Disposition: 1. Indledning Motivation Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Afgrænsning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Disposition: 1. Indledning... 3 1.1 Motivation...3 1.2 Problemfelt...3 1.3 Problemformulering...4 1.4 Arbejdsspørgsmål...4 1.5 Afgrænsning...5 1."

Transkript

1 Disposition: 1. Indledning Motivation Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Afgrænsning Begrebsdefinition Kapitelgennemgang Projektdesign Metode Operationalisering Arbejdsspørgsmål Intern Ekstern Valg af empiri Empirikritik Valg af teori Regnskabsanalysen: Komparativ analyse PEST-analysen Teorikritik kritik af PEST - analysen kritik af den komparative analyse Kritik af regnskabsanalyse Videnskabsteori Videnskabsteori i projektet Kritisk realisme Ontologi Epistemologi Metodologi Teori og videnskabelige refleksioner Regnskabs analyse Komparativ analyse PEST-analyse Empiri LEGO LEGOs historie ernes mange produkter Branchen/markedet Kompetenceklyngen og brancherne Tendenser på legetøjsmarkedet Den nye forbruger Eksplosiv vækst i elektronisk legetøj Alle satser på E-handel En tanke 1000 produkter

2 Videnssamfundet smitter af på børns verden Jagten på kompetence Intern analyse Regnskabsanalysen Du-Pont-pyramiden Rentabiliteten Afkastningsgraden Overskudsgraden Aktivernes omsætningshastighed Egenkapitalens forrentning Opsummering af rentabilitet Indtjeningsevnen Bruttomargin Indeks for omsætning / omkostning Pengestrømsopgørelse Delkonklusion Komparativ markedsanalyse Den nye forbruger Eksplosiv vækst i elektronisk legetøj Alle satser på E-handel Én tanke 1000 produkter Videnssamfundet smitter af på børns verden Jagten på kompetencerne Delkonklusion Ekstern analyse PEST Politiske og lovgivningsmæssige forhold Økonomiske og demografiske forhold Sociale og kulturelle forhold Teknologiske og miljømæssige forhold Delkonklusion Konklusionen Efterrationalisering Perspektivering Litteraturliste

3 1. Indledning 1.1 Motivation LEGOs produkter er noget alle danskere kender til, og derfor er LEGO Koncernens (herefter LK) økonomiske problemer, i starten af dette århundrede, heller ikke gået den danske dagspresse forbi. LK er et familieejet fortagende, men med den store bevågenhed og interesse der er for LK i Danmark, kan man fristes til at sige at det er familien Danmarks virksomhed. Når noget som alle danskere, har en holdning til og er vokset op med, havner i en krise, er man nødt til at spørge sig selv. Hvad gik galt? Det er med den motivation vi er gået ind til det her projekt. 1.2 Problemfelt I slutningen af 90 erne og helt frem til 2004, har LK været genstand, for en omfattende debat i de danske medier og erhvervsliv. Det har især været LKs store underskud i 2003 og 2004, som har været i centrum og et meget omdebatteret emne. Dette fik den daværende adm. direktør Keld Kirk Kristiansen til at betegne perioden, som værende den værste krise i firmaets historie. Dette resulterede i, at Keld Kirk Kristiansen i 2004 trådte tilbage efter at have iværksat en omfattende handlingsplan døbt knudstorp kuren 1. Ny mand på posten blev den daværende Senior vicepresident for Corporate Affairs, Jørgen Vig Knudstorp. Men hvordan kunne det komme så vidt, at én af dansk erhvervslivs mest hæderkronet og ældste familievirksomheder overhovedet var i farezonen, for enten at gå fallit eller blive solgt til udenlandsk kapital. De store internationale virksomheder ville, med de åbne markeder og den frie konkurrence, udgøre en trussel for de mindre danske virksomheder. Parolen har lidt været, jo større des bedre forudsætninger, for at klare sig i den globaliserede verden. 1 Berlingske Tidende 26. november 2006, 3 sektion, business, side 6 3

4 Hermed burde LK faktisk have en fordel, da de ifølge rapporten Børns leg og læring fra 2000 var blandt de fire største producenter af traditionel legetøj i verden 2. LK er, ligesom sine konkurrenter, i høj grad præget af omgivelserne, hvilket vil sige, at de løbende skal tilpasse sig de markeder de befinder sig på. Dette skal være med til at sikre LK den nødvendige konkurrenceevne, og dermed overlevelse på langt sigt. Trods fordelene har LK dog ikke undsluppet sig en økonomisk krise. Betingelserne for vækst skulle ellers være til at få øje på, da markedet for traditionelt legetøj havde en gunstig udvikling i årene 2000 til LEGOs tre største konkurrenter; Mattel, Hashbro og Bandai, har i perioden alle kunnet præsenterer væsentlig bedre regnskaber end LEGO. Mattel har i den periode udelukkende forbedret deres nettoomsætning og næsten fordoblet deres bruttofortjeneste 4. Hasbro 5 og Bandai 6 har i den samme periode samtidig formået at forbedre deres omsætning. Resultater som LK på ingen måde har været i nærheden af og opnå. 1.3 Problemformulering Hvad skyldes, at LEGO ikke klarede sig bedre økonomisk, set i forhold til væksten på legetøjsmarkedet i årerne optil 2003? 1.4 Arbejdsspørgsmål

5 Hvordan har LEGOs økonomiske situation udviklet sig op til nedgangen 2003? Har LEGOs produktudvikling været i tråd med de daværende markedstendenser? Hvilke eksterne faktorer, kan have påvirket LEGOs situation? 1.5 Afgrænsning Da vores problemstilling omhandler krisen har vi valgt at afgrænse os til en bestemt periode, som vi mener, er relevant i forbindelse med krisen. Vi har valgt perioden og afgrænser os fra alt som er hændt herefter. I regnskabsanalysen har vi valgt at fokusere på de nøgletal, der beskriver rentabiliteten, indtjeningsevnen og pengestrømme, hermed har vi fravalgt at fokusere på eksempelvis soliditetsgraden. Dette skyldes et ønske om at forklare den økonomiske udvikling op til nedgangen i 2003 og ikke hvor solid virksomheden er. Den interne udvikling i LK kunne vi have belyst, ved at analysere deres organisationsstruktur. Dog har det ikke været muligt at fremskaffe relevant og indholdsrigt materiale nok til at kunne gå i dybden med dette felt, da LK ønsker at holde dets organisatoriske opbygning hemmeligt. 7 De produkter LK producerer, henvender sig primært til børn i alderen 0-16 år. Dog er det ikke målgruppen, som skaber den største omsætning til LK, men derimod forældre samt bedste forældrene. Vi har dog valgt at afgrænse os fra deres holdning/synspunkter til LEGOS brand og produkter. Vi tager ikke hensyn til eventuelle udviklinger, i holdningen, til LEGO brand og den dertilhørende markedsføring. Dette betyder at vi ikke kan afgøre, om en eventuel ændring i LEGOs markedsføring, kan være skyld i LEGOs økonomiske uføre. 7 Ifølge Charlotte Simonsen, Kommunikationschef LEGO Group (telefonisk samtale) 5

6 Vi har afgrænset os fra at kigge på eksterne led i forsyningskæden af LEGOs produkter. Det har den konsekvens, at vi ikke vil belyse om eksempelvis leverandørernes udvikling kan have spillet en rolle for omsætningen af LEGOs produkter. Vi vil ej heller komme ind på detailhandlens indflydelse på salget af LEGOs produkter. 1.6 Begrebsdefinition Legetøjsmarkedet I vores projekt, skal legetøjsmarkedet opfattes som markedet for traditionelt legetøj, nye medier(undervisningsmateriale og spil til computer for børn) Legetøjsbranchen Virksomheder som producerer produkter til legetøjsmarkedet. Legetøj Et hvert produkt, som klart er konstrueret eller bestemt til legeformer for børn optil 16 år. Børn/legealder Børn i alderen op til 16 år. LK LK(LEGO Koncernen) - Betegnelse for alle selskaber tilhørende LEGO virksomheden. 1.7 Kapitelgennemgang Del 1. indledning I det første kapitel, vil vi beskrive vores problemfelt samt den problemstilling vi herudfra er nået frem til. Herefter præsenteres vores problemformulering, efterfulgt af arbejdsspørgsmål, som skal være et værktøj til besvarelsen af problemformuleringen. Efter dette beskrives vigtige begreber, som bliver brugt i rapporten, for at give læseren en bedre forståelse af det samlede projekt. Sidst vil vi beskrive alle kapitlerne i 6

7 rapporten og afslutte med et overordnet projektdesign, for at gøre hele projektprocessen mere overskuelig for læseren. Del 2. Metode I andet kapitel starter vi med at beskrive de underspørgsmål vi har valgt, og hvad vi igennem disse søger svar på. Derefter gennemgås alt den empiri der er blevet brugt og en kritik af denne. Valget af teori begrundes også i dette afsnit og vil naturligt bliver efterfulgt af kritik af denne. Sidst i kapitlet vil der være en redegørelse for valg af videnskabsteoretisk retning og herefter en gennemgang af ontologien, epistemologien og metodologien. Del 3. Teori og videnskabelige refleksioner I tredje kapitel gennemgås alle teorierne, denne gang fra et videnskabsteoretisk perspektiv. Dette skal give læseren et indblik i den kobling, der vil være mellem teorierne og de videnskabsteoretiske aspekter. Del 4. Empiri I fjerde kapitel starter vi med at præsentere LK. Her er hensigten at kunne give læseren et indblik i virksomheden, dets produkter og filosofi. I samme kapitel vil vi også beskrive legetøjsmarkedet, samt den branche som LK befinder sig i. Del 5. Den interne analyse I det femte kapitel vil vi igennem en regnskabsanalyse, se nærmere på LKs økonomiske situation i perioden op til nedganen i Samtidigt, vil vi gennemføre en komparativ analyse. Her vil LEGOs produkter og markedets tendenser, bliver holdt op mod hinanden. Den komparative analyse skal give os et bedre indblik i markedet og LKs ageren herefter. Kapitlet afsluttes med en delkonklusion. 7

8 Del 6. Den eksterne analyse I det sjette kapitel vil vi gennemgå den eksterne analyser, hvor vi vil vi benytte en PEST analyse, der har til hensigt at belyse virksomhedens ydre påvirkninger indenfor områderne: Politik, økonomi, sociokulturel og teknologi. Analysen vil blive afsluttet med en delkonklusion. Del 7. Konklusion Det ottende kapitel udgør vores konklusion, som svarer på problemformuleringen og de underspørgsmål der fra start er blevet stillet. Del 8. Efterrationalisering I det syvende kapitel vil vi behandle de endelige videnskabsteoretiske refleksioner i vores projekt. Her vil vi komme ind på hvorvidt vi har formået at koble teori og empiri sammen, og hvordan vi metodisk har grebet vores analyser an. Del 9. Perspektivering I dette kapitel, vil vi se på hvordan LK har klaret sig ud af den økonomiske nedgang. Vi vil også her komme ind på hvordan LK kan sikre sig en rentabel forretning og dermed undgå en økonomisk nedgang. 8

9 1.8 Projektdesign 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Afgrænsning Begrebsdefinition Kapitelgennemgang 2. Metode Valg af empiri Kritik af empiri Valg af teori Kritik af teori Videnskabsteori Ontologi Epistemologi Metodologi Regnskabsanalysen 3. Teori og videnskabelige refleksioner PEST - analysen Den komparative analyse 4. Empiri LK Markedet / branchen 5. Intern analyse Regnskabsanalysen Den komparative analyse 6. Ekstern analyse PEST - analysen 7. Konklusion 8. Efterrationalisering 9. Perspektivering 9

10 2. Metode I det følgende kapitel vil vi redegøre for de metodiske overvejelser i vores projekt. Metodeafsnittet har først og fremmest til hensigt at vise den fremgangsmåde, hvorved vi har valgt at besvare vores problemformulering. Hermed sikre vi en rød tråd opgaven igennem, anskueliggjort i vores metodiske valg. Først vil man som læser blive præsenteret for afsnittet operationalisering, som kort introducerer hvordan vi griber hver enkelt arbejdsspørgsmål an. Dernæst vil de empiriske og teoretiske valg klarlægges, efterfulgt af dertilhørende kritik. Efterfølgende vil vores videnskabsteoretiske retning tydeliggøres, samt vores ontologiske og epistemologiske tilgang. Endelig sluttes kapitlet af med vores metodologi/analysestrategi, som skildrer hvordan samspillet mellem vores teori og empiri rent praksis kan forløbe i projektet. 2.1 Operationalisering Vores problemformulering ligger op til en undersøgelse af de faktorer som har påvirket LKs økonomiske udvikling i valgte periode. Som følge deraf, vil vi i dette afsnit anskueliggøre, hvordan vores analyse af problemformuleringen gribes an og dermed operationaliseres. For at konkretisere vores problemformulering, har vi valgt at opstille tre arbejdsspørgsmål. Dette får intuitivt den funktion, at skabe en rød tråd i projektet, hvilket gør opgaven mere overskuelig for læseren og os selv, da underspørgsmålene understøtter projektets opbygning. For at få en forståelsen af LK, har vi valgt at lægge ud med en intern analyse i form af en regnskabsanalyse samt en komparativ analyse af LKs produkter og markedets udvikling. Den eksterne del af analysen, består en af PEST-analyse hvor fire områder fra omverdenen vil blive gennemgået. 2.2 Arbejdsspørgsmål Til besvarelsen af vores problemformulering, deles analysen op i tre arbejdsspørgsmål. Vi har valgt at bruge kombinationen af interne og eksterne arbejdsspørgsmål, da vi mener at dette giver det bedste helhedsbillede af LKs situation. 10

11 2.2.1 Intern Hvordan har LKs økonomiske situation udviklet sig op til nedgangen i 2003? Vi vil med en regnskabsanalyse, give et indblik i LEGOs økonomiske udvikling før krisen, for evt. at kunne pege på nøgletal, med hvilke, vi søger kausaliteter for krisens opståen. Har LEGOs produktudvikling været i tråd med de daværende markedstendenser? Med vores andet arbejdsspørgsmål vil vi finde frem til, hvorvidt LKs krise kan skyldes at deres produkter ikke har været i tråden med tendenserne på legetøjsmarkedet. Dette vil vi gøre gennem en komparativ analyse af LEGOs produkter, holdt op i mod en erhvervs undersøgelse udgivet af Erhvervsfremme styrelsen Ekstern Hvilke eksterne faktorer kan have påvirket LEGOs situation? Med det sidste spørgsmål vil vi finde ud af hvorvidt der i krise-perioden, har været nogle politiske, økonomiske, sociokulturelle eller teknologiske ændringer i omverdenen som kan have haft indflydelse på LKs økonomiske nedgang. 2.3 Valg af empiri I vores projekt har vi anvendt både primær og sekundær empiri. Vi anser vores primære empiri som værende den information som vi har brugt mest i projektet. Vores primære empiri i projektet består af LEGOs hjemmeside, herunder LKs årsrapporter fra perioden , hvilke vi har brugt til at tydeliggøre LKs produktudvikling. Til regnskabsanalysen, har vi valgt at benytte LKs årsregnskaber fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, da vi antager, at det alt andet lige giver et mere neutralt billede af LK, set i forhold til de årsregnskaber der er tilgængelige på hjemmesiden. 11

12 Den sekundære empiri i vores projekt, har vi valgt at basere på analyserapporter, erhvervsrapporter, bøger samt Internettet. Det vil sige at, at vores sekundære empiri er foretaget som en desk research, hvoraf den information vi har brugt, er udarbejdet til andre formål. Fra Internettet har vi brugt følgende kilde, LEGO.com som vi ikke anser, for at være af særlig høj reliabilitet, da de har interesse i at fremstille sig selv bedst muligt. Vores valg af den nævnte internetsider skyldes først og fremmest dennes høje informationsniveau. 2.4 Empirikritik Da vi har baseret vores primære empiri på LKs årsrapporter og hjemmeside, er vi opmærksomme på materialets eventuelle manglende objektivitet. Det skal derfor vurderes med kritiske øjne. Vi mener dog at vores primære empiri har en høj reliabilitet, da årsrapporterne skal opfylde nogle lovmæssige krav. Desuden er der så meget offentlig fokus og opmærksomhed på LEGO at de er nødt til at oplyse de overordnede tal. Vi er derudover opmærksomme på, at årsrapporter er udformet som et reklamemateriale, der skal fastholde og tiltrække eventuelle investorer. Dette kan medføre at virksomhedernes gode sider bliver fremhævet, eksempelvis LKs knowhow og goodwill. Disse må betragtes som uhåndgribelige poster, men som virksomheden selv fremhæver, mens de mindre gode sider af virksomheden ofte ikke bliver nævnt fyldestgørende. Dette kan i sidste ende have konsekvenser for det retmæssige helhedsindtryk af virksomheden, hvorfor de resultater vi kommer frem til, skal tages med forbehold. Ved vores sekundære empiri er vi opmærksomme på at informationerne, er data som er blevet indsamlet til andet formål, hvorved vi i vores analyse tolker på informationer der allerede er blevet tolket subjektivt. Desuden er vi opmærksomme på, at kilder fra Internettet ikke altid er objektive og derfor er det vigtigt at vurdere de oplysninger, vi har anvendt og forholde os kritiske dertil. En del af den empiri der bliver benyttet i den komparative analyse stammer fra rapporten Børns leg og læring, som er udarbejdet af Erhvervsfremmestyrelsen i samarbejde med forskellige legetøjsproducenter. I rapporten beskrives 12

13 legetøjsmarkedet, børns legevaners udvikling, samt fremtidige tendenser. Dette kunne give os et forvrænget billede, idet disse tendenser ikke nødvendigvis er den faktiske virkelighed. Men I og med at vi har et kendskab til udviklingen i perioden, kan vi bruges vores viden herom, som understøtter de beskrevne tendenser fremført i rapporten. Med dette i mente, mener vi at rapporten i grove træk har beskrevet den udvikling der reelt har fundet sted. 2.5 Valg af teori I dette kapitel vil vi gennemgå de analyse redskaber vi bruger for at kunne besvare vores problemformulering. Afsnittet er delt op i tre underafsnit Regnskabsanalysen: Vi ønsker at finde ud af hvorfor LK, på trods af at være i en branche med vækst, har haft en økonomisk tilbagegang i den valgte periode. For at kunne svare på dette vil vi udarbejde en regnskabsanalyse. Regnskabsanalysen bliver foretaget med udgangspunkt i den historiske udvikling fra år 2000 til 2003 og er baseret på offentligt tilgængelige regnskaber. Vi har valgt netop denne periode, da LK her, i modsætning til markedet, ikke opnåede tilfredsstillende resultat i forhold til konkurrenterne. De begreber som gør regnskabsanalysen interessant for os er rentabilitet, indtjeningsevne og pengestrømme. Via en regnskabsanalyse kan vi komme frem til hvordan, LKs økonomi har udviklet sig i perioden frem til Dette er relevant, fordi vi kan opnå et indblik i LKs posteringer, samt klargøre hvilke nøgletal eller omkostningsposter, som vi kan ligge til grund for LKs økonomiske situation. Vi bruger derfor regnskabsanalysen i vores projekt, som et redskab til at analysere vores genstandsfelt, herunder de faktorer som har påvirket LK Komparativ analyse For at finde ud af hvorvidt LK har ageret i tråd med markedsudviklingen, har vi valgt at gøre brug af en komparativ analyse. Denne analyse bruger vi til at holde LKs 13

14 produktudvikling op imod markedets daværende tendenser, i håb om at kunne finde frem til modsætninger eller fællestræk, som kan have haft en indflydelse på LKs krise. Empirien som vil blive brugt til den komparative analyse, vil være en rapport udarbejdet af Erhvervsfremme Styrelsen, som igennem undersøgelser belyser udviklingen i børns legevaner. Analysen er bygget op på seks overskrifter, som alle omhandler de tendenser og udviklinger, der ifølge Erhvervsfremme Styrelsen, har været på legetøjsmarkedet. Således vil vi til hver overskrift beskrive, hvorvidt LK har ageret i tråd med denne udvikling PEST-analysen Pest-modellen beskriver eksterne faktorer som virksomheden ikke selv har indvirkning på. Dog har virksomhederne muligheder for ændre deres beslutninger, i forhold til udviklingerne i omverdenen. I PEST-modellen inddeles omverdenen i følgende fire faktorer: Political - Politiske og lovgivningsmæssige forhold. Economical - Økonomiske og demografiske forhold. Sociocultural - Sociale og kulturelle forhold. Technological - Teknologiske og miljømæssige forhold. Vi har valgt at benytte PEST-modellen, da dette vil give os et indblik i de faktorer, som har påvirket LK inden krisen. Herved anser vi denne model for værende relevant for vores projekt, da det globale legetøjsmarked påvirkes af aktører. Eksempelvis staten, der tager politiske beslutninger i form af love og regelsæt, som påvirker LK indirekte. Hertil kan vi bruge PEST-modellen til at fremhæve, hvorvidt de eksterne forhold kan have haft en indvirkning på LK i den givne periode. 2.6 Teorikritik kritik af PEST - analysen 14

15 Som tidligere nævnt, har vi valgt at benytte PEST analysen for at trække de eksterne faktorer frem i lyset, som evt. kan have en indflydelse på LKs økonomiske nedgang. Dog skal det nævnes at PEST analysen kan være overfladisk, da denne kan tilpasses enhver branche. Derudover er vores fokus på perioden , hvilket betyder at de data der vil blive indsamlet til PEST analysen, vil være data, som på daværende tidspunkt havde indflydelse på LKs situation. At situationen vi beskriver, er historisk betinget, kan give os problemer med at finde alt relevant information om pågældende periode. Et andet væsentligt kritikpunkt af PEST analysen er, at den kan være subjektiv. Dette skyldes at de faktorer og forhold, som vil indgå i analysen, udelukkende bestemmes af forskeren kritik af den komparative analyse En komparativ analyse er ikke en decideret teori og kan derfor ikke kritiseres direkte. Dog skal det siges at kritikken kan ligge i den empiri man benytter i analysen, som her kan være mangelfuld. Da vi ikke vil være i stand til at indsamle alt empiri, mener vi, at det benyttede data altid vil være subjektivt. Dette kan betyde at de konklusioner vi når frem til, ikke nødvendigvis er korrekte, men kun er korrekt ud fra den indsamlede empiri Kritik af regnskabsanalyse I forbindelse med analyse af en virksomheds regnskab, er der især to problemer man bør have i mente, når man ønsker at drage en konklusion 8. Den første er udvælgelsen af nøgletal, der bedst beskriver, den givende virksomhed. Der er ofte ikke et overordnet nøgletal, der kan opsamle en virksomheds økonomiske situation, og dertil må nøgletal siges at bygge på et løst økonomisk-teoretisk grundlag. 9 8 Christensen & Nielsen s Ibid 15

16 Det andet problem man kan støde på er hvordan man tolker de valgte nøgletal og resultater. En omsætningshastighed på varelagret der er god for én virksomhed kan være dårlig for en anden, hvilket gør det svært at sammenligne virksomheder fra forskellige brancher, men skal hellere benyttes til at sammenligne, indenfor samme branche eller til belysning på den tidsmæssige udvikling for en virksomhed. En vigtigt kritik ved udarbejdelsen af en regnskabsanalyse er, at man vil kunne sætte fingerpeg på hvad der kan være gået galt, men aldrig finde den endelige årsag. Eksempelvis er kravene til en resultatopgørelse for en produktionsvirksomhed i dag, at opdele omkostningerne i produktions-, administrations- og distributionsomkostninger. Dog findes der ikke et krav om, at eksempelvis produktionsomkostningerne skal udspecificeres. 2.7 Videnskabsteori Videnskabsteori kan defineres som værende et forsøg på at opstille generelle regler for hvad der er videnskabelig viden og hvorledes det produceres, på tværs af fag og discipliner 10. I forbindelse med projektarbejdet er videnskabsteori interessant og relevant, i og med at der sættes fokus på de valg og grundantagelser som altid ligger til grund for en given problemstilling, uanset om disse kan karakteriseres som værende eksplicitte eller implicitte. Tilstedeværelsen af det videnskabsteoretiske kan være med til at åbne for alternative synspunkter og vinkler på en given problemstilling, og kan dermed skabe en øget bevidsthed omkring opgavens forudindtagende grundantagelser 11. Inden for videnskabsteorien skelner man mellem flere forskellige hovedretninger, som har hver deres teori, for hvornår viden er videnskabelig og hvorledes man anskuer verden. Valget af videnskabsteoretisk retning har derfor afgørende betydning for projektet, hvilket vi kommer nærmere ind på i det følgende afsnit. 10 Videnskabsteori på tværs af fagkulturer og paradigme s Ibid s

17 2.7.1 Videnskabsteori i projektet Vi har i vores projekt valgt at lægge os op af teoriretningen kritisk realisme. Valget af denne videnskabsteoretiske retning skyldes, at tilgangen lægger vægt på at det er Virkeligheden, der skal forstås og forklares. Dette med udgangspunkt i ontologien og med den kendsgerning at de samfundsøkonomiske strukturer allerede eksisterer uafhængigt af forskeren. Eftersom vi har valgt at anvende valgte teori retning, er udgangspunktet en grundig gennemgang og karakteristik af genstandsfeltet. Dette fordi de ontologiske egenskaber ved genstandsfeltet altid skal frem i lyset hvis der skal være grundlag for at lave en ordentlig analyse 12. Den kritiske realismes retning giver os ydermere mulighed for at gå ned og fortolke på den del af genstandsfeltet, som ikke kan observeres direkte Kritisk realisme Kritisk realisme udspringer af krise og opbrudstiden i vesten i 1970 erne, som en pendant til efterkrigstidens institutioner og forestillinger 13. Ideen med kritisk realisme var derfor at bryde med, og derved også skabe et modstykke til, den logiske positivismes dominans indenfor naturvidenskaberne 14. Det karakteristiske indenfor kritisk realisme er, at retningen ser verden som eksisterende uafhængigt af menneskets erkendelse af den. Det vil sige, at de økonomiske strukturer i samfundet eksisterer uafhængigt af vores erkendelse deraf. Den kritiske realisme søger ikke en evig sandhed, men ønsker snarere at afdække relationer mellem aktører og institutioner, som er i løbende interaktion med hinanden.(kilde) Ydermere er man som kritisk realist også klar over at der er essentiel forskel på virkeligheden, teorierne og forestillingerne omkring dem. Ingen kan umiddelbart og ufejlbarligt læse virkeligheden som den er 15. Det vil sige at vi gennem vores analyser kun kommer til et øjebliks billede, og derfor 12 Fuglsang & Olsen s Kritisk realisme s Videnskabsteori på tværs af fagkulturer og paradigme s kritisk realisme

18 ikke kan benytte dem for at opstille universelle lovmæssigheder, som for eksempel i kritisk rationalisme hvor man antager noget indtil det modsatte er bevist Ontologi Ontologi er teori om væren, om hvad der eksisterer i verden og hvordan 17. Det vil sige, at man i kritisk realisme opfatter verden som uafhængig af vores erkendelse af den. I det vi benytter den valgte teoriretnings metode, er der nogle ting som vi skal tage højde for. Det er centralt at vi bedømmer genstandsfeltet ontologi, for at der kan erhverves relevant viden til den efterfølgende analyse. Det sker ved, at vi bl.a. vurderer genstandsfeltet i forhold til de ontologiske domæner. Tilgangen lægger i sin metodologiske analyse afgørende vægt på, at det er virkeligheden, der skal forstås og forklares, og at den metodiske praksis udspringer af genstandsfeltets ontologi. Der arbejdes ud fra en stratificeret ontologi, det betyder at virkeligheden inddeles i tre niveauer: Det empiriske niveau, det faktiske niveau og det dybereliggende skjulte niveau. Vi er dermed bevidste om at denne stratificering har haft en indvirkning på vores valg af analysemetode. Det empiriske niveau er alle de data vi har indsamlet omkring LK, vores erfaringer vi har gjort os dels igennem vores projektproces, men også de erfaringer, som vi har med i bagagen fra vores tidligere uddannelser. Disse erfaringer skal bruges til at undersøge det faktiske niveau 18. På det faktiske niveau vil vi prøve at forklare de bagvedliggende strukturer og mekanismer, som har påvirket vores problemstilling. Det er på det faktiske niveau, at de dybere strukturer afspejler sig, hvoraf vi kun kan gisne om disse. Det dybereliggende niveau er det niveau, man indenfor kritisk realisme erkender, at man ikke kan opnår viden om. Det omfatter alt, der eksisterer, uanset om det fremtræder i fysik eller social form, og om vi forstår det eller ej. Samfundets og virksomhedens dybdestruktur, er med baggrund i virkeligheden, hvortil forskeren ikke har direkte 16 Videnskabsteori på tværs af fagkulturer og paradigme s Kritisk realisme s Kritisk realisme som paradigme for forskning i forretningsrelationer. S

19 adgang, men kun indirekte, gennem fortolkning 19. Dette niveau er ydermere med til at påvirke det faktiske niveau. Det er de dybe bagvedliggende strukturer, mekanismer og fænomener der danner de strukturer og mekanismer, som vi er i stand til at observere på det faktiske niveau 20. Et eksempel på en dybere liggende struktur i vores projekt kunne være filmselskabernes rolle og evt. magt og indflydelse i forhold til LKs produktlancering. Dette vil i vores projekt, få følgende konsekvens at vi ikke vil kunne komme frem til en endegyldig sandhed omkring LKs økonomi, da vi ikke vil kunne forklare de dybere strukturer. Med den tankegang som ligger bag kritisk realisme, vil LEGOs økonomiske position forandre sig hele tiden, hvoraf vi kun vil være i stand til at opnå et øjebliksbillede, af de forhold som har påvirket LK Epistemologi Da viden indenfor kritisk realisme vurderes til at være kontekstuel, vil den viden, vi tilegner os, afhænge af vores forståelse af genstandsfeltet. Samtidig vil den viden, som vi tilegner os, ikke nødvendig hvis være korrekt pga. den usikkerhed der altid vil knytte sig til genstandsfeltet ontologi. Dette gør, at vi gennem vores anvendelse af kritisk realisme, ikke kan opnå en endegyldig sandhed, men kun en tilnærmelse af en foranderlig sandhed. Utallige verificerende gentagelser af samme eksperiment vil stadig ikke kunne eliminere usikkerhed. Selv hvis den viden der søges generaliseret, omhandler to i høj grad ens, konstituerede eller opbyggede enheder, er generalisering problematisk, da verden i kritiks realisme må betegnes som et åbent system. vi bader ikke to gange i den samme flod Heraklit 21 Videnskabens formål er derfor at nå frem til reasons to believe eller good reasons to believe 22. Viden indenfor den kritiske realisme betegnes som kontekstuel og historisk betinget, da fortiden spiller en rolle path dependence 23. Derfor foreligger der en vis 19 Videnskabsteori på tværs af fagkulturer og paradigme s Ibid s Ibid s Ibid s forelæsning ved Jesper Jespersen, udleveret noter s. 9 19

20 usikkerhed om den indsamlede data på grund af dens uvidenhed om det dybereliggende niveau 24. Set i lyset af dette, kan epistemologien i kritisk realisme benævnes som værende svag på grund af dens tilfældigheder og usikkerhed og heraf begrænsede viden 25. Dette forhindrer os dog ikke i at søge efter tendenser som ikke fremtræder tilfældige. Således er vores epistemologiske udfordring at finde argumenter, for at den viden, som vi slutter vores undersøgelsen af, bl.a. på baggrund af empirien fra det observerbare niveau kan sige at harmonere med virkeligheden. Aldrig at kunne opnå endegyldig sandhed, vil måske lyde mærkværdigt for den udenforstående, men denne begrænsning er et grundvilkår hos den kritiske videnskab. Teoriudviklingen går ud på at afklare relationerne mellem fænomener og mekanismerne der løbende ændrer adfærd og struktur over tiden Metodologi Metodologien skal læses som den overordnet strategi der vælges til analysen. Med andre ord, hvordan samspillet mellem teori og empiri, vil hænge sammen i projektet. Hvilken metodologi man benytter, hænger således helt sammen med hvilke videnskabsteoretisk tilgang man vælger. I vores tilfælde vil kritisk realisme derfor få betydning for vores metodologiske overvejelser og valg. Det ønskes i projektet at følge en abduktiv metode, da vi er af den overbevisning jf. vores metodevalg, at vi derved kan komme dybere ned i genstandsfeltet og finde nogle bagvedliggende strukturer. Abduktion skal forstås på den måde, at der tages udgangspunkt i empiriske fakta og derved velkendte fænomener. Dernæst tolkes de empiriske fakta ud fra en hypotese eller teori. Dette kan anses for at være en induktivproces. Denne tolkning fører til en logisk slutning, som derefter afprøves empirisk, hvilket kan sammenlignes med en deduktiv proces. Derved er det ikke et spørgsmål om at bekræfte en lovmæssighed eller formulere én, som det er tilfældet ved induktion og deduktion, men snarere at opdage nye sammenhænge, som forskeren ikke kendte tidligere. Med andre ord, bliver den oprindelige teori udvidet eller suppleret. Et andet aspekt ved den abduktive metode er, at forskeren samtidig gerne vil forklare, hvad 24 Ibid. s Videnskabsteori på tværs af fagkulturer og paradigme s

21 der skyldes dette fænomen, de underliggende mekanismer, der kommer derved et forståelsesaspekt ind over. Det er kendetegnende for abduktion, at empiri og teori tolkes løbende i lyset af hinanden 26. Hvor induktion og deduktion er normative modeller over, hvordan videnskab bør bedrives, erkender abduktion, at forskerens perspektiv og derved erkendelse er med til at konstruere det, som forskeren ser. Med andre ord giver regelmæssigheder i empirien ikke sig selv. Man kan derfor konkludere at fakta altid er teori-ladet og omvendt, at empiri altid er teori-ladet 27. På baggrund af ovenstående beskrivelse, er der søgt at følge en abduktiv metode i projektet. Dette gøres ved at der tages udgangspunkt i empiriske data i form af LKs årsrapporter fra årene og informationer omkring LK. LK har modsat sine nærmeste konkurrenter, ikke formået at generere positivt afkast, jf. problemfeltet. Ved en regnskabsanalyse kategoriserer vi data, via beregningsmetoder for at finde kausaliteter for den økonomiske nedtur. Dette kan anses for at være en deduktiv proces, da de beregningsmetoder vi anvender kan ligestilles med generelle matematiske formler som anses for at være almengyldige. Dette udgør besvarelsen af arbejdsspørgsmål 1 i projektrapporten. Dernæst foretages en empirisk undersøgelse af, hvad tendenserne og forudsigelserne for markedet var før LKs økonomiske nedgang, sammenholdt med LKs faktiske ageren. Dette skulle give os mulighed for at bringe os dybere ned i genstandsfeltet og må også anses for at være en induktiv fremgangsmåde. Herved besvares arbejdsspørgsmål 2. Herefter vil vi kigge på de politiske, økonomiske, sociokulturelle eller teknologiske ændringer i omverdenen som kan have indflydelse på LKs økonomiske nedgang. Dette må ligeledes anses at være en induktiv proces. Herved prøver vi at indse en sammenhæng bag et fænomen (I vores tilfælde LKs økonomiske nedgang) som udgør et kvalitativt spring fra de data som vi har rådighed over. 3. Teori og videnskabelige refleksioner I dette afsnit vil vi forsøge at beskrive, i hvilket videnskabsteoretisk perspektiv, vi ser de valgte teorier og herigennem diskutere og begrunde disse valg. 26 Alvesson og Skjölberg s Ibid 45 21

22 3.1 Regnskabs analyse Vi har haft svært ved at placere vores regnskabsanalyse rent videnskabsteoretisk, idet denne ikke er en teori, men mere en analysemetode. Dog har denne analyse nogle fælles træk med den videnskabsteoretiske retning; logisk positivisme. Dette gør sig især gældende, da der tages udgangspunkt i empirien og herigennem bearbejdes allerede eksisterende viden. Regnskabsanalysen er matematisk fikseret og positivisterne opfatter matematik som et analytisk redskab til videnskabelig udfoldelse. Herudfra vil vi kunne udtrykke nogle matematiske domme, som ikke tilfører ny viden, men klarlægger de allerede eksisterende. Samtidig skal det siges at den empiri vi behandler i analysen er objektiv, da den er uafhængig af forskeren, men bliver subjektiv ligeså snart vi fortolker nøgletallene. 3.2 Komparativ analyse Ved at sammenholde en rapport om børns udvikling med LEGO s udvikling i samme periode, ønsker vi at belyse eventuelle fællestræk eller i øjenfaldende modsætninger. Empirien, som hertil bliver brugt, bestemmes af forskeren, hvilket gør den komparative analyse subjektiv. Det er svært at ligge analysen direkte op ad en videnskabsteoretisk retning, da denne ligesom regnskabsanalysen ikke er en decideret teori. Det skal dog siges at der kan drages paraller til hermeneutikken da vi ønsker at finde frem til LK agerer på markedet ud fra empirisk materiale om markedstendenserne. 3.3 PEST-analyse Med PEST analysen vil vi se tilbage i tiden og prøve at belyse de strukturer som før krisen har påvirket LEGO, som aktør. Dette kan være strukturer som eksempelvis statens indflydelse på LEGO. Strukturerne som belyses i analysen bestemmes af forskeren selv, og vil derfor gøre analysen subjektiv. PEST analysen ligger sig til dels 22

23 op af den kritisk rationalisme ved at sigte på at behandle udvalgte faktorer frem for alle, da dette ikke er muligt. Det skal samtidig siges at PEST analysen også ligger sig op ad den kritisk realistiske retning, da omverdenen vil være i en konstant bevægelse. Vi vil derfor ikke kunne nå den endegyldige sandhed, da den nye viden vi indsamler blot vil danne et øjebliksbillede. 4. Empiri I dette afsnit vil vi gennemgå empirien som skal ligge til grund for den komparative analyse. Først vil vi gennemgå LKs historiske udvikling samt nogle af deres mange produkter. Dernæst kommer vi med en kronologisk gennemgang af markedstendenserne ifølge rapporten Leg og læring. 4.1 LEGO Fra at LK i 1934 var en lille lokal virksomhed i Billund, til i dag hvor det er international kendt virksomhed, med over ansatte på globalt plan, har der været en kolossal udvikling hos LK og i den verden som omgiver os. Dette empiriske afsnit skal være med til at give læseren et indblik i LEGOs udvikling, samtidigt skal det bruges som grundlang for senere analyse. Der vil især blive lagt fokus på LKs udvikling og produkter fra 1990 erne og frem, da det er denne periode der leder op til den økonomiske krise LEGOs historie LEGO blev grundlagt i 1934 af tømreren Ole Kirk Christiansen. Uvidende om at LEGO på latin betyder at sammensætte, tog han de første bogstaver fra de to bogstaver fra leg og godt og kom på navnet LEGO. Firmaet er siden dets stiftelse gået i arv fra far til søn 23

24 gennem generationer, og det er i dag grundlæggeren Ole Kirk Kristiansens barnebarn, Kjeld Kirk Kristiansen som i dag har aktiemajoritet i LK 28. At lege godt er hele filosofien bag LKs mange produkter, som har til hensigt at stimulere, børn i alle aldres indlæring, gennem leg og udvikling. Denne tankegang blev implementeret i LKs forretningsmodel i 1978, da Kjeld Kirk Kristiansen fremsatte system i systemet hvilket gik ud på produktudvikling 29. Det var målet hele tiden at udvikle produkter, til alle alderstrin, der hele tiden stimulerede barnets kreativitet og fantasi. I tråd med den nye forretningsmodel indgik LK i 1984 et partnerskab med Media Laboratory ved Massachussets Institute of Technology, som forskede i indlæring og teknologi 30. Partnerskabet skulle ruste LK til fremtidens mere teknologisk prægede legetøj. Af samme årsag oprettede man også Lego Learning Institute i Formålet med dette videnscenter var at etablere et netværk bestående af internationale eksperter som kunne forske i børns fantasi, kreativitet og indlæringsevne. Andre væsentlige tiltag er LEGO Vision Lab der blev oprettet i Denne afdeling skal udvikle og formidle fremtidsscenarier der sammen med de strategiske retningslinjer skal udgøre fundamentet for produkt og konceptudviklingen i LK. LK er dog mere end klodser og i 1968 åbnede LK deres første forlystelsespark, LEGOLAND ved Billund. Det blev siden til i alt 4 parken rundt omkring i verden, inden man i forbindelse med en strategiændring i 2005 solgte parkerne fra, til anden side 33. LKs hovedkvarter er den dag i dag stadig placeret i Billund, her samles trådene fra rundt omkring i verden Produkternes udvikling 28 s Ibid. 31 Ibid. 32 s s. 2 24

25 LEGOs produkter har gennemgået en massiv udvikling siden de første simple legetøjsstykker blev udviklet og produceret, dette skyldes omverdenens udvikling og dens krav til produkter. LK selv inddeler deres produkter i fire æra: I den første æra var konstriktion og byggeoplevelsen centrum for legen. I den anden æra blev LEGO produkterne tilført bevægelse via hjul, små motorer og gear. Rolleleg og temaer var grundlaget for den tredje æra, hvor LEGO figurerne blev skabt. Siden fulgte den fjerde, hvor intelligens og adfærd er blevet en integreret del af LEGO produkterne. 34 Tilblivelsen af den traditionelle LEGO klods som vi kender i dag, kom frem i 1958 og var byggestenen for den første æra, det var også i årene før udviklingen af denne, at konceptet lær og leg for alvor blev et varemærke for LEGO 35. I 1960 erne blev LEGO DUPLO lancerede som var LEGO klodser, som på alle led var dobbelt størrelse af den normale klods, denne nye klods var målrettet en yngre målgruppe end den tidligere. Nogenlunde samtidigt gik LEGO produkterne ind i sin anden æra, og de første LEGO klodser i bevægelse kom på markedet. Måden hvorpå man fik klodserne i bevægelse var ved hjælp af en 4,5 volts motor. Denne nye dimension i brugen af klodser skulle man se meget mere til i fremtidige LEGO produktioner. LEGO TECHNIC serien, som blev introduceret i 1977, var en videreudvikling af tidligere tiders produkter. Med de mange tandhjul, gearkasse og muligheden for at styre de samlede LEGO produkter manuelt, blev TECHNIC kendetegnet for denne tids LEGO produkter til de lidt ældre børn. Med indførelse af minifiguren i 1974, trådte LK ind i deres tredje produkts æra. Rolleleg og personlighed blev nu en del af LEGO universet, et univers hvor mange forskellige temaer blev bragt på banen f.eks. Space serien som blev en pæn succes. Men også mere traditionelle temaer som by, riddere og sørøvere blev lanceret. Det indgået partnerskabet med Media Laboratory ved Massachussets Institute of Technology, gav for første gang afkast i 1986, i form af LEGO TECHNIC Computer 34 s Dette skete alt sammen I 1950 erne 25

26 Control 36. Det første succes produkt som følge af samarbejdet blev LEGO MINDSTORMS. Den fjerde æra var således påbegyndt 37. Dette nye produkt integrerede moderne LEGO klodser med kunstig intelligens. Resultatet var en LEGO robot som det var muligt for barnet selv at programmere via et computerbaseret program. Der er siden blevet oprettet decideret MINDSTORM centre rundt omkring i verden, typisk science centre eller teknologiske centre. Disse benyttes i høj grad til undervisningsbrug i hverdagen, mens børnefamilier bruger det i weekenden. MINDSTORM-teknologien har senere ført til to af LEGOs andre interaktive produkter, LEGO MyBot og Spybotic ernes mange produkter I 1994 introducerede LK produkter som henvendte sig til de mange piger i målgruppealderen. Det blev bl.a. til serien Belville. Her var det, kernefamilien og hverdagslivet, kombineret med hesteliv som var temaet. Senere kom der også et eventyr tema, med prinsesser, feer og sommerfugle som henvendte sig til pigerne. LEGO DUPLO var allerede et kendt produkt, til de små. I 1995 kom der så yderligere et produkt til de mindste på banen, LEGO PRIMO der var beregnet til aldersgruppen 0-2 år 39. I 1997 udgav LEGO deres første computerprogram. Cd-rommen var en del af et LEGO samlesæt. På cd en lå der bygningsmanual og et program der gjorde det muligt at programmere, den samlede truck til forskellige funktioner. Siden hen har LK lagt navn til meget computersoftware, blandt andet LEGO My World som i 2001 modtog en anerkendt pris 40. LEGO My World, er et lærerigt program hvor der er opgaver for de mindste. Nedenfor kan man læse at LK har indgået licensaftaler med blandt andet Lucasfilm Ltd. som er selskabet bag Star Wars, og netop LEGOs Star Wars spil har været LKs salgsmæssige allerstørste software succes s

27 I 1998 bekendtgjorde LK en eksklusiv, langsigtet og verdensomspændende licensaftale med Lucasfilm Ltd 41. Aftalen gjorde det muligt for LK at udvikle produkter til det meget populære Star wars univers. I forlængelse af licensaftalen med Lucasfilm Ltd. blev der ligeledes indgået aftale med andre store filmproducenter, såsom Hit Entertainment, Disney og Warner Bros. De sidst nævnte aftaler, har resulteret i produktserierne om Peter Plys og Harry Potter. Midt i 1999 gik LK nye veje og indførte for første gang direkte salg via deres hjemmeside på Internettet. Nu behøvede man for første ikke længere at skulle hen til en butik for at købe et LEGO produkt 42. I 2000 etablerede LK et samarbejde, med Steven Spielberg, om at udvikle LEGOs eget filmstudie, LEGO STUDIO 43. Ideen bag, var at det skulle være muligt for børn at sætte sig til rette i instruktørstolen og producere sine egne film, med LEGO figurer i hovedrollerne. Dette kunne lade sig gøre gennem et computerbaseret program. Med lanceringen af Bionicle-universet i 2001 blev et helt nyt univers udviklet med historie og fjend- og venskaber mellem de forskellige figurer. Universet indeholdte både et fysisk og et online univers. Online universet muliggjorde, at børn og unge fra hele verden kunne udveksle meninger og sammen gå på opdagelse i det virtuelle univers. I 2003 kom der så også en film(mask of light), som bygger på LEGOs Bionocle univers. Filmen blev en relativ stor succes Branchen/markedet Erhvervsfremme Styrelsen udarbejdede i april 2000 rapporten Børns leg og læring En kompetenceklynge i dansk erhvervsliv. Rapporten havde til formål at analysere og derefter kortlægge det erhvervsområde, beskrevet i nedenstående afsnit, samt at give et bud på, hvem der tegner denne klynge. Rapporten skulle samtidig pege på tendenser og udfordringer som de kommende år skulle håndteres af virksomhederne. Vi har valgt at bruge denne rapport, som empiri til

28 en beskrivelse af udviklingen indenfor legetøjsbranchen. Vi vil endvidere se på børns måde at lege og lære på, i håb om at kunne finde kausaliteter for den økonomiske nedgang Kompetenceklyngen og brancherne I Erhvervsfremme styrelsens undersøgelse består kompetenceklyngen af forskning, børne-institutioner, samt virksomheder som er opdelt i seks brancher 45 : Legeredskaber traditionelt legetøj og legepladser Forhandlere af redskaber til leg og læring engros Trykte medier, dvs. bøger, tegneserier, blade til børn Nye medier, dvs. spil og undervisningsmaterialer til computere til børn Film og tv for børn Oplevelsesparker, som i vid udstrækning benyttes af børn. Det skal dog siges at når vi ser på brancherne har vi valgt kun at fokusere på de tre brancher Legeredskaber, Nye medier og Film og tv, da vi mener disse har størst relevans til vores projekt Tendenser på legetøjsmarkedet Ifølge Erhvervsfremme styrelsen var der i 2000 seks tendenser, som ville præge udviklingen på markedet og konkurrencebetingelserne for producenter og produkter til børn. De seks tendenser var 46 : Den nye forbruger. Børn bliver en stadig mere magtfuld og uforudsigelig forbrugergruppe. Desuden har børn et særligt forhold til ny teknologi. 45 Børns leg og læring, s Børns leg og læring s

29 Eksplosiv vækst i elektronisk legetøj. Teknologi presser de traditionelle legeredskaber. Alle satser på e-handel, som fundamentalt ændrer betingelser for markedsføring og gør branding af enten produkt eller producenten vigtigere end før. Én tanke 1000 produkter, som påpeger at de bedste og de sikre ideer udnyttes, ved at mange produkter knyttes til ideen. Videnssamfundet smitter af på børns verden. Flere og flere produkter får et læringselement. Jagten på kompetencerne. Virksomhederne arbejder for at skaffe sig den nødvendige viden og kompetence Den nye forbruger Det nordamerikanske legetøjsmarked var uden tvivl verdens største, og aftog godt 41pct. af det samlede salg af legetøj på globalt plan(2003) 47, hvilket gjorde dette marked interessant. Samtidigt bestod markedet af 60 millioner børn og unge mellem 5 og 20 år, også kaldet generation Y. 48 Kendetegnet ved generation Y var at de havde langt flere penge til eget forbrug end set hos tidligere generationer. Samtidigt, med at det største marked, oplevede de største børne/ungdoms årgange siden efterkrigstiden, kom der et nyt fænomen frem som kaldtes pester-power. Fænomenet gik ud på, at børns indflydelse på forældrenes forbrug steg. Dette gav dem i højere grad en indflydelse på hvad der skulle i indkøbskurven 49. Det betød selvsagt, at produkter der henvendte sig til børn, oftere ville havne i kurven når barnet var med forældrene ude og handle. Børns tiltagende brug af elektroniske forbrugsgoder, såsom mobiltelefon, mp3 afspiller osv. gjorde et voldsomt indhug i den aldersgruppe, man traditionelt betegnede som den primære målgruppe for legetøj. Tidligere anså man aldersgruppen 0-14 år, som dem der købte mest legetøj, nu blev det antaget (2000) at det var de 0-10årige som købte mest legetøj 50. Indsnævringen er en konsekvens af, at de moderne unge tilegner sig et voksent Børns leg og læring, s Ibid. s Ibid. s

30 forbrugsmønster i en tidligere alder end generationer før dem 51. En del af forklaringen, kan findes i prisen på elektroniske goder, som i 2003 ikke var meget dyrere end meget legetøj, tillige kan det være mere moderne at have en mobil end så meget andet legetøj. Denne generations unge var opvokset med teknologiske forbrugsgoder, hvilket gjorde at der ikke er nogen teknologisk barriere, som ved tidligere generationer. To punkter som kan opsummere ovenstående 52 : Børn havde i 2000 flere penge til sig selv og større indflydelse på deres forældres forbrug end nogensinde før. Børn er blevet hurtigere voksne end nogen anden generation før dem og er som gruppe blevet mere sammensat og uforudsigelig, hvad angår deres forbrugsmønstre Eksplosiv vækst i elektronisk legetøj At elektroniske produkter for alvor begyndte at få hånd om børn og unge, afspejledes af de to største producenter af traditionelt legetøj som ligeledes begyndte at producere software til computer. Hasbro sikrede sig en position på markedet, ved at opkøbe andre virksomheder samt ved at indgå forskellige strategiske alliancer. Dette gjorde dem til verdens tredje største softwareproducent i Hasbro forventede ikke mindre end et salg på knap 2,2 mia. kr. af computersoftware i Tendenserne var tydelige, hvor salget fra af videospil steg med over 51 pct. og svarede i 2000 til 21 pct. af det totale salg af legetøj på verdensplan 54. Interessen for videospil var stigende i takt med at grafikken og kompleksiteten blev forbedret/øget. De traditionelle producenter af legetøj, forsøgte også at imødekomme den større efterspørgsel af elektronisk legetøj, ved at kombinere elektronik og traditionel leg. Et eksempel på denne nye form for legetøj, kunne være Furby, et interaktivt legetøj til børn. Furby var et plusdyr, med en indsat mikrochip der gav den lille fyr kunstig 51 Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid. s

31 intelligens og egen personlighed. Furby kom på markedet i oktober 1998 og blev allerede samme år kåret som årets amerikanske legetøj. Dette var blot den første bølge af interaktive produkter. Tendensen og salgstallene var tydelige, hvilket betød, at man i fremtiden ville se endnu flere af denne slags produkter. Tendenser 55 : Traditionelt legetøj oplevede en stadig stigende konkurrence fra elektroniske produkter, her eksemplificeret ved videospil. En stadig større andel af nye legetøjsprodukter er blevet interaktivt legetøj med indbyggede mikroprocessorer og internet-interfaces Alle satser på E-handel Sidst i 1990 erne investerede legetøjsbranchen milliarder af kroner i nye hjemmeside og internetbutikker, hvilket skyldtes to faktorer 56 : E-handel ikke mindst for legetøj vil for alvor boome i de næste år. 57 Internettet gav legetøjsproducenterne helt nye og unikke muligheder, for at fange børns opmærksomhed og skabe mærkevareloyalitet. Legetøj var i de sidste tre måneder af 1998 det hurtigst voksende segment inden for e- handel. Denne udvikling understreges af, at verdens største internetforhandler af legetøj, havde en fremgang på pct. i salget af legetøj på nettet fra 1998 til Producenterne af legetøj begyndte også at røre på sig. Mattel, Hasbro, LEGO og Bandai har alle investeret hundredvis af millioner i egne internetbutikker. Denne offensive strategi skal ses i lyset af, at producenterne var nødsaget til at være dér, hvor de unge færdes, altså online. Der blev fra producenternes side også en risiko forbundet med den stigende internethandel af legetøj. Ulempen her var, at den enkelte producents varer ville miste synlighed, da internetbutikkerne annoncerede varer fra flere udbydere. 55 Ibid. s Ibid. s læs: 2000 og frem 58 Børns leg og læring, s

32 Denne udvikling har betydet, at mange legetøjsproducenter begyndte at sælge deres egne produkter online. Udover onlinesalg, gav Internettet også producenterne en unik mulighed, for at komme i kontakt med alle verdens online brugere via ét medie. Da Internettets muligheder var mange, handlede det om at fastholde den besøgende på siden. Dette gjordes bl.a. ved at skabe en afhængighed til brandet, eksempelvis gennem online klubber og chat-rooms 59, på hjemmesiden En tanke 1000 produkter I takt med at markedet for legetøj er blevet mere uforudsigeligt og perioden hvor et produkt er in er blevet kortere, er det blevet essentielt af et produkt hitter. Derfor er mange nye produkter, blevet til gennem nytænkning af allerede eksisterende succesprodukter. For at minimere risikoen for tab ved nye produkter, er især disse to punkter vundet frem 60 : Gennem licenser, så virksomheder kan bruge hinandens succeser. Gennem brand extension, som forlænger en idés levetid. Gennem licenser, ville legetøjsindustrien kunne få rettigheder til at producere forskellige produkter, i forbindelse med eksempelvis nye storfilm. På den måde kan filmindustrien og legetøjsproducenterne promote hinanden. Filmselskabet får indtjening ved at sælge rettighederne til legetøjsproducenterne. Til gengæld vil legetøjet nærmest promote sig selv gennem filmen, som det var eksemplet med Star Wars filmene, som satte nye højde for indtjening. På trods af at denne tendens var faldende, blev ca. 40 pct. af alt legetøj solgt i USA i 1999 baseret på licensaftaler Ibid. s Ibid. s Ibid. s

33 En anden måde hvorpå virksomheder kan forlænge produkters levetid er ved at kontinuerligt at, udgive nye udgaver og tilbehør til allerede eksisterende produkter. Her er det klassiske eksempel Barbie, som har overlevet over 40 år, ved at ændre småting ved udseendet, samt et kontinuerligt udbud af tilbehør. På den måde er der således blevet opbygget en hel verden omkring Barbie. Det kræver dog at det pågældende produkt er en mærkevare/brand Videnssamfundet smitter af på børns verden I 2000 var det ikke nok, at legetøj var sjovt at lege med, det skulle kunne mere end det. Være mere udfordrende og et barn skulle kunne lære af det. American Toy insitute opdagede i 1999 at, det at lege, i nogle skoler, hjem og institutioner blev betragtet som spild af tid 62. Interaktivt og lærerigt legetøj, var blevet en større og større del af det gammeldags legetøj. Denne udvikling havde samtidigt igangsat, et nyt og større marked, for de traditionelle udbydere af legetøj. På det amerikanske marked, kunne legetøjsproducenter, få godkendt deres legetøj til undervisningsbrug, hvis det kunne dokumenteres at det har en lærerig funktion Jagten på kompetence Selv om det koster mange ressourcer at udvikle nye produkter, er det samtidigt en nødvendighed for at overleve i konkurrencen. Det er heller ikke muligt, at udnytte brands med de muligheder derved kan opnås(læs afsnittet: En tanke 1000 produkter), uden udvikling af nye produkter. Derfor investerer virksomheder mange penge i at ansætte folk med de rette ideer til fremtidige produkter. To strategier gør sig gældende når virksomheder søger kompetencer 64 : Mange virksomheder indgår samarbejde med vidensmiljøer, og meget tyder på, at denne form for samarbejde i fremtiden vil stige. 62 Ibid. s Ibid s Ibid. s

34 Mange virksomheder har store udgifter til forskning og udvikling, og de store spillere opkøber innovative virksomheder med de rigtige kompetencer. De kompetencer virksomhederne søger er viden om børns læring, leg og kultur og/eller nyere teknologi. Kombinationen af disse egenskaber, kan være med til at udvikle morgendagens legetøjsprodukter. Samarbejde mellem industrien og forskerne er ikke et nyt fænomen, men omfanget af samarbejdet er steget markant de senere og udviklingen ser ud til at fortsætte. Tendensen skyldtes at kravene til produkter for børn var ændret, fra bare at være et stykke legetøj, til i 2000 hvor det skulle kunne så meget mere, såsom at være lærerigt, interaktivt og samtidigt sjovt. 5. Intern analyse I dette kapitel vil vi lægge ud med at give et kort overblik over den økonomiske udvikling i LEGO Koncernen fra , ud fra enkelte regnskabsposter. Herefter vil vi gå dybere ned i regnskabet og angive relevante nøgletal med henblik på at analysere LEGO Koncernens rentabilitet, indtjeningsevne og pengestrøm. Derefter vil der blive foretaget en nærmere analyse af de enkelte omkostningsposter for, at få et mere detaljeret indblik i hvilke omkostninger der har påvirket LEGO Koncernen negativt i perioden. Ud for ovenstående analyse vil vi komme med vores vurdering af, hvad der lægger til grund for LEGO Koncernens økonomiske tilbagegang. 5.1 Regnskabsanalysen I regnskabsanalysen vil vi belyse LKs rentabilitet, aktivernes omsætningshastighed og pengestrømme. Rentabiliteten vil vi analysere gennem Du-Pont-pyramiden, med hvilket vi kan søge årsagssammenhænge til LKs økonomiske problemer. På grund af uensartet måder at fortage regnskabsanalyser, benytter man ofte en pengestrømsanalyse for at 34

35 belyse værditilvæksten i en periode 65. Ved hjælp af en pengestrømsanalyse kan man se hvor meget likviditet virksomheden har genereret og kvaliteten af overskuddet Du-Pont-pyramiden Vi vil i vores regnskabsanalyse benytte os af Du-Pont-pyramiden. Ved at anvende Du- Pont-pyramiden til analyse af regnskaber vil vi opnå en systematik, der får årsagsforholdene til at træde tydeligere frem. Man kan således se at ændringer i afkastningsgraden kan skyldes ændringer i overskudsgraden eller aktivernes omsætningshastighed. Årsagssammenhængene skal læses fra højre mod venstre. Længst til venstre findes afkastningsgraden, hvilket viser at afkastningsgraden er det centrale nøgletal. Du-Pont-pyramiden 67 : Sammenfattende kan man udtrykke tankegangen bag Du-Pont-pyramiden således 68 : Bestræbelserne på at forbedre en virksomheds økonomi kan føres frem på to fronter. For det første kan man søge at finde veje til at forbedre forholdet mellem dækningsbidraget og kapacitetsforbruget. For det andet kan man søge at skabe større aktivitet med givne investeringer. 65 Elling og Christiansen s Ibid s Clausen, Dennis 1987 s

36 Omvendt kan må så også sige, at der er to fronter hvor en virksomhed kan komme i problemer. Det gælder indtjeningssiden(overskudsgrad) og investeringssiden(aktivernes omsætningshastighed). 5.2 Rentabiliteten Afkastningsgraden (6,0) 2,6 5,8 (11,8) Overskudsgraden (8,2) 4,1 7,1 (14,4) Aktivernes omsætningshastighed 0,7 0,6 0,8 0,8 Egenkapitalens forrentning (16,3) 3,5 11,9 (24,5) Tabel: 1 Til at måle rentabiliteten (forrentningen af den investerede kapital) for en virksomhed, bruges afkastningsgraden og egenkapitalens forrentning. Om fokus lægges på overskudsgraden og/eller omsætningshastigheden afhænger i høj grad af, hvor kapitalintensive virksomheden er og konkurrenceforholdene. LK må betegnes som værende en mellem kapitalintensiv virksomhed, hvilket vi begrunder med konkurrenceforholdet, som må betragtes som et oligopol 69. I mellem-kapitalintensive virksomheder, er der større handelsfrihed, i sammenligning med kapitalintensive, der er nødsaget til at generere høje overskudsgrader. Kapitalsvage virksomheder er nødsaget til at stræbe efter en høj omsætningshastighed, da de mere frit kan vælge mellem disse to strategier. 70 Dog ligger LK sig nærmere de kapitalintensive, end de svagt intensive, virksomheder, da der må siges at være visse adgangsbarrierer på det traditionelle legetøjsmarked i form af produktudvikling, stort kapital krav og høj risiko for substituerende produkter. Der kan til det tilføjes at LK må siges at havde opnået en stærk markedsposition i form af produktdifferentiering, hvilket giver mulighed for at sælge til høje priser som igen leder over i høj overskudsgrad Elling og Christiansen s Ibid 71 Ibid 36

37 5.2.1 Afkastningsgraden Afkastningsgraden er det overordnede nøgletal for rentabiliteten. Dette nøgletal fortæller os hvor mange procent virksomheden har forrentet den samlede kapital med, uanset hvordan finansieringen er fremskaffet. Man opnår således, at kunne sammenligne afkastningsgrader indenfor samme branche. Afkastningsgraden bestemmes % 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 (2,0) (4,0) (6,0) (8,0) (10,0) (12,0) (14,0) Afkastningsgradens udvikling år (6,0) 2,6 5, af virksomhedens overskud og aktiver, der normalt korrigeres for de bestanddele, der ikke indgår i virksomhedens hovedformål, primær drift. Generelt kan man sige, at afkastningsgraden gerne skal ligge på et niveau, over det man får forrentet sine penge til i sikre investeringer, her tænkes på statsobligationer. (11,8) Ser vi på udviklingen i afkastningsgrad i perioden for LK, har den her været meget svingende. Fra en afkastningsgrad på -6,0 % i 2000, hvilket må siges at skyldes det negative resultat før skat på 513 mio., formår LK at vende resultatet igennem årene 2001 og 2002 til en positiv grad på 5,8 %. Dog sker der en negativ udvikling fra hvor afkastningsgraden falder voldsomt. Afkastningsgraden falder i 2002 fra 5,8 % til -11,8 % i 2003, som udgør et fald på 303 % der viser at evnen til at forrente den samlede investerede kapital i perioden forringes voldsomt. Ser man på Dupont-pyramiden, kan faldet i afkastningsgraden skyldes to forhold. Der kan være tale om en ændring i overskudsgraden og/eller en ændring aktivernes omsætningshastighed. De to nøgletal vil vi redegøre for i det følgende Overskudsgraden 37

38 Overskudsgraden viser hvor stor en del af omsætningen der er tilbage, til renter, skat og overskud, når de variable og faste omkostninger er betalt. Ved at udregne overskudsgraden, får vi belyst LKs evne til at Oms. i mio. O ve rskudsgrade n ,0 5, , (5,0) (10,0) (15,0) 0 (20,0) frembringe overskudsgivende omsætning eller mangel på samme. Det er især forholdet med indtægter (omsætningen) og udgifterne der påvirker overskudsgraden. En lav overskudsgrad kan skyldes, enten at man får for lave priser på sine vare eller at udgifterne er for høje.. Udviklingen i overskudsgraden for LK, starter ligesom afkastningsgraden ud med et negativt resultat. Overskudsgraden var i 2000 på -8,2 %. I 2001 og 2002 opnår LK igen en positiv overskudsgrad, men denne falder igen til et negativt resultat i Det store fald i overskudsgraden ses i , hvor denne falder fra 7,1 % til -14,4 % svarende til et fald på 302,8 %. Dette viser at LK i denne periode kraftigt har forringet evnen til at tjene på omsætningen. % Aktivernes omsætningshastighed Aktivernes omsætningshastighed viser hvor mange gange den investerede kapital er blevet omsat, og dermed hvor god en virksomhed er til at tilpasse den investerede kapital. Som det ses på figuren er aktivernes omsætningshastighed antal gange 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Aktive rne s om sætningshastighe d

39 svingende fra 0,6 til 0,8 gange i periode Aktivernes omsætningshastighed er på det laveste i 2001, hvilket kan skyldes, at LK her kan have foretaget store investeringer. I LKs tilfælde skyldes faldet i afkastningsgraden kun i ringe grad aktivernes omsætnings hastighed, da denne i perioden er nogenlunde konstant Egenkapitalens forrentning Mens afkastningsgraden måler rentabiliteten på den totale investerede kapital uafhængig af den valgte kapitalstruktur, så måler egenkapitalens forrentnings-procent, rentabiliteten ud fra en ejersynsvinkel. Egenkapitalens forrentning er nettoresultatet målt på den gennemsnitlige Egenkapitalens forrentning 15,00 10,00 5,00 0,00 (5,00) (10,00) (15,00) (20,00) (25,00) (30,00) egenkapital og udtrykker det afkast som ejerne (aktionærerne) får. Da ejerne bærer en større risiko end långiverne, skal egenkapitalens forrentning i gennemsnit være højre end afkastningsgraden. For at kunne sammenligne egenkapitalens forrentning med tidligere år, har vi valgt at bruge resultatet før særlige samt finansielle poster til udregningen af nøgletallet. Egenkapitalens forretning har ligesom overskudsgraden og afkastningsgraden gået fra et negativt resultat i 2000 på -16,3 % til en positiv grad i 2002 på 11,9 %. Dog falder denne igen i 2003 til -24,5 % og udgør et fald på 305,8 %. Da LK kun har haft overskud ved at ligge over markedsrenten i to ud af de fire år (2001 og 2002) og dette overskud langt fra kan opveje underskuddet i de resterende tre år, kan vi konkludere at LK langt fra har fået det maksimale ud af deres egenkapital. 39

40 I 2002 og 2003, de to år hvor LK generer overskud, er samtidigt de eneste år, hvor egenkapitalens forrentning ligger over afkastningsgraden, og derfor de eneste år hvor der tjenes på fremmedkapitalen Opsummering af rentabilitet Vi kan ud fra de udregnede nøgletal til rentabiliteten, konstatere at det er LKs indtjeningsevne der er problemet. Det kan vi konstatere, da det er overskudsgraden og ikke aktivernes omsætningshastighed, der ændres markant i perioden op til krisen. Derfor vil vi i det følgende afskære os fra at gå yderligere i dybden med kapitaltilpasning, for i stedet at se nærmere på indtjeningsevnen, som vi har konstateret er skyld i den dårligere afkastningsgrad. Det optimale ville nu være at analysere overskudsgraden, ved brug af kapacitetsomkostninger og/eller dækningsbidrag. LK er dog ikke forpligtigede til at oplyse om dette i deres eksterne regnskaber, og har valgt ikke at gøre dette. Derfor vælger vi at se på udvikling i indtægt/omkostningerne ved brug af indekstal. 40

41 5.3 Indtjeningsevnen Indeks for omsætning Indeks for produktionsomkostninger Indeks for salgs- og distributionsomkostninger Indeks for administrationsomkostninger Indeks for andre driftsomkostninger Tabel: Bruttomargin Er forskellen mellem nettoomsætning og de direkte udgifter, dette beløb skal dække de faste omkostninger. Bruttomarginen går fra et relativt meget lavt i 2000 til et pænt niveau i 2002 og næsten ligeså pænt i Grunden til at det alligevel sker et fald fra 2002 til 2003, skyldes en betydelig % 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Bruttom argin stigning i administrationsomkostningerne 73 (mere end en fordobling over tre år samtidig med at salget står i stampe) Indeks for omsætning / omkostning I forsøget på at få en bedre forståelse for LKs evne til at tilpasse deres omsætning og omkostninger, har vi valgt at lave indekstal over LKs omsætning og omkostninger, med udgangspunkt i år Af hensyn til grafsystemets informationsværdig, har vi ikke medtaget grafen for andre driftsomkostninger, i grafsystemet. Dog vil der blive knyttet et par ord hertil i afsnit Bilag 1 (regnskab) 41

42 Det optimale ville have været, hvis vi kunne specificere omkostningerne yderligere. LK har dog kun opgjort deres omkostninger i produktionsomkostninger, administrations omkostninger og distributions omkostninger, i det eksterne regnskab. Vi kan derfor ikke udspecificere og dermed analysere deres omkostninger, men kun skabe et indeksoverblik. Produktionsomkostningerne er i Om sætning / om kostninger perioden faldende i forhold til den overordnet stigning i omsætning, hvilket er en gunstig udvikling for LK. Salgs- og distributionsomkostningerne følger omsætningen i årene , men da omsætningen falder fra følger omkostningerne ikke tilsvarende med, hvilket ikke er en positiv udvikling for LKs regnskab. I årene fra 2001 og frem til nedgangen i år 2003, forøges de administrative Indeks Indeks f or omsæt ning Indeks f or produkt ionsomkost ninger Indeks f or salgs- og dist ribut ionsomkost ninger Indeks f or administ rat ionsomkost ninger omkostninger voldsomt. Disse omkostninger fordobles fra 2001 til Andre driftsomkostninger, er den omkostning som stiger kraftigst i perioden. Som det kan ses i tabel 2, stiger den fra indeks 100 i år 2000 til indeks 1620 i 2002, hvorefter den falder en smule til indeks 1390 i Vi har ingen umiddelbare svar på, hvorfor denne omkostning stiger så kraftigt i årene op til krisen, men vi finder det yderst problematisk, men da administrationsomkostningerne er er udspecificeret, kan vi ikke komme dybere ind på årsagerne. Eneste omkostning som falder i perioden er produktionsomkostningerne, denne omkostning udgør dog stadig den største omkostningspost i LK Bilag 1 (regnskabet) 42

43 Omsætningen stiger i alle årene frem til 2002, for at falde kraftigt med 18% fra 2002 til Da vi ikke kan få nærmere indsigt i hvordan LKs produktafsætning er fordelt, men samtidig er klar over hvor udslagsgivende faldet i omsætningen er for krisens opstående, føler vi os nødsaget til at frembringe LKs egen forklaring på omsætningsnedgangen. De skriver i deres beretning for 2003: Salget af filmstøttede produkter udviklede sig utilfredsstillende. Interessen for Star Wars sortimentet og i endnu højere grad Harry Potter serien, der var topsælgeren i 2002, viste sig mindre end forventet, i et år uden nye filmlanceringer. Faldet i salget af disse produkter udgjorde mere end halvdelen af virksomhedens salgsnedgang Pengestrømsopgørelse Driftsaktivitet Investeringsaktivitet Frit cashflow Pengestrømme for driftsaktivitet er udtryk for hvorledes årets drift har skabt reale pengestrømme. Den frie pengestrøm eller cashflow fremkommer som forskellen mellem driftsaktivitet og investeringsaktivitet. Det frie cashflow er negativt i alle årene undtagen i Det betyder at man i perioden har været nødt til at bruge af sin egenkapital og optage nye lån. Man er derfor finansielt dårligere stillet ved udgangen af perioden end ved begyndelsen. 5.5 Delkonklusion LK kommer ud af 2000 med et dårligt regnskab, men får alligevel vendt det til et overskud i 2001 og De positive ændringer i regnskabet skyldes en forbedring af 75 s. 3 43

44 afkastningsgraden. Forbedringen kan ledes tilbage til en positiv udvikling i overskudsgraden, mens aktivernes omsætningshastighed forbliver nogenlunde ens. Udviklingen i afkastningsgraden er således i årene op til 2003 positiv, grundet den forbedrede overskudsgrad, hvorimod indtjeningsevnen i år 2003 er meget dårlig. Dette skyldes et fald i overskudsgraden. Faldet er en konsekvens af at omsætningen falder med 18 pct. i forhold til 2002, samtidig med at omkostningerne stiger, hvilket er med til at forværre situationen. Det store fald i omsætningen skyldes, at salget af licensprodukter i 2003 var meget lavere end året før. Alene det manglende salg af licensprodukter, tegner sig for halvdelen af den manglende omsætning i forhold til året før. Vi kan således konkludere, at det er indtjeningsevnen i LK der er skyld i både de år med overskud, men også skyld i det store underskud i år Komparativ markedsanalyse Vi vil i denne analyse tydeliggøre om LK har fulgt de tendenser om markedet i forhold til de fremsatte synspunkter fra rapporten børns leg og læring. Det vil vi gøre gennem en komparativ analyse ud fra indsamlet empiri. Den indsamlede empiri stammer fra LKs egne oplysninger omkring deres produkter og markedets tendenser stammer fra Erhvervsfremme Styrelsens rapport om børns leg og læring fra år Der blev i denne rapport fremsat seks inklinationer for fremtidens legetøj/marked. Det er ud fra disse seks punkter vi har opbygget vores analyse. Således er der til hvert enkelt punkt, blevet analyseret på, hvorvidt LK kan siges at have taget disse punkter til efterretning Den nye forbruger I det første punkt benævnes det, hvordan børn op til fjorten år tidligere blev anset for at være en del den af den primære målgruppe for legetøj, men at aldersgrænsen i de senere år er blevet sat ned til ti år. 44

45 Dette har selvfølgelig haft stor indflydelse for LK, da det har mindskede deres kundegrundlag og derved mulig indtjening. En måde LK har forsøgt at komme tabet af indtjening i forkøbet, har været ved lancering af BIONOCLE-universet. Denne produktserie havde de ældre børn som målgruppe. Med dette rolle-spil lignende univers, som både bliver udspillede on- og offline, har LK forsøgt at fange de unges interesser ved at kombinere allerede kendte interesse-områder for denne aldersgruppe, med et LEGO produkt. En anden måde at de har forsøgt at komme udviklingen af målgruppealderen i forkøbet, har været ved udviklingen af elektroniske produkter. Mere herom nedenfor Eksplosiv vækst i elektronisk legetøj I det andet punkt belyses det hvordan udviklingen på konkurrencen for traditionelt legetøj har ændret sig. Konkurrencen er blevet større fra elektroniske produkter. Produkter skal i dag, kunne fange og betage børn i mere end blot et par timer. Derfor er det vigtigt at nye produkter har flere funktioner og på den måde forlænge den tid hvor produktet er interessant og nyt for barnet. Allerede i 1984 indgik LK et partnerskab med Media Laboratory ved Massachussets Institute of Technology. Partnerskabet har været med til at sikre LK en vidensbase om elektronisk legetøj, som sikring til fremtidens marked for legetøj. I 1998 blev LEGO MINDSTORM lanceret. Produktet blev udgivet i perioden hvor, den nye form for elektronisk legetøj, for alvor begyndte at erobre markedsandele fra det mere traditionelle legetøj. LK begyndte også at udgive computerspil og software-underholdning omkring år Computerspillene har været udviklet med udgangspunkt i LEGOs egne figurer og temaer. Det er muligt at finde LEGO computerspil indenfor mange mulige genre, fra sport, til racerløb og over i det mere strategiske, byg dit eget LEGOLAND mfl Alle satser på E-handel I det tredje punkt beskrives det hvordan Internettet for alvor er blevet et udbredt fora for salg af legetøj. I samme øjemed kan man på en helt ny måde fange børns opmærksomhed. For virksomheder med en målgruppe der bruger Internettet mere og 45

46 mere, er det blevet et stadig vigtigere redskab for at nå ud til målgruppen. For virksomhederne handler det ikke blot om at få så mange besøgende som muligt, men også om at få de besøgende til at handle og at komme igen, derfor at det vigtigt med en veludført internetstrategi. LEGO hjemmesiden er blevet moderniseret i 1999 hvor det samtidigt blev muligt at handle LEGO produkter online. Dette har f.eks. haft den fordel, i forhold til eksterne salgssider, at LEGO produkterne ikke risikere at drukne i mængden af andre produkter. LK har også brugt Internettet til at lave online klubber for deres produkter. Dette gælder f.eks. LEGO MINDSTORM som er blevet populær rundt omkring i verden. Gennem klubberne opbygges et internationalt fællesskab omkring det at lege med LEGO Produkter. I klubberne kan man så udveksle idéer og sammenligne sine kreationer. Et andet produkt, BIONICLE, har et helt univers skabt af LK. Her foregår meget af historiefortællingen online. Man kan derfor sige at LK har implementeret Internettet i mange af deres produkter, hvilket resulterer i loyale brugere/kunder der regelmæssigt benytter sig af LEGO produkter Én tanke 1000 produkter Ud fra det fjerde punkt benævnes det, hvordan markedet er blevet mere og mere uforudsigeligt, samtidig med at konkurrencen er blevet hårdere. Produkter skal derfor i endnu højere grad være sikre succéer fra starten af. Hermed forbliver produkterne populære gennem længere tid og indtjener flere penge. Dette kan bl.a. gøres igennem licensaftaler og brand extension. LK har i høj grad benyttet sig af licensaftaler og samarbejdsaftaler med især brands fra film og sportsverdenen for derved at forsøge og producere sikre produkter fra starten af. Især aftalerne med filmselskaber som Warner Brothers og Lucasfilm har resulteret i succesfulde LEGO produktioner indenfor Harry Potter og Star Wars universerne. Men også indenfor en lang række sportsgrene og klubber har LK samarbejdsaftaler. Dette omhandler f.eks. så forskellige ting som National Basket Association (NBA) i Basketball, Williams racerteam i Formel 1 og Bayern München i fodbold mfl. I et vist omfang, kan man sige at mange af LKs produkter er brand extension. Hvis vi ser på de traditionelle byggesæt/temaer, der står på butikshylderne i dag, er der ikke sket en markant ændring af dem. Der er selvfølgelig kommet flere modeller og moduler i 46

47 byggesættene, men grundlæggende er mange af temaerne de samme som dengang. Selv i LEGOs computerspil, BIONICLE og MINDSTORMS er personerne, verdenerne og elementerne bygget op i LEGO klodser. Man kan derfor sige, at LK har fastholdt de kendte elementer fra deres produkter, men hele tiden videreudviklede dem Videnssamfundet smitter af på børns verden I femte punkt belyses det hvordan legetøjsbranchen siden slutningen af 1990 erne har fået øjnene op for belærende legetøj. Flere analyser viser at forældre er begyndt at efterspørge legetøj med elementer som udvikling, læring eller indlæring for at kunne give deres børn de bedste muligheder for at klare sig i fremtiden. Disse salgstal har også vist sig at være stærkt stigende med procentstigninger op til 20 pct. i f.eks Stigninger der vurderes at fortsætte langt ind i 2000-tallet. Denne niche har siden 1955 været en central del af LEGOs vision og filosofi. efter at Gotfred Christiansen introducerede LEGO System i Leg med det første Leg og Lær koncept, som understregede vigtigheden af at lære gennem leg. LK har siden hen bygget en helt linie produkter op omkring læring, ved navn Education. Her fandtes der i starten af 2000 tallet belærende produkter til understående aldersgrupper Preschool. Primært til børn fra 1½ - 5 år. Her er learn by making og kreativiteten nøgleordene. School start. Henvender sig til børn fra 4 7 års alderen der er startet i skole. Disse produkter omhandler ting som samfundsroller, Jobfunktioner, rejser i verden og transport funktioner. Primary. Udarbejdet til børn fra 5 11 års alderen. Her er teknik i form af bygning af simple strukturer grundstenen. MINDSTORM. Til børn fra 8-16 års alderen. Med Mindstorms kan man konstruere simple og mere avancerede konstruktioner, som kan programmeres via software. 76 Børns leg og læring, s

48 5.6.6 Jagten på kompetencerne I sjette og sidste punkt benævnes det hvordan alle større legetøjsvirksomheder samarbejder omkring vidensmiljøer, eller køber sig til den nødvendige viden i form af f.eks. virksomhedsopkøb. Dette fordi de skærpede krav til legetøjets kunnen, hele tiden ændrer sig. En god ide kan hurtig blive til et stærkt brand med mulighed for brand extension og licensaftaler og hermed også give gode indtjeningsmuligheder. For LK er især vidensmiljøer en vigtig del af innovationen. Siden starten af 80 erne har LK bl.a. været sponsor for forskningsinstituttet Media Lab Massachusetts Institute of Technology, som vi tidligere har nævnt. Det føromtalte MINDSTORM-produkt er bl.a. et resultat af dette samarbejde. Andre tiltag er LEGO Learning Institute der blev etableret i Hensigten var at gennemføre egne forskningsprojekter og samarbejde med internationale forskermiljøer, med henblik på at videreudvikle grundlæggende indblik i børns udvikling. Ydermere blev LEGO Vision LAB oprettet i starten af 2003, med formålet at udvikle og kommunikere fremtidsscenarier for LK. 5.7 Delkonklusion Når alt tages i betragtning formoder vi at konkurrencen på markedet er blevet skærpet, idet at målgruppen for traditionelt legetøj er blevet sat ned fra fjorten til ti år. Herved er målgruppen blevet indsnævret. LK har dog forsøgt at imødekomme denne ændring ved at lancere produkter som BIONICLE, og elektroniske produkter der i højere grad inkluderer computeren, Internettet og samtidig ligger sig op af allerede populære ting som f.eks. rollespillets univers. Udviklingen er gået i retning af det elektroniske legetøj, til fordel for det traditionelle. LK har på dette område været på forkant med udviklingen, bl.a. ved udgivelse af f.eks. det populære MINDSTORM og forskellige computerspil. I forlængelse af Internet udviklingen hvor flere kunder aktivt bruger nettet, har LK også oprettet direkte salg fra deres hjemmeside, hvor det her er muligt at købe LEGOprodukter online. Ydermere har LK oprettet specifikke hjemmesider til forskellige computerspil, hvor der er mulighed for at kommunikere med andre spillere via fora. 48

49 I takt med udviklingen hvor såkaldte sikre salgsprodukter er essentielle pga. konkurrencen, har LK indgået en lang række samarbejdsaftaler med forskellige filmselskaber, sportsklubber og organisationer. Herved er der et inticament, for at interessen for LEGO-produkter vækkes hos fans og tilhængere af de forskellige klubber. En anden måde at sikre et salgsprodukt, kan være ved hele tiden at bygge videre på en succes. Eksempelvis har LK tilføjet nye modeller til de populære LEGO byggesæt, hvilket kaldes brand extension. Traditionelt legetøj er endvidere gået mod udviklingen omkring belærende elementer. Mange, især forældre efterspørger legetøj hvor deres børn også kan lære og udvikle sig samtidigt. Her har LK udviklet en helt produktserie til børn når de når et års alderen og helt op til 16 år. Med de skærpede krav til legetøj, der hele tiden kræver ny innovation, samarbejder de fleste større legetøjsvirksomheder sammen med forskningsmiljøer. LK arbejder bl.a. med Media Lab Massachusetts Institute of Technology foruden deres egne LEGO Leaning Institute og LEGO Vision Lab. Det har bl.a. båret frugt i form af det populære produkt MINDSTORM. 6. Ekstern analyse Den eksterne analyses formål er at anskueliggøre hvilke eksterne forhold, der har haft en indvirkning på LEGO Koncernen. Vi har valgt at bruge en PEST-analyse, for at identificere de overordnede omstændigheder, som kan have haft en indirekte påvirkning på branchen og LEGO Koncernen. 6.1 PEST Vi vil med denne PEST-analyse belyse de politiske, økonomiske, sociokulturelle og teknologiske aspekter, for at finde ud af, hvorvidt disse har haft en indflydelse på LKs økonomiske nedgang Politiske og lovgivningsmæssige forhold 49

50 Enhver virksomhed påvirkes på den ene eller anden måde af politiske ændringer på nationalt og/eller internationalt plan. I dette afsnit vil vi se på disse forhold og prøve at belyse den globale udviklings indflydelse LK. Samtidig er der et sæt regler i form af en konkurrencelovning i EU, som bestemmer hvorledes en virksomhed kan fungere. I 2001 kom den borgerlige VK regering til magten hvilket affødte en del ændringer. Her kan bl.a. nævnes VK regeringens meget erhvervsvenlige og proaktive arbejde for globaliseringen og et åbent handelsmarked. 77 Den åbne handel gav LK mulighed for at benytte sig af andre landes komparative fordele, og herigennem kunne koncentrere sig om sine egne kernekompetencer. Samtidig forsøgte VK-regeringen at skabe nogle gode rammevilkår for erhvervslivet, hvilket gjorde sig gældende igennem en mere velkvalificeret og fleksibel arbejdsstyrke og lavere skatter. 78 Siden VK regeringen kom til magten i 2001, har man iværksat skattelettelser. Dette har for erhvervslivet haft indflydelse på to områder: 1. En lavere marginalskat i personskattesystemet, kan have været med til at holde lønningerne nede igennem en stigende realindkomst grundet skattenedsættelser. Hvilket for LK kan have betydet, at der ikke fra medarbejdernes side, kræves lønstigninger i samme grad som tidligere. 2. Samtidig kan disse lavere skatter have været med til at øge medarbejdernes motivation for arbejde og derigennem et mere fleksibelt produktionssystem. I relation til LK, kan dette have betydet, at man i travle perioder, som i julen, vil have mulighed for flere fleksible medarbejdere. For en virksomhed som LK der gør sig synlig på et globalt plan, er der fordele ved færre handelsbarrierer så som, importkvoter, handelsafgifter og toldregler. Disse gør sig synlige i form af muligheder for handel og produktion i nye lande. I slutningen af 2001 blev Kina medlem af WTO (World Trade Organisation), der åbnede samarbejdsmuligheder for LKs produktion. Forventningerne til Kina og deres indflydelse på verdensmarkedet var store. Kinas vækst og udvikling ville uden tvivl styrke den globale frihandel og ændre prisen på arbejdskraft. En af Kinas komparative

51 fordele var deres mængde og pris på arbejdskraft. Dette kunne have været et aktiv for LK igennem en outsourcing og derved flytte en del af deres produktion dertil. I tiden op til den økonomiske krise, havde LK underleverandører i Kina men ikke egen produktion. Kina var for LK en mulighed, trods visse ulemper i form af, lang transporttid til LKs vigtige markeder og et stigende problem med kopivarer. 79 I september 2000 blev der fremsat et forslag for EU-kommissionen i form af indførelse af et EU-patent, hvilket skulle gøre det muligt at opnå patent i alle EU-lande igennem en enkelt ansøgning. 80 Dette mente man ville være med til at styrke Europa i den globale konkurrence med USA og Japan, ved at give innovation bedre vilkår i EU. LK har siden 1988, da de mistede deres patent, været meget optagede af retssager. Året efter blev de første kopi-klodser produceret af bl.a. den amerikanske legetøjsproducent Tyco Toys og det kinesiske Tianjin COKO Toy Co. 81. LK lagde i perioden sag an og vandt med det resultat at COKO og Tyco Toys øjeblikkeligt skulle standse produktionen af kopiklodserne som lignede LEGO klodsen meget. 82 LK bliver stadig i dag påvirket af vedtægter som har en indflydelse på koncernens produkter og dermed varemærke. Så vidt forslaget om EU-patentet blev gennemført, ville det give LK en mulighed for at beskytte deres varemærke overfor det stigende antal af kopivareproducenter Økonomiske og demografiske forhold Udviklingen i verdensøkonomien kan være en af de faktorer som påvirkede LK, i årene op til deres økonomiske nedgang. I dette afsnit har vi valgt at se nærmere på udviklingen i BNP (bruttonationalproduktet) og de demografiske forhold på LKs markeder &hl=da&gl=dk&ct=clnk&cd=1 82 &hl=da&gl=dk&ct=clnk&cd=1 51

52 Der har i perioden , hvor LK var i en økonomisk nedgang, været et fald i bruttonationalproduktet 83 i Danmark og Europa. Faldet skyldtes primært de private investeringer og i nettoeksporten som frem til 2004 er faldet, igennem en lavere import såvel som eksport. 84 I USA har der siden 2000 været en stigning i landets BNP. Denne stigning bærer præg af en solid vækst i amerikanernes private forbrug, som blev affødt af en større realindkomst igennem landets skattelettelser. Til trods for faldet i det danske og europæiske BNP, har der på globalt plan været en stigning i denne siden Som tidligere nævnt fik vi i 2001 en borgerlig regering, medførende en fremgang i den disponible realindkomst, som blev trukket i vejret grundet skattestop, højere indkomster, lavere renter, nye låneprodukter og en stigende udvikling i boligpriser. Den stigende disponible realindkomst betød, at det enkelte individ i Danmark fik et større rådighedsbeløb, som gav LK visse muligheder. Tendensen i perioden var ikke at spare 85 men tværtimod at bruge de ekstra penge på..luksusvarer eller at forkæle sig selv d565fac1256fc /$FILE/kap03.html d565fac1256fc /$FILE/kap03.html Skovgaard, Lars Erik, Danskerne er blevet storforbrugere af luksus 52

53 LEGO produkter er forholdsvis dyre i forhold til andet legetøj til børn i legealderen 87. Nogle af LEGO produkterne kan derfor betragtes som luksuslegetøj. Dette gjorde at LK igennem det stigende rådighedsbeløb i perioden, fik muligheden for at øge salget. En anden vigtig faktor for LK er udviklingen i dollarkursen. Denne udviklede sig fra at være kurs 669,7 i 1998 til at være kurs 831 i Dette har været positivt for LK, idet pengene fra de afsatte produkter fik en større værdi. Dog er dollarkursen siden 2001 faldet til at være kurs 598 i Dette udgør et fald på 28 pct. i dollarkursen siden 2001 og betyder dermed, at koncernen i perioden op til nedgangen ikke har tjent nær så meget på sine produkter, da dollaren som næsten alt handles i, har stået lavt. Dette har blandt andet medført at LK i perioden har oplevet konkurrencemæssige problemer i både USA og Europa, da mange af de store konkurrenter er amerikansk baserede. 89 Olie er en væsentlig bestanddel i det særlige plast-materiale, som LK bruger til at producere sine LEGO klodser. Derfor har en eventuel udvikling i oliepriserne også noget at skulle have sagt, når det gælder det økonomiske regnskab hos LK. Oliepriserne har, bortset fra kriserne omkring revolutionen i Iran i 1979 og Golfkrigen i 1991, reelt været faldende fra 1970'erne frem til slutningen af 1990'erne 90. Efter en periode med meget lave oliepriser ændrede dette sig, da OPEC 91 i marts 1999 sammen med en række andre store eksportlande som Mexico, Norge, Oman og Rusland, indgik en etårig aftale om at reducere eksporten af olie. 92 Resultatet blev uafbrudte prisstigninger gennem resten af Da aftalen udløb i marts 2000, lykkedes det OPEC landene at blive enige om en procedure, der skulle sikre stabilt højere priser. Man fastlagde et prisbånd på $ pr. tønde og aftalte en mekanisme, der skulle regulere produktionen op eller ned, alt efter om den aktuelle markedspris lå over eller under prisbåndet. Dette har en stor betydning for LKs indtjening, og kan udgøre en større trussel hvis den høje oliepris ender med en regulær konjunktursænkning i USA OPEC: Organization of Petroleum Exporting Countries

54 Konsekvensen kan blive at LK ikke vil kunne afsætte deres produkter 93, dog har dette ikke har været tilfældet. De demografiske forhold har en stor betydning for LKs afsætning, idet antallet af indbyggere og sammensætningen af befolkningen er bestemmende for efterspørgslen. Indbyggertallet i Danmark udgør i dag ca. 5,5 millioner personer mod 5,1 mio. for 10 år siden. 94 Befolkningsfordelingen (år 2002) aldersmæssigt fremgår af figuren, hvor det ses at størstedelen af befolkningen befinder sig i den erhvervsaktive alder. Der ses også at der er færrest ældre, hvilket var problematisk for LK. Denne gruppe, som også ofte omtales som det grå guld, er et segment som både har en stor købekraft, men samtidig har tid og lyst til at bruge deres penge, idet mange i Danmark vælger at gå på efterløn som 60- årige. 95 bemærkelsesværdigt er det i denne forbindelse, at bedsteforældre de seneste år på det nærmeste er blevet totalt overset af reklamebranchen på trods af, at denne befolkningsgruppe i USA køber et ud af hvert fjerde stykke legetøj og sidder på over to tredjedele af den samlede rigdom i landet International markedsføring - side 114, Trojka 96 Børns leg og læring, side

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 11. Regnskabsanalyse Opgave 11.1 Fra en attraktionsparks regnskaber for de foregående år foreligger der følgende sammentrængte regnskaber. Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 Nettoomsætning 7.000

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

LEGO MINDSTORMS Education EV3

LEGO MINDSTORMS Education EV3 LEGO MINDSTORMS Education EV3 Fremtiden tilhører de kreative πr ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE EV3 en evolution af MINDSTORMS Education! LEGO MINDSTORMS Education har bevist, at det

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse Valdemar Nygaard Temaet bliver gennemgået med udgangspunkt i kapitel

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Miraklet i Lego - en historie om at forstå sig selv. Niels Lunde Årsmøde, KTC, Esbjerg 20. september 2013

Miraklet i Lego - en historie om at forstå sig selv. Niels Lunde Årsmøde, KTC, Esbjerg 20. september 2013 Miraklet i Lego - en historie om at forstå sig selv Niels Lunde Årsmøde, KTC, Esbjerg 20. september 2013 De næste 45 minutter 1970erne: Det store ryk 1980erne: Den farlige succes 1990erne: Det forvirrede

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt

Læs mere

Strategisk regnskabsanalyse og værdiansættelse af LEGO Koncernen. Forfatter: Manja Lykke Jensen & Kasper Kertesz

Strategisk regnskabsanalyse og værdiansættelse af LEGO Koncernen. Forfatter: Manja Lykke Jensen & Kasper Kertesz Strategisk regnskabsanalyse og værdiansættelse af LEGO Koncernen Forfatter: Manja Lykke Jensen & Kasper Kertesz Copenhagen Business School HD(R) 2013 2 Indholdsfortegnelse Indhold Indledning og valg af

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Forside. Navn: Jonas Gjerrow Knudsen, Studienr: 52767. Navn: Christian Emil Videmark, Studienr: 52278. Navn: Simon Rolighed Lykner, Studienr: 51844

Forside. Navn: Jonas Gjerrow Knudsen, Studienr: 52767. Navn: Christian Emil Videmark, Studienr: 52278. Navn: Simon Rolighed Lykner, Studienr: 51844 Forside Navn: Jonas Gjerrow Knudsen, Studienr: 52767 Navn: Christian Emil Videmark, Studienr: 52278 Navn: Simon Rolighed Lykner, Studienr: 51844 Navn: Emil Almgaard Thyregod, Studienr: 52307 Anslag: 158.368

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Erhvervscase JBS. Problemstilling

Erhvervscase JBS. Problemstilling Erhvervscase JBS JBS A/S er en dansk tekstilvirksomhed, der hovedsageligt producerer undertøj. JBS blev grundlagt i 1939 af Jens Bjerg Sørensen, der så en oplagt mulighed for at tjene penge ved at sælge

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring...

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring... Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring......men hvordan får du mest ud af små beløb. Marketing på jysk ELW Marketing management - analyse, planlægning og gennemførelse ELW er professionel

Læs mere

Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system

Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system 1 Traditionel markedsføring-> et produkt du har på hylden Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system Strategiske alliancer og partnerskaber er ofte nødvendige pga. kompleksiteten

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 7 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal bibringes de

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Kapitel 1 - Indledning

Kapitel 1 - Indledning Kapitel 1 - Indledning I dette speciale vil jeg analysere grundliggende forudsætninger for og konkrete erfaringer med internethandel mellem virksomheder og forbrugere i Danmark. Baggrunden er min egen

Læs mere

I har fat i kunderne, men udnytter ikke kontakten

I har fat i kunderne, men udnytter ikke kontakten I har fat i kunderne, men udnytter ikke kontakten Seminar Har du fat i tidens forbruger, SAS Institute Morten Schrøder, Wilke 7. oktober 2014 2014 Side 1 Sharing Community Truly Customer Centric 2014 Side

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

DAF trekant investormøde den 21. marts 2013

DAF trekant investormøde den 21. marts 2013 DAF trekant investormøde den 21. marts 2013 Introduktion til Jesper Lund Din strategi som investor Markedspsykologi Investeringsstrategi Sådan investerer jeg Eksempel på analyse og beslutning Spørgsmål

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget

Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget Akademiuddannelsen - Fagudbud Foråret 2014 Undervisning i dagtimerne: Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget Pris ledige Kommunikation & formidling Kommunikation i praksis 26.-27.03.,

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

5. CASEN...43 5.1. CARLSBERGS HISTORIE OG INDUSTRIELLE KULTURARV...44 5.2. VISIONEN...45

5. CASEN...43 5.1. CARLSBERGS HISTORIE OG INDUSTRIELLE KULTURARV...44 5.2. VISIONEN...45 1. INDLEDNING... 3 1.1. PROBLEMFELT... 3 1.2. PROBLEMFORMULERING... 6 1.3. UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING... 6 1.4. ARBEJDSSPØRGSMÅL... 7 1.5. AFGRÆNSNING... 7 1.5.1. ØKONOMI...8 1.5.2. BORGERINDDRAGELSE...8

Læs mere

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com Præsentationsteknik for dem som søger kapital www.connectdenmark.com Søger man kapital må man være i stand til at præsentere sin idé for alle! I den periode hvor virksomheden søger kapital, vil det være

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere