Amagerbanken en årsagsanalyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Amagerbanken en årsagsanalyse"

Transkript

1 Amagerbanken en årsagsanalyse Hvilke erhvervsøkonomiske, organisatoriske og samfundsmæssige faktorer har haft størst betydning for Amagerbankens nuværende situation? Udarbejdet af gruppe 6: Anne Elizabeth Kilgour Viuf, Julie Rahlff Nielsen, Kenni Elm Olsen og Ronnie Christian Hansen Hus: 19.2 Vejleder: Erik Gaden 3. semester 2009 Roskilde Universitets Center

2 2

3 Hvilke erhvervsøkonomiske, organisatoriske og samfundsmæssige faktorer har haft størst betydning for Amagerbankens nuværende situation? 3

4 4

5 1. Kapitel - Indledning Motivation Problemfelt Problemformulering Uddybning af problemformulering Afgrænsning Definitioner Kapitel - Metode Projektdesign Læsevejledning Videnskabsteori Logisk positivisme Ontologi og epistemologi Logisk positivisme i projektet Videnskabsteoretiske refleksioner Overvejelser omkring teori, empiri og analyser Kapitel Teori Kreditrating Organisation Organisationsformer Organisationen som et system Struktur Processer Interessentmodellen Regnskab

6 De finansielle virksomheders regnskab Regnskabsanalyse og nøgletal Rentabilitet Indekstal Basis- og kernekapitalprocent SWOT-modellen Delkonklusion Kapitel Empiri Empiri om Amagerbanken Amagerbankens organisationsdiagram Den vertikale arbejdsdeling Den horisontale arbejdsdeling Kontrolspænd Antal niveauer Den finansielle sektor Samfundsøkonomisk empiri Ledighed Boligpriserne og udbud Finanskrisen Bankpakkerne Bankpakke Bankpakke Varslinger fra vismænd Regnskab Hovedtræk for år Hovedtræk for

7 Hovedtræk Sydbank Sydbanks regnskab Hovedtræk Hovedtræk Hovedtræk Delkonklusion Kapitel Analyse Amagerbankens kreditrating Analyse af Amagerbankens organisation Struktur Processer Analyse af Amagerbankens omverden Regnskabs-analyse Rentabilitet Solvens Sammenligning af udvalgte indekstal for Sydbank og Amagerbanken Indlån og udlån Intern delkonklusion Finanskrise empirisk analyse Vismændenes varslinger Væksten Ekstern delkonklusion Opsamling i SWOT Styrker Svagheder

8 Muligheder Trusler Samlet SWOT-analyse Kapitel Diskussion Kapitel Konklusion Kapitel Perspektivering Litteraturliste Bøger: Artikler: Internet: Rapporter:

9 1. Kapitel - Indledning I øjeblikket sker der store økonomiske forandringer. Disse er hovedsageligt forårsaget af den globale finansielle krise, der opstod i USA. Krisen bredte sig hurtigt til resten af verden og er derfor også nået til Danmark. Der er således også problemer i den danske banksektor. Nogle banker er lukket bl.a. på grund af krisen, en skæbne som Amagerbanken også vil kunne risikere at lide. Banken har længe været i risiko for at gå konkurs, ligesom det f.eks. skete for Roskilde Bank for ca. 1½ år siden. I vores projekt vil vi belyse dette samfundsproblem ud fra et organisatorisk og erhvervsøkonomisk perspektiv, hvormed vi søger at finde frem til en mulig forklaring på Amagerbankens nuværende økonomiske situation. Relevansen i projektet er derfor, at problemstillingen er meget aktuel, ligesom medierne tildeler situationen megen opmærksomhed Motivation Vores motivation for at arbejde med dette projekt har været en generel interesse for den finansielle sektor, erhvervsøkonomi, samt generelle tendenser i samfundet. Størstedelen af vores gruppe har en finansøkonomisk baggrund, hvilket betyder, at vi som gruppe har en naturlig interesse for økonomi og dens betydning i samfundet. Derudover er den finansielle sektor af særlig interesse for os, idet den binder samfundet sammen. Samfundet kan ikke undvære den finansielle sektor og med den nuværende finansielle krise, er det et meget oplagt og ikke mindst aktuelt problem, som vi ønsker at tage fat på. Forud for valg af emne har vi endvidere haft fokus på at opfylde kravene for at kunne fortsætte på HA. Det har derfor været vigtigt for os at skrive et projekt med fokus på erhvervsøkonomi og organisation. Dette krav følte vi således, at vi bedst kunne opfylde ved at koncentrere os om en enkelt virksomhed, nemlig Amagerbanken. Der er som nævnt sket meget i den finansielle sektor de seneste år. Den internationale økonomi er ramt hårdt og ligeledes er den danske. Vi har alle med stor interesse fulgt 9

10 udviklingen for Roskilde Bank - fra succes til konkurs; en udvikling som også meget vel kan gå hen at blive aktuel for flere andre lokale danske banker, heriblandt Amagerbanken. Amagerbankens nuværende situation har som sagt skabt stor mediedækning. Særligt skrives der meget omkring mulighederne for, at Amagerbanken kan få del i bankpakke 2. Udfaldet af denne beslutning udsættes hele tiden, hvilket gør det utroligt spændende at følge sagen. Vi mener derfor, at det vil være meget nærliggende og interessant at have fokus på Amagerbanken i dette projekt. Dette vil give os muligheden for at anskue bankens økonomi, ligesom vi vil kunne inddrage organisatoriske aspekter Problemfelt Det danske BNP faldt med ca. 1 % i 2008 og Det Økonomiske Råd forventer, at BNP et vil falde med yderligere 3 % i Derudover er der sket en afmatning på boligmarkedet, så der her ikke længere ses de samme stigende boligpriser som tidligere, men derimod lavere priser og problemer med salg. Det Økonomiske Råd antager derfor i deres seneste rapport, at boligpriserne i 2011 vil være 30 % lavere end i Det har dog vist sig, at dette niveau allerede er nået flere steder i landet. I rapporten forventes det endvidere, at vi i år 2011 i værste fald vil se et ledighedsniveau på godt Dette har imidlertid vist sig at være tilfældet allerede i starten af 4. kvartal Disse faretruende signaler har den danske regering reageret på og som en del af en redningsplan for den danske økonomi er der blevet udarbejdet flere tiltag, som skulle øge investeringerne og forbruget, hvormed der vil kunne skabes flere arbejdspladser og sættes gang i økonomien igen. Et af regeringens tiltag var frigivelsen af SP-pensionen, som tegner sig for ca. 49 mia. kr. Det var således et håb, at SP-pengene ville resultere i et markant øget forbrug 3. 1 Det Økonomiske Råds rapport 2009 s. 1 2 Ibid. s. 3 10

11 Grundet den stigende usikkerhed hos danskerne har flere imidlertid valgt at benytte deres SP-opsparing til privat opsparing og investering 4, hvorfor der beklageligvis ikke i tilstrækkelig grad er sket en forøgelse af forbruget, som følge af regeringens SP-tiltag 5. For at komme den finansielle sektor til undsætning har regeringen i samarbejde med bankerne indført bankpakke 1 6, som skulle sikre, at alle indskud hos bankerne blev garanteret af den danske stat. Dette initiativ blev vedtaget, for at tilliden til bankerne kunne genoprettes. Eftersom indførelsen af bankpakke 1 ikke har vist sig at være tilstrækkelig, har regeringen senest indført bankpakke 2. Denne bankpakke skulle sikre, at bankerne kan låne likviditet til en markedsrente, så de herved kan viderelåne til diverse sunde projekter. Det er dog ikke lykkedes til fulde, da antallet af konkurser blandt virksomheder er steget markant i den seneste periode, samtidig med at der ikke er så mange nye iværksættere som tidligere, idet bankerne i større grad holder på den nye likviditet. Selvom bankerne holder på likviditeten, betyder det ikke, at de står uden problemer. Flere danske banker har allerede måttet dreje nøglen om, mest nævneværdigt Roskilde Bank, mens andre banker er blevet opkøbt af konkurrerende banker. Derudover er der en del danske banker, som for tiden er i store problemer. Dette afspejler sig bl.a. i deres kreditrating, som fastsættes af en række private og uafhængige bureauer, der bl.a. har til opgave at vurdere pengeinstitutterne med henblik på deres finansielle styrke. De har således også vurderet Amagerbanken, hvis rating ved den seneste vurdering er faldet til E+ 7, hvilket er i den laveste ende. Til sammenligning havde Roskilde Bank en kreditrating på D 8, før denne gik konkurs. Altså en smule bedre end Amagerbankens kreditrating. 3 Stormløb på SP-milliarder 4 Nordjyder putter SP-pengene i madrassen 5 SP-penge får ikke danskerne til lommerne 6 Bankpakke 1 og Amagerbanken close to brink 11

12 Det kan være svært at vide, hvor slemt det egentlig står til med bankerne. Der hersker dog ingen tvivl om, at de nuværende konjunkturer ikke er ligeså gode som de var for blot to år siden. Amagerbanken er i øjeblikket i en vanskelig situation og netop derfor har banken ansøgt om at få del i bankpakke 2. Banken har ansøgt om hele 1,4 mia. kr. 9, men endnu mangler ansøgningen at blive accepteret eller afvist. For at kunne blive godkendt til at få del i bankpakke 2, er der opsat et krav om, at banken som sikkerhed selv skaffer 700 mio. kr. 10. Uanset udfaldet af Finanstilsynets beslutning om, hvorvidt Amagerbankens ansøgning accepteres, så er det væsentligt at være opmærksom på, hvilke faktorer der har haft betydning for, at Amagerbanken er havnet i den nuværende situation. Dette leder os frem til følgende problemformulering: 1.3. Problemformulering Hvilke erhvervsøkonomiske, organisatoriske og samfundsmæssige faktorer har haft størst betydning for Amagerbankens nuværende situation? 1.4. Uddybning af problemformulering Vi vil hermed undersøge Amagerbanken i forhold til organisation, regnskab og påvirkning fra finanskrisen med henblik på at give et velbegrundet bud på, hvad der har været årsagen til Amagerbankens økonomiske udfordringer Afgrænsning Da Amagerbankens skæbne i skrivende stund ligger under for Finanstilsynets afgørelse af, om de får del i bankpakke 2, er der dagligt en massiv nyhedsstrøm omkring deres 9 Amagerbanken: Revisorer siger god for bankpakke-ansøgning 10 Nykredit støtter Amagerbanken 12

13 situation. For at kunne bevare overblikket i den afsluttende fase af projektskrivning, har vi valgt at afgrænse os til kun at se på de ting, der sket før 1. december I forlængelse af dette har vi valgt at afgrænse os fra at komme ind på det potentielle kapitalindskud fra Karsten Ree. Sådanne omstændigheder ville kræve, at vi kunne risikere at skulle tilpasse projektet fra den ene dag til den anden, hvormed tidligere versioner kunne risikere at blive ubrugelige. Amagerbankens tidligere direktør, Knud Christensen, døde fredag d. 3. oktober Umiddelbart herefter kunne der kortvarigt observeres et mindre dyk i aktiekursen 12, men det tydede dog ikke på, at direktørens død havde en større indflydelse på Amagerbankens situation. Vi har derfor valgt at afgrænse os fra at medtage denne omstændighed i vores videre analyser. Endvidere har vi valgt at undlade at komme ind på de mere alternative økonomiske teorier vedrørende finanskrisens opståen og deres forventninger om, at bolig-boblen uundgåeligt ville sprænges, som evt. alternative økonomer måtte have Definitioner I dette afsnit vil vi definere et par af de begreber, som vi bruger i projektet. Aksiom: Udsagn, der formulerer en videnskabelig grundantagelse 13. Bankpakke 1: En lov vedtaget af den danske regering, der garanterer alle ikkerisikovillige indskud. Denne pakke er til dels finansieret af den finansielle sektor selv 14. Bankpakke 2: En lov vedtaget af den danske regering, der giver bankerne mulighed for at låne kapital af staten 15. Epistemologi: En videnskabelig tilgang til det grundlæggende aksiom for, hvordan genstandsfeltet kan studeres, f.eks. gennem opstilling og afprøvning af empiriske 11 Amagerbankens direktør død Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne på tværs af fagkulturer og paradigmer s Bankpakke 1 og 2 15 Ibid 13

14 udsagn, gennem udvikling af en fortolkningsvidenskab eller gennem begrebsudvikling kombineret med forskellige former for empirisk materiale 16. Finansiel stabilitet A/S: En virksomhed, der overtager konkursramte banker og sørger for en forsvarlig afvikling af deres aktiver 17. Franchise: En given banks koncept. Fundamentals: En virksomheds økonomiske grundfaktorer, som f.eks. aktiver, pålidelighed, vækst, indtjening og omsætning 18. Kreditrating: En vurdering fra en uafhængig (privat) instans af finansielle institutioner eller produkter 19. Nøgletal: Et tal der viser noget om noget, samfundsøkonomisk nøgletal er f.eks. BNP og ledighed, mens det i et erhvervsøkonomisk perspektiv kan være f.eks. afkastningsgrad eller overskudsgrad. Ontologi: Det, der inden for en videnskabelig tilgang opfattes som genstandsfeltet, og tillige måden genstandsfeltet opfattes på 20. Privat beredskab: En forening af banker, der står for at dække de første 35 mia. kr. som evt. nødstedte banker må lide 21. Rentabilitet: Er et erhvervsøkonomisk nøgletal, der benyttes til at se om noget er rentabelt eller profitabelt 22. Rentemarginal: Rentemarginalen er forskellen mellem et pengeinstituts gennemsnitlige udlånsrente og gennemsnitlige indlånsrente Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne på tværs af fagkulturer og paradigmer s Fundamentals 19 Moody s rating 20 Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne på tværs af fagkulturer og paradigmer s Økonomisk styring og virksomhedsstyring S

15 Risikovægtede poster: Består af de risikovægtede aktiver og ikke-balanceførte poster, dvs. poster med kreditrisiko, aktierisiko, renterisiko, valutakursrisiko, råvarerisiko med videre 24. Solvens: Er et erhvervsøkonomisk nøgletal, der benyttes til at vise en virksomheds kreditværdighed. At være solvent betyder, at aktiverne overstiger passiverne. Lovens krav til bankerne er i øjeblikket 8 % Fionia Bank i dyb krise 15

16 2. Kapitel - Metode I dette kapitel vil vi gennemgå vores overvejelser i forhold til, hvilken metode vi har valgt at benytte til besvarelse af projektets problemformulering. Metoden vil kunne bruges som en rød tråd hele projektet igennem, så det er muligt for læseren at følge vores metodiske valg. Først vil vi vise læseren en illustration af vores projektdesign, som sammen med en læsevejledning vil kunne anskueliggøre selve udformningen af projektet. Herefter vil vi gennemgå vores valg af videnskabsteoretisk retning, herunder de ontologiske og epistemologiske vinkler. Efterfølgende vil vi tydeliggøre vores valg af og brug af teori, ligesom vi vil komme ind på, hvilke overvejelser vi har gjort os i forhold til valg af empiri og analysemodeller. Endeligt vil vi løbende komme ind på de styrker og svagheder, der måtte ligge i vores kilder. 16

17 2.1. Projektdesign 17

18 2.2. Læsevejledning Kapitel 1: I dette kapitel finder læseren vores indledning, motivation, problemfelt samt problemformulering. Heri anskueliggøres Amagerbankens nuværende situation samt vores motivation for valg af en problemstilling, der er interessant for os. Derudover belyser vi en række problemstillinger, der har relevans for udarbejdelsen af vores projekt. Til slut uddybes vores problemformulering i forhold til vores måde at gribe problemet an på. Kapitel 2: Dette kapitel indeholder vores projektmetode og videnskabsteori. Vi præsenterer først vores videnskabsteori og begrundelsen for valg af denne. Ligeledes vil vi komme ind på, hvordan vores videnskabsteori kan benyttes i vores projekt. Derudover vil der være en begrundelse for valg af empiri og teori med dertilhørende kildekritik. Kapitel 3: Dette kapitel indeholder vores teoretiske baggrund. Her vil vi benytte teori om kreditrating, organisationsteori samt regnskabsanalyse. Kapitel 4: Vores fjerde kapitel er vores empiriske kapitel, hvor vi belyser den nuværende økonomiske situation i samfundet og forklarer hvorledes finanskrisen har påvirket finanssektoren og Amagerbanken specifikt. Derudover giver kapitlet en beskrivelse af de tiltag, som regeringen har indført, herunder bankpakker og selskabet Finansiel Stabilitet. Ligeledes vil vi kigge på empiri, som vedrører organisation og regnskab. Kapitel 5: I dette kapitel vil analysere vores empiri ud fra det teoretiske kapitel for at få en dybere forståelse af de data, vi har indsamlet og bearbejdet i kapitel 4. Derudover vil vi lave en analyse af både interne og eksterne faktorer, der til slut samles i en SWOT-analyse. 18

19 Kapitel 6: I dette kapitel vil vi diskutere vores empiri i forhold til den gennemarbejdede teori samt diskutere på de analyser, vi har foretaget i kapitel 5. Hermed skulle vi gerne kunne tilnærme os en konklusion på vores problemformulering. Kapitel 7: I dette kapitel ønsker vi at konkludere på vores problemformulering og de resultater projektarbejdet har givet os. Kapitel 8: I dette kapitel vil vi komme med en perspektivering over Amagerbankens muligheder i fremtiden og derudover prøve at give et bud på, hvordan banken bør forholde sig mht. udlån, organisation med mere. Ligeledes vil vi komme ind på, hvordan et videre arbejde med emnet kunne tage sig ud. Kapitel 9: Litteraturliste over benyttet materiale Videnskabsteori Begrebet videnskabsteori kan ifølge Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne på tværs af fagkulturer og paradigmer defineres som; et tværvidenskabeligt forsøg på at fremstille grundregler, grundlagsproblemer og gyldighedsproblemer i forskellige fag og discipliner 26. Gennem den videnskabelige teori kan det således anskueliggøres, hvad videnskab og forskning er og kan være. Det er essentielt at være opmærksom på vigtigheden af videnskabsteorien i projektarbejdet, da den reelt begrænser mulighederne for indsamling af data, idet vi må bevæge os indenfor den ontologi, som vi vælger at benytte. Det skal dog bemærkes, at denne begrænsning ikke skal ses som en spændetrøje, men snarere som en hjælp projektet igennem. Videnskabsteorien vil med andre ord kunne fungere som en rettesnor 26 Fuglsang m.fl. s. 8 19

20 for hele projektet, hvorfor valget af videnskabsteori er meget interessant og relevant i selve projektarbejdet. Vi benytter os i dette projekt af logisk positivisme som videnskabsteori, og vil i de følgende afsnit komme ind på, hvad det har af betydning for vores projekt Logisk positivisme Den logiske positivisme er, ifølge den franske filosof og ophavsmand, Auguste Comte 27, det sidste af erkendelsens tre udviklingsstadier: 1. Den guddommelige indgriben. Et lynnedslag kan forklares med, at Gud har demonstreret sine kræfter, ved at lade det lyne. 2. Den metafysiske erkendelse. Et lynnedslag kan forklares med, at skjulte kræfter, som normalt ikke er synlige for mennesket, bliver gjort synlige gennem lynet. 3. Det positive erkendelsesstadium. Lynnedslaget forklares gennem de empiriske undersøgelser. Lynet skyldes en række fænomener, som f.eks. elektroniske ladninger, hvilket er målbart 28. I logisk positivisme gælder det således, at videnskaben er funderet empirisk 29. Et udsagn kan derfor kun være gyldigt, hvis det er baseret på empiri. Comte omtalte den logiske positivisme som et ideal for videnskaberne. Han mente, at det videnskabelige arbejde bør begrænses til arbejdet med fænomenernes positive fremtrædelse, altså de træk ved fænomenerne, som direkte lader sig iagttage og observere 30. For logisk positivisme er det skjulte dermed noget, der holdes adskilt fra det egentlige videnskabelige felt. Kun det, som er til at observere, kan danne grundlag for empirien og dermed er det kun det, som kan danne gyldig viden om sammenhænge i verden. Ifølge positivisterne, stammer al viden om virkeligheden fra tidligere sanseindtryk fra erfaringerne. Gennem induktion kan enkelte observationer føre positivisterne frem til en 27 Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid. s

21 slutning, hvormed fænomenernes adfærd danner love 31. Dette kan dog give visse problemer, såfremt der ikke er tilstrækkelig dokumentation for deduktionen. Heraf logisk positivismes induktionsproblem. Dette problem indbefatter en erkendelse af, at tidligere erfaringer ikke nødvendigvis siger noget om fremtiden Ontologi og epistemologi I logisk positivisme er ontologien dét, som den enkelte sanser. Dermed er det væsentligt, at der er noget, som kan sanses. Og logisk positivisme beskæftiger sig, som tidligere nævnt, kun om fysiske fænomener, der kan observeres 33. I vores projekt er genstandsfeltet Amagerbanken, og måden hvorpå vi vil indsamle data til at opnå erkendelse, er ved hjælp af statistisk materiale samt empiriske observationer. Epistemologi er måde hvorpå man opnår erkendelse. I logisk positivisme opnås den erkendelse ved hjælp af empiriske observationer, der benyttes til at verificere opstillede antagelser. Således vil kombinationen af de teoretiske udsagn og de empiriske sandhedsudsagn kunne begrunde, hvorfor udsagnene er sande Logisk positivisme i projektet Da vi bruger logisk positivisme, er det vigtigt, at vores metode er styret af Amagerbankens ontologi. Vi kigger derfor bl.a. på empirisk materiale som boligudbudsstatistik og på empiri om Amagerbanken. Denne induktive metode gør, at kun det, som kan observeres, er relevant for konklusionen. Hvis vi havde valgt at kigge på de underliggende strukturer og mekaniser, der påvirker den observerbare empiri, så ville vores videnskabsteoretiske retning have været kritisk realisme. Dette valg har haft betydning for vores problemformulering, hvor vores hovedfokus ligger på det umiddelbart observerbare, som f.eks. ledighed og boligudbud. Havde vi anvendt kritisk realisme, ville vi have fokuseret på f.eks. grådighed og tillid i finanssektoren. Selvom vi senere i projektet nævner, hvorledes det står til med 31 Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid. s

22 finanskrisen, så er dette på et observerbart grundlag, som tilegner sig den logiske positivisme. Vi kunne også have kigget på de mere underliggende strukturer i det dybe niveau i den kritiske realismes ontologi. Dette havde forudsat en analyse med hypoteser omkring, hvad der virkelig har forårsaget finanskrisen. F.eks. kunne vi have fokuseret på tilliden til den finansielle sektor eller lånekulturen. Vi ønsker ved hjælp af logisk positivisme, på baggrund af induktion, at verificere de i problemformuleringen opstillede antagelser om Amagerbankens nuværende situation. Dette er modsat kritisk rationalisme, hvor hovedfokus er, at falsificere de opstillede antagelser 35. Da vi ikke har adgang til fremtidige observationer, også kendt som induktionsproblemet, har vi ikke mulighed for at komme med nogen endegyldig konklusion. Vi kan derfor kun give rationelle slutninger funderet på empiriske og statistiske observationer, som allerede er foretaget Videnskabsteoretiske refleksioner Da vi også havde HA-krav at tage højde for, så har videnskabsteori om ikke været skubbet i baggrunden, så har videnskabsteorien ikke haft det altoverskyggende fokus. Denne disposition viser sig dog ikke, at have haft den store indflydelse på den måde vores projekt er endt ud. Problemet bunder i, at vi har udformet et projekt, der ikke specifikt lægger sig op ad én videnskabsteoretisk retning. I de første faster af projektarbejdet har vi koncentreret os om den kritiske realisme, men vi indså dog, at hovedfokus og interesse var på det empiriske niveau. Herved ville det blive svært at benytte en videnskabsteori, som også beskæftiger sig med det transcendentale niveau. Vi besluttede os der for, at begrænse og foretog derfor et naturligt skifte fra kritisk realisme til logisk positivisme.. Vi har således valgt at skifte til den logiske positivisme, der ligesom vores projekt har det primære fokus på de empiriske observationer. Vi kunne måske med fordel have benyttet os af to forskellige videnskabsteoretiske retninger, men på den måde som vores 35 Ibid. s Ibid. s

23 projekt forløb, viste dette sig ikke at være en mulighed. Vi mener dog stadig, at logisk positivisme er den rettesnor, som videnskabsteorien bør være i bestræbelserne på bedst muligt, at besvare problemformuleringen Overvejelser omkring teori, empiri og analyser For at kunne besvare vores problemformulering har vi valgt at benytte os af en række teorier og analyseværktøjer. Vi har således valgt at benytte os af teorier omkring kreditratingen, da denne i høj grad afspejler, i hvilken situation en given finansiel institution i øjeblikket befinder sig. Til at forklare hvad kreditrating egentlig er, vil vi benytte Moody s egne definitioner. Vi vælger at benytte ratingen hos Moody s og ikke fra et andet bureau, da Moody s er det bureau, som Amagerbanken selv refererer til. Moody s er et af verdens største ratingbureauer, og må derfor anses som værende en pålidelig kilde. Vi vil desuden benytte teorier om organisationsformer for derved at kunne vurdere, hvorvidt Amagerbankens organisation er optimalt struktureret. Vi har i denne forbindelse benyttet os af to bøger: Organisation af Kjær m.fl. udgivet af forlaget Trojka, der har en lang tradition for publicering af undervisningsmateriale og Organisationsteori Struktur, kultur, processer af Bakka m.fl. udgivet af Handelshøjskolens forlag. Begge kilder ser vi således som værende gyldige. For at kunne undersøge de mulige årsager til Amagerbankens nuværende situation har vi vurderet, at det er nødvendigt at se nærmere på Amagerbankens omverden og dermed de forskellige parter, som banken kan blive påvirket af, både direkte og indirekte. Til dette formål har vi valgt at benytte os af interessentmodellen, også kaldet koalitionsmodellen 37. Denne viser, hvilke kræfter i omverdenen, Amagerbanken kan have en fordel af at have tætte forbindelser med. Denne teori er også fra bogen Organisation af Kjær m.fl. Eftersom vores videnskabsteori kun tillader os at se på de observerbare lag i Amagerbankens organisation, vil vi i projektet ikke komme ind på Amagerbankens kultur. 37 Kjær m.fl. s

24 Til at beskrive hvordan en SWOT-analyse kan anvendes, samt hvilke faktorer en sådan analyse indebærer, og hvorledes man fastsætter og vurderer, hvad indholdet i analysen skal være, har vi brugt International markedsføring af Andersen m.fl. Denne bog er ligesom ovenstående fra forlaget Trojka og dermed anser vi ligeledes denne for at være gyldig. Bogen er brugt som understøttelse til hjemmesiden: 38. Denne hjemmeside er administreret af instituttet for ledelse på Århus Universitet og må derfor anses som pålidelig. Da vi ønsker at undersøge, hvorfor det de seneste år er gået mindre godt for Amagerbanken, vil vi lave en regnskabsanalyse. Denne regnskabsanalyse vil vi udarbejde med udgangspunkt i offentligt tilgængelige årsregnskaber fra Amagerbanken for årene Denne periode er valgt, idet vi ønsker at kunne se, om der har været tegn på nedgang allerede inden den internationale finanskrise blev aktuel. Da Amagerbanken ønsker at fremstå så godt som muligt, og derved ønsker at fremhæve de positive ting, kan vi ikke med sikkerhed sige, at denne kilde er 100 % gyldig. Dog antager vi ikke, at Amagerbanken på nogen måde kommer med usandheder. Når vi finder det interessant at lave en regnskabsanalyse, skyldes det et ønske om at se, hvordan Amagerbanken har udviklet sig rent økonomisk. Regnskaberne vil formentlig kunne vise os, hvilke omstændigheder der ligger til grund for Amagerbankens nuværende økonomiske situation. Vi vil i regnskabsanalysen hovedsageligt have fokus på størrelserne af indlån, udlån, rentabilitet og solvens 39. Vi vil desuden lave en sammenligning af udvalgte regnskabsposter og nøgletal med Sydbank. Vi har valgt Sydbank, idet denne også har et vist præg af at være en lokal bank, men til forskel fra Amagerbanken har den fokus på andre kerneområder. Det vil derfor være interessant at se, hvorvidt den finansielle krise har påvirket de to bankers regnskaber ligeligt, eller om bankernes respektive investeringer har haft afgørende indflydelse på resultaterne. 38 Uddybning af hjemmeside: Model - fra ekstern og intern analyse til strategiudviklingen 39 Holm-Rasmussen m.fl. s

25 I vores projekt vil vi hermed bruge regnskabsanalysen som et værktøj til vores analyse af Amagerbanken. Denne analyseform er beskrevet ud fra bogen Økonomisk styring og virksomhedsanalyse i et markedsorienteret perspektiv, der er skrevet af Holm- Rasmussen m.fl. Bogen er fra forlaget Academica, der er en del af Gyldendal Akademisk A/S. Vi vurderer, at denne kilde har en høj gyldighed. Til at udarbejde en beskrivelse af Amagerbanken, hvad angår organisation, kunder og historie, har vi brugt Amagerbankens egen hjemmeside. Vi mener, at denne beskriver Amagerbankens egentlige visioner og fokuspunkter, og den bør derfor give et reelt billede af, hvad der faktisk foregår i banken, og hvordan bankens historie har været. Ligesom det er tilfældet med årsrapporten, så ønsker Amagerbanken på deres hjemmeside at fremstå så positivt som muligt. Derfor er denne kilde måske ikke 100 % valid. Den vil dog være tilfredsstillende til det, som vi skal bruge den til. Til at se på Amagerbankens kreditrating, vil vi se på den rating, som de har publiceret på deres egen hjemmeside og efterfølgende give nogle bud på, hvad en given rating kan have af betydning for en bank. Dette vil vi gøre, fordi det synes relevant at analysere, hvorledes Amagerbanken kan agere på nuværende tidspunkt. Disse informationer er hentet fra deres egen hjemmeside, men bakket op af eksterne artikler, og derfor må gyldigheden anses som værende god. Vi vil i projektet beskrive bankpakkerne, fordi disse i øjeblikket er en vigtig del af den finansielle sektor. Til at beskrive disse vil vi kigge på et uddrag fra en af de deltagende banker, nemlig Totalbanken. Det kunne egentlig have været et uddrag fra en hvilken som helst deltagende bank, da det, som der står i uddraget, er objektive referencer til krav, omkostninger og des lige. Derfor anser vi også denne kilde som valid. Til at se på bankerne generelt vil vi kigge på en rapport udarbejdet af Finansforbundet. Dette gøres for at se på, hvilken rolle banker spiller i samfundet. Dette er relevant givet de nuværende konjunkturer, og det kunne derfor være, at bankernes nuværende situation kan have en afsmittende effekt på resten af samfundet. Da det er en rapport udarbejdet af bankernes brancheorganisation, så har denne måske ikke maksimal gyldighed, men alligevel er den tilfredsstillende, i det omfang vi benytter den til. 25

26 Vi har endvidere valgt at benytte os af en organisationsanalyse til at se nærmere på Amagerbankens struktur ved hjælp af bankens organisationsdiagram, som vi har hentet på deres egen hjemmeside. Dette vil kunne give os et indblik i, hvordan beslutningerne træffes i organisationen, om der er lange kommandoveje og om de er forandringsparate. I vores organisationsanalyse vil vi ligeledes se nærmere på Amagerbankens processer. Regnskabsanalysen af Amagerbanken vil tage udgangspunkt i regnskabstal fra de seneste tre år og vil bestå af følgende hovedpunkter, der skal indgå i en samlet erhvervsøkonomisk analyse af Amagerbanken: Rentabilitet Indekstal Solvens da det er vigtigt at se, om banken overhovedet er rentabel. for at illustrere, hvorledes udviklingen i nøgletallene har været. da dette har en stor indflydelse på, om Amagerbanken kan få del i bankpakke 2. I forbindelse med en rentabilitetsanalyse skal bl.a. de to nøgletal: afkastningsgrad og overskudsgrad udregnes. Begge nøgletal indeholder posten: resultat af primær drift da de begge beskæftiger sig med virksomhedens primære aktiviteter. Den kommende analyse baseres på en finansiel virksomhed, og det har derfor været nødvendigt at definere denne nøgletalspost ud fra en sammenfatning af de regnskabsposter, som, vi logisk skønner, kan henføres til den primære drift. En opgørelse af denne kan derfor findes i udpenslet form i bilag 1. Tilsvarende har det været nødvendigt at sammenlægge to poster i resultatopgørelsen for at opnå nøgletalsposten omsætning til brug for udregning af nøgletallet overskudsgrad 40. Posten finansielle omkostninger til brug for beregning af nøgletallet fremmedkapitalens forrentning, udgøres normalt af renteomkostninger og lignende i forbindelse med analyse af ikke-finansielle virksomheder. Eftersom vi netop har med en finansiel virksomhed at gøre, har det vist sig nødvendigt at redefinere, hvad der kendetegner begrebet finansielle omkostninger. Til brug for beregning af fremmedkapitalens forrentning har vi valgt at definere posten finansielle omkostninger, som summen af 40 Se bilag 1 26

27 kursreguleringer og de renteudgifter, der kan henføres til gæld hos diverse centralbanker. Rentabilitetens øvrige nøgletal indeholder ikke regnskabsposter, der behøver sammenfatning eller redefinering, men kun poster der kan læses direkte af årsregnskabet. I et afsnit om indekstal vil vi koncentrere os om at belyse udviklingen i egenkapital, årsresultat, nedskrivninger på udlån, udlån og indlån i form af indekstal for de sidste tre år. Vi vil undersøge solvensen, da Amagerbanken står overfor et solvenskrav for at kunne få del i bankpakke 2. Ligeledes fordi der yderligere er nogle generelle krav til banker, idet de skal have en vis procentdel af deres kapital, som ikke er udlånt. Vi vil derfor undersøge Amagerbankens solvens, og hvorfor den evt. er faldet så meget, som den er. De nævnte analyser vil vi efterfølgende sammenholde i en delkonklusion over, hvilke svagheder og styrker, der ligger internt i Amagerbanken. Det er således også disse forhold, som Amagerbanken har en mulighed for at påvirke direkte. Efter at have set på Amagerbankens interne forhold vil vi se nærmere på de eksterne forhold. De eksterne faktorer har Amagerbanken ikke mulighed for at påvirke i samme grad som de interne til trods for, at disse kan have langt større påvirkning på Amagerbankens situation. Til den empiriske samfundsbeskrivelse har vi valgt at benytte to nøgletal; ledighed og boligpriser. Dette skyldes, at det må antages, at et af Amagerbankens kerneområder er udlån til forskellige aktører både privat og erhverv. Derfor er det interessant at se på, hvordan udviklingen i boligpriserne har været, da det er heri, Amagerbanken har sikkerhed for sine penge. Ledigheden er relevant at inddrage, da det kan være svært for folk, som mister deres job, at efterkomme deres forpligtelser overfor Amagerbanken. Vi mener ikke, at det vil være væsentligt, at vi forholder os til øvrige økonomiske nøgletal, som f.eks. inflation. Dette skyldes, at vi ikke antager, at inflationen kan have været en medvirkende faktor i Amagerbankens nuværende situation, eftersom det er et nøgletal, som påvirker alle lige. 27

28 Ledighedstallene er fundet på Danmarks Statistiks hjemmeside 41, hvilket skyldes, at de er den officielle udbyder af statistiske nøgletal, og derfor har maksimal gyldighed. Det mest fordelagtige ville være, såfremt det var muligt, at se på en demografisk opdelt ledighed, så man kunne se på ledigheden på Amager, da det er her Amagerbanken, som tidligere nævnt, har en stor del af deres aktiviteter. Dette har dog ikke vist sig at være muligt og derfor bliver vi nødt til at antage, at ledigheden på Amager nogenlunde ligner ledigheden i resten af landet. Til at se på udviklingen i boligpriserne har vi benyttet statistikker fra Realkreditrådet, som også har en udmærket gyldighed. Det er her ikke muligt at se på prisudviklingen for Amager generelt, men derimod for Kastrup, som jo er en del af Amager og derfor er det relevant at se på denne. Den udvalgte periode er valgt ud fra en antagelse om, at det nogenlunde var her finanskrisen startede, altså perioden fra starten af 2007 til og med i dag. Til afsnittet om vismændenes varslinger har vi valgt at foretage en komparativ analyse. Ved at se på deres rapport fra 2007 ønsker vi at sammenligne deres forudsigelser fra 2007 med de samme angående Dette er relevant for vores ønske om at kunne afgøre, om selv nogle af de førende økonomer har haft mulighed for at forudsige den finansielle krise. For at se om disse forudsigelser har holdt stik, vil vi se nærmere på deres rapport fra efteråret Rapporten fra vismændene er et udtryk for deres subjektive mening, men alligevel anser vi, at rapportens pålidelighed er høj, da den er udfærdiget af førende danske økonomer. Når både Amagerbankens omverdensforhold og påvirkningerne fra de eksterne interessenter er analyseret, vil vi samle disse i en delkonklusion. Hermed kan vi danne os et overblik over Amagerbankens muligheder og trusler. Til slut vil vi samle vores delkonklusioner om Amagerbankens styrker og svagheder, muligheder og trusler i en SWOT-analyse. Sammenfatningen af den interne og den eksterne analyse vil vi forhåbentlig kunne give os et mere overordnet indblik i, hvorfor Amagerbanken er havnet i deres nuværende situation

29 På baggrund af vores SWOT-analyse vil vi søge at konkludere på, hvilke faktorer som har haft betydning for, at Amagerbanken er kommet i den nuværende noget ustabile situation. Det vil således også være på denne baggrund, at vi efterfølgende vil kunne komme med vores bud på, hvorvidt Amagerbanken kan reddes. Derudover har vi benyttet os af artikler fra en række online aviser. Disse online medier er en samling af generelt ansete nyhedsformidlere, som bl.a. epn.dk, business.dk, dr.dk og politiken.dk. Vi kan selvfølgelig ikke være sikre på, hvilke motiver afsenderne har haft, men vi betragter dog disse kilder som værende valide. 29

30 3. Kapitel Teori I dette kapitel vil vi gennemgå nogle forskellige teorier, heriblandt organisationsanalyse og regnskabsanalyse. Vi vil således introducere en række begreber, som senere skal danne baggrund for vores analyse af Amagerbanken Kreditrating Moody s er et af mange kreditratingbureauer 42. Deres vurderinger giver bl.a. udtryk for den finansielle styrke og sundhed hos forskellige givne finansielle institutioner. I kreditratingen er det ikke kun den nuværende finansielle styrke, der bliver vurderet, men også faktorer, der med stor sandsynlighed kan influere institutionerne på lang sigt. Heraf kan nævnes samfundsøkonomi og offentlig regulering. Den overordnede finansielle styrke inddeles i fem hovedkategorier 43 : A: Banker med en A-rating udviser meget god finansiel styrke. Typisk er dette institutioner, der har en stor værdi, en stærk franchise, et meget godt solidt økonomisk fundament og forudsigelige og stabile økonomiske omgivelser. B: Banker med en B-rating udviser god finansiel styrke. Typisk er dette institutioner, som har en stor værdi, en stærk franchise, gode økonomiske fundamentals og forudsigelige og stabile økonomiske omgivelser. C: Banker med en C-rating udviser tilfredsstillende finansiel styrke. Typisk er dette institutioner med et mindre, men stadig værdifuldt franchise. Disse banker vil enten udvise acceptable økonomiske fundamentals i forudsigelige og stabile økonomiske omgivelser eller gode fundamentals i mindre forudsigelige og ustabile økonomiske omgivelser. D: Banker med en D-rating udviser moderat finansiel styrke og kan til tider have brug for udefrakommende kapital. Sådanne institutioner kan være hæmmet af følgende faktorer: En svag franchise, finansielle fundamentals, der er utilfredsstillende eller mindre forudsigelige og ustabile økonomiske omgivelser. 42 Moody s Rating Long-Term Obligations Ratings 43 Ibid. 30

31 E: Banker med en rating på E udviser en lille finansiel styrke med en stor sandsynlighed for at skulle bruge udefrakommende kapital eller hjælp. Sådanne institutioner kan være hæmmet af følgende faktorer: en svag franchise, finansielle fundamentals, der er utilfredsstillende eller mindre forudsigelig, og ustabile økonomiske omgivelser. Endvidere findes der, inden for de forskellige kategorier, en række underkategorier, der vurderes som enten plus (+) eller minus (-). Dette gøres for at kunne adskille, hvor de forskellige banker ligger indenfor den enkelte kategori. To banker med en B-rating kan således godt have forskellige vurderinger. Da det er indenfor den enkelte kategori, så betyder dette, at en A- rating stadig er bedre end en B+ rating 44. Derudover bliver det i forbindelse med kreditrating også vurderet, hvilke muligheder bankerne har for at kunne betale deres langfristede og kortfristede gæld Organisation For at kunne beskrive en organisation, er det vigtigt at definere, hvad begreberne virksomhed og organisation dækker over. En organisation kendetegnes ved at være en samling mennesker, som interagerer sammen med hinanden med et fælles mål. Endvidere kendetegnes organisationen ved, at medlemmerne opfatter sig selv som en organisation 45. En virksomhed kendetegnes ved, at have samme egenskaber som en organisation, men ligeledes kan den kendetegnes ved at have sin økonomiske overlevelse som hovedformål Organisationsformer De fleste virksomheder beskriver den formelle struktur i organisationen illustrativt ved hjælp af et organisationsdiagram 47. I de klassiske organisationsteorier beskrives den formelle struktur således både horisontalt og vertikalt, som illustreret i figur 1 48 : 44 Ibid. 45 Kjær m.fl. s Ibid. s Ibid. s

32 Figur 1: Horisontal og vertikal arbejdsdeling 49 Den vertikale arbejdsdeling beskriver fordelingen af ledelsesansvaret 50. Det er således hér, virksomhedens hierarki kan anskues. Den vertikale arbejdsdeling bliver normalt inddelt efter et af de følgende tre principper: Linieprincippet: Hver medarbejder har én overordnet. Ansvaret går i en lige linje ned i organisationen. Dette giver en klar definition af, hvor ansvaret er placeret 51. Til trods for, at linjeprincippet giver en sikkerhed for, at medarbejderne ikke modtager modstridende informationer, kan princippet samtidig have den ulempe, at kommunikationsvejene kan være meget tunge. Medarbejderne kan reelt have svært ved at samarbejde på tværs af organisationens afdelinger 52. Således kan det også være vanskeligt at udnytte specialister. Liniestabsprincippet: Minder om linjeprincippet, men foruden de enkelte afdelinger, så er der også stabsfunktioner, som varetager særlige hjælpefunktioner oftest er det 48 Ibid. s Ibid. s. 246, fig Ibid. s Ibid. s Ibid. s

33 mere sekundære funktioner, som ikke vedrører det direkte salg 53. Et eksempel på en stabsfunktion kan være en IT-afdeling, som skal give support til hele virksomheden. Stabenes placering i hierarkiet afhænger meget af, hvilken funktion, de udfylder 54. Hvis der er tale om viden, som kan gavne hele organisationen, placeres de oftest øverst, lige under direktøren. Stabsfunktioner: Stabsfunktionerne illustreres ofte med en cirkel, mens de øvrige afdelinger er firkantede 55 som i eksemplet i figur 1. Kombinationen af linje og stabe kan desværre betyde, at den ellers så klare ansvarsplacering vanskeliggøres 56. Det funktionelle princip: Det funktionelle princip skal ikke forveksles med funktionsprincippet, som vi vil komme nærmere ind på nedenfor. Princippet kendetegnes ved, at medarbejderne har flere overordnede 57. Princippet bygger på Taylor og den videnskabelige skole. Hver afdelingsleder har sit specialområde, og råder i samarbejde med de øvrige ledere over de medarbejdere, som er til rådighed. Det kan således være svært at definere et klart ansvar, og medarbejderne vil kunne risikere at blive forvirrede over eventuelle modstridende ordrer 58. Den horisontale arbejdsdeling beskriver fordelingen af opgaver på tværs af afdelinger 59. I denne form for arbejdsdeling tales der om følgende to hovedprincipper: Funktionsprincippet: Med funktionsprincippet fordeles arbejdsopgaverne, så hver afdeling har sine egne opgaver 60. Således skal alle opgaver omhandlende indkøb varetages af indkøbsafdelingen. Herved udnyttes både stordriftsfordele og arbejdet kan standardiseres. Et problem ved funktionsprincippet kan være, at afdelingerne snarere arbejder for afdelingens succes end for hele virksomheden 61 suboptimering. 53 Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid. s

34 Objektprincippet: Med objektprincippet fordeles arbejdet efter sine objekter. Hver afdeling kan således fokusere på en enkelt varegruppe, kundegruppe eller et marked 62. For en produktionsvirksomhed kan hver afdeling således hver for sig stå for indkøb, produktion med videre. Objektprincippet kræver normalt flere ressourcer, da det ikke er muligt at udnytte stordriftsfordele. Til gengæld er det lettere at opstille klare mål 63. Foruden fokus på arbejdsdelingen i organisationen, kan virksomhedens organisationsdiagram også fortælle om ledernes kontrolspænd, såvel som kommandovejene og kommunikationen i virksomheden. Kontrolspænd: Den enkelte leders kontrolspænd findes ved at se på antallet af medarbejdere (eller afdelinger), vedkommende har under sig 64. Af figur 1 fremgår det således, at den øverste leder har et kontrolspænd på tre, idet der er tre afdelinger under den øverste firkant. Havde vi derimod set på et diagram over en virksomhed, som benyttede linjestabsprincippet, og der f.eks. var placeret en stab umiddelbart under direktøren, ville direktørens kontrolspænd nu være på fire. Det kan være svært at afgøre, hvad der er et ideelt kontrolspænd, da det bl.a. afhænger af, hvor komplekse lederens opgaver er 65. Henri Fayol 66 har imidlertid defineret en begrænsning på maksimalt 10 medarbejdere under hver leder. Antal niveauer: Antallet af niveauer i organisationen viser, hvor dyb organisationen reelt er. hermed skal forstås, hvor langt der er fra den øverste chef på niveau 0 til den menige medarbejder nederst i organisationen 67. Dette giver således mulighed for at analysere længden af kommandovejene. Ser vi igen på figur 1, fremgår det, at der er sammenlagt fire niveauer; niveau 0, niveau 1, niveau 2 og niveau Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid. s

35 Eftersom de enkelte stabe kun betragtes som støttefunktioner til selve organisationen, medregnes disse normalt ikke i de almindelige niveauer. De har dog alt andet lige en betydning for den nærmeste overordnede og dermed for hierarkiet i virksomheden. Generelt kan det siges, at lille kontrolspænd medfører, at en virksomhed må have flere niveauer, mens et stort kontrolspænd giver en mere flad organisationsstruktur med færre niveauer 68. Begge scenarier kan have sine fordele og ikke mindst ulemper, da lange kommunikationslinjer giver risiko for misforståelser, mens en meget flad organisationsstruktur kan betyde, at lederen kan miste sit overblik Organisationen som et system For at kunne forstå en virksomheds organisation, er det vigtigt at være opmærksom på systemet inde i organisationen. Dette system består af elementer, der kan relatere sig til hinanden og har en grænse mod omverdenen. For elementerne gælder det endvidere, at de er indbyrdes afhængige af hinanden. Desuden modtager systemet input og afgiver output 69. Moderne organisationsteorier ser organisationen som et åbent system, der er afhængigt af det omliggende miljø, nemlig omverdenen. Ud fra sit input vil systemet skabe et output. Derfor vil der også ske en påvirkning internt i virksomheden, hvis der sker forandringer i omverdenen. 68 Ibid. s Ibid. s

36 Figur 2 - Organisationen betragtet som et åbent system 70 Organisationen vil hermed løbende tilpasse sig, ligesom organisationen kan søge at påvirke andre systemer 71. Organisationen kan altså agere ud fra en ydrestyring, ligesom den selv kan være ydrestyrende 72. Organisationen kan således betragtes som et åbent system bestående af tre delsystemer (elementer), som det fremgår af figur 2. Disse kan ligeledes inddeles i delsystemer Struktur En organisations struktur kendetegnes ved, at være et formelt værktøj for den øverste ledelse 73. Det er således hér, ledelsens arbejde i forhold til organisationsplaner, stillingsbeskrivelser og forretningsgange hører til. Dette delsystem dækker med andre ord bl.a. over spørgsmålene: Hvem har ansvaret?, Hvem opstiller mål og strategier? og Hvordan fordeles opgaverne?. 70 Ibid. s. 21, fig Ibid. s Ibid. s Ibid. s

37 Processer Delsystemet processer udgør selve organisationens kerne og sikrer, at virksomheden opnår de ønskede resultater. Processerne kan dog blive påvirket af både strukturen og kulturen. Strukturens opbygning skaber selve rammerne for processernes succes, mens kulturen sikrer at organisationen skaber mening gennemarbejdet Interessentmodellen For enhver organisation gælder det, at den er omgivet af en (mere eller mindre uendelig) række parter, som alle har en eller anden form for samarbejde med og afhængighed af organisationen. Parterne har således interesser i virksomheden og omtales derfor ofte som interessenter 75. Virksomhedens omverden afhænger naturligvis af flere faktorer som f.eks. branche, størrelse og lignende. Fælles kan det dog siges, at mellem hver interessent og virksomheden ligger en mindre model over belønning/bidrag 76. Denne viser, hvordan den enkelte interessent får noget ud af sit bidrag til virksomheden, hvad end der er tale om en ydelse i form af udført arbejde (løn), køb af aktier/investering (afkast) eller andet. Interessenterne kan således have både modstridende og sammenfaldende interesser 77 kunden vil have billige varer, medarbejderen vil have høj løn og det er derfor vigtigt for virksomheden at kunne skabe en balance mellem de forskellige interessenters interesser, samtidig med at der holdes fokus på det fælles mål at virksomheden overlever. Virksomhedens interessenter kan bl.a. dække over konkurrenter, kunder, myndigheder, medarbejdere og ledelse. Fælles for disse er, at de er en del af virksomhedens nære miljø 78 og dermed er der tale om interessenter, som virksomheden har nærmere relationer til, og således også har mulighed for at påvirke. 74 Ibid. s Ibid. s Ibid. s Holm-Rasmussen m.fl. s Kjær m.fl. s

38 Omverdenen kan dog også dække over interessenter i virksomhedens fjernmiljø, som f.eks. lovgivning, politik, medier 79 og faglige organisationer 80. Der er således her tale om interessenter, der kan gå ind og påvirke interessenter i virksomhedens nærmiljø. Modsat nærmiljøet har organisationen ikke et gensidigt afhængighedsforhold til disse interessenter. Der kan ske påvirkninger begge veje, men overordnet set vil der kun være tale om påvirkninger gennem nærmiljøet 81. Relationerne mellem en organisation og dens omverden kan illustreres i figur 3: 79 Ibid. s Ibid. s Ibid. s

39 Figur 3 Åbent, miljøafhængigt system Regnskab Det formelle regnskab udarbejdes med henblik på at yde information til de interessenter, der har allokeret ressourcer til virksomheden, eller påtænker at gøre det 83. Interessenterne kan her tænkes at være både ansatte, kunder, leverandører, långivere, nuværende og potentielle investorer, andre virksomheder m.fl., men oplysningerne 82 Ibid. s. 25, fig Elling s

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse Valdemar Nygaard Temaet bliver gennemgået med udgangspunkt i kapitel

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko

Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko Valdemar Nygaard TEMA: EGENKAPITALFORRENTNING OG RISIKO Du skal kunne redegøre

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Årsrapport 2014. Barsel.dk

Årsrapport 2014. Barsel.dk Årsrapport 2014 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Undervisningsnote til emne 10:

Undervisningsnote til emne 10: HD-R, 6. SEMESTER Årsregnskab Undervisningsnote til emne 10: Strømningsregnskaber Valdemar Nygaard Temaet gennemgås med udgangspunkt i lærebogens kapitel 13. Indledning: Der er 3 vigtige områder i information

Læs mere

Årsrapport 2012. Barsel.dk

Årsrapport 2012. Barsel.dk Årsrapport 2012 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I BEK nr 724 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juni 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.122-0026 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr. SPECIALISTER I ERHVERVSFINANSIERING Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 22. august 2002 FIH Halvårsrapport januar-juni

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I I medfør af 71 a, stk. 4, 71 b, stk. 6, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank August 2011 www.sparekassenfaaborg.dk Overskud i 1. halvår 2011 Sparekassen igen i plus Sparekassen Faaborgs regnskab for første halvår af 2011 viser mange positive tendenser.

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Steen Sørensen. Kreditvurdering. Materialesamling. Samfundslitteratur

Steen Sørensen. Kreditvurdering. Materialesamling. Samfundslitteratur Steen Sørensen Kreditvurdering Materialesamling Samfundslitteratur Steen Sørensen Kreditvurdering Materialesamling 1. udgave 2003 Samfundslitteratur, 2003 Omslag: Torben Lundsted Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852.

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852. Bilag 4 http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx Markedskoncentrations ratio 2010 2009 2008 2007 Summen af de seks største virksomheder 2.122.730

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Titel 1 Introduktion til Erhvervsøkonomi og Virksomheden: etablering og omgivelser.

Titel 1 Introduktion til Erhvervsøkonomi og Virksomheden: etablering og omgivelser. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Vest Esbjerg afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF - valgfag

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk Nasdaq OMX Copenhagen

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser

Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser Valdemar Nygaard TEMA: VÆKSTANALYSER Du skal kunne redegøre for Stikord: - Vækstbegrebet - De

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Februar 2014 Finansiel styringspolitik Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Dansk Træforening Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Kvæsthusgade 3 DK-1251 København K Tlf. (+45) 39 16 36 36 Fax (+45) 39 16 36 37 E-mail:copenhagen@n-c.dk Aalborg København

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 DIRF Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 v./ Christian V. Petersen, Professor, Ph.D. Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision Copyright 1 @ Christian V. Peter Agenda Introduktion

Læs mere

plus revision skat rådgivning

plus revision skat rådgivning plus revision skat rådgivning Tommerup Fjernvarme I/S CVR-nr. 32 96 12 12 Årsrapport 2012/13 (3. regnskabsår) Årsrapporten er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Munkehatten

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S

Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S OMX Den Nordiske Børs København Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S 9. maj 2008 KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL 2008 1/ 12 Indholdsfortegnelse Hoved- og nøgletal... 3 Ledelsesberetning...

Læs mere

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Indhold Hoved- og nøgletal for koncernen 2 Ledelsespåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Resultatopgørelsen for perioden 1. maj - 31. oktober

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Organisationsstruktur

Organisationsstruktur Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

meretal Halvårsrapport 2010

meretal Halvårsrapport 2010 meretal Halvårsrapport 2010 Halvårsrapport, 1. halvår 2010 Broager Sparekasse Storegade 27, 6310 Broager CVR-nr. 66 32 85 11 / Reg.nr. 9797 Indholdsfortegnelse Oplysninger om Broager Sparekasse 6 Ledelsens

Læs mere

1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale.

1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale. Opgave 1 1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale. Liniens ligning for strømper: p = am + b To tal på linien: Nuværende

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

REGNSKAB 2013-14. Skovdyrkerforeningen Østjylland a.m.b.a. Parallelvej 9A 8680 Ry Danmark CVR-nr. 38 67 78 10

REGNSKAB 2013-14. Skovdyrkerforeningen Østjylland a.m.b.a. Parallelvej 9A 8680 Ry Danmark CVR-nr. 38 67 78 10 REGNSKAB 2013-14 Skovdyrkerforeningen Østjylland a.m.b.a. Parallelvej 9A 8680 Ry Danmark CVR-nr. 38 67 78 10 Tel +45 86 89 32 22 soj@skovdyrkerne.dk www.skovdyrkerne.dk/soj SELSKABSOPLYSNINGER Selskabet

Læs mere

FastPassCorp A/S årsregnskab 2009

FastPassCorp A/S årsregnskab 2009 First North meddelelse nr. 1/2010 Lyngby, den 23. marts 2010 FastPassCorp A/S årsregnskab 2009 FastPassCorp A/S bestyrelse har på et bestyrelsesmøde dags dato godkendt årsregnskabet for 2009 samt gennemgået

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

2013- Valgfag, finansøkonom og. financial controller, EAA

2013- Valgfag, finansøkonom og. financial controller, EAA Valgfag, finansøkonom og 2013- financial controller, EAA 2015 Fagbeskrivelser for valgfag på 3. semester af uddannelsen til finansøkonom og financial controller på Erhvervsakademi Aarhus Version 1.0 Indhold

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013

Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013 Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013 Generel introduktion Denne læsevejledning er skrevet som en hjælp til at læse og forstå et kirkeregnskab fra den danske folkekirke. Vejledningen hjælper med at introducere

Læs mere

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nr. 8 september 2006 Indhold Fondsrådet Vejledning om konsekvenser af Fondsrådets afgørelser. IASB Standardpause. IFRIC Udkast til fortolkning relateret til indregning

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

FORSTKANDIDATFORENINGENS REJSEFOND SKOVRIDER MOGENS ANDERSEN OG HUSTRUS FOND ÅRSREGNSKAB

FORSTKANDIDATFORENINGENS REJSEFOND SKOVRIDER MOGENS ANDERSEN OG HUSTRUS FOND ÅRSREGNSKAB FORSTKANDIDATFORENINGENS REJSEFOND SKOVRIDER MOGENS ANDERSEN OG HUSTRUS FOND ÅRSREGNSKAB 2011 CVR-NR. 11 70 42 98 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Fondsoplysninger... Ledelsespåtegning... Den uafhængige

Læs mere

Halvårsrapport 2013. Barsel.dk

Halvårsrapport 2013. Barsel.dk Halvårsrapport 2013 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning 3 5 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse for 6 Balance pr. 30. juni 7 Noter 8 2 Ledelsens beretning Lov om barselsudligning

Læs mere

Delårsrapport for 1. kvartal 2008

Delårsrapport for 1. kvartal 2008 Delårsrapport for 1. kvartal 2008 Brødrene A & O Johansen A/S Rørvang 3 * 2620 Albertslund Tlf.: 70 28 00 00 * Fax: 70 28 01 01 CVR-nr.: 58 21 06 17 side 1/6 (Alle beløb er i hele 1.000 kr.) Resultatopgørelse

Læs mere

Generelt for eksternt regnskab

Generelt for eksternt regnskab Generelt for eksternt regnskab Der er samme regnskabsprincip om regnskabet aflægges efter A eller B Forskellen er i opstillingen! Begge indebærer oprettelse af anlægskartotek og beregning af udskudt skat

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere

Regnskabssammendrag 2012

Regnskabssammendrag 2012 Indhold Regnskabssammendrag 1. januar 31. december 2 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 3 Andelsselskabsoplysninger 4 Resultatopgørelse 5 Balance 6 Pengestrømsopgørelse 8 Noter 9 1

Læs mere

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00 Københavns Fondsbørs Øvrige interessenter Fondsbørsmeddelelse nr. 09/01 Direktionen Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa Telefon 74 36 36 36 Telefax 74 36 35 36 mogens.asmund@sydbank.dk www.sydbank.dk

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Holstebro

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 S. SEPTEMBER 2013 J.nr.: 8915742 BORJbam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SO 1-634/2012 Jeg skal herved som kurator i ovennævnte

Læs mere

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 2 Tilfredsstillende indtjening, solide økonomiske nøgletal og rekord mange nye kunder i Middelfart

Læs mere

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:

Læs mere

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2008 Bestyrelsen for Dan-Ejendomme Holding

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere

ABF Fremtiden 3. serie

ABF Fremtiden 3. serie Lundbyesgade 3-5, 8000 Århus C Årsrapport for 2009 Vedtaget på andelsboligforeningens ordinære generalforsamling, den / 2010 dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsespåtegning... 3 Den uafhængige revisors

Læs mere

Kvartalsrapport pr. 31. marts 2015 Metroselskabet. Bilag K21-02-03 Kvartalsmøde nr. 21 10. juni 2015

Kvartalsrapport pr. 31. marts 2015 Metroselskabet. Bilag K21-02-03 Kvartalsmøde nr. 21 10. juni 2015 Kvartalsrapport pr. 31. marts Metroselskabet Bilag K21-02-03 Kvartalsmøde nr. 21 10. juni Resultatopgørelse Note 2014 Indtægter 2 Metroens takstindtægter 771.529 182.920 176.906 190.173 735.290 714.790

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere