Projektplan for gennemførelse af Studie- og Undervisningsmiljøvurdering

Transkript

1 2013 Projektplan for gennemførelse af Studie- og Undervisningsmiljøvurdering I samarbejde med Arbejdsmiljøkontoret og Studieservice Syddansk Unversitet - University of Southern Denmark

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Grundlag for undervisningsmiljøvurdering... b Design af tidligere undersøgelser... b Undervisningsmiljøvurdering fremadrettet... d Undervisningsmiljøvurdering d Projektplan UMV e Sikre brug af UMVresultater... g Minisurvey til generel kortlægning... g OPFØLGENDE KVANTITATIVE/KVALITATIVE AKTIVITETER FREM TIL UMV h Bilag 1 Grundlag for undervisningsmiljøvurdering... i Bilag 2 udvælgelse af respondenter og indhentning af besvarelser Udvælgelse af respondenter Indhentning af besvarelser Øvrige OPmærksomhedspunkter a

3 GRUNDLAG FOR UNDERVISNINGSMILJØVURDERING Undervisningsministeriets lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø forvaltes af Hovedarbejdsmiljøudvalget. Moderniseringsstyrelsen fører tilsyn med universiteterne om denne lov og har i forbindelse med et tidligere tematisk tilsyn oplistet følgende kriterier for efterlevelse af loven: UMV mindst hvert 3. år Vurdering af det fysiske, det psykiske og æstetiske undervisningsmiljø, der skal endvidere Udarbejdes en handlingsplan samt retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen. De studerendes vurderinger af undervisningsmiljøet skal indgå som en væsentlig del af kortlægningen. Lovkravet vurderes som opfyldt, hvis der inddrages forskellige grupper af heltidsstuderende (bachelor- og kandidatstuderende) i undersøgelsen. Undervisningsmiljørepræsentanter eller andre studerende skal inddrages i gennemførelsen af undervisningsmiljøvurderingerne. Det kan være vanskeligt at pålægge en så stor opgave på en frivillig studerende. Undervisningsmiljøvurderinger samt information herom skal være tilgængelige på universitetets internet. En detaljeret beskrivelse af grundlaget for Undervisningsmiljøvurderingen findes i bilag 1. DESIGN AF TIDLIGERE UNDERSØGELSER SDU har gennemført tre tidligere undersøgelser af undervisningsmiljøet i hhv. 2004, 2007 og Undersøgelserne har været gennemført som elektronisk baseret spørgeskemaundersøgelse blandt studerende. I 2004 og 2007 var de adspurgte kun heltidsstuderende. I forbindelse med undervisningsmiljøvurderingen 2010 blev det indstillet, at deltidsstuderende skulle medtages i undersøgelsen. Svarprocenten var i 2004 og 2007 på ca. 27 %. I 2010 faldt svarprocenten til 16 % for heltidsstuderende og 9 % for deltidsstuderende ( heltidsstuderende og deltidsstuderende er blevet spurgt). Rapporter og handlingsplaner for alle tre undersøgelser findes på SDU s websider. Udformning af spørgeskema, markedsføring og events, analyse af resultater samt rapportskrivning er igennem årene blevet gennemføres af en gruppe studerende, som de studerende i bestyrelsen foreslår. Indsatsen aflønnes efter almindelig studentermedhjælpstakst. Gruppens arbejde har været understøttet af Arbejdsmiljøkontoret og faglig og teknisk assistance fra Studieservice. Det har været Hovedarbejdsmiljøudvalgets ønske, at undervisningsmiljøvurderingen kan måles over tid, for at kunne vurdere på fremdriften af de studerendes studie- og undervisningsmiljø. Spørgeskemaet fra UMV 2010 til de heltidsstuderende indeholdte 14 spørgsmål samt afslutningsvis muligheden for at komme med kommentarer til det fysiske, psykiske, æstetiske og virtuelle studie- og undervisningsmiljø. Dette var en reducering fra spørgeskemaet i 2007, der indeholdte 46 spørgsmål. Til deltidsstuderende var antallet af spørgsmål 13 og med samme mulighed for at komme med kommentarer til studie- og undervisningsmiljøet. Udfordringer ved UMV Ændringer i undervisningsmiljøvurderingen fra 2010 havde bl.a. afsæt i refleksioner over den daværende skabelon for undersøgelsen. Man fandt det af begrænset mening at gennemføre undervisningsmiljøvurderingen for 2010 efter samme form eftersom: b

4 (Elektroniske surveys stack overflow) at der har været en markant mindre svarvillighed i forbindelse med spørgeskemaer. Studieservice oplyste, at de studerende klagede over de mange surveys de modtog og at man i andre undersøgelser ligeledes så et markant fald i besvarelsesprocenten. I UMV2010 blev der derfor ikke foretaget rykkere for besvarelser. Den forventede lave svarprocent blev imødekommet ved en tretrinsmodel: 1. Kortere minisurvey og med fritekstfelter til at styrke den kvalitative del, 2. Lokal brugerundersøgelse til at afdække konkrete problemstillinger i udvalgte lokaler nævnt i mini survey 3. Fokusgruppeinterview til at beskrive og uddybe problemstillinger som nævnt i minisurvey. (Evaluering af hvad? mange nye studiemiljøer) at SDU står overfor en massiv forandring, hvor bl.a. 2 af universitetets fakulteter skal rykke ind i nyopførte bygninger. Campus Kolding og Campus Esbjerg står også overfor at skulle flytte ind i nye faciliteter, hvor rum og miljø er væsentligt ændret fra de bestående forhold. Der foretages en række ændringer af undervisningsforhold i forbindelse med renoveringspuljeprojekter. En evaluering af de eksisterende rammer giver kun mening og dermed mulighed for involvering og engagement blandt de studerende, hvis undersøgelsens resultater peger fremad. Undersøgelsens design må tage hensyn til at der lægges begrænsede ressourcer i de bestående faciliteter. Den seneste undersøgelse fra 2010 generede en række fritekstfelter og kommentarer med henblik på at kunne indgå i dette arbejde. Det vurderes dog at have været sparsomt benyttet. (De Studerende i Centrum og Delpolitik for Studiemiljø sammenhæng) at universitetet har indledt en række beslægtede aktiviteter, som hensigtsmæssigt bør kobles under en fælles strategi. Dels af hensyn til de studerendes engagement i undersøgelsen. dels af hensyn til at koble de handlingsplaner, som undersøgelsen genererer således at der kan gennemskues og foretages beslutninger af strategisk betydning. Det er et krav at der udarbejdes en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses. Denne del har hidtil været varetaget af de enkelte fakulteter og fællesområdet. Arbejdsmiljøkontoret har til opgave at samle enhedernes handlingsplaner til godkendelse hos direktionen samt formidle disse på SDU.dk. Denne rollefordeling vil fortsætte under UMV2013. I december 2011 blev der gennemført en opfølgning på handlingsplanerne udarbejdet på baggrund af UMV2010. Opfølgningen udarbejdes af de respektive enheder, med ansvaret placeret hos ledere. Herefter samles og formidles det af Arbejdsmiljøkontoret, der forelægger denne for HoAMU til kommentering og formidles derpå til offentligheden på SDU.dk Opfølgningsskema fra UMV 2010 er det seneste arbejde der er udført i forbindelse med den koordinerede indsats omkring undervisningsmiljøundersøgelsen. En styrke ved de tidligere forløb er bl.a., at de studerende har været tæt koblet til processen ved at studerende har været med til at formulere, hvad der spørges om, har fortolket data og skrevet rapporten. Alle studerende har haft mulighed for at give deres mening til kende. Det er en generel svaghed at der udarbejdes en hovedrapport til behandling af det generelle og derfor ikke kan håndtere det specifikke studie- og undervisningsmiljø lokalt. Dette blev der forsøgt rettet op på ved at indarbejde fritekstfelter i UMV 2010 og dermed blev undersøgelsen et bedre dialogredskab. c

5 UNDERVISNINGSMILJØVURDERING FREMADRETTET Hovedarbejdsmiljøudvalget drøftede på sit møde den 3. september 2012 status på tidligere UMV undersøgelser og indstilling af en ny metode for de kommende undervisningsmiljøvurderinger: En mulig fremtidig model Ud fra begrænsningerne i at gennemføre en undervisningsmiljøundersøgelse baseret på den tidligere metode og ud fra hensynet om at koble undervisningsmiljøvurdering med evalueringerne i De Studerende i Centrum, har der været drøftelser mellem Studieservice og Arbejdsmiljøkontoret. Disse drøftelser har taget udgangspunkt i de formelle lovkrav der stilles til de studerendes undervisningsmiljøundersøgelse samt et ønske om at indhente viden, der kan bruges til at udvikle de studerens undervisningsmiljø fremadrettet, f.eks. at der arbejdes med både de negative samt positive undervisningsmiljøforhold. Dertil vurderes det, at undersøgelsen ligeledes bør betragtes som et dialogfremmende værktøj mellem universitetet og de studerende, og som led i en koordineret kommunikationsstrategi med og om de studerende. Drøftelserne har mundet ud i et forslag om at foretage løbende aktiviteter, der informerer universitetet om de studerendes ønsker, ideer og refleksioner over undervisningsmiljøet her på SDU. Her er det tanken at de løbende aktiviteter skal danne rammen om det dialogbaserede værktøj og dermed være af kvalitativ karakter. Dette kunne f.eks. være fokusgruppe interview, essay konkurrence m.v. Aktiviteterne kan foregå over en toårig periode for derefter at munde ud i en undervisningsmiljøundersøgelse indeholdende et mini survey, opsamling af SDU nøgletal samt opsummering af de kvalitative aktiviteter og resultaterne heraf. Hovedarbejdsmiljøudvalget bakkede op omkring principperne for modellen. Forløbet igangsættes i forlængelse af UMV 2013, der vurderes som status quo. UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 2013 Den kommende undervisningsmiljøvurdering for 2013 vil arbejde ud fra samme spørgeskemaskabelon, udarbejdet til undersøgelsen i Ligeledes vurderes det vigtigt fortsat at have den overbevisning, at en evaluering af de eksisterende rammer kun giver mening og dermed mulighed for involvering og engagement blandt de studerende, hvis undersøgelsens resultater peger fremad. Dette fordi Syddansk Universitet forsat står overfor ændringer af de studerendes studie- og undervisningsmiljø ved de mange nybyggerier samt renoveringer, herunder laboratorierenoveringer på Campusvej. Ydermere, tages der afsæt i erfaringer gjort ved seneste undersøgelse. Det var blandt andet problematisk at fastholde de studerendes interesse i at deltage i fokusgruppe arrangementerne, hvorved respondentantallet endte på et markant lille niveau: fem i alt fordelt på tre campus. I nærværende UMV2013 gøres der ikke brug af fokusgruppeinterview, som understøttende kvalitativ metode, da dette havde en begrænset værdi kontra indsatsen. I stedet gøres der en ekstra indsats for at markedsføre undersøgelsen med den forventning, at svarprocenten øges. Der fokuseres på at lade undersøgelsen være lokalforankret således, at fakulteterne og Teknisk Service inddrages i beslutningen om at beholde fritekstfelter til brug ved udarbejdelsen af lokalforankret handlingsplaner. Arbejdsmiljøkontoret vil stadig være garant for samlingen og formidlingen af enhedernes handlingsplaner året efter som hidtil. I nærværende kortlægning af de studerendes studie- og undervisningsmiljø revideres den lokale brugerundersøgelse, der har til formål at afdække konkrete problemstillinger i udvalgte lokaler nævnt i mini survey. I stedet foretages der d

6 lokale brugerundersøgelser efter kortlægningen er gennemført. Dette som et led i den dialogbaserede tilgang til forbedringer af studie- og undervisningsmiljøvurderingen med løbende aktiviteter, der informerer universitetet om de studerendes ønsker, ideer og refleksioner over undervisningsmiljøet her på SDU. Som et led i at sikre et solidt fundament for det fremadrettede arbejde med at skabe et godt og attraktivt studie- og undervisningsmiljø forsøgte man med undersøgelsen i 2010 at inddrage deltidsstuderende. Desværre gav forsøget ikke det store udbytte, hvorved de deltidsstuderende ikke medtages i nærværende undersøgelse. Dette skyldes at der ved seneste undersøgelse var en lav svarprocent for deltidsstuderende, hvilket bevirkede til et minimalt udbytte. Derudover er de deltidsstuderende er ikke omfattet af det tematiske tilsyn: Undervisningsmiljøloven skelner ikke mellem de forskellige grupper af studerende for så vidt angår gennemførelsen af UMV er. UBST vil alligevel [ ] vurdere lovkravet som opfyldt, hvis universitetet inddrager forskellige grupper af heltidsstuderende (bachelor- og kandidatstuderende) i undersøgelsen. Udarbejdelse af handlingsplaner samt opfølgning på disse vil fortsat være opgaver for de respektive enheder, ligesom Arbejdsmiljøkontoret fortsat vil varetage den koordinerende opgave i at foreligge handlingsplaner for direktionen og HoAMU til godkendelse, samt foreligge opfølgning af handlingsplaner for Hovedarbejdsmiljøudvalget året efter. PROJEKTPLAN UMV2013 Formål. Undersøgelsen designes med det formål at mulighederne for læring undervejs indbygges i planlægningsgrundlaget 1 Metode. AKTIVITET DELAKTIVITET MÅLGRUPPE UDFØRENDE TIDSPERIODE Opstart 30. jan-25 feb. Stillingsopslag Studieservice Jacob Jensen 30. jan -13. feb Stillingsopslag - LTC 1.feb-15. feb. Arbejdsmiljøkontoret Ansættelsessamtale Jacob Jensen Uge 7 Ansættelsessamtaler LTC Uge 8 Introduktion til Anders Olsen Jacob Jensen, LTC 18. februar Introduktion til Stud.medhjælpere LTC 25. februar Forberedelse af UMV2013 Planlægning UMV spørgsmål Planlægning Markedsføringsplan Beslutningstagen Spørgsmål og survey-design 1 timers informationsmøde Milepæl Dagsorden: 1. UMV Brug af fritekstfelter Opsamling på infomøde og status for UMVproces Resultat Markedsføringsplan Spørgeskema v. minisurvey. Beslutningstagere: Teknisk Servicechef, IT-chef, Studieservicechef, evt. 2 studenter observatører. LTC, Anders Olsen, Studmed. Jacob Jensen, LTC, Anders, studmed. LTC, Anders Olsen, Studmed. LTC, Studmed LTC, Anders Olsen, Studmed LTC, Studmed, Jacob Jensen Februar-Marts 27. februar 28. februar 4. marts 8. marts 11. marts 11. marts 1 Søren Christensen og Kristian Kreiner Projektledelse i løst koblede systemer ledelse og læring i en ufuldkommen verden, Jurist og Økonomiforbundets forlag, 1991 e

7 AKTIVITET DELAKTIVITET MÅLGRUPPE UDFØRENDE TIDSPERIODE Gennemførelse af UMV survey Marts-April Indtastning af spørgeskema Anders Olsen 5. marts-11. marts Test Anders Olsen, 12. marts-13. marts Jacob Jensen Intro-mail + rykker-mail Anders Olsen, 14.marts Jacob Jensen Finpudsning Anders Olsen, 15. marts Jacob Jensen Oversættelse af spørgeskema Jacob Jensen 15. marts-18.marts Milepæl Gennemførelse af undersøgelse Anders, Jacob 20. marts-10. april Markedsføring i campusbyerne Heltidsstuderende Studmed marts-27. marts Studieservice Skærtorsdag 28. marts Langfredag 29. marts 2. påskedag 1. april Status på besvarelsesprocent Anders Markedsføring i campusbyerne Heltidsstuderende Studmed + Studieservice 2. april-10. april Udarbejdelse af UMV2013 Marts-April Udtræk af data Anders 11.april-15. april Analyse af data og gennemførelse Studmed 15. april-29. april af særtræk Resultat Metoderapport Anders, Jacob Jensen 21. maj Resultat UMV2013 rapport Inkl. resumé, fremadrettet fokuspunkter/handlingspunkter LTC, Jacob Jensen Studmed 21. maj Overdragelse og formidling Resultat Web-formidling Studmed Møde formidling SDU beslutningstagere og LTC, Studmed, 30. maj Resultat involverede Anders, Jacob Jensen Resultat Resultatformidling HoAMU LTC 11. juni Tids- og handlingsplaner Formulering af mål og aktiviteter Fakulteter/fællesområdet Koordination LTC 28. august Milepæl Godkendelse SDU direktion Koordination September LTC/HEP Milepæl Godkendelse Hovedarbejdsmiljøudvalget Koordination LTC 18. september Resultat Web-formidling LTC Løbende aktiviteter UMV2015 Lokale undersøgelse (scan kode) Essay konkurrence M.v. Studerende ved Syddansk Universitet Anders Olsen, Jacob Jensen, Studieservice Q Q Opfølgning Opfølgning på handlingsplaner Fakulteter/fællesområdet Koordination LTC Deadline Q Resultat Status Hovedarbejdsmiljøudvalget MSH/LTC Q Ressourcer. Til projektet regnes der særskilt forbrug til studentermedhjælp, oversættelsesarbejde, markedsføring. f

8 Projektet har fået 1/5 årsværk til to studentermedhjælpere samt 1 årsværk, der også skal arbejde med projekter forankret hos De Studerende i Centrum, til gennemførelse af UMV2013. Der skønnes i alt et timeforbrug på 2 studentermedhjælpere a ca. 10 timer ugentligt fra 22. feb. 31. maj svarende til skønsmæssigt 2 x 140 timer = 280 timer; rundt regnet 1/6 årsværk. Ydermere afsættes der timer til, at de to studentermedarbejdere kan deltage i en opsamlende evaluering og erfaringsudveksling i efteråret SIKRE BRUG AF UMVRESULTATER Formål. En indledende drøftelse af UMV2013 proces og mål, samt sikre at fritekstfelter aktivt benyttes lokalt til at udarbejde handlingsplaner, der forbedre studie- og undervisningsmiljøet. Målet er at medejerskabet søges i lige grad blandt studerende som SDU s beslutningstagere. Metode. Der gennemføres et 1-2 timers møde, hvor rammerne for og valget af undersøgelsesdesign, som beskrevet i dette notat beskrives og begrundes. Der drøftes på mødet hvordan det sikres at resultater og fritekstfelter fra UMV2013 benyttes bedst muligt lokalt (på fakultets- og fællesområdeniveau) således, at de studerendes engagement i undersøgelsen ikke er spildt og at de oplever en pointe i at deltage i sådanne undersøgelser, da det medfører forbedringer af deres studie- og undervisningsmiljø. Studentermedhjælp medvirker ved den praktiske planlægning og gennemførelse samt udarbejder notat fra mødet. Ressourcer. Mødeudgifter og aflønning af studentermedhjælpere. MINISURVEY TIL GENEREL KORTLÆGNING Formål. Minisurveyen skal bredt måle tilfredsheden med det fysiske miljø, de virtuelle services, det æstetiske miljø samt det psykiske miljø. Minisurveyens resultater giver afsæt til lokale handlingsplaner, der udarbejdes af enhederne, hvor Arbejdsmiljøkontoret har den koordinerende opgave i at samle handlingsplanerne og fremføre disse til godkendelse hos direktionen samt Hovedarbejdsmiljøudvalget. Der foretages en opsamling af handlingsplanerne i det efterfølgende år, til orientering hos Hovedarbejdsmiljøudvalget. Metode. Minisurveyen udsendes som webbaseret spørgeskema til totalpopulationen for heltidsstuderende. Spørgeskemaet tager udgangspunkt i spørgeskema fra UMV Der er mulighed for at differentiere spørgeskemaet afhængigt af, hvor langt den studerende er i sin uddannelse. Dette gøres ved at udarbejde særlige spørgsmål til 1 års studerende fx spørgsmål om studiestartsgrupper, de sociale relationer til medstuderende, samt særlige spørgsmål til specialestuderende fx spørgsmål om nødvendig hjælp til valg af kandidatstudie, vejledning m.v. Der overvejes differentierede spørgsmål til bachelorstuderende. Ressourcer. Undersøgelsen gennemføres af en gruppe af studentermedhjælpere forankret i Arbejdsmiljøkontoret og med teknisk assistance fra Studieservice. Studieservice løfter den primære del af arbejdet med at udforme skema, indlæse og udsende via SurveyXact, samt i forhold til konstruktion af tabelmateriale. De studerende udarbejder på baggrund af surveyresultater en rapport indeholdende anbefalinger til fremtidig handlinger/fokuspunkter, der kan være med til at forbedre de studerendes studie- og undervisningsmiljø. Dertil må der påregnes udgifter i forbindelse med markedsføring og events i forbindelse med undersøgelsen samt oversættelsesarbejde. g

9 OPFØLGENDE KVANTITATIVE/KVALITATIVE AKTIVITETER FREM TIL UMV2015 Formål. De opfølgende aktiviteter skal benyttes til løbende at indhente brugbart data om studie- og undervisningsmiljøet, der skal indgå i Undervisningsmiljøvurderingen Metode. Det er et ønske at aktiviteterne skal være af mere kvalitativ karakter, men hvor det måtte være relevant, indarbejdes der kvantitative metoder fx ved lokalebrugerundersøgelse. Ressourcer. Aktiviteterne håndteres af Studieservice og i 2013 primært af Anders Friis Olsen. h

10 BILAG 1 GRUNDLAG FOR UNDERVISNINGSMILJØVURDERING Undervisningsministeriets lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø forvaltes af Hovedarbejdsmiljøudvalget. Lovgrundlaget fastlægger retten til et godt undervisningsmiljø som en elementær og grundlæggende rettighed for elever, studerende og andre deltagere; herunder, at: 1) de studerende har ret til at deltage i universitets arbejdsmiljøorganisation for så vidt angår studiemiljø og 2) universitetet er forpligtet til at udarbejde en APV for de studerende mindst hvert 3. år. I henhold til undervisningsmiljølovens 6 skal universitetets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på uddannelsesstedet. En undervisningsmiljøvurdering skal indeholde følgende elementer: Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø, beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer, udarbejdelse af en handlingsplan hvoraf det fremgår i hvilken takt og rækkefølge, de konstaterede problemer skal løses, og forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen. Undervisningsmiljøvurderingen skal revideres, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hvert tredje år. Af bemærkningerne til undervisningsmiljøloven fremgår det, at undervisningsmiljøvurdering skal opfattes bredt; ikke alene undervisningslokaler og inventar m.v., men også kantineforhold, toiletter, udendørs faciliteter m.v. samt de psykiske og æstetiske forhold på uddannelsesstedet. Moderniseringsstyrelsen fører tilsyn med universiteterne om denne lov og har i forbindelse med et tidligere tematisk tilsyn oplistet følgende kriterier for efterlevelse af loven: 1) Der skal gennemføres UMV mindst hvert 3. år 2) Kortlægningen af undervisningsmiljøet skal indeholde en vurdering af det fysiske, det psykiske og æstetiske undervisningsmiljø, der skal endvidere udarbejdes en beskrivelse og vurdering af undervisningsmiljøet samt en handlingsplan samt retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen. 3) De studerendes vurderinger af undervisningsmiljøet skal indgå som en væsentlig del af kortlægningen. Universiteterne udbyder uddannelse til forskellige grupper af studerende, herunder heltidsstuderende, deltidsstuderende, studerende på adgangskursus, studerende på kurser under indtægtsdækket virksomhed m.m. Undervisningsmiljøloven skelner ikke mellem disse forskellige grupper. Moderniseringsstyrelsen vurderer lovkravet som opfyldt, hvis der inddrages forskellige grupper af heltidsstuderende (bachelor- og kandidatstuderende) i undersøgelsen. Undervisningsmiljørepræsentanter eller andre studerende skal inddrages i gennemførelsen af undervisningsmiljøvurderingerne. Det kan være vanskeligt at pålægge en så stor opgave på en frivillig studerende. 4) Undervisningsmiljøvurderinger samt information herom skal være tilgængelige på universitetets internet. i

11 BILAG 2 UDVÆLGELSE AF RESPONDENTER OG INDHENTNING AF BESVARELSER Studieservices analyseenhed har følgende refleksion vedrørende gennemførsel af internetbaseret survey til studie- og undervisningsvurderingen foråret UDVÆLGELSE AF RESPONDENTER I udgangspunktet udgøres den relevante population af samtlige aktive heltidsstuderende, ca personer. Et alternativ hertil er en afgrænsning af populationen til studerende, der er startet inden for de sidste fem år. Denne gruppe må generelt forventes at have deres daglige gang på campus, hvorimod det ikke antages at gøre sig gældende i samme grad for studerende med mere end fem års studietid bag sig. Ved en sådan afgrænsning kan der sandsynligvis opnås en højere besvarelsesprocent, idet erfaringen fra tidligere undersøgelser viser, at de yngre studerende er mere tilbøjelige til at deltage end de ældre studerende. Se nedenfor for øvrige bemærkninger til besvarelsesprocenten. INDHENTNING AF BESVARELSER En lav besvarelsesprocent kan udgøre et problem for validiteten af de indsamlede data. Vi ved fra tidligere undersøgelser at det er svært at få de studerende til at reagere på henvendelse til deres studenter- konto uanset afsenderen på en, og uanset eventuelle lodtrækninger om præmier. I henhold til god skik for websurveys kan vi kun tillade os at fremsende en opfordring pr og en enkelt venlig reminder pr . Alt andet giver klager og en negativ holdning til undersøgelsen. Det er derfor vigtigt at få engageret de studerende til at svare ved anvendelse af mere aktiv opmærksomhed end ved de tidligere undersøgelser. Som supplering af henvendelse pr kan overvejes: i. Et supplerende fysisk fremsendt brev eller postkort til alle studerende på årgang 2012 og 2011, da undersøgelsen er ny for dem, og da de nyeste årgange typisk er mere villige til at deltage. ii. iii. Et supplerende fysisk fremsendt brev eller postkort til alle studerende uanset årgang, fordi SDU vil understrege vigtigheden af så manges deltagelse som muligt. Telefonisk kontakt en uge efter udsendelsen via studentermedhjælpere. Denne metode har været yderst effektiv for højere svarprocent ved dimittendmonitoreringen i Endelig skal det bemærkes at markedsføringen i øvrigt bør være direkte handlingsorienteret, fx computerstandere på campustorvet i Odense og ved indgangene på øvrige campusser. Eller placeret i kantineområderne. Naturligvis med aktive ambassadører, der opfordrer til deltagelse. Plakater, Flyers og omtale i RUST er for passive kontaktkanaler i forhold til at få de studerende til at aktivere webspørgeskemaet. Det bemærkes at der ikke er nogen tekniske problemer med at kombinere de forskellige udsendelsesformer. en indeholder et unikt link til det elektroniske spørgeskema. Brevet skal tilføjes en unik kode, der ved indtastning på en hjemmeside ligeledes bringer respondenten til spørgeskemaet, og registrerer besvarelsen som hørende til den pågældende respondent. Respondenten kan endda foretage sin besvarelse delvist via link i og delvist via indtastning af kode på hjemmeside. 10

12 ØVRIGE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Det bør overvejes om der i efteråret 2013 kan gennemføres en studie- og undervisningsmiljøvurdering til deltidsstuderende. Erfaringen fra undersøgelsen i 2010 var at deltidsområdet har andre fokusområder end heltidsområdet. Der kan derfor ikke helt anvendes samme webskema som på heltidsområdet, men et tilpasset webskema. Det bør bemærkes, at der er den sammenhæng mellem den lovpligtige studie- og undervisningsvurdering, der gennemføres i foråret 2013, og Projekt De Studerende i Centrums tema STUD-LIV, at på baggrund af websurveyen til studie- og undervisningsvurderingen udvikles der efterfølgende koncepter indenfor projektet: De studerendes adgang til at give input til forbedringer og udvikling Der er for projektet De studerendes adgang til at give input til forbedringer og udvikling opstillet følgende mål: Projektet skal udvikle et koncept for gennemførsel af UMV, der sikrer opfyldelse af lovkrav, kvalificeret input til forbedringer og udvikling samt en tilfredshedsmåling Projektet skal sikre, at de studerende kontinuerligt og lettilgængeligt har adgang til at henvende sig med store og små udfordringer (det kunne fx være via QR-koder og mobiltelefon) Projektet skal sikre, at der udarbejdes en model, så alle fremtidige henvendelser bliver modtaget, distribueret til rette ansvarlige og bliver besvaret indenfor en rimelig frist Projektet skal arbejde tæt sammen med projektet MitSDU, der arbejder med information, kommunikation og administration mellem studerende og universitet Det bør også bemærkes, at Projekt De Studerende i Centrum har fået direktionens opbakning til at studie- og undervisningsmiljøvurderingen i ovenstående nye setup skal gennemføres hvert andet år. 11