A. Bøg springer ud. 88

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A. Bøg springer ud. 88"

Transkript

1 A. Bøg springer ud. 88

2 B. Bøg springer ud. Knopskællene falder af, mens bladene folder sig ud. 7.Træer og buske Træer er de største levende væsener på Jorden. Deres ældste dele findes i veddet. Hvert år lægges en ny ring af celler til veddet. Derved dannes årringe; man kan tælle dem nederst i stammen og derved finde træets nøjagtige alder (fig. C). Veddet er dækket med bark, der mest består af kork, ligesom propper. Kork forhindrer fordampning, og derfor kan træer tåle tørke i lang tid. Ved og bark adskilles af et vækstlag, der danner nyt ved indad og ny bark udad (fig. C). Når træer vokser i tykkelse, sprænges den gamle bark. Derfor er barken furet, revnet eller skællet hos de fleste træer. Inde i knopperne ligger grene, blade og blomster klar til at folde sig ud ved forårets løvspring. Cellerne er ganske små, men om foråret springer de hurtigt ud ved at cellerne fyldes med vand og bliver flere gange større. Om vinteren er knopperne dækket af knopskæl, der falder af ved løvspring. Knopperne dannes om sommeren, så de er klar til næste år (fig. B). Rødderne grener sig meget, og tusinder af fine rødder fra et enkelt træ gennemvæver jorden. På et stormfældet træ ses roden som en skive, faktisk holder træet balancen som en lysestage, der står på en bred og tung fod (fig. D). Danmark ligger i de løvfældende træers område. Det betyder, at hele landet ville være dækket med løvskov, hvis ikke vi havde ryddet skov for at kunne bo og drive landbrug. Så snart åbent land ligger udyrket hen, begynder træer og buske at skyde op fra frø, der er kommet med vind og dyr. C. Træstammens bygning D. Stormfældet bøg. Roden danner en skive, som den står på, ligesom lyset i stagen står på en bred fod. 7. træer og buske 89

3 A. Fritstående eg breder sin krone ud til alle sider. B. Den hule eg ved Boller Slot ved Horsens er ca. 600 år gammel og kan rumme 10 personer. C. Kongeegen er Danmarks ældste træ. Den står i Jægerspris Nordskov og er år gammel. Almindelig Eg (Quercus robur) En gang var egetræet det vigtigste skovtræ i Danmark, og store egeskove var almindelige. En skovtur for år siden ville være en helt anden oplevelse end nu, for der var vid udsigt under trækronerne, de var nemlig bidt af så højt som en ko eller en hest kunne nå. Dyrene græssede i skoven under opsyn af en hyrde, og de åd også de unge grene. Små og unge træer var sjældne, for kreaturerne åd opvæksten. Store svineflokke fandt deres føde i skoven, og jorden var gennnemrodet af deres tryner. Eg og bøg bærer kun frugt i store mængder med flere års mellemrum, de såkaldte oldenår. Svinene åd sig fede i egens agern og bøgens bog. De år smagte svinene særligt godt. Egetræ er skovens bedste træ, for veddet er solidt og holdbart. Nogle af landsbykirkerne har stadigvæk det oprindelige egetømmer til at bære taget; det har altså kunnet holde i år. Bindingsværk i huse og gårde fra holder stadig (fig. H). Det samme gælder møbler af egetræ. En vældig mængde gik til skibsbygning, f.eks. brugte flåden 2000 egetræer til et linieskib (fig. J), 1200 til en fregat og 1000 til et mindre handelsskib. Det sled hårdt på egeskovene. Da englænderne erobrede den danske flåde i 1807, skulle der bygges mange nye skibe, men der manglede egetræer. Kongen gav ordre til, at der skulle plantes egetræer mange steder. Nogle af dem fik toppen hugget af, så grene kunne overtage dens plads ved at vokse krumt. Derved fik man krumt træ, der egnede sig godt til buet skibstømmer. Egene blev klar til hugst Men da var man for længst gået over til at bygge skibe af stål. Det store forbrug af træ og husdyrenes fortæring af opvæksten var mere end Danmarks skove kunne holde til. Omkring 1800 var kun 4% af landet dækket med skov (nu 12%). Regeringen måtte gribe ind, og i 1805 blev det forbudt at holde husdyr i skovene, og alle skove skulle indhegnes med jordvolde eller stendiger, for så kunne ingen tage noget af skovens areal, uden at det kunne ses. Det blev forbudt at rydde en skov. Desuden satte regeringen skovplantning i gang og sørgede for god uddannelse af skovens folk, så de kunne passe skoven på bedste måde. Det lykkedes, og man kan se det på skovkort, der viser, at en del skovarealer er plantet F.eks. er år gammel egeskov rigtigt god til hugst nu. Egeskoven dækker kun 8% eller 430 km 2 af skovarealet. Noget af det egetømmer, der bruges i nutidens Danmark, kommer fra andre lande. Nogle steder står der egetræer, der er mere end 500 år gamle, f.eks. Kongeegen i Jægerspris, der anslås til 90

4 år (fig. C). Den er hul, så den virkelige alder kan ikke måles. I Boller Slotspark ved Horsens står en eg fra 1400-tallet, den vokser og har det godt (fig. B). Hvis et egetræ står frit, bliver stammen lav, kronen bred og grenene krogede og tykke (fig. A). Står egetræer i en bevoksning, får de nederste grene så meget skygge fra oven, så at de dør og falder af. Stammerne bliver høje og gode til planker. Egetræet har en tyk og furet bark, der mest består af kork. Her sidder mos og alger, insekter og edderkopper kravler på den, lægger æg i revnerne og jager hinanden. Spætmejser, træløbere og spætter færdes der også, og de æder af smådyrene. Barken er fuld af garvesyre. Tidligere brugtes den af garverier til garvning af skind. Egen springer ud 8-14 dage senere end bøg, altså sidst i maj. Bladene (fig. E) angribes af flere hundrede forskellige insekter, men det kan egetræet holde til. Det er næsten umuligt at finde et blad uden spor af dyr (fig. F). I alt lever ca. 800 insektarter på eg, nogle af dem er rovdyr, der jager de øvrige insekter. Blomstringen sker sidst i maj. Hanblomsterne (fig. D) producerer meget pollen, som vinden fører til hunblomsternes støvfang. Eg har vindbestøvning. Egen sætter ikke blomster, før den er år. Frugterne kaldes agern, det er nødder, hvilket betyder en frugt med ét frø inde i en skal (fig. G). Frøet har en stor mængde oplagsnæring, der giver føde til egern, mus, grævling, spætter, ringduer og flere andre. Nogle dyr laver forråd af agern, f.eks. mus, der gemmer dem i jorden. Hvis musen dør, spirer forrådet, og en hel klynge ege vokser op samme sted. Egeskoven tillader meget af lyset at nå skovbunden. Derfor er der mange arter af urter og buske under egetræerne, og dyrelivet er rigt på den næringsrige jordbund, men ikke på den næringsfattige. D. Eg der lige er sprunget ud. Hanblomsterne sidder i hængende rakler. E. Skud med de karakteristiske egeblade. F. Galhveps (øverst, forstørret) og dens galle, hvori den udvikler sig fra æg til voksen. Galler kan bruges til blæk. Gallen lidt under naturlig størrelse. G. Agern H. Bindingsværk af eg i pakhus. Horsens tallet. J. Danmarks sidste linieskib, Dannebrog, blev bygget af 2000 egestammer i (Reproduceret fra O. Crumlin Pedersen: Træskibet 1968). 7. træer og buske 91

5 A. 100 årige bøge giver læ og skygge til opvækst af nye bøgetræer, der dækker skovbunden. B. Musebøg er dannet ved at et forråd af bøgefrø er spiret, efter ejerens død. Stammerne vokser sammen. Bøg (Fagus silvatica) Bøg er vort vigtigste løvtræ. Dets udspring er et højtelsket forårstegn (fig. A, s. 88). Det plejer at ske i de første 10 dage af maj. Dog er der nogle bøge, der springer tidligere ud. Endnu et forårstegn er knyttet til bøgeskoven. Det er anemonerne, der dækker skovbunden som et hvidt tæppe. Nogle dage inden udspring skifter bøgeskoven farve, for knopperne strækker sig. De slanke knopper indeholder anlæg til skud med blade, de tykke indeholder blomsterne. Snart kommer bladene ud, de er lysegrønne og foldede, men bliver snart flade. Knopskællene, der beskyttede det nye skud mod udtørring, falder af og dækker skovbunden (fig. B, s. 89). Hvor knopskællene sad, dannes der et ringformet ar. Det holder sig i flere år, og ved at tælle arrene kan man se, hvor mange gange grenen er sprunget ud. Ofte sker det to gange om året, anden gang sker det omkring Skt. Hans. Bladene på en gren sidder, så de tilsammen danner en flade, der kaster skygge. De danner en bladmosaik (fig. D). Få træer kan vokse op i bøgens skygge, og på den måde holder den konkurrenter ude. Bøg blomster først, når den er år gammel. Hanblomsternes pollen blæser med vinden over på hunblomsternes støvfang. Frugten udvikler sig i et pigget, hårdt hylster, hvor de to frø er godt beskyttet (fig. C). Ved modning bøjes 4 klapper bagud, og frøene (bog) falder ned på jorden. Mange fugle og pattedyr æder bog i store mængder, f.eks. egern, mus, spætmejse, skovdue, bogfinke, gråand, krage og råge. Mus og egern laver forråd i jorden. Hvis dyrene dør, spirer en bunke frø samtidigt, og vokser de op og bliver store, kommer der en bøg med 5 eller 10 stammer. De vokser nemlig ind i hinanden. Sådan en bøg kaldes en musebøg (fig. B). Frøet spirer i det tidlige forår. Det sprænger skallen og folder to tykke kimblade ud (fig. F). De indeholder næring til den nye plante, så den kan lave en rod og danne løvblade. Kimbladene smager godt i salat. Nyudsprungne bøgeblade smager også godt, de skal spises direkte fra træet. Bøgetræer bliver tykke og får en bred krone, hvis de står frit. De kan blive år. Når bøgetræerne står tæt, konkurrerer de om lyset. Stammerne bliver høje og slanke, og kronen sidder højt (fig. A). Bøgen kan blive 40 meter høj, de fleste træer er m. Når en bøgebevoksning startes op, sår man mange frø. Efterhånden som træerne vokser op, udtynder man ved at fælde et antal bøge. Det gøres med års mellemrum. Der skal hele tiden være det antal bøge, som passer til konkur- 92

6 rencen. Er der for mange bøge, bliver de for tynde, og det enkelte træ producerer for lidt ved. Sådan er vore bøgeskove lavet. Da man startede en bøgebevoksning omkring 1890, var det meningen, at den skulle fældes efter år. Men mange bøgebevoksninger er ældre, for der fældes ikke mange bøge i dag, da priserne på træ er for lave. Det lønner sig at kigge på de enkelte bøgetræer. De er forskellige, f.eks. er skovbrynets bøgetræer fritvoksende ud mod det åbne land og har grene næsten ned til jorden. Ind mod skoven har de kun krone i toppen. På dårlig jord ser bøgene ringe ud, de vokser langsomt, og mange er skæve. Om efteråret falder bladene og danner et tykt brunt tæppe (fig. E). Graver man ned i det, kan man se, at det nye lag blade ligger oven på bladene fra sidste og forrige år. De er klistret sammen af svampe, der er ved at omsætte dem til jord. Hvis omsætningen af blade er langsom, så er jorden dårlig, og der dannes mor-jord. Er omsætningen hurtig, er jorden så god, at der kan leve regnorme i den, altså muldjord. Bøg bruges meget til møbler, for den splintrer ikke, men holder sig glat. Farven er lys, næsten hvid, med brune streger. Stregerne kaldes marvstråler, de indeholder vinterforråd. Det ses tydeligt på parketgulve af bøg. Før plastic blev almindeligt brugte man bøg til ispinde, for så fik man ikke splinter i tungen. Grydeskeer, skafter på værktøj, træsko og legetøj blev lavet af bøg. Det samme gjaldt landbrugsredskaber. Jernbanens skinner lå på sveller af bøgetræ, nu er de af beton. Smørret blev eksporteret til England i dritler (tønder) af bøgetræ. Der står mere bøg i skovene, end der er brug for. Men skovene bliver stående på roden til der engang bliver bedre tider. Folk med pejs er stadig væk glade for bøg, for den giver det bedste brænde. C. Bøgefrø (bog) i deres firdelte, piggede hylster. Det åbner sig, så dyrene kan få fat i frøene. D. Bladmosaik af bøg. Bladene sidder i et plan og danner tilsammen en flade, der kaster stærk skygge. F. Kimbladene hos bøg er tykke, næringsrige og velsmagende. Knoppen sidder mellem de to kimblade. E. Efterårsfarver. Bladene bliver først gule, så brune, inden de falder af. 7. træer og buske 93

7 A. Birkeskoven er lys og åben. Mange urter og andre træer vokser på skovbunden. Birk (Betula pubescens, dunbirk, og B. pendula, vortebirk) Der er to birkearter i Danmark, dunbirken med oprette grene, og fine hår på de yngste grene (fig. D), og vortebirken med hængende grene og små harpiksvorter på de unge grene (fig. B). Dunbirken er ofte befængt med en svamp, der tvinger træet til at lave heksekoste af tætsiddende grene, de ligner skadereder. Det to arter ligner hinanden meget og behandles under et. Barken er gyldenbrun på de helt unge birketræer, hos de lidt ældre er den hvid, og hos de gamle træer er der skorpede partier. Den hvide bark kan pilles fra hinanden i papirtynde gennemsigtige lag. Mellem lagene er der luft, og det gør barken hvid. Lyset reflekteres fra lagfladerne og kastes tilbage i alle mulige retninger, og resultatet er hvidt lys. Birkebark bruges i taget på de huse, der er tækket med græstørv, idet man først lægger den vandtætte bark og derpå tørven. Sådanne tage er brugt i Norge i århundreder. Man kan lave spande og æsker af birkebark, de fremstilles endnu i Rusland. Når kornet var ved at slippe op, kunne man putte knust birkebark i melet, men det gjorde man kun, når sulten truede. Omkring 1. maj springer birken ud. Der skal bruges meget vand til at folde blade og blomster ud, og vandet indeholder sukker som næring til cellerne. Borer man et hul i stammen og sætter et rør i det, kan man aftappe den søde saft. Den kan gæres til birkevin eller koges med humle og malt 94 til birkeøl. De store stammer giver liter saft i døgnet, og ca. 50 liter på nogle dage. Der er stadig folk, der tapper birkesaft. Man skal ikke tappe træet så meget, at det skader løvspringet. Der er mange unge grene, de er tynde og smidige. De blev brugt til fejekoste og solgt på markederne i byerne. Børn blev pisket med birkeris både hjemme og i skolen. Lærerne mente, at børn lærte mest, når de blev riset. Veddet er lyst og let at forarbejde. Det skæres i tynde flager, der limes sammen til krydsfiner; det er både stærkt og let og blev derfor blandt andet anvendt til svævefly. Birketræ er også godt til møbler, vognhjul, slæder og redskaber. Et særligt kostbart produkt er masret birketræ, der dannes i en knude på stammen, hvor mængder af kviste vokser ud. Det skinner og har et rigt farvespil. Det bruges til indlagt træ i møbler, knivskafter, æsker og andre genstande, hvor særligt smukt træ værdsættes. Birk blomstrer samtidigt med løvspringet. Pollenet er slemt for allergikere, fig. B. Det produceres i mængder af hanblomsterne og føres med vinden til hunblomsterne. Frugterne er små nødder med to vinger, som vinden tager i. fog- C. Frøene spredes vidt omkring og lægger sig overalt. Det er ikke usædvanligt, at birketræer vokser i en tagrende, på en forfalden mur eller i en grenvinkel på et andet træ.

8 B. Hunrakler (hvide pile) og hanrakler på vortebirk i udspring. D. Dunbirk har oprette grene med fine hår. rakle ved at tabe frø frø tændstik C. Birkefrø har vinger. De spredes med vinden. E. Birkebark er hvid og skaller i tynde flager. 7. træer og buske 95

9 Hassel (Corylus avellana) En hasselnød indeholder nøddekernen, der er et frø. Hvis man vil have det til at spire, lægger man hele nødden i en urtepotte, og så skal frøet nok selv sprænge sig vej gennem den hårde skal ved at fylde kimens celler med vand. Nøddekernen indeholder olie. Hvis man flækker en kerne og holder den på spidsen af en nål, kan man antænde den (fig. A). Flammen er lille, men brænder længe. Man kan virkeligt tale om nødbelysning. A. Flammen fra en hasselnød belyser pigen. B. Hasselbusken blomstrer om vinteren. Hanraklerne svinger i vinden og udsender pollen. Hasselbusken indvandrede kort efter istiden for ca år siden. Den tids stenalderfolk havde ikke landbrug, men levede af jagt, fiskeri og hvad de ellers kunne finde af bær og frugter. Hasselnødder var de eneste frugter, der kunne gemmes vinteren over, og i stenalderens vinterbopladser er der hele lag af nøddeskaller. Folk har overlevet vinteren på dem. Lignende lag findes også på senere bopladser, f.eks. i Hedeby fra vikingetiden. Indtil for ca. 100 år siden samlede folk nødder i oktober og gemte dem til vinterforråd. For fattigfolk var de livsnødvendige. Ifølge Christian den Femtes danske lov fra 1683 måtte enhver spise så mange nødder på anden mands jord som han kunne. Senere måtte man også tage så mange nødder med, som man kunne have i sin hue eller handske. Bønderne fik ordre til at plante hasselbuske i hegnene. Folk med haver plantede nøddehegn. Hasselbusken blomstrer om vinteren, længe før den springer ud (fig. B). Hanblomsterne er lange, gule rakler, der bevæger sig for den mindste vind og sender gule skyer af pollen af sted (fig. B, D). Hunblomsterne ser ikke ud af meget, det er bare nogle få røde støvfang, der rager ud af en knop (fig. D). Nøddebusken kan ikke befrugte sig selv, pollenet må hen til en anden busk. 96 I løbet af sommeren vokser nødderne, men man ser dem kun, hvis man leder. De sidder bag grønne haser og modner (fig. C). I oktober er de modne, og man plukker både haser og nødder. Venter man for længe, falder nødderne til jorden, hvor mus, egern, pindsvin, grævlinger, spætter og mange andre æder dem, fig. F. Hunde kan få smag for nødder, og så æder de sig mætte i dem. Indsamlede nødder skal tørres, ellers mugner de. De opbevares godt i et hængende net eller strømpe. Man kan knække nødder ved at presse et knivsblad ind i spidsen ved de to ar efter støvfangene, så spalter skaller sig i to (fig. E). Sådan åbner egernet nødden med sine skarpe fortænder. Så store tænder har mus ikke, de må gnave et hul i spidsen (fig. F). Spætten flyver op i et træ og anbringer nødden i en barkrevne. Så hugger den hul på nødden. Sommetider er der tvillinger i nødden. Til andre tider er skallen tom, og et lille sort hul fortæller, at nøddesnudebillen har udviklet sig inde i nødden og ædt den. Nøddebusken eller hasselbusken er hurtigt voksende. Hvis man klipper den ned, skyder den fra roden, og skuddene kan blive 2 meter lange i løbet af sommeren. Bladene er dobbelt savtakkede og

10 D. Hanrakler, både åbne og ikke udsprungne. Hunblomsternes støvfang er røde (hvid pil). C. Hasselgren med dobbelt savtakkede blade og nødder, der modner i deres haser. Øverst ses hanrakler, der er klar til udspring næste vinter. Nederst ses en nød i sin hase. har mange hår. I spidsen af grenene fra i år sidder der mange kirtelhår, de ligner knappenåle, og hovedet er klæbrigt. Hassel findes næsten overalt i Danmark, hvor jorden ikke er rent sand. Den gror i skovhegn og langs skovveje og danner underskov i egeskove. Hasselkæppe er meget smidige. De blev brugt som tøndebånd, der holder tøndestaverne sammen. Tønder var fortidens vigtigste beholdere, de blev brugt til vand, vin, øl, smør, saltkød, sild, sukker, tobak, tjære og meget andet. Så der var brug for mange tøndebånd. Stavene i tønden var ofte af bøg, der ikke giver afsmag. Tykke hasselkæppe blev brugt til hammer- og økseskafter og mange andre redskaber. Fiskerne lavede ringe af hasselkæppe til at holde ruserne åbne. Hasselpinde blev brugt som en slags søm, der holdt to stykker træ sammen. Børn og soldater blev pryglet med hasselkæppe. Der var tusindvis af anvendelser for hassel. Historien viser, hvor snilde fortidens mennesker var. De kunne udnytte alt, og det var nødvendigt, for de fleste havde ingen penge. E. Til venstre en hasselnød, Blomsterresterne ses øverst på skallen. Til højre: Nøddekerne med nettet af ledningsstrenge, der har tilført næring til dem. F. En mus har lavet forråd af nødder. Nogle af nødderne er ædt ved at musen har gnavet hul på dem. 7. træer og buske 97

11 Ask (Fraxinus exelcior) Asketræet er op til 40 meter højt. I skov står det med rank stamme, men står det alene, grener det sig som et egetræ. Det har sorte knopper, og de sidder overfor hinanden (modsat), ned ad grenen, fig. B, C. Det er et godt kendetegn for ask. Da knopperne sidder modsat, kommer bladene og sidegrenene også til det. Løvet er fint, lyset trænger ned til jorden, så der kan gro urter og mindre træer i en askeskov. Asken springer sent ud, ligesom eg, omkring 1. juni er udspringet færdigt. Blomsterne springer ud før bladene, fig. A, B. Et asketræ kan enten være rent hanligt eller rent hunligt. Det kan også bære både han- og hunblomster. Blomsterne kan også være tvekønnede. Nogle træer har tvekønsblomster og hankøns- og/eller hunkønsblomster samtidigt. Ask har alle muligheder, og det er absolut unormalt. Vindbestøvning. Frugterne modner langsomt, først den følgende vinter falder de af træet, fig. C. Frugten er en nød, der sidder midt i en stor vinge; ask har altså vindspredning, fig. G.. Hantræer producerer mest ved, da de ikke skal bruge en masse energi på at lave frugter. Derfor får hantræerne lov til at stå, når skovvæsenet udtynder en askeskov. Ask foretrækker god muld, gerne fugtig. Den står ofte i kilder, men stillestående vand vil den ikke have. Den er plantet i nærheden af de fleste gamle gårde, fordi træet er så anvendeligt. Hvis en ask stod i et stengærde, kunne man tvinge de nederste sidegrene til at gro langs gærdets overkant. De nye grene ville så vokse lodret op eller være lidt krummede for neden, fig. H. Sådan fik man lige skafter til skovle, spader, river, vognstænger osv. Ask var og er et højt værdsat træ, fordi veddet er stærkt og sejt. Det bruges til parketgulve og møbler, til bygningstømmer og landbrugsredskaber, fig. E, F. Bødkere lavede tønder af det, karetmagere byggede kareter og andre hestevogne af det. Tennisketsjere, golfkøller og ski blev også lavet af ask. Asken kunne bruges til medicin, eller kloge koner kunne trylle en sygdom over i det fra en patient. Når en ask blev plantet nær en gård, fungerede det som lyntræ, altså som lynafleder. Lynet slår ofte ned i det, der rager højst op, så skikken har nok været nyttig. De gamle gårde var stråtækte overalt i landet og alle frygtede ildebrand. Der er mange historier om asketræer, der har fået tryllet gårdens brand over i sig, det vil sige, at træet beskyttede gården mod brand, så længe som træet stod uskadt. I nogle af historierne berettes det, at gården brændte lige efter at brandtræ var blevet fældet. Det var en slags forsikring, da forsikringsselskaber ikke eksisterede. Men en brandforsikring er bedre. A. Hanblomster har mængder af støvdragere. Bestøvningen sker ved hjælp af vinden, der fører pollenet til hunblomsternes støvfang. 98 B. Ask har sorte knopper. Endeknoppen er ved at blive grøn, for den skal til at skyde. Til højre er blomsterne ved at komme ud af knoppen.

12 frugtstand C. Askegren. Hvert blad er delt op i 7-9 småblade. Hver af knopperne på denne gren udsender et skud med flere blade. Endeknoppen øverst danner et skud, der forlænger grenen. Øverst: Frugtstand. E. Snit gennem stamme. Der er tegnet skafter ind i stammen, så man kan se, hvordan årringene går i de enkelte skafttyper. Hvor årringene går ubrudt fra den ene ende til den anden, bliver skaftet stærkest. F. Skovlens skaft er lavet omhyggeligt af udvalgt asketræ. G. Frugten hos ask er en nød, der sidder på en snoet vinge. Frøet ses i snittet til venstre. Den spredes med vinden. D. Asketræerne dør i stort antal i disse år af en smitsom sygdom. I 2010 blev det rigtigt slemt. Bladene visner, og de nye skud bliver mørke og skrumper ind. Det er en katastrofe. H. Sådan fik man asketræ til at lave gode skafter. Træet står i et stengærde, og sidegrenene tynges ned af sten. De kommer til at ligge vandret, og så sender de lodrette skud op. Set på Bogø i Lillebælt. 7. træer og buske 99

13 Lind (Tilia) To arter af Lind vokser i Danmark: Småbladet lind (Tilia cordata) og Storbladet lind (T. platyphyllos). Park Lind (T. vulgaris) er en krydsning mellem de to, den sætter ikke modne frø. Det er den, som bruges til de store lindealléer ved slotte og herregårde. Allétræerne er ofte år gamle. Faktisk er lind i stand til at skyde fra roden, når modertræet fældes, så en rigtigt gammel lind kan have stået der i tusind år. Lindebladet minder om et lidt skævt hjerte med fine takker i randen. Et lindetræ har samme form, og det ses tydeligt om vinteren. Linden blomstrer i juli som det seneste af skovtræerne. Blomsterne er hvidgule og meget talrige. Man kan mærke deres tunge duft på lang afstand, og man kan høre dem. Træets krone er fyldt med summende bier og humlebier, der henter nektar og pollen i stor stil, samtidigt med at de bestøver blomsterne. Lindehonning er en speciel og meget værdsat honning. Desværre er der flere år imellem de gode honningår i Danmark, men i det varmere Tyskland høster man lindehonning hvert år. 4-9 nødder sidder på en stilk, der går ud fra midten af et blad. Det virker som faldskærm, når det sammen med frugterne blæser bort fra træet af vinden. Småbladet lind er den oprindelige lind i Danmark. Den indvandrede for 9500 år siden, og den blev et vigtigt skovtræ. Barken indeholder basttaver af så god kvalitet, at de kan bruges til tove, reb, snore og bånd. Skibene brugte tove af lindebast, og det har medvirket til at gøre linden sjælden i skovene. Veddet er let og holdbart, og det ændrer næsten ikke størrelse, når det bliver fugtigt. I 1800-tallet lavede man træben af det til de soldater, som havde mistet et ben i krigene og Lindetræ bruges af billedskærere, til modeller, som blindtræ (dvs. usynligt) under finerplader i borde, musikinstrumenter med mere. Trækul af lindeved er det bedste tegnekul. Om sommeren kan der være mange bladlus, og deres søde ekskrementer dækker bladene og drypper ned. Hvis en bil parkerer under sådan et træ, bliver det overtrukket med sukker. Det er meget svært at få det af igen. A. Linden blomstrer i juli. Hver blomsterstand hænger ned fra en vinge. B. Lindeblomsterne har kronblade, mange støvdragere og frugtknude med griffel og støvfang. C. Lindeblomsterne bestøves af en honningbi. Man kan høre deres summelyd langt væk fra træet. Humlebier og andre insekter kommer også i stort tal. 100

14 G. Lindebladet er hjerteformet, ofte lidt skævt. Randen er savtakket. D. Lindetræer plantes ofte på gårdspladser. De bliver store og kan leve i mindst 300 år. E. Lindefrugter hænger fra vingen, som vinden tager i. Når det stormer, kan frugterne transporteres langt. F. Lindealle. Den blev plantet på herregården Moesgård ved Århus for år siden. Den har været skåret ned til 5 meters højde, for der er en knude på stammen så højt oppe. For nogle år siden blev den skåret ned til 12 meters højde, og i den højde sker den nuværende grening. Lindealleer skal vedligeholdes, ellers gror træerne helt ind i hinanden. Denne lindealle pryder Moesgård arkæologiske museum. 7. træer og buske 101

15 Rød-el (Alnus glutinosa) Rød-el er nem at kende, for stammen løber lige op gennem kronen som hos et grantræ, kun gamle træer har en krone af krogede grene. Den er også nem at kende på voksestedet, for den står med rødderne i vand ved søer, vandløb og i moser. Den vil have vand i bevægelse, ofte ser man rødderne nede i vandet, de har store knolde med bakterier indeni. Bakterierne tager luftformigt kvælstof, der er opløst i vandet, og laver det til protein. El har altså ikke behov for kvælstofgødning. Når ellens blade falder om efteråret, er de grønne og fulde af proteiner, for dem er der så let adgang til, så at elletræet ikke behøver at spare på dem, i modsætning til andre løvfældende træer. Mange blade ender i vandet som et næringsrigt måltid for vandets insekter og andre dyr. Blomstringen sker i marts-april, længe for løvspringet i maj. Hanblomsterne sidder i lange rakler, som danner meget pollen til irritation for allergikere. Hunblomsterne sidder i små rakler og vindbestøves. I løbet af sommeren vokser de og bliver store og grønne. Næste år åbner de sig, og frøene kommer ud. De tomme hunrakler bliver siddende på træet, fig. C; de ligner små sorte kogler. Frøene kan flyde, og vandet fører dem ind på bredderne, hvor de kan spire. Frøene har altså vandspredning. Veddet er lyst, men når det fældes, bliver det stærkt rødt. Deraf kommer navnet rød-el. Det er blevet anvendt på rigtigt mange måder, og bruges stadigvæk. Røgede sild er gyldne og dufter godt; det skyldes, at de røges over en ild af rød-el. Når el antændes og brænder under jord, forkulles det til trækul, der er særligt godt til fabrikation af krudt. Før i tiden plantede man træet i store mængder til krudtfabrikation. Trækullet kan rense vand, øl og spiritus for ildesmagende stoffer. Pulveriseret trækul kan bruges til tryksværte. Elletræ er næsten uforgængeligt under vand. Store tunge bygninger som Amalienborg og mange af husene omkring slottet er opført på lavtliggende, fugtig bund. For at forhindre dem i at synke og revne opførtes de på et underlag af lodrette trækstammer, der blev hamret 8-10 meter ned til fast bund, det kaldes pilotering. Hertil er elletræ særligt egnet, for stammerne er lige og rådner ikke. Men også fyr og eg kan bruges. København fik allerede omkring 1500 rent vand fra Søerne gennem vandrør af ellestammer, der blev gennemboret på langs og føjet sammen. Når man graver i de gamle bydele, støder man undertiden på disse ældgamle vandrør. Elletræ er let, og det revner eller splintrer ikke. Derfor var det anset for det bedste til træsko. De var også de dyreste, og præsten og andre fornemme folk kunne have søndagstræsko af el. Træet blev brugt til tømmer under tage, gærder, landbrugsredskaber, geværkolber, sadler, hjuleger, møbler osv. De gamle kendte træernes egenskaber og vidste at vælge de bedste til de mange ting af træ i enhver husholdning, værksted og bondegård. A. Elletræer. Deres stamme går lige igennem fra jord til top. Andre træer deler sig til en krone i toppen. 102

16 B. Elle hanrakler består af mængder af blomster, der udsender skyer af pollen. C. Hunblomsterne vokser ud til noget, der ligner kogler. Disse har siddet 3 år på træet. De har spredt deres frø og vil snart falde af. D. Elleblade kendes på indskæringen i bladspidsen. Ikke alle blade har den, men de fleste. E. Ellesump. Her står træerne med rødderne i vand. Der er mange arter af urter under træerne. Hvis træerne fældes, vokser der et nyt træ op fra stubben. Ulfshale skov, Møn. 7. træer og buske 103

17 Skovæble og kulturæble (Malus sylvestris og M. x domestica) Der findes mange sorter af æbler: Cox orange, Skovfoged, Ingrid Marie, Ananas, Guldborg, Gravenstener, Grannie Smith og hundreder andre. Sorten Ingrid Marie opstod af et frø fra et æbleskrog, der var smidt i haven hos en lærer på Fyn. I 1915 bar det frugt for første gang, æblerne var smukt røde og velsmagende. Det var en ny sort, og læreren kaldte den Ingrid Marie efter sin afdøde datter. En gartner fik lov til at skære kviste af træet og pode dem på andre æbletræer. Ved podning skærer man kvisten skråt af, og det samme gør man på en gren på æbletræet (fig. C). De to snit sættes mod hinanden, forsegles med podevoks og forbindes med en bred bastsnor. Der sker en sammenvoksning, og efter nogen tid fjernes forbindingen. Podekvisten udvikler sig til træets top, mens podetræet (grundstammen) danner stamme og rod. Ingrid Marie er podet på flere hundrede tusinde stammer og æblet er stadigvæk populært. Podning er arbejdskrævende og bruges til formering af alle æblesorter, samt flere andre frugttræsorter. Hvorfor sår man ikke frøene? Hvert frø er blevet til, ved at en sædcelle fra et æbletræ har befrugtet en ægcelle på et andet æbletræ. På den måde bliver frøene forskellige ligesom børnene i en søskendeflok. Når man poder Ingrid Marie på et andet æbletræ, er man sikker på, at æblet har nøjagtigt de samme arvelige egenskaber. A. Æbletræ med to æblesorter podet på samme grundstamme. Den ene springer ud før den anden så halvdelen af kronen fyldes med blomster. 104 B. Bi henter nektar i æbleblomst og får pollen på sig. Nye æblesorter opstår ved, at man krydser sorter, sår frøene og lader dem vokse så længe, at de bærer frugt. Derpå sammenligner man æblerne; de har nye kombinationer af generne og er derfor forskellige fra hinanden og fra andre æbler. Men man skal være heldig for at få en ny sort, der er bedre end de eksisterende. Danmarks vilde æbletræ, skovæble, Malus sylvatica findes af og til i skovene. Det er et lille træ eller busk, op til 5 m højt. Æblerne er små og sure. Blade, knopper og unge grene mangler hår. De dyrkede æblesorter stammer fra æbletræet Malus x domestica. Det har behårede eller filtede blade, knopper og unge grene. Som regel er det dette æble, der gror vildt, ofte langs veje, hvor folk har smidt æbleskrog med frø (kerner). Man kan pode Malus x domestica på skovæble. Når æbletræerne blomstrer sidst i maj, er hele træet dækket med hvide blomster i 1-2 uger (fig. A, D). Blomsterne er tvekønnede og skal bestøves med pollen fra en anden sort, ellers kommer der ingen æbler. Det er altså forkert kun at have én sort i haven, man skal have mindst to, og sælgeren skal vide, om de kan bestøve hinanden. Bier, humlebier, enlige bier og svirrefluer udfører bestøvningen (fig. B). Æblet er et af naturens undere. Frøene skal spredes, det sker ved at dyr og mennesker tager æblet til et andet sted, æder frugtkødet og kaster skroget med frøene væk. Det hedder dyrespredning.

18 D. Æbleblomsten består af 5 bægerblade, 5 kronblade, mange støvdragere og 4 grifler med støvfang. Efter bestøvningen kaster blomsten kronbladene og vokser op til et æble. I spidsen af æblet ses bægerbladene og griflerne som mørke rester, fig. E. C. Podning af podeskvist på grundstamme. De to skal være lige tykke, så vækstlagene under barken kommer til at røre hinanden. Så kan de vokse sammen. E. Modent æble med blomsterrest for oven. Æblet bliver stærkt farvet og duftende ved modning, for nu skal det tiltrække dyr og fugle, der æder det, hvorefter de kaster skroget med frøene væk. 7. træer og buske 105

19 A. Blomstrende hyldebusk 3. juli. Skærmene vender opad. B. Gammel hyldebusk. Grenene danner en troldeskov, og stammen har tyk, furet bark, beklædt med laver. Hyld (Sambucus niger) Omkring Skt. Hans blomstrer hylden med store, hvide skærme, fig. A, E, F. De dufter sødt, og mange insekter kommer for at hente pollen og nektar, hvorved de bestøver den. Skærmene kan lægges i vand, så man får hyldeblomstdrik. Man kan dyppe skærme i pandekagedej, friturestege dem og spise dem med nyslynget honning. Skærmene kan tørres og siden bruges til duftende hyldete. I august er hyldebærrene modne, fig. C. Det er stenfrugter med tre sten, der hver indeholder et frø. Hyldebærsaft kan koges af bærrene, den kan bruges til den sort-røde hyldebærsuppe med melboller, eller den kan sødes og drikkes som frugtsaft. Stærene holder meget af hyldebær; når en stæreflok efter måltidet tømmer tarmen over vasketøjet, må det vaskes om straks, ellers farves det. Hyldebusken er beskeden af størrelse, den bliver omkring 5 m høj, fig. A. Undertiden er den et lille træ. Den kan skæres ned til roden og skyder igen med imponerende hast. Et skud kan blive ca. 2 meter langt på en sommer. Det unge skuds bark er besat med noget, der ligner små munde med to læber, fig. D. Det er korkporer, der leder luft ind til det levende væv. Under barken er der et grønt vækstlag, så et tyndt lag ved, og inderst den hvide hyldemarv, der fylder det indre. Den består af stjerneformede celler, og mellemrummene er fyldt med luft. Hyldemarv anvendes til fysikforsøg, fordi det næsten intet vejer og kan oplades med elektricitet. Plantesnit til mikroskopet laves ved at lægge en plantedel imellem to lag hyldemarv, der holder plantedelen fast, så man kan lave et snit på 1/100 mms tykkelse. Mikroskopets linser kan pudses med hyldemarv, for det ridser ikke. Før i tiden lavede børn fløjter og skydevåben af hyldegrene, hvor de havde skubbet, brændt eller boret marven bort. Efterhånden som årene går, bliver skuddet til en stamme med furet bark, fig. B. Veddet er stærkt og blev anset for det bedste til træskeer. Det blev også brugt til linealer, håndtag, skafter, pløkke og fodtøj. Hylden vokser overalt ved beboede steder, i hegn og skove. Den vokser særligt godt, hvor der er gødning i jorden, f.eks. under kolonier af skarv, hejre og råge. Når folk byggede huse, plantede de hyld, hvis den ikke kom af sig selv. Den blev brugt som læge- og trolddomsplante, man sagde, at den, der har hyld og et bistade i haven, behøver ingen læge. Alt på hylden kunne bruges til medicin; der var opskrifter på lægemidler mod gigt, døvhed, tuberkulose, gulsot, tandpine og mange andre sygdomme. De kloge koner på landet, hvor der ingen læge var, kendte opskrifterne og lavede medicinen. Hvis medicinen ikke hjalp, brugte man trolddom. Malaria var almindelig i visse egne af Danmark i 1800-tallet. Den blev kaldt koldfeber og er nu forsvundet. Patienter med malaria blev anbragt ved hyldetræet med en rød snor i hånden, den anden ende blev bundet om træet. Så sagde den kloge kone en trylleremse, og derpå skulle sygdommen gå over i træet. Den røde snor blev bundet om en gren. Den, der fjernede grenen eller snoren, fik selv sygdommen, sagde man. 106

20 C. Hyldebær. De sorte er modne, mens de grønne er umodne. Fuglene æder de sorte og kommer igen senere, når de andre bær er blevet modne. Frøene inden i frugterne bliver spredt af fuglene over flere dage, og derved kommer de forskellige steder hen. Der er hyldebær i de fleste haver og skove; de er kommet i fugleekskrementer. D. Ung hyldegren. Indeni er der en tyk, hvid marv. Den kan brændes ud, og så har man et rør, der kan bruges til hyldefløjte. E F E, F. Blomsterne sidder i store skærme, der dufter fint. De bruges til hyldeblomstdrik. Til højre ses blomsterne forstørret. Hver blomst har 5 gule støvdragere og et støvfang og frugtknude i midten. 7. træer og buske 107

21 Skovfyr (Pinus sylvestris) Hen imod slutningen af maj kan Kattegat blive svovlgult af pollen. Det lægger sig på havet og dækker mange kvadratkilometer. Pollenet kommer fra de svenske fyrreskove ved østenvind, og mange bliver bange. Svovlregn kaldes det, men det er ganske ufarligt. Skovfyr dækker store arealer i Norge, Sverige, Finland og Rusland. En gang var den også almindeligt i Danmark, men den blev udryddet i tallet ved alt for stor hugst. F.eks. brugte man den på Læsø til at inddampe havvand for at få salt. Det gjorde man et par hundrede år, indtil fyrreskoven var helt udryddet. Der står et enkelt fyrretræ på øen, Bangsbo-fyrren, der måske er det sidste af den gamle fyrreskov. I andre dele af Danmark forsvandt fyrretræet, idet det blev brugt til byggematerialer, møbler, skibe og brændsel. Fyr var og er det mest anvendte træ. Skovvæsenet har prøvet at plante fyrreskove, men det er ikke lykkedes, sandsynligvis fordi den danske skovfyr var af en særlig race, der passede til miljøet i Danmark. Vore nabolandes fyrretræer klarer sig ikke særligt godt i Danmark, selvom man har prøvet med frø fra mange steder. Der vokser skovfyr på små arealer i mange skove. Den er let at kende, for den har mørke bark på den nederste del af stammen, men stærkt rødgul bark øverst og på grenene i kronen. De blågrønne nåle er 4-6 cm lange og sidder parvist med bugen mod hinanden på dværgskud. Skovfyr er et nåletræ, ligesom taks, ene og gran. Koglerne har en kort stilk. Blomstringen sker sidst i maj. Hanblomsterne er gule og sidder nær skudspidsen. Når de har afgivet deres pollen, falder de af og efterlader et bart stykke på grenen. Hunkoglerne er rødviolette og på størrelse med ærter. De sidder i skudspidsen. En klæbrig dråbe fanger pollenet, men først et år senere sker befrugtningen, og koglen vokser sig stor. Den består af kogleskæl, en slags blade, hvorpå der sidder to frø med vinger. De er meget efterstræbt af spætter, egern og mus. Frøene er modne det følgende forår, og så skal de ud. En solskinsdag sidst i april eller først i maj får solen koglerne til at åbne sig, frøene med deres vinger kommer ud, og vinden kan føre dem vidt omkring. Koglerne åbner sig med en knæklyd, der er let at høre. Fyrretræer indeholder harpiks, der dannes i ved og blade. Når barken såres, flyder harpiks ud og lukker såret, og der kan komme så meget, at det løber ned ad stammen. Det er gulligt, gennemsigtigt og klæbrigt. Insekter, edderkopper og pollen, der fanges i harpiks, bliver indesluttet og kan holde sig A. Skovfyr kendes på de slanke stammer, der er mørke nederst og røde højere oppe. i millioner af år, hvis harpiksen bliver til rav. Harpiks er meget brændbart, og derfor er fyrretræ letantændeligt. I moserne ligger der fyrrestammer fra oldtiden. De har stadigvæk harpiks i veddet. I Middelalderen og senere, helt op i tallet, lavede landbefolkningen flade pinde af dette træ. Dem kaldte man lyspinde eller fyrstikker. De blev brugt til belysning indendørs, og man kunne have begge arme fri, når man havde den brændende pind i munden. B. Svovlregn. Fyrrepollen fra svenske fyrreskove dækker havet ved Nordsjællands kyst. 108

22 D. Fyrrebrædt. Flere knaster sidder i samme højde, svarende til grenkransene, se fig. E. Der er ingen små knaster mellem de store som hos grantræ. C. Blomstrende skud af fyr. Hvis man vil vide, hvad man bruger fyrretræ til, går man i byggemarkedet. Fyrretræ er lyst med brune årringe. Der er knaster i efter grenene, og da grenene sidder i krans, er der flere knaster sammen. Så følger et knastfrit stykke, og så kommer der igen nogle knaster. Bjælker, planker, lægter, brædder er i regelen af fyrretræ, og det er der mest af. I vore nabolande laves der papir af fyrretræ. Træet bliver findelt og kogt med kemikalier, så cellerne falder fra hinanden, og så harpiks og alt andet, undtagen cellevæggenes cellulose, bliver opløst. Cellulosen bliver klæbet sammen med lim og andre stoffer og formet til papir, der laves i ruller. Skraber man på avispapir med et barberblad og lægger afskrabet under mikroskop, kan man se fyrretræets celler. Der vokser flere arter fyrretræer i Danmark, f.eks. bjergfyr og klitfyr. De binder sandet i klitter, hvor der er fare for sandflugt. E. Skema af fyrretræets vækst. Koglerne udvikler sig over tre år. Grenene sidder i kranse. F. Skovfyrs kogle kendes på sin korte stilk. Til venstre er den tørret og afgiver sine frø til vinden. Til højre er den klappet sammen, fordi det regner. Fyrrekogler kan udføre disse bevægelser mange gange. 7. træer og buske 109

23 Taks (Taxus baccata) Taks vokser kun vildt et sted i Danmark, nemlig på Munkebjerg ved Vejle. Men tidligere har dette træ været vidt udbredt. Det kan nemlig gro næsten overalt, og det kan man se af de mange takstræer, der står i haver og parker. Det var sikkert takstræets anvendelighed, der gjorde det sjældent i naturen. Det var det bedste træ til buer, der blev brugt i krig og til jagt. Arkæologerne har fundet taks-buer i moser, f.eks. fra Jernalderen, 1500 år før nu. De europæiske hære brugte buer som krigsvåben til omkring år 1500, fig. C. Takstræ bruges stadig til fint træarbejde, f.eks. af billedskærere, drejere og snedkere. Barken indeholder basttaver, der blev brugt til vævning af tekstiler. Taks er et nåletræ, ligesom fyr og gran. Det er ofte en 2-3 m høj busk, men det kan også være et træ. Bromølle-taksen ved Åmosen i Vestsjælland er 12 meter høj og kronen 20 meter i diameter. Det antages, at taks kan blive år gammel. Taks kan klippes i mange former, som det ses i parker og haver. Bladene er ca. 3 cm lange. De er bløde og mørkegrønne, fig. B. De er meget giftige, især heste er følsomme. Et par skud gør hesten syg, og æder den 500 gram, altså et par mundfulde, så dør den med det samme. Taksplanter er hanlige eller hunlige, fig. C. Sidst på vinteren springer hanblomsterne ud, og vinden fører deres pollen over til de hunlige kønsorganer på andre buske. Derpå vokser der en kødfuld skal op omkring frøet, den er først grøn, derpå lysende rød. Den tiltrækker fugle, der æder det hele, fordøjer kødet, men lader frøet passere tarmkanalen, så det ender i en klat gødning. En god start for en nyspiret plante. B. Røde bærkogler på taksgren. De er meget giftige. A. Hanblomster (brune) parat til at afgive pollen. 110 C. Engelske bueskytter med taksbuer. Middelalderligt håndskrift. (Fra Koch: Medieval Warfare 1979).

24 Ene (Juniperus communis) Ene er et nåletræ med spidse, stikkende nåle, der sidder tre sammen i kranse, fig. D. Ene vokser på sandet jordbund på heder og overdrev, samt i skove med meget lys mellem træerne. Der er mange former af buske: Søjleformet, kugleformet, nogle kryber langs jorden, fig. F, G. Ene er særkønnet, der er altså både han- og hunplanter. Hannerne producerer meget pollen fra de gule hanblomster, hunnerne bestøves af vinden. De befrugtede hunblomster vokser og bliver til bær med tre frø. Bærrene er grønne det første år, næste år modner de og bliver blåduggede, fig. E. Duggen er et lag af voks, der kan gnides af. Undertiden bærer ene grønne kigbær, der er en galle, hvori en galmygs larve vokser op. Navnet skyldes, at man tidligere brugte kigbær mod kighoste. Det hjalp ikke, men barnet blev rask af sig selv. Folk troede, at det skyldtes medicinen. I dag anvendes de blå bærkogler til krydderi på vildt og som smagsgiver i brændevin. På den måde laves gin og genever. Kvistene giver en vellugtende røg, når de brænder. Man kan købe enebærrøgede spegepølser. For hundrede år siden og tidligere blev enebærtræet brugt på mange måder. Veddet er sejt og modstandsdygtigt mod forrådnelse. Kong Christian den Femte lod Jægersborg Dyrehave indhegne sidst i 1600-tallet med enebærstager, altså stammerne. Kviste og rødder blev brugt til kurvefletning, snore, fiskeredskaber, lerklinede mure, hvor leret blev klasket på enebær. Enekviste blev lagt i sengehalmen for at holde mus og rotter væk. Den vellugtende røg fra brændende enekviste blev brugt til at rense luften i stuer, stalde og kaserner. I pesttider røgede man med enebær for at holde pesten borte. Man kan koge enebærnåle eller bær i vand, vin, eddike eller alkohol. Så får man forskellige produkter, der blev brugt som medicin mod nyresten, stær i øjnene, døvhed, gigt, ufrugtbarhed, kolik, ja næsten enhver sygdom. Folk troede på medicinen. Det kaldes placebo-effekt, altså at troen kan medvirke til helbredelse, skønt medicinen ikke virker i sig selv. Hvis en bondekone ikke kunne lave smør af sin fløde, troede hun, at fløden var forhekset. Så skulle bøtterne koges med afkog af enekviste, og det hjalp faktisk, for det dræbte de bakterier, der ødelagde smørret. D. Enebær med hanblomster. De udsender mængder af gult pollen. F. To forskellige former af enebuske. E. De hunlige blomster vokser ud til bærkogler. Det første år er de grønne, det næste er de blå og modne. Nu kan de bruges til krydderi til vildt. G. Vinden har slebet disse enebærbuske, så de får form som Bornholm. Anholt. 7. træer og buske 111

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

Voksested Trives bedst på næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig. < Hun ----- Han >

Voksested Trives bedst på næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig. < Hun ----- Han > Dansk: Bøg Latin: Fagus sylvatica De fleste bøgetræer har grå, tynd og glat bark. Kun meget gamle træer kan udvikle tyk skorpebark. Bladene er ægformede. De 3- kantede nødder sidder i en hård skål som

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Skovnissen Kogle Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm Titel: Skovnissen Kogle Forfatter: Marie Roland Tarby Layouter: Mette Millner Hansen Fotos: Marie

Læs mere

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted Bringstrup skov - et godt sted at tage på opdagelse! Kender du den lille skov bag Bringstrup skole? Lidt syd for landsbyen Bringstrup hvor Bringstrup skole ligger, er der etableret en lille skov på 9,5

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Beplantningsplan 2015

Beplantningsplan 2015 Beplantningsplan 2015 Ifølge beslutning på Generalforsamlingen i 2014 er der blevet udarbejdet en lille oversigt over de for vort område mest velegnede træsorter (kilde: wikipedia m.fl. - afpasset til

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af? Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Guide: Sådan tænder du et bål

Guide: Sådan tænder du et bål Guide: Sådan tænder du et bål Af: Henrik Vang Christensen, indehaver af www.børninaturen.dk Hvad bruger du som tænd kilde til at få gang i bålet? Hvor lang tid går der, inden du kan lave snobrød? Hvad

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 1 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 1

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 1 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Som skal spirerne blive klogere på træer ikke mindst hyldetræer. De

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Urtefrikadeller på bål

Urtefrikadeller på bål Urtefrikadeller på bål 1 kg hakket oksekød (el. hakket kalv/flæsk) 3 æg 1,5 dl havregryn 3 løg 1,5 dl hakkede urter 1,5 spsk. groft salt friskkværnet peber Tag evt. handsker på og bland farsen godt med

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Om planterne. Læge-alant. Bumleurt. Glat burre

Om planterne. Læge-alant. Bumleurt. Glat burre Om planterne Læge-alant Planten hører til den gruppe, vi i dag kalder kurvblomstfamilien. Hos denne familie er det, vi opfatter som én blomst, faktisk mange blomster samlet på en skive, i en kurv. Hos

Læs mere

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther En bi er et insekt. Men en bi er ikke bare en bi. I Danmark lever der næsten 300 forskellige arter af bier. Men det

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis Læsning. Johs. 15,1-11. 25-09-2016 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2016. Læsning. Johs. 15,1-11. De ord vi har hørt i dag drypper af dåb. Når et menneske bliver døbt får det en velsignelse med sig ud i livet. Vi kalder

Læs mere

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Af Tom Vestergård & Rene Rasmussen, Guldager Naturskole I naturskolen i Guldager tager vi naturligvis udgangspunkt i listen med forårstegn fra Natur & Ungdom, men kigger

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

BIBI & Æbletræet. lær om bier og bibelhistorie. Opgave 1. Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten:

BIBI & Æbletræet. lær om bier og bibelhistorie. Opgave 1. Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten: BIBI & Æbletræet Opgave 1 Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten: lær om bier og bibelhistorie Navn: Klasse:. 2 Opgave 1 Der er 4 verdenshjørner. Det er Nord, Syd, Øst og Vest. Skriv

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Kar og baljer med jernbånd.

Kar og baljer med jernbånd. Kar og baljer med jernbånd. Runde kar og baljer Ovale kar og baljer Diameter Pris v/ fyr Pris v/ eg Pris v/ fyr Pris v/ eg 30 cm 1.600,00 2.300,00 2.000,00 2.800,00 40 cm 1.800,00 2.500,00 2.200,00 3.100,00

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

DEN SEJE. Niveau 2 Grønsmutter. Årstid Hele året. Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften BÅLMAGER

DEN SEJE. Niveau 2 Grønsmutter. Årstid Hele året. Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften BÅLMAGER Niveau 2 Grønsmutter Årstid Hele året Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften Formål Bålmager niveau 2 fokuserer på kogebålet. Grønsmutterne skal lære at lave mad over et bål. Et godt kogebål

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Rødding Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 438 Hellig, Nadversalme, 731 Nu står der skum

Rødding Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 438 Hellig, Nadversalme, 731 Nu står der skum Tekster: Ez 18,1-4a, Åb 3,7-13, Luk 13,1-9 Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 731 Nu står der skum Rødding 10.30 4 Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem,

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough Denne Walktrough fører dig igennem højdepunkterne i Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen. Du vil dog gå glip af glæden ved at opdage tingene selv og du vil også gå glip af mange af dialogerne

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Klima-postkort til en politiker. En klimaopfindelse. Hvad skal du bruge. Sådan gør du. Hvad skal du bruge

Klima-postkort til en politiker. En klimaopfindelse. Hvad skal du bruge. Sådan gør du. Hvad skal du bruge En klimaopfindelse Vi kan gøre noget ved de klimaforandringer. Mange mennesker er allerede i gang. Du kan være med. Få en god ide. Tegn, tænk, byg og opfind en klima-løsning. KOPIARK 1 Klima-postkort til

Læs mere

Besøg biotopen Løvskov

Besøg biotopen Løvskov Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem

Læs mere

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor Page 1 of 6 AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER Nyhedsbrev adventskrans Æg Affald Aktiviteter Alder Vedbend klatrer med hæfterødder op ad gamle træer og mure. De øverste skud får specielle

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.

Læs mere

Gode råd og vejledning om kompost.

Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Spar mig for en bank kun for voksne SPARKY ER SPARBANKS KONTO FOR BØRN OP TIL 13 ÅR

Spar mig for en bank kun for voksne SPARKY ER SPARBANKS KONTO FOR BØRN OP TIL 13 ÅR Spar mig for en bank kun for voksne SPARKY ER SPARBANKS KONTO FOR BØRN OP TIL 13 ÅR en solid opsparing er en god støtte for dit barn eller barnebarn. vil du sikre dit barn en økonomisk stabil start på

Læs mere

TA EN BID AF NATUREN

TA EN BID AF NATUREN Spis Naturen TA EN BID AF NATUREN Naturen pirrer vores nysgerrighed og stimulerer vores sanser. Naturen er udgangspunktet for friluftsliv, hvor spejdernes fællesskab udvikler sig. Naturen bliver en ramme

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag - Fortællerunde - Ugens professor (efter efterårsferien) - Stjernestund Social læring - Massage - Klassemøde - Den varme stol - Sisi og Pipins læsebog (lektie) og opgaver

Læs mere

Nedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning.

Nedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning. Lærervejledning: Hos Skoven i skolen finder du en god vejledning og illustration til, hvordan eleverne kan snitte deres egen bue og pil. Du skal scrolle lidt ned før illustrationen dukker op. http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bue-og-pil-0

Læs mere

Forårsplanter i skoven

Forårsplanter i skoven Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere

Flinte-flække TING STENALDEREN

Flinte-flække TING STENALDEREN Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere