BILAG 3 PLAN FOR PRÆHOSPITAL INDSATS

Transkript

1 BILAG 3 PLAN FOR PRÆHOSPITAL INDSATS Høringsversion Juli 2015

2 Indhold 1. Formål med planen Præhospital indsats, definition Sammenhæng til øvrige planer Akut Medicinsk Koordination Begreber anvendt i denne plan Risiko- og sårbarhedsvurdering Udarbejdelse/tilblivelse af planen og godkendelsesprocedure Krisestyring Beredskabstrin, krisestyring Nøglepersoner Støttefunktioner for chefvagt eller kriseledelse Støttefunktioner, kriseledelse Situationsbillede Information Ekstern krisekommunikation Organisation AMK-Vagtcentralen Befordringsservice Bemanding og materiel/udstyr Oversigt over præhospitale opgaver Basisberedskab (se kort over placering i bilag 1) Avancerede præhospitale ressourcer (se kort over placering i bilag 2) Supplerende præhospitale ressourcer (se kort over placering i bilag 3) Siddende patientbefordring Opskalering Nedbrud/mangel på præhospitale ressourcer Opskalering på tværs af delområderne (se kort over delområder i bilag 4) Prioritering af præhospitale opgaver Tilvejebringelse af præhospitale ressourcer fra øvrige regioner Præhospitale procedurer, akutområdet Præhospital behandling CBRNE-procedurer, præhospitalt Visitation og fordeling af patienter Overdragelse af patienten Større hændelser, skadestedshåndtering Vedligeholdelse af kompetencer Kvalitetssikring Surveys og audits Evaluering Revidering af præhospital indsatsplan

3 7.3.1 Versionsstyring...17 BILAG 1: Placering af præhospitalt basisberedskab...18 BILAG 2: Placering af avancerede præhospitale ressourcer...19 BILAG 3: Placering af supplerende præhospitale ressourcer...20 BILAG 4: Delområder...21 BILAG 5: Kliniske præhospitale tilstande med særskilte behandlingsinstrukser...22 BILAG 6: Emner inden for præhospital visitation og disponering...23 BILAG 7: Præhospital kæde

4 1. Formål med planen Denne plan har som formål at skabe overblik over funktioner samt beslutnings- og kommandoveje så der ved store ulykker og katastrofer kan ske en fleksibel opskalering af den præhospitale indsats. Der er i denne plan således udelukkende tale om en beskrivelse af eksisterende forhold med fokus på sikker drift i tilfælde af hændelser, der lægger et ekstraordinært pres på præhospitale ressourcer, dvs. nødvendig opskalering af præhospitale akutfunktioner i en beredskabssituation samt nødvendig samtidig nedprioritering af planlagte opgaver. 1.1 Præhospital indsats, definition Præhospital indsats defineres som indsatsen fra en ulykke eller akut opstået sygdom sker til patienten overdrages til behandling på sygehuset. Region Sjællands præhospitale indsats er inddelt i følgende kategorier: 1. Sundhedsfaglig visitation til og disponering af præhospitale ressourcer 2. Basisberedskabet, det vil sige ambulancetjenesten (liggende patienttransport). 3. Avancerede præhospitale ressourcer, herunder akutlægehelikopter, akutlægebil, akutbiler og paramedicinerbemandede ambulancer. 4. Supplerende præhospitale ressourcer, som er akuthjælperne og de kommunale nødbehandlerenheder. 5. Siddende patientbefordring, såvel akut som planlagt. For specificering af kategorierne henvises til afsnit 4.1. I Region Sjælland styres den præhospitale indsats fra Præhospitalt Center, lige fra visitation af præhospitale ressourcer til overvågning af kvaliteten af de præhospitale ydelser. 1.2 Sammenhæng til øvrige planer Den præhospitale indsatsplan er bilag til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan på linje med sygehusberedskabsplanen Akut Medicinsk Koordination AMK-Vagtcentralen, der visiterer og disponerer præhospitale ressourcer, har i forbindelse med aktivering af sundhedsberedskabet ansvaret for Akut Medicinsk Koordination (se afsnit 1.2.2). Formålet er, at udnytte behandlingsressourcerne optimalt og at have et overblik over sektor sundheds indsats. Det betyder, at det præhospitale personale overgår til koordineringsfunktioner for regionens samlede indsats ved aktivering af sundhedsberedskabet. Koordineringsfunktionen er beskrevet i selvstændig plan for Akut Medicinsk Koordination. Plan for præhospital indsats beskriver således udelukkende de præhospitale opgaver Begreber anvendt i denne plan AMK: Akut Medicinsk Koordination (AMK) er en tværgående koordinationsfunktion for hele Region Sjællands akutte indsats i relation til en større beredskabshændelse, når sundhedsberedskabet er aktiveret. AMK-funktionen varetages af AMK-Vagtcentralen, der i tilfælde af større ulykker eller katastrofer har det overordnede ansvar for aktivering af sundhedsberedskabet samt den efterfølgende koordination imellem indsatsstedet og de sundhedsfaglige ressourcer. 4

5 Aktiverings-telefonliste: Fortrolig telefonliste for AMK-Vagtcentralen. Aktiverings-telefonlisten udarbejdes i Præhospitalt Center og anvendes i forbindelse med aktivering af sundhedsberedskabet. D4-dok: D4 infonet anvendes i Region Sjælland som dokumenthåndteringssystem. En del af dokumenterne er tilgængelige på internettet på Risiko- og sårbarhedsvurdering I forbindelse med udarbejdelse af sundhedsberedskabsplanen er der udarbejdet risiko- og sårbarhedsvurdering ved hjælp af operativ konsekvensanalyse. Der er udarbejdet særskilt operativ konsekvensanalyse i tilknytning til præhospital indsatsplan. Analysens elementer, som fremgår af bilag 8, er indarbejdet i planen. 1.4 Udarbejdelse/tilblivelse af planen og godkendelsesprocedure Region Sjællands præhospitale indsatsplan er udarbejdet af Præhospitalt Center. De regionale sundhedsberedskabsplaner skal efter bekendtgørelse nr af 9. december 2011 vedtages i hver valgperiode. For at sikre planens operationalitet og kvalitet vil Præhospital Indsatsplan være at opfatte som et dynamisk dokument, som revideres løbende jf. afsnit 7.3. Planen behandles politisk én gang i hver valgperiode. 5

6 2. Krisestyring Præhospitalt Centers kriseledelse skal sikre, at den præhospitale opgaveløsning er effektiv i forbindelse med ekstraordinære hændelser. Præhospitalt Centers øverste ledelse (også kaldet chefgruppen) består af: o Præhospitalt Direktør o Præhospital Lægelig Chef o Enhedschef, AMK-Vagtcentralen Præhospitalt Center har en chefvagtsordning, der til enhver tid (24-7) kan kontaktes via AMK-Vagtcentralen for ledelsesmæssig stillingstagen eller ageren i forhold til en konkret hændelse for Region Sjællands præhospitale område. Præhospitalt Centers kriseledelse består af chefgruppe, efter behov suppleret med sektionsledere og sekretariatsleder. 2.1 Beredskabstrin, krisestyring Ved kontakt til præhospital chefvagt, kriseledelse eller Direktionen anvendes kontaktoplysninger i aktiveringstelefonliste. Trin 1: Informationsberedskab Informationsberedskab anvendes, når en hændelse kan medføre, at præhospital chefvagt kontaktes fra AMK-Vagtcentralen, men hvor chefvagten ikke vurderer, der er behov for fremmøde. Orientering, varsling eller alarmering af chefvagten er AMK-lægens beslutning. Region Sjællands Direktion orienteres: o Hvis beredskabsmæssige beslutninger kan have særlige økonomiske eller organisatoriske konsekvenser. o Hvis særlig medie- og pressebevågenhed kan forventes. Trin 2: Mødeberedskab, chefvagt Præhospital chefvagt vurderer, om der er behov for fremmøde, og hvorvidt dette skal ske i AMK- Vagtcentralen eller om fremmødet sker i den lokale beredskabsstab, kommandostation (KSN) eller lignende (under politiets ledelse). Trin 3: Mødeberedskab, kriseledelse Chefvagten har ansvaret for at indkalde kriseledelsen ved behov. Der indkaldes de medlemmer af kriseledelsen, den konkrete situation fordrer. Kriseledelsens opgaver er: o At orientere sig om den foreliggende hændelse og dennes konsekvenser. o At koordinere og lede indsatsen på det præhospitale område, herunder koordinere ressourcer, hvor opgaven udføres efter kontrakt. o At sikre information internt, herunder på det præhospitale område. o At håndtere pressen. Skabelon til dagsorden forefindes i Præhospitalt Centers beredskabsplan for såvel opstartsmøde som de efterfølgende kriseledelsesmøder. Trin 4: Inddragelse af Direktionen. 6

7 Præhospital chefvagt har ansvar for at indkalde Region Sjællands Krisestab (Direktionen) ved behov. Denne koordination anvendes typisk som del af aktiveret sundhedsberedskab, jf. plan for Akut Medicinsk Koordination Nøglepersoner Nøglepersoner for det præhospitale områdes krisestyring er chefgruppen, sektionsledere og sekretariatsleder. Såfremt der er frafald i gruppen af nøglepersoner udpeges relevante suppleanter af tilbageværende medlemmer af chefgruppen. Såfremt der er frafald af hele chefgruppen, overgår ansvaret for krisestyring af det præhospitale område til Region Sjællands Direktion. 2.2 Støttefunktioner for chefvagt eller kriseledelse Støttefunktioner, kriseledelse Ved beslutning om kriseledelsens fremmøde, fastsættes omfang af sekretariatsbetjening i samråd med sekretariatsleder Situationsbillede Elementerne i et situationsbillede er o Resumé af hændelsen (hvad, hvor, hvornår) o Forventet udvikling o Iværksatte tiltag o Ressourcesituation Oplysningerne hentes fra AMK-Vagtcentralen, primært gennem opstartede minutrapporter. Kriseledelsens situationsbillede fremgår af referat efter hvert afholdt kriseledelsesmøde Information Ved opskaleret præhospitalt beredskab anvendes procedurer for præhospital informationshåndtering: o Registrering af informationer jf. retningslinje for minut- og døgnrapporter. o Videreformidling af oplysninger for beredskabet, jf. retningslinje. o Inddragelse af Region Sjællands kommunikationsstab ved intern informationshåndtering jf. aktiveringsplan for sundhedsberedskab Ekstern krisekommunikation Ved opskaleret præhospitalt beredskab anvendes procedurer for ekstern krisekommunikation: o Pressekontakt i kaosfasen/indsatsområdet, jf. Retningslinjer for indsatsledelse. o Inddragelse af Region Sjællands pressestab ved øvrig pressekontakt jf. aktiveringsplan for sundhedsberedskab. o Information vedrørende overordnede sundhedsmæssige forhold som konsekvens af hændelsen. o Information til pårørende via politi. 7

8 3. Organisation Ansvaret for den præhospitale drift er placeret under Enhedschef AMK-Vagtcentral og Befordringsservice. Tabel 3.1 er en oversigt over organisering for det præhospitale driftsområde. Ressource Organisering AMK-Vagcentral Partnerskab er indgået med ambulanceoperatørerne. Akutlæge-/indsatslederbil hører under regionens ansvar. Basisberedskab Kontrakt for hvert af de 6 delområder med ambulanceoperatørerne. Avancerede præhospitale ressourcer o Kontrakter med ambulanceoperatørerne om paramedicinerbemanding af ambulancerne. o Én akutbil er drevet af regionen. Kontrakt for hver af de øvrige akutbiler. o Landsdækkende akutlægehelikopterkontrakt. Supplerende præhospitale ressourcer o Aftaler med kommunale redningsberedskaber vedr. nødbehandler. o Aftaler med frivillige borgere vedr akuthjælperordningerne. Siddende patientkørsel o Befordringsservice drives af regionen. o Kontrakt om patientbusser med busselskab. o Kontrakter med taxavognmænd vedr. øvrige køretøjer via Movia Flextrafik. Tabel 3.1 Afsnit omhandler AMK-Vagtcentralen hhv. Befordringsservice, som er de to enheder, der koordinerer driften af de præhospitale ressourcer. 3.1 AMK-Vagtcentralen AMK-Vagtcentralens funktion opgraderes ved aktiveret sundhedsberedskab til koordineringscenter for den sundhedsmæssige beredskabsindsats. Denne koordinering er beskrevet i plan for Akut Medicinsk Koordination. AMK-Vagtcentralens basisfunktion er at være omdrejningspunkt for det præhospitale område. Denne funktion varetages når sundhedsberedskabet ikke er aktiveret eller sideløbende med koordinationsfunktionen ved aktiveret sundhedsberedskab. AMK-Vagtcentralen fungerer døgnet rundt som indgang til regionens præhospitale indsats ved ulykker, der involverer tilskadekomne med behov for præhospital hjælp. Sundhedsfaglig visitation til og disponering af præhospitale ressourcer sker i AMK-Vagtcentralen opkald viderestilles fra politiets alarmcentral til AMK-Vagtcentralen, hvor den nødvendige præhospitale ressource (jf. afsnit ) visiteres og disponeres ud fra alarmeringen, sammenholdt med retningslinjer for de enkelte præhospitale ressourcer. AMK-Vagtcentralen har overblik over placeringen af mobile præhospitale ressourcer. En allerede disponeret ressource kan omdisponeres afhængigt af alarmeringens alvorlighedsgrad. 8

9 Den lægelige tilstedeværelsesvagt i AMK-Vagtcentralen (i daglig tale kaldet AMK-lægen), der fungerer som sundhedsfaglig støtte for ambulance- og akutbilspersonale, kan ved aktiveret sundhedsberedskab afsendes som Indsatsleder Sundhed, jf. plan for Akut Medicinsk Koordination. 3.2 Befordringsservice Region Sjælland varetager siddende patientbefordring som en del af det præhospitale område. Dette gøres for at kunne drage fordel af synergieffekter mellem liggende og siddende patientbefordring. Undtagelsesvise akutte bestillinger uden for åbningstiden varetages af AMK-Vagtcentralen. Åbningstiderne i Befordringsservice fremgår af retningslinje om arbejdstilrettelæggelse i Præhospitalt Center. 9

10 4. Bemanding og materiel/udstyr 4.1 Oversigt over præhospitale opgaver Dette afsnit indeholder en uddybning af de kategorier, Region Sjællands præhospitale indsats er inddelt i. Bilag 6 viser emner inden for præhospital visitation og disponering. De præhospitale ressourcer visiteres ud fra følgende hastegrader: o Kørsel A med udrykning: Akut liggende patientbefordring. Anvendes ved livstruende eller mulig livstruende sygdom eller tilskadekomst (f.eks. større traumer, hjertestop eller svære luftvejsproblemer). o Kørsel B med eller uden udrykning: Akut liggende patientbefordring. Anvendes ved akut, men ikke livstruende sygdom eller tilskadekomst (f.eks. opblussen i kendt kronisk sygdom, hofte- og benbrud mv.) o Kørsel C uden udrykning: Planlagt liggende patienttransport med behov for observation eller fortsættelse af behandling. o Kørsel D uden udrykning: Planlagt liggende patienttransport uden behov for observation eller fortsættelse af behandling Basisberedskab (se kort over placering i bilag 1) Basisberedskabet udføres af ambulancetjenesten med udgangspunkt i bekendtgørelse 1150 af 9/ En ambulance skal bemandes med mindst to personer, hvoraf én som minimum er ambulancebehandler og én som minimum er ambulanceassistent. Akut patientbefordring, kørsel A+B, Ambulancen rekvireres via AMK-Vagtcentralen. Indgangen til AMK-Vagtcentralen ved bestilling af akut liggende patientbefordring er via (politiets alarmcentral). Sygehusafdelinger hhv. praktiserende læger har dog mulighed for at kontakte AMK- Vagtcentralen direkte. Planlagt patientbefordring, kørsel C+D Denne kørsel rekvireres via Region Sjællands Befordringsservice og udføres af de ambulancer, der også anvendes til kørsel A+B Avancerede præhospitale ressourcer (se kort over placering i bilag 2) Med en avanceret præhospital ressource menes en enhed, der er bemandet med kompetencer, der er højere end bekendtgørelsens krav til ambulanceberedskabet (se afsnit 4.1.1). AMK-Vagtcentralen visiterer til alle typer af avancerede præhospitale ressourcer. Paramedicinerbemandede ambulancer, kørsel A+B+C En paramediciner (ambulancebehandler med særlig kompetence) er jf. bekendtgørelse 1150 af 9/12-11 en ambulancebehandler med gennemført overbygningsuddannelse. Paramedicinerbemandede ambulancer disponeres i størst muligt omfang, og hvor driften - efter den tekniske disponents vurdering - tillader dette, til komplekse tilstande, hvor paramedicinerens kompetencer kan gøre en forskel, herunder: o Til beredskabshændelser hvor der er behov for at afklare komplekse eller uklare tilstande. 10

11 o Til beredskabshændelser hvor yderligere paramedicinsk kompetence kan forbedre indsatsen kvalitativt som kvantitativt. Akutbiler Denne type af paramedicinerressource anvendes efter samme principper som de paramedicinerbemandede ambulancer. Akutbiler er i modsætning til ambulancer ikke indrettet til patientbefordring. Akutlægebil Akutlægebilens anvendelse sker ud fra en vurdering af alvorlighedsgrad og responstid kontra tidsestimering for beredskabsindsatsen. Akutlægebilen er placeret ved Præhospitalt Center og anvendes af AMK-læge og paramediciner. Der visiteres til opgaver som: o Alvorlig akut tilskadekomst o Alvorlig akut sygdom, herunder hjertestop eller andre tidskritiske sygdomssituationer. Akutlægebilen har ved aktivering af sundhedsberedskabet funktion som indsatslederbil for Indsatsleder Sundhed, jf. plan for Akut Medicinsk Koordination. Akutlægehelikopter Akutlægehelikopterne, som i daglig tale kaldes HEMS (Helicopter Emergency Medical Service) visiteres til akutte, livstruende tilstande, hvor en tidlig avanceret og lægelig vurdering kan have betydning for diagnostik og behandling. Den landsdækkende akutlægehelikopterordning med består af 3 helikoptere med baser i henholdsvis Skive, Ringsted og Billund. Akutlægehelikopterne indgår i ét samlet, tværregionalt beredskab og fremgår som fælles ressource i alle AMK-vagtcentralers elektroniske disponeringssystemer. Helikopterne arbejder på tværs af regionsgrænser, så alle helikoptere kan disponeres til alle dele af landet, hvis der er behov herfor. Akutlægehelikopteren kan ligeledes i særlige tilfælde visiteres til tidskritisk interhospital transport, også kaldet HICAMS-flyvning (Helicopter Intensive Care Medical Service), fra lokalt sygehus til højt specialiseret behandling. Akutlægehelikopterne erstattes af HEMS-akutlægebiler, i tilfælde hvor akutlægehelikopterne ikke kan flyve (ved vejrlig eller tekniske fejl). En HEMS-akutlægebil er placeret ved hver helikopterbase. Ved store ulykker med behov for læge til funktion som Indsatsleder Sundhed, kan læge fra akutlægehelikopteren fungere som sådan, indtil Indsatsleder Sundhed, afsendt fra AMK-Vagtcentralen, er fremme og kan overtage funktionen, jf. plan for Akut Medicinsk Koordination Supplerende præhospitale ressourcer (se kort over placering i bilag 3) Supplerende præhospitale ressourcer er ordninger med udvidet førstehjælp, der understøttes af Præhospitalt Center. Ordningerne indgår i alarmeringssystemet, så det er muligt at anvende de supplerende præhospitale ressourcer som hurtig førstehjælp. Supplerende præhospitale ressourcer anvendes, hvis det skønnes at denne hjælp kan være fremme på indsatsstedet mindst 5 minutter før basisberedskab eller avancerede præhospitale ressourcer. Vagtcentralen visiterer til supplerende præhospitale ressourcer. 11

12 1-1-2 akuthjælpere akuthjælperne er lokale grupper af frivillige i yderområderne, der gennem Præhospitalt Center er uddannet i udvidet førstehjælp til behandling af akut alvorligt syge og tilskadekomne akuthjælpertasker forefindes i opsat skab i hvert af de respektive områder. Nødbehandlerenheder Kommunale redningsberedskaber, hvor der må forventes mere end 10 minutters køretid for nærmeste ambulance, har indgået aftale med Præhospitalt Center om drift af nødbehandlerenheder med uddannelse i avanceret førstehjælp. Nødbehandlerenhedernes positioner kan observeres i AMK-Vagtcentralen Siddende patientbefordring Region Sjælland varetager jf. Sundhedsloven kørsel af de af regionens borgere, som ud fra en sundhedsfaglig vurdering ikke er i stand til at transportere sig selv til og fra behandling på sygehuse i og uden for regionen. Region Sjællands Befordringsservice har ansvaret for bestillingsmodtagelse, visitation og planlægning af siddende patientbefordring. Flextrafik-kørsel Størstedelen af den siddende patientbefordring køres af biler tilknyttet Flextrafik med en maksimal grad af samkørsel. Køretøjerne kan ud over de planlagte kørsler anvendes til akut kørsel, som visiteres og disponeres af AMK-Vagtcentralen. Specialkøretøjer til hvilende patientbefordring Disse køretøjer betjener hele regionen efter behov. Hvilende patientbefordring er et alternativ til planlagt liggende patientbefordring. Patientbus Præhospitalt Center har kørsel med patientbus til sygehuse uden for regionen for at øge muligheden for samkørsel. 4.2 Opskalering Når en større beredskabshændelse eller et stort antal samtidige mindre beredskabshændelser sætter pres på de præhospitale ressourcer, kan der være behov for at opskalere specifikke typer af opgaveløsninger, med samtidig, midlertidig nedprioritering af andre opgaver. Opskalering af præhospitale opgaver finder sted afhængigt af: o Antal tilskadekomne o Geografi o Hændelsens tidsforløb o Tilgængelighed til de tilskadekomne Ved hændelser hvor opskalering er nødvendigt følges krisestyringsprocedurerne med kontakt til den præhospitale chefvagt, der jf. afsnit 2 vurderer, om der skal ske fremmøde, og om den øvrige ledelse skal inddrages. 12

13 4.2.1 Nedbrud/mangel på præhospitale ressourcer Tabel 4.1 viser procedurerne for forhold, der påvirker de fysiske rammer og øvrige præhospitale ressourcer, så det præhospitale område sættes under pres grundet en lavere kapacitet. Såfremt samarbejdsparter/leverandører påvirkes i en sådan grad, at det påvirker regionens præhospitale drift, forventes det, at denne organisation har planer, der beskriver krisestyring, kriseinformation og krisehåndtering. Kategori Omhandler nedbrud/mangel ved Procedure Kommunikation IT-systemer Telefoner Radionet Fejlretningsprocedurer forefindes. Bygninger Præhospitalt Center herunder el, vand, varme Mobile ressourcer Akutlæge-/indsatslederbil Akutlægehelikopter Akutbil, Tappernøje Nødbehandlerbiler Procedurer for fejlretning og indsættelse af reserveenheder er bundet op på operatørkontrakterne. Øvrige ressourcer Tabel 4.1 Personale Medicin Utensilier Retningslinjer for at skaffe yderligere ressourcer følges Opskalering på tværs af delområderne (se kort over delområder i bilag 4) Præhospitalt består Region Sjælland geografisk af 6 delområder, der er reguleret af hver sin kontrakt. Ved mange samtidige akutopgaver tæt på hinanden, kan det forekomme, at et delområde vurderes at have en kritisk lav ambulancekapacitet. AMK-Vagtcentralen initierer i disse situationer, at ambulancer eksempelvis flyttes fra tilstødende delområder til en forkantsdisponering, så det berørte delområde igen opretholder et tilstrækkeligt beredskab Prioritering af præhospitale opgaver Der er mulighed for at nedprioritere planlagte præhospitale opgaver midlertidigt. Denne mulighed anvendes typisk ved varsel om ekstremt vejr, hvor kørselsforholdene forringes. Prioritering kan dog også tænkes ind i den samlede præhospitale opgaveløsning ved større beredskabshændelser, hvor ressourcerne anvendes til akutte opgaver. Oversigt af prioritering af præhospitale opgaver fremgår af tabel

14 Præhospital ressource Nedprioritering Opmærksomhedspunkt Planlagt siddende patientbefordring Borgere og sygehuse informeres om forventet tidsperspektiv for at siddende patientbefordring genoptages. Det er sygehusene ansvar at håndtere situationer, hvor patienter ikke kan komme til/fra sygehuset. Ambulancekørsel, kørsel C+D Ambulancekørsel, kørsel B Tabel 4.2 Borgere og sygehuse informeres om forventet tidsperspektiv for at liggende patientbefordring genoptages. Om muligt kan denne transporttype omvisiteres til hvilende patientbefordring. Denne type kørsel kan afvente, hvis alvorlige forhold kræver dette (f.eks. ekstremt vejr). For specifikke sygehus-afdelinger kan det komme på tale at ændre procedurer, når patientbefordring er udfordret (fx for dialyse). Det er sygehusene ansvar at håndtere situationer, hvor patienter ikke kan komme til/fra sygehuset. Den lokale beredskabsstab (under politiets ledelse) vil være nedsat i disse situationer, så kørsel A stadig fungerer, evt. ved hjælp af militærkøretøjer Tilvejebringelse af præhospitale ressourcer fra øvrige regioner De 5 regioner har indgået en aftale om gensidig hjælp, som koordineres gennem regionernes AMK- Vagtcentraler. 14

15 5. Præhospitale procedurer, akutområdet Det præhospitale område er akkrediteret, hvilket betyder, at der er udarbejdet retningslinjer med beskrivelser af væsentlige procedurer. Dette afsnit er en oversigt over den patientrelaterede del af retningslinjerne for akutområdet, der er den del af det præhospitale område, der kan opskaleres efter behov. 5.1 Præhospital behandling Præhospital behandling følger overordnet den præhospitale kæde, som består af følgende led: 1. Ulykke eller akut sygdom opstår 2. Alarmering og visitering 3. Afsendelse af præhospitale enheder 4. Indsatsen på stedet 5. Transport til sygehus 6. Overdragelse til sygehus Oversigt over AMK-Vagtcentralens indsats hhv. indsatssteds-indsats fremgår af bilag 7. Patienter afgiver et samtykke som indledning til den præhospitale behandling. Såfremt dette ikke sker, afsluttes behandling som konsekvens af manglende samtykke. Den præhospitale behandling opstartes med en initial vurdering. Derefter afhænger behandling af symptomer (patients tilstand). Bilag 5 viser kliniske præhospitale tilstande, hvor Region Sjælland har udarbejdet særskilt behandlingsinstruks. Dertil kommer præhospitale forholdsregler for medicin samt for præhospital smertehåndtering. Der er mulighed for afslutning af den præhospitale indsats på stedet. Håndtering af livløse og døde på det præhospitale område følger regionens retningslinje herfor CBRNE-procedurer, præhospitalt Inden for beredskabsområdet kan der skelnes mellem konventionelle hændelser og de såkaldte CBRNEhændelser, der er forårsaget af kemiske stoffer (C), biologisk materiale hhv. smitsomme eller overførbare sygdomme (B), radiologisk materiale (R), nukleart materiale (N) og eksplosivstoffer (E). Præhospitale mobile enheder er udstyret med værnemidler til håndtering af patienter efter evakuering. Forurenede patienter afventer rensning, som på et indsatssted rekvirereres via politiet. Det præhospitale område i Region Sjælland følger overordnet set egen retningslinje om sikkerhed på et skadested ved såvel konventionelle som CBRNE-hændelser. For B-hændelser er desuden udarbejdet retningslinje om håndtering af smittekilder og farlige stoffer hhv. almen farlig, smitsom sygdom, præhospitalt beredskab ved alarmering. 5.2 Visitation og fordeling af patienter Som udgangspunkt køres patienterne til nærmest egnede sygehus, jf. kørselsvejledningen. Ved hændelser hvor der er mere end én alvorligt tilskadekommen tages kontakt til AMK-Vagtcentralen med henblik på visitation og fordeling af patienterne. Visitation og fordeling af patienter følger retningslinje herfor. 15

16 5.3 Overdragelse af patienten Overdragelse af patienten kan ske til anden præhospital enhed eller sygehusafdeling, jf. retningslinje herfor. 5.4 Større hændelser, skadestedshåndtering Funktionen som ambulanceleder varetages som udgangspunkt af redderen med den højeste kompetence på den først ankomne ambulance eller akutbil. Ambulancelederen sikrer sig et overblik og rekvirerer ressourcer via AMK-Vagtcentralen, hvorefter der på indsatsstedet behandles og transportklargøres og gives situationsmeldinger til AMK-Vagtcentralen. Meldingerne kan ligge til grund for en aktivering af sundhedsberedskabet, jf. plan for Akut Medicinsk Koordination. I situationer, hvor der er flere syge/tilskadekomne, end der er præhospitale patientbefordringsressourcer til rådighed, vil patientbehandling med maksimal indsats for den enkelte patient skifte til en maksimal indsats for den samlede patientgruppe. Paradigmet, der skiftes til, benævnes som triagering efter et lønsomhedsprincip, og indebærer et dilemma om behandlingsrækkefølgen, jf. plan for Akut Medicinsk Koordination. 16

17 6. Vedligeholdelse af kompetencer Vedligeholdelse af kompetencer, der i Region Sjælland indgår som præhospitale funktioner i sundhedsberedskabet: o AMK-Vagtcentralpersonale modtager vedligeholdelsesuddannelse efter funktion og individuelt behov. o Ambulancepersonalet følger og efterlever Kompetenceudvikling og vedligeholdelsesuddannelse til ambulancebehandlere med særlige kompetencer med 5 årlige uddannelsesdage. o Akutbils- og helikopterpersonale indgår i denne sammenhæng i kategorien ambulancepersonale ovenfor. o Vedligeholdelse af kompetencer i Befordringsservice sker løbende ved supervision af faglig koordinator. o Nødbehandlere og 112-akuthjælpere modtager årligt vedligeholdelsesuddannelse. Det præhospitale område deltager derudover i planlægning og operativ udførelse, af lokale, regionale og nationale øvelsesaktiviteter, som redningsberedskaber, politikredse og øvrige interessenter arrangerer. Øvelsesaktiviteterne omhandler alt fra dagligdags hændelser til større og mere komplekse hændelser med behov for krisestyring. Formålet for det præhospitale område er et fokus på præhospitale procedurer. Hertil kommer snitfladerne til samarbejdsparterne såvel internt i regionen (herunder sygehuse) som eksternt (fortrinsvist politi og redningsberedskab). Kommunikation er et gennemgående, essentielt fokuspunkt på øvelserne. Det søges at indtænke alle kategorier af præhospitalt beredskab i øvelsesvirksomhed. Eksempelvis indtænkes 112-akuthjælpere, såfremt øvelsen finder sted i et område, hvor en 112-akuthjælperordning er etableret. Derudover opfordres 112-akuthjælpere og nødbehandlere fra regionens side til at arrangere øvelser lokalt. 17

18 7 Kvalitetssikring Dette afsnit beskriver hvordan arbejdet omkring kvalitetssikring af de præhospitale funktioner med deraf følgende læringspunkter, overføres til plan for præhospital indsats. 7.1 Surveys og audits Interne surveys og journalaudits sker som et led i akkrediteringen. I disse processer undersøges kvaliteten af telefonbesvarelser hhv. journaludfyldelse. Afslutningsvis udarbejdes rapport med beskrivelse af læringspunkter. 7.2 Evaluering Ved såvel surveys, journalaudits, øvelser og faktiske beredskabshændelser, følger Præhospitalt Center kvalitetscirklen, illustreret i denne figur: Chefgruppen igangsætter evalueringer ved behov og har ansvaret for at læringspunkter fører til et kvalitetsløft og at retningslinjer og planer rettes til i overensstemmelse med de ændrede procedurer. Evaluering i forbindelse med aktiveret sundhedsberedskab er beskrevet i plan for Akut Medicinsk Koordination. 7.3 Revidering af præhospital indsatsplan For at sikre planens operationalitet og kvalitet vil præhospital indsatsplan være at opfatte som et dynamisk dokument. Planen revideres derfor efter behov, og gennemgås som minimum 1 gang om året. Chefgruppen i Præhospitalt Center har ansvaret for, at løbende rettelser tilføjes, og at den årlige plangennemgang igangsættes i årets første kvartal. Ved ændringer fremsendes plan for præhospital indsats til chefgruppen i Præhospitalt Center for godkendelse Versionsstyring Det bemærkes, at præhospital indsatsplan er versions- og dato styret for at undgå forvirring i forhold til reviderede, nyere versioner af planen. 18

19 BILAG 1: Placering af præhospitalt basisberedskab 19

20 BILAG 2: Placering af avancerede præhospitale ressourcer 20

21 BILAG 3: Placering af supplerende præhospitale ressourcer 21

22 BILAG 4: Delområder 22

23 BILAG 5: Kliniske præhospitale tilstande med særskilte behandlingsinstrukser Akutte skader Forgiftning Kulilte-/røgforgifning Nedkøling (hypotermi) Traumer, amputation Traumer, fysiske Traumer, kranie Børn, sygdomme Kramper Centralnervesystemet Meningit, bakteriel Døende og døde Terminalpatienter Livløse og døde Hormonsystemet Blodsukker, lavt (hypoglykæmi) Immunforsvaret Overfølsomhed (anafylaksi) Hjerte- og kredsløbspåvirkning Bevidsthedspåvirkning Blodprop, hjertet (akut koronart syndrom) Hjertestopbehandling Karkirurgi Kredsløb, væsketerapi Lungeødem Puls, hurtig (takykardi) Puls, langsom (bradykardi) Kvindesygdomme og fødsel Obstetrisk tilstand, akut Luftvejene Håndtering af vanskelig luftvej Lungekollaps (pneumothorax) Obstruktiv lungesygdom, akut Vejrtrækningspåvirkning, akut Psykiske sygdomme Afvigende adfærd 23

24 BILAG 6: Emner inden for præhospital visitation og disponering Modtagelse af alarmering Modtagelse af melding fra AMK-vagtcentralen Teknisk disponering i AMK-Vagtcentralen Basisberedskab Kørselsvejledning Visitation og fordeling af patienter Interhospitale transporter Avancerede præhospitale ressourcer Visitation og disponering af paramedicinsk ressource Visitation og disponeringaf paramedicinerbemandet akutbil Visitation og disponering af Præhospitalt Centers akutlægebil Visitation og disponering af akutlægehelikopter Supplerende præhospitale ressourcer Udkald af nødbehandler Udkald af 112-akuthjælper 24

25 BILAG 7: Præhospital kæde Ulykke/akut sygdom opstår 112 Alarmering til politi Support til lægmands førstehjælp Visitering til relevant præhospital ressource Præhospital kæde - Sundhedsvæsenet Afsendelse af præhospitale enheder Præhospital indsats på stedet Sundhedsfaglig sparring/backup Transport til sygehus Overdragelse til sygehus 25

26 Uddybet præhospital kæde Ulykke eller akut sygdom opstår Alarmering og visitering AMK-Vagtcentralen - Indringer alarmerer sundhedsfaglig visitator via politiets alarmcentral (112). Patientindsats Lægmand yder førstehjælp og alarmerer 112- centralen. Sundhedsfaglig visitator visiterer til relevant præhospital ressource. Mulighed for sundhedsfaglig visitators vejledning af indringer via telefon for at kvalificere førstehjælp (patientindsats). Kvalificering af førstehjælp (patientindsats) ved telefonkontakt med sundhedsfaglig visitator. Afsendelse af præhospitale enheder Teknisk disponent disponerer den relevante ressource. Sundhedsfaglig visitator kan oplyse indringer om, hvornår de præhospitale ressourcer forventes at ankomme. Indsatsen på stedet Transport til sygehus Overdragelse til sygehus Præhospitalt udsendt personale har mulighed for at kontakte sundhedsfaglig visitator eller AMKlæge med henblik på sparring eller delegation. AMK-Vagtcentralen inddrages ved omvisitering til anden transport. - De ankomne præhospitale ressourcer på stedet yder hjælp og gør patienten klar til transport. Evt. afslutning på stedet. Kørselsvejledning følges. AMK-Vagtcentralen kontaktes med henblik på fordeling, såfremt der er 2 eller flere patienter til indlæggelse. Transport af patient til nærmest egnede sygehus, jf. kørselsvejledning. I særlige tilfælde kan anden destination aftales med AMK- Vagtcentralen. - Patienten overdrages til sygehus (eller anden præhospital ressource) efter gældende retningslinjer. 26