1. GENERATION 2.GENERATION

Transkript

1 1. GENERATION Proband: Karen Helene Voigt er født 1830 i Horsens som datter af bagermester Jacob Frederik Voigt og hustru Bodil Cathrine Frydensberg, og hun døde allerede den 23. juli 1866 i Horsens. Hun blev gift den 11. november 1857 i Raarup Kirke med Ole Nielsen Forlovere ved vielsen var Mourits Frydensberg Voigt fra Horsens og gaardmand Jens Jørgensen fra Nøttrup. Ole Nielsen er født den 7. november 1829 i Klejs Skov, Raarup sogn, og han døde den 15. april 1895 som husmand paa Ravnholt Mark, Raarup sogn. Ole Nielsen og Karen Helene Voigt fik i deres kortvarige ægteskab 3 børn, nemlig: 1 Bodil Kathrine Elisabeth Margrete Nielsen der fødtes den 13. februar 1859 paa Ravnholt Mark, og som i øvrigt blev gift den 8. november 1879 i Raarup med ungkarl Ole Kristensen fra Ølsted: 2 Nielsine Frederikke Jacobine Nielsen, der, fødtes den 14. august 1862 paa Ravnholt Mark og endelig Søren Frydensberg Nielsen, der fødtes den 7. maj 1865 paa Ravnholt Mark. Efter Karen Helene Voigt tidlige død ses Ole Nielsen den 9. november 1867 at have indgaaet nyt ægteskab i Raarup Kirke med Jørgine Laursen, men dette ægteskab var barnløst. Ole Nielsen var søn af træskomand Niels Olesen, der boede til leje i Klejs Skov, og Johanne Hansdatter. Parret var ikke gift, da Ole Nielsen i 1829 fødtes, men kort efter ses de at have indgaaet ægteskab, og foruden sønnen Ole fik de herefter sønnerne Hans Peter, født den 14. juli 1833, og Jens, født den 3. april Niels Olesen døde imidlertid allerede den 29. april 1836, 39 aar gammel, hvorefter hans enke Johanne Hansdatter ind gik nyt ægteskab den 28. maj 1837 i Raarup Kirke med Niels Johan Nielsen fra Endelave, med hvem hun ligeledes fik børn. 2.GENERATION Ane 2 Jacob Frederik Voigt er født den 17. oktober 1802 i Horsens som søn af bagermester Daniel Friederich Voigt og hustru Ingeborg Oledatter, og han døde den 27. august 1840 i Horsens. Han blev gift den 15. juli 1825 i Horsens med Ane 3 Bodil Cathrine Frydensberg Hun er født den 8. april 1805 i Horsens som datter af købmand Mourits Frydensberg og hustru Helene Kuhlmann, og hun døde den 29. august 1855 i Horsens. Jacob Frederik Voigt ses den 8. maj 1821 at have faaet borgerskab som bager i Horsens. I folke tællingen 1834 er han opført som bagermester i Smedegade nr. 356, men da han faa aar efter døde, ses hans borgerskab den 23. november 1840 at være blevet deponeret. I folketællingen 1845 oplyses det, at hans enke Bodil Cathrine Frydensberg da levede af at sy, men den 23. oktober 1852 fortæller borgerskabsprotokollen, at hendes afdøde mands deponerede borgerskabsbrev da udleveredes hende med bevilling til at virke som bager. Efter Jacob Frederik Voigts død ses Bodil Cathrine Voigt i øvrigt den 1. oktober 1840 at have indfundet sig i skifteretten i Horsens og forevist en hende under 22. september samme aar udstedt allernaadigst bevilling til at maatte hensidde i uskiftet bo efter den afdøde mand, hvorfor hun nu af skifteretten begærede at faa boet overdraget. Efter Bodil Cathrine Frydensbergs død blev der den 5. september 1855 afholdt skifte i boet i mellem børnene Mourits Christian Frydensberg Voigt, 27 1/2 aar gammel, Karen Helene Voigt, 25 aar gammel, Jens Jørgen Daniel Voigt, 21 aar gammel, og Ingeborg Jacobine Voigt, 18. aar gammel. Som formynder for de af børnene, der var umyndig, mødte deres farbror Ole Christian Voigt af Horsens. Af skiftet fremgaar det, at boets værdi opgjordes til 4000 rdr., og at det bestemtes, at den ældste søn skulle overtage bagerforretningen mod at udbetale 500 rdr. til hver af sine søskende. Som nævnt paa skiftet 1855 havde Jacob Frederik Voigt en broder ved navn Ole Christian, som i øvrigt var 6 aar file:///c /Documents%20and%20Settings/Mia/Mina%20dokument/GENERATIONfrydensberg.htm (1 of 9) :09:07

2 yngre. 3. GENERATON Ane 4 Daniel Friederich Voigt maa antages født i perioden Ifølge alderangivelsen ved hans død skal han være født 1750, medens allerangivelsen i folketællingen 1801 peger paa I øvrigt fremgaar det af borgerskabsprotokollen for Horsens, at han var tysker og født i Berlin. Han døde den 30. juni 1824 i Horsens. Daniel Friederich Voigt var gift med Ane 5 Ingeborg Olesdatter men vielsen har ikke kunne findes i kirkebøgerne for Horsens. Ifølge folketællingen 1801 var ægteparrets ældste barn paa det tidspunkt 7 aar gammel, hvorfor det maa formodes, at parret er blevet gift , og da utvivlsomt i København, hvor hun ligeledes maa formodes at være født. I øvrigt skal Ingeborg Oledatter ifølge allersangivelsen ved hendes død være født 1758, medens folketællingen 1801 siger Hun døde den 6. november 1844 som enke i Horsens. Daniel Friederich Voigt fik den 10. marts 1800 borgerskab i Horsens som bager. I borgerskabsbrevet oplyset det, at han var født i Berlin, hvor han havde lært bagerprofessionen, og at han i øvrigt havde godtgjort i aarene 1791 og 1792 at have arbejdet som bagersvend i København. Paa begæring blev han forundt borgerskab som bager i Horsens med udtrykkeligt forbud mod at brænde brændevin. I forbindelse med borgerskabsbrevets udstedelse aflagde han sin borgered og betalte til byens kasse 2 mark. Ifølge folketællingen 1801 havde Daniel Friederich Voigt og Ingeborg Oledatter da børnene Lovisa Frederica Katharina, 7 aar, og Anne Margrete, 1 aar gammel. Herudover vides blot, at de i 1802 fik sønnen Jacob Frederik (Ane 2) og i ca sønnen Ole Christian. Ane 6 Mourits Frydensberg er født 1773 (døbt den 24. november) i Horsens som søn af raadmand Janus Frydensberg og hustru Bodil Cathrine Zimmermann, og han døde den 13. juli 1820 i Horsens. Han blev gift den 26. oktober 1802 i Horsens med Ane 7 Helene Kuhlmann hun er født 1782 (døbt den 26. december) i Horsens som datter af bager Jeppe Jensen Kuhlmann og hustru Karen Thomasdatter Bræstrup, og hun døde den 8. april 1811 i Horsens, hvorefter Mourits Frydensberg indgik nyt ægteskab med Ane Cathrine Ulf. Mourits Frydensberg var købmand i Horsens og beboede og ejede her Købmandsgaarden nr. 471 i Hestedamsgade. Af de efter ham og hustruen afholdte skifter fremgaar det, at han herudover ejede flere ejendomme samt en del jord, men skønt der var temmelig mange aktiver, modsvaredes dette af en temmelig stor gæld. Efter Helene Kuhlmanns død indgav Mourits Frydensberg en ansøgning om at maatte slippe for offentligt skifte mod i stedet at lade afholde et samfrændeskifte. Bevillingen hertil forelaa allerede den 23. april 1811 og har følgende ordlyd: Wi Frederik den sjette, Konge til Danmark og Norge de Wenders og Gotheers Hertug udi Slesvig Holsteen, Stormarn Dytmarsken og Oldenborg; gjøre vitterlig, at Wi efter Borger og Købmand Mourits Frydensberg af Horsens Kjøbstad under Aarhus Amt som have allerunderdanigst gjort Ansøgning og Begjæring, allernaadigt have bevilget og tilladt saa og hermed bevilger og tillader at han efter hans afdøde hustrue maa foruden Rettens Middels forsegling, Regestrering og Vurdering efter Loven, med fælles sammenavlede umyndige Børn i uskiftet Boe blive hensiddende, saalænge han enlig Stand forbliver, og om han imidlertid skulle blive tilsinds at skifte og deele, maa han ved Samfrænder slutte en Skifteforhandling om den arv som bemelte Børn efter hans afgangne hustru Børnenes Moder kan tilkomme, saledes som han med dem til Børnenes Gavn bedst kunne forenes foruden Rettens Middels Overværelse eller videre Registrering og Vurdering efter Loven: dog have bemelte Samfrænder et skriftligt Docoment derover at lade forfatte som billigt kan bære og de i Fremtiden, naar Børnene kommer i myndig Stand, eragte at kunne forsvare. Og ville Wi herhos allernaadigt have befalet dem som dette Skifte i saa Maade forrette at de i alle Maader holder sig Loven Anordningerne samt i Særdeleshed Forordningen af 23/ allerunderdanigst file:///c /Documents%20and%20Settings/Mia/Mina%20dokument/GENERATIONfrydensberg.htm (2 of 9) :09:07

3 efterrettelig, hvilket og skal ske af den Øvrighed og Rettens Betjente som det ellers kunne tilkomme samme Skifte at forrette forsaavidt disse dem angaar, hvis Rettighed dog intet derfor skal afgaae. Forbydende Alle og enhver herimod det som foreskrevet staar hinder at giøre. Givet i Vor Kongelige Residentzstad Kjøbenhavn den 23. April Under vort Kongelige Segl. Efter hans kongelige Majestæts allernaadigste Befaling Kaas, Cold, Knudsen Bulow, Monrad, Berner. Af den kongelige bevilling fremgaar det, at Mourits Frydensberg kunne blive siddende i uskiftet bo, men alligevel valgte han allerede den 9. juli 1811 at lade afholde samfrændeskifte imellem ham og børnene Bodil Cathrine, 6 aar, Janus, 4 aar Karen, 5 aar og Helene, ½ aar gammel. For at finde ud af hvor meget, der kunne blive til deling, lod Mourits Frydensberg og samfrænderne udarbejde en sumarisk opgørelse over boets værdier, der udviser følgende: Gaarden matrikel nr. 471 i Hestedamsgade, vurderes til 5000 rdr. Huset nr. 71 i samme gade, 1500 rdr. : Huset nr. 72 paa hjørnet af Hestedamsgade og Grønnegade, 1000 rdr. : En købmandsbod ved siden af, 500 rdr. : To gaards-avlinger paa Horsens marker med numrene 188 og 189, 1500 rdr. : Et stykke jord paa Lavby Mark, 150 rdr. : Et stykke jord i Sundmarken, 400 rdr. Og endelig en anpart i en skovejendom ved Urup, vurderet til 1000 rdr. Samtlige boets møbler samt andet løsøre i guld, sølv, kobber, linned, sengeklæder, porcelæn, stentøj, glas, trævarer og køkkentøj vurderes til i alt 2000 rdr., medens vogne og andre køretøjer sattes til 300 rdr., to heste til 400 rdr.. køerne til 250 rdr. Og endelig varelageret til i alt 2000 rdr. Boets samlede aktiver androg herefter rdr. Passiverne beløb sig imidlertid til ikke mindre end rdr. Og omfattede bl.a. en panteobligation til Horsens overformynderi paa 3000 rdr., en obligation til Horsens fattigkasse paa 1000 rdr., en obligation til forpagter Glud paa Møgelkær paa 2000 rdr., en revers til Hr. Jens Monberg paa 3000 rdr. Og regninger paa købmandsvarer indkøbt hos forskellige og lydende paa i alt 2000 rdr. Til arv og deling blev der herefter 3000 rdr., som fordeltes med 1500 rdr. til enkemanden Mourits Frydensberg, 600 rdr. til sønnen Janus og 300 rdr. til hver af døtrene Bodil Cathrine, Karen, og Helene. Da de to sidstnævnte døtre ikke nævnes paa skiftet efter Mourits Frydensberg i 1820, maa de begge være døde som smaa, hvorefter de dem tillagte 600 rdr. er blevet fordelt mellem de øvrige arvinger. Den 20. juli 1820 afholdtes skiftet efter Mourits Frydensberg, der foruden sin anden hustru Ane Cathrine Ulf efterlod sig børnene Bodil Cathrine, 16. aar og Janus, 13. aar, begge af første ægteskab, og af med enken børnene Søren, 8 aar og Helene, 5 ½ aar gammel. Blandt aktiverne nævnes gaard nr. 471 i Hestedamsgade, huset nr. 71 i samme gade, en bod ved Hestedams Port, som var bortlejet til toldvæsenet for 100 rdr. om aaret, to gaards-avlinger paa byens mark, et stykke i Sundmarken og et stykke jord paa Lavby Mark. Boets samlede værdi opgjordes nu til 8868 rdr. Af skiftet efter Mourits Frydensberg fremgaar det, at han i sit andet ægteskab med Ane Cathrine Ulf fik sønnen Søren Frydensberg, der fødtes 1812 i Horsens. Han blev gift den 27. maj 1836 i Horsens Kirke med Jomfru Helene Marie Pedersen, 23. aar gammel, og samme aar ses han at have taget borgerskab i Aarhus som bager. I 1838 købte han gaarden nr. 32 i Skolegade af bagermester Schrøder for 2500 rdr. sølv, og denne gaard beholdt han indtil 1877, da solgte den til en bagermester Pedersen for kroner. Søren Frydensberg og Helene Marie Pedersen fik i deres ægteskab ingen børn, og allerede den 31. oktober 1843 ses de i fællesskab at have oprettet et reciprikt testamente, som aaret før hans død fik tilføjet forskellige bestemmelser, hvoraf det fremgaar, at deres plejedatter Margrethe Olsen, gift med bagermester Holm, ved den længtlevedes død skulle have udbetalt 3000 kroner. Nørrejydske bagerforenings-enkekasse skulle have 500 kroner, og stiftelsen for gamle trængene bagere i Nørrejylland ligeledes 500 kroner. Hvad ægteparret herudover efterlod sig, skulle deles imellem deres arvinger efter loven. Den 28. januar 1881 døde Søren Frydensberg i Aarhus, og den 5. februar samme aar ses hans enke derpaa at have udstedt kvittering for at have modtaget den hende tilkomne halvpart af deres fælles bo, hvilken udgjorde kroner. file:///c /Documents%20and%20Settings/Mia/Mina%20dokument/GENERATIONfrydensberg.htm (3 of 9) :09:07

4 4. GENERATION. Ane 12 Janus Frydensberg er født 1734 (døbt den 19. marts) i Horsens som søn af borgmester Christian Frydensberg og hustru Anna Cathrine Mouritsdatter, og han døde den 2. maj 1801 i Horsens. Han blev gift den 13. november 1761 i Horsens med Ane 13 Bodil Cathrine Zimmermann hun er født 1741 (døbt den 17. september) i Horsens som datter af bogbinder Andreas Zimmermann og hustru Elisabeth Pedersdatter, og hun døde den 1. januar 1803 i Horsens. Janus Frydensberg var ligesom sin faderen købmand i Horsens og sad endvidere i mange aar som medlem af byens raad. I 1769 overtog han svigerfaderens eneret som bogbinder og boghandler og fik i den anledning kongeligt privilegium paa for livstid at være eneberettiget til i Horsens at sælge alle slags bøger, almanakker og trykte sager, dog med den ene undtagelse, at det stadig var tilladt fremmede bogbindere ved de sædvanlige markeder at sælge slige trykte bøger. Til gengæld for dette monopol skulle Janus Frydensberg holde billige priser og være sorteret med, hvad der maatte rekvireres. Antagelig har han paa et senere tidspunkt opgivet denne bestilling, for de sidste aar inden sin død betegnes han som told- og konsumptions kasserer (svarende til toldinspektør) i Horsens. Janus Frydensberg var oprindelig sammen med svigerfaderen ejer af gaarden nr. 9 paa hjørnet af Borgergade og Fugholms venstre side samt gaardene nr. 10 og 11, alle beliggende i Horsens. Efter svigerfaderens død blev han eneejer, og i 1774 ses han at have pantsat fire lejevaaninger fra torvet til Fugholms hjørne. Endnu i 1787 var han ejer af de to nævnte gaarde, nemlig nr. 10 og nr. 11, som beboedes af den 79-aarige bedemand Jens Schou og af jomfru Else Brasch. Ejendommen nr. 9, det nuværende Borgergade nr. 4, ses i øvrigt endnu i 1803 at være ejet af Janus Frydensbergs enke, men var i 1811 overtaget af en høker Lars Sørensen. Selv beboede Janus Frydensberg gaarden nr. 129 paa Søndergade, paa hvis facade bogstaverne Z.M. og F.B., endnu findes. (det fremgår af en bog at det er i 1925 se PS.). Hans ældste søn Christian Frydensberg arvede denne gaard og med den Privilegiet som bogbinder Den 3. marts 1803 blev der afholdt skifte efter Janus Frydensbergs enke Bodil Cathrine Zimmrmann, og det fremgaar deraf, at hun efterlod sig børnene Christian, Mourits (Ane 6), Anne Margrethe, ugift, og Anna Cathrine, ligeledes ugift. De to døtre var da henholdsvis 31 og 23 aar gamle. Ane 14 Jeppe Jensen Kuhlmann er født 1751 i Aarhus som søn bager Jens Jepsen Kuhlmand og hustru Anne Margrete Henriksdatter, og han døde ved aarskiftet i Horsens, idet der den 26. januar 1795 afholdtes skifte ham. Han blev gift den i Horsens med Ane 15 Karen Thomasdatter Bræstrup hun er født 1763 (døbt den 13. november) i Horsens som datter af bager Thomas Pedersen Bræstrup og hustru Helene Lauritsdatter Lundberg, og hun døde 1788 i Horsens, idet der den 5. april det aar afholdtes skifte efter hende. Jeppe Jensen Kuhlmann var borger og bager i Horsens Han og hustruen havde i deres ægteskab blot datteren Helene (Ane 7), og af folketællingen 1787 fremgaar det, at de endvidere i huset hos sig havde Karen Thomasdatter Bræstrups bror Christian, 23 aar, og hendes halvsøster Birthe Marie Hansdatter, 8 aar gammel. 5. GENERATION Ane 24 Christian Frydensberg er født ca. 1703, og han døde den 22.oktober 1768 i Horsens og blev begravet den 4. november. Han blev gift den 5. februar 1732 i huset hos Monsr. Rasmus Wulf uden foregaaende Trolovelse og Lysning med Mademoiselle. Ane 25 Anna Cathrine Mouritsdatter vielsen fandt sted efter kongelig bevilling af 22. oktober 1731, og som file:///c /Documents%20and%20Settings/Mia/Mina%20dokument/GENERATIONfrydensberg.htm (4 of 9) :09:07

5 forlover for optraadte Monsr. Joachim Rodenburg. Anna Cathrine Mouritsdatter er født 1709 (døbt den 22. september) i Horsens som datter af skipper og købmand Mourits og hustru Bodil Lyderiksdatter, og hun døde 1775 i Horsens og blev begravet den 27. marts. Om Christian Frydensbergs herkomst vides intet. Da han i 1733 fik borgerskab i Horsens, anførtes i borgerskabsprotokollen, at han var født paa Dalsgaard, uden at der dog oplyses noget som helst om hvor denne gaard har været placeret. En svensk forfatter biograferet sønnen Mourits og siger her, at hans slægt kom fra Sverige til Danmark, hvad navnet jo ogsaa tyder paa. Christian Frydensberg ses ifølge borgerskabsprotokollen den 6. oktober 1733 at have aflagt sin borgerlige ed og ansagde at ville ernære sig ved sin lærde maller-profession og fik 6. aars frihed efter allernaadigt udgangne forordning. Til byens kasse betalte han i samme forbindelse 4 ½ mark. Christian Frydensberg var saaledes oprindelig maler, men nævnes senere som købmand i Horsens, hvor han ejede og beboede gaarden nr. 22 paa Søndergade. Som han antagelig havde arvet efter sin meget velhavende svigerfar. Ret tidligt blev Christian Frydensberg i øvrigt medlem af byens raad, og i 1751 valgtes han til borgmester i Horsens, hvilket embede han beklædte indtil sin død (ansøgninger og udnævnelse der ligger på Rigsarkivet, København og der er en afskrift med i anetavlen.). De eksisterende arkivalier giver kun faa og spredte oplysninger om Christian Frydensberg. Saaledes ses han den 16. august 1733 paa hustruens vegne at have udstedt en kvittering til hendes stedfar Rasmus Jørgensen Wulf paa 324 rdr. 1 mark 8 skill., som hustruen havde modtaget i mødrene og fædrene arv. Den 6. maj 1737 udstedte han endvidere paa hustuens vegne sammen med hendes medarvinger et arveafkald til stedfaderen Rasmus Jørgensen Wulf for de mellem dem og ham ifølge en kontrakt af 15. februar 1736 lovede 200 rdr. til hver i mødrene arv efter deres mor Bodil Lyderiksdatter. I øvrigt ses Christian Frydensberg den at have solgt et stykke havejord i Horsens til Sr. Niels Andersen Møller. Christian Frydensberg og Anna Cathrine Mouritsdatter havde i deres ægteskab adskillige børn, hvoraf kendes sønnen Mourits, født ca. 1733, sønnen Janus (Ane 12), født 1734, datteren Bodil Margrete, født 1735, sønnen Jørgen Christian, født 1737, og sønnen Nicolaj, født Sønnen Mourits, der døde 1793, blev kommissionær i København og var endvidere en habil skribent, der er nærmere omtalt i Ehrencrone-Müllers danske forfatterleksikon. Han skænkede til sin fødebys skole 4 portrætter af skolens meste berømte elever, nemlig ærkebiskop Svane og gehejmeraaderne Løvenørn, Guldberg og Cordsen. Fra hans forfatterskab kan nævnes en lykønskning til Frederik V med titlet Kongen leve! En ode til Dronningen paa hendes majestæts fødselsdag i 1762 og Tanker ved Sorgens Anleggelse for Kong Friderich V, udgivet Endvidere vides det at han forfattede en del lejlighedsdigte ved private fester. En anden søn af Christian Frydensberg, Nicolei Frydensberg, fik i 1773 bestalling paa at være prokurator for alle over- og underretter i Nørrejylland. Han ejede og beboede fædrenegaarden nr. 22 paa Søndergade i Horsens og blev i 1781 viceraadmand. Han var i øvrigt gift med Barbara Rasmusdatter Samsøe, der 1785, 2 aar efter hans død, indgik nyt ægteskab med købmand i Horsens Offer Lauritsen (Brunsvig). Udover de ovenfor nævnte børn maa det formodes, at Christian Frydensberg og Anna Cathrine Mouritsdatter var forældre til den Anne Cathrine Frydensberg, der var gift med købmand Niels Gylding i Vejle, og hvis datter Anne Cathrine Gylding i 1831 blev gift med den senere justitsraad Niels Gylding Borck, som døde 1888 i Vejle. Ane 26 Andreas Zimmermann er født ca i Helsingør, og han døde 1763 i Horsens og blev begravet den 18. november. Han blev gift den 15. juni 1730 i sit hjem i Aarhus efter kongelig bevilling af 1. maj samme aar med Mademoiselle Ane 27 Elisabeth Pedersdatter Forlovere var for ham Sr. Henrik Langballe og for hende hendes bror Sr. Henning Ulrich Pedersen. Elisabeth Pedersdatter var fra Holmsland ved Jyllands Vestkyst, hvor hun maa være født ca Hendes død er forgæves søgt i Horsens. Andreas Zimmermann ses i 1724 at have faaet privilegium som bogbinder i Aarhus. I 1729 frasagde han sig file:///c /Documents%20and%20Settings/Mia/Mina%20dokument/GENERATIONfrydensberg.htm (5 of 9) :09:07

6 imidlertid dette privilegium, og efter vielsen i 1730 flyttede han derpaa til Horsens, hvor han den 22 januar 1731 tog borgerskab som bogbinder. Efterhaanden blev han en temmelig velstaaende mand, og sammen med svigersønnen Janus Frydensberg (Ane 12) ejede han forskellige ejendomme i Horsens by. Efter hans død videreførte svigersønnen i en aar række virksomheden. Indbinding af bøger og handel med disse hørte fra tidernes morgen sammen i et erhverv, hvortil der behøvedes kongeligt privilegium. Andreas Zimmermann var ud af en gammel bogbinderslægt, oprindeligt indvandret fra Tyskland. Slægtens danske stamfar var Johan Zimmermann, der nævntes 1562 som bogprenter i København. Hans efterkommere fastholdt i adskillige slægtsled det kongelige privilegium som boghandlere og bogbindere i henholdsvis Helsingør, Aarhus Aalborg, Randers og altsaa ogsaa i Horsens. Ane 28 Jens Jepsen Kuhlmand er født ca i Aarhus som søn af bager Jep Dinesen Kullemand og hustru Annicke Jensdatter, og døde den 29. august 1755 i Aarhus. Han blev gift den 27. november 1748 i Vor Frue Kirke, Aarhus med Ane 29 Anne Margrete Henriksdatter der var datter af skipper Henrik Albertsen i Aarhus. Hun ses efter Jens Jepsen Kuhlmands død at have indgaaet nyt ægteskab med Søren Lihme, bager i Aarhus. Jens Jepsen Kuhlmand var ligesom faderen bager i Aarhus og beklædte endvidere i en periode embedet som brandmajor. Den 4. september 1755 blev der afholdt skifte efter Jens Jepsen Kuhlmand imellem enken og børnene Henrik, 5 aar, Jeppe (Ane 14), 3 ½ aar og Mariane, 6-7 uger gammel. Som formynder for de umyndige børn blev antaget deres morfar skipper Henrik Albertsen, medens borgmester Rasmus Eriksen Møller var lavværge for enken. Af værdier i boet kan nævnes et stort skab med to skuffer, to parykker, seks engelske tintallerkner, en messingklokke, nogle hollandske fade og tallerkner, en kobbertekedel og fire salmebøger. Desuden nævnes nogle effekter, som Jens Jepsen Kuhlmand laa inde med i hans egenskab af brandmajor eller som det dengang hed Brandt-captain, nemlig en brandkjole af lærred og en brandfane og nogle trommestikker. Af gældsposter i boet var bl.a. 50 rdr. til slagter N. Hansen, 86 rdr. til en Knud Nielsen for 24 trd. Leveret havre samt nogle beløb til Mads Galtken og byfoged Hass, hvortil kom en obligation af 2.april 1749 paa 100 rdr. til Madame Birgitte Scheering. Da det stod helt klart for skifteretten, at boet var insolvent, blev samtlige effekter solgt paa auktion, hvor de indbragte 131 rdr. 4 mk. 8 skill. Til delvis dækning af kreditorernes krav. Ane 30 Thomas Pedersen Bræstrup er født 1727 (døbt den 12 februar) i Horsens som af skipper Peder Sørensen Brestrup og hustru Maren Thomasdatter, og han døde den 13. november 1771 i Horsens. Han var gift med Ane 31 Helene Lauritsdatter Lundberg der efter hans død indgik nyt ægteskab den 17. maj 1774 i Horsens med Hans Nielsen Troes fra Vejle. Thomas Pedersen Bræstrup ses den 18. december 1758 at have taget borgerskab i Horsens som bager efter nogle maaneder forinden, nemlig den 20. april, paa en auktion at have købt Rasmus Kongslev Snedkers gaard paa Smedegade i Horsens. Gaarden bestod af 7 fag med et hjørnehus på 4 fag, og købesummen var 357 rdr. I samme forbindelse ses Thomas Pedersen Bræstrup at have udstedt en panteobligation til apoteker Gotfried Schmidt i Horsens paa 450 rdr. med pant og sikkerhed i den nyerhvervede gaard. Efter Thomas Pedersen Bræstrups død blev enken siddende i uskiftet bo indtil den 21. marts 1774, da hun i forbindelse med indgaaelse af nyt ægteskab skiftede med ægteparrets fællesbørn Peder, 11 aar, Karen (Ane 15), 8 aar, og Christian Ludvig Block, 5 aar gammel. Som formynder for de umyndige børn antages købmand i Horsens Søren Monberg. 6. GENERATION. Ane 50 Mourits Rasmussen er født ca i Koldby paa Samsø, og han døde 1717 i Horsens og blev begravet file:///c /Documents%20and%20Settings/Mia/Mina%20dokument/GENERATIONfrydensberg.htm (6 of 9) :09:07

7 den 15. juni. Mourits Rasmussen indgik sit første ægteskab den 16. februar 1687 og sit andet ægteskab den 25. august 1706, hvorpaa han blev gift tredje gang den 26 november 1708 i Horsens med Ane 51 Bodil Lyderiksdatter hun er født ca i Horsens som datter af sadelmager Lydrich Lydrichsen og hustru Karen Thygesdatter, og hun døde 1736 i Horsens og blev begravet 9. januar. Hun blev i øvrigt efter Mourits Rasmussens død gift anden gang med Rasmus Jørgensen Wulf. Mourits Rasmussen tog den 29. maj 1688 borgerskab i Horsens og oplyste i den forbindelse, at han ville ernære sig ved sejladsen. For borgerskabet betalte han til byens kasse 2 rdr. samt for anløbsplads ved havnen 6 mark. Mourits Rasmussen nævnes herefter gentagne gange som skipper, samtidig med at han efterhaanden drev en temmelig omfattende købmandshandel. Ved sin død var han en efter den tids forhold særdeles velhavende mand, hvilket fremgaar af det temmelige omfattede skifte, der afholdtes. Udover gaarden paa Søndergade, som beboede, og som sattes til 400 rdr., ejede han indvidere Ll. Mølle i Hedensted sogn, sat til 477 rdr., Raaraap Mølle i Raaraap sogn, en trediepart i et temmelig stort skib paa 14 ½ læster sat til 275 rdr. (de to øvrige parter ejedes af svogeren Hans Svane og borgmester Munck), og endelig en trediepart i skuden Hjorten, sat til 133 rdr. Boets samlede værdi opgjordes til i alt 4000 rdr., en efter den tids forhold endog særdeles stor sum. Ane 54 Peder Hansen der var færgemand paa Holmsland ved Ringkøbing Fjord, er født omkring 1665, og han døde den 26. november 1728 paa Holmsland. Han var gift med Ane 55 Bodil Nielsdatter Holm hun er født omkring 1670 i Præstegaarden paa Holmsland, og hun døde Den 15. januar 1729 afholdtes der skifte efter Peder Hansen, og her nævnes børnene Henning Ulrich Pedersen, købmand i Aarhus, Ingeborg Pedersdatter, enke efter Hans Jørgensen i Ribe, Maren Pedersdatter, enke efter Knud Holbæk i Bækbo, Dejbjerg sogn, Øllegaard Pedersdatter, gift med Mads Skøtte i Bækbo, Dejbjerg sogn, Bodil Pedersdatter, 36 aar, opholdende sig hjemme, Cathrine Marie Pedersdatter, 24 aar, og endelig Elisabeth (Ane 27) opholdende sig hos sin ældste broder Henning Ulrich i Aarhus. Ane 56 Jep Dinesen Kullemand der var bager i Aarhus, er født ca. 1685, antagelig i Fredericia, som søn af Dines Johansen Kullemand og hustru Margrete Ibsdatter, og døde 1736 i Aarhus, idet der den 15. august det aar afholdtes skifte efter ham. Han var gift med Ane 57 Annicke Jensdatter der overlevede ham. Af skiftet efter Jep Dinesen Kullemand fremgaar det, at han og hustruen i deres ægteskab havde børnene Dines, 15 aar, Jens (Ane 28), 13 aar, Margrete, 10 aar, Cecilie Marie, 7 aar, og Mads, 6 aar. Som formynder for børnene blev antaget skomager Nicolai Holst fra Aarhus. Ane 58 Henrik Albertsen der var skipper i Aarhus, er født omkring , antagelig i Aarhus. Han døde 1756, og herom hedder det i kirkebogen: I September 1756 Strandede Færgejagten Marius paa Tunø Knob Føreren Skipper Henrik Albertsen druknede. Ane 60 Peder Sørensen Brestrup er født ca i Brædstrup, Ring sogn, og han døde 19. januar 1738 i Horsens og blev begravet den 24. januar. Han blev gift første gang ca med Ane 61 Maren Thomasdatter der imidlertid døde allerede 1727, idet der den 4. juni det aar afholdtes skifte efter hende. Peder Sørensen Brestrup indgik derpaa nyt ægteskab med Sophie Olufsdatter. Peder Sørensen Brestrup ses den 4. august 1722 at have taget borgerskab i Horsens, i hvilken anledning han til byens kasse betalte 3 rdr. Borgerskabsprotokollen fortæller i den anledning intet om hans bestilling, men 3 aar senere nævnes han som skipper. Den 13. februar 1725 købte han nemlig af Peder Clemmesen dennes gaard paa den file:///c /Documents%20and%20Settings/Mia/Mina%20dokument/GENERATIONfrydensberg.htm (7 of 9) :09:07

8 østre side af Smedegade i Horsens paa 8 bindinger med have. I skødet tituleres Peder Sørensen Brestrup som velfornemme. I øvrigt optog han i forbindelse med handelen et laan hos præsten i Horsens Jesper Norup paa 220 slette-daler med pant og sikkerhed i ejendommen. Den 24. februar 1738 blev der afholdt skifte efter Peder Sørensen Brestrup mellem enken og børnene, nemlig fra afdøds første ægteskab sønnen Thomas, 11 aar, og fra ægteskabet med enken børnene Maren, 8 aar, og Oluf, 4 aar. Som lavværge for enken blev antaget Anders Sørensen Møllmand i Horsens, medens Jens Sørensen Monberg af Horsens var formynder for de umyndige børn. Paa skiftet blev boets samtlige værdier blot opgjort til 57 rdr 4 mk. 14 skill., medens gælden var paa 60 rdr. 3 mk. 14 skill., hvorfor boet erklæredes insolvent. 7.GENERATION. Ane 102 Lydrich Lydrichsen Pløg er født ca. 1640, og han døde 1695 i Horsens og blev begravet 26. januar. Han var gift med Ane 103 Karen Thygesdatter der døde 1729 og blev begravet den 16. marts. Lydrich Lydrichsen Pløg var sadelmager i Horsens, hvor han den 30. maj 1671 fik borgerskab. Den 3. september 1697 blev der afholdt skifte efter ham mellem enken og ægteparrets to døtre Cathrine, 26 aar, og Bodil (Ane 51), 21 aar gammel. Af skiftet fremgaar det, at afdøde ejede en syv-binders gaard paa Søndergade i Horsens, vurderet til 120 rdr., og boets samlede værdi sattes til i alt 230 rdr. Ane 110 Niels Nielsen Warde er født ca. 1625, og han døde ca paa Holmsland. Han blev gift med enten eller datteren af den forrige sognepræst paa Holmsland Lambert Laugesen Lønborg og blev i samme forbindelse indsat i embedet som sognepræst her. Efter hans første hustrus død indgik han nyt ægteskab med Ane 111 Ingeborg Lauritsdatter Stadil der fødtes ca i Stadil Præstegard, og som i øvrigt efter hans død indgik ægteskab med præsten Lars Nielsen Holm. Ingeborg Lauritsdatter var en datter af sognepræst i Stadil Laurits Jensen Varbjerg, der maa antages født ca i Varbjerg i Sverige, og i øvrigt døde den 16. oktober 1677 i Stadil. Ane 112 Dines Johansen Kullemand er født omkring 1650, og døde 2. april 1706 i Fredericia. Han var gift første gang med Ane 113 Margrete Ibsdatter der var en søster til borger i Kolding Mads Ibsen. Efter hendes død indgik han nyt ægteskab med Dorthe Nielsdatter. Den 28. juni 1706 afholdtes skifte efter Dines Johansen Kullemand, hvis bestilling ikke kendes, og af skiftet fremgaar det, at han fra første blot efterlod sig sønnen Jep (Ane 56) og af andet ægteskab børnene Niels, 14 aar, Johan, 12 aar, Anne Margrete, 9 aar, og Silke, 7 aar gammel. Dette er skrevet ind på computer af Verner Frydensberg Andersen, Oldfuxvej 19, 2400 København NV. Marts 1998 Denne Generations tavle er fra Agnes Frydensberg Andersens papirer. Generations tavlen er udarbejdet af Nordisk Slægtsforskning APS Skringstrup, 8832 Skals den 22. juli P.S. I afsnittet Ane 13 Bodil Cathrine Zimmermann på side 3 har jeg skrevet en tilføjelse til bogstaverne Z.M. og F.B. I en bog der hedder Det gamle Horsens skrevet af Torkil Baumgarten og som udkom i 1925, står det nævnt på side 76 Han lod ombygge Gaarden Nr. 129 paa file:///c /Documents%20and%20Settings/Mia/Mina%20dokument/GENERATIONfrydensberg.htm (8 of 9) :09:07

9 Søndergade, paa hvis Facade Bogstaverne Z.M. og F.B., endnu findes. file:///c /Documents%20and%20Settings/Mia/Mina%20dokument/GENERATIONfrydensberg.htm (9 of 9) :09:07