De senere års ændringer af bekendtgørelse, vejregel og tegningsbilag. Reviderede dokumenter. Vejklasser

Transkript

1 De senere års ændringer af bekendtgørelse, vejregel og tegningsbilag Trin II repetition December 2017 Reviderede dokumenter Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder m.v. Håndbogen Afmærkning af vejarbejder m.v. + bilag 10 og bilag 11 Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Tegninger for afmærkning af vejarbejder i åbent land Tegninger for afmærkning af vejarbejder i byområde Lommebog for afmærkning af vejarbejder Vejklasser Vejmyndigheden inddeler vejnettet funktionelt i to vejklasser: 20) Lokalvej: Vej, der betjener lokale områder, boliger, arbejdspladser, institutioner eller butikker. 32) Trafikvej: Vej, der afvikler trafik mellem landsdele, regioner, bysamfund eller kvarterer i større byer. Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder m.v. Afmærkningsklasser samt større veje og mindre veje udgik i 2013: 1

2 Trafikområde, arbejdsområde og arbejdssted Arbejdsfrit område Delområde i arbejdsområdet mod trafikområdet, hvor der ikke udføres vejarbejde, er gående arbejdsmæssig færdsel eller opbevares materialer. Fri bredde Bredde i trafikområdet, som er til rådighed for trafikken mellem sideforhindringer. Fri bredde måles på det smalleste sted. 2

3 Afmærkningsstrækning Strækning fra første A39-tavle til afslutning af afmærkningen fx ophørstavler, arbejdskøretøjer eller A39-tavle i modsatte færdselsretning. Før igangsætning 7. Stk. 1. Før et vejarbejde sættes i gang, skal der foreligge en plan for: 1) afmærkning af vejarbejdet, herunder om nedsættelsen af hastighedsbegrænsningen skyldes hensynet til trafikanterne eller vejarbejdernes sikkerhed, 2) beskrivelse af beskyttelsesniveauer, jf. bilag 4, 3) tilsyn og vedligeholdelse, og 4) angivelse af adgangsveje til arbejdsstedet. Planlægning Første og sidste tavlesnit skal være stedfæstet på afmærkningsplanen Politiet kan udstede samtykke til vejmyndigheden til ændring af hastighedsbegrænsningen efter nærmere fastsat procedure Krav om, at vejmyndigheden skal vurdere risiko for kø på trafikveje 3

4 Fri højde og fri bredde Afsnittene er blandt andet udvidet med: C42 Køretøjshøjde skal anvendes ved fri højde under 4,2 m men undlades på private veje, der ikke er private fællesveje Hvis afstanden mellem to striber bliver mindre end 2,75 m, skal afmærkes med C41 Køretøjsbredde Materiel og materialer må ikke henstilles eller henlægges uafskærmet i længere tid Dobbeltrettede stier skal have en fribredde på 1,7 m eller derover. Adskillelse mod kørebanen kan være skillerabat, kantsten eller kantafmærkning. Afmærkningens omfang Kravene er præciseret bl.a. med krav om, at afmærkningen skal være opsat i fuldt omfang, før vejarbejdet påbegyndes, og krav om at afmærkningen skal fjernes eller tildækkes, når der ikke arbejdes i arbejdsområdet. Det sidste er vigtigt, hvis man ønsker politiets hjælp til at håndhæve hastigheden pga. dobbelt bødetakst ved vejarbejde. Længdeafmærkning, der leder trafikken direkte ind på arbejdsområdet, skal altid fjernes uanset brug af gul afmærkning. Signalregulering Ved ibrugtagning skal følgende vurderes: 1. Om der er overensstemmelse mellem signaltider og signalgruppeplan 2. Trafikanterne ser og respekterer signalerne 3. Om signalanlægget medfører uhensigtsmæssige kødannelser eller trafikafvikling 4. Samhørende signaler skal skifte samtidigt for samme retning 4

5 Signalregulering Mulighed for brug af nedtællingsmodul. Jernbaneoverkørsler Ved vejarbejde ved jernbaneoverkørsler skal jernbaneinfrastrukturforvalteren underrettes. I bilag 10 beskrives hastighed og beskyttelsesniveau ved service af vejudstyr ved jernbaneoverkørsler. Afmærkningsmateriel I kravene er præciseret anvendelse af tavlestørrelser som anført i Tavleoversigten. Materiel skal dimensioneres for en basisvind på 24 m/s. (stormstyrke) Det er præciseret, hvor betonklodser må anvendes. 5

6 Afstand mellem to tavlesnit Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv., 29 Mindste afstand mellem to tavlesnit med færdselstavler skal være som angivet i tabel 1. HASTIGHED (KM/H) MIN. AFSTAND (M) Tabel 1. Mindste afstand mellem to tavlesnit med færdselstavler. Kilde: BEK nr. 818 af 22. juni 2017 om afmærkning af vejarbejder 30 Færdselstavler ved motorvejsbroer Ved stationært vejarbejde på motorveje skal færdselstavler opsættes mindst 100 m før og efter broer. Forbudstavler Bestemmelserne vedrørende brug af C11, C21, C22,1, C42 og C55 er udbygget bl.a. omkring arbejdsområder på motorveje. Desuden må ophørstavler monteres på arbejdskøretøjer ved kørende vejarbejde. 6

7 Piltavler og lyspile på vogne D15, D16 og lyspile må ikke påbyde til vognbaner med modkørende færdsel. Oplysningstavler E53,4 Område med fartdæmpning kan anvendes på strækninger med prioritering og signalregulering, når der aktuelt udføres vejarbejde. Reduceret til 60 x 90 cm. Brugen af E34 Nødplads er udbygget. Afmærkningsvogne Kravene er udbygget og præciseret i væsentligt omfang, og krav til afmærkningsvogne er samlet i bilag 5. Afmærkningsvogne fællesbetegnelse for tavlevogn, afspærringsvogn og TMA. Tavlevogn Afspærringsvogn Afspærringsvogn 7

8 N 44,3 Vognbanedeler N44,3 Vognbanedeler må kun anvendes mellem modkørende trafikretninger. De opsættes med højst 15 meters indbyrdes afstand. N42 Kantafmærkningsplader Størrelse Dimension h x b [cm] Antal røde linjer Anvendelse x 12,5 3 Længdeafspærring på trafikværn x 18,75 3 Længdeafspærring i oversigtsarealer* x 25 3 Længdeafspærring x 25 4 Længdeafspærring x 25 5 Begrænsningslinjer, vognbanebortfald og øvrige forsætninger Anvendelse af N42 Kantafmærkningsplader Vejtype Opstillingssted Planlægningshastighed Max. afstand Horisontalkurver under 1000 m Alle 10 m Vej uden kantlinjer km /h 15 m Langs arbejdssted km/h 30 m* Motorveje Langs arbejdssted 50 km/h 15 m Langs arbejdsområde Alle 30 m* Spærret frakørsel Alle 5 m Begrænsningslinjer 1:10 50 km/h 7,5 m Begrænsningslinjer 1:20 og 1: km/h 10 m Langs arbejdsområde mod kørebane Alle 10 m (by)* 15 m (land) Almindelige veje Langs cykelsti/fortov mod kørebane Alle 3 m* Begrænsningslinjer 1:10 50 km/h 7,5 m Begrænsningslinjer 1:20 og 1: km/h 10 m 8

9 Begrænsningslinjer 1:10 ved 50 km/h eller lavere 1:20 ved 60 km/h 1:30 ved 70 eller 80 km/h Begrænsningslinjer Længdeafspærring mellem cykelsti/fortov og arbejdsområde Længdeafspærring mellem cykelsti eller fortov og arbejdsområde etableres ved N44,1 Markeringscylinder pr. 3 m og suppleres med højt- og lavtsiddende lægter henholdsvis cm og cm over terræn. Alternativt kan anvendes tilsvarende afspærring, som forhindrer fodgængere og cyklister i uforvarende at komme ind i arbejdsområdet fx hegn. Gangbroer over udgravninger skal forsynes med rækværk 9

10 N 46 Markeringslygte Markeringslygter skal have en blinkvarighed på 0,2 sek. og have en frekvens på blink i minuttet. Lysstyrken skal være 10 candela i alle retninger Z 93 Gult blinksignal Funktionskrav Automatisk tilpasning af lysstyrken i fem trin Blinkvarighed mindst 0,2 sekund (200 ms) Blinkfrekvens Areal af lysåbning Gule blinksignaler med blænding 10

11 Z 93 Gult blinksignal Gule blinksignaler må ikke anvendes på afmærkningsvogne, spærrebomme, begrænsningslinjer m.v. tættere end stopsigtlængden på vigtigere signaler: Lyssignaler Gule blinksignaler ved højdevarsling Røde blinksignaler Afmærkning på kørebanen Afsnittet er suppleret med bestemmelser om gul og hvid kørebaneafmærkning. Gul spærrelinje må fx udføres som enkeltlinje. Højdevarsling Højdebegrænsningsportalers standere skal være sikret mod påkørsel Metalplader på højdebegrænsningsportaler skal være 10 mm tykke, 30 cm høje og 50 cm brede, og pladerne skal have malet eller reflekterende rød/hvid overflade som O45 Spærrebom. 11

12 Trafikværn På trafikveje med hastighed på 60 km/h eller højere skal trafikværn være styrkeklasse T3 (testet med 10 tons køretøj). Trafikværn skal være testet og godkendt efter DS/EN Trafikværn kortere end testlængden skal fastgøres i belægningen. Trafikværn, som beskytter personer, som arbejder manuelt helt op ad værnet, skal Være styrkeklasse T3 Have en dynamisk udbøjning Wdyn under 10 cm og Være mindst 80 cm højt Trafikværn Ved hastighedsbegrænsning på 60 km/h eller derover skal trafikværnsender og autoværnsender starte med Tilbageføring med hældning 1:16 eller fladere Dæksæt Energiabsorberende trafikværnsende Trafikværn skal forsynes med gule reflekser og N42 på eller langs værnet Der må ikke henstilles maskiner eller materialer eller foregå manuelt arbejde inden for trafikværnets arbejdsbredde. Trafikværnets udbøjning markeres langs arbejdssted med manuelt arbejde. Beskyttelsesniveauer og hastighedsdæmpende foranstaltninger Nyt kapitel 3 med bestemmelser om beskyttelsesniveauer og hastighedsdæmpende foranstaltninger. Beskyttelsesniveauer fremgår af bilag 4 i bekendtgørelsen. Beskyttelsesniveau og arbejdsprocesser fremgår af håndbogens bilag 10 (selvstændigt hæfte). 12

13 1. E53,4 og hastighedsdæmpende foranstaltninger (20 km/h og Folk på vejen) Tavle og fartdæmpere skal fjernes udenfor arbejdstid Må også bruges på strækninger i visse tilfælde Kræver ikke politiets samtykke jf. BEK 5 2. Kant- og baggrundsafmærkning Kantafmærkning eller baggrundsafmærkning kan anvendes i de fleste arbejdsprocesser og for alle vejklasser, og baggrundsafmærkning kan være placeret på arbejdskøretøjer i visse tilfælde. 3. Arbejdsfrit område 1 m. inkl. bredde af kantafmærkning (frimeteren) Ingen trafik i arbejdsfrit område heller ikke cyklister og fodgængere! Brug i stedet beskyttelsesniveau 2. 13

14 4. Beskyttelsesmodul 10) Beskyttelsesmodul: Maskine eller køretøj med en faktisk totalvægt på mindst 7 tons, som beskytter vejarbejdere mod vejtrafikken. Vægtgrænsen for beskyttelsesmodul er øget fra 1,5 tons til 7 tons, da arbejdskøretøjer på 1,5-2 tons ikke yder tilstrækkelig beskyttelse ved høje hastigheder. Ved 50 km/h er dog tilladt beskyttelsesmodul på 2 tons jf. bilag Maskinelt vejarbejde Maskinelt vejarbejde: Maskinelt vejarbejde er vejarbejde, som udføres af en person i et køretøj eller på maskine, hvor personen udelukkende er fører eller passager på en dertil indrettet plads i en maskine eller et køretøj med en faktisk totalvægt på mindst 1,5 ton og er beskyttet af maskinens karosseri. Fx vejservice og maskinel afstribning Vejarbejderen/chaufføren må ikke lejlighedsvis forlade køretøjet for at udføre manuelt vejarbejde på kørebanen. 6. Trafikværn eller påkørselsdæmper Trafikværnets udbøjningbredde skal være arbejdsfrit område, og udbøjningsbredden bør markeres langs arbejdsstedet med en tydelig og holdbar markering. 14

15 7. Sekundært trafikværn Sekundært trafikværn er supplerende trafikværn, som anvendes bag det primære trafikværn til beskyttelse af vejarbejdere langs arbejdsstedet indenfor det primære trafikværns dynamiske arbejdsbredde. 8. Spærring af hele vejen eller en hel vejside på veje med midterrabat Fx overledning eller spærring med omkørsel Beskyttelsesniveauer Definition af beskyttelsesniveau: Graduerede niveauer med egnede sikkerhedsforanstaltninger for vejarbejdere mod vejtrafikken. 15

16 Eksempler på beskyttelsesniveauer, vejklasser, arbejdsprocesser og hastighed Myndighed: Vejmyndighed og politi Ansvar: Entreprenør (arbejdsgiveren) + bygherreansvar Hastighed + beskyttelsesniveau = sikkerhedsforanstaltninger Myndighed: Arbejdstilsynet Reflekstøj Reflekstøjets afmærkningsklasse fremgår af piktogrammet (vaskemærket). Klasse 1, hvis den omgivende trafik kører ca. 30 km/h eller derunder Klasse 2, hvis den omgivende trafik kører ca km/h Klasse 3, hvis den omgivende trafik kører over ca. 60 km/h Klassen øges ved forværrende forhold fx: Dårlige kørselsforhold/sigtbarhed for føreren på grund af sne, isslag, mørke, stærkt modlys, tåge, regn eller mangel på gadebelysning Tæt trafik Asfaltarbejde på smalle veje Eksempel på beskyttelsesniveau 1+2 og 50 km/h. På smalle veje er der ikke plads til en frimeter derfor lav hastighed og fartdæmpende foranstaltninger. Ved kørebaner smallere end 5,50 m, bør vejen spærres. 16

17 Asfaltarbejde på smalle veje 17