ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom NOTAT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom NOTAT"

Transkript

1 ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom NOTAT

2 Titel ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, MarselisborgCentret, Forskning og Udvikling, Region Midtjylland, 2014 Emneord: ICF, kronisk sygdom, rehabilitering Versionsdato: 1. marts 2014 Layout og korrektur: Inger Hornbech Notat er sat med: Verdana ISBN: (pdf/elektronisk version) Dette notat citeres: Melchiorsen H, Maribo T, Terkelsen S, Jürgensen BB. ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom. Notatet kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Hanne Melchiorsen MarselisborgCentret, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Eller Susanne Terkelsen Esbjerg Sundhedscenter Notatet kan downloades via: - se under publikationer 2

3 Baggrund I Danmark er der et stadigt stigende antal borgere med en eller flere kroniske sygdomme, bl.a. som følge af bedre levevilkår og behandlingsmuligheder. Omkring hver tredje dansker har en eller flere kroniske sygdomme (1,2). Kronisk sygdom er bl.a. karakteriseret ved følgende: Tilstanden er vedvarende og fører ubehandlet til dårligere livskvalitet og/eller tidligere død. Jo tidligere sygdommen opspores, jo større muligheder er der for at bedre prognosen og forebygge forværring (proaktiv indsats). Sygdommen har blivende følger. Der er behov for langvarig behandling eller pleje, og der er ofte behov for rehabilitering (3). Behandling og rehabilitering foregår både indenfor sekundær- og primærsektoren, hvilket kræver et koordinerende samarbejde på tværs af såvel fagområder som sektorer. Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse taget initiativ til at udarbejde en række forløbsprogrammer for patienter med specifikke kroniske diagnoser fx diabetes, KOL, hjertekarsygdomme, muskelskelet sygdom. Forløbsprogrammerne er udarbejdet og påbegyndt implementeret i perioden , dog er enkelte forløbsprogrammer påbegyndt tidligere. Et forløbsprogram er i den generiske model for forløbsprogrammer (disease management program) defineret som den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige indsats for en given kronisk tilstand, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, en præcis beskrivelse af opgavefordeling samt koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter. (4). Formålet med forløbsprogrammerne er gennem en faglig og organisatorisk ramme for de tværsektorielle, komplekse og langvarige forløb at sikre: Høj kvalitet af den samlede indsats, patientinddragelse, sammenhængende patientforløb og hensigtsmæssig ressourceudnyttelse (1). Som det fremgår af forløbsprogrammerne, har den kommunale sektor en stor opgave i hele det patientrettede behandlings- og rehabiliteringsforløb, og tilbud til kronisk syge er en fast del af kommunernes sundhedsindsats. I rapporten Det nære Sundhedsvæsen er opstillet en række anbefalinger, hvoraf fremhæves punkter med speciel relevans for netop dette projekt: At Sundhedsstyrelsen udvikler en model for kommunal rehabilitering på tværs af diagnoser. Dvs. et generisk rehabiliteringstilbud, der har fokus på borgerens hele livssituation, og støtter borgeren i et selvstændigt og meningsfuldt liv. At kommunerne skal have fokus på rehabilitering og prioritere indsatsen for kronisk syge på tværs af de kommunale velfærdsområder. Dvs. understøtter at indsatser udvikles på tværs af sundhedsområdet, ældreområdet, arbejdsmarkedsområdet mv. Samtidig er der behov for, at kommunerne i de eksisterende indsatser for kronisk syge generelt benytter rehabiliteringstankegangen, dvs. inkluderer fokus på beskæftigelse samt psykiske og sociale evner og muligheder (5). Kommunerne er hovedaktører på rehabiliteringsområdet, idet ansvaret for ydelser og tilbud med et rehabiliterende sigte hovedsageligt er forankret i kommunerne. Som inspiration og støtte til den kommunale indsats har Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet i samarbejde udarbejdet en vejledning. Formålet med denne vejledning er at sikre samarbejde og koordination mellem fag- og forvaltningsområder, der har ansvar for, at der er kvalitet og sammenhæng i den enkelte 2

4 borgers forløb. Kommunerne har rammerne til at tilrettelægge et samlet rehabiliteringsforløb med tilbud og ydelser indenfor såvel sundheds-, social-, beskæftigelses- som undervisningsområdet (6). Som supplement til den fælles vejledning er der udarbejdet et idékatalog i et samarbejde mellem Danske Regioner, KL samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Formålet med kataloget er at sætte fokus på en forbedret tværfaglig og tværsektoriel indsats for borgere med behov for rehabilitering ved at formidle gode eksempler på god praksis i organiseringen af rehabiliteringsindsatsen i regioner og kommuner (7). Vigtige elementer i rehabilitering er: Afdækning af borgerens funktionsevne, inddragelse af og samarbejde med borgeren og de nærmeste pårørende, planlægning af den samlede indsats, herunder opstilling af fagligt velfunderede, realistiske og opnåelige mål for indsatsen, vurdering af hvilken tidsramme, der er nødvendig til opnåelse af de opstillede mål, relevante indsatser af høj faglig kvalitet, tværfagligt samarbejde og koordinering af forløbet, så de relevante forskellige faglige instanser iværksættes på det rigtige tidspunkt og i den rigtige rækkefølge, og endelig løbende opfølgning på forløb herunder evt. evaluering (6). En forudsætning for at kunne tilbyde og igangsætte et individuelt og helhedsorienteret rehabiliteringsforløb er at afdække patientens funktionsevne og rehabiliteringsbehov. Funktionsevnen betragtes ikke isoleret men skal ses i den kontekst, dvs. de omgivelser den enkelte lever og agerer i. I dette projekt er valgt at tage udgangspunkt i International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand (ICF), der er udarbejdet af WHO. ICF arbejder ud fra en bio-psyko-social forståelse af sundhed og funktionsevne (8,9). Yderligere vil man ved anvendelse af ICF som referenceramme bruge samme terminologi og arbejde med en ensartet systematik, hvilket er en fordel, når flere faggrupper og sektorer er involveret. Esbjerg Kommune (EK) tog i 2011 initiativ til udarbejdelse af Guide til startsamtale med mennesker med kronisk sygdom (10). Guiden og den tilhørende klassifikationsmodel er udarbejdet på baggrund af et antal publicerede ICF Core Set (et afgrænset antal ICF kategorier) og anvendt til startsamtale med patienter/borgere med kroniske sygdomme. Guiden har mødt stor national interesse med et ønske om at udbrede anvendelsen til en større og bredere målgruppe. I den forbindelse har EK taget initiativ til at indgå et samarbejde med MarselisborgCentret (MC) om en forskningsbaseret opkvalificering af det eksisterende ICF redskab. Fakta om rehabilitering Rehabilitering defineres på følgende måde: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (11) 3

5 Fakta om ICF ICF blev godkendt af WHO i 2001 som klassifikationssystem til international anvendelse (8). International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand er den danske udgave af ICF, udgivet i 2003 (9). Det overordnede sigte med ICF er at tilbyde et fælles og standardiseret sprog og en tilsvarende begrebsramme til beskrivelse af helbred og dermed forbundne tilstande. I 2011 udarbejdede MarselisborgCentret en dansk vejledning i brug af ICF med det formål at sikre en ensartet brug af klassifikationen på tværs af fag og sektorer til personer med funktionsevnenedsættelse (12). Helbredstilstand eller sygdom Kroppens funktioner Aktiviteter Deltagelse og anatomi Omgivelsesfaktorer Personlige faktorer ICF er en bio-psyko-social model med samspil mellem komponenterne. ICF består af to dele, som er afgrænsende aspekter af den samlede helbredstilstand. Første del indeholder komponenterne kroppens funktioner og anatomi samt aktivitet og deltagelse, hvilket svarer til funktionsevnen. Anden del indeholder komponenterne omgivelsesfaktorer og personlige faktorer, hvilket svarer til kontekstuelle faktorer. ICF kan anvendes som referenceramme på tværs af faggrupper og sektorer til forskellige formål bl.a. standardiseret sprog/kommunikation mellem fag og sektorer, klinisk værktøj til bedømmelse af behov for valg af intervention, redskab i forbindelse med behandling, træning og rehabilitering samt referenceramme i forbindelse med dokumentation og forskning. 4

6 Målgruppe Målgruppen for det udarbejdede redskab ICF Code Set: Primære målgruppe: - Patienter med påvirket helbredstilstand, der har en eller flere kroniske sygdomme og er i kontakt med den kommunale rehabiliteringsinstans. Sekundære målgruppe: - Patienter med påvirket helbredstilstand, fx cancer, muskuloskeletale problemer, der er i kontakt med den kommunale rehabiliteringsinstans. I dette projekt afgrænser vi afprøvningen af det ICF baserede redskab til den primære målgruppe. De ICF kategorier, der medtages til beskrivelse af funktionsevnen hos den primære målgruppe, forventes ligeledes at være dækkende hos den sekundære målgruppe. Hensigten er at udarbejde et ICF Code Set (et udvalgt antal ICF kategorier), der efterfølgende afprøves og opkvalificeres, således at det også kan omfatte den sekundære målgruppe. Formål At udvikle et tværfagligt ICF baseret redskab (Code Set) til afdækning af rehabiliteringsbehov, der indgår i beskrivelsen af den samlede helbredstilstand hos patienter/borgere med kroniske sygdomme, der er i kontakt med kommunal instans. Metode 1. Udarbejdelse af Comprehensive Code Set vha. Delphiteknikken. 2. Udarbejdelse af Brief Code Set vha. Delphiteknikken. 3. Pilotafprøve Brief Code Set på målgruppen i en udvalgt kommune. 4. Fokusgruppeinterview med fagpersoner der har deltaget i pilotafprøvningen af Brief Code Set. 5. Revidere Brief Code Set. Resultater 1. Udarbejdelse af Comprehensive Code Set vha. Delphiteknikken 1.1. Deltagere i processen Til udarbejdelse af Comprehensive Code Set blev der rettet henvendelse til sundhedsfaglige personer indenfor kommuner og forskningsnetværk om at deltage i et ekspertpanel. Kriterierne for at deltage var en bred erfaring indenfor kommunal rehabilitering, specifikt indenfor kronikerområdet. Henvendelsen foregik dels ved personlig henvendelse, via mailkorrespondance og ved invitation gennem LinkedIn til gruppen Rehabilitering i Danmark. Af samtlige adspurgte gav 36 personer umiddelbart tilsagn om at deltage i processen med at udarbejde det ICF baserede redskab vha. Delphiteknikken. Før processtart var antallet reduceret til 32 deltagere med en faglig fordeling, der fremgår af tabel 1. 5

7 Tabel 1 Fordeling af eksperter til udarbejdelse af Comprehensive Code Set Profession antal Sygeplejerske 10 Ergoterapeut 6 Fysioterapeut 9 Læge 5 andre 2 De 32 deltagere i ekspertpanelet var fordelt på 16 kommuner og 9 regionale institutioner, uddannelsessteder m.fl. Der var deltagere fra alle fem regioner, fordelingen var hhv. Region Hovedstaden 8, Region Sjælland 3, Region Midtjylland 8, Region Nordjylland 3, Region Syddanmark 10. Forud for udvælgelse af ICF kategorier så eksperterne en video, der indeholdt tre gange 10 minutters præsentation af hhv. ICF, Delphiteknikken og målgruppen. Endvidere blev der tilsendt følgebrev forud for hver Delphirunde med uddybning af opgavens indhold. 1.2 Udarbejdelse af Comprehensive Code Set Delphiteknikken er en struktureret kommunikationsproces med fire karakteristika: anonymitet, gentagelse med kontrolleret feedback, statistisk grupperespons og ekspert input. Delphiteknikken er opbygget som konsensusberegning efter 3 -spørgerunder (Delphirunder), der foretages med 2-3 ugers interval. I dette projekt var tidsperioden for udarbejdelse af Comprehensive Code Set på to måneder, 2. april til 5. juni Tidsinterval for de tre Delphirunder var hhv. 22, 23 og 14 dage. I første Delphirunde blev eksperter bedt om at tilkendegive, hvilke kategorier de fandt relevante/ikke relevante blandt 362 ICF kategorier på 2. niveau, i forhold til projektets målgruppe. Der blev fortaget en konsensusberegning blandt indkomne besvarelser, hvor kategorier med en konsensus 40 % udgik, kategorier med en konsensus 75 % gik direkte til Comprehensive Code Set uden yderligere ekspertudvælgelse, mens ICF kategorier imellem 41 og 76 % gik videre til næste Delphirunde. Anden Delphirunde foregik på samme måde som første Delphirunde, dog forholdt eksperterne sig nu udelukkende til de ICF kategorier, der gik videre fra første Delphirunde. I denne runde fik eksperterne tillige oplysninger om graden af enighed for de udvalgte ICF kategorier med specificering af såvel egne som andre eksperters besvarelser (andre eksperter i anonymiseret form). Tredje Delphirunde foregik på samme måde som anden Delphirunde. Tabel 2 Resultater fra de tre Delphirunder Delphirunde Deltagende eksperter ICF kategorier ved start Konsensus 40% Konsensus 75% Konsensus > 40 og < 75% Det endelige Comprehensive Code Set blev på i alt 106 ICF kategorier, udarbejdet som samlet antal ICF kategorier 75% fra hver af de tre runder (65 kategorier) samt ICF kategorier > 40 % og < 75% fra tredje Delphirunde (41 kategorier). Fordelingen af de 106 ICF kategorier er: kroppens funktioner 35, kroppens anatomi 6, aktivitet og deltagelse 46, omgivelsesfaktorer 19. 6

8 2. Udarbejdelse af Brief Code Set vha. Delphiteknikken Næste proces var at udarbejde et Brief Code Set, med udvælgelse af ICF kategorier fra Comprehensive Code Set, svarende til at udvælge fra typiske til vigtige problemområder for målgruppen. 2.2 Deltagere i processen Til denne opgave rettede vi henvendelse til eksperter fra de 16 deltagende kommuner, der indgik i udvælgelse til Comprehensive Code Set. 7 kommuner gav tilsagn om at indgå i opgaven, og i alt indgik 29 eksperter. Tabel 3 Fordeling af eksperter til udarbejdelse af Brief Code Set Kommune Fysioterapeut Ergoterapeut Sygeplejerske Psykolog Ernæring og sundhed diætist A B C D E F G I alt i alt 2.2. Udarbejdelse af Brief Code Set Til udvælgelse af Brief Code Set bad vi hver kommune sammensætte et team, bestående af én til to repræsentanter fra tre til fem sundhedsfaglige grupper. Forudsætningen for at deltage i teamet var erfaring med rehabiliteringsarbejdet til målgruppen. Samtidig opfordrede vi til, at en af deltagerne i teamet var en ekspert, der havde deltaget i udvælgelse til Comprehensive Code Set, hvilket var muligt at praktisere i seks af de syv kommuner. Udvælgelsen til Brief Code Set foregik ved kun én Delphirunde. Ud fra besvarelser fra Delphirunden blev der foretaget en konsensusberegning, hvor procentsatsen blev sat, så der blev udvalgt mellem 20 og 30 ICF kategorier. Til de indkomne besvarelser blev sikret at de syv ICF kategorier fra Generic Set, som WHO anbefaler indgår i alle Core/Code Set, blev medtaget. Generic Set består af ICF kategorierne: b130, b152, b280, d230, d450, d455, d855. Det endelige Brief Code Set blev på i alt 27 ICF kategorier, udarbejdet ved en konsensusberegning på 70 % af besvarelsen fra Delphirunden. Fordelingen af de 27 ICF kategorier er: kroppens funktioner 12, aktivitet og deltagelse 10 og omgivelsesfaktorer 5 (tabel 4). 7

9 Tabel 4 Brief Code Set KROPPENS FUNKTIONER b126 Temperament og personlighed b130 Energi og handlekraft b134 Søvn b152 Følelsesfunktioner b180 Oplevelse af eget selv og af tidsforløb b280 Opfattelse af smerter b455 Udholdenhed b460 Kardiovaskulære og respiratoriske sanseindtryk b530 Vægtregulering b620 Vandladningsfunktioner b640 Seksualfunktioner b730 Muskelstyrke AKTIVITETER OG DELTAGELSE d177 Tage beslutninger d230 Udføre daglige rutiner d240 Klare stress og andre psykologiske krav d430 Løfte og bære d450 Gå d455 Bevæge sig omkring d570 Varetage egen sundhed d850 Have lønnet beskæftigelse d910 Deltage i fællesskaber d920 Deltage i rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter OMGIVELSESFAKTORER e110 Produkter og stoffer til indtagelse e310 Opvækstfamilie e320 Venner e355 Sundhedspersonale e580 Tjenester, systemer og politikker vedrørende sundhedsvæsen 3. Pilotafprøve Brief Code Set på målgruppen i en udvalgt kommune Brief Code Set blev afprøvet i en periode på én måned, på nytilkomne borgere, der tilhører såvel den primære som sekundære målgruppe. I pilotafprøvningen havde 12 ud af 38 borgere diagnosen kræft, og var således fra den sekundære målgruppe. Det vurderes, at afprøvningen kan inkludere begge målgrupper, da det er dem, vi ser i kommunal praksis. De fagpersoner, der udførte forsamtalerne med borgerne, havde alle deltaget i processen med udvælgelse af ICF kategorier til et Brief Code set. Til visualisering af Brief Code Set blev der til forsamtalerne anvendt et samtalehjul, hvor ICF kategorierne er inddelt i temaer med tilhørende kort, der illustrerer et emne, fx er et tema krop og energi, hvor tilhørende kort er: søvn, personlighed, åndedræt og hjerte, opfattelse af sig selv og tid, vægtregulering, oplevelse af smerte. 8

10 Resultater fra Pilotafprøvningen 5 fagpersoner deltog i pilotafprøvningen hhv. 2 sygeplejersker, 2 fysioterapeuter og 1 klinisk diætist. Alle har supplerende coachuddannelse. I alt er der udført 38 samtaler, hvor hver person har haft mellem 2 og 15 samtaler. Brief Code Set er anvendt som vist i figur 1, hvor farverne viser kategorierne under komponenterne i ICF: grøn svarer til kroppens funktioner, lilla til aktivitet og deltagelse og bordeaux til omgivelsesfaktorer. Figur 1: ICF kategorierne i Brief Code Set og hyppigheden af anvendelse ved forsamtaler med 38 borgere. 35 Antal borgere hvor ICF kategorien har været aktuel b126 b130 b134 b152 b180 b280 b455 b460 b530 b620 b640 b730 d177 d230 d240 d430 d450 d455 d570 d850 d910 d920 e110 e310 e320 e355 e580 ICF kategorier i Brief Code Set Fagpersonerne blev bedt om at udfylde skemaer med angivelse af hvilke ICF kategorier, de havde anvendt under forsamtaler med borgerne. Der fandtes stor variation i, hvordan skemaer for anvendelighed blev udfyldt. Som eksempel kan nævnes, at en af fagpersonerne har markeret og været omkring alle ICF kategorierne i Brief Code Set ved forsamtalerne, hvor andre kun har markeret for anvendelighed ved de problemområder, som borgeren gav udtryk for. Et andet eksempel på forskellig anvendelse/udfyldelse af skemaerne er for kategorien d177 (tage beslutninger), hvor kun én af fagpersonerne har markeret for anvendelighed til otte ud af ti borgere, hvorimod ingen af de andre fagpersoner har markeringer for denne kategori. Yderligere blev fagpersonerne opfordret til at medtage yderligere ICF kategorier fra Comprehensive Code Set, hvis der var behov for dette, eller skrive udsagn/områder, der ikke indgik i de to Code Set. Kun i få af forsamtalerne var medtaget kategorier fra Comprehensive Code Set, hhv. b144 (hukommelse) og b180 (oplevelse af eget selv og tidsforløb). Af udsagn fra forsamtalerne, der ikke var dækket ind i Code Set var: Pårørendes reaktioner og behov for støtte, tanker om mig selv mht. om jeg slår til, og hvordan passer jeg på mig selv, svært ved at sige fra overfor andre og tænke dårligt om sig selv. 9

11 Af figur 1 fremgår, at alle ICF kategorierne i Brief Code Set har været anvendt ved forsamtalerne, nogle mere end andre. Den ICF kategori, der har været anvendt hyppigst er b130 (energi og handlekraft), og den der har været anvendt mindst er d850 (have lønnet beskæftigelse). Resultaterne fra figuren skal læses med fagpersonernes forskellige anvendelse, (beskrives under resultater fra fokusgruppeinterview) og set i forhold til målgruppen, hvor sygdom og alder kan være årsag til, at fx d 850 (have lønnet beskæftigelse) ikke har fundet stor anvendelighed. Udover ICF registreringer blev der tillige indhentet oplysninger på de 38 borgere, der deltog i forsamtalerne mht. diagnose og henvisningsmønster, hvor fordelingen kan læses i tabel 5 og 6 Tabel 5: Fordeling af diagnoser på 38 borgere Diagnose/henvisningsårsag antal Cancer 12 KOL 17 Diabetes 3 Hjertekar 3 Smerter 1 Adipositas/overvægt 2 Som det fremgår af tabel 5 indgår tre borgere, der ligger udenfor den primære målgruppe med diagnoserne smerter og adipositas/overvægt. Tabel 6: Fordeling af henvisningsmønster på 38 borgere Henvist fra antal Egen læge 17 Kræftens bekæmpelse 1 Egen henvendelse 9 Sydvestjysk sygehus Fokusgruppeinterview med fagpersoner der har deltaget i pilotafprøvningen af Brief Code Set En uge efter afslutning af pilotafprøvningen blev der foretaget et fokusgruppeinterview af halv anden times varighed med fire af de fem fagpersoner, der havde udført forsamtaler. Interviewet blev foretaget af to personer fra MarselisborgCentret med kendskab til projektet. Udgangspunktet for interviewet var en semistruktureret interviewguide, der omhandlede såvel anvendeligheden af Brief Code Set og samtalehjulet. Fokusgruppeinterviewet blev ikke efterfølgende transskriberet og analyseret efter forskrifter for kvalitative metoder, idet hensigten med interviewet var at indhente erfaringer med anvendelse af Brief Code Set til brug for en evt. opkvalificering af Brief Code Set og et perspektiverende sigte. 10

12 Interviewet er aflyttet, og meningsgivende udsagn er nedskrevet i anonymiseret form og sammenfattet i det følgende: Erfaringer med at bruge Brief Code Set? Brief Code Set åbner op for nogle spørgsmål, man måske ikke lige selv ville komme ind på. Ved at borgeren i forvejen har udfyldt et spørgeskema med temaer, der indgår i forsamtalen, har de haft mulighed for at reflektere og markere ud for det, de oplever, der har størst betydning i deres hverdag og giver mest mening. På den måde går de aktivt ind i udvælgelse af kort (fra samtalehjulet), hvor de under samtalen ofte finder, at tingene hænger sammen fx smerter påvirker humør, træthed og søvn. Kortene gør, at man kan snakke om, at fx tristheden ikke er en del af dem, men noget man kan gøre noget ved handle på. Det, at borgeren er forberedt, gør at man kan bruge mere tid, på de områder borgeren har valgt, og det der fylder mest for ham lige nu. Ved at anvende samtalehjulet flyttes fokus fra sygdom til at omhandle det hele menneske og livskvalitet. Man kommer omkring det hele og ikke kun de områder, man som fx diætist, fysioterapeut eller sygeplejerske normalt spørger ind til. Er der noget, der er mindre godt ved at bruge Brief Code Set, og hvad er det vigtigste? Kontakten med borgeren er det allervigtigste, hvorfor det kan virke kunstigt at tage fx et følelseskort ind og sige, nu skal vi snakke om det her. Kortene bliver lagt ved siden af, for vi kommer alligevel rundt omkring det hele. Men modsat kan der være områder borgeren slet ikke havde tænkt på og så tager med, når de ser kortene. Man kan blive overrasket over de områder borgeren har taget med, fordi man er vant til at tænke ud fra diagnoser og henvisningsårsager (forudsigelighed). Et godt redskab for at bevare nysgerrigheden for borgeren. Det kan være lidt svært at omsætte spørgsmål fra det selvudfyldte spørgeskema til ICF kategorierne (temaer i samtalehjulet). At leve sundt, kan være et vanskeligt spørgsmål for borgeren. Svaret kan være; Ja, jeg lever sundt, for jeg spiser grøntsager. Har ICF kategorierne i Brief Code Set været dækkende? Ja, der har ikke manglet områder, men noget har været svære at svare på. Hjælpemidler er et overflødigt spørgsmål (under fokusgruppeinterviewet bliver der gjort opmærksom på, at hjælpemidler er andet end stokke og kørestole, men også fx kost og medicin). Nogle har brugt kategorien, hvis der er tale om fx inkontinens og dermed brug for hjælpemidler. Spørgsmål om hvordan borgeren har det med sig selv tanker sige fra overfor andre osv. er ikke med i Brief Code Set men sindssygt vigtige spørgsmål, der får dem til at reflektere. Hvordan har I valgt afkrydsning udfor ICF kategorier i Brief Code Set? Nogle har afkrydset ICF kategorier ud fra hvad, samtalen har omhandlet hvad der er snakket om, og ikke hvad borgeren synes er et problem. Andre har krydset af ved borgerens problemområder. Nogle har taget udgangspunkt i temaer, hvor borgeren scorer lavt i det selvudfyldte spørgeskema, og spørger så ind til det. Nogle kommer omkring det hele, og bruger kortene som en tjekliste. Spørger ind til alle områderne. 11

13 Har der været brug for at hente kategorier ind fra Comprehensive Code Set eller andre kategorier? Der mangler noget om pårørendes brug for støtte og hjælp. Ikke om borgeren har støtte, men om pårørende har støtte (oplevet indenfor kræftområdet). Tænker I, at Brief Code Set passer bedre til nogle målgrupper end andre? Der er borgere, hvor det slet ikke var relevant. Fx en borger der ville vide noget specifikt om kost. Nogle står af overfor det (spørgeskemaet), hvor der også har været borgere, der har ringet og sagt at det spørgeskema, det vil jeg ikke have noget med at gøre, mens andre har skrevet side op og side ned. Ved ikke om det går for tæt på, eller de ikke ser sig selv som syge. Fx en med diabetes og overvægt, ser ikke sig selv som syg. Oplevet at nogle borgere kommer blot for at træne, og så skal der ikke koges suppe på alt det der. Er det bestemte grupper eller personligheder, der står af overfor spørgeskemaet? Ja fx unge og overvægtige, der undrer sig over, hvorfor de skal svare på brugen af hjælpemidler m.m. Måske skal man gemme nogle af spørgsmålene til et senere møde, hvor borgeren føler en større tryghed det kan være en kæmpe mundfuld ved første møde. Anvende det som et kontinuerligt redskab og forsøgt at bruge det i en evaluering, men det duer det ikke til. Ændringer kan ikke rigtig registreres på skemaet, selvom borgeren giver udtryk for at have fået det bedre. Det har givet god mening, at have kortene liggende ved siden af sig, hvis man fornemmer, at nogle tænker, skal vi nu spille billedlotteri det kan godt være, at kortene kommer i spil, og det er de færreste, der har modstand imod det. Men hvis de ikke selv tager kortene, er de rare at have liggende, så man selv kan skimme og bruge det som en husker. Tror I, at andre kan bruge redskabet? Ja, både til målgruppen som det er udarbejdet til men også i andre forvaltninger, så det ikke kun er de kronisk syge, også børn, psykisk syge osv. Fra de kursusdage, der er holdt, hvor deltagerne kommer fra mange forskellige steder, kan vi mærke en stor motivation for at anvende redskabet. Ansvaret bliver lagt over på borgeren, hvor vi førhen kørte meget i KRAM-faktorer. Al den energi og undervisning der er lagt i at fortælle om kost og motion m.m. har ikke rigtig haft effekt, hvis borgeren ikke er motiveret. Ved brug af spørgeskema forud for forsamtaler, sætter de sådan set selv på dagsordenen, de definerer, hvad der er vigtigt for dem, og de laver selv aftalen og handleplanen. Så jeg tænker, at alle kan bruge det her redskab, hvor man skal sætte sig lidt tilbage og med nysgerrighed finde ud af, hvad der er vigtigt for denne borger. Det, at vi i Esbjerg har en coachuddannelse, gør, at vi er bevidste om spørgeteknikken og kan systematisere. Tror at alle kan anvende redskabet, selvom de ikke har samme forudsætninger som i Esbjerg (coachuddannelse og kendskab til ICF). Synes redskabet er det bedste, vi har haft, fordi det åbner så mange muligheder og fokuserer på, hvad der er vigtigt for borgeren. Ofte bliver man overrasket over, at det lige netop er det, der har betydning for borgeren. Måske var en af årsagerne til, at det ikke lykkedes førhen, det, at vi havde en idé om, hvad der var godt for borgeren. Der bliver lavet aftaler ud fra, hvad borgeren har lyst til og ikke som tidligere baseret 12

14 på hyldevarer. Tilbagemeldinger fra borgeren var også, hvor var det rart, at jeg ikke skulle igennem en masse for at komme frem til det, jeg faktisk havde behov for. De får selv lov at reflektere, og deres behov kommer frem på den måde det har absolut været positivt. Borgeren føler sig meget mere set og mødt med respekt tillid nærvær og nysgerrighed. Man tænker, at sådan burde man møde alle mennesker. I starten var jeg bekymret for, at hvis et behov blev afdækket, kunne vi så honorere det, det kræver et bredt spektrum af tilbud, hvor vi skal vide, hvor vi kan henvende os det er en udfordring. Måske har en borger brug for undervisning, hvor et hold endnu ikke er oprettet så skal vi passe på, at det ikke smuldrer Har det været svært ikke at lade fagligheden styre? Ja, men man opnår ikke noget, hvis man kan mærke, at borgeren ikke er med - ikke motiveret. Kommer man til at byde ind med løsninger, kan man hurtigt mærke borgerens reaktion. Det er bedre at spørge ind til noget fx træthed, og så få dem til selv at reflektere og konkludere. Effektmåling? Hvordan kan man måle ændring? Spørgeskemaerne i deres nuværende form duer ikke til at måle ændringer. Lige nu bruger vi VAS. Livskvaliteten er svær at måle. Bevidstheden om deres situation kan gøre, at de scorer lavt, hvor de indledende scorede højere, det er svært at forklare en sådan måling! Og ikke godt hvis det kobles til, at vi vurderes på, hvad vi yder. Kunne man fx tage tre områder ud, som man ville vurdere på? Ikke stille de samme spørgsmål igen, men sige her gør vi en indsats i et forløb kunne man gøre det? På den måde, kunne man måle effekten på det problem, men ikke på det hele menneske. Vi skriver oftest, hvad borgeren er blevet bedre til ikke noget der kan angives på en streg eller med et tal svært at måle på! Det er nemmest at måle på konkrete ting som energi og kost, men sværere med sociale kontakter. Det kunne måske være en god ide, hvis vi beslutter, at det er indenfor de her tre områder, vi skal arbejde, fx i dag scorer du det til et 3-tal, og så ser vi om tre måneder, hvad du så scorer det til! Vi kan så sidde med borgeren og sige, sidst vurderede du det til 3, hvordan så i dag? Man skal jo også være realistisk og medtage områder, man kan gøre noget ved. Fx en borger med kroniske smerter, kan man jo ikke få bedre, måske tværtimod, når man starter en træning. Hvordan har det været, at bruge redskabet til andre målgrupper borger henvist med fedme, kroniske smerter? Det har været lidt svært, fordi de kan synes, det er lidt voldsomt, de stejler lidt, og de føler sig ikke syge på samme måde. Det er især spørgeskemaet, der tilsendes inden og ikke så meget samtalehjulet. 13

15 Har I nogle afsluttende kommentarer? Jeg tænker, at redskabet har en rigtig god grundform og kan bruges rigtig mange steder. Hvis det skal bruges til børn, skal der evt. medtages legetøj og kortene tilpasses til fx borgere med afasi eller psykisk syge. Måske skal ikke alle have spørgeskemaet, og måske skal noget i spørgeskemaet ændres. Men spørgeskemaet er vigtigt, fordi borgeren har gjort sig tanker og reflekteret, før de kommer til samtalen. Det lægger op til, at det ikke er fagspecifikt men en koordinatorsamtale, hvor udgangspunktet er det hele menneske. Måske finder man så ud af, at det især er en fysioterapeut, der er brug for lige nu. Flere kommer til samtalen og fortæller, at de har siddet med ægtefællen og diskuteret spørgsmål og svarkategorier, hvilket også giver dem en god snak om, fx spørgsmålet: Jeg har god kontakt og styr på mine følelser, eller mine seksuelle funktioner fungerer optimalt. Afprøvningen af redskabet har vist, at det ikke er velegnet til alle såvel i som udenfor den primære målgruppe. Eksempler på dette er: En borger der har et specifikt ønske om fx træning og ikke interesseret i yderligere tilbud, samt en borger med henvisningsårsag fedme, der ikke betragter sig som syg. 5. Revidere Brief Code Set På baggrund af resultaterne fra afprøvningen og kommentarer fra fokusgruppeinterviewet er der ikke forslag til ændringer af det udarbejdede Brief Code Set. Ved at afprøve det på en udvidet eller ny målgruppe, vil der evt. være behov for flere eller færre ICF kategorier. En validering af Brief Code Set vha. fokusgruppeinterview med borgere med forskellige diagnoser, kunne ligeledes medføre ændringen af det udarbejdede Code Set. 6. Konklusion Fundamentet i Guide til startsamtale 2011 og Samtalehjulet (GBCS 2011) er igennem det udarbejdede ICF Brief Code Set (BCS 2013) blevet verificeret. BCS 2013 indeholder flere ICF kategorier, der er med til at understøtte, at borgerens samlede helbredstilstand afdækkes bredere i dansk kontekst. 7. Perspektivering Det udarbejdede ICF Code Set (BCS 2013) til borgere med kronisk sygdom er fundet anvendeligt ved pilotafprøvning på 38 nyhenviste borgere i Esbjerg kommune. I et perspektiverende sigte vil BCS 2013 kunne udvikles indenfor forskellige retninger: Borgerinvolvering Forskningsmetoden til udarbejdelse af BCS 2013 har været baseret på eksperter med særlig viden indenfor rehabilitering af borgere og patienter med kronisk sygdom. Esbjerg Kommune arbejder målrettet på at inddrage borgerne i udviklingen af fremtidige indsatser, hvor forskningsdesignet, i dette projekt, ikke har medtaget borgerne som eksperter. Næste opgave er at få involveret borgerne i valideringen af det udarbejdede ICF Code Set. 14

16 Videreudvikling af spørgeskema Fokusgruppeinterviewet med fagprofessionelle konkluderer, at et spørgeskema baseret på ICF kategorierne, udfyldt af borgeren forud for startsamtale, gør en stor forskel i forhold til borgerens selvrefleksion og parathed til samtalen. Spørgeskemaet vurderes som et anvendeligt behovsvurderingsredskab til at afdække borgerens/patientens behov og ønsker for rehabilitering. Næste opgave er at få linket spørgsmålene til de specifikke ICF kategorier og få spørgeskemaet valideret. Effektmålingsinstrument Fokusgruppeinterviewet med fagprofessionelle konkluderer, at et spørgeskema baseret på ICF kategorierne, udfyldt af borgeren forud for startsamtale, ikke er anvendelig til måling af rehabiliteringsoutcome. Næste opgave er at finde frem til eller udarbejde et instrument, der kan anvendes nationalt til måling af komplekse indsatser, der kan opfange effekter på handlekompetence, mestring og livskvalitet. Afprøvning Det udarbejdede ICF Code Set har vist sig at være anvendeligt til borgere på tværs af diagnoser og borgere med forskellige udfordringer og kompleksitet. Det udarbejdede ICF Code Set til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom er fundet anvendeligt, som et generisk redskab. Potentialet i det udarbejdede ICF Code Set vurderes at være stort, da ICF kategorierne ikke relateres til bestemte sygdomsdiagnoser, men til de vigtigste problemområder for borgere/patienter i kontakt med en kommunal instans. Næste opgave er at få afprøvet det udarbejdede ICF Code Set og vurdere, om det har en bredere anvendelighed fx indenfor psykiatrien, børneområdet, beskæftigelsesområdet, det sociale område eller generelt indenfor forebyggelse. Endvidere kunne det overvejes, at undersøge om Almen praksis og sygehusene kan se det anvendt i relation til patienterne i deres regi. Samtalehjulet (22) Der har vist sig stor interesse omkring den generiske tilgang, og de positive tilbagemeldinger viser, at ICF Code Set er anvendeligt i mange forskellige kontekster. Det, der har gjort det nemmere at se anvendt i praksis, er helt klart Esbjerg Kommunes dialog-redskab; Samtalehjulet, der er baseret på generiske ICF kategorier (GBCS 2011) på tværs af målgrupper og helbredstilstande. Esbjerg Kommune opkvalificerer fundamentet i Samtalehjulet til BCS Mange kommuner anvender allerede i dag Samtalehjulet som redskab, og en indsamling af erfaringer i disse kommuner kan gøre os klogere på redskabet anvendelse i forhold til visitering, differentiering af indsatser, brugeroplevet effekt og dokumentation. 15

17 Referencer 1. Forløbsprogrammer for kronisk sygdom den generiske model. Sundhedsstyrelsen; Forløbsprogrammer for kronisk sygdom generisk model og forløbsprogram for diabetes. Sundhedsstyrelsen; x 5. Det nære Sundhedsvæsen. Kommunernes landsforening (KL) Vejledning om kommunal rehabilitering. Indenrigs- og Sundhedsministeriet; God praksis i den tværgående rehabiliteringsindsats. Et idékatalog. Indenrigs- og Sundhedsministeriet; WHO International Classification of Functioning, Disability and health: ICF. Geneva: WHO, Schiøler G, Dahl T. ICF International klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand, Munksgaard Terkelsen S. Guide til startsamtale med mennesker med kronisk sygdom. Sundhed & Omsorg, Esbjerg kommune; Johansen JS et al. Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Aarhus:MarselisborgCentret; Melchiorsen H, Østergaard H, Nielsen CV. ICF og ICF-CY- en dansk vejledning til brug i praksis. Aarhus: MarselisborgCentret; Weigl M, Cieza A, Andersen C, et al. Identification of relevant ICF categories in patients with chronic health condition: A Delphi Exercise. J. Rehabil Med. 2004;(44 Suppl.): Finger ME, Cieza A, Stoll J, et al. Identification of Intervention Categories for Physical Therapy Base don the International Classification of Functioning, Disability and health: A Delphi Exercise. Phys Ther Sept; 86: Rudolf KD, Kus S, Chung KC, Jongston M, Lebalnch M, Cieza A. Development of International Classification of Functioning, Disability and Health Core Sets for Hand Conditions results of the World Health Organization international Consensus Process. Disability & Rehabilitation, 2012; 34 (8): Bickenbach J, Cieza A, Rauch A, Stucki G.ICF Core Sets. Manual for Clinical Practice. ICF Research Branch, Hogrefe Publishing; Melchiorsen H. "ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab - anvendt til primært traumatiserede flygtninge", Rapport, MarselisborgCentret, Jørgensen U, Melchiorsen H, Gottlieb AG, Hallas V, Nielsen CV. Using the International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) to describe the functioning of traumatised refugees. Torture 2010;20(3): Melchiorsen H, Jørgensen U, Gottlieb AG, Hallas V, Vinther Nielsen C. Vurdering af funktionsevnen hos traumatiserede flygtninge. Fysioterapeuten 2010;92(11): Melchiorsen H., Østergaard H. og Vinther Nielsen C. "Funktionsevne hos børn med CP - kortlagt vha. af ICF-CY og PEDI i et udviklingsprojekt". Rapport, MarselisborgCentret Melchiorsen H., Østergaard H., Vinther Nielsen C.: Funktionsevne hos børn med CP, Fysioterapeuten nr.1, Terkelsen S.: "Model for koordination med borgeren i centrum - en Esbjerg-model", Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune; ISBN:

NOTAT. MarselisborgCentret, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Datamanagement og Monitorering, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

NOTAT. MarselisborgCentret, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Datamanagement og Monitorering, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling ICF baseret Fælles Sprog III (FSIII) Subset til faglig vurdering af behov for personlig hjælp, omsorg, pleje, træning og rehabilitering i kommunalt regi NOTAT MarselisborgCentret, CFK - Folkesundhed og

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Model for koordination med borgeren i centrum. - en Esbjerg-model

Model for koordination med borgeren i centrum. - en Esbjerg-model Model for koordination med borgeren i centrum - en Esbjerg-model Indhold Forord.... 3 Sammenfatning... 4 Model for koordination.... 5 Modellens fundament.... 6 Vi involverer borgeren.... 7 Vi stratificerer

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF En kortfattet indføring i anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring, som beskriver et rehabiliteringsforløb med

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet 2013 Karleborapporten Specialbørnehaven i Karlebo Fredensborg kommune 17 børn med fysiske og psykiske udviklingsvanskeligheder, 0 6 år Pædagoger Talepædagoger Fysioterapeuter

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Rehabilitering ved demens?

Rehabilitering ved demens? Rehabilitering ved demens? Netværksmøde 17.09.2013 Netværket Hverdagsrehabilitering i plejeboligen Oplægsholder : Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Overskrifter: 1. Hvad vil det sige at rehabilitere?

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

TEMA. Rehabilitering. Rehabilitering baseret på den bio-psyko-sociale model tager udgangspunkt i patientens sygdom, funktionsevne og kontekst

TEMA. Rehabilitering. Rehabilitering baseret på den bio-psyko-sociale model tager udgangspunkt i patientens sygdom, funktionsevne og kontekst VIDENSKAB 921 Rehabilitering Prævalensen af kroniske sygdomme er stigende. Det betyder, at mange danskere lever med kronisk funktionsnedsættelse, som ikke kan normaliseres med medicinsk eller kirurgisk

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark?

Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark? Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark? Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningsleder Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

Arbejdsrettet rehabilitering

Arbejdsrettet rehabilitering September 2014 Claus Vinther Nielsen Forskningschef, professor, MD, ph.d. Arbejdsrettet rehabilitering De første erfaringer med Reform af førtidspension og fleksjob tyder på, at der mangler forståelse

Læs mere

Intern audit af terapeutjournal

Intern audit af terapeutjournal Intern audit af terapeutjournal Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Juni 2008 Auditgruppe: Fysioterapeut Marianne Amorsen Ergoterapeut Bente Biehl Fysioterapeut

Læs mere

Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015

Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015 Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015 1 www.regionmidtjylland.dk Forskningschef, professor Claus Vinther Nielsen Sektion for Klinisk Socialmedicin

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

K O N F E R E N C E P R O G R A M

K O N F E R E N C E P R O G R A M O N S D A G D. 9. S E P T E M B E R 2 0 1 5 Kl. 10.00-11.00: Esbjerg-modellen Kan sundhedsvæsnet sætte borgeren i centrum uden at det går ud over den sundhedsfaglige kvalitet? Siden 2010 har Esbjerg kommune

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

K O N F E R E N C E P R O G R A M

K O N F E R E N C E P R O G R A M O N S D A G D. 9. S E P T E M B E R 2 0 1 5 Kl. 10.00-11.00: Esbjerg-modellen Kan sundhedsvæsnet sætte borgeren i centrum uden at det går ud over den sundhedsfaglige kvalitet? Siden 2010 har Esbjerg kommune

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent

Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent Arbejdsrettet rehabilitering Reform af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft januar 2013,

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Fra sygdom til hverdagsliv

Fra sygdom til hverdagsliv Forskningsprogram: Fra sygdom til hverdagsliv - rehabilitering på Aarhus Universitetshospital Center for forskning i rehabilitering, Klinisk Institut Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital 2010

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund Fokusområde i Rammeaftale 2012, 2013 og 2014 KLs

Læs mere

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres

Læs mere

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Generisk model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser

Generisk model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser Generisk model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C.

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Træningsenheden - Årsrapport 2013

Træningsenheden - Årsrapport 2013 Træningsenheden - Årsrapport 2013 Connie Bendt Frederikssund Kommune 01-04-2014 Årsrapport for Træningsenheden 2013... 3 Indledning... 3 Nye Faglige og organisatoriske tiltag... 3 CSC implementering:...

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Kommunal Rehabilitering

Kommunal Rehabilitering Kommunal Rehabilitering En introduktion til projektet Det gode sammenhængende rehabiliteringsforløb - for borgere med KOL og type 2-diabetes i Brønderslev Kommune Indhold Forord...............................

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Specialisten & håndværkeren på arbejde

Specialisten & håndværkeren på arbejde Specialisten & håndværkeren på arbejde Årskursus DKDK Nyborg Strand 2011 Line Folsgaard Petersen ergoterapeut, cand.scient.soc Oplægget tager udgangspunkt i DKDK s nyhedsbrev juni 2011: Blandt demenskoordinatorer

Læs mere