A. Bøg springer ud. 88

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A. Bøg springer ud. 88"

Transkript

1 A. Bøg springer ud. 88

2 B. Bøg springer ud. Knopskællene falder af, mens bladene folder sig ud. 7.Træer og buske Træer er de største levende væsener på Jorden. Deres ældste dele findes i veddet. Hvert år lægges en ny ring af celler til veddet. Derved dannes årringe; man kan tælle dem nederst i stammen og derved finde træets nøjagtige alder (fig. C). Veddet er dækket med bark, der mest består af kork, ligesom propper. Kork forhindrer fordampning, og derfor kan træer tåle tørke i lang tid. Ved og bark adskilles af et vækstlag, der danner nyt ved indad og ny bark udad (fig. C). Når træer vokser i tykkelse, sprænges den gamle bark. Derfor er barken furet, revnet eller skællet hos de fleste træer. Inde i knopperne ligger grene, blade og blomster klar til at folde sig ud ved forårets løvspring. Cellerne er ganske små, men om foråret springer de hurtigt ud ved at cellerne fyldes med vand og bliver flere gange større. Om vinteren er knopperne dækket af knopskæl, der falder af ved løvspring. Knopperne dannes om sommeren, så de er klar til næste år (fig. B). Rødderne grener sig meget, og tusinder af fine rødder fra et enkelt træ gennemvæver jorden. På et stormfældet træ ses roden som en skive, faktisk holder træet balancen som en lysestage, der står på en bred og tung fod (fig. D). Danmark ligger i de løvfældende træers område. Det betyder, at hele landet ville være dækket med løvskov, hvis ikke vi havde ryddet skov for at kunne bo og drive landbrug. Så snart åbent land ligger udyrket hen, begynder træer og buske at skyde op fra frø, der er kommet med vind og dyr. C. Træstammens bygning D. Stormfældet bøg. Roden danner en skive, som den står på, ligesom lyset i stagen står på en bred fod. 7. træer og buske 89

3 A. Fritstående eg breder sin krone ud til alle sider. B. Den hule eg ved Boller Slot ved Horsens er ca. 600 år gammel og kan rumme 10 personer. C. Kongeegen er Danmarks ældste træ. Den står i Jægerspris Nordskov og er år gammel. Almindelig Eg (Quercus robur) En gang var egetræet det vigtigste skovtræ i Danmark, og store egeskove var almindelige. En skovtur for år siden ville være en helt anden oplevelse end nu, for der var vid udsigt under trækronerne, de var nemlig bidt af så højt som en ko eller en hest kunne nå. Dyrene græssede i skoven under opsyn af en hyrde, og de åd også de unge grene. Små og unge træer var sjældne, for kreaturerne åd opvæksten. Store svineflokke fandt deres føde i skoven, og jorden var gennnemrodet af deres tryner. Eg og bøg bærer kun frugt i store mængder med flere års mellemrum, de såkaldte oldenår. Svinene åd sig fede i egens agern og bøgens bog. De år smagte svinene særligt godt. Egetræ er skovens bedste træ, for veddet er solidt og holdbart. Nogle af landsbykirkerne har stadigvæk det oprindelige egetømmer til at bære taget; det har altså kunnet holde i år. Bindingsværk i huse og gårde fra holder stadig (fig. H). Det samme gælder møbler af egetræ. En vældig mængde gik til skibsbygning, f.eks. brugte flåden 2000 egetræer til et linieskib (fig. J), 1200 til en fregat og 1000 til et mindre handelsskib. Det sled hårdt på egeskovene. Da englænderne erobrede den danske flåde i 1807, skulle der bygges mange nye skibe, men der manglede egetræer. Kongen gav ordre til, at der skulle plantes egetræer mange steder. Nogle af dem fik toppen hugget af, så grene kunne overtage dens plads ved at vokse krumt. Derved fik man krumt træ, der egnede sig godt til buet skibstømmer. Egene blev klar til hugst Men da var man for længst gået over til at bygge skibe af stål. Det store forbrug af træ og husdyrenes fortæring af opvæksten var mere end Danmarks skove kunne holde til. Omkring 1800 var kun 4% af landet dækket med skov (nu 12%). Regeringen måtte gribe ind, og i 1805 blev det forbudt at holde husdyr i skovene, og alle skove skulle indhegnes med jordvolde eller stendiger, for så kunne ingen tage noget af skovens areal, uden at det kunne ses. Det blev forbudt at rydde en skov. Desuden satte regeringen skovplantning i gang og sørgede for god uddannelse af skovens folk, så de kunne passe skoven på bedste måde. Det lykkedes, og man kan se det på skovkort, der viser, at en del skovarealer er plantet F.eks. er år gammel egeskov rigtigt god til hugst nu. Egeskoven dækker kun 8% eller 430 km 2 af skovarealet. Noget af det egetømmer, der bruges i nutidens Danmark, kommer fra andre lande. Nogle steder står der egetræer, der er mere end 500 år gamle, f.eks. Kongeegen i Jægerspris, der anslås til 90

4 år (fig. C). Den er hul, så den virkelige alder kan ikke måles. I Boller Slotspark ved Horsens står en eg fra 1400-tallet, den vokser og har det godt (fig. B). Hvis et egetræ står frit, bliver stammen lav, kronen bred og grenene krogede og tykke (fig. A). Står egetræer i en bevoksning, får de nederste grene så meget skygge fra oven, så at de dør og falder af. Stammerne bliver høje og gode til planker. Egetræet har en tyk og furet bark, der mest består af kork. Her sidder mos og alger, insekter og edderkopper kravler på den, lægger æg i revnerne og jager hinanden. Spætmejser, træløbere og spætter færdes der også, og de æder af smådyrene. Barken er fuld af garvesyre. Tidligere brugtes den af garverier til garvning af skind. Egen springer ud 8-14 dage senere end bøg, altså sidst i maj. Bladene (fig. E) angribes af flere hundrede forskellige insekter, men det kan egetræet holde til. Det er næsten umuligt at finde et blad uden spor af dyr (fig. F). I alt lever ca. 800 insektarter på eg, nogle af dem er rovdyr, der jager de øvrige insekter. Blomstringen sker sidst i maj. Hanblomsterne (fig. D) producerer meget pollen, som vinden fører til hunblomsternes støvfang. Eg har vindbestøvning. Egen sætter ikke blomster, før den er år. Frugterne kaldes agern, det er nødder, hvilket betyder en frugt med ét frø inde i en skal (fig. G). Frøet har en stor mængde oplagsnæring, der giver føde til egern, mus, grævling, spætter, ringduer og flere andre. Nogle dyr laver forråd af agern, f.eks. mus, der gemmer dem i jorden. Hvis musen dør, spirer forrådet, og en hel klynge ege vokser op samme sted. Egeskoven tillader meget af lyset at nå skovbunden. Derfor er der mange arter af urter og buske under egetræerne, og dyrelivet er rigt på den næringsrige jordbund, men ikke på den næringsfattige. D. Eg der lige er sprunget ud. Hanblomsterne sidder i hængende rakler. E. Skud med de karakteristiske egeblade. F. Galhveps (øverst, forstørret) og dens galle, hvori den udvikler sig fra æg til voksen. Galler kan bruges til blæk. Gallen lidt under naturlig størrelse. G. Agern H. Bindingsværk af eg i pakhus. Horsens tallet. J. Danmarks sidste linieskib, Dannebrog, blev bygget af 2000 egestammer i (Reproduceret fra O. Crumlin Pedersen: Træskibet 1968). 7. træer og buske 91

5 A. 100 årige bøge giver læ og skygge til opvækst af nye bøgetræer, der dækker skovbunden. B. Musebøg er dannet ved at et forråd af bøgefrø er spiret, efter ejerens død. Stammerne vokser sammen. Bøg (Fagus silvatica) Bøg er vort vigtigste løvtræ. Dets udspring er et højtelsket forårstegn (fig. A, s. 88). Det plejer at ske i de første 10 dage af maj. Dog er der nogle bøge, der springer tidligere ud. Endnu et forårstegn er knyttet til bøgeskoven. Det er anemonerne, der dækker skovbunden som et hvidt tæppe. Nogle dage inden udspring skifter bøgeskoven farve, for knopperne strækker sig. De slanke knopper indeholder anlæg til skud med blade, de tykke indeholder blomsterne. Snart kommer bladene ud, de er lysegrønne og foldede, men bliver snart flade. Knopskællene, der beskyttede det nye skud mod udtørring, falder af og dækker skovbunden (fig. B, s. 89). Hvor knopskællene sad, dannes der et ringformet ar. Det holder sig i flere år, og ved at tælle arrene kan man se, hvor mange gange grenen er sprunget ud. Ofte sker det to gange om året, anden gang sker det omkring Skt. Hans. Bladene på en gren sidder, så de tilsammen danner en flade, der kaster skygge. De danner en bladmosaik (fig. D). Få træer kan vokse op i bøgens skygge, og på den måde holder den konkurrenter ude. Bøg blomster først, når den er år gammel. Hanblomsternes pollen blæser med vinden over på hunblomsternes støvfang. Frugten udvikler sig i et pigget, hårdt hylster, hvor de to frø er godt beskyttet (fig. C). Ved modning bøjes 4 klapper bagud, og frøene (bog) falder ned på jorden. Mange fugle og pattedyr æder bog i store mængder, f.eks. egern, mus, spætmejse, skovdue, bogfinke, gråand, krage og råge. Mus og egern laver forråd i jorden. Hvis dyrene dør, spirer en bunke frø samtidigt, og vokser de op og bliver store, kommer der en bøg med 5 eller 10 stammer. De vokser nemlig ind i hinanden. Sådan en bøg kaldes en musebøg (fig. B). Frøet spirer i det tidlige forår. Det sprænger skallen og folder to tykke kimblade ud (fig. F). De indeholder næring til den nye plante, så den kan lave en rod og danne løvblade. Kimbladene smager godt i salat. Nyudsprungne bøgeblade smager også godt, de skal spises direkte fra træet. Bøgetræer bliver tykke og får en bred krone, hvis de står frit. De kan blive år. Når bøgetræerne står tæt, konkurrerer de om lyset. Stammerne bliver høje og slanke, og kronen sidder højt (fig. A). Bøgen kan blive 40 meter høj, de fleste træer er m. Når en bøgebevoksning startes op, sår man mange frø. Efterhånden som træerne vokser op, udtynder man ved at fælde et antal bøge. Det gøres med års mellemrum. Der skal hele tiden være det antal bøge, som passer til konkur- 92

6 rencen. Er der for mange bøge, bliver de for tynde, og det enkelte træ producerer for lidt ved. Sådan er vore bøgeskove lavet. Da man startede en bøgebevoksning omkring 1890, var det meningen, at den skulle fældes efter år. Men mange bøgebevoksninger er ældre, for der fældes ikke mange bøge i dag, da priserne på træ er for lave. Det lønner sig at kigge på de enkelte bøgetræer. De er forskellige, f.eks. er skovbrynets bøgetræer fritvoksende ud mod det åbne land og har grene næsten ned til jorden. Ind mod skoven har de kun krone i toppen. På dårlig jord ser bøgene ringe ud, de vokser langsomt, og mange er skæve. Om efteråret falder bladene og danner et tykt brunt tæppe (fig. E). Graver man ned i det, kan man se, at det nye lag blade ligger oven på bladene fra sidste og forrige år. De er klistret sammen af svampe, der er ved at omsætte dem til jord. Hvis omsætningen af blade er langsom, så er jorden dårlig, og der dannes mor-jord. Er omsætningen hurtig, er jorden så god, at der kan leve regnorme i den, altså muldjord. Bøg bruges meget til møbler, for den splintrer ikke, men holder sig glat. Farven er lys, næsten hvid, med brune streger. Stregerne kaldes marvstråler, de indeholder vinterforråd. Det ses tydeligt på parketgulve af bøg. Før plastic blev almindeligt brugte man bøg til ispinde, for så fik man ikke splinter i tungen. Grydeskeer, skafter på værktøj, træsko og legetøj blev lavet af bøg. Det samme gjaldt landbrugsredskaber. Jernbanens skinner lå på sveller af bøgetræ, nu er de af beton. Smørret blev eksporteret til England i dritler (tønder) af bøgetræ. Der står mere bøg i skovene, end der er brug for. Men skovene bliver stående på roden til der engang bliver bedre tider. Folk med pejs er stadig væk glade for bøg, for den giver det bedste brænde. C. Bøgefrø (bog) i deres firdelte, piggede hylster. Det åbner sig, så dyrene kan få fat i frøene. D. Bladmosaik af bøg. Bladene sidder i et plan og danner tilsammen en flade, der kaster stærk skygge. F. Kimbladene hos bøg er tykke, næringsrige og velsmagende. Knoppen sidder mellem de to kimblade. E. Efterårsfarver. Bladene bliver først gule, så brune, inden de falder af. 7. træer og buske 93

7 A. Birkeskoven er lys og åben. Mange urter og andre træer vokser på skovbunden. Birk (Betula pubescens, dunbirk, og B. pendula, vortebirk) Der er to birkearter i Danmark, dunbirken med oprette grene, og fine hår på de yngste grene (fig. D), og vortebirken med hængende grene og små harpiksvorter på de unge grene (fig. B). Dunbirken er ofte befængt med en svamp, der tvinger træet til at lave heksekoste af tætsiddende grene, de ligner skadereder. Det to arter ligner hinanden meget og behandles under et. Barken er gyldenbrun på de helt unge birketræer, hos de lidt ældre er den hvid, og hos de gamle træer er der skorpede partier. Den hvide bark kan pilles fra hinanden i papirtynde gennemsigtige lag. Mellem lagene er der luft, og det gør barken hvid. Lyset reflekteres fra lagfladerne og kastes tilbage i alle mulige retninger, og resultatet er hvidt lys. Birkebark bruges i taget på de huse, der er tækket med græstørv, idet man først lægger den vandtætte bark og derpå tørven. Sådanne tage er brugt i Norge i århundreder. Man kan lave spande og æsker af birkebark, de fremstilles endnu i Rusland. Når kornet var ved at slippe op, kunne man putte knust birkebark i melet, men det gjorde man kun, når sulten truede. Omkring 1. maj springer birken ud. Der skal bruges meget vand til at folde blade og blomster ud, og vandet indeholder sukker som næring til cellerne. Borer man et hul i stammen og sætter et rør i det, kan man aftappe den søde saft. Den kan gæres til birkevin eller koges med humle og malt 94 til birkeøl. De store stammer giver liter saft i døgnet, og ca. 50 liter på nogle dage. Der er stadig folk, der tapper birkesaft. Man skal ikke tappe træet så meget, at det skader løvspringet. Der er mange unge grene, de er tynde og smidige. De blev brugt til fejekoste og solgt på markederne i byerne. Børn blev pisket med birkeris både hjemme og i skolen. Lærerne mente, at børn lærte mest, når de blev riset. Veddet er lyst og let at forarbejde. Det skæres i tynde flager, der limes sammen til krydsfiner; det er både stærkt og let og blev derfor blandt andet anvendt til svævefly. Birketræ er også godt til møbler, vognhjul, slæder og redskaber. Et særligt kostbart produkt er masret birketræ, der dannes i en knude på stammen, hvor mængder af kviste vokser ud. Det skinner og har et rigt farvespil. Det bruges til indlagt træ i møbler, knivskafter, æsker og andre genstande, hvor særligt smukt træ værdsættes. Birk blomstrer samtidigt med løvspringet. Pollenet er slemt for allergikere, fig. B. Det produceres i mængder af hanblomsterne og føres med vinden til hunblomsterne. Frugterne er små nødder med to vinger, som vinden tager i. fog- C. Frøene spredes vidt omkring og lægger sig overalt. Det er ikke usædvanligt, at birketræer vokser i en tagrende, på en forfalden mur eller i en grenvinkel på et andet træ.

8 B. Hunrakler (hvide pile) og hanrakler på vortebirk i udspring. D. Dunbirk har oprette grene med fine hår. rakle ved at tabe frø frø tændstik C. Birkefrø har vinger. De spredes med vinden. E. Birkebark er hvid og skaller i tynde flager. 7. træer og buske 95

9 Hassel (Corylus avellana) En hasselnød indeholder nøddekernen, der er et frø. Hvis man vil have det til at spire, lægger man hele nødden i en urtepotte, og så skal frøet nok selv sprænge sig vej gennem den hårde skal ved at fylde kimens celler med vand. Nøddekernen indeholder olie. Hvis man flækker en kerne og holder den på spidsen af en nål, kan man antænde den (fig. A). Flammen er lille, men brænder længe. Man kan virkeligt tale om nødbelysning. A. Flammen fra en hasselnød belyser pigen. B. Hasselbusken blomstrer om vinteren. Hanraklerne svinger i vinden og udsender pollen. Hasselbusken indvandrede kort efter istiden for ca år siden. Den tids stenalderfolk havde ikke landbrug, men levede af jagt, fiskeri og hvad de ellers kunne finde af bær og frugter. Hasselnødder var de eneste frugter, der kunne gemmes vinteren over, og i stenalderens vinterbopladser er der hele lag af nøddeskaller. Folk har overlevet vinteren på dem. Lignende lag findes også på senere bopladser, f.eks. i Hedeby fra vikingetiden. Indtil for ca. 100 år siden samlede folk nødder i oktober og gemte dem til vinterforråd. For fattigfolk var de livsnødvendige. Ifølge Christian den Femtes danske lov fra 1683 måtte enhver spise så mange nødder på anden mands jord som han kunne. Senere måtte man også tage så mange nødder med, som man kunne have i sin hue eller handske. Bønderne fik ordre til at plante hasselbuske i hegnene. Folk med haver plantede nøddehegn. Hasselbusken blomstrer om vinteren, længe før den springer ud (fig. B). Hanblomsterne er lange, gule rakler, der bevæger sig for den mindste vind og sender gule skyer af pollen af sted (fig. B, D). Hunblomsterne ser ikke ud af meget, det er bare nogle få røde støvfang, der rager ud af en knop (fig. D). Nøddebusken kan ikke befrugte sig selv, pollenet må hen til en anden busk. 96 I løbet af sommeren vokser nødderne, men man ser dem kun, hvis man leder. De sidder bag grønne haser og modner (fig. C). I oktober er de modne, og man plukker både haser og nødder. Venter man for længe, falder nødderne til jorden, hvor mus, egern, pindsvin, grævlinger, spætter og mange andre æder dem, fig. F. Hunde kan få smag for nødder, og så æder de sig mætte i dem. Indsamlede nødder skal tørres, ellers mugner de. De opbevares godt i et hængende net eller strømpe. Man kan knække nødder ved at presse et knivsblad ind i spidsen ved de to ar efter støvfangene, så spalter skaller sig i to (fig. E). Sådan åbner egernet nødden med sine skarpe fortænder. Så store tænder har mus ikke, de må gnave et hul i spidsen (fig. F). Spætten flyver op i et træ og anbringer nødden i en barkrevne. Så hugger den hul på nødden. Sommetider er der tvillinger i nødden. Til andre tider er skallen tom, og et lille sort hul fortæller, at nøddesnudebillen har udviklet sig inde i nødden og ædt den. Nøddebusken eller hasselbusken er hurtigt voksende. Hvis man klipper den ned, skyder den fra roden, og skuddene kan blive 2 meter lange i løbet af sommeren. Bladene er dobbelt savtakkede og

10 D. Hanrakler, både åbne og ikke udsprungne. Hunblomsternes støvfang er røde (hvid pil). C. Hasselgren med dobbelt savtakkede blade og nødder, der modner i deres haser. Øverst ses hanrakler, der er klar til udspring næste vinter. Nederst ses en nød i sin hase. har mange hår. I spidsen af grenene fra i år sidder der mange kirtelhår, de ligner knappenåle, og hovedet er klæbrigt. Hassel findes næsten overalt i Danmark, hvor jorden ikke er rent sand. Den gror i skovhegn og langs skovveje og danner underskov i egeskove. Hasselkæppe er meget smidige. De blev brugt som tøndebånd, der holder tøndestaverne sammen. Tønder var fortidens vigtigste beholdere, de blev brugt til vand, vin, øl, smør, saltkød, sild, sukker, tobak, tjære og meget andet. Så der var brug for mange tøndebånd. Stavene i tønden var ofte af bøg, der ikke giver afsmag. Tykke hasselkæppe blev brugt til hammer- og økseskafter og mange andre redskaber. Fiskerne lavede ringe af hasselkæppe til at holde ruserne åbne. Hasselpinde blev brugt som en slags søm, der holdt to stykker træ sammen. Børn og soldater blev pryglet med hasselkæppe. Der var tusindvis af anvendelser for hassel. Historien viser, hvor snilde fortidens mennesker var. De kunne udnytte alt, og det var nødvendigt, for de fleste havde ingen penge. E. Til venstre en hasselnød, Blomsterresterne ses øverst på skallen. Til højre: Nøddekerne med nettet af ledningsstrenge, der har tilført næring til dem. F. En mus har lavet forråd af nødder. Nogle af nødderne er ædt ved at musen har gnavet hul på dem. 7. træer og buske 97

11 Ask (Fraxinus exelcior) Asketræet er op til 40 meter højt. I skov står det med rank stamme, men står det alene, grener det sig som et egetræ. Det har sorte knopper, og de sidder overfor hinanden (modsat), ned ad grenen, fig. B, C. Det er et godt kendetegn for ask. Da knopperne sidder modsat, kommer bladene og sidegrenene også til det. Løvet er fint, lyset trænger ned til jorden, så der kan gro urter og mindre træer i en askeskov. Asken springer sent ud, ligesom eg, omkring 1. juni er udspringet færdigt. Blomsterne springer ud før bladene, fig. A, B. Et asketræ kan enten være rent hanligt eller rent hunligt. Det kan også bære både han- og hunblomster. Blomsterne kan også være tvekønnede. Nogle træer har tvekønsblomster og hankøns- og/eller hunkønsblomster samtidigt. Ask har alle muligheder, og det er absolut unormalt. Vindbestøvning. Frugterne modner langsomt, først den følgende vinter falder de af træet, fig. C. Frugten er en nød, der sidder midt i en stor vinge; ask har altså vindspredning, fig. G.. Hantræer producerer mest ved, da de ikke skal bruge en masse energi på at lave frugter. Derfor får hantræerne lov til at stå, når skovvæsenet udtynder en askeskov. Ask foretrækker god muld, gerne fugtig. Den står ofte i kilder, men stillestående vand vil den ikke have. Den er plantet i nærheden af de fleste gamle gårde, fordi træet er så anvendeligt. Hvis en ask stod i et stengærde, kunne man tvinge de nederste sidegrene til at gro langs gærdets overkant. De nye grene ville så vokse lodret op eller være lidt krummede for neden, fig. H. Sådan fik man lige skafter til skovle, spader, river, vognstænger osv. Ask var og er et højt værdsat træ, fordi veddet er stærkt og sejt. Det bruges til parketgulve og møbler, til bygningstømmer og landbrugsredskaber, fig. E, F. Bødkere lavede tønder af det, karetmagere byggede kareter og andre hestevogne af det. Tennisketsjere, golfkøller og ski blev også lavet af ask. Asken kunne bruges til medicin, eller kloge koner kunne trylle en sygdom over i det fra en patient. Når en ask blev plantet nær en gård, fungerede det som lyntræ, altså som lynafleder. Lynet slår ofte ned i det, der rager højst op, så skikken har nok været nyttig. De gamle gårde var stråtækte overalt i landet og alle frygtede ildebrand. Der er mange historier om asketræer, der har fået tryllet gårdens brand over i sig, det vil sige, at træet beskyttede gården mod brand, så længe som træet stod uskadt. I nogle af historierne berettes det, at gården brændte lige efter at brandtræ var blevet fældet. Det var en slags forsikring, da forsikringsselskaber ikke eksisterede. Men en brandforsikring er bedre. A. Hanblomster har mængder af støvdragere. Bestøvningen sker ved hjælp af vinden, der fører pollenet til hunblomsternes støvfang. 98 B. Ask har sorte knopper. Endeknoppen er ved at blive grøn, for den skal til at skyde. Til højre er blomsterne ved at komme ud af knoppen.

12 frugtstand C. Askegren. Hvert blad er delt op i 7-9 småblade. Hver af knopperne på denne gren udsender et skud med flere blade. Endeknoppen øverst danner et skud, der forlænger grenen. Øverst: Frugtstand. E. Snit gennem stamme. Der er tegnet skafter ind i stammen, så man kan se, hvordan årringene går i de enkelte skafttyper. Hvor årringene går ubrudt fra den ene ende til den anden, bliver skaftet stærkest. F. Skovlens skaft er lavet omhyggeligt af udvalgt asketræ. G. Frugten hos ask er en nød, der sidder på en snoet vinge. Frøet ses i snittet til venstre. Den spredes med vinden. D. Asketræerne dør i stort antal i disse år af en smitsom sygdom. I 2010 blev det rigtigt slemt. Bladene visner, og de nye skud bliver mørke og skrumper ind. Det er en katastrofe. H. Sådan fik man asketræ til at lave gode skafter. Træet står i et stengærde, og sidegrenene tynges ned af sten. De kommer til at ligge vandret, og så sender de lodrette skud op. Set på Bogø i Lillebælt. 7. træer og buske 99

13 Lind (Tilia) To arter af Lind vokser i Danmark: Småbladet lind (Tilia cordata) og Storbladet lind (T. platyphyllos). Park Lind (T. vulgaris) er en krydsning mellem de to, den sætter ikke modne frø. Det er den, som bruges til de store lindealléer ved slotte og herregårde. Allétræerne er ofte år gamle. Faktisk er lind i stand til at skyde fra roden, når modertræet fældes, så en rigtigt gammel lind kan have stået der i tusind år. Lindebladet minder om et lidt skævt hjerte med fine takker i randen. Et lindetræ har samme form, og det ses tydeligt om vinteren. Linden blomstrer i juli som det seneste af skovtræerne. Blomsterne er hvidgule og meget talrige. Man kan mærke deres tunge duft på lang afstand, og man kan høre dem. Træets krone er fyldt med summende bier og humlebier, der henter nektar og pollen i stor stil, samtidigt med at de bestøver blomsterne. Lindehonning er en speciel og meget værdsat honning. Desværre er der flere år imellem de gode honningår i Danmark, men i det varmere Tyskland høster man lindehonning hvert år. 4-9 nødder sidder på en stilk, der går ud fra midten af et blad. Det virker som faldskærm, når det sammen med frugterne blæser bort fra træet af vinden. Småbladet lind er den oprindelige lind i Danmark. Den indvandrede for 9500 år siden, og den blev et vigtigt skovtræ. Barken indeholder basttaver af så god kvalitet, at de kan bruges til tove, reb, snore og bånd. Skibene brugte tove af lindebast, og det har medvirket til at gøre linden sjælden i skovene. Veddet er let og holdbart, og det ændrer næsten ikke størrelse, når det bliver fugtigt. I 1800-tallet lavede man træben af det til de soldater, som havde mistet et ben i krigene og Lindetræ bruges af billedskærere, til modeller, som blindtræ (dvs. usynligt) under finerplader i borde, musikinstrumenter med mere. Trækul af lindeved er det bedste tegnekul. Om sommeren kan der være mange bladlus, og deres søde ekskrementer dækker bladene og drypper ned. Hvis en bil parkerer under sådan et træ, bliver det overtrukket med sukker. Det er meget svært at få det af igen. A. Linden blomstrer i juli. Hver blomsterstand hænger ned fra en vinge. B. Lindeblomsterne har kronblade, mange støvdragere og frugtknude med griffel og støvfang. C. Lindeblomsterne bestøves af en honningbi. Man kan høre deres summelyd langt væk fra træet. Humlebier og andre insekter kommer også i stort tal. 100

14 G. Lindebladet er hjerteformet, ofte lidt skævt. Randen er savtakket. D. Lindetræer plantes ofte på gårdspladser. De bliver store og kan leve i mindst 300 år. E. Lindefrugter hænger fra vingen, som vinden tager i. Når det stormer, kan frugterne transporteres langt. F. Lindealle. Den blev plantet på herregården Moesgård ved Århus for år siden. Den har været skåret ned til 5 meters højde, for der er en knude på stammen så højt oppe. For nogle år siden blev den skåret ned til 12 meters højde, og i den højde sker den nuværende grening. Lindealleer skal vedligeholdes, ellers gror træerne helt ind i hinanden. Denne lindealle pryder Moesgård arkæologiske museum. 7. træer og buske 101

15 Rød-el (Alnus glutinosa) Rød-el er nem at kende, for stammen løber lige op gennem kronen som hos et grantræ, kun gamle træer har en krone af krogede grene. Den er også nem at kende på voksestedet, for den står med rødderne i vand ved søer, vandløb og i moser. Den vil have vand i bevægelse, ofte ser man rødderne nede i vandet, de har store knolde med bakterier indeni. Bakterierne tager luftformigt kvælstof, der er opløst i vandet, og laver det til protein. El har altså ikke behov for kvælstofgødning. Når ellens blade falder om efteråret, er de grønne og fulde af proteiner, for dem er der så let adgang til, så at elletræet ikke behøver at spare på dem, i modsætning til andre løvfældende træer. Mange blade ender i vandet som et næringsrigt måltid for vandets insekter og andre dyr. Blomstringen sker i marts-april, længe for løvspringet i maj. Hanblomsterne sidder i lange rakler, som danner meget pollen til irritation for allergikere. Hunblomsterne sidder i små rakler og vindbestøves. I løbet af sommeren vokser de og bliver store og grønne. Næste år åbner de sig, og frøene kommer ud. De tomme hunrakler bliver siddende på træet, fig. C; de ligner små sorte kogler. Frøene kan flyde, og vandet fører dem ind på bredderne, hvor de kan spire. Frøene har altså vandspredning. Veddet er lyst, men når det fældes, bliver det stærkt rødt. Deraf kommer navnet rød-el. Det er blevet anvendt på rigtigt mange måder, og bruges stadigvæk. Røgede sild er gyldne og dufter godt; det skyldes, at de røges over en ild af rød-el. Når el antændes og brænder under jord, forkulles det til trækul, der er særligt godt til fabrikation af krudt. Før i tiden plantede man træet i store mængder til krudtfabrikation. Trækullet kan rense vand, øl og spiritus for ildesmagende stoffer. Pulveriseret trækul kan bruges til tryksværte. Elletræ er næsten uforgængeligt under vand. Store tunge bygninger som Amalienborg og mange af husene omkring slottet er opført på lavtliggende, fugtig bund. For at forhindre dem i at synke og revne opførtes de på et underlag af lodrette trækstammer, der blev hamret 8-10 meter ned til fast bund, det kaldes pilotering. Hertil er elletræ særligt egnet, for stammerne er lige og rådner ikke. Men også fyr og eg kan bruges. København fik allerede omkring 1500 rent vand fra Søerne gennem vandrør af ellestammer, der blev gennemboret på langs og føjet sammen. Når man graver i de gamle bydele, støder man undertiden på disse ældgamle vandrør. Elletræ er let, og det revner eller splintrer ikke. Derfor var det anset for det bedste til træsko. De var også de dyreste, og præsten og andre fornemme folk kunne have søndagstræsko af el. Træet blev brugt til tømmer under tage, gærder, landbrugsredskaber, geværkolber, sadler, hjuleger, møbler osv. De gamle kendte træernes egenskaber og vidste at vælge de bedste til de mange ting af træ i enhver husholdning, værksted og bondegård. A. Elletræer. Deres stamme går lige igennem fra jord til top. Andre træer deler sig til en krone i toppen. 102

16 B. Elle hanrakler består af mængder af blomster, der udsender skyer af pollen. C. Hunblomsterne vokser ud til noget, der ligner kogler. Disse har siddet 3 år på træet. De har spredt deres frø og vil snart falde af. D. Elleblade kendes på indskæringen i bladspidsen. Ikke alle blade har den, men de fleste. E. Ellesump. Her står træerne med rødderne i vand. Der er mange arter af urter under træerne. Hvis træerne fældes, vokser der et nyt træ op fra stubben. Ulfshale skov, Møn. 7. træer og buske 103

17 Skovæble og kulturæble (Malus sylvestris og M. x domestica) Der findes mange sorter af æbler: Cox orange, Skovfoged, Ingrid Marie, Ananas, Guldborg, Gravenstener, Grannie Smith og hundreder andre. Sorten Ingrid Marie opstod af et frø fra et æbleskrog, der var smidt i haven hos en lærer på Fyn. I 1915 bar det frugt for første gang, æblerne var smukt røde og velsmagende. Det var en ny sort, og læreren kaldte den Ingrid Marie efter sin afdøde datter. En gartner fik lov til at skære kviste af træet og pode dem på andre æbletræer. Ved podning skærer man kvisten skråt af, og det samme gør man på en gren på æbletræet (fig. C). De to snit sættes mod hinanden, forsegles med podevoks og forbindes med en bred bastsnor. Der sker en sammenvoksning, og efter nogen tid fjernes forbindingen. Podekvisten udvikler sig til træets top, mens podetræet (grundstammen) danner stamme og rod. Ingrid Marie er podet på flere hundrede tusinde stammer og æblet er stadigvæk populært. Podning er arbejdskrævende og bruges til formering af alle æblesorter, samt flere andre frugttræsorter. Hvorfor sår man ikke frøene? Hvert frø er blevet til, ved at en sædcelle fra et æbletræ har befrugtet en ægcelle på et andet æbletræ. På den måde bliver frøene forskellige ligesom børnene i en søskendeflok. Når man poder Ingrid Marie på et andet æbletræ, er man sikker på, at æblet har nøjagtigt de samme arvelige egenskaber. A. Æbletræ med to æblesorter podet på samme grundstamme. Den ene springer ud før den anden så halvdelen af kronen fyldes med blomster. 104 B. Bi henter nektar i æbleblomst og får pollen på sig. Nye æblesorter opstår ved, at man krydser sorter, sår frøene og lader dem vokse så længe, at de bærer frugt. Derpå sammenligner man æblerne; de har nye kombinationer af generne og er derfor forskellige fra hinanden og fra andre æbler. Men man skal være heldig for at få en ny sort, der er bedre end de eksisterende. Danmarks vilde æbletræ, skovæble, Malus sylvatica findes af og til i skovene. Det er et lille træ eller busk, op til 5 m højt. Æblerne er små og sure. Blade, knopper og unge grene mangler hår. De dyrkede æblesorter stammer fra æbletræet Malus x domestica. Det har behårede eller filtede blade, knopper og unge grene. Som regel er det dette æble, der gror vildt, ofte langs veje, hvor folk har smidt æbleskrog med frø (kerner). Man kan pode Malus x domestica på skovæble. Når æbletræerne blomstrer sidst i maj, er hele træet dækket med hvide blomster i 1-2 uger (fig. A, D). Blomsterne er tvekønnede og skal bestøves med pollen fra en anden sort, ellers kommer der ingen æbler. Det er altså forkert kun at have én sort i haven, man skal have mindst to, og sælgeren skal vide, om de kan bestøve hinanden. Bier, humlebier, enlige bier og svirrefluer udfører bestøvningen (fig. B). Æblet er et af naturens undere. Frøene skal spredes, det sker ved at dyr og mennesker tager æblet til et andet sted, æder frugtkødet og kaster skroget med frøene væk. Det hedder dyrespredning.

18 D. Æbleblomsten består af 5 bægerblade, 5 kronblade, mange støvdragere og 4 grifler med støvfang. Efter bestøvningen kaster blomsten kronbladene og vokser op til et æble. I spidsen af æblet ses bægerbladene og griflerne som mørke rester, fig. E. C. Podning af podeskvist på grundstamme. De to skal være lige tykke, så vækstlagene under barken kommer til at røre hinanden. Så kan de vokse sammen. E. Modent æble med blomsterrest for oven. Æblet bliver stærkt farvet og duftende ved modning, for nu skal det tiltrække dyr og fugle, der æder det, hvorefter de kaster skroget med frøene væk. 7. træer og buske 105

19 A. Blomstrende hyldebusk 3. juli. Skærmene vender opad. B. Gammel hyldebusk. Grenene danner en troldeskov, og stammen har tyk, furet bark, beklædt med laver. Hyld (Sambucus niger) Omkring Skt. Hans blomstrer hylden med store, hvide skærme, fig. A, E, F. De dufter sødt, og mange insekter kommer for at hente pollen og nektar, hvorved de bestøver den. Skærmene kan lægges i vand, så man får hyldeblomstdrik. Man kan dyppe skærme i pandekagedej, friturestege dem og spise dem med nyslynget honning. Skærmene kan tørres og siden bruges til duftende hyldete. I august er hyldebærrene modne, fig. C. Det er stenfrugter med tre sten, der hver indeholder et frø. Hyldebærsaft kan koges af bærrene, den kan bruges til den sort-røde hyldebærsuppe med melboller, eller den kan sødes og drikkes som frugtsaft. Stærene holder meget af hyldebær; når en stæreflok efter måltidet tømmer tarmen over vasketøjet, må det vaskes om straks, ellers farves det. Hyldebusken er beskeden af størrelse, den bliver omkring 5 m høj, fig. A. Undertiden er den et lille træ. Den kan skæres ned til roden og skyder igen med imponerende hast. Et skud kan blive ca. 2 meter langt på en sommer. Det unge skuds bark er besat med noget, der ligner små munde med to læber, fig. D. Det er korkporer, der leder luft ind til det levende væv. Under barken er der et grønt vækstlag, så et tyndt lag ved, og inderst den hvide hyldemarv, der fylder det indre. Den består af stjerneformede celler, og mellemrummene er fyldt med luft. Hyldemarv anvendes til fysikforsøg, fordi det næsten intet vejer og kan oplades med elektricitet. Plantesnit til mikroskopet laves ved at lægge en plantedel imellem to lag hyldemarv, der holder plantedelen fast, så man kan lave et snit på 1/100 mms tykkelse. Mikroskopets linser kan pudses med hyldemarv, for det ridser ikke. Før i tiden lavede børn fløjter og skydevåben af hyldegrene, hvor de havde skubbet, brændt eller boret marven bort. Efterhånden som årene går, bliver skuddet til en stamme med furet bark, fig. B. Veddet er stærkt og blev anset for det bedste til træskeer. Det blev også brugt til linealer, håndtag, skafter, pløkke og fodtøj. Hylden vokser overalt ved beboede steder, i hegn og skove. Den vokser særligt godt, hvor der er gødning i jorden, f.eks. under kolonier af skarv, hejre og råge. Når folk byggede huse, plantede de hyld, hvis den ikke kom af sig selv. Den blev brugt som læge- og trolddomsplante, man sagde, at den, der har hyld og et bistade i haven, behøver ingen læge. Alt på hylden kunne bruges til medicin; der var opskrifter på lægemidler mod gigt, døvhed, tuberkulose, gulsot, tandpine og mange andre sygdomme. De kloge koner på landet, hvor der ingen læge var, kendte opskrifterne og lavede medicinen. Hvis medicinen ikke hjalp, brugte man trolddom. Malaria var almindelig i visse egne af Danmark i 1800-tallet. Den blev kaldt koldfeber og er nu forsvundet. Patienter med malaria blev anbragt ved hyldetræet med en rød snor i hånden, den anden ende blev bundet om træet. Så sagde den kloge kone en trylleremse, og derpå skulle sygdommen gå over i træet. Den røde snor blev bundet om en gren. Den, der fjernede grenen eller snoren, fik selv sygdommen, sagde man. 106

20 C. Hyldebær. De sorte er modne, mens de grønne er umodne. Fuglene æder de sorte og kommer igen senere, når de andre bær er blevet modne. Frøene inden i frugterne bliver spredt af fuglene over flere dage, og derved kommer de forskellige steder hen. Der er hyldebær i de fleste haver og skove; de er kommet i fugleekskrementer. D. Ung hyldegren. Indeni er der en tyk, hvid marv. Den kan brændes ud, og så har man et rør, der kan bruges til hyldefløjte. E F E, F. Blomsterne sidder i store skærme, der dufter fint. De bruges til hyldeblomstdrik. Til højre ses blomsterne forstørret. Hver blomst har 5 gule støvdragere og et støvfang og frugtknude i midten. 7. træer og buske 107

21 Skovfyr (Pinus sylvestris) Hen imod slutningen af maj kan Kattegat blive svovlgult af pollen. Det lægger sig på havet og dækker mange kvadratkilometer. Pollenet kommer fra de svenske fyrreskove ved østenvind, og mange bliver bange. Svovlregn kaldes det, men det er ganske ufarligt. Skovfyr dækker store arealer i Norge, Sverige, Finland og Rusland. En gang var den også almindeligt i Danmark, men den blev udryddet i tallet ved alt for stor hugst. F.eks. brugte man den på Læsø til at inddampe havvand for at få salt. Det gjorde man et par hundrede år, indtil fyrreskoven var helt udryddet. Der står et enkelt fyrretræ på øen, Bangsbo-fyrren, der måske er det sidste af den gamle fyrreskov. I andre dele af Danmark forsvandt fyrretræet, idet det blev brugt til byggematerialer, møbler, skibe og brændsel. Fyr var og er det mest anvendte træ. Skovvæsenet har prøvet at plante fyrreskove, men det er ikke lykkedes, sandsynligvis fordi den danske skovfyr var af en særlig race, der passede til miljøet i Danmark. Vore nabolandes fyrretræer klarer sig ikke særligt godt i Danmark, selvom man har prøvet med frø fra mange steder. Der vokser skovfyr på små arealer i mange skove. Den er let at kende, for den har mørke bark på den nederste del af stammen, men stærkt rødgul bark øverst og på grenene i kronen. De blågrønne nåle er 4-6 cm lange og sidder parvist med bugen mod hinanden på dværgskud. Skovfyr er et nåletræ, ligesom taks, ene og gran. Koglerne har en kort stilk. Blomstringen sker sidst i maj. Hanblomsterne er gule og sidder nær skudspidsen. Når de har afgivet deres pollen, falder de af og efterlader et bart stykke på grenen. Hunkoglerne er rødviolette og på størrelse med ærter. De sidder i skudspidsen. En klæbrig dråbe fanger pollenet, men først et år senere sker befrugtningen, og koglen vokser sig stor. Den består af kogleskæl, en slags blade, hvorpå der sidder to frø med vinger. De er meget efterstræbt af spætter, egern og mus. Frøene er modne det følgende forår, og så skal de ud. En solskinsdag sidst i april eller først i maj får solen koglerne til at åbne sig, frøene med deres vinger kommer ud, og vinden kan føre dem vidt omkring. Koglerne åbner sig med en knæklyd, der er let at høre. Fyrretræer indeholder harpiks, der dannes i ved og blade. Når barken såres, flyder harpiks ud og lukker såret, og der kan komme så meget, at det løber ned ad stammen. Det er gulligt, gennemsigtigt og klæbrigt. Insekter, edderkopper og pollen, der fanges i harpiks, bliver indesluttet og kan holde sig A. Skovfyr kendes på de slanke stammer, der er mørke nederst og røde højere oppe. i millioner af år, hvis harpiksen bliver til rav. Harpiks er meget brændbart, og derfor er fyrretræ letantændeligt. I moserne ligger der fyrrestammer fra oldtiden. De har stadigvæk harpiks i veddet. I Middelalderen og senere, helt op i tallet, lavede landbefolkningen flade pinde af dette træ. Dem kaldte man lyspinde eller fyrstikker. De blev brugt til belysning indendørs, og man kunne have begge arme fri, når man havde den brændende pind i munden. B. Svovlregn. Fyrrepollen fra svenske fyrreskove dækker havet ved Nordsjællands kyst. 108

22 D. Fyrrebrædt. Flere knaster sidder i samme højde, svarende til grenkransene, se fig. E. Der er ingen små knaster mellem de store som hos grantræ. C. Blomstrende skud af fyr. Hvis man vil vide, hvad man bruger fyrretræ til, går man i byggemarkedet. Fyrretræ er lyst med brune årringe. Der er knaster i efter grenene, og da grenene sidder i krans, er der flere knaster sammen. Så følger et knastfrit stykke, og så kommer der igen nogle knaster. Bjælker, planker, lægter, brædder er i regelen af fyrretræ, og det er der mest af. I vore nabolande laves der papir af fyrretræ. Træet bliver findelt og kogt med kemikalier, så cellerne falder fra hinanden, og så harpiks og alt andet, undtagen cellevæggenes cellulose, bliver opløst. Cellulosen bliver klæbet sammen med lim og andre stoffer og formet til papir, der laves i ruller. Skraber man på avispapir med et barberblad og lægger afskrabet under mikroskop, kan man se fyrretræets celler. Der vokser flere arter fyrretræer i Danmark, f.eks. bjergfyr og klitfyr. De binder sandet i klitter, hvor der er fare for sandflugt. E. Skema af fyrretræets vækst. Koglerne udvikler sig over tre år. Grenene sidder i kranse. F. Skovfyrs kogle kendes på sin korte stilk. Til venstre er den tørret og afgiver sine frø til vinden. Til højre er den klappet sammen, fordi det regner. Fyrrekogler kan udføre disse bevægelser mange gange. 7. træer og buske 109

23 Taks (Taxus baccata) Taks vokser kun vildt et sted i Danmark, nemlig på Munkebjerg ved Vejle. Men tidligere har dette træ været vidt udbredt. Det kan nemlig gro næsten overalt, og det kan man se af de mange takstræer, der står i haver og parker. Det var sikkert takstræets anvendelighed, der gjorde det sjældent i naturen. Det var det bedste træ til buer, der blev brugt i krig og til jagt. Arkæologerne har fundet taks-buer i moser, f.eks. fra Jernalderen, 1500 år før nu. De europæiske hære brugte buer som krigsvåben til omkring år 1500, fig. C. Takstræ bruges stadig til fint træarbejde, f.eks. af billedskærere, drejere og snedkere. Barken indeholder basttaver, der blev brugt til vævning af tekstiler. Taks er et nåletræ, ligesom fyr og gran. Det er ofte en 2-3 m høj busk, men det kan også være et træ. Bromølle-taksen ved Åmosen i Vestsjælland er 12 meter høj og kronen 20 meter i diameter. Det antages, at taks kan blive år gammel. Taks kan klippes i mange former, som det ses i parker og haver. Bladene er ca. 3 cm lange. De er bløde og mørkegrønne, fig. B. De er meget giftige, især heste er følsomme. Et par skud gør hesten syg, og æder den 500 gram, altså et par mundfulde, så dør den med det samme. Taksplanter er hanlige eller hunlige, fig. C. Sidst på vinteren springer hanblomsterne ud, og vinden fører deres pollen over til de hunlige kønsorganer på andre buske. Derpå vokser der en kødfuld skal op omkring frøet, den er først grøn, derpå lysende rød. Den tiltrækker fugle, der æder det hele, fordøjer kødet, men lader frøet passere tarmkanalen, så det ender i en klat gødning. En god start for en nyspiret plante. B. Røde bærkogler på taksgren. De er meget giftige. A. Hanblomster (brune) parat til at afgive pollen. 110 C. Engelske bueskytter med taksbuer. Middelalderligt håndskrift. (Fra Koch: Medieval Warfare 1979).

24 Ene (Juniperus communis) Ene er et nåletræ med spidse, stikkende nåle, der sidder tre sammen i kranse, fig. D. Ene vokser på sandet jordbund på heder og overdrev, samt i skove med meget lys mellem træerne. Der er mange former af buske: Søjleformet, kugleformet, nogle kryber langs jorden, fig. F, G. Ene er særkønnet, der er altså både han- og hunplanter. Hannerne producerer meget pollen fra de gule hanblomster, hunnerne bestøves af vinden. De befrugtede hunblomster vokser og bliver til bær med tre frø. Bærrene er grønne det første år, næste år modner de og bliver blåduggede, fig. E. Duggen er et lag af voks, der kan gnides af. Undertiden bærer ene grønne kigbær, der er en galle, hvori en galmygs larve vokser op. Navnet skyldes, at man tidligere brugte kigbær mod kighoste. Det hjalp ikke, men barnet blev rask af sig selv. Folk troede, at det skyldtes medicinen. I dag anvendes de blå bærkogler til krydderi på vildt og som smagsgiver i brændevin. På den måde laves gin og genever. Kvistene giver en vellugtende røg, når de brænder. Man kan købe enebærrøgede spegepølser. For hundrede år siden og tidligere blev enebærtræet brugt på mange måder. Veddet er sejt og modstandsdygtigt mod forrådnelse. Kong Christian den Femte lod Jægersborg Dyrehave indhegne sidst i 1600-tallet med enebærstager, altså stammerne. Kviste og rødder blev brugt til kurvefletning, snore, fiskeredskaber, lerklinede mure, hvor leret blev klasket på enebær. Enekviste blev lagt i sengehalmen for at holde mus og rotter væk. Den vellugtende røg fra brændende enekviste blev brugt til at rense luften i stuer, stalde og kaserner. I pesttider røgede man med enebær for at holde pesten borte. Man kan koge enebærnåle eller bær i vand, vin, eddike eller alkohol. Så får man forskellige produkter, der blev brugt som medicin mod nyresten, stær i øjnene, døvhed, gigt, ufrugtbarhed, kolik, ja næsten enhver sygdom. Folk troede på medicinen. Det kaldes placebo-effekt, altså at troen kan medvirke til helbredelse, skønt medicinen ikke virker i sig selv. Hvis en bondekone ikke kunne lave smør af sin fløde, troede hun, at fløden var forhekset. Så skulle bøtterne koges med afkog af enekviste, og det hjalp faktisk, for det dræbte de bakterier, der ødelagde smørret. D. Enebær med hanblomster. De udsender mængder af gult pollen. F. To forskellige former af enebuske. E. De hunlige blomster vokser ud til bærkogler. Det første år er de grønne, det næste er de blå og modne. Nu kan de bruges til krydderi til vildt. G. Vinden har slebet disse enebærbuske, så de får form som Bornholm. Anholt. 7. træer og buske 111

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted Bringstrup skov - et godt sted at tage på opdagelse! Kender du den lille skov bag Bringstrup skole? Lidt syd for landsbyen Bringstrup hvor Bringstrup skole ligger, er der etableret en lille skov på 9,5

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Kar og baljer med jernbånd.

Kar og baljer med jernbånd. Kar og baljer med jernbånd. Runde kar og baljer Ovale kar og baljer Diameter Pris v/ fyr Pris v/ eg Pris v/ fyr Pris v/ eg 30 cm 1.600,00 2.300,00 2.000,00 2.800,00 40 cm 1.800,00 2.500,00 2.200,00 3.100,00

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Den engelske opdagelsesrejsende Mary Kingsley er en af de eneste kvindelige

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough Denne Walktrough fører dig igennem højdepunkterne i Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen. Du vil dog gå glip af glæden ved at opdage tingene selv og du vil også gå glip af mange af dialogerne

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov også for mennesker med funktionshæmninger Af Sanne Jensen, socialpædagog med videreuddannelse i specialpædagogik, friluftslivsvejleder, gymnastik- og kano-/kajakinstruktør.

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Skovens træer en opslagsbog

Skovens træer en opslagsbog Skovens træer en opslagsbog Træfabler Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen, Skoven i Skolen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2003 1 Emma sagde

Læs mere

Båltænding på den sjove måde:

Båltænding på den sjove måde: Båltænding på den sjove måde: Generelt om optænding: For at, bålet kan brænde kræver det tre grundlæggende ting, Et brændbart materiale, i vores tilfælde kan det være optændingsmateriale eller brænde,

Læs mere

årstider Økologisk landbrug Aktivitetsbog for børn www.organic-farming.europa.eu Godt for naturen, godt for dig Placeholder Logo

årstider Økologisk landbrug Aktivitetsbog for børn www.organic-farming.europa.eu Godt for naturen, godt for dig Placeholder Logo Europa-Kommissionen Landbrug og Udvikling af Landdistrikter www.organic-farming.europa.eu Fire årstider Aktivitetsbog for børn Økologisk landbrug Godt for naturen, godt for dig Placeholder Logo Livet på

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

Børneby Mølle. Sund mad

Børneby Mølle. Sund mad Børneby Mølle Sund mad Müslibar 100 g smør 100 g honning 100 g rørsukker 200 g havregryn 50 g hasselnødder 50 g mandler 50 g solsikkekerner 50 g sesamfrø 50 g rosiner eller tranebær 50 g soltørrede abrikoser

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

På gensyn i. Skanderborg miniatureklub Info@miniaturedukkehus.dk. info@miniforeningen.dk. Ålborg Dukkehus og miniatureklub lone.guldhammer@mail.

På gensyn i. Skanderborg miniatureklub Info@miniaturedukkehus.dk. info@miniforeningen.dk. Ålborg Dukkehus og miniatureklub lone.guldhammer@mail. Mange steder i Danmark sidder der en gruppe mennesker som samles om deres fælles hobby. Nemlig Miniature ting. Og dukkehus. Du kan se nogen af dem her. Hvis du er med i en klub som gerne vil have nogen

Læs mere

Nisseland. Sne og sø:

Nisseland. Sne og sø: Nisseland Sne og sø: Materialer: 1 pakke vat, et lille spejl og noget silkepapir Krøl silkepapiret sammen til en bakke. Spred vattet ud over det område, hvor nisselandskabet skal være. Lav et hul i vattet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Party-tip. disneyjunior.dk. DisneyJunior.co.uk. Disney

Party-tip. disneyjunior.dk. DisneyJunior.co.uk. Disney Party-tip DisneyJunior.co.uk ø Bed dine venner om at klæde sig ud som pirater til partyet! Så kan du uddele priser for bedste piratudklædning! Rul invitationen, som du udskrev fra denne side, sammen, og

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

5 gode DIY ideer til dig og din bolig. Af Henriette Villebro Riisom

5 gode DIY ideer til dig og din bolig. Af Henriette Villebro Riisom 5 gode DIY ideer til dig og din bolig Af Henriette Villebro Riisom Indholdsfortegnelse Fra gamle stole til smukke lysestager... 3 Blomsterskjuler af fiberbetonplade... 5 Nye møbler af dem du har i forvejen...

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

Opskrifter fra Høstpicnic 2014

Opskrifter fra Høstpicnic 2014 Opskrifter fra Høstpicnic 2014 Om æbler Æblet er nok den mest anvendelige frugt, vi har i Danmark. Et æble kan gnaskes og smaskes, men kan også bruges både i det søde, sure og salte køkken. Prøv fx revet

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Havelamper med solfangere vedligeholdelse

Havelamper med solfangere vedligeholdelse Havelamper med solfangere vedligeholdelse Det sker at lamperne med solfangere i have, ikke giver så meget lys, og måske kan det skyldes, at selve solfangeren trænger til rengøring. Det er en god ide, at

Læs mere

Planter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om FRUGT Æbler INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 TEMA OM FRUGT Æbler Delemne

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,

Læs mere

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Som skal grønsmutterne være sammen med Troldefine. Troldefine elsker

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Planter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om FRUGT Æbler INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 TEMA OM FRUGT Æbler Delemne

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Uret var dårligt samlet med nymoderne skruer det går sandelig ikke!

Uret var dårligt samlet med nymoderne skruer det går sandelig ikke! Til Lars Sørensen. Her er lidt billeder af hvordan jeg har restaureret dit ur. Uret var som forventet i dårlig stand sådan er det altid når man har fat i antikviteter Som bekendt er uret fremstillet i

Læs mere

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 Protein dip Protein kiks/knækbrød 2 dl hytteost 1 dl persille 2 spsk mayonnaise 1 spsk hakket løg 2 spk frisk

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn. MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Velkommen til Myrejagten

Velkommen til Myrejagten Velkommen til Myrejagten Hvad sker der for myrerne? Vi ser dem ikke, men myrerne lever faktisk alle vegne. Ja, nærmest uanset hvor i verden vi rejser hen, kan vi ikke slippe for dem. De findes i næsten

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

GPS 37-43. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m.fl. www.opdagnyt.

GPS 37-43. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m.fl. www.opdagnyt. GPS 37-43 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m.fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 37: Salomon Nøglesætning: Gud kan hjælpe dig Bibelvers 1 Petersbrev

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Rie Wiberg. 24 juleideer. for alle

Rie Wiberg. 24 juleideer. for alle Rie Wiberg SM GR AG AT SP IS RØ VE 24 juleideer for alle Kære læser Rie Wiberg 24 juleideer for alle Jeg håber, at du får glæde af bogen her. Hvis du er interesseret i andre hobbies, så kig forbi www.altomhobby.dk,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

R A N P D E L S. Gentofte Brandmuseum RÅD MOD BRAND

R A N P D E L S. Gentofte Brandmuseum RÅD MOD BRAND RÅD MOD BRAND ME D Leg aldrig med ild! Tænd aldrig stearinlys, uden der er en voksen sammen med dig! Dæk aldrig elektriske pærer til! Røgalarmer er vigtige at have der hvor man bor! Ring 112 hvis du opdager

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. [før]

Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. [før] 0 Færdig på en weekend Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. Sværhedsgrad: LeT svært Du skal have målt op og bestilt pladerne, så du har alle

Læs mere

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år.

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem 9.000 år 400-00 Ædelgran, Rødgran

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere