Sorter af afgræningslucerne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sorter af afgræningslucerne"

Transkript

1 Sorter af afgræningslucerne Karen Søegaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Forskningscenter Foulum 1

2 Sorter af afgræsningslucerne Karen Søegaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Forskningscenter Foulum Resume I Danmark har der ikke været tradition for at afgræsse lucerne, og derfor har alle anvendte sorter været af slættype. I de senere år har det især i økologisk jordbrug været en stigende interesse for afgræsning af lucerne. Tre afgræsningssorter af lucerne blev derfor undersøgt i 2010 på Foulum to nye sorter og Camboregio og en ældre sort. Sorterne blev dyrket i renbestand og to forskellige blandinger med alm. rajgræs. Parcellerne blev afgræsset af kvier, med en forholdsvis hård afgræsning, i to forskellige slæt/afgræsnings systemer. Generelt klarede sig bedst og dårligst. havde det laveste udbytte, den laveste konkurrence overfor græs og ukrudt, den tyndeste plantebestand fra starten i foråret og plantebestanden blev reduceret mest af afgræsning. Afgrødekvaliteten var ikke forskellig mellem sorterne. Alle sorter ydede godt indtil sidste periode fra midt i august, så blev væksten svag og konkurrenceevnen dermed lav. Alligevel var det begrænset, hvor meget plantebestanden blev udtyndet. Under danske forhold synes den forholdsvis hårde afgræsning således at være for kraftig for lucernes kontinuerlige vækst, men resultaterne antyder, at en tilpasset slæt/afgræsningsstrategi eller en mere let kontinuert afgræsning, som tager mere hensyn til lucernens opbygning af kulhydrater i rødderne, kunne forbedre de undersøgte lucernesorters vækstpotentiale under afgræsning. er en ældre afgræsningssort. Nærværende resultater kan ikke bekræfte afgørende forskelle mellem denne ældre og de to nye sorter. Resultaterne for lå generelt mellem og. Indledning Lucerne har været dyrket i mindst 4000 år og er sandsynligvis den græsmarksart som først blev dyrket til foder (Bolton et al., 1972). Selv om lucerne har en lang tradition for at blive udnyttet til hø må man formode, at den tidligere også har været anvendt til afgræsning med husdyr. De flest tilgængelige sorter i dag er forædlet til slæt og er generelt ikke persistente overfor afgræsning. Smith et al. (2000) anfører derfor at rotationsgræsning anbefales for at bevare plantebestanden. En af årsagerne er, at lucernesorterne ikke kan opretholde et tilstrækkeligt lager af kulhydrater i roden for at overleve (Small, 1996). Afgræsningstolerance vælges ud fra en lang række parametre, især morfologisk parametre, men også i relation til oplagring af kulhydrater i roden samt resistens overfor sygdomme (Smith et al., 2000). Ved 2

3 kvægafgræsning afrives planterne med tungen, og afgræsningshøjden bliver derfor sjældent mindre end 2,5 cm. Får har modsat mulighed for at afbide helt ned til jordoverfladen. Smith et al. (2000) argumenterer for, at en afgræsningssort skal kunne klare overgræsning i en periode, dvs. hård græsning, da der ved kvægafgræsning næsten altid vil være perioder med f.eks. tørke, hvor der græsses i bund. I intensive danske græsmarker, som afgræsses af malkekøer, vil dette imidlertid ikke så ofte være tilfældet, da management bliver tilpasset, så overgræsning og dødbidning kun sjældent vil forekomme. I danske afgræsningsgræsmarker er hvidkløver den allervigtigste bælgplante. Den konkurrerer og vokser godt under disse forhold. Rødkløver anvendes meget lidt i afgræsningsmarker, primært fordi andelen bliver for lille. De anvendte lucernesorter i DK har indtil nu været slættyper, og ikke vist sig egnede i afgræsningsmarker, idet andelen af lucerne hurtigt er blevet reduceret til meget lidt (Søegaard et al., 2008). Især i økologisk jordbrug er bælgplanteandelen vigtig, da bælgplanter i græsmarker i høj grad via N- fiksering er motoren i hele sædskiftet. Der har i de senere år været ønske om at inkorporere lucerne i afgræsningsmarken enten som eneste bælgplante eller som en del af mange-arts blandinger. En af årsagerne er kløvertræthed, som har været et stort problem og som på en del økologiske kvægbrug stadigvæk er et problem. Forsøg har antydet, at lucerne ikke er så følsom overfor kløvertræthed (Søegaard el al., 2011). En anden årsag er, at der er stigende fokus på større biodiversitet i markfladen og især i græsmarkerne, både af hensyn til naturværdi og til positive påvirkninger af dyrenes sundhed (Eriksen et al., 2011) og afgræsningsforsøg har desuden antydet en positiv men ikke konstant påvirkning af mælkens smag (Vestergaard, 2010). Med det formål at undersøge egnetheden af nye lucernesorter af afgræsningstypen under danske forhold blev tre sorter i 2010 sammenlignet ved forskellige benyttelsesstrategier. Materiale og metode Parceller blev etableret i vårbyg i foråret 2009 på Foulumgård (9 o 34 E, 56 o 29 N). Vårbyggen (300 kerner/m 2 ) blev gødet med 100 kg N i kvæggylle ved pløjning og høstet ved helsædshøst. Parcellerne blev afpudset ved ca. 10 cm i oktober. Forsøgsarealet havde indtil pløjning ligget i kløvergræs i 14 år og været afgræsset med kvier. Jorden har således været forholdsvis frugtbar. Jorden er en lerblandet sandjord (JB4) med 7,7 % ler, 10 % silt, 48 % fin sand og 33 % grovsand I 0-15 cm dybde. Forsøgsbehandlinger Der var tre afræsningssorter: 1), 2) og 3). Der blev udsået 25 kg frø pr. ha i tre blandingsforhold: 1) 10 kg lucerne og 15 kg alm. rajgræs (10 L/15 G): 2) 15 kg lucerne og 10 kg alm. rajgræs (15 L/10 G) og 3) renbestand (25 L/0 G). Græsset var sammensat af 40% Sibasa, middeltidig diploid, og 60% Maurice, sen tetraploid alm. rajgræs. Frømængden pr. parcel kan ses i tabel 1. Vækstsæsonen blev delt op i tre perioder: forår-10. juni, 10. juni-10.august og 10. august-11.oktober. Der var to benyttelser gennem sæsonen i disse perioder: 1) slæt-afgræsning-slæt (S-A-S) og 2) afgræsnings-slæt-afgræsning (A-S-A). Lucernen blev podet inden såning. For at sikre at K ikke blev vækstbegrænsende blev forsøgsarealet gødet med 200 kg K i kaliumsulfat: 100 kg i foråret og 100 kg efter første periode. 3

4 Tabel 1. Frømængder(kg pr. ha) 10 L/15 G 15 L/10 G 25 L/0 G Lucerne Sibasa Maurice Afgræsning blev foretaget af drægtige kvier. Afgræsningen blev styret, så der var en forholdsvis hård afgræsning, ca. 5 cm mellem buske, men ikke så hård, at der blev dødbidt. I figur 1 er forsøgsarealets opdeling vist. Parceller, som skulle have hvileperiode til slæt, blev frahegnet med elektrisk hegn med to tråde i perioden. 10 L/15 G+ 15 L/10 G 25 L/0 G 10 L/15 G+ 15 L/10 G 25 L/0 Benyttelse S-A-S G Benyttelse A-S-A 10 L/15 G+ 15 L/10 G Benyttelse S-A-S Benyttelse A-S-A Benyttelse S-A-S Benyttelse A-S-A gentagelse 1 gentagelse 2 gentagelse 3 Figur 1. Parcellernes placering Parcelstørrelsen var netto 3*8 m for græs-lucerne blandinger (10 L/15 G og 15 L/10 G) og 1,5*8 m for renbestand (25 L/0 G). Parcellerne blev delt i to halvdele med hver sin benyttelse. Der var tre gentagelser af græs-lucerne blandingerne og to gentagelser af ren lucerne. Behandlingerne var tilfældig placeret mens renbestand var systematisk placeret Målinger Ved slæt blev parcellerne høstet med en Haldruphøster. I en delprøve blev afgrøden delt i lucerne, græs, hvidkløver og ukrudt til bestemmelse af andelen af tørstof. Ukrudtshvidkløver blev holdt for sig selv, da der ligesom i tilsvarende marker på kvægbrug forventes at være en rimelig stor hvidkløverfrøpulje i jorden. Om foråret og sidst i oktober blev afstanden målt fra 10/5 tilfældige punkter pr. parcel for hhv. blanding og renbestand til centrum af den nærmeste lucerneplante til vurdering af lucernens plantetæthed. Lucernens kvalitet blev bestemt i de rene lucerneparceller dels ved slæt og dels midt i afgræsningsperioderne, hvor lucernen blev afrevet med hånd for at simulere afgræsning. Ved prøveudtagning blev lucerne skilt fra øvrige arter, og kvaliteten blev målt i lucernen uden forurening med andet plantemateriale. Prøverne blev tørret ved 60 o C og sendt til NIR/Research Automation group, LVH Rilland Centre of Expertise, Holland, til analyse. 4

5 Resultater og diskussion Vækstklima Vækstsæsonen 2010 var forholdsvis nedbørsrig, og der var på intet tidspunkt egentlige tørkeperioder, hvilket også kan ses som gennemsnit i tabel 2. Som gennemsnit af første periode faldt der 1,6 mm pr. dag, mens den potentielle daglige fordampning var 2,8 mm. En udtørring som ikke giver egentlig tørke. I den sidste periode var nedbørsmængden større end den potentielle fordampning. Tabel 2. Det gennemsnitlige daglige klima i forsøgsperioderne målt ved 2 m s højde på klimastation ved Foulumgård ca. 200 m fra forsøgsarealet. Potentiel evapotranspiration (Ep) er beregnet fra klimadata (Makkink). Periode Lufttemperatur ( o C) Globalstråling (MJ/m 2 ) Nedbør (mm) Ep (mm) 1.maj 10. juni 10,1 17,6 1,6 2,8 11.juni 10. august 16,0 18,6 2,0 3,4 11. august 11. oktober 12,6 10,0 2,7 1,7 Udbytte Produktionen i var lidt mindre end i og. Produktionen var lidt mindre i lucerne som renbestand end i græs-lucerne blandinger Produktionen var generelt høj i den første 2/3 del af sæsonen og lav i den sidste del. Tørstofudbyttet var generelt ikke væsentlig påvirket hverken af de forskellige blandingsforhold eller af lucernesorterne (Tabel 3). I renbestand var udbyttet af dog lidt mindre end i de øvrige i 2. og 3. slæt. Som gennemsnit af sorter var udbyttet af lucerne i renbestand lidt lavere end i blandinger med græs. Afgræsningen var forholdsvis tæt i forhold til at det var en 1. års mark, hvorfor der ikke har været ret meget overjordisk plantemateriale efter afgræsning ved starten af hhv. 2. og 3. periode, som har kunnet starte den nye genvækst. I foto 1 og 2 ses afgræssede parceller og et større område i foto 3. Udbyttet i 1. slæt var ikke påvirket af afgræsning. I delparcellen, hvor der blev høstet 2. slæt, havde der været afgræsning indtil starten af 2. perioden. Her var udbyttet forholdsvis stort. Derimod var udbyttet i 3. slæt forholdsvis lille set i lyset af, at slætperioden var to måneder, og der ikke var tørke. Parcellerne, hvor der blev høstet 3. slæt havde været afgræsset i 2. slætperiode. Total i tabel 1 er ikke et reelt årsudbytte, men en sum af udbyttet i de to delparceller; dvs. 1. og 3. slæt fra den ene delparcel og 2. slæt fra den anden delparcel. I et italiensk forsøg, hvor forskellige afgræsningssorter blev sammenlignet, var tørstofudbyttet noget højere i end i i året efter etablering (17,3 t vs. 13,6 t tørstof/ha) (Pecetti et al., 2008), en betydelig forskel som nærværende undersøgelse ikke har kunnet bekræfte. Udbytteniveauet var større end i nærværende forsøg, hvilket både kan skyldes den længere italienske vækstsæson og at det kun var slæt i de italienske parceller. Udbyttet faldt overraskende meget i det italienske forsøg til det næste brugsår (til 13,7 og 8,7 t tørstof/ha). I nærværende forsøg blev dette ikke undersøgt, men normalt i slætforsøg stiger lucerneudbyttet fra 1. til 2. brugsår. I det italienske forsøg (Pecetti et al., 2008) blev effekt af afgræsning ikke målt på produktionen. 5

6 Tabel 3. Tørstofudbytte (kg ts/ha) gennem sæsonen. Forskelligt bogstav viser signifikant forskel (P<0,05) mellem sorter i slætudbytterne. Blanding 1) Sort 1. slæt 2. slæt 3. slæt Total 2) 10 L/15 G L/10 G L/0 G b a c b a a Forskel på blandinger 10 L/15 G a ab L/10 G ab a L/0 G b b Forskel på sorter ): kg lucerne/kg græs 2): Total er en sum af de tre slæt (1. og 3. slæt fra den ene delparcel, 2. slæt fra den anden delparcel) 6

7 Foto 1. (10 L/15 G) 7. juli Foto 2. Renbestand af Camporegia til venstre og til højre. 7. juli Foto 3. Forsøgsområdet 7. juli

8 Foto 4. Nærbillede af græs-lucerne 8. august 2010 Foto 5. Lige før slæt af med græs (gule blomster) og (blå blomster). 8. august 2010 Foto 6. med gule blomster. 8. august

9 Afgrødekvalitet Der var ingen forskel på sorternes foderkvalitet Der var ikke synlig selektion mellem sorter eller mellem blandinger Der var ingen signifikante forskelle på sorternes afgrødekvalitet (Tabel 4), hverken ved afgræsning eller slæt eller gennem sæsonen. Dvs. der var ingen signifikante vekselvirkninger. Der var på intet tidspunkt synlige tegn på, at kvierne foretrak en sort frem for de andre. I det italienske forsøg (Pecetti et al., 2008) blev afgrødekvaliteten i sorterne ikke målt. Råproteinindholdet var på samme niveau som for rød- og hvidkløver både for slæt (Søegaard & Nielsen, 2011) og afgræsning (Lund et al., 2007). Ved afgræsning var der et meget ensartet proteinniveau; 27,5, 28,2, 27,0 % råprotein i de tre perioder, som det også findes i kløver. NDF og ADL indholdet er normalt højt i lucernestænglen, hvorfor det også er højt for hele planten sammenlignet med rød- og hvidkløver (Søegaard et al., 2009). NDF og ADL er også høje i disse afgræsningssorter, men under afgræsning synes fordøjeligheden af organisk stof alligevel at være høj. Ved afgræsning var der generelt et højere indhold af råprotein og sukker, fordøjelighed af organisk stof samt et lavere indhold af NDF og ADL. Der var ingen synlige forskelle på afgræsningen mellem blandingerne. Kvierne foretrak ikke de rene lucerneparceller frem for blandinger med græs eller omvendt. Tabel 4. Afgrødekvalitet af lucernen i renbestand. Ikke såede planter frasorteret. Forskelligt bogstav viser signifikant forskel (P<0,05) Benyttelse Sort Råprotein Sukker NDF ADL OM_for 1) Fkorg stof 2) (% af ts) (% af ts) (% af ts) (%af ts) (% af os) Slæt 22,0 3,12 41,9 4,86 69,2 71,5 22,8 2,72 42,5 4,72 70,9 72,7 22,6 3,90 41,1 4,68 71,2 72,8 Afgræsning 27,8 5,55 36,4 4,01 81,4 79,6 26,1 5,90 36,5 4,02 81,6 79,7 28,8 4,76 36,1 3,93 82,0 80,0 Sæson 1 (1.maj-10.juni) 25,7 a 2,79 b 39,8 b 4,56 a 74,8 b 75,2 2(11.juni-10.aug.) 23,7 b 3,64 b 41,8 a 4,69 a 71,2 b 72,8 3(11.aug.-11.okt.) 25,7 a 6,54 a 35,7 c 3,85 b 82,2 a 80,1 Benyttelse Slæt 22,5 b 3,25 b 41,8 a 4,75 a 70,4 b 72,3 Afgræsning 27,6 a 5,40 a 36,3 b 3,99 b 81,7 a 79,8 1): Metode: de Boever enzym opløsning 2): En tilnærmet værdi. Er beregnet ud fra EFOSkvæg omregning, da enzymmetoderne de Boever og EFOSkvæg har vist næsten samme værdier (Søegaard et al., 2001). 9

10 Botanisk sammensætning havde den mindste konkurrenceevne og den største konkurrenceevne overfor ikke-såede arter. Sommerafgræsning nedsatte lucerneandelen meget mere end forårsafgræsning. Det var forventet at forsøgsarealet havde en stor frøbank af hvidkløver ligesom i intensivt drevne marker med meget kløvergræs. Derfor blev hvidkløver i forbindelse med den botaniske analyse holdt i en fraktion for sig selv. Erfaringen er, at hvis hvidkløveren får plads, vil den i disse marker hurtigt udgøre en betydende del. I figur 1 og tabel 5 er den botaniske sammensætning vist for de enkelte slæt. I 1. slæt hvor afgræsning ikke havde påvirket sammensætningen, var der høje lucerneandele. I gennemsnit var der 56, 70 og 92 pct. lucerne af tørstof i de tre blandinger, hvor lucerne udgjorde 40, 60 og 100 pct. af frømængden. Lucernen havde således fra starten et forholdsvis stort vækstpotentiale. I 2. slæt, hvor der i 1. slætperiode havde været afgræsset blev lucerneandelen lidt reduceret til hhv. 48, 54 og 82 pct. af tørstof ved 40, 60 og 100 pct. lucernefrø. Under slætforhold vil man normalt forvente en større lucerneandel om sommeren end om foråret ligesom for kløver pga. højere temperatur. Afgræsning synes således at have reduceret lucerne væksten lidt. Men i forhold til frømængden må lucerneandelen i blandingerne med græs vurderes til at være tilfredsstillende, men andelen i renbestand var mere kritisk. Her var der efterhånden en større andel af ikke-såede arter, som ud over hvidkløver især var mælkebøtte og enårig rapgræs. I 3. slæt blev lucerneandelen nedsat yderligere, og her endda kraftigt nedsat til hhv. 8, 14 og 30 pct. af tørstof. Samtidig blev andelen af hvidkløver og øvrige ikke-såede arter efterhånden øget til en betydende del, især i renbestands lucerne. Lucernen formåede således ikke at producere en tilstrækkelig overjordisk plantemasse til at være en stærk konkurrent. Da jorden var forholdsvis frugtbar kunne græsset i blandingerne udgøre halvdelen af tørstof i efteråret, selv om det ikke blev gødet med kvælstof. Ved slæt under tilsvarende forhold vil der forventes en mindre græsandel. Sorterne var klart forskellige. Andelen af var generelt mindst, mens andelen af var størst. Der var allerede i 1. slæt forskel, og viste således uden afgræsning en svagere konkurrenceevne, selv om udbyttet ikke var væsentlig mindre end de øvrige sorter. har en lidt andet overjordisk vækst; lidt mere fin/klejn i væksten, hvilket måske har givet bedre muligheder for ikkesåede arter. 10

11 slæt Ukrudt 70 Hvidkløver 60 Græs 50 Lucerne slæt Ukrudt 70 Hvidkløver 60 Græs Lucerne slæt Ukrudt Hvidkløver Græs Lucerne 10 Luc/15 Gr 15 Luc/10 Gr 25 Luc/ 0 Gr 10 Luc/15 Gr 15 Luc/10 Gr 25 Luc/ 0 Gr 10 Luc/15 Gr 15 Luc/10 Gr 25 Luc/ 0 Gr Figur 2. Botanisk sammensætning (% af tørstof) i de enkelte slæt. 11

12 Tabel 5. Botanisk sammensætning. Forskelligt bogstav viser signifikant forskel (P<0,05) mellem sorter. Blanding Sort 1. slæt 2. slæt 3. slæt Lucerne Græs Hvidkløver Ukrudt Lucerne Græs Hvidkløver Ukrudt Lucerne Græs Hvidkløver Ukrudt 10 L/15 G 61,9 32,7 3,1 2,3 58,8 34,2 5,2 1,8 10,6 a 46,0 21,5 21,9 50,5 37,4 5,9 6,2 36,4 46,0 13,7 3,9 4,5 b 49,7 17,4 28,3 55,9 34,5 5,1 4,5 48,7 43,8 5,8 1,7 9,1 ab 49,6 20,0 21,3 15 L/10 G 73,8 19,7 2,7 3,9 61,6 a 28,7 b 6,1 b 3,7 17,6 a 50,2 12,3 19,9 58,7 30,1 6,1 5,2 48,3 b 35,4 ab 13,1 a 3,2 11,2 b 50,4 19,8 18,5 77,7 17,2 1,6 3,5 52,8 ab 41,5 a 4,4 b 1,3 13,3 b 58,1 10,1 18,7 25 L/0 G 95,2 a 0,9 3,9 85,2 6,4 8,4 43,1 13,8 b 43,1 88,7 b 4,2 7,1 77,0 13,2 9,8 22,0 29,2 a 48,8 93,5 ab 2,9 3,7 82,3 7,7 10,0 23,4 20,9 b 55,7 Forskel på sorter 74,7 a 19,6 2,4 b 3,3 b 66,5 a 23,6 5,8 b 4,1 21,3 a 36,1 16,2 26,5 63,1 b 25,3 5,6 a 6,0 a 51,0 b 30,5 13,3 a 5,1 11,4 b 37,5 21,3 29,8 73,5 a 19,4 3,2 ab 3,9 ab 58,6 ab 32,0 5,8 b 3,6 14,2 b 40,4 16,5 28,9 12

13 Plantetæthed havde den tætteste og den tyndeste bestand både før og efter afgræsning. Lucerne i renbestand kunne bedre holde til afgræsning end i blanding med græs bedømt ud fra plantetæthed. I efteråret var lucernebestanden især i renbestand så tæt, at gode vækstbetingelser det efterfølgende år ville kunne give en tilfredsstillende vækst - bedømt ud fra plantetæthed Der var tydelig forskel på sorterne. havde den tyndeste bestand og det tætteste bestand både inden og især efter forsøget (Tabel 6 og 7). Lucernebestanden var tæt om foråret med gennemsnitlig 3,7 cm i renbestandfra et tilfældigt punkt og til nærmeste lucerneplante. Bestanden var signifikant lidt tyndede for end for de to øvrige sorter (Tabel 6, Figur 3). Blanding 10 L/15 G var for alle sorter forholds tyndere end de øvrige blandinger, når der tages hensyn til frømængden. Tabel 6. Forår ved begyndende vækst. Afstand fra et tilfældigt punkt til nærmeste lucerneplante. Forskelligt bogstav viser signifikant forskel (P<0,05). Blanding cm Sort cm 10 L/15 G 5,3 a 4,1 b 15 L/10 G 4,1 b 5,2 a 25 L/0 G 3,7 b 4,4 b I efteråret var lucernebestanden noget tyndere, hvilket også kunne forventes med den registrerede nedgang i lucerneandelen i afgrøden (jf. Botanisk sammensætning). Men ændringen i afstanden fra et tilfældigt punkt til nærmeste lucerneplante fra forår til efterår var meget begrænset sammenlignet med nedgangen i lucerneandelen. I renbestand blev afstanden kun hævet fra 3,7 til 4,5 cm, hvilket med god vækst stadigvæk vil være en tilfredsstillende bestand under slætforhold. Selv om afstanden i de to blandinger med græs steg noget mere gennem sæsonen, så var bestanden dog så stor, at en god vækst i lucernen stadigvæk ville kunne give en tilfredsstillende afgrødevækst. Tabel 7. Efterår i begyndelsen af november. Afstand fra et tilfældigt punkt til nærmeste lucerneplante. Forskellige små bogstaver viser signifikant forskel (P<0,05) mellem hhv. blandinger og sorter. Forskellige store bogstaver viser signifikante forskelle mellem behandlinger (S-A-S og A-S-A). Blanding S-A-S A-S-A Sort S-A-S A-S-A 10 L/15 G 7,5 aa 9,7 aa 4,4 ba 6,2 ba 15 L/10 G 6,6 aa 9,6 aa 8,1 aa 10,6 aa 25 L/0 G 4,9 ba 4,2 ba 7,8 aa 9,9 aba Afgræsning i både foråret (periode 1) og efteråret (periode 3) havde en større signifikant effekt på lucerne tætheden end afgræsning i sommeren (periode 2). Afstanden steg således fra 4,6 cm i foråret til 6,8 og 8,9 cm for hhv. behandling S-A-S og A-S-A. 13

14 cm Forår Efterår Lucerne/15 Græs 15 Lucerne/10 Græs 25 Lucerne/ 0 Græs Figur 3. Tæthed af lucerne målt som afstanden fra et tilfældigt punkt og til nærmeste plante. Generel diskussion I det italienske forsøg (Pecetti et al., 2008) blev forskellige afgræsningssorter, herunder og, undersøgt under enten slætforhold eller afgræsning med moderfår. Slæt/afgræsningskombinationer blev ikke undersøgt. Lucernen blev udsået 16. juni og allerede fra den 1. juli afgræsset. Afgræsningen foregik indtil den 29. oktober med i gennemsnit 52,2 moderfår pr. ha. Året efter blev der græsset i perioden 5. maj til 3. november med i gennemsnit 42,9 moderfår pr. ha. Den eneste registrering der blev foretaget var en visuel vurdering af dækningsgraden to måneder efter såning (ca. 16. august) og efter indbinding hvert år (Tabel 8). Pecetti et al. konkluderede at, en lav (prostrate) type, havde en bemærkelsesværdig persistens overfor afgræsning, mens, en semi-erect type, havde en god balance mellem semi afgræsningstolerance, slætudbytte og frøproduktion. Tabel 8. Dækningsgrad (%) efter Pecetti et al. (2008) Sort Ca. 16/8 1. år Efterår 1. år Efterår 2. år 93,9 69,5 68,3 76,7 93,3 87,5 Nærværende forsøg blev opbygget anderledes, da der var både slæt og afgræsning i alle parceller. Konkurrenceevnen blev vurderet ud fra botanisk sammensætning og et indirekte mål for plantetæthed. Resultaterne kunne i det store og hele ikke bekræfte den italienske undersøgelse. havde et lidt større slætudbytte end, men slet ikke som i den italienske undersøgelse, hvilket kan skyldes, at der indgik afgræsning i den danske undersøgelse. Plantetætheden blev mere nedsat i end i. 14

15 Den italienske afgræsning blev betegnet som hård ligesom den danske. I ingen af forsøgene er dette blevet målt kvantitativt. Fåreafgræsning kan være hårdere end kvieafgræsning, men når der ses dækningsgradresultater på næsten 100 efter afgræsning (Tabel 8) kunne det tyde på en forholdsvis let afgræsning, idet lucerne står i rækker og ikke kan brede sig med udløbere. For at planterne kan have et så stort overjordisk plantemateriale, at den dækker næsten hele arealet, er det ikke sandsynligt at afgræsningshøjde kun har været nogle få cm. I den danske undersøgelse var synligt finere og mere klejn i parceller der stod til slæt, men forskellene var begrænset. Hvor den var afgræsset var der ingen synlige forskelle på væksten i forhold til de to andre sorter. Den viste ingen evner til udbredt vækst ved jordoverfladen. Om kan udvikle en mere udbredt vækst ved jordoverfladen som f.eks. rødkløver ved en mere løs kontinuert afgræsning kan ikke vurderes ud fra nærværende forsøg. I den danske undersøgelse har lucernen sandsynligvis ikke fået tilstrækkelig energi lagret i roden til at klare en kontinuert vækst. En mere løs afgræsning kunne sandsynligvis have forbedret dette, men om det kunne have bevirket et tilstrækkelig vækst er uvist. Forskellene mellem de danske og italienske kan således have flere årsager. Den ene er klimatiske forskelle, hvor det varme og tørre italienske klima måske kan påvirke sorterne på en anden måde end det køligere og fugtige danske. I det italienske forsøg blev der afgræsset 15 dage efter såning i et tidsrum hvor der også er tørke. Under danske forhold vil etableringen tage noget længere tid før lucernen kunne bære en afgræsning. Den anden årsag kan være forskellige management, som måske har påvirket den morfologiske udvikling. er en ældre afgræsningssort. Nærværende resultater kan ikke bekræfte afgørende forskelle mellem denne ældre og de to nye sorter. Resultaterne for lå generelt mellem og. De nye sorter viste således ikke en større persistens ved afgræsning ved den valgte slæt/afgræsningsstrategi. Erkendtlighed DLF Trifolium finansierede det praktiske forsøgsarbejde på Foulumgård, som teknikkerne Jørgen Mogensen og David Croft havde ansvaret for. Litteratur Bolton, J. L., Goplen, B.P. & Baenziger, H World distribution and historical developments. I: C.H. Hanson, ed. Alfalfa science and technology. Agronomy 15, Eriksen J., Strandberg, B. & Søegaard, K Mangfoldighed i den økologiske græsmark. ICROFS 2/2011, 6-7. Lund, P., Søegaard, K. & Weisbjerg, M.R Effect of strategies regarding concentrate supplementation and day-time grazing on N utilization at both field and dairy cow level. Livestock Science 114,

16 Pecetti, L., Romani, L. De rosa & Piano, E Selection of grazing-tolerant Lucerne cultivars. Grass and Forage Science 63, Small, E Adaptations to herbivory in alfalfa (Medicargo sative) Canadian Journal of Botany 74, Smith, S.R., Bouston, J.H., Singh, A. & McCaughey, W.P Development and evaluation of grazingtolerant alfalfa cultivars: A review. Canadian Journal of Plant Science, 80, Søegaard, K., Eriksen, J. & Askegaard, M Herbs in grasslands effect of slurry and grazing/cutting on species composition and nutritive value. Grassland Science in Europe 13, Søegaard, K. Kristensen, T. & Eriksen, J Dyrkning af lucerne. Sammendrag af Indlæg Plantekongres 2009, Søegaard, K. & Nielsen, K.A Muligheder for at påvirke proteinindholdet i græsmarken. Sammendrag af Indlæg Plantekongres 2011, Søegaard, K., Rasmussen, J., Sehested, J., Jensen, S.K. and Eriksen, J Dyrkning af kløvergræs. I: Grovfoderseminar Videncentret for Landbrug, Søegaard, K., Weisbjerg, M.R., Thøgersen, R. & Mikkelsen, M Laboratoriemetoder til bestemmelse af fordøjelighed i grovfoder til kvæg med særlig vægt på stivelsesholdige helsædsafgrøder. DJFrapport Husdyr nr. 34, 28 pp. Vestergaard, J Mælkens smag ved fodring med græsmarksafgrøder. Intern Rapport Husdyrbrug 27 (Økologisk græsmarksproduktion og udnyttelse til mælkeproduktion),

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

Kløvergræs på økologiske kvægbrug. OrgGrass 2007-2010 reducerede omkostninger og forbedret næringsstofudnyttelse

Kløvergræs på økologiske kvægbrug. OrgGrass 2007-2010 reducerede omkostninger og forbedret næringsstofudnyttelse Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jun 29, 2016 Kløvergræs på økologiske kvægbrug. OrgGrass 2007-2010 Eriksen, Jørgen; Hansen, Lars Monrad; Askegaard, Margrethe; Hansen, Elly Møller; Lamandé, Mathieu; Kristensen,

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier

Proteinniveau til unge kvier Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion

Læs mere

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:

Læs mere

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Ib Sillebak Kristensen, Karen Søegaard, og Troels Kristensen, 27. marts. 2006. Konklusion Det viste grundlag for at vurdere Norm-udbytterne er forholdsvis

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 1. slæt græs er ved at være på trapperne. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Slå koldt vand i blodet og

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Design og sortsvalg i specialforsøg BAR-OF WP2. Ukrudtskonkurrence.

Design og sortsvalg i specialforsøg BAR-OF WP2. Ukrudtskonkurrence. Design og sortsvalg i specialforsøg BAR-OF WP2. Ukrudtskonkurrence. & Ilse A. Rasmussen Afdeling for Plantebeskyttelse,, DK-4200 Slagelse 28. januar 2003, revideret 19. februar 2003 revideret 13. marts

Læs mere

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Århus Universitet, Foulum, Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm, Agrotech, Skejby, og Christian

Læs mere

EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Stort potentiale i blandinger med mange arter Udbytte Ædelyst Foderkvalitet

Læs mere

Tørring og formaling af plantemateriale

Tørring og formaling af plantemateriale Tørring og formaling af plantemateriale Dette notat er udarbejdet af Karin Dyrberg, Mette Søegaard Ejsing-Duun, Peter Sørensen og Karen Søegaard. Alle fra Jordnær gruppen i institut for Agroøkologi Aarhus

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Kære mælkeproducent! Med venlig hilsen. Barenbrug Holland BV

Kære mælkeproducent! Med venlig hilsen. Barenbrug Holland BV Græsguide 2016 Kære mælkeproducent! Nu hvor mælkekvoterne er afskaffet, er opgaven i endnu højere grad at optimere produktionen i både stald og mark. Kvalitetsgrovfoder er nøglen til en høj mælkeydelse,

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Mikrokløver på fairways

Mikrokløver på fairways A r t i k e l Kan mikrokløveren blive en positiv komponent i fairwaygræs på en golfbane? Det var hvad en brugerundersøgelse på Viborg golfbane i 2005 skulle belyse. Mikrokløver blev isået et stykke af

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Analyse af nitrat indhold i jordvand Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet

Læs mere

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,

Læs mere

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

Proteinkvalitet i græs og bælgplanter

Proteinkvalitet i græs og bælgplanter Proteinkvalitet i græs og bælgplanter Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres, Herning, 14. januar 2014 Hvad ønsker vi af græsmarksafgrøderne? Stort

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Aktuelt om ensilering

Aktuelt om ensilering Aktuelt om ensilering Hanne Bang Bligaard og Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg - 61 - Ensilagekvalitet i forhold til høst- og opbevaringsform Hanne Bang Bligaard, Dansk Kvæg Sammendrag En opgørelse af mere

Læs mere

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr. Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

FlexNyt. Våde og mudrede folde. Kosttilskud til høns. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2012

FlexNyt. Våde og mudrede folde. Kosttilskud til høns. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2012 FlexNyt Indhold Våde og mudrede folde Kosttilskud til høns Anbefalede græsblandinger for 2013 Krav om kulfilter i førerhuset når du sprøjter Vintersædens tilstand netop nu Nyt biavlskursus Heste Våde og

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Den økonomisk bedste slætstrategi

Den økonomisk bedste slætstrategi Den økonomisk bedste slætstrategi Fordøjelighedens betydning for foderoptagelse og mælkeproduktion Martin Riis Weisbjerg Forskningscenter Foulum Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet

Læs mere

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen Aktuelt nyt om dyrkning af majs v. Martin Mikkelsen Aktuelt nyt om majs Sorter Plantetal Rækkeafstande Gødskning Efterafgrøder Høsttider Snitlængde Kolbemajs og moden majs? Majssorter 2001-02 FK NDF 65,0

Læs mere

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE Fodringsdagen, Herning 2015-09-01 Betina Amdisen Røjen, bro@seges.dk Niels Bastian Kristensen Jim Christensen, Specialestud. AU BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE BAGGRUND

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER

EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER INGRID K. THOMSEN, ELLY MØLLER HANSEN OG FINN P. VINTHER DCA RAPPORT NR. 034 DECEMBER 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Planlægning af sortsudvikling: trin for trin

Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Sortsudvikling kan organiseres på forskellig vis. Overordnet er der imidlertid en række beslutninger, der skal træffes i forhold til hvilke afgrøde, der arbejdes

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået

Læs mere

Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug

Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug 11-05-2005 Intern arbejdsnotat til senere publicering. Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter

Læs mere

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed

Læs mere

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag

Læs mere

Strategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom

Strategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom Strategi for eftersåning Henrik Romme, Agronom Optimér udbyttet af eftersåning Det er en kamp for nye kimplanter at få etableret sig i eksisterende græs Frøvalget er afgørende for det gode resultat! 4turf

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold

Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold Søren Krogh Jensen & Jakob Sehested Institut for Husdyrbiologi og Sundhed Karen Søegaard Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø

Læs mere

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?

Læs mere

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider?

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt

Læs mere

Kombiner den rigtige sort og grundstamme

Kombiner den rigtige sort og grundstamme Den rette grundstamme til en bestemt sort af surkirsebær kan betyde højere indhold af både sukker, syre og farve. For eksempel kan Tiki opnå mellem 10-20 procent mere sukker, syre og farve, når den podes

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Tilsynsbrev Peter Refsgaard, Herning Kommune, har den 10. december 2015 været på miljøtilsyn på Krøjgårdvej 25, 7400 Herning.

Tilsynsbrev Peter Refsgaard, Herning Kommune, har den 10. december 2015 været på miljøtilsyn på Krøjgårdvej 25, 7400 Herning. TEKNIK OG MILJØ Kronholt Krøjgårdvej 25 7400 Herning Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8058 peter.refsgaard@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 09.17.60-K08-268-15

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Samensilering af roer og majshelsæd

Samensilering af roer og majshelsæd Samensilering af roer og majshelsæd v/ Stud. Agro. Jesper Lehmann, KU LIFE og Rudolf Thøgersen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Et forsøg med samensilering af roer og majshelsæd i wrapballer viser, at

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater

Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Hanne Bang Bligaard S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 2\Hanne Bang !

Læs mere

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - -

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - - NRORJLVNJU QVDJVV GVNLIWHXGHQNY OVWRILPSRUW ULVWLDQ7KRUXS ULVWHQVHQ 'DQPDUNV-RUGEUXJV)RUVNQLQJ $IGIRU3U\GSODQWHURJ9HJHWDELOVNH) GHYDUHU KWWSZZZDJUVFLGNSYI*URQVDJHUNWNLQGH[VKWPO Ved Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Majs i Danmark Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion Indhold Areal og klima Dyrkning Udfordringer 1 Majsareal 1000 hektar 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Majs til biogas Kernemajs Kolbemajs

Læs mere