ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom NOTAT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom NOTAT"

Transkript

1 ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom NOTAT

2 Titel ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, MarselisborgCentret, Forskning og Udvikling, Region Midtjylland, 2014 Emneord: ICF, kronisk sygdom, rehabilitering Versionsdato: 1. marts 2014 Layout og korrektur: Inger Hornbech Notat er sat med: Verdana ISBN: (pdf/elektronisk version) Dette notat citeres: Melchiorsen H, Maribo T, Terkelsen S, Jürgensen BB. ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom. Notatet kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Hanne Melchiorsen MarselisborgCentret, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Eller Susanne Terkelsen Esbjerg Sundhedscenter Notatet kan downloades via: - se under publikationer 2

3 Baggrund I Danmark er der et stadigt stigende antal borgere med en eller flere kroniske sygdomme, bl.a. som følge af bedre levevilkår og behandlingsmuligheder. Omkring hver tredje dansker har en eller flere kroniske sygdomme (1,2). Kronisk sygdom er bl.a. karakteriseret ved følgende: Tilstanden er vedvarende og fører ubehandlet til dårligere livskvalitet og/eller tidligere død. Jo tidligere sygdommen opspores, jo større muligheder er der for at bedre prognosen og forebygge forværring (proaktiv indsats). Sygdommen har blivende følger. Der er behov for langvarig behandling eller pleje, og der er ofte behov for rehabilitering (3). Behandling og rehabilitering foregår både indenfor sekundær- og primærsektoren, hvilket kræver et koordinerende samarbejde på tværs af såvel fagområder som sektorer. Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse taget initiativ til at udarbejde en række forløbsprogrammer for patienter med specifikke kroniske diagnoser fx diabetes, KOL, hjertekarsygdomme, muskelskelet sygdom. Forløbsprogrammerne er udarbejdet og påbegyndt implementeret i perioden , dog er enkelte forløbsprogrammer påbegyndt tidligere. Et forløbsprogram er i den generiske model for forløbsprogrammer (disease management program) defineret som den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige indsats for en given kronisk tilstand, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, en præcis beskrivelse af opgavefordeling samt koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter. (4). Formålet med forløbsprogrammerne er gennem en faglig og organisatorisk ramme for de tværsektorielle, komplekse og langvarige forløb at sikre: Høj kvalitet af den samlede indsats, patientinddragelse, sammenhængende patientforløb og hensigtsmæssig ressourceudnyttelse (1). Som det fremgår af forløbsprogrammerne, har den kommunale sektor en stor opgave i hele det patientrettede behandlings- og rehabiliteringsforløb, og tilbud til kronisk syge er en fast del af kommunernes sundhedsindsats. I rapporten Det nære Sundhedsvæsen er opstillet en række anbefalinger, hvoraf fremhæves punkter med speciel relevans for netop dette projekt: At Sundhedsstyrelsen udvikler en model for kommunal rehabilitering på tværs af diagnoser. Dvs. et generisk rehabiliteringstilbud, der har fokus på borgerens hele livssituation, og støtter borgeren i et selvstændigt og meningsfuldt liv. At kommunerne skal have fokus på rehabilitering og prioritere indsatsen for kronisk syge på tværs af de kommunale velfærdsområder. Dvs. understøtter at indsatser udvikles på tværs af sundhedsområdet, ældreområdet, arbejdsmarkedsområdet mv. Samtidig er der behov for, at kommunerne i de eksisterende indsatser for kronisk syge generelt benytter rehabiliteringstankegangen, dvs. inkluderer fokus på beskæftigelse samt psykiske og sociale evner og muligheder (5). Kommunerne er hovedaktører på rehabiliteringsområdet, idet ansvaret for ydelser og tilbud med et rehabiliterende sigte hovedsageligt er forankret i kommunerne. Som inspiration og støtte til den kommunale indsats har Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet i samarbejde udarbejdet en vejledning. Formålet med denne vejledning er at sikre samarbejde og koordination mellem fag- og forvaltningsområder, der har ansvar for, at der er kvalitet og sammenhæng i den enkelte 2

4 borgers forløb. Kommunerne har rammerne til at tilrettelægge et samlet rehabiliteringsforløb med tilbud og ydelser indenfor såvel sundheds-, social-, beskæftigelses- som undervisningsområdet (6). Som supplement til den fælles vejledning er der udarbejdet et idékatalog i et samarbejde mellem Danske Regioner, KL samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Formålet med kataloget er at sætte fokus på en forbedret tværfaglig og tværsektoriel indsats for borgere med behov for rehabilitering ved at formidle gode eksempler på god praksis i organiseringen af rehabiliteringsindsatsen i regioner og kommuner (7). Vigtige elementer i rehabilitering er: Afdækning af borgerens funktionsevne, inddragelse af og samarbejde med borgeren og de nærmeste pårørende, planlægning af den samlede indsats, herunder opstilling af fagligt velfunderede, realistiske og opnåelige mål for indsatsen, vurdering af hvilken tidsramme, der er nødvendig til opnåelse af de opstillede mål, relevante indsatser af høj faglig kvalitet, tværfagligt samarbejde og koordinering af forløbet, så de relevante forskellige faglige instanser iværksættes på det rigtige tidspunkt og i den rigtige rækkefølge, og endelig løbende opfølgning på forløb herunder evt. evaluering (6). En forudsætning for at kunne tilbyde og igangsætte et individuelt og helhedsorienteret rehabiliteringsforløb er at afdække patientens funktionsevne og rehabiliteringsbehov. Funktionsevnen betragtes ikke isoleret men skal ses i den kontekst, dvs. de omgivelser den enkelte lever og agerer i. I dette projekt er valgt at tage udgangspunkt i International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand (ICF), der er udarbejdet af WHO. ICF arbejder ud fra en bio-psyko-social forståelse af sundhed og funktionsevne (8,9). Yderligere vil man ved anvendelse af ICF som referenceramme bruge samme terminologi og arbejde med en ensartet systematik, hvilket er en fordel, når flere faggrupper og sektorer er involveret. Esbjerg Kommune (EK) tog i 2011 initiativ til udarbejdelse af Guide til startsamtale med mennesker med kronisk sygdom (10). Guiden og den tilhørende klassifikationsmodel er udarbejdet på baggrund af et antal publicerede ICF Core Set (et afgrænset antal ICF kategorier) og anvendt til startsamtale med patienter/borgere med kroniske sygdomme. Guiden har mødt stor national interesse med et ønske om at udbrede anvendelsen til en større og bredere målgruppe. I den forbindelse har EK taget initiativ til at indgå et samarbejde med MarselisborgCentret (MC) om en forskningsbaseret opkvalificering af det eksisterende ICF redskab. Fakta om rehabilitering Rehabilitering defineres på følgende måde: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (11) 3

5 Fakta om ICF ICF blev godkendt af WHO i 2001 som klassifikationssystem til international anvendelse (8). International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand er den danske udgave af ICF, udgivet i 2003 (9). Det overordnede sigte med ICF er at tilbyde et fælles og standardiseret sprog og en tilsvarende begrebsramme til beskrivelse af helbred og dermed forbundne tilstande. I 2011 udarbejdede MarselisborgCentret en dansk vejledning i brug af ICF med det formål at sikre en ensartet brug af klassifikationen på tværs af fag og sektorer til personer med funktionsevnenedsættelse (12). Helbredstilstand eller sygdom Kroppens funktioner Aktiviteter Deltagelse og anatomi Omgivelsesfaktorer Personlige faktorer ICF er en bio-psyko-social model med samspil mellem komponenterne. ICF består af to dele, som er afgrænsende aspekter af den samlede helbredstilstand. Første del indeholder komponenterne kroppens funktioner og anatomi samt aktivitet og deltagelse, hvilket svarer til funktionsevnen. Anden del indeholder komponenterne omgivelsesfaktorer og personlige faktorer, hvilket svarer til kontekstuelle faktorer. ICF kan anvendes som referenceramme på tværs af faggrupper og sektorer til forskellige formål bl.a. standardiseret sprog/kommunikation mellem fag og sektorer, klinisk værktøj til bedømmelse af behov for valg af intervention, redskab i forbindelse med behandling, træning og rehabilitering samt referenceramme i forbindelse med dokumentation og forskning. 4

6 Målgruppe Målgruppen for det udarbejdede redskab ICF Code Set: Primære målgruppe: - Patienter med påvirket helbredstilstand, der har en eller flere kroniske sygdomme og er i kontakt med den kommunale rehabiliteringsinstans. Sekundære målgruppe: - Patienter med påvirket helbredstilstand, fx cancer, muskuloskeletale problemer, der er i kontakt med den kommunale rehabiliteringsinstans. I dette projekt afgrænser vi afprøvningen af det ICF baserede redskab til den primære målgruppe. De ICF kategorier, der medtages til beskrivelse af funktionsevnen hos den primære målgruppe, forventes ligeledes at være dækkende hos den sekundære målgruppe. Hensigten er at udarbejde et ICF Code Set (et udvalgt antal ICF kategorier), der efterfølgende afprøves og opkvalificeres, således at det også kan omfatte den sekundære målgruppe. Formål At udvikle et tværfagligt ICF baseret redskab (Code Set) til afdækning af rehabiliteringsbehov, der indgår i beskrivelsen af den samlede helbredstilstand hos patienter/borgere med kroniske sygdomme, der er i kontakt med kommunal instans. Metode 1. Udarbejdelse af Comprehensive Code Set vha. Delphiteknikken. 2. Udarbejdelse af Brief Code Set vha. Delphiteknikken. 3. Pilotafprøve Brief Code Set på målgruppen i en udvalgt kommune. 4. Fokusgruppeinterview med fagpersoner der har deltaget i pilotafprøvningen af Brief Code Set. 5. Revidere Brief Code Set. Resultater 1. Udarbejdelse af Comprehensive Code Set vha. Delphiteknikken 1.1. Deltagere i processen Til udarbejdelse af Comprehensive Code Set blev der rettet henvendelse til sundhedsfaglige personer indenfor kommuner og forskningsnetværk om at deltage i et ekspertpanel. Kriterierne for at deltage var en bred erfaring indenfor kommunal rehabilitering, specifikt indenfor kronikerområdet. Henvendelsen foregik dels ved personlig henvendelse, via mailkorrespondance og ved invitation gennem LinkedIn til gruppen Rehabilitering i Danmark. Af samtlige adspurgte gav 36 personer umiddelbart tilsagn om at deltage i processen med at udarbejde det ICF baserede redskab vha. Delphiteknikken. Før processtart var antallet reduceret til 32 deltagere med en faglig fordeling, der fremgår af tabel 1. 5

7 Tabel 1 Fordeling af eksperter til udarbejdelse af Comprehensive Code Set Profession antal Sygeplejerske 10 Ergoterapeut 6 Fysioterapeut 9 Læge 5 andre 2 De 32 deltagere i ekspertpanelet var fordelt på 16 kommuner og 9 regionale institutioner, uddannelsessteder m.fl. Der var deltagere fra alle fem regioner, fordelingen var hhv. Region Hovedstaden 8, Region Sjælland 3, Region Midtjylland 8, Region Nordjylland 3, Region Syddanmark 10. Forud for udvælgelse af ICF kategorier så eksperterne en video, der indeholdt tre gange 10 minutters præsentation af hhv. ICF, Delphiteknikken og målgruppen. Endvidere blev der tilsendt følgebrev forud for hver Delphirunde med uddybning af opgavens indhold. 1.2 Udarbejdelse af Comprehensive Code Set Delphiteknikken er en struktureret kommunikationsproces med fire karakteristika: anonymitet, gentagelse med kontrolleret feedback, statistisk grupperespons og ekspert input. Delphiteknikken er opbygget som konsensusberegning efter 3 -spørgerunder (Delphirunder), der foretages med 2-3 ugers interval. I dette projekt var tidsperioden for udarbejdelse af Comprehensive Code Set på to måneder, 2. april til 5. juni Tidsinterval for de tre Delphirunder var hhv. 22, 23 og 14 dage. I første Delphirunde blev eksperter bedt om at tilkendegive, hvilke kategorier de fandt relevante/ikke relevante blandt 362 ICF kategorier på 2. niveau, i forhold til projektets målgruppe. Der blev fortaget en konsensusberegning blandt indkomne besvarelser, hvor kategorier med en konsensus 40 % udgik, kategorier med en konsensus 75 % gik direkte til Comprehensive Code Set uden yderligere ekspertudvælgelse, mens ICF kategorier imellem 41 og 76 % gik videre til næste Delphirunde. Anden Delphirunde foregik på samme måde som første Delphirunde, dog forholdt eksperterne sig nu udelukkende til de ICF kategorier, der gik videre fra første Delphirunde. I denne runde fik eksperterne tillige oplysninger om graden af enighed for de udvalgte ICF kategorier med specificering af såvel egne som andre eksperters besvarelser (andre eksperter i anonymiseret form). Tredje Delphirunde foregik på samme måde som anden Delphirunde. Tabel 2 Resultater fra de tre Delphirunder Delphirunde Deltagende eksperter ICF kategorier ved start Konsensus 40% Konsensus 75% Konsensus > 40 og < 75% Det endelige Comprehensive Code Set blev på i alt 106 ICF kategorier, udarbejdet som samlet antal ICF kategorier 75% fra hver af de tre runder (65 kategorier) samt ICF kategorier > 40 % og < 75% fra tredje Delphirunde (41 kategorier). Fordelingen af de 106 ICF kategorier er: kroppens funktioner 35, kroppens anatomi 6, aktivitet og deltagelse 46, omgivelsesfaktorer 19. 6

8 2. Udarbejdelse af Brief Code Set vha. Delphiteknikken Næste proces var at udarbejde et Brief Code Set, med udvælgelse af ICF kategorier fra Comprehensive Code Set, svarende til at udvælge fra typiske til vigtige problemområder for målgruppen. 2.2 Deltagere i processen Til denne opgave rettede vi henvendelse til eksperter fra de 16 deltagende kommuner, der indgik i udvælgelse til Comprehensive Code Set. 7 kommuner gav tilsagn om at indgå i opgaven, og i alt indgik 29 eksperter. Tabel 3 Fordeling af eksperter til udarbejdelse af Brief Code Set Kommune Fysioterapeut Ergoterapeut Sygeplejerske Psykolog Ernæring og sundhed diætist A B C D E F G I alt i alt 2.2. Udarbejdelse af Brief Code Set Til udvælgelse af Brief Code Set bad vi hver kommune sammensætte et team, bestående af én til to repræsentanter fra tre til fem sundhedsfaglige grupper. Forudsætningen for at deltage i teamet var erfaring med rehabiliteringsarbejdet til målgruppen. Samtidig opfordrede vi til, at en af deltagerne i teamet var en ekspert, der havde deltaget i udvælgelse til Comprehensive Code Set, hvilket var muligt at praktisere i seks af de syv kommuner. Udvælgelsen til Brief Code Set foregik ved kun én Delphirunde. Ud fra besvarelser fra Delphirunden blev der foretaget en konsensusberegning, hvor procentsatsen blev sat, så der blev udvalgt mellem 20 og 30 ICF kategorier. Til de indkomne besvarelser blev sikret at de syv ICF kategorier fra Generic Set, som WHO anbefaler indgår i alle Core/Code Set, blev medtaget. Generic Set består af ICF kategorierne: b130, b152, b280, d230, d450, d455, d855. Det endelige Brief Code Set blev på i alt 27 ICF kategorier, udarbejdet ved en konsensusberegning på 70 % af besvarelsen fra Delphirunden. Fordelingen af de 27 ICF kategorier er: kroppens funktioner 12, aktivitet og deltagelse 10 og omgivelsesfaktorer 5 (tabel 4). 7

9 Tabel 4 Brief Code Set KROPPENS FUNKTIONER b126 Temperament og personlighed b130 Energi og handlekraft b134 Søvn b152 Følelsesfunktioner b180 Oplevelse af eget selv og af tidsforløb b280 Opfattelse af smerter b455 Udholdenhed b460 Kardiovaskulære og respiratoriske sanseindtryk b530 Vægtregulering b620 Vandladningsfunktioner b640 Seksualfunktioner b730 Muskelstyrke AKTIVITETER OG DELTAGELSE d177 Tage beslutninger d230 Udføre daglige rutiner d240 Klare stress og andre psykologiske krav d430 Løfte og bære d450 Gå d455 Bevæge sig omkring d570 Varetage egen sundhed d850 Have lønnet beskæftigelse d910 Deltage i fællesskaber d920 Deltage i rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter OMGIVELSESFAKTORER e110 Produkter og stoffer til indtagelse e310 Opvækstfamilie e320 Venner e355 Sundhedspersonale e580 Tjenester, systemer og politikker vedrørende sundhedsvæsen 3. Pilotafprøve Brief Code Set på målgruppen i en udvalgt kommune Brief Code Set blev afprøvet i en periode på én måned, på nytilkomne borgere, der tilhører såvel den primære som sekundære målgruppe. I pilotafprøvningen havde 12 ud af 38 borgere diagnosen kræft, og var således fra den sekundære målgruppe. Det vurderes, at afprøvningen kan inkludere begge målgrupper, da det er dem, vi ser i kommunal praksis. De fagpersoner, der udførte forsamtalerne med borgerne, havde alle deltaget i processen med udvælgelse af ICF kategorier til et Brief Code set. Til visualisering af Brief Code Set blev der til forsamtalerne anvendt et samtalehjul, hvor ICF kategorierne er inddelt i temaer med tilhørende kort, der illustrerer et emne, fx er et tema krop og energi, hvor tilhørende kort er: søvn, personlighed, åndedræt og hjerte, opfattelse af sig selv og tid, vægtregulering, oplevelse af smerte. 8

10 Resultater fra Pilotafprøvningen 5 fagpersoner deltog i pilotafprøvningen hhv. 2 sygeplejersker, 2 fysioterapeuter og 1 klinisk diætist. Alle har supplerende coachuddannelse. I alt er der udført 38 samtaler, hvor hver person har haft mellem 2 og 15 samtaler. Brief Code Set er anvendt som vist i figur 1, hvor farverne viser kategorierne under komponenterne i ICF: grøn svarer til kroppens funktioner, lilla til aktivitet og deltagelse og bordeaux til omgivelsesfaktorer. Figur 1: ICF kategorierne i Brief Code Set og hyppigheden af anvendelse ved forsamtaler med 38 borgere. 35 Antal borgere hvor ICF kategorien har været aktuel b126 b130 b134 b152 b180 b280 b455 b460 b530 b620 b640 b730 d177 d230 d240 d430 d450 d455 d570 d850 d910 d920 e110 e310 e320 e355 e580 ICF kategorier i Brief Code Set Fagpersonerne blev bedt om at udfylde skemaer med angivelse af hvilke ICF kategorier, de havde anvendt under forsamtaler med borgerne. Der fandtes stor variation i, hvordan skemaer for anvendelighed blev udfyldt. Som eksempel kan nævnes, at en af fagpersonerne har markeret og været omkring alle ICF kategorierne i Brief Code Set ved forsamtalerne, hvor andre kun har markeret for anvendelighed ved de problemområder, som borgeren gav udtryk for. Et andet eksempel på forskellig anvendelse/udfyldelse af skemaerne er for kategorien d177 (tage beslutninger), hvor kun én af fagpersonerne har markeret for anvendelighed til otte ud af ti borgere, hvorimod ingen af de andre fagpersoner har markeringer for denne kategori. Yderligere blev fagpersonerne opfordret til at medtage yderligere ICF kategorier fra Comprehensive Code Set, hvis der var behov for dette, eller skrive udsagn/områder, der ikke indgik i de to Code Set. Kun i få af forsamtalerne var medtaget kategorier fra Comprehensive Code Set, hhv. b144 (hukommelse) og b180 (oplevelse af eget selv og tidsforløb). Af udsagn fra forsamtalerne, der ikke var dækket ind i Code Set var: Pårørendes reaktioner og behov for støtte, tanker om mig selv mht. om jeg slår til, og hvordan passer jeg på mig selv, svært ved at sige fra overfor andre og tænke dårligt om sig selv. 9

11 Af figur 1 fremgår, at alle ICF kategorierne i Brief Code Set har været anvendt ved forsamtalerne, nogle mere end andre. Den ICF kategori, der har været anvendt hyppigst er b130 (energi og handlekraft), og den der har været anvendt mindst er d850 (have lønnet beskæftigelse). Resultaterne fra figuren skal læses med fagpersonernes forskellige anvendelse, (beskrives under resultater fra fokusgruppeinterview) og set i forhold til målgruppen, hvor sygdom og alder kan være årsag til, at fx d 850 (have lønnet beskæftigelse) ikke har fundet stor anvendelighed. Udover ICF registreringer blev der tillige indhentet oplysninger på de 38 borgere, der deltog i forsamtalerne mht. diagnose og henvisningsmønster, hvor fordelingen kan læses i tabel 5 og 6 Tabel 5: Fordeling af diagnoser på 38 borgere Diagnose/henvisningsårsag antal Cancer 12 KOL 17 Diabetes 3 Hjertekar 3 Smerter 1 Adipositas/overvægt 2 Som det fremgår af tabel 5 indgår tre borgere, der ligger udenfor den primære målgruppe med diagnoserne smerter og adipositas/overvægt. Tabel 6: Fordeling af henvisningsmønster på 38 borgere Henvist fra antal Egen læge 17 Kræftens bekæmpelse 1 Egen henvendelse 9 Sydvestjysk sygehus Fokusgruppeinterview med fagpersoner der har deltaget i pilotafprøvningen af Brief Code Set En uge efter afslutning af pilotafprøvningen blev der foretaget et fokusgruppeinterview af halv anden times varighed med fire af de fem fagpersoner, der havde udført forsamtaler. Interviewet blev foretaget af to personer fra MarselisborgCentret med kendskab til projektet. Udgangspunktet for interviewet var en semistruktureret interviewguide, der omhandlede såvel anvendeligheden af Brief Code Set og samtalehjulet. Fokusgruppeinterviewet blev ikke efterfølgende transskriberet og analyseret efter forskrifter for kvalitative metoder, idet hensigten med interviewet var at indhente erfaringer med anvendelse af Brief Code Set til brug for en evt. opkvalificering af Brief Code Set og et perspektiverende sigte. 10

12 Interviewet er aflyttet, og meningsgivende udsagn er nedskrevet i anonymiseret form og sammenfattet i det følgende: Erfaringer med at bruge Brief Code Set? Brief Code Set åbner op for nogle spørgsmål, man måske ikke lige selv ville komme ind på. Ved at borgeren i forvejen har udfyldt et spørgeskema med temaer, der indgår i forsamtalen, har de haft mulighed for at reflektere og markere ud for det, de oplever, der har størst betydning i deres hverdag og giver mest mening. På den måde går de aktivt ind i udvælgelse af kort (fra samtalehjulet), hvor de under samtalen ofte finder, at tingene hænger sammen fx smerter påvirker humør, træthed og søvn. Kortene gør, at man kan snakke om, at fx tristheden ikke er en del af dem, men noget man kan gøre noget ved handle på. Det, at borgeren er forberedt, gør at man kan bruge mere tid, på de områder borgeren har valgt, og det der fylder mest for ham lige nu. Ved at anvende samtalehjulet flyttes fokus fra sygdom til at omhandle det hele menneske og livskvalitet. Man kommer omkring det hele og ikke kun de områder, man som fx diætist, fysioterapeut eller sygeplejerske normalt spørger ind til. Er der noget, der er mindre godt ved at bruge Brief Code Set, og hvad er det vigtigste? Kontakten med borgeren er det allervigtigste, hvorfor det kan virke kunstigt at tage fx et følelseskort ind og sige, nu skal vi snakke om det her. Kortene bliver lagt ved siden af, for vi kommer alligevel rundt omkring det hele. Men modsat kan der være områder borgeren slet ikke havde tænkt på og så tager med, når de ser kortene. Man kan blive overrasket over de områder borgeren har taget med, fordi man er vant til at tænke ud fra diagnoser og henvisningsårsager (forudsigelighed). Et godt redskab for at bevare nysgerrigheden for borgeren. Det kan være lidt svært at omsætte spørgsmål fra det selvudfyldte spørgeskema til ICF kategorierne (temaer i samtalehjulet). At leve sundt, kan være et vanskeligt spørgsmål for borgeren. Svaret kan være; Ja, jeg lever sundt, for jeg spiser grøntsager. Har ICF kategorierne i Brief Code Set været dækkende? Ja, der har ikke manglet områder, men noget har været svære at svare på. Hjælpemidler er et overflødigt spørgsmål (under fokusgruppeinterviewet bliver der gjort opmærksom på, at hjælpemidler er andet end stokke og kørestole, men også fx kost og medicin). Nogle har brugt kategorien, hvis der er tale om fx inkontinens og dermed brug for hjælpemidler. Spørgsmål om hvordan borgeren har det med sig selv tanker sige fra overfor andre osv. er ikke med i Brief Code Set men sindssygt vigtige spørgsmål, der får dem til at reflektere. Hvordan har I valgt afkrydsning udfor ICF kategorier i Brief Code Set? Nogle har afkrydset ICF kategorier ud fra hvad, samtalen har omhandlet hvad der er snakket om, og ikke hvad borgeren synes er et problem. Andre har krydset af ved borgerens problemområder. Nogle har taget udgangspunkt i temaer, hvor borgeren scorer lavt i det selvudfyldte spørgeskema, og spørger så ind til det. Nogle kommer omkring det hele, og bruger kortene som en tjekliste. Spørger ind til alle områderne. 11

13 Har der været brug for at hente kategorier ind fra Comprehensive Code Set eller andre kategorier? Der mangler noget om pårørendes brug for støtte og hjælp. Ikke om borgeren har støtte, men om pårørende har støtte (oplevet indenfor kræftområdet). Tænker I, at Brief Code Set passer bedre til nogle målgrupper end andre? Der er borgere, hvor det slet ikke var relevant. Fx en borger der ville vide noget specifikt om kost. Nogle står af overfor det (spørgeskemaet), hvor der også har været borgere, der har ringet og sagt at det spørgeskema, det vil jeg ikke have noget med at gøre, mens andre har skrevet side op og side ned. Ved ikke om det går for tæt på, eller de ikke ser sig selv som syge. Fx en med diabetes og overvægt, ser ikke sig selv som syg. Oplevet at nogle borgere kommer blot for at træne, og så skal der ikke koges suppe på alt det der. Er det bestemte grupper eller personligheder, der står af overfor spørgeskemaet? Ja fx unge og overvægtige, der undrer sig over, hvorfor de skal svare på brugen af hjælpemidler m.m. Måske skal man gemme nogle af spørgsmålene til et senere møde, hvor borgeren føler en større tryghed det kan være en kæmpe mundfuld ved første møde. Anvende det som et kontinuerligt redskab og forsøgt at bruge det i en evaluering, men det duer det ikke til. Ændringer kan ikke rigtig registreres på skemaet, selvom borgeren giver udtryk for at have fået det bedre. Det har givet god mening, at have kortene liggende ved siden af sig, hvis man fornemmer, at nogle tænker, skal vi nu spille billedlotteri det kan godt være, at kortene kommer i spil, og det er de færreste, der har modstand imod det. Men hvis de ikke selv tager kortene, er de rare at have liggende, så man selv kan skimme og bruge det som en husker. Tror I, at andre kan bruge redskabet? Ja, både til målgruppen som det er udarbejdet til men også i andre forvaltninger, så det ikke kun er de kronisk syge, også børn, psykisk syge osv. Fra de kursusdage, der er holdt, hvor deltagerne kommer fra mange forskellige steder, kan vi mærke en stor motivation for at anvende redskabet. Ansvaret bliver lagt over på borgeren, hvor vi førhen kørte meget i KRAM-faktorer. Al den energi og undervisning der er lagt i at fortælle om kost og motion m.m. har ikke rigtig haft effekt, hvis borgeren ikke er motiveret. Ved brug af spørgeskema forud for forsamtaler, sætter de sådan set selv på dagsordenen, de definerer, hvad der er vigtigt for dem, og de laver selv aftalen og handleplanen. Så jeg tænker, at alle kan bruge det her redskab, hvor man skal sætte sig lidt tilbage og med nysgerrighed finde ud af, hvad der er vigtigt for denne borger. Det, at vi i Esbjerg har en coachuddannelse, gør, at vi er bevidste om spørgeteknikken og kan systematisere. Tror at alle kan anvende redskabet, selvom de ikke har samme forudsætninger som i Esbjerg (coachuddannelse og kendskab til ICF). Synes redskabet er det bedste, vi har haft, fordi det åbner så mange muligheder og fokuserer på, hvad der er vigtigt for borgeren. Ofte bliver man overrasket over, at det lige netop er det, der har betydning for borgeren. Måske var en af årsagerne til, at det ikke lykkedes førhen, det, at vi havde en idé om, hvad der var godt for borgeren. Der bliver lavet aftaler ud fra, hvad borgeren har lyst til og ikke som tidligere baseret 12

14 på hyldevarer. Tilbagemeldinger fra borgeren var også, hvor var det rart, at jeg ikke skulle igennem en masse for at komme frem til det, jeg faktisk havde behov for. De får selv lov at reflektere, og deres behov kommer frem på den måde det har absolut været positivt. Borgeren føler sig meget mere set og mødt med respekt tillid nærvær og nysgerrighed. Man tænker, at sådan burde man møde alle mennesker. I starten var jeg bekymret for, at hvis et behov blev afdækket, kunne vi så honorere det, det kræver et bredt spektrum af tilbud, hvor vi skal vide, hvor vi kan henvende os det er en udfordring. Måske har en borger brug for undervisning, hvor et hold endnu ikke er oprettet så skal vi passe på, at det ikke smuldrer Har det været svært ikke at lade fagligheden styre? Ja, men man opnår ikke noget, hvis man kan mærke, at borgeren ikke er med - ikke motiveret. Kommer man til at byde ind med løsninger, kan man hurtigt mærke borgerens reaktion. Det er bedre at spørge ind til noget fx træthed, og så få dem til selv at reflektere og konkludere. Effektmåling? Hvordan kan man måle ændring? Spørgeskemaerne i deres nuværende form duer ikke til at måle ændringer. Lige nu bruger vi VAS. Livskvaliteten er svær at måle. Bevidstheden om deres situation kan gøre, at de scorer lavt, hvor de indledende scorede højere, det er svært at forklare en sådan måling! Og ikke godt hvis det kobles til, at vi vurderes på, hvad vi yder. Kunne man fx tage tre områder ud, som man ville vurdere på? Ikke stille de samme spørgsmål igen, men sige her gør vi en indsats i et forløb kunne man gøre det? På den måde, kunne man måle effekten på det problem, men ikke på det hele menneske. Vi skriver oftest, hvad borgeren er blevet bedre til ikke noget der kan angives på en streg eller med et tal svært at måle på! Det er nemmest at måle på konkrete ting som energi og kost, men sværere med sociale kontakter. Det kunne måske være en god ide, hvis vi beslutter, at det er indenfor de her tre områder, vi skal arbejde, fx i dag scorer du det til et 3-tal, og så ser vi om tre måneder, hvad du så scorer det til! Vi kan så sidde med borgeren og sige, sidst vurderede du det til 3, hvordan så i dag? Man skal jo også være realistisk og medtage områder, man kan gøre noget ved. Fx en borger med kroniske smerter, kan man jo ikke få bedre, måske tværtimod, når man starter en træning. Hvordan har det været, at bruge redskabet til andre målgrupper borger henvist med fedme, kroniske smerter? Det har været lidt svært, fordi de kan synes, det er lidt voldsomt, de stejler lidt, og de føler sig ikke syge på samme måde. Det er især spørgeskemaet, der tilsendes inden og ikke så meget samtalehjulet. 13

15 Har I nogle afsluttende kommentarer? Jeg tænker, at redskabet har en rigtig god grundform og kan bruges rigtig mange steder. Hvis det skal bruges til børn, skal der evt. medtages legetøj og kortene tilpasses til fx borgere med afasi eller psykisk syge. Måske skal ikke alle have spørgeskemaet, og måske skal noget i spørgeskemaet ændres. Men spørgeskemaet er vigtigt, fordi borgeren har gjort sig tanker og reflekteret, før de kommer til samtalen. Det lægger op til, at det ikke er fagspecifikt men en koordinatorsamtale, hvor udgangspunktet er det hele menneske. Måske finder man så ud af, at det især er en fysioterapeut, der er brug for lige nu. Flere kommer til samtalen og fortæller, at de har siddet med ægtefællen og diskuteret spørgsmål og svarkategorier, hvilket også giver dem en god snak om, fx spørgsmålet: Jeg har god kontakt og styr på mine følelser, eller mine seksuelle funktioner fungerer optimalt. Afprøvningen af redskabet har vist, at det ikke er velegnet til alle såvel i som udenfor den primære målgruppe. Eksempler på dette er: En borger der har et specifikt ønske om fx træning og ikke interesseret i yderligere tilbud, samt en borger med henvisningsårsag fedme, der ikke betragter sig som syg. 5. Revidere Brief Code Set På baggrund af resultaterne fra afprøvningen og kommentarer fra fokusgruppeinterviewet er der ikke forslag til ændringer af det udarbejdede Brief Code Set. Ved at afprøve det på en udvidet eller ny målgruppe, vil der evt. være behov for flere eller færre ICF kategorier. En validering af Brief Code Set vha. fokusgruppeinterview med borgere med forskellige diagnoser, kunne ligeledes medføre ændringen af det udarbejdede Code Set. 6. Konklusion Fundamentet i Guide til startsamtale 2011 og Samtalehjulet (GBCS 2011) er igennem det udarbejdede ICF Brief Code Set (BCS 2013) blevet verificeret. BCS 2013 indeholder flere ICF kategorier, der er med til at understøtte, at borgerens samlede helbredstilstand afdækkes bredere i dansk kontekst. 7. Perspektivering Det udarbejdede ICF Code Set (BCS 2013) til borgere med kronisk sygdom er fundet anvendeligt ved pilotafprøvning på 38 nyhenviste borgere i Esbjerg kommune. I et perspektiverende sigte vil BCS 2013 kunne udvikles indenfor forskellige retninger: Borgerinvolvering Forskningsmetoden til udarbejdelse af BCS 2013 har været baseret på eksperter med særlig viden indenfor rehabilitering af borgere og patienter med kronisk sygdom. Esbjerg Kommune arbejder målrettet på at inddrage borgerne i udviklingen af fremtidige indsatser, hvor forskningsdesignet, i dette projekt, ikke har medtaget borgerne som eksperter. Næste opgave er at få involveret borgerne i valideringen af det udarbejdede ICF Code Set. 14

16 Videreudvikling af spørgeskema Fokusgruppeinterviewet med fagprofessionelle konkluderer, at et spørgeskema baseret på ICF kategorierne, udfyldt af borgeren forud for startsamtale, gør en stor forskel i forhold til borgerens selvrefleksion og parathed til samtalen. Spørgeskemaet vurderes som et anvendeligt behovsvurderingsredskab til at afdække borgerens/patientens behov og ønsker for rehabilitering. Næste opgave er at få linket spørgsmålene til de specifikke ICF kategorier og få spørgeskemaet valideret. Effektmålingsinstrument Fokusgruppeinterviewet med fagprofessionelle konkluderer, at et spørgeskema baseret på ICF kategorierne, udfyldt af borgeren forud for startsamtale, ikke er anvendelig til måling af rehabiliteringsoutcome. Næste opgave er at finde frem til eller udarbejde et instrument, der kan anvendes nationalt til måling af komplekse indsatser, der kan opfange effekter på handlekompetence, mestring og livskvalitet. Afprøvning Det udarbejdede ICF Code Set har vist sig at være anvendeligt til borgere på tværs af diagnoser og borgere med forskellige udfordringer og kompleksitet. Det udarbejdede ICF Code Set til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom er fundet anvendeligt, som et generisk redskab. Potentialet i det udarbejdede ICF Code Set vurderes at være stort, da ICF kategorierne ikke relateres til bestemte sygdomsdiagnoser, men til de vigtigste problemområder for borgere/patienter i kontakt med en kommunal instans. Næste opgave er at få afprøvet det udarbejdede ICF Code Set og vurdere, om det har en bredere anvendelighed fx indenfor psykiatrien, børneområdet, beskæftigelsesområdet, det sociale område eller generelt indenfor forebyggelse. Endvidere kunne det overvejes, at undersøge om Almen praksis og sygehusene kan se det anvendt i relation til patienterne i deres regi. Samtalehjulet (22) Der har vist sig stor interesse omkring den generiske tilgang, og de positive tilbagemeldinger viser, at ICF Code Set er anvendeligt i mange forskellige kontekster. Det, der har gjort det nemmere at se anvendt i praksis, er helt klart Esbjerg Kommunes dialog-redskab; Samtalehjulet, der er baseret på generiske ICF kategorier (GBCS 2011) på tværs af målgrupper og helbredstilstande. Esbjerg Kommune opkvalificerer fundamentet i Samtalehjulet til BCS Mange kommuner anvender allerede i dag Samtalehjulet som redskab, og en indsamling af erfaringer i disse kommuner kan gøre os klogere på redskabet anvendelse i forhold til visitering, differentiering af indsatser, brugeroplevet effekt og dokumentation. 15

17 Referencer 1. Forløbsprogrammer for kronisk sygdom den generiske model. Sundhedsstyrelsen; Forløbsprogrammer for kronisk sygdom generisk model og forløbsprogram for diabetes. Sundhedsstyrelsen; x 5. Det nære Sundhedsvæsen. Kommunernes landsforening (KL) Vejledning om kommunal rehabilitering. Indenrigs- og Sundhedsministeriet; God praksis i den tværgående rehabiliteringsindsats. Et idékatalog. Indenrigs- og Sundhedsministeriet; WHO International Classification of Functioning, Disability and health: ICF. Geneva: WHO, Schiøler G, Dahl T. ICF International klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand, Munksgaard Terkelsen S. Guide til startsamtale med mennesker med kronisk sygdom. Sundhed & Omsorg, Esbjerg kommune; Johansen JS et al. Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Aarhus:MarselisborgCentret; Melchiorsen H, Østergaard H, Nielsen CV. ICF og ICF-CY- en dansk vejledning til brug i praksis. Aarhus: MarselisborgCentret; Weigl M, Cieza A, Andersen C, et al. Identification of relevant ICF categories in patients with chronic health condition: A Delphi Exercise. J. Rehabil Med. 2004;(44 Suppl.): Finger ME, Cieza A, Stoll J, et al. Identification of Intervention Categories for Physical Therapy Base don the International Classification of Functioning, Disability and health: A Delphi Exercise. Phys Ther Sept; 86: Rudolf KD, Kus S, Chung KC, Jongston M, Lebalnch M, Cieza A. Development of International Classification of Functioning, Disability and Health Core Sets for Hand Conditions results of the World Health Organization international Consensus Process. Disability & Rehabilitation, 2012; 34 (8): Bickenbach J, Cieza A, Rauch A, Stucki G.ICF Core Sets. Manual for Clinical Practice. ICF Research Branch, Hogrefe Publishing; Melchiorsen H. "ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab - anvendt til primært traumatiserede flygtninge", Rapport, MarselisborgCentret, Jørgensen U, Melchiorsen H, Gottlieb AG, Hallas V, Nielsen CV. Using the International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) to describe the functioning of traumatised refugees. Torture 2010;20(3): Melchiorsen H, Jørgensen U, Gottlieb AG, Hallas V, Vinther Nielsen C. Vurdering af funktionsevnen hos traumatiserede flygtninge. Fysioterapeuten 2010;92(11): Melchiorsen H., Østergaard H. og Vinther Nielsen C. "Funktionsevne hos børn med CP - kortlagt vha. af ICF-CY og PEDI i et udviklingsprojekt". Rapport, MarselisborgCentret Melchiorsen H., Østergaard H., Vinther Nielsen C.: Funktionsevne hos børn med CP, Fysioterapeuten nr.1, Terkelsen S.: "Model for koordination med borgeren i centrum - en Esbjerg-model", Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune; ISBN:

Et pilot og udviklingsprojekt

Et pilot og udviklingsprojekt Et pilot og udviklingsprojekt ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom Forskningsassistent/konsulent, MPH,

Læs mere

ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom

ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom Et pilot- og udviklingsprojekt Version 29.01.13_endelig Et samarbejdsprojekt:

Læs mere

Udarbejdet for Esbjerg Kommune af Merete Tonnesen og Thomas Maribo, DEFACTUM på MarselisborgCentret, august Side 1

Udarbejdet for Esbjerg Kommune af Merete Tonnesen og Thomas Maribo, DEFACTUM på MarselisborgCentret, august Side 1 RESUMÉ Udvikling og oversættelse af et ICF baseret spørgeskema til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos mennesker med kronisk sygdom. Udarbejdet for Esbjerg Kommune af

Læs mere

Spørgeskema til afdækning af rehabiliteringsbehov linket til ICF Brief Code Set (2013) NOTAT

Spørgeskema til afdækning af rehabiliteringsbehov linket til ICF Brief Code Set (2013) NOTAT Spørgeskema til afdækning af rehabiliteringsbehov linket til ICF Brief Code Set (2013) NOTAT Titel Spørgeskema til afdækning af rehabiliteringsbehov linket til ICF Brief Code Set (2013) CFK Folkesundhed

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Hvordan udvælger vi målgruppen?

Hvordan udvælger vi målgruppen? Hvordan udvælger vi målgruppen? Guide til startsamtale med mennesker med kronisk sygdom Oplæg på ERFA-møde på MarselisborgCentret den 23. november 2011 om monitorering og kvalitetssikring af patientuddannelse

Læs mere

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere

Læs mere

Kort introduktion til ICF - International Classification of Functioning, Disability and Health

Kort introduktion til ICF - International Classification of Functioning, Disability and Health ICF i praksis Udarbejdet af arbejdsgruppe i Forskning og Udvikling, DEFACTUM 1, maj 2016 Her sætter vi fokus på den konkrete brug af ICF i en dansk praksis. ICF blev i 2001 godkendt i WHO, som en international

Læs mere

ICF på vej mod et tværfagligt værktøj

ICF på vej mod et tværfagligt værktøj ICF på vej mod et tværfagligt værktøj Baggrund Proces Kritik Videre udvikling Samuel Olandersson Souschef/fysioterapeut Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri

Læs mere

ICF - et fællessprog

ICF - et fællessprog ICF - et fællessprog Formål Fælles begrebsramme Grundlag for mere ensartet dokumentation Viden om borgeren kan deles Skabe kvalitet og sammenhæng i løsningen af kommunens opgaver Samarbejdet koordineres

Læs mere

ICF-CY. International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version

ICF-CY. International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version ICF-CY International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version Historisk baggrund for ICF-CY: 2001: WHO godkender og publicerer det internationale klassifikationsredskab

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d. Evaluering af rehabilitering metoder og erfaringer Gå hjem møde Dansk Evalueringsselskab 20. April 2016 Jesper Buchholdt Gjørup Thomas Maribo Merete Tonnesen Hanne Søndergaard www.defactum.dk Følg os på

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

NOTAT. MarselisborgCentret, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Datamanagement og Monitorering, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

NOTAT. MarselisborgCentret, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Datamanagement og Monitorering, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling ICF baseret Fælles Sprog III (FSIII) Subset til faglig vurdering af behov for personlig hjælp, omsorg, pleje, træning og rehabilitering i kommunalt regi NOTAT MarselisborgCentret, CFK - Folkesundhed og

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen? Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen? Konference om "Styrket rehabilitering og genoptræning af personer med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Visitatorernes årsmøde 8.11.2016 Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge jegk@regionsjaelland.dk Rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger,

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

ICF International Klassifikation af Funktionsevne Oversættelsen: Engelsk Functioning Disability Health Dansk Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Helbredstilstand Lene Lange 2007 1 Hvilket behov skal ICF dække? Standardiserede konklusioner om funktionsevne

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012 Socialudvalget 2012-13 (Omtryk - 14/12/2012 - Ekstra talepapir vedlagt) SOU alm. del Bilag 107 Offentligt Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg

Læs mere

Funktionsevne hos børn med Cerebral parese

Funktionsevne hos børn med Cerebral parese Funktionsevne hos børn med Cerebral parese Kortlagt vha. ICF-CY og PEDI Et udviklingsprojekt Hanne Melchiorsen, Helle Østergaard Formål 1. At kortlægge funktionsevnen hos børn med Cerebral parese, ved

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Flere har bedt os om at sætte dette tema til debat. Flere undersøgelser viser, at mennesker med kronisk afasi efter 6-8 måneder post onset) oplever samme forbedring

Læs mere

Reumatologisk rehabilitering

Reumatologisk rehabilitering Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 55 Offentligt November 2011 Reumatologisk rehabilitering Formålet med Gigtforeningens rehabiliteringsstrategi er, at den reumatologiske rehabilitering generelt

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Vurdering af funktionsevnen hos

Vurdering af funktionsevnen hos side 22 Vurdering af funktionsevnen hos traumatiserede flygtninge I artiklen beskrives arbejdet med at udarbejde et ICF-redskab til vurdering af funktionsevnen Mange flygtninge har både fysiske og psykiske

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,

Læs mere

Fælles Sprog III (FSIII)

Fælles Sprog III (FSIII) Parallelsession B3: Tværfaglig og tværorganisatorisk e-sundhed Fælles Sprog III (FSIII) E-sundhedsobservatoriet 3. Oktober 2014 Ulla Lund Eskildsen Projektleder Fælles Sprog III, KL Kompleksitet!! Hvordan

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Notat Danske Fysioterapeuter Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Baggrund 10-20 pct. af den danske befolkning skønnes på et eller andet tidspunkt at få en psykisk sygdom 1. Psykisk

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program Inspirationsseminar 23.11.2011 Forløbskoordination hvordan får vi de svære borger/patient forløb til at hænge sammen? Når 2 + 2 bliver mere end 4 Rehabilitering af mennesker med kompleks kronisk smertetilstand

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII N OTA T NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII Under udviklingen af Fælles Sprog III (FSIII), blev Servicelovens 83a vedrørende rehabiliteringsforløb vedtaget i Folketinget. 1 Forud for loven fik FSIII projektet

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet 2013 Karleborapporten Specialbørnehaven i Karlebo Fredensborg kommune 17 børn med fysiske og psykiske udviklingsvanskeligheder, 0 6 år Pædagoger Talepædagoger Fysioterapeuter

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

ICF-CY anvendt i satspuljeprojekter til børn med svære handicap. Udvikling af et registreringsværktøj

ICF-CY anvendt i satspuljeprojekter til børn med svære handicap. Udvikling af et registreringsværktøj ICF-CY anvendt i satspuljeprojekter til børn med svære handicap Udvikling af et registreringsværktøj Hvilke faggrupper anvender ICF til børn? Fysio- og ergoterapeuter 79% (53%/26%) Sygeplejersker 6% Læger

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere

Læs mere

Målsætningsarbejde i praksis

Målsætningsarbejde i praksis Målsætningsarbejde i praksis Re/habilitering Definition Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren som har eller er i

Læs mere

Tab af funktionsevne og rehabilitering i et historisk perspektiv... 19

Tab af funktionsevne og rehabilitering i et historisk perspektiv... 19 Indhold Forord..................................... 11 Fire cases................................... 13 DEL 1 REHABILITERINGSFELTET KAPITEL 1 Tab af funktionsevne og rehabilitering i et historisk perspektiv.....

Læs mere

Model for koordination med borgeren i centrum. - en Esbjerg-model

Model for koordination med borgeren i centrum. - en Esbjerg-model Model for koordination med borgeren i centrum - en Esbjerg-model Indhold Forord.... 3 Sammenfatning... 4 Model for koordination.... 5 Modellens fundament.... 6 Vi involverer borgeren.... 7 Vi stratificerer

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering

Læs mere

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb

Læs mere

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale

Læs mere

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF En kortfattet indføring i anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring, som beskriver et rehabiliteringsforløb med

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 April 2011 Region Hovedstaden Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 Baselineanalyse April 2011 Udarbejdet af projektleder Line Sønderby

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET 20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden

HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering Fredericia 7. september 2015 AGENDA Baggrund Investering Målgrupper Redskaber Proces Evaluering HOVEDFORMÅL 1. Hensynet

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike ICF - modellen 1 Bogstaverne i koderne beskriver hovedområdet b: Body functions, s: body Structure, d: Daily life (aktivitet og deltagelse), e: Environment - omgivelser Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Gigtforeningen Udarbejdet af Christian Brüggemann og Rikke Korsgaard Januar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010 Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At

Læs mere