Cirkulæreskrivelse bilag b

Transkript

1 Side 1 af 36 Domstolsstyrelsen St. Kongensgade 1-3, 4.sal 1264 København K. Tlf Fax post@domstolsstyrelsen.dk MPK10504/Sagsbeh.mpk J.nr RAPPORT OM EKSAMEN FOR DOMMERFULDMÆGTIGE I N D H O L D S F O R T E G N E L S E Kapitel 1. Indledning Baggrunden for nedsættelsen af Underudvalget vedrørende Eksamen for Dommerfuldmægtige Udvalgets sammensætning Rapportens opbygning. Kapitel 2. Beskrivelse af den eksisterende grunduddannelse for dommerfuldmægtige Uddannelsesmæssige krav i henhold til retsplejeloven og gældende retningslinier Den historiske baggrund for indholdet af den nuværende grunduddannelse for dommerfuldmægtige Retsplejelovens regler om uddannelse af dommerfuldmægtige Gældende målsætning for uddannelse af dommerfuldmægtige Den praktiske grunduddannelse Den teoretiske grunduddannelse Videreuddannelse og uddannelseskonstitution i landsretten Personaleudviklingssamtaler og årsudtalelser for dommerfuldmægtige under grunduddannelse. Kapitel 3. Etablering af eksamen for dommerfuldmægtige - udvalgets hovedsynspunkter og forslag Domstolsreformens krav til eksamen Indholdet af grunduddannelsen Den teoretiske grunduddannelse Udvidelse af varigheden af de eksisterende kursusmoduler Undervisning i regnskabslære.

2 Side 2 af Undervisning i skriftlig kommunikation Styrkelse af grunduddannelsen tids- og indholdsmæssigt Den praktiske grunduddannelse Medarbejderudviklingssamtaler og årsudtalelser Eksamen Indledning Afgrænsning af, hvilke kvalifikationer der skal måles Udvalgets indledende overvejelser Udvalgets afgrænsning af eksamen Det første år på grunduddannelsen Det andet år på grunduddannelsen Det tredje år på grunduddannelsen Opfølgning på prøverne. Kapitel 4. Afsluttende evaluerende samtale med Domstolsstyrelsen om dommerfuldmægtigens egnethed til fortsat ansættelse ved domstolene - udvalgets hovedsynspunkter og forslag Afsluttende evaluerende samtale med Domstolsstyrelsen om dommerfuldmægtigens egnethed til fortsat ansættelse ved domstolene Løbende evaluering Dommerfuldmægtigen findes ikke egnet til fortsat ansættelse ved domstolene. Kapitel 5. Administration af ordningen Grunduddannelsesudvalg Retningslinier for eksamen Udarbejdelse af eksamensopgaver Reeksamination Sygeeksamen Dispensation Det obligatoriske element i grunduddannelsen Særligt vedrørende advokater/advokatfuldmægtige på turnus som dommerfuldmægtige Overgangsordning Økonomiske konsekvenser. Kapitel 6. Resumé. K A P I T E L 1 Indledning 1.1. Baggrunden for nedsættelsen af Underudvalget vedrørende Eksamen for Dommerfuldmægtige. Den 11. marts 1993 nedsatte regeringen et bredt sammensat udvalg, det såkaldte Domstolsudvalg, med den opgave at gennemgå og vurdere en række spørgsmål vedrørende rets-væsenets forhold.

3 Side 3 af 36 I "Domstolsudvalgets Betænkning", betænkning nr. 1319/96 (herefter bet.-1996), foreslog Domstolsudvalget blandt andet forskellige tiltag med henblik på en effektiv udskillelse af de dommerfuldmægtige, der var mindre egnede eller uegnede til at blive dommere. Det fremgår således af betænkningens side 214 ff: "Efter udvalgets opfattelse er det af afgørende betydning, at der er et evalueringssystem, som sikrer, at kun velkvalificerede personer opretholder deres ansættelse ved domstolene. For at opnå dette finder udvalget, at der er behov for, at der løbende foretages bedømmelser af, om den enkelte dommerfuldmægtig har de fornødne kvalifikationer. Der vil kunne bestå en risiko for, at der ansættes dommerfuldmægtige, som ikke fuldt ud kan honorere de krav, man må stille. For at kunne reagere heroverfor er det påkrævet, at de årlige evalueringer, der i dag foretages af dommerfuldmægtige under grunduddannelse, er omfattende og omhyggelige, og navnlig at der sker en nøje bedømmelse af fuldmægtigenes kvalifikationer i forbindelse med grunduddannelsens afslutning. På dette tidspunkt vil tjenestestedet have et indgående indtryk af fuldmægtigens kvalifikationer, som vil kunne danne grundlag for en stillingtagen til, om fuldmægtigen er egnet til fortsat at være ansat ved domstolene. Det bør være klart for de dommere, der er ansvarlige for uddannelsesfuldmægtigenes uddannelse, og som skal afgive udtalelse, at evalueringen blandt andet tager sigte på at kunne udskille dommerfuldmægtige, som må anses for uegnede til fortsat ansættelse ved domstolene. For yderligere at styrke bedømmelsesgrundlaget for vurderingen af fuldmægtigens fortsatte ansættelse ved domstolene foreslår udvalget endvidere, at fuldmægtigen ved grunduddannelsens afslutning skal aflægge en prøve. Prøven bør tilrettelægges således, at den gør det muligt at vurdere, om dommerfuldmægtigen har fået det tilsigtede udbytte af grunduddannelsen. Udvalget foreslår, at det nærmere indhold af prøven drøftes og fastlægges i et dertil egnet forum. Udvalget foreslår endelig, at alle fuldmægtige indkaldes til en samtale i Domstolsstyrelsen efter grunduddannelsens afslutning. På grundlag af de udtalelser, der foreligger fra uddannelsesembedet om fuldmægtigens præstationer under grunduddannelsen og vedkommendes kvalifikationer, resultatet af prøven ved grunduddannelsens afslutning samt eventuelt de oplysninger, der fremkommer under samtalen, vil Domstolsstyrelsen få et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tage stilling til, om det ønskes, at fuldmægtigen fortsat er ansat ved domstolene... udvalget finder det væsentligt, at der også fremover er adgang til at afskedige i tilfælde, hvor dommerfuldmægtigen må anses for generelt uegnet til fortsat ansættelse ved domstolene. Kriteriet herfor er opfyldt, hvis den pågældende savner de nødvendige juridiske kvalifikationer, men også hvis den pågældende mangler evner for retsledelse eller samarbejde med personale og brugere af domstolene eller på grund af langsommelighed i sagsbehandlingen. Spørgsmål om afskedigelse forelægges for Den Særlige Klageret. Giver årsudtalelserne under grunduddannelsens første år anledning til det, bør uddannelsesfuldmægtigen naturligvis indkaldes til en samtale på et tidligere tidspunkt, således at man allerede på dette tidspunkt kan overveje den pågældendes videre beskæftigelse ved domstolene...." Justitsministeriets bemærkninger til Domstolsudvalgets overvejelser fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 32 af 26. marts 1998 om ændring af retsplejeloven, tjenestemandsloven og forskellige andre love, punkt : "Justitsministeriet kan i øvrigt tilslutte sig (Domstols)udvalgets forslag til administrative initiativer for at forbedre mulighederne for at udskille dommerfuldmægtige, som er mindre egnede eller uegnede til at blive dommere, herunder at fuldmægtigene skal aflægge en prøve ved grunduddannelsens afslutning, at alle fuldmægtige indkaldes til en samtale i Domstolsstyrelsen efter grunduddannelsens afslutning, og at personalebedømmelser afgives løbende under hele fuldmægtigperioden. Ingen af disse administrative initiativer forudsætter lovgivning, men forudsættes iværksat af Domstolsstyrelsen..." Af lovforslagets særlige bemærkninger til ændringen af retsplejelovens 17 a, stk. 2, fremgår: "Det forudsættes endvidere, at Domstolsstyrelsen... nærmere regulerer, hvorledes den prøve, der skal afholdes efter

4 Side 4 af 36 grunduddannelsens afslutning, skal udformes, og at der fastsættes nærmere regler for, hvorledes de regelmæssige personalebedømmelser af fuldmægtigene skal finde sted, herunder også på hvilket tidspunkt fuldmægtigene skal indkaldes til en samtale i Domstolsstyrelsen." Lovforslaget blev vedtaget i 1998 ved lov nr. 402 af 26. juni 1998 om ændring af retsplejeloven, tjenestemandsloven og forskellige andre love. Området sorterede under Uddannelsesudvalget for Jurister, der den 26. oktober 1999 besluttede at nedsætte et Underudvalg vedrørende Eksamen for Dommerfuldmægtige, som skulle arbejde videre med iværksættelsen af de foreslåede initiativer, herunder fastlæggelsen af eksamen for dommerfuldmægtige. Underudvalget - i det følgende betegnet udvalget - skulle bestå af en repræsentant for Den Danske Dommerforening, en repræsentant for Dommerfuldmægtigforeningen, uddannelseskonsulenten og en fuldmægtig fra Domstolsstyrelsens Administrationskontor (nu Personalekontoret), der skulle fungere som sekretær for udvalget, med eventuel assistance fra kontorchefen og personalefuldmægtigen for det juridiske personale i Domstolsstyrelsens Administrationskontor. Uddannelsesudvalget for Jurister vedtog den 2. februar 2000 et kommissorium for udvalget. Kommissoriet er vedlagt som bilag 1 til denne rapport. Som det fremgår af kommissoriet, skulle udvalget i tilknytning til tilrettelæggelsen af eksamenen overveje og eventuelt justere spørgsmål og områder, der relaterede sig til eksamenen. Under udvalgets arbejde viste det sig imidlertid, at drøftelserne om eksamenen var af en sådan karakter og havde et sådant omfang, at udvalget fandt det nødvendigt at begrænse sig til udelukkende at beskæftige sig med forhold, der direkte vedrørte eksamenens form og indhold. Udvalget har således foreløbig begrænset sig til at drøfte og komme med forslag, der direkte relaterer sig til eksamen. I den forbindelse foreslår udvalget ændringer af den praktiske og teoretiske grunduddannelse, men udvalget har ikke foretaget en revision af de gældende retningslinier. Udvalget har ikke - som ellers foreskrevet i kommissoriet - udarbejdet retningslinier for, i hvilket omfang det bør overlades fuldmægtigene i de første år efter ansættelsen at behandle egentlige retssager og andre særligt kvalificerede sagstyper, og har heller ikke udarbejdet retningslinier for en regelmæssig indberetning af, i hvilket omfang fuldmægtigene har beklædt retten. Udvalget har ikke overvejet, om udvalgets forslag giver anledning til at ændre målsætningen for domstolenes uddannelsesaktiviteter, samt i hvilket omfang fremgangsmåder og retningslinier for uddannelse af dommerfuldmægtige, der gør tjeneste på Færøerne og i Grønland, bør ændres under hensyn til de nye bestemmelser i retsplejeloven for Færøerne og de særlige forhold, der gør sig gældende for disse områder. Udvalget har foretaget en overordnet vurdering, men ikke en egentlig revision af indholdet af koncepterne, der anvendes ved personaleudviklingssamtalerne, herunder statussamtalerne, hvor der afgives årsudtalelser. Det hænger sammen med, at Personalepolitisk Udvalg, der består af repræsentanter for medarbejderorganisationerne og Domstolsstyrelsen, sideløbende med udvalgets arbejde er i gang med at foretage en revision af koncepterne for personaleudviklingssamtaler for medarbejdere ved Danmarks Domstole, herunder dommerfuldmægtige. Nedenfor under punkt 5.1. foreslår udvalget, at der nedsættes et grunduddannelsesudvalg, der skal fortsætte arbejdet med den løbende opfølgning, og som skal føre tilsyn med indholdet og tilrettelæggelsen af eksamenen. Udvalget finder det naturligt at lade dette grunduddannelsesudvalg justere og under ansvar over for Domstolsstyrelsen/Uddannelsesudvalget for Jurister udarbejde forslag til retningslinier for de ovennævnte områder og problemer, der i mere bred forstand relaterer

5 Side 5 af 36 sig til eksamenen, og som udvalget ikke har behandlet Udvalgets sammensætning. Udvalget fik følgende sammensætning: Administrerende dommer Bjarne Pedersen, Retten i Svendborg. Retsassessor Astrid Bøgh, Retten i Lemvig. Konstitueret kontorchef Marie Louise Klenow, Domstolsstyrelsens Administrationskontor (nu Personalekontoret). Uddannelseskonsulent Anders Meilvang, Østre Landsret (Domstolsstyrelsens Personalekontor fra den 14. august 2000). Fuldmægtig Mette Krag, Domstolsstyrelsens Administrationskontor (sekretær). Personalechef Torben Krausing, Domstolsstyrelsens Personalekontor, indtrådte i udvalget den 1. marts 2000 i stedet for konstitueret kontorchef Marie Louise Klenow. Konstitueret landsdommer Kristian Lind Jensen, Østre Landsret, indtrådte i udvalget den 20. marts 2000, idet han afløste retsassessor Astrid Bøgh (nu justitssekretær i Vestre Landsret). Souschef Lars Melin, Det Samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat, Københavns Universitet, har været inviteret til at deltage i udvalgets møde den 29. september Ligeledes har direktør Helle Pallesen, Advokaternes Serviceselskab A/S, deltaget i mødet den 29. november Endvidere har souschef - og tidligere personalefuldmægtig - Tina Henriksen, Domstolsstyrelsens Personalekontor, deltaget i mødet den 1. maj 2001, hvor hun fremkom med sine bemærkninger til udvalgets forslag. Udvalget har afholdt 8 møder Rapportens opbygning. I kapitel 2 beskrives den eksisterende grunduddannelse for dommerfuldmægtige. Kapitel 3 indeholder udvalgets hovedsynspunkter og forslag vedrørende etablering af eksamen for dommerfuldmægtige. Kapitel 4 indeholder udvalgets hovedsynspunkter og forslag vedrørende den afsluttende evaluerende samtale i Domstolsstyrelsen om dommerfuldmægtigens egnethed til fortsat ansættelse ved domstolene. I kapitel 5 beskrives udvalgets forslag til administration af ordningen. I kapitel 6 findes et resumé. K A P I T E L 2 Beskrivelse af den eksisterende grunduddannelse for dommerfuldmægtige Uddannelsesmæssige krav i henhold til retsplejeloven og gældende retningslinier Den historiske baggrund for indholdet af den nuværende grunduddannelse for dommerfuldmægtige.

6 Side 6 af 36 Uddannelsen af dommerfuldmægtige er blevet gennemgået og vurderet af to udvalg, der har afgivet betænkninger i henholdsvis 1951 (afgivet den 22. maj 1951 om dommeres uddannelse) og 1987 (nr. 1115/1987 om dommerfuldmægtiges uddannelse og efteruddannelse af dommere). Det fremgår af den betænkning, der blev afgivet i 1951 (herefter bet.-1951), at der i dette udvalg (herefter 1951-udvalget) var enighed om at anbefale tilrettelæggelsen af en planmæssig dommeruddannelse. Hovedsynspunkterne i betænkningens forslag var indførelse af en særlig uddannelsestjeneste ved landsretterne for yngre aspiranter til dommerstillinger samt et teoretisk grundkursus for aspiranter og efteruddannelseskursus for alle interesserede, herunder advokater og udnævnte dommere. Desuden foresloges en rationalisering af dommerfuldmægtigarbejdet ved by- og herredsretterne i forbindelse med en reduktion af antallet af fuldmægtige. I betænkningen fra 1987 (herefter bet.-1987) blev der gjort status over de forslag, som bet indeholdt. Indledningsvis konstaterede udvalget (herefter 1987-udvalget), at forslagene i bet kun i yderst beskedent omfang var blevet gennemført. Det blev anbefalet, at uddannelsens hovedelementer i lighed med forslagene i bet skulle bestå af en uddannelse ved byretterne og en uddannelse ved landsretterne. Derudover fandt 1987-udvalget, at byretsuddannelsen burde systematiseres og etableres som en 4-årig grunduddannelse knyttet til de store kollegiale byretter og byretter med administrationsordning udvalget foreslog endvidere, at der blev oprettet en uddannelseskonsulentstilling, der kunne koordinere uddannelsestiltag og varetage de løbende administrative opgaver udvalget lagde vægt på, at grunduddannelsen herigennem blev ensartet for alle fuldmægtige, at praksis og teori i videst muligt omfang blev integreret, og at ansvaret for uddannelsen på de enkelte uddannelsessteder kunne samles hos én person, der skulle sørge for, at den enkelte fuldmægtig fulgte en nærmere tilrettelagt uddannelsesplan. Under gennemgangen af planerne for grunduddannelsen ved byretterne beskrev 1987-udvalget blandt andet, hvor længe fuldmægtigene skulle være beskæftiget med de enkelte grene af uddannelsen: Tinglysning, foged- og skifteret samt retssagsbehandling mv., således at det blev sikret, at uddannelsen uanset uddannelsessted blev af samme indhold. Forslagene i bet er i al væsentlighed blevet fulgt og danner grundlag for den eksisterende uddannelsesordning for nyansatte dommerfuldmægtige. Grunduddannelsen blev iværksat ved Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 26. april 1988 med tilhørende vejledende retningslinier for den praktiske uddannelse af dommerfuldmægtige (grunduddannelsen). Den praktiske uddannelse foregår ved de enkelte embeder, mens uddannelseskonsulenten tilrettelægger den teoretiske grunduddannelse, som knytter sig til dommerfuldmægtigens aktuelle - praktiske - uddannelsesniveau. Uddannelsesudvalget for Domstolene blev nedsat i forlængelse af 1987-udvalgets forslag om, at styringen af efteruddannelsesplanerne og det teoretiske element i dommerfuldmægtigenes uddannelse skulle gøres fælles for grund- og efteruddannelsen, og at den overordnede styring skulle varetages af et udvalg på 3 eller 6 medlemmer, hvor Justitsministeriet, Den Danske Dommerforening og Dommerfuldmægtigforeningen var ligeligt repræsenteret. Uddannelsesudvalget fungerer som et permanent udvalg under Hovedsamarbejdsudvalget for Domstolene og ændrede betegnelse til Uddannelsesudvalget for Jurister i forbindelse med, at der tillige blev nedsat et Uddannelsesudvalg for Kontorfunktionærer.

7 Side 7 af 36 Det er Uddannelsesudvalget for Jurister, der fastsætter retningslinierne for dommerfuldmægtigenes grunduddannelse. Disse retningslinier administreres i praksis af uddannelseskonsulenten, der indtil den 14. august 2000 var placeret i Østre Landsret, men nu er en del af Domstolsstyrelsens Personalekontor, hvor der er oprettet en Uddannelsessektion. I evaluerede Uddannelsesudvalget grunduddannelsen for dommerfuldmægtige på basis af en spørgeskemaundersøgelse. Uddannelsesudvalget konkluderede på baggrund af undersøgelsen, at der ikke var behov for en gennemgribende revision af retningslinierne for grunduddannelsen. Domstolsudvalget så det ikke som sin opgave at foretage en indgående analyse af den daværende grunduddannelse og bemærker i bet.-1996, side 215 f, om den praktiske uddannelse af dommerfuldmægtige og retsassessorer: "Det er udvalgets opfattelse, at grunduddannelsen i det væsentlige fortsat lever op til de krav, der kan stilles til indføringen i arbejdet på et dommerkontor." Samme sted anfører Domstolsudvalget om den teoretiske efteruddannelse af domstolsjurister: "Det er udvalgets vurdering, at den teoretiske efteruddannelse, der tilbydes domstolsjurister, generelt imødekommer det behov for orientering om ny retsudvikling, som er af betydning for at kunne udøve dømmende virksomhed." Domstolsudvalget foreslog dog enkelte justeringer. Der henvises til bet.-1996, side 215 ff. I 1999 vurderede Uddannelsesudvalget for Jurister på ny retningslinierne for grunduddannelsen, hvilket resulterede i udarbejdelsen af den gældende cirkulæreskrivelse af 19. januar 1999 med tilhørende reviderede vejledende retningslinier for den praktiske uddannelse af dommerfuldmægtige (grunduddannelsen). Denne revision foretoges under hensyntagen til de i perioden indhøstede erfaringer og den udvikling, der havde været i arbejdet ved byretterne. Ændringerne baseredes blandt andet på en indstilling fra uddannelseskonsulenten, som i efteråret 1997 besøgte alle de embeder, hvor der var ansat dommerfuldmægtige under grunduddannelse, jf. uddannelseskonsulent Søren Hafstrøms rapport af 3. marts 1998 om besøg ved dommerembeder med uddannelsesfuldmægtige i efteråret På baggrund heraf fandt Uddannelsesudvalget for Jurister, at grunduddannelsen kunne afkortes til 3 år. Dette skyldtes først og fremmest de ændrede arbejdsopgaver i skifteretterne som følge af dødsboskiftereformen. Derudover blev der foretaget en række mindre justeringer vedrørende varigheden og indholdet af de enkelte dele af grunduddannelsen. Ændringerne gjaldt kun direkte for de dommerfuldmægtige, der påbegyndte grunduddannelsen efter den 15. januar Det fremgik imidlertid af retningslinierne, at de eksisterende uddannelsesplaner for allerede ansatte dommerfuldmægtige under grunduddannelse ville kunne reguleres, hvis det blev fundet hensigtsmæssigt og i øvrigt kunne indpasses i arbejdstilrettelæggelsen ved det enkelte embede. Den teoretiske del af grunduddannelsen består ved denne rapports afslutning af 10 kursusmoduler, der som nævnt matcher den praktiske uddannelse ved embedet. Uddannelsesudvalget for Jurister følger løbende behovet for justeringer af dommerfuldmægtigenes praktiske og teoretiske grunduddannelse og af den teoretiske efteruddannelse for domstolsjurister Retsplejelovens regler om uddannelse af dommerfuldmægtige. For at beklæde en stilling som dommerfuldmægtig kræves efter retsplejelovens 52, stk. 2, at

8 Side 8 af 36 vedkommende har bestået juridisk kandidateksamen. Ved Domstolsreformen i 1998, jf. lov nr. 402 af 26. juni 1998, ændredes retsplejelovens 17 a om uddannelse af dommerfuldmægtige. Det fremgår nu af bestemmelsens stk. 1, at dommerfuldmægtige ved byretterne og i Sø- og Handelsretten efter bemyndigelse fra embedets chef kan behandle alle sager, der hører under vedkommende ret. Tidligere var det specificeret, hvilke opgaver fuldmægtigene kunne varetage efter bemyndigelse fra embedets chef. Alt andet arbejde, herunder retsarbejde, kunne kun varetages efter bemyndigelse fra justitsministeren (ved konstitution). Af de særlige bemærkninger til den ændrede bestemmelse, jf. lovforslag nr. L 32 af 26. marts 1998 om ændring af retsplejeloven, tjenestemandsloven og forskellige andre love, fremgår det: "Det forudsættes, at embedets chef til stadighed ved overdragelse af sager til den enkelte fuldmægtig sikrer sig, at den pågældende har den fornødne uddannelse og erfaring. Som eksempel på sager, hvor embedets chef i særlig grad bør være opmærksom på, om fuldmægtigen har den fornødne uddannelse og erfaring, kan nævnes grundlovsforhør og forbudssager." Af retsplejelovens 17 a, stk. 2, fremgår det, at Domstolsstyrelsen fastsætter regler for fuldmægtiges uddannelse ved byretterne og i Sø- og Handelsretten. For så vidt angår denne bestemmelse, fremgår det af de særlige bemærkninger: "Det forudsættes, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 2, at Domstolsstyrelsen udarbejder regler om, i hvilket omfang fuldmægtigene i de første år efter ansættelsen bør overlades at behandle egentlige retssager samt eventuelle andre særligt kvalificerede sagstyper. Dette bør ske i et tæt samarbejde med dommernes og fuldmægtigenes organisationer. Det forudsættes tillige, at der fortsat regelmæssigt sker indberetning om, i hvilket omfang fuldmægtigene i de første år har beklædt retten." De netop nævnte opgaver blev som nævnt under punkt 1.1. henlagt til nærværende udvalg Gældende målsætning for uddannelse af dommerfuldmægtige. De gældende retningslinier for den praktiske grunduddannelse er som nævnt ovenfor under punkt fastsat ved Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 19. januar Herudover opstilles der i Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 23. april 1999 målsætninger for domstolenes uddannelsesaktiviteter. Som noget nyt indeholder begge cirkulæreskrivelser følgende målsætning for grunduddannelsen for dommerfuldmægtige: "Formålet med grunduddannelsen er at sikre, at nyansatte dommerfuldmægtige erhverver sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, at de bliver i stand til på kvalificeret vis at bestride en typisk dommerfuldmægtigstilling. Grunduddannelsen skal i den forbindelse blandt andet sikre, at dommerfuldmægtigene opnår/udvikler følgende færdigheder: - et højt fagligt niveau, - gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner, - forståelse for domstolenes rolle og servicefunktion, - evne til at optræde som selvstændig beslutningstager, herunder evne som møde leder og forligsmægler, - evne for planlægning og prioritering af eget og andres arbejde, - evne til samarbejde, både i forhold til embedets ansatte og til embedets faste brugere (anklagemyndighed, advokater m.fl.).

9 Side 9 af 36..." For nogle af de ovennævnte færdigheder gælder, at udviklingen heraf primært skal varetages ved den praktiske grunduddannelse, der forestås af de enkelte embeder. Det fremgår imidlertid af målsætningerne, at underviserne på kurserne under grunduddannelsen til stadighed bør være opmærksomme på også at inddrage de mere praktisk orienterede spørgsmål i undervisningen, hvor dette skønnes hensigtsmæssigt. Personalepolitisk Udvalg er med afsæt i Visionen for Danmarks Domstole ved at opstille overordnede personalepolitiske målsætninger, der skal udmøntes i konkrete politikker. En af Personalepolitisk Udvalgs fremtidige opgaver bliver således at understøtte de to uddannelsesudvalgs revision af uddannelsespolitikken, herunder ovennævnte målsætninger, samt medvirke ved fastsættelsen af mere specifikke målsætninger for uddannelsen af medarbejdere ved domstolene Den praktiske grunduddannelse. Ovennævnte cirkulæreskrivelse af 19. januar 1999 fastsætter som nævnt retningslinierne for den praktiske uddannelse af dommerfuldmægtige. Ifølge disse tilstræbes det, at grunduddannelsen foregår ved et større embede, der er udpeget som uddannelsesembede. Ved dommerfuldmægtigens ansættelse udarbejdes der ved embedet en uddannelsesplan for den pågældende. Planen fastlægges i overensstemmelse med retningslinierne og fastsætter såvel det tidssom indholdsmæssige forløb af den periode, hvor dommerfuldmægtigen skal være under grunduddannelse ved det pågældende embede. Det er ikke altid muligt at placere alle nyansatte dommerfuldmægtige ved egentlige uddannelsesembeder, ligesom det ikke altid er muligt at flytte erfarne fuldmægtige til ikkeuddannelsesembeder. Uddannelsesfuldmægtige ansættes derfor også ved ikke-uddannelsesembeder, små embeder - typisk enedommerembeder - hvor uddannelsesplanerne i større eller mindre grad nødvendigvis ofte må afvige fra de vejledende retningslinier. Den hyppigst forekommende afvigelse er, at uddannelsesfuldmægtigen hurtigere får ansvaret for behandlingen af både foged- og skiftesager og formentlig også tidligere begynder at behandle egentlige retssager. Grunduddannelsen tager navnlig sigte på en uddannelse inden for retsområderne tinglysning, fogedret og skifteret. De første ca. 2 år af grunduddannelsen omfatter normalt uddannelse i tinglysning og i fogedret, mens dommerfuldmægtigen i det sidste år af grunduddannelsen uddannes i skifteret. Sideløbende med uddannelsen inden for de nævnte tre retsområder foregår en gradvis oplæring i behandlingen af egentlige retssager. Oplæringen i retssagsbehandling omfatter navnlig retsledelse samt koncipering af domme og kendelser i både civile sager og straffesager. Oplæringen sker dels ved, at fuldmægtigen overværer retsmøder, dels ved at fuldmægtigen selv beklæder retten efter dommerens bemyndigelse, jf. retsplejelovens 17 a, stk. 1. Herudover skal fuldmægtigen i løbet af uddannelsesperioden have en oplæring i behandlingen af notarialforretninger og en indføring i administrationen af et dommerembede, således at der opnås kendskab til kontorfunktionerne ved domstolene (herunder kasse- og regnskabsvæsen, selvforvaltning og budgetlægning, journalsystemer samt personaleadministration). Gennem hele forløbet arbejder dommerfuldmægtigen under instruktion og vejledning fra

10 Side 10 af 36 retsassessorer og eventuelt ældre dommerfuldmægtige, og for så vidt angår civile sager og straffesager også under vejledning og overvågning af en dommer eller en retsassessor, der sammen med fuldmægtigen skal drøfte og gennemgå kendelser og domme udfærdiget af fuldmægtigen. Uddannelsesplanen skal sendes til Domstolsstyrelsens Personalekontor v/uddannelseskonsulenten, der løbende følger med i fuldmægtigenes uddannelsesforløb. Der sker endvidere årlige indberetninger til uddannelseskonsulenten af oplysninger om det praktiske uddannelsesforløb ved embederne. Hvis en fuldmægtig inden ansættelsen ved domstolene har haft andet relevant arbejde, f.eks. som advokatfuldmægtig, politifuldmægtig ol., fremgår det af retningslinierne, at uddannelsen bør indrettes herefter. Uddannelsesforløbet vil i disse tilfælde efter drøftelse med Domstolsstyrelsen kunne forkortes med op til 1 år Den teoretiske grunduddannelse. Under grunduddannelsen afholdes teoretiske kurser, som knytter sig til - og supplerer - dommerfuldmægtigens praktiske uddannelse ved embedet. Kurser inden for de enkelte fag-områder afholdes normalt én gang årligt. Det ideelle forløb er, at den pågældende fuldmægtig har beskæftiget sig nogle måneder med området, før vedkommende skal på kursus. I løbet af den 3-årige uddannelsesperiode gennemgår dommerfuldmægtigen følgende kurser: 1. Introduktionskursus af 3 dages varighed. 2. Kursus i fogedret af 4 dages varighed. 3. Kursus i tinglysning og tvangsauktion af 3 dages varighed (i efteråret 2000 opdelt i 2 kurser, der hver er blevet udvidet til 3 dage med virkning fra foråret 2001). 4. Kursus i skriftlig kommunikation af 3 dages varighed (nyoprettes og afvikles første gang i efteråret 2001). 5. Kursus i insolvensskifteret af 2 dages varighed. 6. Kursus i dødsboskifteret af 3 dages varighed (udvidet til 4 dage i efteråret 2000). 7. Kursus i regnskabslære af 3 dages varighed (nyoprettet og afviklet første gang i efter-året 2000). 8. Kursus i administration og ledelse af 4 dages varighed. 9. Kursus i retsledelse samt behandlingen af civile og kriminelle sager af 4 dages varighed. Rækkefølgen af kurserne er typisk, at introduktionskurset, fogedretskurset og kurserne i tinglysning og tvangsauktion gennemføres i det første år på grunduddannelsen. Det andet år gennemføres kurset i skriftlig kommunikation. Kurserne i insolvensskifteret, dødsboskifteret og regnskabslære gennemføres på det tredje år af grunduddannelsen. De sidste to kurser i administration og ledelse og i retsledelse samt behandlingen af civile sager og straffesager forsøges gennemført på den sidste del af grunduddannelsen, eventuelt i umiddelbar forlængelse af grunduddannelsen. Kurserne har de seneste år været afholdt dels på Finanssektorens Uddannelsescenter i Skanderborg, dels på Trinity Kursus- og Konferencecenter A/S i Fredericia. Der er foreløbig for perioden skrevet kontrakt med Trinity. Uddannelseskonsulenten er som nævnt ansvarlig for den nærmere tilrettelæggelse af kurserne med reference til Uddannelsesudvalget for Jurister og indkalder automatisk de pågældende dommerfuldmægtige til deltagelse i kurserne. Kurserne er obligatoriske, og Uddannelsessektionen har efter det oplyste endnu ikke oplevet, at dommerfuldmægtige - typisk med anden erhvervserfaring - fastholder, at de ikke ønsker at deltage i kurserne. De dommerfuldmægtige, der måske ved ansættelsen var skeptiske over for, om de kunne drage nytte af kurserne, har således altid ændret mening efter nogen tids ansættelse.