Dansk Kiropraktor Forening

Transkript

1 Dansk Kiropraktor Forening Regionernes Lønnings- og Takstnævn Dampfærgevej København Ø København, den 8. februar 2013 Forhandling 2013 om ændring af Landsoverenskomst om kiropraktik Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening indgik i april måned 2012 køreplansaftale om forhandling af ny overenskomst om kiropraktik, således at kravsudveksling skulle finde sted ultimo december 2012, og forhandlingerne afsluttes senest den 30. juni Efter ønske fra RLTN er udveksling af overenskomstkrav blevet udsat til den 8. februar Det er fortsat forventningen, at overenskomstforhandlingerne afsluttes inden for den aftalte tidsplan. Efter udveksling af krav kan der ikke fremsættes andre krav, med mindre parterne er enige herom. Hver part kan dog inddrage de forhold, som modpartens krav giver anledning til. DKF skal anmode om, at der på det planlagte sekretariatsmøde den 21. februar 2013 fastlægges en plan for afvikling af de politiske møder og skal i den forbindelse anmode om, at sidste forhandlingsmøde så vidt muligt afholdes så et forhandlingsresultat vil kunne forelægges til bestyrelsens stillingtagen den 22. juni For at sikre en realistisk ramme for afvikling af forhandlingerne er det efter DKF s opfattelse nødvendigt, at der ligeledes på mødet den 21. februar foretages en sekretariatsmæssig gennemgang af overenskomstkravene, så forhandlingstemaerne er afklaret til første politiske forhandlingsmøde. Derudover foreslås det, at sekretariaterne foretager en teknisk gennemgang af overenskomsten med henblik på at indarbejde de overenskomstmæssige fortolkninger, der er truffet af Landssamarbejdsudvalget i løbet af overenskomstperioden. DKF anerkender, at de gældende samfundsøkonomiske forhold lægger snævre rammer for udviklingen i det offentliges udgifter til sundhedsområdet generelt, herunder også på praksisområdet. En ny overenskomst på kiropraktorområdet er med til at fastlægge retningen i tilbuddet i primærsektoren til patienter med problemer i bevægeapparatet i den kommende treårsperiode. Efter DKF s opfattelse er det væsentligt, at parterne - på trods af den økonomiske situation er indstillet på at udvikle de overenskomstmæssige tilbud, så der også i den kommende overenskomstperiode fastlægges nye mål for kiropraktorområdet. Det er væsentligt, at overenskomsten fortsat understøtter udvikling af den faglige kvalitet i behandlingstilbuddet, og at kiropraktorpraksis indgår som en del af et sammenhængende og tværfagligt samarbejdende sundhedsvæsen. Derudover er der behov for at forbedre visse patientgruppers muligheder for at få tilskud til kiropraktisk behandling. Det billeddiagnostiske område Det billeddiagnostiske område udgjorde et hovedtema i overenskomstaftalen fra DKF finder, at der også i den kommende overenskomstperiode er behov for at have fokus på det billeddiagnostiske område. Et væsentligt element i den billeddiagnostiske pakke fra OK 2010 var overenskomstparternes anbefaling af, at praktiserende kiropraktorer på baggrund af regionale beslutninger får adgang til at henvise patienter med problemer i bevægeapparatet til CT- og MR-skanninger i sygehusvæsenet. Det kan konstateres, at denne anbefaling kun er fulgt i to regioner, og erfaringerne fra arbejdet med forløbsprogrammer i indeværende overenskomstperiode viser, at man kan 1

2 frygte, at det har endog meget lange udsigter, før kiropraktorerne i de øvrige regioner får tilsvarende henvisningsmuligheder. DKF finder, at der er behov for, at overenskomsten understøtter visionerne om et (mere) sammenhængende sundhedsvæsen ved at sikre kiropraktorer den fornødne adgang til at henvise til billeddiagnostiske undersøgelser i sygehusvæsenet. Der er etableret en radiologisk konsulentfunktion ved NIKKB, som kan benyttes af kiropraktorer, når de har brug for en second opinion af deres røntgenoptagelser. Ud fra en kvalitetsmæssig synsvinkel er der efter DKF s opfattelse behov for at udbygge denne radiologiske service, således at overenskomsten understøtter, at kiropraktorer i relevant omfang får mulighed for at få deres røntgenbilleder/røntgenbeskrivelser vurderet af en speciallæge i radiologi. Et sådant kvalitetstiltag er helt i tråd med samfundets krav om, at der af såvel strålehygiejniske som økonomiske hensyn ikke foretages flere røntgenundersøgelser end højst nødvendigt. Antallet af ultralydsundersøgelser har i indeværende overenskomstperiode ligget langt under det niveau, der var forudsat ved indførelsen af ydelsen. Ved udgangen af 2012 har ca. 35 kiropraktorer gennemført den påkrævede efteruddannelse, og ydelsen tilbydes pt. som følge heraf kun i et begrænset antal klinikker. Efter DKF s opfattelse er der behov for at fremme indførelsen af ultralydsundersøgelser i kiropraktorpraksis ved, at der ydes et engangstilskud til klinikker, der tilbyder ultralydsundersøgelser på de i overenskomsten fastsatte vilkår. Modellen har tidligere med succes været anvendt i forbindelse med indførelse af digitaliseret røntgen i kiropraktorpraksis. I Kiropraktorfondens regi gennemføres for tiden en foranalyse til afdækning af kravene til den nye KirPACS-3 platform forud for etablering af en ny billeddiagnostisk afdeling på NIKKB. Foranalysen vil bl.a. afdække, hvorledes KirPACS IT-platform kan imødegå kravene til fremtidig datafangst og diagnosekodning i kiropraktorpraksis, forudsætningerne for etablering af en billeddiagnostisk afdeling på NIKKB og perspektiverne for eventuelle yderligere IT-mæssige funktioner varetaget af NIKKB for professionen. Resultatet af foranalysen forventes at foreligge i marts 2013, således at anbefalinger og fremtidigt ressourcebehov kan indgå i Fondens prioriteringer for 2013 samt i overenskomstparternes forhandlinger om fornyelse af kiropraktoroverenskomsten. Det er DKF s forventning, at resultatet af foranalysen vil bidrage med forslag, som kan medføre et kvalitativt løft på flere områder for kiropraktorstanden. Forbedrede tilskudsmæssige forhold for udvalgte patientgrupper De menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser af muskuloskeletal sygdom er senest belyst i en artikel i The Lancet fra december Denne sygdomsgruppe overgås på globalt plan kun af gruppen af personer med psykisk sygdom. Muskuloskeletal sygdom har den fjerde største indflydelse på den generelle helbredstilstand i verden, når det vedrører død og disability. Af muskuloskelatale sygdomme udgør rygproblemer den største gruppe. Der er derfor gode grunde til, at sundhedsmyndighederne også i Danmark får øget fokus på de behandlingsmæssige tilbud til patienter med problemer i bevægeapparatet såvel i primær- som i sekundærsektoren. Danske Regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsendte i december 2010 retningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna. I retningslinjerne skitseres et behandlingsforløb, som prolapspatienter bør gennemgå i primærsektoren, inden de eventuelt skal henvises til tværfaglig udredning i sekundærsektoren eller operation. Prolapspatienter udgør stort set den tungeste og mest smerteplagede patientgruppe i kiropraktorpraksis. Det skønnes, at denne patientgruppe udgør mellem 5 og 8 procent af den samlede patientpopulation. Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik har i oktober 2012 udgivet kliniske retningslinjer for undersøgelse og behandling af patienter med lumbal nerve- 2

3 rodspåvirkning med udgangspunkt i kiropraktorpraksis. Der findes således et fagligt opdateret grundlag for behandling af denne patientgruppe i kiropraktorpraksis. De økonomiske vilkår for behandling af prolapspatienter i primærsektoren afhænger imidlertid af, om de opsøger praktiserende læge, henvises til fysioterapi eller går til kiropraktor. Efter DKF s opfattelse bør denne patientgruppes behandlingsforløb i kiropraktorpraksis understøttes med et betydeligt højere tilskud til behandlinger end de gældende tilskudsregler giver mulighed for i dag. DKF skal foreslå, at parterne drøfter mulighederne for at etablere et overenskomstmæssigt tilbud til prolapspatienter i kiropraktorpraksis, som understøtter patientforløb svarende til det i retningslinjerne fra 2010 angivne for denne patientgruppe. Opfølgning på aftalen om opfølgning på overenskomstens økonomi for 2011 Parterne har i december 2012 aftalt, at spørgsmålet om udbygning af overenskomstens kontrolbestemmelse med mulighed for at fastsætte en samlet højestegrænse for udgiften pr. patient under ét indgår i de kommende overenskomstforhandlinger, således at aftalte ændringer får virkning for behandlingen af kontrolstatistikken for Derudover er der aftalt en hurtigere proces for behandlingen af kontrolstatistikkerne. Kontrolbestemmelsen bør udformes, så de regionale samarbejdsudvalg og Landssamarbejdsudvalget får relevante værktøjer til at fastlægge højestegrænser for udgiftsniveauet i praksis, som har et ganske usædvanligt ydelsesmønster og et deraf følgende højt udgiftsniveau pr. patient. Regionerne ydede i mio. kr. i tilskud til kiropraktisk behandling svarende til ca. 18 procent af de samlede udgifter. Det er derfor væsentligt for DKF, at den økonomiske ramme til kiropraktik ikke udhules, såfremt effekten af fastsatte højestegrænser medfører, at regionernes faktiske udgifter til kiropraktik bliver lavere end forudsat i aftalen om overenskomstens økonomi. De økonomiske konsekvenser for praksis, der får pålagt højestegrænser, er indgribende, og det er derfor væsentligt, at regionerne og RLTN, som offentlige myndigheder, står inde for, at den forvaltningsmæssige håndtering af sager om kontrolstatisktikker og højestegrænser er i overensstemmelse med reglerne om god forvaltningsskik. DKF ønsker derfor ikke at bære udgifter ved eventuelle retssager mod Landssamarbejdsudvalget m.fl., hvis retssagen støttes på anbringende om tilsidesættelse af afgørelsen som følge af overtrædelse af regler om god forvaltningsskik. Modernisering af adgangen til at tiltræde overenskomsten Overenskomsten fastlægger rammer og vilkår for at praktisere under overenskomsten, herunder kiropraktorers muligheder for at tiltræde overenskomsten, og for hvordan praksis kan tilrettelægges. Overenskomsten er på en række områder ude af trit med de behov, kiropraktorer har for at udvikle og drive deres virksomheder effektivt og rationelt. Erfaringen fra de seneste to overenskomstperioder viser, at det i flere regioner er umuligt at finde regionale løsninger i situationer, hvor de gældende regler hindrer en fornuftig udvikling af ejerformerne i praksis. 3

4 DKF finder derfor, at overenskomsten bør ændres, så den fremmer mulighederne for glidende generationsskifte blandt kiropraktorerne og dannelsen af større og fagligt mere bæredygtige praksis. DKF skal i den forbindelse henvise til principperne i den model, der er aftalt i samarbejdsudvalget i Region Syddanmark, hvorefter en (ny) medejer kan få tilladelse til at tiltræde overenskomsten, dog således at såfremt vedkommende udtræder af kompagniskabet inden for en periode på 3 år, kan vedkommende ikke etablere en overenskomsttilmeldt praksis et andet sted. Ordningen har så vidt vides fungeret upåklageligt i Region Syddanmark og har været udgiftsneutral for regionen. Tilsvarende er der behov for at finde en central løsning, så den overenskomstmæssige regulering af ejerforholdene i kiropraktorpraksis i selskabsform bliver tidssvarende. I 2011 modtog patienter behandling på de ca. 225 klinikker, der praktiserer under overenskomsten. Derudover behandles ca patienter på 27 klinikker uden for overenskomstsystemet. I flere regioner er der i en årrække ikke givet tilladelse til, at hverken nye eller veletablerede praksis kan tiltræde overenskomsten. DKF finder, at der er behov for en drøftelse af denne problemstilling. Endelig er det DKF s oplevelse, at flere regioner, som led i praksisplanlægningen, ønsker at styre en række forhold af vital betydning for den enkelte praksis, herunder geografisk placering, men at der er begrænset forståelse for, at det er kiropraktoren, der bærer den økonomiske risiko i forhold til, om det er rentabelt at etablere en praksis på det ønskede sted. DKF finder, at der er behov for en forventningsafstemning af styringsbehovet på et overenskomstområde, hvor det offentliges økonomiske engagement i forhold til patienternes egenbetaling er ganske beskedent. Andre forhold Det økonomiske grundlag for Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) tilvejebringes gennem en årlig bevilling fra Kiropraktorfonden. NIKKB drives som en selvejende erhvervsdrivende fond. Overenskomstparternes og Fondens indflydelse på NIKKB s virke er sikret ved, at formands- og næstformandsposterne i NIKKB varetages af henholdsvis formanden og næstformanden for Fonden. Efter DKF s opfattelse er der behov for en professionalisering af NIKKB s bestyrelse og en forenkling af de økonomiske bevillingsinstrumenter. Det følger af overenskomsten, at der i hver overenskomstperiode skal gennemføres en undersøgelse af indtjenings- og omkostningsforholdene i kiropraktorpraksis. Hidtil har udgifterne til revisorbistand i forbindelse med undersøgelsen været afholdt af henholdsvis DKF og af de kiropraktorer, der har deltaget i undersøgelsen. DKF finder, at udgifterne til fremtidige undersøgelser bør afholdes af Kiropraktorfonden. I forbindelse med OK-2010 anførte DKF, at det var utilfredsstillende, at kiropraktorer kun havde mulighed for at anvende deres sundhedsfaglige digitale signatur i forbindelse med administrative forhold. Ved Danske Regioners mellemkomst fik kiropraktorerne efterfølgende adgang til den sundhedsfaglige videnskabelige tidsskriftsdatabase på sundhed.dk. Denne adgang til at søge oplysninger er efterfølgende bortfaldet, hvilket DKF finder yderst utilfredsstillende. DKF forventer, at RLTN lever op til sit tilsagn om at sikre kiropraktorerne samme adgang til at søge information i den videnskabelige tisskriftsdatabase på sundhed.dk, som praktiserende læger og speciallæger har. På trods af udbredt anvendelse af reminder-systemer er der fortsat en del patienter, der udebliver fra aftalt undersøgelse og behandling. Kiropraktoren er berettiget til at opkræve et udeblivelseshonorar på pt. 118 kr. uanset hvor lang tid, der var afsat til den pågældende behand- 4

5 ling. DKF ønsker udeblivelseshonoraret differentieret, så det tager højde for de konkrete situationer. DKF har erfaret, at regionerne på enkelte vigtige områder administrerer overenskomsten forskelligt. Ændringer i administrativ praksis giver anledning til uenighed om, hvornår der er tale om, at administrationen baserer sig på fortolkning af overenskomsten, som er et anliggende for overenskomstparterne/landssamarbejdsudvalget, eller om der er tale om en administrativ tilrettelæggelse, der falder inden for regionens myndighedsopgave. Senest er der opstået uenighed om, hvorvidt en region er berettiget til at forlange, at afregning i kompagniskabspraksis, hvor flere ejere har tiltrådt overenskomsten, skal foregå på flere ydernumre. DKF skal anmode om, at de administrative problemer, der udspringer af uenighed om fortolkning af overenskomsten, finder en afklaring i forbindelse med denne overenskomstforhandling. Såfremt RLTN s forhandlingsoplæg måtte give anledning hertil, forbeholder DKF sig ret til at inddrage andre forhold i forhandlingerne. Venlig hilsen Peter Kryger-Baggesen Formand Jakob Bjerre Direktør 5

6

7

8

9

10

11

12