kate har noget" med hjemmefra. Det er lidt af en Kunst at behandle saadanne Ting med Diskretion Børn er jo ikke bedre end Voksne naar det gælder visse Ting. Heldigvis er der vistnok Pest hos Lopperne, for dem har der ikke været nogen Mængde af de senere Aar. Børnene elsker Solstraalen men det rigtig gode fattes rnaaske først bag efter, men forandrer Solstraalens gamle Ven, Kaptajn Hay glæder Børnene en Søndag ved at give 10 Ører til Iskager.

27 Solstraalebørn paa Udflugt. selvfølgelig ikke den store Gavn, Børnene har af det. Læredrenge, Fabriks- og Tjenestepiger møder op paa Banegaarden ved Afrejsen og vinker Farvel til dem, som endnu er saa lykkelige at være berettigede til en Landtur. Det gør hjerteondt at se dem staa der tilbage paa Perronen med taarefyldte Øjne - dem, som for blot et eller to Aar siden hørte til Børnene men som nu blev voksne". 23

28 .le?; <1 rom in o i* in i g Børnene synger et lille Vers paa Melodien: Jeg elsker den gamle, den vaklende Rønne". Jeg bygger mig Slotte dernede af Sandet og drømmer mig ud over Havet det blaa og tror, at der langt o saa langt over Vandet er en, som kan alle de Drømme forstaa." Børnene lever i en Verden, som man skal være Barn for rigtig at forstaa. Dyrene, Blomsterne og alt ude i Guds skønne Natur har for dem en hel anden Betydning, end det har for os. Maaske netop Barnet fra de brolagte Gnclor og uendelige Rækker af høje Huse har større Betingelser for at fatte og gribe det Overflødigshorn, som Naturen er. Hvor ofte har vi ikke set en lille Dreng eller Pige med et straalende Ansigt lytte til Lærkens bedaarende Sang, og i tavs Undren fulgt den lille Fugl paa Himmelflugten". Medens de drømmer", er det, som man kan læse deres Tanker: Jeg tror, at der langt over Vandet eller borte over Skoven er en, som alle de Drømme forstaar". 24

29

30 >e gamles Bespisninger. Vi begynder Bespisningen Juleaften for de Gamle. Naturligvis har denne Aften en særlig festlig Karakter, og Solstraalen gør det saa hjemligt, som det kan gøres. En saadan Aften glemmes ikke saa let. Vore gamle Venner sætter saa stor Pris paa, at vi har ikke alene ved Julebespisningen, men gennem hele Vinterbespisningen et venligt Ord til hver enkelt, og Interesse i at sætte os ind i deres, ofte vanskelige Forhold. Her er det ingen Nødvendighed at tale om disse Forhold, idet enhver kender, at gennem et langt Liv i Fattigdom ofte er kommet en Modløshed, som ikke er let at l'aa bort. Vi kender ogsaa, at Sorgerne har gjort dem mærkelige paa mange Maader. I Solstraalen kommer ogsaa Mennesker, der har kendt bedre Dage. Vi møder Mænd og Kvinder, der har været under gode Kaar, men som grundet paa forskelligt hændeligt ikke har kunnet klare sig paa den Maade, de før kunde. Her møder man Folk, der bærer deres gamle, men velholdte Klæder med Anstand, Mennesker, hvis Ansigter og hele Opførsel fortæller om gode Dage og Kultur. Hos mange har Sygdom og Dødsfald gjort Livet svært. Vi giver dem varm Søbemad, som de under deres primitive Forhold har vanskeligt ved at tilberede. Solstraalen har megen Glæde af at gøre noget for de Gamle. 26

31

32 Foreningen Solstraalens INDTÆGT Kassebeholdning pr. 1. April ,58 *Medlemskontingent og andre Bidrag... 17,748,26 Syskolekort, Filmsfremvisning m. m ,09 Indtægt ved Tidsskriftet Solstraalen"... 12,001,83 Prioriteter, Ejendommen i Marstal 4,380,17 Kr. 35,036,93 Solstraalelijciiimet i Marstal. AKTIVER Ejendommen i Marstal (Ejendomsskyld 4000), Tilbygning ,500,00 Kr. 6,500,00 PASSIVER Prioriteter 4,700,00 Egne Midler 1,800,00 Kr. 6,500,00 *) Foreningen tæller 5,352 Medlemmer. 28

33 Regnskab for 1935-lOiJO. UDGIFT Bespisning, Beklædning samt Leje af Spiselokaler 3,753,89 Rengøring samt Brændsel til Spiselokalerne 819,03 ^Afhentning af brugt Garderobe, Sygebesøg samt diverse Udgifter 1,108,76 Feriebørns Landophold 3,004,71 Lønninger : 4,200,00 Syskole, Stof, Garn og øvrigt Materiale, Medhjælp, Sporvognspenge til Børn m. m 2,944,37 Kontor- og Inventarudgifter 1,477,23 Inkasso, Porto, Tryksager (Papir, Bøger, Sanghefter, Adgangskort m. m.) 1,551,04 **Tidsskriftet Solstraalen", Forsendelse, Trykning, Porto m. m 7,812,40 Understøttelse, Vedligeholdelse og udf. Arbejde 3,556,30 Ejendommen i Marstal, Omprioritering, Ombygning, Vedligeholdelse 4,311,44 Kassebeholdning pr. 31. Marts ,76 Kr. 35,036,93 *) Der er afhentet og tilsendt for ca. Kr brugt Garderobe, som er uddelt til trængende Mænd, Kvinder og Børn. **) Bladet har l'oruden sin egentlige Mission givet Virksomheden et Overskud paa Kr. 4,198,43, samt et stort Beløb, som staar opført under Medlemskontingent og andre Bidrag". Regnskabet for Regnskabsaaret har jeg revideret og fundet i Overensstemmelse med Bilag og Bøger. A. Hybel, Revisor og Bogholderikonsulent.

34 Maa jeg komme med paa Landet. Et Sporgsmaal et Svar. Jo, jeg kommer med.

35 qb * s *S2 "3 a i r -i o <0 d d o. *a * a o rc O. O C u d oq -4«j do <U d) *»» Oo V. 0J»«CO C ao fe ao.c 'S ao 0) Di C S d es o. C c <u u <u ao d Q c S QJ j? > PO O *a ao CO o J2 co 0) & 83 c o. o o a S u rq 5J oq 3Ji ; v. v- J- f*h tc! w

36 Q cr <"D c & CO = Oi" ^ C/3 S r*. -t 8 &* n o_ i-i 5T" u> 0 Q_ <5~ & O C/5 ET s <7- H JO *! R en > O (51 C/a Kl

37

38