Konsekvenser af import af Heidenaugas til Danmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konsekvenser af import af Heidenaugas til Danmark"

Transkript

1 DGC-notat 1/19 Konsekvenser af import af Heidenaugas til Danmark Indhold 1. Indledning og sammenfatning 2 2. Forventet gaskvalitet 4 3. Konsekvenser for gasanvendelse Mindre gasapparater Større kedelanlæg Proces og industri Gasmotorer Gasturbiner 8 4 Anbefalet opfølgning 8 Bilag 1 Gaskvalitet 9 Bilag 2 Redegørelse større anlæg 10 Bilag 3 Redegørelse mindre kedler 12 Bilag 4 Kedeltest 15 Bilag 5 Redegørelse kraftvarmeanlæg 16 Udarbejdet for Energinet.dk af Dansk Gasteknisk Center Juni Konsekvenser af Heidenaugas i Danmark

2 DGC-notat Konsekvenser af ændret gaskvalitet, juni /19 1 Indledning og sammenfatning På baggrund af oplysninger om gaskvaliteten i Tyskland er det vurderet, om der i forhold til slutanvendelse kan opstå kritiske sikkerheds- eller driftstekniske situationer, hvis tysk gas introduceres i Danmark. Vurderingen er opdelt på anvendelsesteknologier og omfatter - for så vidt angår større procesanlæg og turbiner - kun det Sønderjyske område. Det er DGCs umiddelbare opfattelse, at introduktion af tysk gas af Heidenau-kvalitet ikke umiddelbart giver anledning til sikkerhedskritiske situationer mht. slutanvendelse. Dette er også Sikkerhedsstyrelsens vurdering for så vidt som wobbeindexet (øvre) er højere end 50,8 MJ/m 3 n. Kedelanlæg For såvel små som store kedelanlæg vurderes, at en ændring fra Nordsøgas til Heidenaugas generelt er uden sikkerhedsmæssige konsekvenser. I forbindelse med introduktioner af gas fra Syd Arne feltet blev indreguleringsproceduren for kedler ændret pga. gassens højere Wobbeindex. Introduktionen af Heidenaugas, som har et lavere Wobbeindex, vurderes derfor at nødvendiggøre en revision af Vejledningen for indregulering af især følsomme installationer, som fx gasblæseluftbrændere. Disse kan - såfremt den nuværende vejledning anvendes mens de indregules eller serviceres, mens Heidenaugas anvendes få en kritisk indregulering. DGC undersøger pt. de præcise konsekvenser af at indregulere kedlerne på Heidenaugas. Såfremt der er behov for en ny Vejledning udsender DGC denne, ligesom kedelleverandørerne informeres om, at der kan være behov for at justere de produktspecifikke procedurer for indregulering. Den generelle effekt for kedleranlæg uden automatisk regulering af luftoverskud, vil være et lidt større røggastab ved overgang til Heidenaugas. Proces For visse anlæg bør driftspersonalet informeres om muligheden for ændret gaskvalitet, så yderligere oplysninger om konsekvenserne kan indhentes hos udstyrsleverandøren.

3 DGC-notat Konsekvenser af ændret gaskvalitet, juni /19 Generelt vurderes der ikke at være sikkerhedstekniske problemer i forbindelse med ændringer i gaskvaliteten, men i nogle tilfælde kan ændringerne have indflydelse på produktkvaliteten. Fx i processer med præcise krav til flammetemperatur og flammeform eller røggassammensætning, jævnfør Bilag 2. Gasmotorer Mht. gasmotorerne vurderes ingen sikkerhedsmæssige konsekvenser af skift i gaskvalitet. På gasmoteranlæggene er der en nøje overvågning af driftsforholdene og ændringer i gassens sammensætning vil hurtigt blive observeret. Der er over 100 gasmotoranlæg i det Sønderjyske område. Gasturbiner For de 2 mest udsatte anlæg synes Heidenaugassen ikke at give problemer. Generelt bør ændringer i gaskvalitet undersøges på anlægsnuiveau. Anlægsejere og anlægsleverandører vil typisk have tilstrækkelig viden om disse forhold til selv at foretage evt. foranstaltninger. Også på turbineanlæg vil ændringer i gaskvalitet hurtigt registreres. Odorant Ændringen i gaskvaliteten vurderes ikke at have betydning for odoranttilsætningen. CO 2 CO 2 emissionen per energienhed reduceres med ca. 0,5 % ved skift til Heidenaugas, hvilket kan få betydning for CO 2 certificerede gaskunder. Disse forhold håndteres af Energistyrelsen. Information Mange større gaskunder vil registrere ændringer i gaskvalitet og i mange tilfælde vurderes det hensigtsmæssigt at informere om evt. ændringer på forhånd. DONG Distribution har tilkendegivet, at det er muligt at få kontaktinformation til de relevante større gasforbrugere i Sønderjylland.

4 DGC-notat Konsekvenser af ændret gaskvalitet, juni /19 2 Forventet gaskvalitet Nedenfor ses de sidste to års udvikling i Heidenaugaskvaliteten. Wobbeindexet har i de sidste to år ligget i intervallet ca. 50,5 55,1 MJ/m 3 n, med en faldende tendens i det sidste halve år. Heidenau gaskvalitet timeværdier 55,5 55,0 Wobbe MJ/m3 54,5 54,0 53,5 53,0 52,5 52,0 51,5 51,0 50,5 ny grænse Gasreglement 50,0 jun- 05 sep- 05 dec- 05 mar- 06 jun- 06 sep- 06 dec- 06 mar- 07 Sikkerhedsstyrelsen skal iht. Gasreglementet Afsnit A, Bilag 1A punkt 5.3 godkende forsyning med naturgas, som har et Wobbeindeks uden for området 51,9-55,8 MJ/m n 3. Sikkerhedsstyrelsen har i brev af 29. marts 2007 godkendt import af gas med wobbeindex i intervallet 50,8-55,8 MJ/m n 3, idet de nuværende grænser i Gasreglementet forventes ændret i overensstemmelse hermed. Vurderinger i dette notat er baseret på baggrund af en Heidenaugaskvalitet, som anført i bilag 1. 3 Konsekvenser for gasanvendelse Følgende gasanvendelsesteknologier er vurderet: Mindre gasapparater Større kedelanlæg Proces og industri Gasmotorer Gasturbiner

5 DGC-notat Konsekvenser af ændret gaskvalitet, juni / Mindre kedelanlæg (villa) Mindre gasapparater er enten indstillet til en bestemt gaskvalitet ( normalt G20 ) eller også indreguleres de til aktuel gaskvalitet, når apparatet (fx villakedel) opstilles eller serviceres. Indreguleringen sker med en margin, således at mindre udsving i gaskvalitet ikke fører til fejlfunktion eller COdannelse over serviceperioden. Da Heidenaugas forbruger mindre ilt per volumenenhed end Nordsøgas, vil en kedel indreguleret på Nordsø-gas, få højere O 2 % i røggassen, når den forsynes med Heidenaugas. Dette er ikke kritisk og vil blot medføre en anelse større røggastab. Indreguleres kedlen til Heidenaugas er situationen omvendt: Ved skift til Nordsøgas vil O 2 i røggassen falde. Overslagsberegning viser et fald i O 2 % på 0,5 1,8 afhængig af brændertype. I praksis vil kedlen være indreguleret med en sikkerhedsmargin (højere O 2 % end nødvendigt), men det vurderes alligevel, at faldet i O 2 % i nogle tilfælde kan være tilstrækkeligt til en væsentlig CO dannelsen hvilket potentielt er en sikkerhedsrisiko. Løsningen på dette problem er, at indreguleringen udføres med en sikkerhedsmargin, som tager højde for en større variation i gaskvaliteten end tidligere. Kedelleverandørerne må give de produktspecifikke retningslinier herfor. Det undersøges pt. hvorledes den eksisterende vejledning for indregulering af gasblæseluftbrændere (DGC Vejledning nr. 2) skal justeres. En nærmere gennemgang af kedeltyper og konsekvenser er beskrevet i Bilag 3 og Bilag 4. Reduktionen i wobbeindex vil typisk betyde en reduktion i kedlernes maksimale effekt på 1-2 kw. For øvrige gasapparater forudses ikke problemer med varierende gaskvalitet.

6 DGC-notat Konsekvenser af ændret gaskvalitet, juni / Større kedelanlæg Udstyrsleverandørerne forudser ikke problemer i forbindelse med ændringer i gaskvaliteten, jævnfør interview i bilag 2. Forholdene for større kedler er stort set som for de små kedler. Dog forventes, at der i den eksisterende kedelpopulation for større kedler er en større andel gasblæsluftbrændere end for de mindre kedler. På gasblæseluftbrændere er den anvendte luftmængde koblet til gasspjældets stilling. Ifald gassen har lavere Wobbeindex (som Heidenau), vil der for en given gasspjældsindstilling indfyres mindre effekt, hvorved luftmængden bliver relativt større. Dette giver øget sikkerhed mod understøkiometrisk forbrænding (CO dannelse), et forøget røggastab og forventeligt lavere NO X emission. Ifald der indreguleres på Heidenaugas og siden (med uændret indstilling) anvendes Nordsøgas, vil sikkerhedsmargin være mindsket mht. for høj CO og/eller ufuldstændig forbrænding (samme situation som for små kedler). Nogle større kedler har automatisk reguleringsudstyr (O 2 måling i røggas), som kan kompensere for ændringer i gaskvalitet, men ellers er løsningen som for mindre kedelanlæg. Dvs.: At der ved indreguleringen tages højde for en større variation i gaskvalitet end tidligere. Dette medfører, at DGC Vejledning nr. 5 skal tilpasses. Kaskadeopbyggede anlæg (mange små kedler i en installation) behandles som selvstændige små kedler. Såfremt der er anlæg der udnytter den eksisterende kapacitet fuldt ud, vil skiftet til Heidenaugas medføre en mindre effektnedgang.

7 DGC-notat Konsekvenser af ændret gaskvalitet, juni / Proces og industri Denne gruppe rummer den største variation i anvendelsesteknologi. Nogle anlæg har reguleringsudstyr, der kan kompensere for variationer, mens andre anlæg blot er indreguleret til en bestemt gaskvalitet. Gruppen er karakteriseret ved, at ændringer i forbrændingsprocessen eller brændslet kan have direkte indflydelse på slutproduktets kvalitet. I forhold til produktkvalitet vurderes de mest kritiske produktioner at være dem, der anvender reducerende atmosfære (fx keramikovne og blankglødningsovne). De fleste af disse gaskunder kan formentlig selv eller i samarbejde afhjælpe evt. gener af varierende gaskvalitet. Gasforbrugere med meget temperaturfølsomme processer eller med processer hvor røggassen anvendes direkte vil formentlig selv kunne registrere ændringer i gaskvalitet. I processer (automatiske) hvor der er præcise krav til flammekernen (fx ved lodning og afgratning), er der behov for opmærksomhed på produktkvaliteten. Den generelle vurdering (jævnfør Bilag 2) er, at der ikke opstår sikkerhedstekniske problemer for procesteknisk og industriel anvendelse af gas. 3.4 Gasmotorer Gasmotorer anvendt i forbindelse med kraftvarmeproduktion regulerer den indfyrede effekt efter tilbagemelding vedr. øjeblikkelig elproduktion. Dvs., at en gas med et ændret Wobbetal ikke umiddelbart fører til en over- eller under- belastning. Motorerne styrer ofte forbrændingsluftmængden efter en temperaturstyring, til tider suppleret med en række andre målinger. Hermed vil der ej heller mht. dette ske overbelastning af anlægget. Langt størstedelen af de gasmotorer, der anvendes til kraftvarmeproduktion, er udstyret med bankesensorer, som beskytter motorerne mod ændringer i gassens sammensætning (metantal). Heidenaugassen har højere metantal (Mz ca ) end den vanligt leverede danske naturgas med metantal (MZ) ca

8 DGC-notat Konsekvenser af ændret gaskvalitet, juni /19 Anlægsejerne vil derfor, såfremt motoren er indstillet til en fast margin for til kritisk bankning, forventeligt opleve samme driftsikkerhed og forbedret performance (elvirkningsgrad) ud at anlægget. Yderligere detaljer er anført i Bilag Gasturbiner Gasturbiner er tilkoblet højtryks-distributionssystemet, dvs. stålledninger. Generelt vil gasturbiner kunne anvende mange typer ganske forskellige gasser, de skal blot fra starten være tilpasset disse. Hvorvidt Heidenaugassen måtte være kritisk eller frembyde problemer i turbinerne/brændkamrene, kan kun fabrikanterne eller leverandørerne svare på. For de anlæg i Sønderjylland, som berøres af ændringerne i gaskvaliteten er der ifølge leverandøren ikke umiddelbart problemer hermed, jævnfør Bilag 5. 4 Anbefalet opfølgning På baggrund af den udførte analyse og de gennemførte test anbefales: At udviklingen i gaskvaliteten fra Tyskland løbende følges, da udviklingen i det foregående år tyder på et faldende wobbeindex, som pt. ligger tæt på den af Sikkerhedsstyrelsens nye anbefalede nedre grænse. At kedelleverandører, gasteknikere og vvs-servicemontører informeres om at være opmærksomme på de særlige forhold, der kan opstå i forbindelse med indregulering af apparater, samt at de anvender de opdaterede vejledninger for indregulering. At større kunder (kraftvarmeværker og proceskunder) orienteres om variationer i gaskvaliteten, idet mange af disse kunder forventeligt vil observere denne variation når den forekommer. Overvågning via iltstyringssystemer kan evt. blive attraktive for større anlæg.

9 DGC-notat 9/19 Bilag 1 Gaskvalitet Baggrund for vurdering: Gas Quality Ellund - reverse flow condition Heidenau gas compositions Station Heidenau - PGC Daten 11. to 18. Dec 2007 Gaschromatographische Analyse Stoffwerte berechnet nach DIN Station Heidenau - PGC Daten 12. to 19. Feb 2007 Gaschromatographische Analyse Stoffwerte berechnet nach DIN Methan CH 4 89,796 Mol % Brennwert H s,n 11,532 kwh/m³ Ethan C 2H 5,173 Mol % Heizwert H 10,419 kwh/m³ 6 i,n Propan C 3H 8 1,356 Mol % Dichte Rho N 0,8026 kg/m³ iso-butan ic 4H 10 0,195 Mol % rel. Dichte d 0,6208 n-butan nc 4H 10 0,246 Mol % Wobbewert W s,n 14,637 kwh/m³ neo-pentan neoc 5H 12 0,000 Mol % Methanzahl Mz 79 iso-pentan ic 5H 12 0,055 Mol % n-pentan nc 5H 12 0,037 Mol % C6+ C 6+ 0,032 Mol % Stickstoff N 2 2,128 Mol % Kohlendioxid CO 2 0,982 Mol % Methan CH4 89,712 Mol % Brennwert Hs,n 11,283 kwh/m³ Ethan C2H6 5,136 Mol % Heizwert Hi,n 10,189 kwh/m³ Propan C3H8 0,880 Mol % Dichte RhoN 0,7970 kg/m³ iso-butan ic4h10 0,104 Mol % rel. Dichte d 0,6165 n-butan nc4h10 0,139 Mol % Wobbewert Ws,n 14,370 kwh/m³ neo-pentan neoc5h12 0,000 Mol % Methanzahl Mz 82 iso-pentan ic5h12 0,028 Mol % n-pentan nc5h12 0,019 Mol % C6+ C6+ 0,015 Mol % Stickstoff N2 2,773 Mol % Kohlendioxid CO2 1,196 Mol % Station Heidenau - PGC Daten 26. to 5. Mar 2007 Analyse Stoffwerte Gaschromatographische berechnet nach DIN Methan CH4 89,992 Mol % Brennwert Hs,n 11,217 kwh/m³ Ethan C2H6 4,888 Mol % Heizwert Hi,n 10,128 kwh/m³ Propan C3H8 0,794 Mol % Dichte RhoN 0,7939 kg/m³ iso-butan ic4h10 0,082 Mol % rel. Dichte d 0,6140 n-butan nc4h10 0,113 Mol % Wobbewert Ws,n 14,314 kwh/m³ neo-pentan neoc5h12 0,000 Mol % Methanzahl Mz 84 iso-pentan ic5h12 0,020 Mol % n-pentan nc5h12 0,015 Mol % C6+ C6+ 0,010 Mol % Stickstoff N2 2,863 Mol % Kohlendioxid CO2 1,225 Mol % Station Heidenau - PGC Daten 5. to 12. Mar 2007 Analyse Stoffwerte Gaschromatographische berechnet nach DIN Methan CH4 89,838 Mol % Brennwert Hs,n 11,165 kwh/m³ Ethan C2H6 5,111 Mol % Heizwert Hi,n 10,081 kwh/m³ Propan C3H8 0,642 Mol % Dichte RhoN 0,7936 kg/m³ iso-butan ic4h10 0,052 Mol % rel. Dichte d 0,6138 n-butan nc4h10 0,072 Mol % Wobbewert Ws,n 14,251 kwh/m³ neo-pentan neoc5h12 0,000 Mol % Methanzahl Mz 85 iso-pentan ic5h12 0,010 Mol % n-pentan nc5h12 0,008 Mol % C6+ C6+ 0,004 Mol % Stickstoff N2 2,861 Mol % Kohlendioxid CO2 1,402 Mol % BEB-OPC, Gr Mar 2007.ppt 1!" #!!" $!! " % & ' (" ) " $ * Dansk gas Gasreglement Heidenau 2003 Wobbe indeks variationer (kwh/nm3) DVGW 13, , , Konsekvenser af Heidenaugas i Danmark

10 DGC-notat Konsekvenser af ændret gaskvalitet, juni /19 Bilag 2 Redegørelse større anlæg Talt med Henning Søegaard, Weishaupt, HS mente ikke, at den ændrede gaskvalitet har betydning for almindelige større gasblæseluftbrændere, da man ved indreguleringen kan tage hensyn til svingningerne i gaskvalitet eller montere et O 2 -reguleringsanlæg. Ved nogle low-no x brændere kunne det tænkes, at der kan opstå forøgede CO-forekomster. Enkelte O 2 -styringsanlæg kan i visse tilfælde komme ud af range og gå på fejl, hvis de er indreguleret snævert. Talt Med Jens Peter Degn, Gastech-Energi, 15/ Gastech-Energi sælger nu Ellipse-brændere og før dette Maxon-brændere. De fleste brændere, Gastech-Energi leverer, bruges til luftopvarmning, og de er derfor ganske ukritiske. Man har ikke erfaring for, at de meget få højtemperaturanlæg, man har set gennem tiden, skulle give anledning til problemer, men henviste til Elster, som har mere erfaring med højtemperaturanlæg. Talt med Jens Raur Larsen, Elster, Elster sælger mest Kromschröder-brændere. Man har ikke erfaring for, at ovne med reducerende atmosfærer kunne give anledning til problemer. Hvor blankglødning og/eller indhærdningsatmosfære er kritisk, anvender man indirekte opvarmning (fx gløderørsbrændere) samt en inert luftart som beskyttelsesgas. Talt med Henrik Jørgensen, Maxon Maxon Danmark har ikke kendskab til processer, der kan være følsomme over for svingende gaskvalitet. Procesbrændere kører normalt rimeligt groft med et større luftoverskud, end det der kendes fra brændere til kedler.

11 DGC-notat Konsekvenser af ændret gaskvalitet, juni /19 Han ville sende en forespørgsel til sin tekniske chef i Belgien vedrørende spørgsmålet. Industrielle processer generelt Bjarne Spiegelhauer Generelt anvendes 95 % af procesbrændere til opvarmning af luft. Dette betyder, at en varierende gaskvalitet ingen indflydelse har. Der findes imidlertid nogle enkelte gløde-/hærde- og indvarmningsovne samt keramiske ovne, hvor man brænder med reducerende atmosfærer. Det er imidlertid erfaringen, at man altid har en rimelig stor margin til det punkt, hvor forbrændingen kan risikere at blive overstøkiometrisk. Lidt afhængig af ovnens konstruktion og beskaffenhed (tæthed) brænder man med et passende højt CO-indhold. Hvis man på forhånd ved, at man kan risikere en tyndere gaskvalitet, kan man tage hensyn hertil ved indreguleringen. Energimæssigt og sikkerhedsmæssigt betyder niveauet af CO i ovnen ikke så meget, da man ofte færdigbrænder røggassens indhold af CO et andet sted i ovnen, hvor der er tilført luft. Dette er ofte ved ovnens indgang tunnelovne, hvor energien bruges til at forvarme produktet. I batchovne kan man dog risikere at spilde energien, hvis man ikke har en efterbrænder og en udstødningskedel til at genanvende energien. På industrielle keramiske ovne er forholdene de samme som ovenfor nævnt, men man kan ikke udelukke, at små ovne hos de mere kunstneriske keramikere måske kan give anledning til problemer, da disse ofte bruger COindholdet i røggassen til at farvetone keramikken. Angående nedgangen i belastning ved den ændrede gaskvalitet vil det kun i meget få tilfælde kunne tænkes, at der ikke vil være tilstrækkelig varmekapacitet. Procesbrændere er generelt meget fleksible og har normalt en stor overkapacitet.

12 DGC-notat 12/19 Bilag 3 Redegørelse mindre kedler / Bjarne Spiegelhauer De ændringer i gaskvaliteten, som kan vise sig, når der kommer Heidenaunaturgas i det danske gassystem, kan påvirke såvel gasblæseluftbrændere som gaskedler med premix-brændere på det danske villamarked. Derimod forventes det ikke, at traditionelle gaskedler med atmosfæriske brændere vil give problemer, da disse er meget lidt følsomme over for variationer i gaskvaliteten og er afprøvet med testgasser, der ligger langt ude over de her forventede variationer. Disse traditionelle gaskedler er også indreguleret efter dysetryksmetoden og ikke efter forbrændingskvaliteten, hvorfor referencepunktet for indreguleringen er fikseret. Hvis en gasblæseluftbrænder får for lidt luft, vil den udvikle CO i forbrændingsprodukterne. Hvis brænderen får for meget luft, vil flammen afkøles så meget, at der også vil blive dannet CO. Ved indregulering af gasbrændere anvender man kippunktmetoden, som er beskrevet i DGC-vejledning nr. 2, og som indgår i Gasreglement A. Denne vejledning beskriver, hvordan man finder en brænder/kedelsystems kippunkt (hvor CO-koncentrationen stiger kraftigt) og ud fra dette punkt tilfører brænderen så meget ekstra luft, at man har en sikkerhed for, at brænderen kan arbejde uden CO-dannelse til næste serviceeftersyn. Gennem perioden til næste serviceeftersyn vil luftoverskuddet aftage lidt, efterhånden som brænderens luftveje tilsmudses. I det ekstra luftoverskud, som vejledningen foreskriver, tages der også højde for klimatiske ændringer (skorstenstræk og lufttryk), tilladte ændringer i gastryk og den nuværende tilladte variation i naturgaskvaliteten. I dag anbefaler man at tillægge 3,5 procentpoint til den O 2, man finder ved kippunktet. Før Syd Arne-gassen kom på tale, blev der kun anbefalet 2,5 procentpoint. Det forholdsvist høje tillæg af O 2 betyder for nogle gasblæseluftbrændere, at de kommer lidt tæt på det punkt, hvor CO-koncentrationen igen kan stige, men som nævnt ovenfor flytter O 2 -procenten sig nedefter med tiden Konsekvenser af Heidenaugas i Danmark

13 DGC-notat Konsekvenser af ændret gaskvalitet, juni /19 Hvis man i en given situation har indreguleret gasbrænderen på den nuværende naturgas, og forbrændingen har lagt sig lidt tæt på det punkt, hvor luftoverskuddet får CO-procenten til at stige, kan man risikere CO-dannelse, hvis gassen skifter til Heidenaukvaliteten. Hvis man har indreguleret gasblæseluftbrænderen på Heidenaugassen, vil det betyde, at luftoverskuddet - og dermed marginalerne - vil blive reduceret, hvis man går tilbage til den normale naturgaskvalitet, for ikke at tale om Syd Arne-kvaliteten. Hvis man kan være sikker på, at man ikke kommer tilbage til Syd Arnetilstande i de berørte geografiske områder, kan man udarbejde en særlig vejledning, der anbefaler et mindre O 2 -overskud. På sigt - hvor man permanent ønsker at kunne levere naturgas med et meget større variationsområde - må man erkende, at gasblæseluftbrænderens dage til små villafyr er talte. For gaskedler med indbyggede premix-brændere er situationen ikke helt så entydig. For nogle år siden havde vi problemer med, at den danske naturgaskvalitet med dens høje Wobbetal gav anledning til såvel tilbagebrænding i brænderne samt overhedning af varmevekslerne. Producenterne har dog siden fået løst disse problemer ved dels nykonstruktioner af brænderne, ændrede indreguleringsparametre samt påbygning af udstyr, der selv tilpassede brænderens gas/luftforhold, afhængigt af forbrændingskvaliteten (Scot-systemer, CO-sensorer o. lign.) Hvor der var tale om ændrede indreguleringsparametre, valgte kedelleverandørerne at kræve, at alle kedler skulle indreguleres til et i installationsvejledningen beskrevet O 2 - (CO 2 -) niveau. Sikkerhedsstyrelsen bifaldt dette, til trods for at man i EU-standarden havde lagt op til, at alle gaskedler skulle være indreguleret fra fabrikken på en G20-gas. De nævnte problemer har typisk gjort sig gældende, når kedlen modulerer ned til minimumsydelse. Her sker typisk det, at udstrømningshastigheden på den premixede gas/luftblanding er langsom, samt at den lavere mængde ikke køler brænderen så godt som ved maksimumydelse. Normalt skal udstrøm-

14 DGC-notat Konsekvenser af ændret gaskvalitet, juni /19 ningen af gas/luftblandingen være i størrelsesorden som forbrændingsluften, hvorfor man kan se, at gasbrænderens flamme trækker sig ind på brænderfladen med risiko for at overhede brænderen eller direkte slå tilbage. Da udstrømningshastigheden i sagens natur ikke kan være den samme på maksimumydelse som på minimumsydelse, må man regulere gas/luftforholdet, således at forbrændingshastigheden sænkes på minimumsydelsen, lige som man har lavet forskellige konstruktive tilpasninger, så overhedning og tilbagebrænding minimeres. Derfor ser man ofte, at O 2 - procenten er lavere på minimumsydelse end på maksimumydelse. Ved at tilføre en gas med lavere brændværdi end den normale naturgas, kan dette luftoverskud øges med risiko for frablæsninger (flammeløft), der ud over at give dårligere energiøkonomi også kan løfte flammen helt fra brænderfladen, hvorved den mister sit ioniseringssignal helt eller periodevis med driftsstop til følge. Det kan ikke på forhånd afgøres, hvilke kedler det drejer sig om, lige som det ikke på forhånd kan anslås, om ovennævnte sker ved den forholdsvis lille ændring, der vil forekomme med den nye gas. Der gennemføres derfor en vejledende laboratorietest, hvor man indregulerer nogle gasforbrugende apparater, som på forhånd er kendt som følsomme for tilbageslag, på Heidenaugassen. Derefter testes apparaterne på normal naturgas uden at der ændres på indreguleringen. Dette kan give en orientering om, hvor meget apparaterne flytter sig i forbrændingskvaliteten og termisk belastning samt vise, om ioniseringssignalet ændres for gaskedler med premix-brændere. Herved kan man danne sig et overblik over, hvor følsomme apparaterne i virkeligheden er. Ud fra en diskussion med Sikkerhedsstyrelsen kan man så vurdere, om de sikkerhedsmæssigt ønskede marginaler stadig er intakte. Det skal bemærkes, at en tilsvarende større undersøgelse blev gennemført, da man skulle vurdere konsekvenserne af Syd Arne gassen.

15 DGC-notat Konsekvenser af ændret gaskvalitet, juni /19 I forbindelse med undersøgelse af konsekvenserne af EASEE-gas specifikationen gennemføres ligeledes et grundigt måleprogram, som skal klarlægge evt. konsekvenser af et større variationsområde for den fremtidige gaskvalitet.

16 DGC-notat 16/19 Bilag 4 Procedure for test af små gaskedler konsekvens med Heidunau-gas Gas I = Naturgas Gas II = Heidunau-gas Ved alle forsøg registreres lufttryk, luftfugtighed samt gasmængde Gasblæseluftbrænder : Brændere BOX og weishauptwg Find nedre og øvre kippunkt på gas I og skift over til Gas II Registre O2 % og CO % Kippunktet defineres som : Nedre = hurtig stigning af CO Øvre = samme som ovenfor men ellers 1000ppm Forsøget gennemføres både på maks og min belastning Kedler med premixbrænder : På begge gastyper foretages : Indreguler til den O2 % som fabrikanten foreskriver på maks/min Skift gastype og mål de nye O2 % Dette foretages med begge gastyper. Bemærk flamme og brænderens farve (overflade glødning) Efter ovennævnte test reduceres O2 % gradvis til brænderen gløder Kontroller både på max og min Konsekvenser af Heidenaugas i Danmark

17 DGC-notat 17/19 Bilag 5 Redegørelse kraftvarmeanlæg / Jan de Wit Gasturbiner: Gasturbiner er tilkoblet højtryksdistributionssystemet, dvs. stålledninger. På strækningen fra den tyske grænse op mod gasknudepunkt Egtved, er der DGC bekendt alene tilkoblet: Sønderborg Kraftvarme (1 stk. LM 6000, 41 MWe) Brd. Hartmann, Tønder (industrielt kraftvarme anlæg, 2 stk. EGT Typhoon i alt 13 MWe) Begge disse anlæg er leveret og serviceres af firmaet Hans Kjellerup (HKJ) i Esbjerg, nu en del af Siemens. Der er d. 23/3 rettet henvendelse til HKJ for at få en umiddelbar reaktion på hvorvidt Heidenaugas vil kunne udgøre et sikkerheds- eller driftsmæssigt problem for de nævnte 2 (teknisk forskellige) gasturbine installationer. Svaret foreligger endnu ikke. Generelt vil gasturbiner kunne anvende mange typer ganske forskellig gas, de skal blot fra starten være tilpasset disse. Hvorvidt Heidenaugassen måtte være kritisk eller frembyde problemer i turbinerne/brændkamrene vil faktisk kun fabrikanten kunne svare på og svar må derfor afventes. Går man lidt længere op i Jylland, vil de næste gasturbineanlæg være: Fredericia Bryggeri (1 stk EGT Tornado 6,5 MWe) Gasbehandlingsanlæg Nybro (fabrikat Solar 1 stk a ca. 5 MWe)) Horsens Kraftvarmeværk (1 stk LM 2500, 25 MWe) Ølgod ( 1 stk Allison/Centrax i alt 3,7 MWe) På Fyn findes to gasturbine anlæg (Roulund samt Kommunekemi Nyborg). På Roulund er gasforsyningen afbrudt, og turbinen nedtages formentlig. Kommunekemi kører kun sjældent med anlægget Konsekvenser af Heidenaugas i Danmark

18 DGC-notat Konsekvenser af ændret gaskvalitet, juni /19 Alle disse anlæg er tilkoblet efter gasknudepunkt Egtved og/eller på den streng der kommer fra den danske del af Nordsøen, hvorfor det ikke umiddelbart vurderes at disse i fuldt omfang berøres af Heinenaugas. Gasmotorer Ændret Wobbetal: Gasmotorer i forbindelse med kraftvarmeproduktion regulerer DGC bekendt alle på den indfyrede effekt efter tilbagemelding vedr. øjeblikkelig elproduktion. Dvs. at en gas med et ændret Wobbetal ikke umiddelbart fører til en over- eller under- belastning. Motorerne styrer ofte forbrændingsluftmængden efter en temperaturstyring, til tider suppleret med en række andre målinger. Hermed vil der ej heller mht. dette ske overbelastning af anlægget. Andet: Langt størstedelen af gasmotorer i forbindelse med kraftvarmeproduktion er udstyret med bankesensorer. Dette betyder at driftsindstillinger (tændingstidspunkt, evt. last) løbende tilpasses så der hele tiden opnås en fastsat sikkerhed/margin mod kritisk bankning. Dette betyder at motoren vil tilpassse sig Heidenaugassen med samme bankningssikkerhed som vanligt. Heidenaugassen synes iht. til de modtagne analyser at have en højere bankningsresistens (metantal Mz) end den oftest leverede danske gas. Anlægsejerne vil derfor, når motoren indstiller fast margin for til kritisk bankning, forventeligt opleve at få samme driftsikkerhed og forbedret performance (elvirkningsgrad) ud af anlægget. Ifald der er motorer uden sådan bankningsovervågning installeret i det aktuelle geografiske område vil disse forventligt arbejde med højere sikkerhed mod ødelæggende bankning, da Heidenaugassen har højere metantal (Mz ca ) end den vanligt leverede danske naturgas med metantal (MZ) ca Der er over 15 gasmotorfabrikater repræsenteret med i alt mere end 25 gasmotor serier/typer. De 4 af leverandørerne er dog på landsplan markeds-

19 DGC-notat Konsekvenser af ændret gaskvalitet, juni /19 førende. DGC foreslår, at disse kontaktes for vurdering af Heidenaugassen. Herudover sendes brev med anmodning om tilbagemelding til alle øvrige.

Gasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk

Gasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk 1 Gasanvendelse Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder Bjarne Spiegelhauer www.dgc.dk 2 Gaskvalitet Hvad er gaskvalitet? Er god gaskvalitet en gas med stort energiindhold? God gaskvalitet er en

Læs mere

Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas

Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas Konference - DGF Gastekniske Dage 13. & 14. maj 2008 John H. MølgaardM DONG Gas Distribution Agenda Baggrund for import af gas med anden kvalitet (tysk

Læs mere

KV anlæggene og de nye gasser

KV anlæggene og de nye gasser KV anlæggene og de nye gasser Lars Jørgensen ljo@dgc.dk Disposition Gaskvaliteter Kraftvarmeanlæg i Danmark Styringsprincipper for gasmotorer Tekniske konsekvenser ved gasimport Sikkerhed Drift Virkningsgrad

Læs mere

Import af gas & kraftvarmeanlæg

Import af gas & kraftvarmeanlæg Import af gas & kraftvarmeanlæg Jan de Wit og Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center (DGC) DGC har af Energinet.dk fået i opdrag At undersøge tekniske konsekvenser af import af gastyper med lavt Wobbetal/brændværdi

Læs mere

Indregulering af gasapparater i fremtiden Hvad kan man gøre?? Premix brændere

Indregulering af gasapparater i fremtiden Hvad kan man gøre?? Premix brændere Indregulering af gasapparater i fremtiden Hvad kan man gøre?? Premix brændere Kippunkt kurven Nefit turbo Konklusion Der kan opstå problemer ved varierende gaskvaliteter Nogle af kedlerne er

Læs mere

Indregulering af gasapparater nu og I fremtiden Hvad skal man gøre??

Indregulering af gasapparater nu og I fremtiden Hvad skal man gøre?? Indregulering af gasapparater nu og I fremtiden Hvad skal man gøre?? Kursusindhold Naturgassen nu og i fremtiden og konsekvenserne heraf Ny indreguleringsmetode for kedler med premixbrændere Ny indreguleringsmetode

Læs mere

Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet

Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet 1. November 2007 13. november 2007 Titel 1 Indhold Energinet.dks rolle Mulige nye infrastrukturprojekter Eksempel: Tysk gas til Danmark kort sigt Nye gaskvaliteter

Læs mere

Observationer ved import af gas fra Tyskland

Observationer ved import af gas fra Tyskland Observationer ved import af gas fra Tyskland Informationsmøde HMN Viborg 31.5.11 DONG Gas Distribution A/S Bjarne Koch Heidenau 30.6. 11.8. 2010 GR max 15,5 15,300 15,200 15,100 15,000 Wobbe indeks variationer

Læs mere

Nye gaskvaliteters betydning for gasforbrugende apparater

Nye gaskvaliteters betydning for gasforbrugende apparater Nye gaskvaliteters betydning for gasforbrugende apparater Bjarne Spiegelhauer bsp@dgc.dk Gastektekniske dage 2010 Dansk Gasteknisk Center a/s 1 Naturgaskvalitet i Danmark Parameter Dansk gas 2000-2006

Læs mere

Beregning af metantal

Beregning af metantal Beregning af metantal Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har pga. forventningen om større variation i gaskvaliteten udviklet et nyt beregningsprogram til bestemmelse af metantallet for naturgas. Metantallet

Læs mere

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center

Læs mere

Fremtidens naturgas i nettet

Fremtidens naturgas i nettet Fremtidens naturgas i nettet DGF Gastekniske Dage 2010 Jesper Bruun Energinet.dk 1 Agenda Status på infrastruktur - Nordgående flow Ellund 2010-2013 - Udbygning af Ellund Egtved - Andre projekter Fremtidens

Læs mere

Opgraderet Biogas i naturgasnettet, Bio-naturgas

Opgraderet Biogas i naturgasnettet, Bio-naturgas Opgraderet Biogas i naturgasnettet, Bio-naturgas Jan de Wit, Steen Andersen, Leo van Gruijthuijsen Disposition Gasnettet Biogas Bionaturgas Driften, eksempler Nyttige info-sider Hvad siger gasreglementet?

Læs mere

Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode

Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet Ny indreguleringsmetode Indledning 15,3 kwh 14,16 kwh Historik Gammel gaskvalitet 14,4 til 15,5 (15,7) kwh/m 3 12/2007 gaskvalitet

Læs mere

Fremtidens naturgas i nettet

Fremtidens naturgas i nettet Fremtidens naturgas i nettet DGF Gastekniske Dage 2011 Jesper Bruun Energinet.dk 1 Fokus på energiforsyning Kilde: http://www.dr.dk/nyheder/udland/2011/03/30/203600.htm 2 Agenda Variationer i gaskvalitet

Læs mere

O 2 -måling i stedet for CO 2 -måling

O 2 -måling i stedet for CO 2 -måling -måling i stedet for C -måling DGF ERFA konference Større og mindre gasfyrede anlæg Middelfart 6. og 7. september 2006 v/ Henrik Andersen, DGC -måling i stedet for C Erstatning af C -måling med -måling

Læs mere

Indregulering af gasblæseluftbrændere

Indregulering af gasblæseluftbrændere Indregulering af gasblæseluftbrændere Gasblæseluftbrændere Kippunktmetoden. 7000 Weishaupt G5, CO-emission korrigeret til 0%-vol. O 2 fuld last CO [ppm] 6000 5000 4000 3000 2000 1000 co 0 0 2 4 6 8 10

Læs mere

Måleudstyr og indregulering af gasforbrugende

Måleudstyr og indregulering af gasforbrugende Måleudstyr og indregulering af gasforbrugende apparater Krav til måleudstyr og indregulering af gasforbrugende apparater Projektrapport Juni 2004 Måleudstyr og indregulering af gasforbrugende apparater

Læs mere

Når motoren bruger gas

Når motoren bruger gas Artikel 1/5 Når motoren bruger gas Kompakt 300 kw e kraftvarmeenhed. Motor, generator, udstødskedel samt lyddæmper er monteret på rammen. Hvor mange og hvor? Der er nu opstillet i alt ca. 800 gasmotorer

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer

Læs mere

Bekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12, Bestemmelser om gaskvaliteter

Bekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12, Bestemmelser om gaskvaliteter Bekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12, Bestemmelser om gaskvaliteter I medfør af 15, stk. 1 og 2, og 25, stk. 2, i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger,

Læs mere

Import af gas & kraftvarmeanlæg

Import af gas & kraftvarmeanlæg Import af gas & kraftvarmeanlæg Jan de Wit og Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center (DGC) DGC har af Energinet.dk fået i opdrag At undersøge tekniske konsekvenser af import af gastyper med lavt Wobbetal/brændværdi

Læs mere

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine en intelligent kedelinstallation I 1981 introducerede Nefit den første kondenserende kedel

Læs mere

Samfundsøkonomisk studie af ændring af de danske krav til naturgaskvaliteten

Samfundsøkonomisk studie af ændring af de danske krav til naturgaskvaliteten Samfundsøkonomisk studie af ændring af de danske krav til naturgaskvaliteten Gastekniske Dage 2012 16. Maj Jesper Bruun, Energinet.dk 1 Agenda Problemstilling Samfundsøkonomisk metode Resultater af samfundsøkonomisk

Læs mere

Fremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net

Fremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net Fremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net Informationsmøde Viborg den 31. maj 2011 Tine Lindgren 1 Import af gas fra Tyskland Ingeniøren 12. januar 2011

Læs mere

Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status

Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status DGF Gastekniske Dage 18-19 Maj 2009 på Munkebjerg Hotel John Bo Siemonsen Naturgas Midt-Nord Indhold Baggrund Gaskvaliteten Projekter/aktiviteter

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Fremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net

Fremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net Fremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net Informationsmøde 20. december 2010 Tine Lindgren 1 Indhold Gaskvaliteten omkring Danmark Forventninger til variationer

Læs mere

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning! Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? http://www.jydskatomkraft.dk/ Prøv en alternativ løsning! Miljøregler for gasfyrede anlæg Per Kristensen (pgk@dgc.dk) & Henrik Andersen (han@dgc.dk)

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 27 Marts 2014. Denne gang om: Ny DGC vejledning om CE-mærkning

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 27 Marts 2014. Denne gang om: Ny DGC vejledning om CE-mærkning Stikledningen Nr. 27 Marts 2014 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Ny DGC vejledning om CE-mærkning SMS-varsling om gaskvalitetsændringer nedlægges Vejledning til ny G6 måler Erhvervskunder der

Læs mere

RAPPORT. Test af gasapparater på biogas. Projektrapport April 2011

RAPPORT. Test af gasapparater på biogas. Projektrapport April 2011 Test af gasapparater på biogas Projektrapport April 2011 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Test af gasapparater

Læs mere

Bilag 1A Bestemmelser om gaskvaliteter

Bilag 1A Bestemmelser om gaskvaliteter Gasreglementets afsnit A Bilag 1A Januar 2001 Bilag 1A 101 1. Gyldighedsområde 1.1. Disse bestemmelser omfatter krav til kvaliteten af brændbare gasser, som leveres fra forsyningssystemer for bygas, naturgas

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Beregning af rørs modstandskoefficient

Beregning af rørs modstandskoefficient Gasreglementets afsnit A Bilag 9A Juni 1991 Beregning af rørs modstandskoefficient 165 Bilag 9A Beregning af rørs modstandskoefficient Beregning af rørs modstandskoefficient Til beregning af rørs modstandskoefficient

Læs mere

Overvågning af konverteringsfaktor. Gastekniske Dage 2011 Leo van Gruijthuijsen, DGC Preben Hjuler, DONG Gas Distribution

Overvågning af konverteringsfaktor. Gastekniske Dage 2011 Leo van Gruijthuijsen, DGC Preben Hjuler, DONG Gas Distribution Overvågning af konverteringsfaktor Gastekniske Dage 2011 Leo van Gruijthuijsen, DGC Preben Hjuler, DONG Gas Distribution Måling & afregning ved varierende gaskvalitet Afregning månedens nedre brændværdi[mj/m

Læs mere

Gastekniske dage 15-16. Maj 2012

Gastekniske dage 15-16. Maj 2012 Gastekniske dage 15-16. Maj 2012 -Varierende gaskvalitet og styring. Steffen Møller Wärtsilä Danmark Disposition for indlæg. Disposition: -Kort om Wärtsilä -Wärtsilä gasmotorer i Danmark -Variation i gaskvaliteten

Læs mere

IDA Energi. Forbrændingsteknik 2016 S U S T A I N A B L E G A S T E C H N O L O G Y. IDA Energi - Forbrændingsteknik KVF 2016

IDA Energi. Forbrændingsteknik 2016 S U S T A I N A B L E G A S T E C H N O L O G Y. IDA Energi - Forbrændingsteknik KVF 2016 IDA Energi Forbrændingsteknik 2016 Olie- og gasforbrænding Karsten V. Frederiksen kvf@dgc.dk www.dgc.dk Olie- og gasforbrænding Oliebrænderteknologi Forbrændingsforhold/miljø Trykforstøvning Rotationsforstøvning

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse Stikledningen Nr. 30 Juni 2016 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark Installation af gaspejse Status på biogasudbygningen Utætheder ved kaloriferer Udskiftning af gasmålere

Læs mere

Nu kommer der biogas i naturgasnettet

Nu kommer der biogas i naturgasnettet december 2013 Nu kommer der biogas i naturgasnettet Husk nu at anmelde dit gasarbejde Få hjælp til installation af gaspejse Kun autoriserede installatører må ændre på et aftræk Nye krav om automatisk varmestyring

Læs mere

Ændringen omfatter krav til målemetode og måleomfang ved præstationskontrol. Emissionsgrænser er uændrede.

Ændringen omfatter krav til målemetode og måleomfang ved præstationskontrol. Emissionsgrænser er uændrede. Chr. Hansen A/S Søndre Ringvej 22 4000 Roskilde Att. Lars Stern, dklrs@chr-hansen.com Virksomheder J.nr. MST-1272-01420 Ref. SOJEN/JEPPJ Den 27. marts 2015 Påbud om ændring af påbud om emissionsvilkår

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

Krav til gaskvalitet. Bilagsrapport til: Afsætning af renset og opgradere biogas via naturgasnettet. Klientrapport Juni 1994

Krav til gaskvalitet. Bilagsrapport til: Afsætning af renset og opgradere biogas via naturgasnettet. Klientrapport Juni 1994 Krav til gaskvalitet Bilagsrapport til: Afsætning af renset og opgradere biogas via naturgasnettet Klientrapport Juni 1994 Krav til gaskvalitet Bilagsrapport til: Afsætning af renset og opgraderet biogas

Læs mere

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013 NO x -gå-hjem-møde Per G. Kristensen pgk@dgc.dk NOx-gå-hjem-møde maj 2013 Program NO x hvad er det, og hvordan dannes det? NO x -emission i Danmark kilder regler Muligheder for reduktion NO x -afgift,

Læs mere

Gasfyrede Varmecentraler

Gasfyrede Varmecentraler Gasfyrede Varmecentraler.Et 2009/2010 måleprojekt. DSM og FAU-GI projekt Jan de Wit (jdw@dgc.dk) Dansk Gasteknisk Center A/S www.dgc.dk Disposition 1 : Baggrund for projektet 2 : Hvem har deltaget og finansieret

Læs mere

Vores fælles gaskunder har krav på kyndig råd og vejledning, så de trygt kan fortsætte med at bruge gas.

Vores fælles gaskunder har krav på kyndig råd og vejledning, så de trygt kan fortsætte med at bruge gas. marts 2012 God rådgivning hører med til god service Tilsyn finder kun få fejl hos servicefirmaer Tilfredsstillende sikkerhedsniveau i 2011 Indberettede uheld, ulykker og farlige hændelser Gastekniske dage

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg Stikledningen Nr. 26 August 2013 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk Kondenserende luftvarmeanlæg B-4 installationer, sikkerhedssyn Gaskvalitet DGC-kurser efterår

Læs mere

Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003

Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003 Titel : Afprøvning

Læs mere

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009 Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode

Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet Ny indreguleringsmetode Luftvejledningen af 2001 6.2.4 Fyringsanlæg med en samlet indfyret effekt på 120 kw og derover men mindre

Læs mere

Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet

Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet Torben Kvist (tkv@dgc.dk) Temamøde i Dansk Netværk for Gas til transport 12.11.2013 Overskrifter Kort om DGC Hvilke gasser taler vi om? Krav til gaskvalitet Sikkerhed

Læs mere

Betjeningsvejledning. Weishaupt Thermo Condens WTC 15-A udførelse K WTC 25-A udførelse K

Betjeningsvejledning. Weishaupt Thermo Condens WTC 15-A udførelse K WTC 25-A udførelse K Betjeningsvejledning Max Weishaupt A/S Erhvervsvej 10 DK-2600 Glostrup Telefon 43 27 63 00 Telefax 43 27 63 43 Tryk-nr. 83168009, dec. 2006 Max Weishaupt påtager sig intet ansvar for fejl og mangler i

Læs mere

Hvem må lave hvad på kraftvarmeanlæggene?

Hvem må lave hvad på kraftvarmeanlæggene? Hvem må lave hvad på kraftvarmeanlæggene? Kent Eriksen, Sikkerhedsstyrelsen Henrik Andersen, DGC kontrolinstans () DGF Gastekniske dage 2008 Indhold 1. Nyt kraftvarme-anlæg Hvem er ansvarlig for: - Udarbejdelse

Læs mere

Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas)

Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas) Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas) Flowtemadag FORCE Technology 07.10.2010 John Bo Siemonsen HMN Naturgas 12-10-2010 1 Adgang til naturgasnettet tt t Det følger af Europaparlamentets og Rådets direktiv

Læs mere

Korrosion og tilstopning i aftræk fra små gaskedler

Korrosion og tilstopning i aftræk fra små gaskedler Korrosion og tilstopning i aftræk fra små gaskedler Bjarne Spiegelhauer, Afd. Chef, Dansk Gasteknisk Center a/s I et tidligere nummer af Gasteknik blev der gennemgået en undersøgelse af 500 gasinstallationer,

Læs mere

GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING

GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING 1 Indhold Indhold 2 General information 2 Garanti bestemmelser 3 Vigtin information vedrørende sikkerhed. 3 Sådan bruges apparatet 4 Rengøring og vedligeholdelse

Læs mere

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009 Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Projektforslag i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Rørledning og varmeakkumulator for udnyttelse af overskudsvarme

Læs mere

Stirling-motorer. Introduktion. Styrker/svagheder. Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center, a/s (DGC)

Stirling-motorer. Introduktion. Styrker/svagheder. Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center, a/s (DGC) Stirling-motorer Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center, a/s (DGC) Introduktion Stirling-motoren er en spændende motortype, der baserer sig på et noget anderledes princip end de mere traditionelle forbrændingsmotorer.

Læs mere

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009 Anlæg # 2 Dieselmotoranlæg, regulerkraft Målerapport 731-28-2 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 2 1/16 Anlæg # 2 Dieselmotor, regulerkraft Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

RAPPORT. Nedgradering af gaskvaliteten i naturgasnettet. Projektrapport September 2009

RAPPORT. Nedgradering af gaskvaliteten i naturgasnettet. Projektrapport September 2009 Nedgradering af gaskvaliteten i naturgasnettet Projektrapport September 2009 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Nedgradering

Læs mere

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr. 3. udgave Marts 2014

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr. 3. udgave Marts 2014 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr 3. udgave Marts 2014 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering

Læs mere

Grænseflader mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Gastekniske Dage 15.-16. maj 2012. Kent Eriksen

Grænseflader mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Gastekniske Dage 15.-16. maj 2012. Kent Eriksen Grænseflader mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet Gastekniske Dage 15.-16. maj 2012 Kent Eriksen Indhold Oprindelig aftale om myndighedsansvar mellem Arbejdstilsynet og Sikkerhedsstyrelsen. Generelt

Læs mere

Muligheder for investering i vindmøller

Muligheder for investering i vindmøller Frederiksberg Kommune Muligheder for investering i vindmøller Rapport September 2011 Projektnr 69738 - R-1 Dokumentnr 69739-01- 02 Version 30 Udgivelsesdato 22092011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt SAJ

Læs mere

Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne

Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Alle ledige både forsikrede og ikke-forsikrede skal, indenfor 3 uger efter at have meldt sig ledig til jobcentret, deltage i en CV-samtale med fokus

Læs mere

A-7 Afprøvning og ibrugtagning

A-7 Afprøvning og ibrugtagning A-7 Afprøvning og ibrugtagning A-7: Afprøvning og ibrugtagning 7. AFPRØVNING OG IBRUGTAGNING 7.1. Generelle bestemmelser 7.1.1. Efter udførelse, herunder ændring, af enhver gasinstallation skal VVSinstallatøren

Læs mere

Energinet.dk update for the Swedish market Council

Energinet.dk update for the Swedish market Council Energinet.dk update for the Swedish market Council Status framtida försörjning från Danmark (Tine Lindgren & Søren Juel Hansen) Utbyggnadsprojekt Danmark-Tyskland mm (Ellund expansion project 2013) Baltic

Læs mere

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012 Krav til vvs-måleudstyr Projektrapport April 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Krav til vvs-måleudstyr Jørgen

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

Montage- og brugsanvisning PST. plantørringsstyring

Montage- og brugsanvisning PST. plantørringsstyring Montage- og brugsanvisning PST plantørringsstyring Montage- og brugsanvisning for Kongskilde PST plantørringsstyring Generelt Kongskilde PST plantørringsstyring anvendes til automatisk start/stop af lavtryksblæser

Læs mere

Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose

Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose Indhold Hvad vil det sige at opgradere biogas til naturgaskvalitet Krav

Læs mere

Sikkerhedstekniske vejledninger til naturgasinstallationer Ring til din gastekniker og få gratis rådgivning vi er til for dig!

Sikkerhedstekniske vejledninger til naturgasinstallationer Ring til din gastekniker og få gratis rådgivning vi er til for dig! Gashåndbogen Sikkerhedstekniske vejledninger til naturgasinstallationer Ring til din gastekniker og få gratis rådgivning vi er til for dig! Indhold Din anmeldelsespligt.......................... 3 Din

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

FLOX-brænder artikel til VVS/Elhorisont Flameless Oxidation - en moderne brænderteknologi

FLOX-brænder artikel til VVS/Elhorisont Flameless Oxidation - en moderne brænderteknologi DGC-notat 1/6 FLOX-brænder artikel til VVS/Elhorisont Flameless Oxidation - en moderne brænderteknologi Markant lavere NO x -emissioner og ingen visuel flamme er det mest karakteristiske ved den type brændere,

Læs mere

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Hvad vil Energinet.dk bygge? For at sikre, at danske forbrugere fortsat kan forsynes med naturgas, ønsker Energinet.dk at udbygge gastransmissionsnettet

Læs mere

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Helsingør Kommune Stengade 72 3000 Helsingør Att.: Borgmester Benedikte Kiær og Kommunaldirektør Bjarne Pedersen. Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Dato 08.05.2013 Indkaldelse

Læs mere

Minikraftvarmeenhed med Stirling-motor. Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center a/s

Minikraftvarmeenhed med Stirling-motor. Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center a/s Minikraftvarmeenhed med Stirling-motor Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center a/s DGC har på vegne af de danske gasselskaber fulgt et svensk ledet projekt med udvikling af lavemissions brændkammer til en

Læs mere

Dansk Gas Forening. Gas i Fortid og fremtid

Dansk Gas Forening. Gas i Fortid og fremtid Gas i Fortid og fremtid DGF årsmøde 2010 Forslag til dirigent Palle Geleff DGF s formand Ole Albæk Pedersen DGF fyldte 100 år d. 26. oktober 2011 DGF s formand Ole Albæk Pedersen ...naturgassen og gassystemet

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

Websitet handler om websitet i sin helhed, dvs. hvor mange besøgende du har i alt osv.

Websitet handler om websitet i sin helhed, dvs. hvor mange besøgende du har i alt osv. Statistikmodulet. Statistikmodulet er et grundlæggende værktøj til at forstå og analysere trafikken på dit website, og det kan du benytte til mange ting, lige fra at se hvor mange besøgende du har, til

Læs mere

basis kan 2001-2011 4,5 3,5 2,5 1,5 0,5 3/9 Lightergas

basis kan 2001-2011 4,5 3,5 2,5 1,5 0,5 3/9 Lightergas HÆNDELSESBESKRIVELSE FOR INDTRUFNE GASULYKKER 2 Indholdsfortegnelsee Ulykkesstatistikk 2 i diagrammer... 3 2 Opgørelse fordelt på gastyper... 5 2. Biogas... 5 2.2 Bygas... 5 2.3 Naturgas... 5 2.4 Flaskegas...

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Varde Kommune Att: Henrik Oxenvad. DONG Gas Distribution A/S fremsender hermed høringssvar til projektforslag for fjernvarmeforsyning af Oksbøllejren.

Varde Kommune Att: Henrik Oxenvad. DONG Gas Distribution A/S fremsender hermed høringssvar til projektforslag for fjernvarmeforsyning af Oksbøllejren. From: Kristian Nielsen Sent: 25 Nov 2015 17:00:35 +0100 To: Henrik Oxenvad Cc: Christian Bruun Subject: Høringssvar Oksbøllejren Attachments: Bilag 1 forbrugs og kedeloplysninger Oksbøl.xlsx, Bilag 2 kedelpriser

Læs mere

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Dansk Gas Forening Nyborg, 26. november 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Naturgas er stadig godt for

Læs mere

Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014

Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014 Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014 Energistyrelsen 27. november 2014 2 1. Indledning Denne nødplan er udarbejdet af Energistyrelsen i samarbejde med Energinet.dk som følge af de vurderinger,

Læs mere

Anlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009

Anlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009 Anlæg # 18 Gasturbineanlæg, EGT Tornado Målerapport 731-28-18 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 18 1/14 Anlæg # 18 Gasturbine EGT Tornado Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009

Læs mere

HØRING AF FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGINET.DK,

HØRING AF FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGINET.DK, Energistyrelsen ens@ens.dk acl.ens.dk cfe@ens.dk HØRING AF FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGINET.DK, LOV OM NATURGASFORSYNING OG LOV OM ETABLERING OG BENYTTELSE AF RØRLEDNING TIL TRANSPSORT AF

Læs mere

Biogas til nettet. Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. Følgegruppemøde for FORSKNG projekter 18.

Biogas til nettet. Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. Følgegruppemøde for FORSKNG projekter 18. Biogas til nettet Torben Kvist Jensen, DGC Biogas til nettet Faseopdeling af projekt Fase 1: Rammebetingelser for afsætning af biogas via gasnettet. Projektperiode 01.04.2008-31.12.2008. Fase 2: Opsætning

Læs mere

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Side 1 af 7 Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Projektforslag for etablering af solfangeranlæg. Juli 2012 Formål. På vegne af bygherren, Mou Kraftvarmeværk, fremsender Tjæreborg Industri et projektforslag for

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

6.3 Schlüter -DITRA-SOUND

6.3 Schlüter -DITRA-SOUND INNOVATION MED PROFIL 6.3 Schlüter -DITRA-SOUND G U L V U N D E L A G TRINLYDSISOLERING Anvendelse og funktion Schlüter -DITRA-SOUND er en trinlydsisolering til flisebelægninger fremstillet af kraftig

Læs mere

Laddomat 21. Lagringsenhed til fastbrændselskedler med akkumuleringstank og varmelegeme.

Laddomat 21. Lagringsenhed til fastbrændselskedler med akkumuleringstank og varmelegeme. Art. nr 11 23 78 Laddomat 21 Lagringsenhed til fastbrændselskedler med akkumuleringstank og varmelegeme. Lagdeling* i akkumuleringstanken er en forudsætning for et nemt og velfungerende fyringsanlæg. Det

Læs mere

Plantørringsanlæg. Kongskilde's gode råd om Plantørring

Plantørringsanlæg. Kongskilde's gode råd om Plantørring Plantørringsanlæg Kongskilde's gode råd om Plantørring Kongskilde's gode råd om Plantørring Plananlæg er en meget populær metode til tørring og opbevaring af korn mange steder i verden. De omkostninger,

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Nyt Gasreglement B-5. Installationsforskrifter for F-gas. v./bjarne Holm

Nyt Gasreglement B-5. Installationsforskrifter for F-gas. v./bjarne Holm Nyt Gasreglement B-5 Installationsforskrifter for F-gas v./bjarne Holm Gasreglementets afsnit B-5 Gennemgang af: 1. Baggrund for nyt F-gasreglement. 2. Udarbejdelse af GR afsnit B-5. 3. Gennemgang af Gasreglementets

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere