Ud med mobning! Side 1 af 8. Ud med mobning! Af Stina Rosted

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ud med mobning! Side 1 af 8. Ud med mobning! Af Stina Rosted"

Transkript

1 Ud med mobning! Side 1 af 8 Ud med mobning! Af Stina Rosted I de senere år har der her hjemme været meget fokus på mobning, både i skolen og på arbejdspladsen. Medierne har hyppigt taget emnet op, og triste historier er blevet fortalt om mennesker, der har gennemlevet lange perioder med forfølgelse og udelukkelse. Ofte beretter elever om mobningssituationer, som lærerne ignorerer eller tager sig af på så uheldig måde, at situationen forværres. Helt tilsvarende forløb finder sted på arbejdspladser. Artiklen beskriver kort den kendte personlighedspsykolog Dan Olweus forskning og holdning til mobning, samt den af ham og mange andre anbefalede metode til behandling af fænomenet. Jeg har i en årrække arbejdet med dårligt fungerende relationer, såvel blandt voksne som børn. Jeg arbejder ud fra systemisk teori og anvender en modificeret mediationsmetode. Jeg vil redegøre for mit teoretiske udgangspunkt og den anvendte behandlingsmetode. Til sidst vil jeg sammenholde Olweus og min metode. Målet med artiklen er at introducere et andet syn på mobning, som jeg påstår, vil gavne begge parter, både den mobbede og mobberen, samt deres indbyrdes relation. Mit syn på mobning og den deraf affødte behandlingsmetode hviler dels på et teoretisk grundlag og dels på mit praktiske arbejde som mediator i et bredt spektrum af dårligt fungerende relationer. Det nugældende paradigme Dan Olweus har forsket i mobning i ca. 30 år og anses for at være en af pionererne inden for dette felt. Hans forskning og syn på mobning ligger til grund for det materiale flere danske institutioner har udsendt inden for de sidste par år. For eksempel har Børnerådet udsendt Moppedreng, og Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening, Skole og Samfund og Danmarks Lærerforening har i efteråret 1999 udsendt Moppemappe til alle danske skoler. En af de seneste publikationer inden for emnet Mobning kan stoppes (Lagerman & Stenberg, 2000, oversat fra svensk) har samme holdning til mobning og behandlingsmetode som Olweus. Olweus definerer mobning således (Olweus, 2000, p.15) En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere andre personer.

2 Ud med mobning! Side 2 af 8 Det er væsentligt at bemærke, at fænomenet mobning ikke omfatter dagligdags drilleri, hvor aggressionerne, de negative handlinger, er rettet snart den ene vej og snart den modsatte vej. Olweus (2000, p.16) understreger, at vi ikke kalder det mobning, når to fysisk eller psykisk omtrent lige stærke personer er i konflikt, skændes eller slås. For at man kan tale om mobning, må der være en vis ubalance i styrkeforholdet: den, der bliver udsat for de negative handlinger, har normalt ikke så let ved at forsvare sig og er ofte lidt hjælpeløs over for den eller dem, der plager ham eller hende. Olweus giver her udtryk for, at mobningfænomenet omfatter én aggressiv part og én hjælpeløs part. Olweus mener med sine forskningsresultater at have aflivet myten om, at det er børn med fysiske, altså synlige afvigelser, der udsættes for mobning. Dog var der en klar tendens til, at de mobbede var fysisk set svagere end kontrolgruppens medlemmer. Endelig konkluderer han, at såvel situationsbestemte forhold som individets udviklingshistorie har betydning for udviklingen af en mobningsrelation. Olweus forskning omfatter en undersøgelse af mobberens og den mobbedes personlighed og opvækstvilkår, og der tegner sig klart forskellige billeder af de to. Forskningen drejer sig hovedsageligt om drengegrupper i årsalderen. Mobberen er først og fremmest kendetegnet ved sin aggressivitet, men også ved impulsivitet (svag impulskontrol) og et stærkt behov for at dominere andre. Han er ofte meget afholdt af kammeraterne, især i de yngre klasser. Følgende fire faktorer i opvækstvilkårene ser ud til at medføre et aggressivt reaktionsmønster mangel på varme og engagement fra de primære omgivelser ingen klare grænser over for aggressiv adfærd fysisk afstraffelse og kraftige følelsesudbrud fra forældre barnets eget temperament Specielt de to førstnævnte spiller en stor rolle, og den sidste, barnets eget temperament, spiller langt den mindste rolle. Undersøgelserne viser også, at mobberne har en mindre stærk og mindre positiv relation til deres forældre, og de føler sig mindre holdt af. Olweus hævder, at hans resultater ikke bekræfter den ikke helt ualmindelige opfattelse blandt psykologer og psykiatere, at personer med en aggressiv og sej væremåde i virkeligheden er ængstelige og usikre under overfladen (Olweus, 2000, p.35). Den mobbedes personlighed er typisk mere ængstelig, usikker og forsigtig end den anvendte kontrolgruppes; han er endvidere mere følsom og stilfærdig, og når han er i mobningssituationen, græder han ofte specielt de yngre drenge og trækker sig tilbage.

3 Ud med mobning! Side 3 af 8 Mobbede drenge var markant mindre afholdt end kontrolgruppen. I denne forbindelse viste det sig også, at lav popularitet ifølge sociometriske valg ikke er ensbetydende med at være den mobbede. Endelig var mobbede elever meget lidt aggressive, selv i situationer præget af hån og angreb. De mobbede elever har en negativ opfattelse af sig selv og deres situation; de føler sig dumme, mislykkede og lidet attraktive. I skolen føler de sig ensomme og er ofte uden fast tilknytning til nogen kammerater i klassen. De er ikke aggressive eller drillende i deres væremåde, og man kan ikke som Olweus gentager mange gange i sine bøger forklare mobningen med, at de mobbede selv aktivt provokerer deres omgivelser. Olweus har endnu ikke foretaget en lige så grundig analyse af de mobbedes opvækstvilkår som af mobbernes. Men han gør opmærksom på, at intet tyder på, at de har manglet kærlighed eller omsorg; tværtimod viser Olweus foreløbige forskning, at de mobbede drenge har mere nære og positive relationer til deres forældre end kontrolgruppen. Adspurgte lærere anvendte i deres vurdering af de mobbede drenge ord som overopdraget, fine, artige, belevne, meget ordentlige, perfekte og gammelkloge. Den anbefalede behandlingsmetode Olweus har sammensat et omfattende handlingsprogram, der rummer metoder til at forhindre mobning og en samtalemetode, hvis formål er at bringe mobningen til ophør her og nu. I forbindelsen med omtalen af samtalemetoden skriver Olweus (Olweus, 2000, 79): Målsætningen i forhold til mobberne er selvsagt i første omgang at få dem til at holde op med mobningen. Budskabet til mobberne må være helt tydeligt: Vi accepterer ikke mobning i vores klasse/skole og vil sørge for, at det holder op. Olweus anbefaler, at mobberne hvis der er flere af dem enkeltvis skal til samtale med klasselæreren for at undgå, at de lægger en bestemt taktik med hinanden (alle citater i dette afsnit er fra Olweus, 2000, p.79). Klasselæreren skal også være forberedt på, at mobberen optræder sejt og selvsikkert og desuden er dygtig til at tale sig ud af vanskelige situationer, og Olweus mener, at læreren skal forvente, at mobberen vil forsøge dette. Tillige forudses det, at han vil forsøge at bagatellisere sin egen andel i mobningen, samtidig med at ofrets adfærd bliver fremstillet som aggressiv og dum. Efter endt samtale med de mistænkte skal de kaldes sammen og gøres opmærksom på, at hvis mobningen ikke ophører vil kraftigere foranstaltninger blive iværksat. Olweus nævner nogle af de sanktioner, der kan sættes i værk, for eksempel (Olweus, 2000, p.71) at lade eleven tilbringe en eller et par timer i en anden klasse, for eksempel sammen med yngre elever. For nyligt udkom bogen Mobning kan stoppes (Lagerman & Stenberg, 2000). Forfatterne gør opmærksom på, at Olweus i sit handlingsprogram ikke kommer konkret ind på, hvordan samtalen med mobberen skal foregå. Denne mangel råder de bod på i deres bog. Samtaleformen er udviklet af en lærer i Farsta i Sverige, og

4 Ud med mobning! Side 4 af 8 samtaleformen benævnes derfor Farstamodellen. Den består af en psykologisk struktureret samtale. Ved at følge samtalestrukturen nøjagtigt, får man eleven til at reagere med specielle følelser, som gør, at vedkommende stopper med mobningen (Lagerman & Stenberg, 2000, p.54) hvad der forstås ved psykologisk struktureret og specielle følelser uddybes ikke. Forfatterne gør flere gange opmærksom på vigtigheden af at følge strukturen helt præcist; ligeledes er det vigtigt, at lærerne inden samtalen har rede på, hvad der skete, hvem der gjorde det, og hvornår det skete. Denne information skal helst komme fra den mobbede selv, men kan også indhentes fra dennes forældre. Mobberne må aldrig få at vide, at informationen kommer fra den mobbede, da mobberne må forventes at ville hævne sig på ofret. I kommentarerne til samtalen siges det bl.a., at mobberen helst kun skal stilles spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej. Endvidere er det vigtigt, at to lærere er til stede ved samtalen dette viser sagens alvor. Skulle samtalen ikke have den tilsigtede virkning, hvilket i følge forfatterne er meget sjældent, kan det for eksempel have følgende årsager: Man har ikke fulgt samtalestrukturen præcist nok ; En anden metode har været i brug inden eller Andre personer har på en fejlagtig måde forsøgt at løse problemet (Lageman & Stenberg, 2000, p.59) for som forfatterne hævder: Mobningen holder op meget hurtigt, hvis man handler på den rette måde (p.55). Analyse af samtaleformen En samtale opleves af parterne som meningsfuld, hvis den er præget af ligeværdighed, lydhørhed, åbenhed og respekt for den andens synspunkter (Leerbech, 1999). Lagerman & Stenbergs samtaleeksempel kan næppe siges at leve op til disse kriterier! Relationen lærer-elev er som udgangspunkt i ubalance, altså et komplementært forhold. Den anbefalede samtaleform forstærker yderligere den iboende ubalance på flere måder. For det første fordi mobberen og dette påpeges af forfatterne gentagne gange som værende meget vigtigt helt uventet og intetanende bliver hentet ud af undervisningen af to lærere. For det andet fordi de voksne alene har besluttet, hvad der skal tales om, på hvilken måde, der skal tales om det og tillige, hvad samtalens mål skal være. Barnet vil som forfatterne formoder sikkert straks spørge, hvad der skal ske; men de to lærere skal ikke oplyse det også det understreger, hvem der er one-up. Endelig påpeger forfatterne vigtigheden af, at de to lærere har naturlig autoritet. Samtaleformen er således i sit udgangspunkt langt fra ligeværdig; tværtimod kan det forekomme som lærernes misbrug af deres formelle magt. At vise lydhørhed over for andres synspunkter vil sige at lade den anden frit udtrykke sig om sagen og være åben og accepterende over for det sagte. I samtaleeksemplet opfordres der ikke til lydhørhed. Tværtimod påpeges vigtigheden af at styre samtalen med lukkede spørgsmål.

5 Ud med mobning! Side 5 af 8 Eleven i bogens samtaleeksempel forsøger på et tidspunkt at få sin opfattelse ind i samtalen, nemlig en omtale af den mobbedes irriterende adfærd; lærerne lukker straks munden på eleven ved at sige, at de nok skal tale med den mobbede om det hvordan de vil gøre det uden viden om, hvad der opfattes som irriterende i den mobbedes adfærd, står hen i det uvisse. Indeholdt i respekten for hinanden er også en nogenlunde ligelig fordeling af taletiden. Det er der langt fra i eksemplet; lærerne beholder styret over samtalen ved at tale det meste af tiden og stille de lukkede spørgsmål. Samtalens udgangspunkt er udelukkende den mobbedes opfattelse af sagen og på dette grundlag skal lærerne så tage fat i mobberen; det vil sige, at ofrets fremstilling af sagen betragtes som den objektive sandhed om forløbet. Mobberen er altså dømt skyldig på forhånd. Endvidere mistænkes mobberne for hvis de får muligheden at ville opfinde en historie om forløbet. Her er altså tale om meget negative forventninger til én elev ud fra en anden elevs fremstilling. Denne domfældelse og mistænkeliggørelse af den ene part i relationen skaber meget vanskelige vilkår for udviklingen af en ligeværdig relation de to elever imellem. Jeg vil ikke her komme ind på elevens mulige reaktioner, men overlade disse overvejelser til læserens empati og fantasi. Der skabes med denne samtaleform ingen grobund for en positiv, ligeværdig relation, tværtimod forekommer samtaleformen mig af ovennævnte grunde at være overfladisk symptombehandling. Olweus bemærker, at den mobbede i tiden efter samtalen med mobberen bør garanteres en effektiv beskyttelse mod chikane (Olweus, 2000 p.80); dette indikerer, at Olweus selv er klar over ineffektiviteten i samtaleformen. Mobning anskuet som en dårligt fungerende relation Når man som mediator arbejder med en mobningssag, anskuer man den som en dårligt fungerende relation/konflikt, som begge parter bidrager til, og hvor begge parter oplever krænkelser. Arbejdet med mediationsmetoden tager sit udgangspunkt i systemisk teori, det vil sige, at mobning ses som et system, som begge parter, den mobbede og den mobbende, er med til at vedligeholde. Et system, som er den elementære enhed i systemisk teori, defineres i litteraturen på flere måder. Den klassiske definition (Hall og Fagen, 1956 gengivet hos Schødt m.fl. 1999, p.51) siger Et system er et sæt komponenter (objekter), med relationer mellem komponenterne/ objekterne) og mellem deres egenskaber.

6 Ud med mobning! Side 6 af 8 I systemisk teori fokuseres på helheden, og helheden skal opfattes som det indbyrdes samspil mellem komponenterne. For at vi kan tale om et system skal følgende to kriterier være opfyldt: systemets komponenter interagerer på en måde, som adskiller sig fra interaktionen med komponenter uden for systemet interaktionen har en vis varighed Overført på fænomenet mobning udgøres komponenterne af den mobbede og den/de mobbende. Mellem disse består relationen i en interaktion de to parter imellem en interaktion, som klart adskiller sig fra den interaktion, de hver især har med deres øvrige omgivelser. Det ligger i definitionen af mobning, at fænomenet har en vis tidsmæssig udstrækning. Enhver reaktion/adfærd betragtes som feedback på den modtagne kommunikation; al kommunikation/adfærd indgår i og påvirker systemet. Hvis for eksempel en elev opfører sig på en måde, der af kammeraterne opfattes som normbrydende, vil denne elev modtage afvigelseskorrigerende feedback. Et andet eksempel kunne være en socialt set isoleret elev, der i sin higen efter accept, yder mere end normen; det kunne være ved hyppigt at tilbyde at påtage sig legens mindst attraktive rolle. I sin egen opfattelse yder eleven altså mere end normen foreskriver og forventer derfor accept og måske ros (afvigelsesforstærkende feedback). Men et input til systemet som det lige nævnte opfattes i mange tilfælde negativt, og feedbacken til den søde elev bliver negativ. I mange tilfælde kan man så iagttage, at eleven bliver endnu sødere i sin opførsel ( Når jeg er så flink, så må de da acceptere mig ). Men af flokken opfattes dette blot endnu mere negativt i dette eksempel er der altså meget stor forskel på den acceptsøgende elevs intention med sin adfærd og kammeratgruppens reaktion på adfærden. Med til det teoretiske grundlag hører også pragmatisk kommunikationsteori, som rummer det første sammenfattende forsøg på at udvikle et begrebsapparat til forståelse af menneskelig interaktion, baseret blandt andet på generel systemteori og kybernetik (kontrol og kommunikation i systemer). Den pragmatiske kommunikationsteori fokuserer på virkningen af kommunikationen, det pragmatiske aspekt (Schødt m.fl. 1992). Begrebet metakommunikation er centralt i pragmatisk kommunikationsteori og dækker over det fænomen, at man kommunikerer om kommunikationen. Netop evnen til at metakommunikere regnes for en nødvendig forudsætning for et frugtbart socialt samvær. Overført på mobningssituationen indebærer dette, at parterne bringes sammen med det formål i fællesskab at undersøge deres indbyrdes interaktion. Grundlaget i pragmatisk kommunikationsteori udgøres af fem kommunikationsaksiomer:

7 Ud med mobning! Side 7 af 8 Aksiom 1: Man kan ikke ikke-kommunikere. Kommunikationen tolkes ud fra information fra det verbale indhold eller mangel herpå det non-verbale indhold og konteksten, det vil sige den sammenhæng, hvori kommunikationen finder sted. Aksiom 2: Enhver kommunikation har et indholds- og et relationsaspekt, således at det sidste klassificerer det første, og derfor er en metakommunikation. Hvert enkelt budskab vil enten forstærke eller svække relationen. Aksiom 3: Oplevelsen af en relation bestemmes af punktueringen af kommunikationssekvenserne mellem dem, der kommunikerer. Punktuering er en subjektiv valgt årsag-virkning sammenhæng, altså en lineær opbygning med en begyndelse og en slutning, for eksempel drikker manden, fordi konen er sur? eller er konen sur, fordi manden drikker? I den pragmatiske kommunikationsteori anses interaktionen mellem parterne for at være cirkulær, det vil sige, at alt det, der siges og gøres, knyttes sammen uden nogen klar begyndelse eller afslutning. Aksiom 4: Mennesker kommunikerer både digitalt og analogt. Det vil sige både verbalt og non-verbalt. Aksiom 5: Alle udvekslinger af kommunikation er enten komplementære eller symmetriske, alt efter om de er baseret på forskel eller lighed. Blandt andre Don D. Jackson har beskæftiget sig med komplementære og symmetriske relationer. Han tager udgangspunkt i begrebet kontrol, og hans kontrolteori lyder (Schødt m.fl., 1992, p.46): Alle mennesker forsøger hele tiden, implicit eller eksplicit, at definere indholdet af deres relationer. Jackson har beskrevet tre relationstyper, den komplementære, den symmetriske og den reciprokke. Her vil jeg blot omtale den komplementære. I en sådan relation udveksler parterne forskellige typer adfærd; for eksempel den ene underviser, den anden indlærer; parterne har forskellig status. Moder-barn-relationen er et eksempel på en komplementær relation; her er relationen naturlig. Men mellem parter, der som udgangspunkt burde indtage ligeværdige roller (for eksempel mellem kolleger, klassekammerater, ægtefæller) bliver relationen usund, og derfor ustabil og problemskabende. Jay Haley har til Jackson s tre relationstyper føjet en fjerde, kaldet den metakomplementære relation, defineret således (gengivet hos Schødt m.fl., 1992, p.47): En af parterne lader eller tvinger den anden til at definere forholdet, samtidig med at dette benægtes. Dermed kontrollerer personen forholdet indirekte. Ved at spille svag manipulerer man på en sådan måde, at den anden kommer til at fremstå som stærk. Men hvem er i virkeligheden one-up? Et eksempel på denne relation kunne være medarbejderen, der hyppigt taler om egen mangel på faglige resurser, mens kollegaen prises for stærke faglige resurser her definerer medarbejderen relationen som ikke-ligeværdig. Et andet eksempel kunne være eleven fra før, der ofte tilbyder at indtage legens mindst attraktive rolle. Ved denne adfærd vil eleven definere sin relation til kammeraterne som ikke-ligeværdig. Eleven definerer sig selv som one-down ; men ved at

8 Ud med mobning! Side 8 af 8 være den, der definerer relationen, tager eleven kontrollen og dermed rollen som one-up (en indirekte aggressiv handling).

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Kommunikationsmetoder på pædagoguddannelsen; PI/SPS

Kommunikationsmetoder på pædagoguddannelsen; PI/SPS Kommunikationsmetoder på pædagoguddannelsen; PI/SPS Disposition: 1Det pædagogiske felt 2Læringsmål for undervisningen i kommunikationen 3Forløb hvor kommunikation indgår på uddannelsen 4Kommunikationsundervisningen

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse Mobning og Konflikt 2006 en undersøgelse i 9. klasse 2 M O B N I N G O G K O N F L I K T E R 2 0 0 6 Indhold Forord 3 Resultater og Konklusioner 4 Fakta om mobning i 9. klasse 6 SMS mobning en myte? 12

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Kommunikation og samarbejde

Kommunikation og samarbejde Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen Mads Hermansen Ole Løw Vibeke Petersen Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Kommunikation

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO 1 BØRNEHAVEKLASSELEDER PÅ ØSTER SNEDE SKOLE 2000-2007 ANSAT SOM SFO- LEDER 1. NOV 2007 2 HEDENSTED KOMMUNE INDFØRTE LEG & LÆRING I ÅR 2000 O. -1. - 2. OG 3. KLASSE GÅR

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselsstrategi? Vi vil gøre en aktiv indsats for At alle børn oplever trivsel. At børnene støttes

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV

HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV Mange hunde bliver aflivet, fordi de har snappet efter eller bidt personer i familien, fremmede mennesker eller andre hunde. Nedenfor vil vi fortælle dig lidt om aggressiv adfærd,

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen.

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Hold mobning udenfor Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Viden, værktøje r og gode eksempl er forebygmobning.dk Mobning har konsekvenser for hele arbejdspladsen

Læs mere

Mobning. - Veje til forebyggelse. www.crecea.dk. V. psykolog Tine Ravn Holmegaard (trh@crecea.dk)

Mobning. - Veje til forebyggelse. www.crecea.dk. V. psykolog Tine Ravn Holmegaard (trh@crecea.dk) Mobning - Veje til forebyggelse Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard CRECEA A/S 24 28 91 51 trh@crecea.dk FORMÅL Beskrive mobning som fænomen ud fra udvalgte aspekter Sætte spot på den muld, som

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Noter til selvbeskyttende adfærd.

Noter til selvbeskyttende adfærd. 1 Noter til selvbeskyttende adfærd. (af Irene Oestrich) SELVTILLID. Selvtillid handler om at kommunikere klart og uden misforståelser. Hvis du nogensinde er kommet ud af en situation med en følelse af

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Hvis det bliver en mobbeklasse:

Hvis det bliver en mobbeklasse: Hvis det bliver en mobbeklasse: 1. Konsekvens for hele gruppen: Medlidenhedsstopper Dårligere læringsmiljø 2. Konsekvens for ofrene: Sygdomme & livslede Udviklingspsykologiske konsekvenser? Mobning en

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Vold på arbejdspladsen

Vold på arbejdspladsen Vold på arbejdspladsen Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 1 Baggrund Klinisk psykolog AMK Herning 2004- Forsker AMK Herning 2004- Ekstern lektor PI

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen Østerbyskolen HVAD ER EN GOD SKOLE Hvad er en god lærer/god undervisning Hvad er en god kammerat/god klasse Hvad er god opdragelse Hvad er et godt forældresamarbejde HVAD ER EN GOD SKOLE Der er ikke i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt Derfor har skolen et AKT-team, der arbejder med de børn, grupper eller klasser, der har Adfærd-, Kontakt- eller Trivselsproblemer. Målet med dette arbejde

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

Personlig vækst og gennemslagskraft

Personlig vækst og gennemslagskraft Personlig vækst og gennemslagskraft Personlig vækst og gennemslagskraft Styrk dit mentale overskud, og giv din kommunikation ny kraft Hold hovedet koldt, og bevar overblikket Kan du gå i sort, når det

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER Punktuering, fokusskift, lineær og cirkulær årsagsforståelse, reframing, åbne spørgsmål og refleksiv kommunikation Lyngby

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Trivselslæseplan for 9. klasse

Trivselslæseplan for 9. klasse Trivselslæseplan for 9. klasse Selvstændig stillingtagen SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold. Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1

Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 2 Indhold: FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 UNDERSØGELSESPROCEDURE... 3 Spørgeskema... 3 Svarprocent... 4 Anonymitet...

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Under havet mødes alle øer.

Under havet mødes alle øer. Under havet mødes alle øer. En rejse i forståelse af og håndtering af konflikter mellem mennesker. af SSP konsulent i Furesø Kommune, Charlie Lywood. Antagelser om menneskernes adfærd. Vi er alle forbundet

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere