Ud med mobning! Side 1 af 8. Ud med mobning! Af Stina Rosted

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ud med mobning! Side 1 af 8. Ud med mobning! Af Stina Rosted"

Transkript

1 Ud med mobning! Side 1 af 8 Ud med mobning! Af Stina Rosted I de senere år har der her hjemme været meget fokus på mobning, både i skolen og på arbejdspladsen. Medierne har hyppigt taget emnet op, og triste historier er blevet fortalt om mennesker, der har gennemlevet lange perioder med forfølgelse og udelukkelse. Ofte beretter elever om mobningssituationer, som lærerne ignorerer eller tager sig af på så uheldig måde, at situationen forværres. Helt tilsvarende forløb finder sted på arbejdspladser. Artiklen beskriver kort den kendte personlighedspsykolog Dan Olweus forskning og holdning til mobning, samt den af ham og mange andre anbefalede metode til behandling af fænomenet. Jeg har i en årrække arbejdet med dårligt fungerende relationer, såvel blandt voksne som børn. Jeg arbejder ud fra systemisk teori og anvender en modificeret mediationsmetode. Jeg vil redegøre for mit teoretiske udgangspunkt og den anvendte behandlingsmetode. Til sidst vil jeg sammenholde Olweus og min metode. Målet med artiklen er at introducere et andet syn på mobning, som jeg påstår, vil gavne begge parter, både den mobbede og mobberen, samt deres indbyrdes relation. Mit syn på mobning og den deraf affødte behandlingsmetode hviler dels på et teoretisk grundlag og dels på mit praktiske arbejde som mediator i et bredt spektrum af dårligt fungerende relationer. Det nugældende paradigme Dan Olweus har forsket i mobning i ca. 30 år og anses for at være en af pionererne inden for dette felt. Hans forskning og syn på mobning ligger til grund for det materiale flere danske institutioner har udsendt inden for de sidste par år. For eksempel har Børnerådet udsendt Moppedreng, og Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening, Skole og Samfund og Danmarks Lærerforening har i efteråret 1999 udsendt Moppemappe til alle danske skoler. En af de seneste publikationer inden for emnet Mobning kan stoppes (Lagerman & Stenberg, 2000, oversat fra svensk) har samme holdning til mobning og behandlingsmetode som Olweus. Olweus definerer mobning således (Olweus, 2000, p.15) En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere andre personer.

2 Ud med mobning! Side 2 af 8 Det er væsentligt at bemærke, at fænomenet mobning ikke omfatter dagligdags drilleri, hvor aggressionerne, de negative handlinger, er rettet snart den ene vej og snart den modsatte vej. Olweus (2000, p.16) understreger, at vi ikke kalder det mobning, når to fysisk eller psykisk omtrent lige stærke personer er i konflikt, skændes eller slås. For at man kan tale om mobning, må der være en vis ubalance i styrkeforholdet: den, der bliver udsat for de negative handlinger, har normalt ikke så let ved at forsvare sig og er ofte lidt hjælpeløs over for den eller dem, der plager ham eller hende. Olweus giver her udtryk for, at mobningfænomenet omfatter én aggressiv part og én hjælpeløs part. Olweus mener med sine forskningsresultater at have aflivet myten om, at det er børn med fysiske, altså synlige afvigelser, der udsættes for mobning. Dog var der en klar tendens til, at de mobbede var fysisk set svagere end kontrolgruppens medlemmer. Endelig konkluderer han, at såvel situationsbestemte forhold som individets udviklingshistorie har betydning for udviklingen af en mobningsrelation. Olweus forskning omfatter en undersøgelse af mobberens og den mobbedes personlighed og opvækstvilkår, og der tegner sig klart forskellige billeder af de to. Forskningen drejer sig hovedsageligt om drengegrupper i årsalderen. Mobberen er først og fremmest kendetegnet ved sin aggressivitet, men også ved impulsivitet (svag impulskontrol) og et stærkt behov for at dominere andre. Han er ofte meget afholdt af kammeraterne, især i de yngre klasser. Følgende fire faktorer i opvækstvilkårene ser ud til at medføre et aggressivt reaktionsmønster mangel på varme og engagement fra de primære omgivelser ingen klare grænser over for aggressiv adfærd fysisk afstraffelse og kraftige følelsesudbrud fra forældre barnets eget temperament Specielt de to førstnævnte spiller en stor rolle, og den sidste, barnets eget temperament, spiller langt den mindste rolle. Undersøgelserne viser også, at mobberne har en mindre stærk og mindre positiv relation til deres forældre, og de føler sig mindre holdt af. Olweus hævder, at hans resultater ikke bekræfter den ikke helt ualmindelige opfattelse blandt psykologer og psykiatere, at personer med en aggressiv og sej væremåde i virkeligheden er ængstelige og usikre under overfladen (Olweus, 2000, p.35). Den mobbedes personlighed er typisk mere ængstelig, usikker og forsigtig end den anvendte kontrolgruppes; han er endvidere mere følsom og stilfærdig, og når han er i mobningssituationen, græder han ofte specielt de yngre drenge og trækker sig tilbage.

3 Ud med mobning! Side 3 af 8 Mobbede drenge var markant mindre afholdt end kontrolgruppen. I denne forbindelse viste det sig også, at lav popularitet ifølge sociometriske valg ikke er ensbetydende med at være den mobbede. Endelig var mobbede elever meget lidt aggressive, selv i situationer præget af hån og angreb. De mobbede elever har en negativ opfattelse af sig selv og deres situation; de føler sig dumme, mislykkede og lidet attraktive. I skolen føler de sig ensomme og er ofte uden fast tilknytning til nogen kammerater i klassen. De er ikke aggressive eller drillende i deres væremåde, og man kan ikke som Olweus gentager mange gange i sine bøger forklare mobningen med, at de mobbede selv aktivt provokerer deres omgivelser. Olweus har endnu ikke foretaget en lige så grundig analyse af de mobbedes opvækstvilkår som af mobbernes. Men han gør opmærksom på, at intet tyder på, at de har manglet kærlighed eller omsorg; tværtimod viser Olweus foreløbige forskning, at de mobbede drenge har mere nære og positive relationer til deres forældre end kontrolgruppen. Adspurgte lærere anvendte i deres vurdering af de mobbede drenge ord som overopdraget, fine, artige, belevne, meget ordentlige, perfekte og gammelkloge. Den anbefalede behandlingsmetode Olweus har sammensat et omfattende handlingsprogram, der rummer metoder til at forhindre mobning og en samtalemetode, hvis formål er at bringe mobningen til ophør her og nu. I forbindelsen med omtalen af samtalemetoden skriver Olweus (Olweus, 2000, 79): Målsætningen i forhold til mobberne er selvsagt i første omgang at få dem til at holde op med mobningen. Budskabet til mobberne må være helt tydeligt: Vi accepterer ikke mobning i vores klasse/skole og vil sørge for, at det holder op. Olweus anbefaler, at mobberne hvis der er flere af dem enkeltvis skal til samtale med klasselæreren for at undgå, at de lægger en bestemt taktik med hinanden (alle citater i dette afsnit er fra Olweus, 2000, p.79). Klasselæreren skal også være forberedt på, at mobberen optræder sejt og selvsikkert og desuden er dygtig til at tale sig ud af vanskelige situationer, og Olweus mener, at læreren skal forvente, at mobberen vil forsøge dette. Tillige forudses det, at han vil forsøge at bagatellisere sin egen andel i mobningen, samtidig med at ofrets adfærd bliver fremstillet som aggressiv og dum. Efter endt samtale med de mistænkte skal de kaldes sammen og gøres opmærksom på, at hvis mobningen ikke ophører vil kraftigere foranstaltninger blive iværksat. Olweus nævner nogle af de sanktioner, der kan sættes i værk, for eksempel (Olweus, 2000, p.71) at lade eleven tilbringe en eller et par timer i en anden klasse, for eksempel sammen med yngre elever. For nyligt udkom bogen Mobning kan stoppes (Lagerman & Stenberg, 2000). Forfatterne gør opmærksom på, at Olweus i sit handlingsprogram ikke kommer konkret ind på, hvordan samtalen med mobberen skal foregå. Denne mangel råder de bod på i deres bog. Samtaleformen er udviklet af en lærer i Farsta i Sverige, og

4 Ud med mobning! Side 4 af 8 samtaleformen benævnes derfor Farstamodellen. Den består af en psykologisk struktureret samtale. Ved at følge samtalestrukturen nøjagtigt, får man eleven til at reagere med specielle følelser, som gør, at vedkommende stopper med mobningen (Lagerman & Stenberg, 2000, p.54) hvad der forstås ved psykologisk struktureret og specielle følelser uddybes ikke. Forfatterne gør flere gange opmærksom på vigtigheden af at følge strukturen helt præcist; ligeledes er det vigtigt, at lærerne inden samtalen har rede på, hvad der skete, hvem der gjorde det, og hvornår det skete. Denne information skal helst komme fra den mobbede selv, men kan også indhentes fra dennes forældre. Mobberne må aldrig få at vide, at informationen kommer fra den mobbede, da mobberne må forventes at ville hævne sig på ofret. I kommentarerne til samtalen siges det bl.a., at mobberen helst kun skal stilles spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej. Endvidere er det vigtigt, at to lærere er til stede ved samtalen dette viser sagens alvor. Skulle samtalen ikke have den tilsigtede virkning, hvilket i følge forfatterne er meget sjældent, kan det for eksempel have følgende årsager: Man har ikke fulgt samtalestrukturen præcist nok ; En anden metode har været i brug inden eller Andre personer har på en fejlagtig måde forsøgt at løse problemet (Lageman & Stenberg, 2000, p.59) for som forfatterne hævder: Mobningen holder op meget hurtigt, hvis man handler på den rette måde (p.55). Analyse af samtaleformen En samtale opleves af parterne som meningsfuld, hvis den er præget af ligeværdighed, lydhørhed, åbenhed og respekt for den andens synspunkter (Leerbech, 1999). Lagerman & Stenbergs samtaleeksempel kan næppe siges at leve op til disse kriterier! Relationen lærer-elev er som udgangspunkt i ubalance, altså et komplementært forhold. Den anbefalede samtaleform forstærker yderligere den iboende ubalance på flere måder. For det første fordi mobberen og dette påpeges af forfatterne gentagne gange som værende meget vigtigt helt uventet og intetanende bliver hentet ud af undervisningen af to lærere. For det andet fordi de voksne alene har besluttet, hvad der skal tales om, på hvilken måde, der skal tales om det og tillige, hvad samtalens mål skal være. Barnet vil som forfatterne formoder sikkert straks spørge, hvad der skal ske; men de to lærere skal ikke oplyse det også det understreger, hvem der er one-up. Endelig påpeger forfatterne vigtigheden af, at de to lærere har naturlig autoritet. Samtaleformen er således i sit udgangspunkt langt fra ligeværdig; tværtimod kan det forekomme som lærernes misbrug af deres formelle magt. At vise lydhørhed over for andres synspunkter vil sige at lade den anden frit udtrykke sig om sagen og være åben og accepterende over for det sagte. I samtaleeksemplet opfordres der ikke til lydhørhed. Tværtimod påpeges vigtigheden af at styre samtalen med lukkede spørgsmål.

5 Ud med mobning! Side 5 af 8 Eleven i bogens samtaleeksempel forsøger på et tidspunkt at få sin opfattelse ind i samtalen, nemlig en omtale af den mobbedes irriterende adfærd; lærerne lukker straks munden på eleven ved at sige, at de nok skal tale med den mobbede om det hvordan de vil gøre det uden viden om, hvad der opfattes som irriterende i den mobbedes adfærd, står hen i det uvisse. Indeholdt i respekten for hinanden er også en nogenlunde ligelig fordeling af taletiden. Det er der langt fra i eksemplet; lærerne beholder styret over samtalen ved at tale det meste af tiden og stille de lukkede spørgsmål. Samtalens udgangspunkt er udelukkende den mobbedes opfattelse af sagen og på dette grundlag skal lærerne så tage fat i mobberen; det vil sige, at ofrets fremstilling af sagen betragtes som den objektive sandhed om forløbet. Mobberen er altså dømt skyldig på forhånd. Endvidere mistænkes mobberne for hvis de får muligheden at ville opfinde en historie om forløbet. Her er altså tale om meget negative forventninger til én elev ud fra en anden elevs fremstilling. Denne domfældelse og mistænkeliggørelse af den ene part i relationen skaber meget vanskelige vilkår for udviklingen af en ligeværdig relation de to elever imellem. Jeg vil ikke her komme ind på elevens mulige reaktioner, men overlade disse overvejelser til læserens empati og fantasi. Der skabes med denne samtaleform ingen grobund for en positiv, ligeværdig relation, tværtimod forekommer samtaleformen mig af ovennævnte grunde at være overfladisk symptombehandling. Olweus bemærker, at den mobbede i tiden efter samtalen med mobberen bør garanteres en effektiv beskyttelse mod chikane (Olweus, 2000 p.80); dette indikerer, at Olweus selv er klar over ineffektiviteten i samtaleformen. Mobning anskuet som en dårligt fungerende relation Når man som mediator arbejder med en mobningssag, anskuer man den som en dårligt fungerende relation/konflikt, som begge parter bidrager til, og hvor begge parter oplever krænkelser. Arbejdet med mediationsmetoden tager sit udgangspunkt i systemisk teori, det vil sige, at mobning ses som et system, som begge parter, den mobbede og den mobbende, er med til at vedligeholde. Et system, som er den elementære enhed i systemisk teori, defineres i litteraturen på flere måder. Den klassiske definition (Hall og Fagen, 1956 gengivet hos Schødt m.fl. 1999, p.51) siger Et system er et sæt komponenter (objekter), med relationer mellem komponenterne/ objekterne) og mellem deres egenskaber.

6 Ud med mobning! Side 6 af 8 I systemisk teori fokuseres på helheden, og helheden skal opfattes som det indbyrdes samspil mellem komponenterne. For at vi kan tale om et system skal følgende to kriterier være opfyldt: systemets komponenter interagerer på en måde, som adskiller sig fra interaktionen med komponenter uden for systemet interaktionen har en vis varighed Overført på fænomenet mobning udgøres komponenterne af den mobbede og den/de mobbende. Mellem disse består relationen i en interaktion de to parter imellem en interaktion, som klart adskiller sig fra den interaktion, de hver især har med deres øvrige omgivelser. Det ligger i definitionen af mobning, at fænomenet har en vis tidsmæssig udstrækning. Enhver reaktion/adfærd betragtes som feedback på den modtagne kommunikation; al kommunikation/adfærd indgår i og påvirker systemet. Hvis for eksempel en elev opfører sig på en måde, der af kammeraterne opfattes som normbrydende, vil denne elev modtage afvigelseskorrigerende feedback. Et andet eksempel kunne være en socialt set isoleret elev, der i sin higen efter accept, yder mere end normen; det kunne være ved hyppigt at tilbyde at påtage sig legens mindst attraktive rolle. I sin egen opfattelse yder eleven altså mere end normen foreskriver og forventer derfor accept og måske ros (afvigelsesforstærkende feedback). Men et input til systemet som det lige nævnte opfattes i mange tilfælde negativt, og feedbacken til den søde elev bliver negativ. I mange tilfælde kan man så iagttage, at eleven bliver endnu sødere i sin opførsel ( Når jeg er så flink, så må de da acceptere mig ). Men af flokken opfattes dette blot endnu mere negativt i dette eksempel er der altså meget stor forskel på den acceptsøgende elevs intention med sin adfærd og kammeratgruppens reaktion på adfærden. Med til det teoretiske grundlag hører også pragmatisk kommunikationsteori, som rummer det første sammenfattende forsøg på at udvikle et begrebsapparat til forståelse af menneskelig interaktion, baseret blandt andet på generel systemteori og kybernetik (kontrol og kommunikation i systemer). Den pragmatiske kommunikationsteori fokuserer på virkningen af kommunikationen, det pragmatiske aspekt (Schødt m.fl. 1992). Begrebet metakommunikation er centralt i pragmatisk kommunikationsteori og dækker over det fænomen, at man kommunikerer om kommunikationen. Netop evnen til at metakommunikere regnes for en nødvendig forudsætning for et frugtbart socialt samvær. Overført på mobningssituationen indebærer dette, at parterne bringes sammen med det formål i fællesskab at undersøge deres indbyrdes interaktion. Grundlaget i pragmatisk kommunikationsteori udgøres af fem kommunikationsaksiomer:

7 Ud med mobning! Side 7 af 8 Aksiom 1: Man kan ikke ikke-kommunikere. Kommunikationen tolkes ud fra information fra det verbale indhold eller mangel herpå det non-verbale indhold og konteksten, det vil sige den sammenhæng, hvori kommunikationen finder sted. Aksiom 2: Enhver kommunikation har et indholds- og et relationsaspekt, således at det sidste klassificerer det første, og derfor er en metakommunikation. Hvert enkelt budskab vil enten forstærke eller svække relationen. Aksiom 3: Oplevelsen af en relation bestemmes af punktueringen af kommunikationssekvenserne mellem dem, der kommunikerer. Punktuering er en subjektiv valgt årsag-virkning sammenhæng, altså en lineær opbygning med en begyndelse og en slutning, for eksempel drikker manden, fordi konen er sur? eller er konen sur, fordi manden drikker? I den pragmatiske kommunikationsteori anses interaktionen mellem parterne for at være cirkulær, det vil sige, at alt det, der siges og gøres, knyttes sammen uden nogen klar begyndelse eller afslutning. Aksiom 4: Mennesker kommunikerer både digitalt og analogt. Det vil sige både verbalt og non-verbalt. Aksiom 5: Alle udvekslinger af kommunikation er enten komplementære eller symmetriske, alt efter om de er baseret på forskel eller lighed. Blandt andre Don D. Jackson har beskæftiget sig med komplementære og symmetriske relationer. Han tager udgangspunkt i begrebet kontrol, og hans kontrolteori lyder (Schødt m.fl., 1992, p.46): Alle mennesker forsøger hele tiden, implicit eller eksplicit, at definere indholdet af deres relationer. Jackson har beskrevet tre relationstyper, den komplementære, den symmetriske og den reciprokke. Her vil jeg blot omtale den komplementære. I en sådan relation udveksler parterne forskellige typer adfærd; for eksempel den ene underviser, den anden indlærer; parterne har forskellig status. Moder-barn-relationen er et eksempel på en komplementær relation; her er relationen naturlig. Men mellem parter, der som udgangspunkt burde indtage ligeværdige roller (for eksempel mellem kolleger, klassekammerater, ægtefæller) bliver relationen usund, og derfor ustabil og problemskabende. Jay Haley har til Jackson s tre relationstyper føjet en fjerde, kaldet den metakomplementære relation, defineret således (gengivet hos Schødt m.fl., 1992, p.47): En af parterne lader eller tvinger den anden til at definere forholdet, samtidig med at dette benægtes. Dermed kontrollerer personen forholdet indirekte. Ved at spille svag manipulerer man på en sådan måde, at den anden kommer til at fremstå som stærk. Men hvem er i virkeligheden one-up? Et eksempel på denne relation kunne være medarbejderen, der hyppigt taler om egen mangel på faglige resurser, mens kollegaen prises for stærke faglige resurser her definerer medarbejderen relationen som ikke-ligeværdig. Et andet eksempel kunne være eleven fra før, der ofte tilbyder at indtage legens mindst attraktive rolle. Ved denne adfærd vil eleven definere sin relation til kammeraterne som ikke-ligeværdig. Eleven definerer sig selv som one-down ; men ved at

8 Ud med mobning! Side 8 af 8 være den, der definerer relationen, tager eleven kontrollen og dermed rollen som one-up (en indirekte aggressiv handling).

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Handleplan i tilfælde af mobning

Handleplan i tilfælde af mobning Handleplan i tilfælde af mobning Tove Ditlevsens Skole 1 Trivsel og mobning. Tove Ditlevsens Skole marts 2009 Vi sætter elevernes trivsel højt, og anser mobning af alle slags som en yderst alvorlig sag,

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

En plan mod. side 1. Definition side 2. Signaler på mobning side 2. Mål for handleplan mod mobning. side 3

En plan mod. side 1. Definition side 2. Signaler på mobning side 2. Mål for handleplan mod mobning. side 3 December 2013. Side 1. Indholdsfortegnelse: En plan mod. side 1 Definition side 2 Signaler på mobning side 2 Mål for handleplan mod mobning. side 3 Handleplaner for pædagoger, lærere og ledelse. side 3

Læs mere

Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan

Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan Antimobbe-handleplan Med udgangspunkt i Bakkegårdsskolens værdier: Fælles ansvarlighed, tryghed, ligeværdighed og selvværd ønsker vi at lave en målrettet og systematisk

Læs mere

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1 Handling når der opleves mobning...4 Handleplan til lærere og pædagoger til forebyggelse af mobning...5

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Mobning - må vi så være fri!

Mobning - må vi så være fri! Mobning - må vi så være fri! Handlingsplan for indsats mod mobning på Nibe Skole Forord I sommeren 1999 blev der ved Nibe Skole nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opgave at komme med forslag til initiativer

Læs mere

Det er formålet med denne plan at fremme trivsel og modvirke mobning.

Det er formålet med denne plan at fremme trivsel og modvirke mobning. Trivselsplan Forord Det er formålet med denne plan at fremme trivsel og modvirke mobning. Ingen plan kan garantere at mobning ikke opstår. Men erfaring bl.a. fra Sverige viser, at en systematisk plan,

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Store Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik

Store Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik Mobbepolitik Store Heddinge skole Store Heddinge skole bygger på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem elever, lærere og forældre. Mobning accepteres ikke på skolen. Det forventes

Læs mere

Mobningens Hvem, Hvad, Hvor

Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Gentofte Skole 25.09.08 Af AMOK konsulent Dorthe Rasmussen www.mobbeland.dk / www.amoktrix.dk Børnesyn Mobning handler ikke om onde børn og unge Mobning handler om onde mønstre

Læs mere

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik September 2016 VÆRDIREGELSÆT OG MOBBEPOLITIK Indhold Værdiregelsæt... 2 Skolens værdiregelsæt for den gode tone og fremtoning.... 3 Mobbepolitik... 4

Læs mere

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller

Læs mere

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Møllevangskolen Udarbejdet (dato): januar 2007 Hvad forstår vi ved trivsel? Vi ønsker, at Møllevangskolen er et rigtig rart og lærerigt sted at være. Vi ønsker at alle

Læs mere

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere.

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. fbn fbn acta Godkendt 1 af 5 Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. Denne politik er udtryk for, at skolen tilstræber at være en

Læs mere

Mobbeundersøgelse. 1 of 24. 1. Er du: Response Count. Response Percent. Dreng 56.0% 1,040. Pige 44.0% 818. answered question 1,858. skipped question 0

Mobbeundersøgelse. 1 of 24. 1. Er du: Response Count. Response Percent. Dreng 56.0% 1,040. Pige 44.0% 818. answered question 1,858. skipped question 0 Mobbeundersøgelse 1. Er du: Dreng 56.0% 1,040 Pige 44.0% 818 answered question 1,858 skipped question 0 2. Hvor gammel er du? 10 år eller yngre 8.6% 159 11 13.8% 257 12 16.0% 297 13 26.1% 485 14 14.2%

Læs mere

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

MOBNING til forældre, elever og personale

MOBNING til forældre, elever og personale MOBNING til forældre, elever og personale Forord Folketinget vedtog i foråret 2001»lov om undervisningsmiljø«. Loven slår fast, at mobning ikke er tilladt. På Søndre Skole gennemførtes som konsekvens af

Læs mere

Kommunikationsmetoder på pædagoguddannelsen; PI/SPS

Kommunikationsmetoder på pædagoguddannelsen; PI/SPS Kommunikationsmetoder på pædagoguddannelsen; PI/SPS Disposition: 1Det pædagogiske felt 2Læringsmål for undervisningen i kommunikationen 3Forløb hvor kommunikation indgår på uddannelsen 4Kommunikationsundervisningen

Læs mere

Symmetriske og komplementære relationer Program for temadag Den 31.1.2013. Blå Kors, Espergærde

Symmetriske og komplementære relationer Program for temadag Den 31.1.2013. Blå Kors, Espergærde Symmetriske og komplementære relationer Program for temadag Den 31.1.2013. Blå Kors, Espergærde 09.00 09.15: Goddag og forventninger til dagen 09.15 10.15: Oplæg; Integreret systemisk teori Symmetriske

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Søndervangskolens mellemtrinafdeling accepterer IKKE, at mobning finder sted. Vi vil derfor arbejde aktivt for, at alle trives.

Søndervangskolens mellemtrinafdeling accepterer IKKE, at mobning finder sted. Vi vil derfor arbejde aktivt for, at alle trives. Søndervangskolens mellemtrinafdeling accepterer IKKE, at mobning finder sted. Vi vil derfor arbejde aktivt for, at alle trives. Elevernes psykiske undervisningsmiljø Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø:

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri!

Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri! Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri! Handlingsplan for indsats mod mobning på Bislev Landsbyordning Forord I sommeren 1999 blev der ved Bislev Skole nedsat en arbejdsgruppe,

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Trivselslæseplan for 1. klasse. Samvær i klassen SKANDERBORG REALSKOLE

Trivselslæseplan for 1. klasse. Samvær i klassen SKANDERBORG REALSKOLE Trivselslæseplan for 1. klasse Samvær i klassen SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

Politik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune

Politik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Politik for håndtering af mobning og chikane Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk

Læs mere

Hvis det bliver en mobbeklasse:

Hvis det bliver en mobbeklasse: Hvis det bliver en mobbeklasse: 1. Konsekvens for hele gruppen: Medlidenhedsstopper Dårligere læringsmiljø 2. Konsekvens for ofrene: Sygdomme & livslede Udviklingspsykologiske konsekvenser? Mobning en

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt

Læs mere

Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen?

Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen? Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen? Hvad er mobning? Det er mobning, når en eller flere personer på arbejdspladsen regelmæssigt og

Læs mere

Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen

Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Data er sidst opdateret 03.02.2011 16:50:38 Antal besvarelser: 2433 af 2720 for udvalg: 2010 - T1 - Nationalt - 9.klassetrin Antal besvarelser: 71 af 71 for udvalg: 2010 - T1 - Hjemly Idrætsefterskole

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Omsorgsplan for Ølstrup Friskole

Omsorgsplan for Ølstrup Friskole Omsorgsplan for Ølstrup Friskole Forord Skolen fylder en stor del af barnets hverdag og vi vil gerne være parate til at træde til, når børnene og deres familie rammes af svære livssituationer. Vi forpligter

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Trivselsstrategi for Voldby Børneby. Gældende for 2012

Trivselsstrategi for Voldby Børneby. Gældende for 2012 Trivselsstrategi for Voldby Børneby Gældende for 2012 FORMÅL Hvad vil børn, ansatte og forældre med vores trivselsstrategi? Voldby Børneby har et fælles værdigrundlag, hvor vi møder hinanden med glæde,

Læs mere

Gjorde noget de andre ikke kunne lide: 29 % Indholdet i madpakken: 14 % Andet: 29 %

Gjorde noget de andre ikke kunne lide: 29 % Indholdet i madpakken: 14 % Andet: 29 % Om venskab, drilleri og mobning Mobning foregår også i klasseværelset - tal og tendenser fra Børnerådets mobbeundersøgelse Når børn mobber hinanden, mobber de med meget personlige ting. Der mobbes mest

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Aalborg Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Formålet med denne folder er at give inspiration til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af mobning.

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Mobning og social kapital

Mobning og social kapital Mobning og social kapital Workshop nr 212 Arbejdsmiljøkonferencen 2014, Nyborg Strand Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk Lotte Eriksen: loe@teamarbejdsliv.dk PROGRAM Præsentation Hvad ved vi om mobning

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Værdiregelsæt på Holmebækskolen Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt Derfor har skolen et AKT-team, der arbejder med de børn, grupper eller klasser, der har Adfærd-, Kontakt- eller Trivselsproblemer. Målet med dette arbejde

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Lise Barsøe. Vilde og stille børn. veje ud af fastlåste adfærdsmønstre. Oversat af Anna Garde

Lise Barsøe. Vilde og stille børn. veje ud af fastlåste adfærdsmønstre. Oversat af Anna Garde Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre Oversat af Anna Garde Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil GRUNDSKOLER Trivselserklæring for: Campusskolen Udarbejdet (dato): November 2014 Hvad forstår vi ved trivsel? Ved trivsel forstår vi, at: Man er tryg og har det godt med andre elever såvel som ansatte.

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 Spurvelundskolen Spurvelundsvej 16-5270 Odense N Tlf. 63 75 27 00 spurvelundskolen.buf@odense.dk EAN: 5798006606832 Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 FORMÅL Hvad vil

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere