Dansk Maskinhandlerforening. 90-års jubilæum i 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Maskinhandlerforening. 90-års jubilæum i 2008"

Transkript

1 Dansk Maskinhandlerforening 90-års jubilæum i 2008

2 2 Dansk Maskinhandlerforening 90-års jubilæum i 2008 Udgivet af Dansk Maskinhandlerforening i november 2008 i anledning af foreningens 90-års jubilæum. Redaktion og tekst Niels Damsgaard Hansen, ndhtxtfoto, bortset fra forordet. Korrektur og inspiration DM-sekretariatet Grafik Jens Julius (forside) Hans Møller, Møllers grafisk Tegnestue (tabeller og grafer) Sats og tryk Rosendahls Bogtrykkeri, Esbjerg Oplag eksemplarer ISBN Gengivelse af bogens indhold tilladt med tydelig angivelse af kilde Dansk Maskinhandlerforening Kokholm 3C 6000 Kolding Tlf

3 Forord Det er nu 15 år siden Dansk Maskinhandlerforening fejrede 75 års jubilæum, hvor foreningen udgav en meget flot bog med titlen Dansk Maskinhandlerforening års jubilæum Den nuværende bestyrelse i Dansk Maskinhandlerforening besluttede allerede i foråret 2008, at der skulle udarbejdes et efterskrift for perioden 1993 til 2008 i forbindelse med foreningens 90-års jubilæum. Vi håber, denne historie kan skabe glæde og minder for rigtig mange branchefolk og ikke mindst skabe forståelse og indsigt for næste generations ledere og medarbejdere i landbrugsmaskinbranchen i Danmark. Foreningens 90-års jubilæum i 2008 er samtidig også et år præget af store forandringer. Sekretariatet flyttede i foråret 2008 fra Brønshøj til Kolding, og en hel ny organisation skulle etableres i det nye sekretariat. Bestyrelsen og direktionen i Dansk Maskinhandlerforening har i jubilæumsåret også arbejdet med nye strategier og værdier for foreningen. Der er formuleret en ny vision for foreningen, som sætter fokus på resultater og værdier. Dansk Maskinhandlerforenings vision er: Vi skaber værdier for vores medlemmer hver dag Visionen opfølges af en klar mission for foreningen. Dansk Maskinhandlerforenings mission er: At skabe viden og lønsomhed hos vore medlemmer og deres medarbejdere Foreningen har endvidere udarbejdet fire værdier, som skal afspejle vores forening og medlemmernes arbejde og adfærd i forhold til vores omgivelser og medarbejdere. Dansk Maskinhandlerforenings fire værdier er: Åbenhed Engagement Fortrolighed Ansvarlighed Dermed er rammerne lagt for foreningens virke og grundlag frem til vores 100-års jubilæum i Vi takker de mange i bogen, som har bidraget med input og inspiration til både før, nu og fremtidige betragtninger omkring vores branche. En særlig tak skal lyde til de tre tidligere formænd for Dansk Maskinhandlerforening, nemlig Asger Andersen, Karsten Jensen og Hans Holm, som sammen med tidligere fuldmægtig i Dansk Maskinhandlerforening Jytte Christensen deltog i et 24 timers seminar i Kolding for at få dette projekt sat i gang. Tak til journalist Niels Damsgaard Hansen, som påtog sig opgaven at skrive DM s 90-års jubilæums efterskrift. Rigtig god læsning og husk fortiden kan vi ikke ændre, men vi kan ødelægge nutiden ved at bekymre os om fremtiden. Jens Aage Jensen Formand for Dansk Maskinhandlerforening Kolding, november 2008

4 Indhold Fremtidens landbrug i DK og globalt Side 5 Fremtidens maskiner, interview med Martin Heide Jørgensen Side 12 Fremtidens forhandling af landbrugsmaskiner, interview med Jørgen Damkjær Side 14 To nye medlemmer af DM, interview med Svend Aage Jensen og Keld Andersen Side 16 DM i fremtiden, interview med branchedirektør Michael Husfeldt Side 18 Jens-Aage Jensen om hans formandsperiode Side 21 Karsten Jensen om hans formandsperiode Side 24 Hans Holm om hans formandsperiode Side 26 Asger Andersen om hans formandsperiode Side 28 Claus Jensen, Dansk Metal, interview om samarbejdet med DM Side 30 Branchens og landbrugets udvikling de seneste15 år Side 31 Bestyrelsen og medarbejdere i DM-sekretariat Side 39

5 Mulighederne er enorme Det globale landbrug har et kæmpe potentiale til at producere langt større mængder fødevarekrisen var bare en krusning på overfladen I høsten 2007 skete der det fantastiske for planteproducenterne, at prisen på afgrøderne fik en dramatisk stigning ikke kun i Danmark, men over hele kloden. Dårligt vejr i de betydende dele af verden med produktion af korn, sojabønner og mange andre afgrøder betød, at høsten blev dårligere end forventet. Samtidig var store landes nationale politikker for forsyning af brændstof til biler, lastbiler og busser med til at øge forbruget betragteligt. For spekulanter var denne situation en kærkommen anledning til at placere overskydende likviditet andre steder end i de sædvanlige aktier, obligationer, ejendomme, guld og så videre. Det gav prisen på salgsafgrøderne en yderligere stigning. En kort stund så det ud til, at træerne skrabede bunden af skyerne for planteproducenterne og snart fulgte prisen på mælk og mejeriprodukter med op, mens svineproducenterne sad tilbage med smerten som følge af de stigende omkostninger til foder. For prisen på svinekød fulgte ikke med op. Det gjorde til gengæld prisen på alle de hjælpestoffer, som landbruget anvender lige fra prisen på finansiering til prisen på diesel, pesticider, handelsgødning og maskiner. Prisen på forpagtninger, jord og ejendomme fulgte også med op i kølvandet på de øvrige stigninger og verden over er prisen på jord steget. Og mange steder til et niveau, som ikke modsvares af jordens evne til at give afkast af en almindelig landbrugsproduktion. Men i en situation med stejlt stigende indtjening betød det tilsyneladende ikke alverden. Købekraften går efter kvalitet Set på verdensplan oplever en stor andel af klodens befolkning på 6,3 milliarder mennesker også en kraftigt stigende velstand og deraf følgende øget købekraft. Middel- og overklasserne i Asien, Kina, Indien samt flere andre steder vokser med millioner fra år til år disse mennesker efterspørger i stigende grad kvalitet og sikkerhed på flere planer. Her har det danske landbrug sine fremtidsmuligheder ikke som leverandør af bulk men af fødevarer med høj kvalitet på flere niveauer. Samtidig kan det konstateres, at verden ikke har så meget brug for det danske landbrug, som det har for verden. Vi er nemlig alt for små til at betyde noget for den samlede forsyning med landbrugsprodukter, hvad der i det efterfølgende beskrives mere indgående. Et vendepunkt i 2008 Hvor indgangen til 2008 fandt sted med pilen pegende opad for alle de økonomiske faktorer set med landbrugets øjne, bliver årets udgang næppe så rosenrød. For september og oktober 2008 var for alvor vendepunkt i den globale økonomi, som blev ramt af et amerikansk overforbrug i årevis baseret på oppustede værdier og belåning. Høsten i efteråret 2008 udviste også meget stigende udbytter, sådan at priserne på afgrøderne igen faldt tilbage. For mange afgrøder blev prisen den halve af det, den var på sit højeste tidligere på året. Men prisen på hjælpestofferne er ikke faldet tilsvarende, og dermed står landmændene tilbage i en situation, hvor bytteforholdet mellem indsatsfaktorerne og deres produkter er ringere, end før afgrødernes pris himmelflugtede. Som nævnt andet sted i denne bog er maskinhandlernes optimale situation, at landbruget tjener gode penge, så landmændene har råd til at investere i nye maskiner og vedligeholde den eksisterende maskinpark godt. Danmark sætter ikke dagsordenen Så det store spørgsmål for dagens maskinhandler må være, om de danske landbrug hvor mange de end er og bliver fortsat kan opretholde deres gode indtjening?

6 6 mulighederne er enorme Selvom vi i årtier har haft for vane at betragte den danske produktion af landbrugsvarer som stor både i mængde og betydning, fordi vi har en stor eksport af især svinekød og mejeriprodukter, er der måske grund til at eftertænke den opfattelse. For er den danske produktion af fødevarer og råvarer fra landbruget stor set i global sammenhæng? FAO, som er fødevareorganisationen under FN, indsamler hvert år statistik om den globale produktion af fødevarer herunder arealer, udbytter pr. hektar og udbytter i alt. Det er en forholdsvis detaljeret statistik, som gør det muligt at sammenligne lande, regioner og verdensdele op mod den samlede verdensproduktion. I tabellen Verdens kornproduktion er udvalgte tal vist for at gøre det muligt at sammenligne den danske produktion med produktionen andre steder. Det viser sig, at vi i Danmark i 2007 kun havde 0,21 procent af det areal, der globalt blev dyrket med korn og kornlignende afgrøder (udover vores kornarter er det afgrøder som majs, ris, sorghum og hirse med flere). Men verden over er der rigtig mange lande, hvor de høstede langt mindre pr. hektar, end vi gjorde i Danmark. Så det er nok tænkeligt, at vi havde en procentvis større andel af den samlede produktion af korn. Ganske rigtigt høstede vi i 2007 i Danmark 0,35 procent af den totale mængde korn. Men det batter jo ikke meget alligevel i den totale forsyning med korn og kornlignende afgrøder. Vi må erkende, at Danmark i global sammenhæng blot er en mindre spiller overgået ikke kun af mange kollegaer i EU, men også af lande som Burma, Filippinerne, Ægypten, Iran og Vietnam med flere for at nævne nogle af dem, vi normalt ikke tænker over som større end os i den sammenhæng. Masser af udyrkede arealer I Danmark får landmændene meget ud af de resurser, de råder over. Andre steder i verden kniber det med resurserne i form af viden og hjælpestoffer, mens arealerne er der eller kan skaffes via rydning og opdyrkning. Med en fortsat hårfin balance mellem udbud og efterspørgsel på de basale landbrugsprodukter er der et stort incitament til at øge produktionen over hele kloden. Det mærkes her i 2008 blandt andet på, at det er svært at skaffe hjælpestoffer nok i form af blandt andet maskiner, handelsgødning og pesticider. Fabrikkerne kan ikke eller ønsker ikke at producere så meget, at der er rigeligt til at efterkomme efterspørgslen. Brugen af moderne teknologi og dyrkningsmetoder øger udbytterne og nedsætter behovet for menneskelig arbejdskraft produktionen bliver mere effektiv. Men hvad er potentialet egentlig ud fra de kendte tal? Ser vi blot på mulighederne for at dyrke mere land inden for de områder, der tidligere var socialistiske, er der alene her enorme muligheder sammenlignet med, hvad vi har af landbrugsjord i Danmark. For der blev i 2007 dyrket færre hektar med korn i Russiske Føderation, Kasakhstan, Ukraine og Østeuropa sammenlignet med I de tre førstenævnte lande drejede det sig om et areal 14,7 gange større end det areal, vi dyrkede med korn i Danmark. I Østeuropa var det tilsvarende et areal 12,1 gange større end det danske eller i alt et 26,8 gange større areal end arealet med korn i Danmark. Det er således enorme arealer, der er udtaget af produktionen stort set uden at være benyttet til andre formål. Plads til øgede udbytter Såfremt arealerne, der er taget ud af produktion i Russiske Føderation, Kasakhstan, Ukraine og Østeuropa, igen benyttes til dyrkning af korn, vil verdensproduktionen af korn blive øget ganske betragteligt selv med de forholdsvis lave udbytter, der var på de allerede dyrkede arealer. Og formår landmændene i disse lande at øge udbytterne ad åre, er potentialet ganske enkelt ret enormt, fordi arealerne er så store. I Danmark blev der i 1993 høstet et gennemsnit på 57 hkg pr. hektar, og det gjorde der også i 2007 ifølge tallene fra FAO.

7 mulighederne er enorme 7 I Russiske Føderation var tallene henholdsvis 16 og 18 hkg pr. hektar i gennemsnit således en mindre fremgang. I Ukraine var tallene 33 og 21 hkg pr. hektar altså en betragtelig tilbagegang. I Kasakhstan var tallene 10 og 13 hkg pr. hektar dermed en pæn fremgang, men på et meget lavt niveau. I Østeuropa som helhed var det gennemsnitlige udbytte i korn 22 hkg pr. hektar i både 1993 og Da 2007 var et dårligt år for kornhøsten af klimatiske årsager, har der i flere af landene været lidt højere udbytter i den mellemliggende periode. Forestiller man sig, at produktionen i de nævnte lande/ områder bliver øget med 10 hkg pr. hektar, hvilket ikke er urealistisk, giver det hele hkg mere korn eller hvad der svarer til 233 gange den høstede mængde korn i Danmark i SOJABØNNER HØSTET AREAL I MIO. HA Ø AS AF SA UDBYTTE I TONS PR. HA W NA EU SA 40 EU AS AF 20 NA Graferne viser det sam - lede høstareal, gennemsnitligt udbytte pr. hektar og høstudbyttet i alt for sojabønner i udvalgte lande og verdensdele/ verden. Det fremgår, at Sydamerika får en stadigt større betydning med hensyn til dyrkning af soja, som usa s farmere har været vant til at dominere indtil slutningen af 1990 erne UDBYTTE I MIO. TON I ALT Ø AS AF SA EU NA EU NA SA AF AS Ø W EU Nordamerika Sydamerika Afrika Asien Øvrige Verden Kilde: FAO

8 8 mulighederne er enorme Udsigten til, at alverdens landbrug kan holde klodens befolkning forsynet med korn i de kommende årtier ser altså ganske lys ud, så længe klima og andre makroforhold ikke vælter læsset. Makro-forhold kan være politiske omstændigheder, økonomiske kriser, krige og så videre. Men stigende velstand kommer også til at spille en betydende rolle. Udover forbruget af afgrøder til biobrændstoffer og en befolkningstilvækst er det især forbruget af kød, som æder sig ind på planteproduktionen. Med stigende velstand følger normalt et stigende forbrug af kød. Kød er dyrt at producere målt i plantekalorier og dermed betyder øget forbrug af kød et kraftigt indhug i produktionen af korn og planteproteiner sat i relation til, hvad et menneske kan nøjes med at forbruge, hvis det er vegetar. Af samme årsag er den største andel af verdens befolkning stadig meget lidt kødspisende, fordi kød er en dyr måde at blive mæt på. Med stigende velstand ændrer dette billede sig. Korn Korn HØSTET AREAL I KM 2 SAMLET KORNUDBYTTE I TON I MIO. PR. HA TON AS AS DK NA NE 50 EU SE SA AS W AF AF ØE U ØE 20 ØE RU NA NA 500 AF EU200 EU KZ OC RU 10 RU SA SA OC OC U SE RU KZ NE DK00 DK U SE RU KZ DK Danmark NE Nordeuropa SE Sydeuropa ØE Østeuropa U Ukraine KZ Kazakhstan RU Russiske Føderation EU EU OC Oceanien AF Afrika NA Nordamerika SA Sydamerika AS Asien W Verden Kilde: FAO

9 mulighederne er enorme 9 Korn Så aftrækket på korn og planteprotein til produktion af kød vil også øges. En prognose fra OECD/FAO Og så er vi tilbage ved de danske landmænd, som i over 100 år har været eksperter i animalsk produktion. Hvis de vil, kan de stadig holde sig en grisetryne foran konkurrenterne, men det kræver omtanke og investering i såvel produktionen som markedsføringen hvad enten det er konventionelle eller økologiske produkter, de producerer SAMLET KORNUDBYTTE I MIO. TON ØE NA EU RU SA OC 00 DK NE AS AF U SE RU KZ Her i 2008 udsendte OECD-FAO deres fjerde fælles Agricultural Outlook Det efterfølgende er korte uddrag af en uofficiel dansk oversættelse: Som et resultat af dynamik inden for udbud og efterspørgsel peger Outlook i retning mod, at råvarepriserne i nominelle termer på mellemlangt sigt i gennemsnit vil ligge betydeligt over de niveauer, der har været fremherskende i de seneste 10 år. Når gennemsnittet for 2008 til 2017 sammenlignes med det fra 1998 til 2007, er okse- og svinekødspriserne omkring 20 pct. højere, hvede, majs og skummetmælkspulver 40 til 60 pct., smør og olieholdige frø mere end 60 pct. Men fra dette højere niveau vil priserne fortsætte deres fald i realpriser om end i et svagere tempo. Herudover vil nogle priser også være mere flygtige end tidligere: DK Danmark det forventes ikke, at varelagrene bliver fyldt betydeligt NE Nordeuropa op i perioden. Det SE globale Sydeuropa landbrugs epicentrum flytter sig yderligere ØE Østeuropa fra OECD og hen imod udviklingslande. Både forbrug og produktion U Ukraine af alle produkter vokser hurtigt i udviklingslande KZ Kazakhstan bortset fra hvede. Senest i 2017 forventes disse RU lande Russiske at ville dominere produktion og forbrug af de fleste Føderation råvarer. Den dramatiske prisstigning siden 2005/06 er delvis EU EU et resultat af ugunstige vejrforhold i store kornproducerende AF Afrika regioner i verden. I en sammenhæng med lave, OC Oceanien globale NA Nordamerika lagre ville denne udvikling alene have udløst stærke SA Sydamerika prisreaktioner. Disse forhold er ikke nye. Det er AS Asien W Verden Graferne viser det samlede høstareal, gennemsnitligt udbytte pr. hektar og høstudbyttet i alt for korn og korn lignende afgrøder (majs, ris, hirse med flere) i en række udvalgte lande og verdensdele/verden i perioden Det fremgår, at Danmark både har et meget lille areal og en meget lille andel af verdens produktion af korn og at vores udbytte ligger helt i top. Hvis andre lande øger deres udbytter, vil det betyde en betragteligt større produktion mange hundrede gange den samlede danske produktion. Kilde: FAO

10 10 mulighederne er enorme sket tidligere, og priserne er faldet, når udbuddet bedres over tid. Outlook ser ingen grund til at tro, at dette ikke vil gentage sig i løbet af de næste få år. De underliggende kræfter, der driver udbuddet af landbrugsprodukter (i det store hele produktivitets-gevinster) vil til slut opveje kræfterne, der bestemmer stærkere efterspørgsel. Som konsekvens heraf vil priserne fortsætte med deres fald i realpriser, selv om det muligvis ikke vil blive helt så meget som tidligere. Muligheder og trusler De danske landmænd og dermed medlemmerne af DM har fortsat gode muligheder for at klare sig godt i den globale konkurrence om at forsyne verden med fødevarer og råvarer til industriel brug. Men det kræver, at især landmændene og deres fællesejede andelsselskaber erkender, at det ikke er på størrelse men andre kvaliteter, at værdierne skal skabes fremover. For den danske landbrugsproduktion kommer til at udgøre en stadig mindre del af den samlede verdensproduktion. Vi har nemlig allerede formået at effektivisere vores produktion, sådan at vi får meget ud af arealerne, husdyrene, maskinerne og den arbejdskraft, der anvendes. Andre vil hurtigt følge i vores fodspor og effektivisere på alle planer, sådan at både mængde og kvalitet øges betragteligt i de kommende år. Det er ud fra disse kendsgerninger, at de danske landmænd skal forstå at navigere rigtigt fremover. Mulighederne ligger i de stadigt flere millioner mennesker verden over, som efterspørger høj kvalitet på mange planer. Her kan et fremsynet landbrug i Danmark hente sit guld. Og det er her, medlemmerne af DM også har en stor rolle at spille som rådgivere, sælgere og servicevirksomheder. HVEDE HØSTET AREAL I MIO. HA 120 W W 217 AS E UDBYTTE I MIO. TON 300 W NA NA EU 20 RU Ø 50 AF RU SA 0 U DK W 607 E EU AS SA AF U Ø DK DK Danmark EU EU E Europa Danmark er en meget lille og ubetydende spiller, når RU det Russiske gælder Føderation den globale produktion af hvede. Derfor U Ukraine betyder det intet for prisdannelsen på verdensmarkedet, NA Nordamerika om den danske produktion går SAop Sydamerika eller ned. Som det lidt overraskende fremgår, AF Afrika er Asien den del af verden, hvor den største AS Asien produktion af hvede foregår. Ø Oceanien W Verden Kilde: FAO

11 mulighederne er enorme 11 Tabellen og grafikkerne viser verdens kornproduktion i årene opdelt i perioder. I 2004 placerede Danmark sig på en 35. plads med en produktion af korn, der var 46 gange mindre end den kinesiske. Tabellen viser også, at lande som USA og Canada får stadig mindre betydning på det område. VERDENS KORNPRODUKTION Fordelt efter produktion i Tal i ton Kilde: FAO SA AF U Ø DK DK EU E RU U NA SA AF AS Ø W Danmark EU Europa Russiske Føderation Ukraine Nordamerika Sydamerika Afrika Asien Oceanien Verden Kilde: FAO Kina USA Indien Rusland Frankrig Indonesien Brasilien Canada Tyskland Bangladesh Ukraine Vietnam Argentina Tyrkiet Mexico Australien Pakistan Polen Thailand VERDENS KORNHØST USA FORDELT PÅ LANDE Tal i procent Kina 18,2 19, ,9 8,8 Indien 10, Sovjetunionen 2,9 Frankrig 2,1 Indonesien Brasilien Canada Tyskland Bangladesh Resten af verden Myanmar Spanien Rumænien Italien Nigeria Storbritt Iran Ægypten Filippinerne Ungarn Sydafrika Kazakhstan Japan Serbien/Montenegro Ethiopien Danmark Hele verden Kina USA 18,2 17, ,9 Indien 10,2 3,4 3,1 2,9 Rusland Frankrig Indonesien Brasilien Canada Tyskland Bangladesh Resten af verden

12 Markarbejdet bliver industrielt Fremover vil det være en operatør, der overvåger flere enheder på samme tid, som klarer markarbejdet, mener Martin Heide Jørgensen Kvalitet og kapacitet. Udgangspunktet er, at det er økonomien, der styrer. Men inden for den ramme er kvalitet og kapacitet nøgleordene, konstaterer Martin Heide Jørgensen fra sin stol som ingeniør, docent og fagchef på Ingeniørhøjskolen i Århus. Han er af den klare opfattelse, at fremtidens landbrugsmaskiner får et andet design og mange bliver førerløse. I fremtiden bliver en del af maskinerne førerløse, men de kommer til at arbejde under opsyn af en operatør, mener Martin Heide Jørgensen. Traktorføreren er en operatør, som udover at håndtere en traktor har førerløse redskaber med i marken. Teknisk er det allerede muligt. Det er blot et spørgsmål om accept fra samfundet af en løsning med førerløse enheder, siger han. Fokus på at løse opgaven Fremtidens maskinoperatør i markarbejdet skal ikke tænke på at styre maskinerne. Hans opgave bliver ligesom i industrien at overvåge, at de udfører arbejdet på den ønskede måde og med den ønskede kvalitet, forklarer Martin Heide Jørgensen. På den maskine, hvor operatøren sidder, bliver der en kabine med skærme til betjening af de øvrige maskiner, der aktuelt er i gang. Det hele foregår i real time via internettet og med GPS-styring, så de førerløse enheder hele tiden er under kontrol fra operatøren. Enheder til at pløje, harve, så, sprede gødning, udkøre gylle og sprøjte kan eksempelvis blive førerløse. Sensorer måler kvalitet På nutidens maskiner er der allerede mange sensorer til registreringer. Men vi har endnu ikke oplevet alt det, som kan automatiseres via sensorsignaler, fortsætter han. Fremover kan sensorer f.eks. måle kvaliteten af et såbed og automatisk indstille maskinen til at arbejde mere optimalt. Ved sprøjtning vil der være sensorer, som registrerer mængder og arter af ukrudt, så sprøjtningen bliver målrettet de aktuelle problemer. Det er ikke nyt, så spørgsmålet er bare, hvornår det markedsføres, konstaterer Martin Heide Jørgensen. I årtier er maskinerne blevet større og større. Med førerløse maskiner er der mulighed for at reducere størrelsen på den enkelte enhed. Og det faktum, at en tung traktor til at trække et stort redskab kan udelades, vil sænke belastningen af jorden med mindre pakning til følge. Den reducerede pakning opnås ved at elementerne til fremdrift indbygges i redskaberne, så lasten fordeles over den fulde arbejdsbredde, forklarer han. Vi vil se maskiner, hvor design og funktionalitet er helt anderledes end de maskiner, vi har i dag. Førerplatformen er et af de dyre elementer i dag. Maskinerne behøver derfor ikke at blive meget dyrere, end hvad vi oplever i dag. De nye systemer vil komme på markedet inden for de kommende år, mener han.

13 markarbejdet bliver industrielt 13 Tegningen til venstre viser, hvordan markarbejdet kan udføres med en traktor og en førerløs maskine, hvor operatøren overvåger begge, der selv styrer. Tegningen til højre viser, hvordan udkørsel af gylle sker mere effektivt via påfyldning fra vej. Udformningen af gyllenedfælderen kan være anderledes end det viste. MARKARBEJDE MED GPS AUTOMATISK GYLLEPÅFYLDNING

14 Rationel drift er vejen frem Maskinhandlerne bør tænke i kæder og samle eksempelvis administrative funktioner samt brugtsalg i effektive enheder, der er eksperter på deres område, mener Jørgen Damkjær - I min tid som direktør for Scania Danmark har jeg lært, hvor effektivt salget af lastbiler kan drives, forklarer Jørgen Damkjær, adm. direktør for virksomheden. Han overtog funktionen i 1985 efter godt 12 år som ansvarlig for importen af John Deere til Danmark først i Otto C. Jensen og siden i Agro Domi. Og i 1985 købte han selv landbrug med svineproduktion på Sjælland det blev solgt i Kunderne er interesserede i at være kørende til en kendt pris, og derfor oplever vi i stigende grad, at vi skal give tilbud på en samlet løsning inklusiv service og reparationer af de vitale dele, fortæller Jørgen Damkjær. Kunderne har oftest flere mærker, de gerne vil vælge mellem, og i en situation med stærk konkurrence er det således mere end mærket, der skal konkurreres på, mener han. Pris er en af de parametre, som kan afgøre en handel. Et andet er den service, man som kunde kan få, og en tredje parameter kan være de vilkår, der handles på. Eller måske skal der slet ikke være tale om en handel i konventionel forstand, men en leje, forklarer Jørgen Damkjær. Men uanset, hvordan Scania Danmark holder deres kunder godt kørende, handler det om at få sorte tal på bundlinjen og det bliver de kun, når der er rationaliseret i bund på alle niveauer. Sort boks på lastbilerne De store vognmandsfirmaer har erfaret, at kørselsøkonomien totalt set svinger en del fra chauffør til chauffør. Derfor sender en del firmaer chaufførerne på kurser, hvor de blandt andet lærer at køre med lavt forbrug af brændstof. Men det er ikke givet, at de følger den adfærd, de lærte på kurset, når de er tilbage i førersædet, siger Jørgen Damkjær. Det helt nye er, at lastbilerne kan udstyres med en sort boks med indbygget GPS og internet, så den enkelte lastbil og chauffør kan følges, hvor de end kører. Ved at registrere disse data, kan vi eller vognmanden nemt følge, hvad der sker. Når bilen begynder at fejle noget, kan der gribes ind, og hvis chaufføren kører uhensigtsmæssigt, kan han også korrigeres, konstaterer Jørgen Damkjær. Han ser gerne, at alle nye Scania lastbiler i Danmark bliver forsynet med denne facilitet. Kunden skal blot holdes kørende Scania Danmark oplever i stigende grad, at deres kunder er mere interesserede i at have lastbiler, der kører, end i at handle i traditionel forstand. De spørger os, hvad det skal koste pr. måned at have en flåde af lastbiler, som vi sørger for at levere, servicere, reparere og udskifte, når tid er, fortæller Jørgen Damkjær. En sådan aftale kan udformes på flere forskellige måder afhængig af kundens ønsker og behov. Men det grundlæggende er, at de kan koncentrere

15 15 sig om det, de er gode til, mens vi tager os af det, vi er gode til, fastslår han. Desuden indebærer en sådan aftale, at kunden kan regne med korte driftsstop, når en bil går ned. En del af aftalen kan være, at den skal køre inden for eksempelvis 24 timer, og sker det ikke, får vi dagbøder, indtil den igen kører. Den ordning får vores medarbejdere til at arbejde effektivt, fordi ingen af dem vil være skyld i, at der skal betales bod, siger Jørgen Damkjær. Salget af brugt samlet Danske maskinhandlere oplever brugtlagrene som både en betydelig omkostning og en væsentlig hindring for at gennemføre handler. Desuden har hele prisdannelsen i markedet ofte været præget af den kendsgerning, at kunderne ønsker høj pris for det brugte. Det samme gjorde sig gældende inden for lastbiler, og førhen var det virkeligt svært at sætte den rigtige værdi på især det brugte. Men det har vi gjort op med ved at samle alt brugt fra Danmark i Kolding, hvor vi har eksperter på dette område ansat. De kender det aktuelle marked og ved, hvor det brugte kan afsættes og til hvor meget, forklarer Jørgen Damkjær. Når en kunde kommer med sin brugte lastbil og vil købe nyt, bliver alt omkring den brugte bil inklusiv en stribe fotos sendt til Kolding. Inden for højst otte timer får vi en tilbagemelding med den rigtige pris, og så er vi klar til at handle med rigtige priser, konstaterer han. Det har betydet, at hvor det brugte før var en belastning, er det i dag en mulighed. Men i dag har vi i Scania organisationen cirka 400 lastbiler ude at køre på lejekontrakt. Man kan sagtens forestille sig, at landmænd gerne vil leje maskiner frem for at købe. Så det er blot et spørgsmål om at finde ud af vilkårene for det, så begge parter har fordel af den konstruktion, siger Jørgen Damkjær. Hos Scania Danmark kan kunden betale en leje, der dækker alt bortset fra diesel. I starten var udlejning et træls område for os, men i dag er det en meget vigtig del af vores forretning, konstaterer han. På vej mod færre forhandlere I Danmark har det i årevis været diskuteret hvor mange forhandlere, det enkelte mærke har brug for. Vi er nogle sjove nogle, for lige så snart, der bliver lidt langt til en forhandler, opstår der en underforhandler eller kunden skifter mærke/forhandler. Det er ikke så rationelt og slet ikke, hvis forhandlerne kører med hver sin administration og så videre, mener Jørgen Damkjær. Han forklarer, at Scania Danmark har samlet og dermed centraliseret en række af de administrative funktioner. Kunden har ikke behov for at vide, hvorfra hans faktura eller kontoudtog udskrives eller hvor personen, der tager telefonen, sidder henne. Så vi har købt en maskine, der efter udskrift af fakturaerne putter dem i kuverter og samtidig lægger meddelelser i til kunderne. Selvstændige maskinhandlere kan godt gå sammen om disse funktioner, mener han. Men de personlige relationer mellem kunde og virksomhed må ikke forsvinde, for så mister man kundernes loyalitet, understreger Jørgen Damkjær. Udlejning er vokset i omfang For år tilbage var udlejning af lastbiler for kortere eller længere perioder et stort set ukendt forretningsområde hos Scania Danmark.

16 En rigtig god partner Brørup Traktor- & Maskincenter har siden 1. juli 2008 været med i DM, og det har givet en række indlysende fordele, mener Svend Aage Jensen Følgende kunne man i oktober 2008 læse på hjemmesiden for Brørup Traktor- & Maskincenter: Pr. 1. juli 2008 er firmaet blevet tilsluttet Dansk Maskinhandlerforening. Det er en officiel brancheforening for landbrugsmaskinforretninger i DK. Med dette tiltag ønsker vi at styrke vores forretning, både over for vore medarbejdere og ikke mindst vore kunder og samarbejdspartnere. Vi får en brancheforening, der taler samme sprog som os, og som ved hvad, der sker i branchen. Vi glæder os til samarbejdet. Dette udsagn uddyber Svend Aage Jensen, der sammen med Kurt Eg ejer forretningen, gerne. Vores virksomhed blev grundlagt 1. juni 1997, og vi valgte at bruge Dansk Smedemesterforening som vores brancheorganisation. Men hen ad vejen fandt vi ud af, at det ikke er her, de fleste forhandlere af landbrugsmaskiner er organiseret, fortæller han. Dermed fik de to ikke de informationer om deres branche, som de gerne ville have i deres hverdag. De kunne heller ikke få en hjælp, som var rettet specifikt mod de problemstillinger, de møder som forhandler af landbrugsmaskiner. Sammen med kollegaer I forvejen kendte vi mange af vores kollegaer i branchen. Men med medlemskabet af DM ser vi frem til at lære dem endnu bedre at kende, forklarer Svend Aage Jensen. Han ønsker at være aktiv i sin nye forening og deltage i de aktiviteter, der er i det omfang, det er muligt. Det betyder meget at kunne snakke med andre ligestillede om de problemstillinger, vi møder i vores dagligdag, mener han. Udover uformelt at kunne udveksle erfaringer med andre ser han også en række andre fordele i at være med i DM. Vi kan få en række formularer rettet mod os. Dem benytter vi os af. Desuden får vi en brancheorientering og statistikker, så vi kan benchmarke os mod kollegaerne. Det betyder også meget, mener Svend Aage Jensen. Disse orienteringer fik han ikke fra den anden forening. De rigtige forsikringer Som maskinhandlere ønsker Svend Aage Jensen og Kurt Eg at være forsikret bedst muligt. I DM kan vi få forsikringsbetingelser, som er tilpasset vores behov. Det betyder også, at vi får de dækninger, vi har brug for til den rigtige pris, forklarer Svend Aage Jensen. Når et eller andet går galt trods anstrengelser for at undgå det, har de to ejere af Brørup Traktor- & Maskincenter et sted at hente hjælp. Opstår der en sag, bliver vi hjulpet. Det betyder meget, fastslår han. Vi kan få hjælp til at udforme kontrakter med nye medarbejdere, og hvis vi skal afskedige en, er der også hjælp at hente, forklarer Svend Aage Jensen. Svend Aage Jensen (tv) og Kurt Eg (th) ejer sammen Brørup Traktor- & Maskincenter, som fra 1. juli 2008 har været med i Dansk Maskinhandlerforening. det har givet mange fordele, fortæller Svend Aage Jensen.

17 17 Men det er ikke kun for at løse problemer, at der blev skiftet brancheorganisation. Vi bliver tilbudt specifikke kurser, hvor vi kan lære noget nyt af betydning for os. Med mere viden famler vi mindre i blinde, siger Svend Aage Jensen. Han mener også, at det er godt at blive orienteret om de udfordringer, der kan være i forhold til branchens leverandører. Det kan for eksempel være advarsler mod udenlandske firmaer, som prøver at snyde os, uddyber han. På den baggrund finder Svend Aage Jensen ikke, at det er for dyrt at være med i DM. Set i lyset af, hvad vi risikerer ved ikke at være organiseret, finder jeg, at kontingentet til DM er en særdeles god investering for os. Vi har fået en rigtig god partner i DM, og jeg ser frem til at samarbejde med de gode, fremsynede medarbejdere i det nye sekretariat i Kolding, siger han. Brørup Traktor- & Maskincenter beskæftiger udover ejerne en bogholder, to lagerfolk og fem mand på værkstedet, hvoraf de tre er lærlinge. Får de ønskede informationer Siden 1. januar 2008 har Herborg Smede- & Maskinforretning været med i DM og nu er ejerne langt bedre informeret om branchen Det var en godt etableret og velrenommeret maskinforretning, der pr. 1. januar 2008 valgte at skifte brancheorganisation fra Dansk Smedemesterforening til Dansk Maskinhandlerforening. Fra mange kollegaer havde vi hørt, at de fik en masse orientering om forhold i branchen, som vi ikke fik fra vores organisation, forklarer Keld Andersen, der sammen med Oluf Poulsen og Jens Poulsen ejer virksomheden. Udover de rent forretningsmæssige informationer savnede de at få at vide, når kollegaer havde runde fødselsdage eller jubilæer med videre. Vi kunne heller ikke følge med i, når andres lærlinge var udlært og så videre, fortsætter Keld Andersen. Alle disse oplysninger får de nu som medlem af DM. Orientering om lovgivning DM udsender hver måned orienteringer om en række forhold til sine medlemmer. På den måde får vi også den nyeste viden om lovgivning på de områder, som er af betydning for os. Det kan være om krav til bremser, vægte og lygter med videre, fortsætter Keld Andersen. Siden indmeldelsen i DM har Herborg Smede- & Maskinforretning også været inde i en forsikringssag, hvor man søgte hjælp i DM-sekretariatet. Det kørte op i en spids, og vi fik den hjælp, vi havde behov for, så vi kunne komme videre. Men desværre tabte vi sagen på grund af de betingelser, der var i vores forsikring, fortæller han. Virksomhedens forsikringsforhold har også været analyseret med hjælp fra DM, uden at det dog førte til, at der blev skiftet selskab. Ellers har vi ikke brugt DM til så meget. Men det er jo kun positivt, at vi ikke har problemer, mener Keld Andersen. Herborg Smede- & Maskinforretning beskæftiger i alt 33 medarbejdere. Fra venstre er det Keld Andersen, Jens Poulsen, Birte Poulsen og Oluf Poulsen, som ejer Herborg Smede- & Maskinforretning, der siden 1. januar 2008 har været med i Dansk Maskinhandlerforening.

18 Festen begynder nu Efter flytning fra København, indretning af nye lokaler i Kolding og ansættelse af medarbejdere er DM-sekretariatet i arbejdstøjet for at yde kvalificeret mod- og medspil på medlemmernes præmisser Klar til fest, 90 år og stadig ung. Efter vores flytning til Kolding i marts 2008 har vi brugt en pæn del af vores tid på at komme på plads i mere end én forstand. Vi har nemlig både skullet have de nye lokaler til at fungere, få de to senest ansatte medarbejdere på plads og så sat virkelighed bag ordene i vores nye vision for DM, forklarer Michael Husfeldt, branchedirektør siden 1. august Vi hjælper medlemmerne med at løse de problemer, de står overfor i for bindelse med handler, medarbejdere, forsikringer, uddannelse, arbejdsret og andet lignende, forklarer Michael Husfeldt, branchedirektør i DM. Vi er meget ydmyge overfor DM-medlemmerne, som har haft tålmodighed med os i den proces. Og taknemmelig for den hjælp, Jytte Christensen har givet os som vores livline til det, vi overtog, understreger han. Med dette som fortid er der kun et at sige: Festen begynder nu, og vi har et rigtigt godt hold, som er parat til at tage fat på at løse opgaverne i en konstruktiv dialog med medlemmerne, siger Michael Husfeldt. Han peger på, at økonomien i DM er på plads for de kommende år, og at budgetterne viser, at omkostningerne er skåret ned mest som følge af en lavere lønsum. Vi har også oplevet uopfordret søgning fra maskinhandlere, der ønsker at være medlemmer. Desuden vil vi aktivt søge at få nye med, som naturligt hører hjemme hos os. Og allerede i år har vi fået ni nye medlemmer, og det bidrager også positivt til økonomien i foreningen, konstaterer Michael Husfeldt. Men økonomi er ikke alt heller ikke selvom der bliver gået efter et lavere kontingent. Det drejer sig nemlig mere om at løse de rigtige opgaver for medlemmerne, så deres hverdag bliver nemmere, mere indbringende, og at deres problemer løses professionelt via kompetent hjælp fra DM-sekretariat. Måler medlemmernes tilfredshed DM-sekretariatet har fremover fokus på at skabe værdi for medlemmerne hver dag. Men vi kan ikke nøjes med at tro, at vi gør det. Vi vil også måle på, om det lykkes, siger Michael Husfeldt. Derfor har bestyrelsen besluttet, at der i 1. kvartal af 2009 gennemføres en måling blandt de relevante målgrupper i DM. Det vil sige direktører og ejere i medlemskredsen. Vi vil måle på kendskabet til og tilfredsheden med de ydelser, vi har og spørge til, om der er forslag til andre aktiviteter, vi skal sætte i gang, forklarer Michael Husfeldt. Undersøgelsen kommer også til at omfatte spørgsmål om de samarbejdspartnere, som DM har. Det vil sige SALA, Willis, PensionDanmark, JMA, TDC og DMs kvalitetscertificering. Nye tider giver nye udfordringer Der kommer hele tiden nye, yngre maskinhandlere til, og dem vil vi gerne have med i vores forening. Det er en stor udfordring, forklarer Michael Husfeldt om det langsigtede perspektiv.

19 19 Han er på det rene med, at det ikke er de nye, som skal tilpasse sig DM. Vi skal passe til deres behov, og det er blandt andet det, vi skal bruge de løbende medlemsundersøgelser til, fastslår han. De aktiviteter, DM herefter vælger at beholde og starte, skal alle skabe kontant værdi for medlemmerne. Og vi i sekretariatet skal selv være med til at tage initiativer, så vi når vores mål, klargør han. Salg af udvalgte maskiner i årene Kilde: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Antal plovlegemer Antal traktorer Rotorharver - meter total arbejdsbredde Antal plove Stubharver - meter total arbejdsbredde Komplette radsåmaskiner Antal mejetærskere Rotorharver - antal solgt Tabellen viser udviklingen hos medlemmerne af DM øvrige statiske oplysninger om DM findes i artiklen, der starter på side Stubharver - antal solgt Kombiharver og såmaskiner - meter total arbejdsbredde Antal bigballepressere Antal rundballepressere

20 20 festen begynder nu Uddannelse i bred forstand bliver et af de store fokusområder i DM fremover. Der er behov for at rekruttere nye medarbejdere, som skal have en god uddannelse hos vores medlemmer samt på de tekniske skoler. Og vi skal tilbyde eksisterende medarbejdere efteruddannelser og lederuddannelser i vores DM-Akademi, forklarer Michael Husfeldt. Han nævner, at DM i oktober 2008 igangsatte en omfattende lederuddannelse, og at der fortløbende vil blive taget initiativ til andre uddannelser. FAKTA OM DANSK MASKINHANDLERFORENING Graferne viser salget af udvalgte maskiner i årene Medlemmer Udsalgssteder Omsætning mio. kr ,0 3,0 2,5 2,5 2,0 2,0 1,5 1,5 1,0 1,0 0,5 0,5 Omsætning pr. medarbejder mio. kr Medarbejdere gens. pr. virksomhed Mange tilbud til medlemmerne Læser man et af de breve, som bliver sendt ud til de landbrugsmaskinhandlere, der har vist interesse for at blive optaget i DM, står det klart, at foreningen har et meget bredt tilbud. Udover at være officiel brancheforening for virksomheder, der sælger landbrugsmaskiner i Danmark, har foreningen nemlig blandt andet følgende at tilbyde medlemmerne: DM-Arbejdsgiver, som samarbejder med SALA om løse spørgsmål vedrørende det at være arbejdsgiver herunder at indgå overenskomst med Dansk Metal/3F, HK/Privat og Ledernes Hovedorganisation DM-feriepenge garantiordning, der sparer rente og likviditet DM-Forlag, som sælger blanketter, formularer og pjecer DM-Akademi, som tilbyder uddannelser til ejere samt ledende medarbejdere og efteruddannelser af forskellig art Et fælles medlemskab af CLIMMAR, der er brancheorganisation for de europæiske landbrugsmaskinhandlere Rådgivning i spørgsmål om ledelse Virksomhedsrådgivning DM-Kvalitetscertificering DMiBRUGT, som er en avis til samtlige jordbrugere med tilbud om brugte maskiner fra medlemmerne Udsendelse af DM orienteringer to gange månedligt Hjælp til rekruttering af udenlandsk arbejdskraft Hjælp til analyse af medlemsvirksomhedernes forsikringer og fordelagtige forsikringsaftaler Erfa-grupper Tilskud til svendeprøver og legater til elever/lærlinge, der er færdiguddannede

Fald i produktionen af hvede på verdensplan

Fald i produktionen af hvede på verdensplan Fald i produktionen af hvede på verdensplan Forventningerne til den globale hvedeproduktion for 2009/2010 falder med 1,6 millioner ton. Faldet er ikke stort og ikke andet en markederne havde forventet.

Læs mere

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton.

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Produktionen af hvede i EU-27 stiger med 2,2 millioner tons, udbytterne under hvedehøsten er større end forventet i Frankrig

Læs mere

Ny stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton

Ny stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton Millioner tons Ny stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton Ny rekord i forventningerne til den globale hvedeproduktion. USDA forventer 684,4 millioner

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Stort fald i forventningerne til global oliefrøproduktion, forventningerne til korn har ikke flyttet sig.

Stort fald i forventningerne til global oliefrøproduktion, forventningerne til korn har ikke flyttet sig. Millioner tons Stort fald i forventningerne til global oliefrøproduktion, forventningerne til korn har ikke flyttet sig. Tørke i Sydamerika påvirker stærkt soja og solsikkeproduktionen. I Argentina nedjusterer

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Referat fra DM Fremtidsværksted, den 16. 17. juni 2009, Hovborg

Referat fra DM Fremtidsværksted, den 16. 17. juni 2009, Hovborg Referat fra DM Fremtidsværksted, den 16. 17. juni 2009, Hovborg Deltagere i flg. deltagerliste. Formål: At identificere og klarlægge branchens muligheder og trusler i fremtiden. At identificere og synliggøre

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020 Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen

Læs mere

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter

Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter Sådan arbejder jeg med indkøbsstrategi med foder (Sådan har jeg indledt arbejdet) Hans Wildenschild SI-centeret Tummelsbjerg, gråsten Dorthe og Hans Wildenschild Etableret 1987 1000 søer salg af 9 kg grise

Læs mere

DCH International Eksport af dansk knowhow

DCH International Eksport af dansk knowhow DCH International Eksport af dansk knowhow 364,4 DCH International Synergihuset Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Danmark T: +45 64 81 26 00 F: +45 64 81 26 01 E: mail@dchi.dk W: dchi.dk CVR: 26088577 302,7

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program 10-06-2013 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013 Handels Rådgiver John Jensen John Jensen Telefon 0045-9624-1889

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning AgroMarkets LandboThy Okt. 2015 v/jens Schjerning Kontakt: Jens Schjerning Chef Economist jens@agromarkets.dk 21 42 56 20 Landbrugets udfordring Økonomi svineproduktion Akkumuleret underskud 10 år minus

Læs mere

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Nye markeder, nye muligheder

Nye markeder, nye muligheder Peter V. Helk 29 04. 13 Nye markeder, nye muligheder BRIKs, Next Eleven, De Afrikanske Løver og andre vækstøkonomier Økonomierne forskubbes BNP 2010, % af Global BNP 2030, % af Global Japan 10% RAV 6%

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

06-02-2014. Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014. Afgrøder Kornmarkedet. Spidskompetencer. John Jensen. Bestyrelsesarbejde.

06-02-2014. Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014. Afgrøder Kornmarkedet. Spidskompetencer. John Jensen. Bestyrelsesarbejde. 06-02-2014 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014 John Jensen Handels Rådgiver Certificeret Rådgiver røde investerings

Læs mere

Skader og værkstedsarbejde i autobranchen. Analyse nr

Skader og værkstedsarbejde i autobranchen. Analyse nr Skader og værkstedsarbejde i autobranchen Analyse nr. 1 2017 Indledning Flere og flere biler bliver skadet, og det skaber mere arbejde til værkstederne. Men det er bekymrende, at der samtidig er et fald

Læs mere

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem vi er Den danske fødevareklynge er andet og meget mere end koteletter,

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. 11. juni 2015

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. 11. juni 2015 Økonomisk analyse 11. juni 215 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft Mere end hver fjerde

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

«Label» Nordania Leasing Birkerød Kongevej 25 3460 Birkerød Telefon 45 12 12 12

«Label» Nordania Leasing Birkerød Kongevej 25 3460 Birkerød Telefon 45 12 12 12 «Label» Nordania Leasing Birkerød Kongevej 25 3460 Birkerød Telefon 45 12 12 12 www.nordania.dk December 2013 Kære lastbilkunde og leasinginteresserede Året 2013 nærmer sig en afslutning. Året begyndte

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Maskinleverandørerne Sektion 2 Beretning 2009

Maskinleverandørerne Sektion 2 Beretning 2009 Maskinleverandørerne Sektion 2 Beretning 2009 Sekretariatet. Kokholm 3C. 6000 Kolding. Tlf.: 3927 0087. Fax: 3917 8955. E-mail: ml@maskinlev.dk 2 Indholdsfortegnelse VELKOMST... 3 BRANCHEN I 2009... 3

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU Marts, 2012 FSR survey marts 2012 SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes

Læs mere

Byggeriet fortsætter frem de kommende år

Byggeriet fortsætter frem de kommende år Michael Meineche mime@di.dk, 3377 3454 MAJ Byggeriet fortsætter frem de kommende år Byggeriet er i fremgang, og investeringerne i byggeri og anlæg steg pænt i 16. DI tror på fortsat fremgang i byggeriet

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

Stigende fødevarepriser hvad sker der nu?

Stigende fødevarepriser hvad sker der nu? 29. september 2008 KLJ, LNI Stigende fødevarepriser hvad sker der nu? De markante globale prisstigninger på råvarer i fødevareproduktionen har skabt betydelig opmærksomhed. I nærværende notat vil der gives

Læs mere

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/17 11-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger

- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger - 1 - Kornets vej fra mark til forbruger - 2 - Kornets vej fra mark til forbruger - Ofte skal kornet passere 3-5 led, før det havner i indkøbskurven som en mere eller mindre forarbejdet fødevare - Vi kan

Læs mere

kket opsving giver nye tomme kontorer

kket opsving giver nye tomme kontorer Kn¾ kket opsving giver nye tomme kontorer Antallet af gabende tomme kontorlokaler stiger atter efter en periode med lidt mere gang i udlejningen først på året. Frygten for en ny nedtur i verdensøkonomien

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere

2012 blev et godt investeringsår

2012 blev et godt investeringsår Analyse januar 2013 2012 blev et godt investeringsår 2012 sluttede som et rigtigt godt år for de 800.000 investorer i de danske investeringsforeninger. Næsten alle investeringsbeviserne gav positive afkast.

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Historie og organisation

Historie og organisation Historie og organisation ECCO en dansk familievirksomhed 2 En multinational organisation 3 Hvem vil have os? 5 En mand og hans drøm 6 ECCO ejer hele værdikæden 7 ECCOs læderproduktion 8 damkjær & vesterager

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Markedet for vegetabilske landbrugsprodukter i lyset af den finansielle krise Dansk Kvæg Kongres v. Direktør Torben Harring

Markedet for vegetabilske landbrugsprodukter i lyset af den finansielle krise Dansk Kvæg Kongres v. Direktør Torben Harring 1 Markedet for vegetabilske landbrugsprodukter i lyset af den finansielle krise Dansk Kvæg Kongres 2009 v. Direktør Torben Harring 2 Fødevarekrise Finanskrise og? 3 Hvad skabte prisstigningerne? 5-7 år

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015 Lederne Juni 2015 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

GEOS. 1.1 Sydafrika og guldet (2) RÅSTOFFER GULD I SYDAFRIKA GULD

GEOS. 1.1 Sydafrika og guldet (2) RÅSTOFFER GULD I SYDAFRIKA GULD RÅSTOFFER GULD I SYDAFRIKA GULD 1.1 Sydafrika og guldet (2) Dette cirkeldiagram viser verdens 10 største guldproducenter og deres andel af verdens guldproduktion. Uzbekistan 3,0 % Andre 35,2 % Kina 11,8

Læs mere

Markedskommentar Torsdag den 21 juni CHICAGO-BØRSEN sluttede den NYHEDER Sojakomplekset FONDENES AKTIVITET

Markedskommentar Torsdag den 21 juni CHICAGO-BØRSEN sluttede den NYHEDER Sojakomplekset FONDENES AKTIVITET Råvare NYT Markedskommentar Markedskommentar Torsdag den 21 juni 2012 CHICAGO-BØRSEN sluttede den 20-06-2012 Sojaskrå Sommer 2012 Plus US $ 0,70 pr. Short ton Efterår 2012 Plus US $ 2,00 pr. Short ton

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 Nr. 1.03 April 1997 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998 Nr. 1.10 Sept. 1998 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998. x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

Havkajakroernes Medlemsundersøgelse 2009.

Havkajakroernes Medlemsundersøgelse 2009. Havkajakroernes Medlemsundersøgelse 2009. Der er 158 der har været inde på hjemmesiden og udfyldt spørgeskemaet. Mange har svaret på alle spørgsmål, men nogle har sprunget enkelte spørgsmål over, og andre

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor

Læs mere