Historien om Limfjordstangerne
|
|
- Tobias Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende processer inddrages. Det er en god idé at orientere sig lidt i forskellig litteratur, som omhandler kystmorfologiske processer, herunder sedimenttransport, tangeudvikling, gennembrud, deltadannelse og tidevand. Kystdirektoratets rapport Thyborøn - 5 års eftersyn giver et godt overblik over forholdende omkring Limfjordstangerne, og kan rekvireres i elektronisk form fra Kystcentret (enten hele rapporten eller uddrag) Havspejlstigninger Efter den seneste istid for ca år siden har havspejlsniveauet ændret sig meget som følge af to processer: 1) Isostasi ) Eustasi Isostasi betegner landhævning og -sænkning som følge af, at jordskorpen belastes af eller aflastes for gletscheres vægt. Under istiden tyngede ismassen landet ned, og da isen smeltede, hævede landet sig igen. Eustasi er betegnelsen for selve havets stigning eller fald. Under istiden var store mængder vand bundet som is, og havspejlsniveauet var derfor meget lavere end i dag. Da isen smeltede fyldtes havet, og havspejlet steg igen. Stigningen forstærkedes af, at varmt vand har et større rumfang end koldt vand, og at havvandet derfor udvidede sig i takt med, at klimaet bedredes. Summen af isostasi og eustasi giver den relative havspejlsændring. Dette skal forstås på den måde, at havspejlet et givet sted på jorden godt kan falde selvom der (eustatisk) bliver mere vand i havene, hvis blot landet på dette sted hæver sig hurtigere (isostatisk) end vandet stiger. Umiddelbart efter istiden steg vandet forholdsvis kraftigt, da isen smeltede hurtigere end landet hævede sig. For ca år siden var store dele af det nordlige Jylland dækket af havvand fra Littorinahavet (Se Kort 1: Landskabskort - Nordjylland). Klinterne ved Bovbjerg og Lodbjerg markerede kystlinierne i syd og nord. Det vil sige, at landet dengang lå relativt lavere end i dag. Langsomt har landhævningen fundet sted og dannet så lavvandede forhold, at tangerne ved Limfjorden blev dannet af det materiale, som bølger og strøm transporterede fra klinternes nedbrydning. Omkring 10-tallet sandede åbningen til Limfjorden helt til. For at løse de følgende opgaver skal du bruge forskellige kort: Kortmateriale: Landskabskort - Nordjylland Limfjordstangerne. Kystlinier fra henholdsvis 190, 188 og 1988 er påtegnet. 1:5.000 Fjordpejling 1:.000 Nissum bredning 1: Kortene finder du på side 6 bagerst i opgave sættet 1
2 Opgave: Limfjordstangernes udvikling I de følgende to opgaver er det en god ide, hvis du har mulighed for at orientere dig i animationen af Limfjordstangernes udvikling, som findes på Kystcentret. 1. Redegør for, hvilke processer der kan forekomme, når havspejlet bliver lavere på grund af, at landet hæver sig. Hvilke kystmorfologiske former vil dannes?. Forklar dannelsen af Rønland. Hvilken kystmorfologisk form kunne have dannet grundlaget for det landområde der hedder Rønland? For at løse den følgende opgave skal du inddrage kortene over Limfjordstangerne. Der ud over skal du slå op i teksten om Limfjordstangerne og finde vindroser fra Thyborøn (se f.eks. KDIs rapport: Thyborøn - 5 års eftersyn). Det skal du bruge, når du skal vurdere, i hvilken retning bølgerne flytter sandet. På kortene, hvor de forskellige kystlinier er indtegnede, ses en lige kystlinie fra 190. Det smalle landområde har hovedsageligt bestået af klitter og dele af området har været dækket af forskellige græsser. 3. Ved at betragte kortene redegør da for, hvordan tangen har set ud med hensyn til plantedække. Her er det en god hjælp at være opmærksom på, hvor forskellig den østlige kystlinie er fra den vestlige.. Forsøg også at forklare, hvor det er sandsynligt, at høje eller lave klitter vil udvikles. 5. Redegør for, hvor det kan forventes, at der vil ske et gennembrud af klitrækken. Ved at betragte kystlinien fra 188 ses det, at kystliniens position har ændret sig, og tangen er blevet gennembrudt. 6. Betragt nu kortene og vurder, om det er et svagt sted, det vil sige et smalt sted, hvor tangen er blevet gennembrudt?. Forklar hvilke processer der er skyld i gennembruddet, og hvilke kystmorfologiske former der kan dannes som en følge heraf. 8. Beregn hvor mange meter den vestlige kystlinie har rykket sig mod øst i forhold til kystlinien på kortet fra 190. Mål afstanden udfor begge tangespidser udfor gennembruddet. Kystlinien fra 1988 viser en kystlinie, der er sikret ved hjælp af høfdebygning. 9. Beregn hvor meget kystlinien har rykket sig i forhold til Redegør for hvorfor der er forskel i tilbagerykningsraten fra 190 til 188 i forhold til tilbagerykningsraten fra 188 til Forklar, hvorfor det er vigtigt at sikre, at der er fri passage gennem Thyborøn kanal.
3 Opgave: Vandføring og tidevand I det følgende skal du forsøge at redegøre for vandføring og tidevand ved Thyborøn. I opgaverne skal du inddrage vandstandsdata og strømhastighedsdata fra d.1. marts Samtidig introduceres begrebet en tidevandsperiode, som er den tid, der går fra højvande til højvande. Normalt 1 timer og 5 minutter. 1. Redegør for variationen i strømhastigheder og -retninger i løbet af en tidevandsperiode. 13. Vurder, om den vandmængde der løber ind i fjorden, svarer til den, der løber ud. 1. Tværsnitsarealet findes ved hjælp af fjordpejlingen. Udvælg en lige linie på tværs af kanalen og skriv de forskellige vanddybder ned. Profilet tegnes og arealet under kurven beregnes i m. 15. Vandføringen i kanalen for hele tidevandsperioden beregnes ved at multiplicere tværsnitsarealet med den aktuelle strømhastighed i løbet af en tidevandsperiode. I løbet af en tidevandsperiode skal der løbe en stor vandmængde ind og ud gennem Thyborøn kanal til Limfjorden. Den vandmængde der løber frem og tilbage hver tidevandsperiode kaldes for tidevandsprismet. 16. Beregn tidevandsprismet for Nissum bredning ved hjælp af følgende metode. Arealet af Nissum bredning, som findes ud fra kortet over Nissum bredning, multipliceres med tidevandsforskellen i fjorden. Tidevandsforskellen findes ved hjælp af vandstandsmålinger fra Thyborøn Havn. 1. Prøv at forhold resultatet til virkeligheden ved at dividere det med.000 m3, som svarer til voluminet af Kystcentret. 18. Ofte ses der en tydelig udvikling af et delta udfor Thyborøn kanal i fjorden. Nævn nogle andre fysiske faktorer end tidevandet, som er med til at transportere vand ind i Limfjorden og dermed udvikle deltaet. 3
4 Opgave: Vandføring og tidevand Billederne herunder et taget på den nordlige tange på præcis det samme sted på to forskellige tidspunkter i Du skal forsøge at lægge mærke til forskelligheder og ligheder mellem de to billeder. 19. Identificer hvilket af de to billeder der er taget om vinteren, og hvilket der er taget om sommeren. 0. Redegør for hvilke karakteristika en sommerstrand har i forhold til en vinterstrand. Foto 1: Strand og klitter ved Agger Tange Foto : Strand og klitter ved Agger Tange
5 5 00:00 00:15 00:30 00:5 01:00 01:15 01:30 01:5 0:00 0:15 0:30 0:5 03:00 03:15 03:30 03:5 0:00 0:15 0:30 0:5 05:00 05:15 05:30 05:5 06:00 06:15 06:30 06:5 0:00 0:15 0:30 0:5 08:00 08:15 08:30 08:5 09:00 09:15 09:30 09:5 :00 :15 :30 :5 11:00 11:15 11:30 11:5 1:00 1:15 1:30 1:5 13:00 13:15 13:30 13:5 1:00 1:15 1:30 1:5 15:00 15:15 15:30 15:5 16:00 16:15 16:30 16:5 1:00 1:15 1:30 1:5 18:00 18:15 18:30 18:5 19: :15 19:30 19:5 0:00 0:15 0:30 0:5 1:00 1:15 1:30 1:5 :00 :15 :30 :5 3:00 3:15 3:30 3:5 00:00 00:15 00:30 00:5 01:00 01:15 01:30 01:5 0:00 0:15 0:30 0:5 03:00 03:15 03:30 03:5 0:00 0:15 0:30 0:5 05:00 05:15 05:30 05:5 06:00 06:15 06:30 06:5 0:00 0:15 0:30 0:5 08:00 08:15 08:30 08:5 09:00 09:15 09:30 09:5 :00 :15 :30 :5 11:00 11:15 11:30 11:5 1: Dato Kl. Vandstand (cm) Hast. (cm/s) Retn. (grd) Dato Kl. Vandstand (cm) Hast. (cm/s) Retn. (grd) Data for strøm og vandstand i Thyborøn Kanal
6 Kort 1: Landskabskort - Nordjylland 6
7 Kort : Limfjordtangernes udvikling
8 Kort 3: Fjordpejlinger 8
9 Kort : Nissum Bredning 9
Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv
En ubekvem Aalborg sandhed Geografidag om 2013 lukning af Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal - født i 1862 men stadig fuld af liv Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk 1 Geografisk Tidsskrift, Bind
Læs mereVestkysten 2008. August 2008. Højbovej 1 DK 7620 Lemvig. www.kyst.dk kdi@kyst.dk
Vestkysten 2008 August 2008 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Vestkysten 2008 August 2008 Indhold Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Resumé... 7 3. Vestkysten... 10 Kysten og de
Læs mereIstidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen
Læs mereNaturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.
Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med
Læs mereKlima tilpasning på Fanø
Klima tilpasning på Fanø Diger, stormfloder, havstigninger Agenda21-gruppens digegruppe : Svend Lauridsen, Sønderho, talsmand Oluf Holm, Sønderho Niels Christian Nielsen, Nordby Michael Møller, Nordby
Læs mereDANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN
Læs mereByudvikling på Limfjordstangerne
Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor
Læs mereBent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015
Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015 Fornyet vurdering - Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for matr.nr. 11ad Kelstrup By,
Læs mereFlerårig aftale om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg til Nymindegab (Fællesaftalestrækningen) for perioden 2009-2013
Flerårig aftale om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg til Nymindegab (Fællesaftalestrækningen) for perioden 2009-2013 - kystteknisk fundament og teknisk/økonomisk beskrivelse September 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereThyborøn Kanal bør lukkes på grund af oversvømmelser og vandmiljøet i Limfjorden
Foredrag ved Aalborg Geografidag 2013 den 3.4.2013 Thyborøn Kanal bør lukkes på grund af oversvømmelser og vandmiljøet i Limfjorden af Torben Larsen, professor, dr. techn. Institut for Byggeri og Anlæg,
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereTEMANUMMER Nordsøen efter istiden - udforskningen af Jyske Rev
G E O L O G I N Y T F R A G E U S TEMANUMMER Nordsøen efter istiden - udforskningen af Jyske Rev N R. 3 D E C E M B E R 2 3 Nordsøen efter istiden - udforskningen af Jyske Rev G E O L O G I NYT FRA GEUS
Læs mere7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN
1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig
Læs mereOrientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand
Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand På vejene af Nørlev Strand grundejerforening af 1986 Grundejerforeningen Strandgården Grundejerforeningen
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs mereMarselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde
Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker
Læs mere500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø
Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og
Læs mereTRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015. Kursen er sat!
TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015 Kursen er sat! LEMVIG 23.-25. MAJ 2015 TEMA: FISK & FISKERI - FØR OG NU Fisk og fiskeri har altid fyldt meget i Lemvig og derfor har vi valgt dette tema for Pinsestævne
Læs mere1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade
1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis
Læs mereThyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde
Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse
Læs mereKystbeskyttelse Mårup Kirke
Kystbeskyttelse Mårup Kirke 2007. SIC byggede en flot forstrand foran Mårup Kirke i perioden 1998 til 2005 Billedet er taget i sommeren 2003 og skrænten foran Mårup Kirke er grøn med vegetation. SIC Skagen
Læs mereDigerne ved Digehytten. Hvordan blev de bygget?
Digerne ved Digehytten Hvordan blev de bygget? 1 Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. 2 Når du sidder i Digehytten og kikker ud af døren, kan du se et dige. Det hedder Søndre fløjdige 3 Går du
Læs mereMiljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021
Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere
Læs mereTrafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt. jan.08. jan.05 e2+ e2. distance (m) distance (m) Blindtest 1
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 e2 jan.05 e2+ e2 jan.08 distance (m) distance (m) Blindtest 1
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mereFredensborg Kommune. oktober 2014 NIVÅ HAVN. Kystbeskyttelse
Fredensborg Kommune oktober 2014 NIVÅ HAVN Kystbeskyttelse PROJEKT Kystbeskyttelse Fredensborg Kommune Projekt nr. 213629 Dokument nr. 1213055809 Version 2 Udarbejdet af JOS Kontrolleret af JAD Godkendt
Læs mere- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de
Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev
Læs mereVadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereHvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:
Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,
Læs mereNOTAT. 1. Vindklimavurdering for kommende boligområde på Midtfjell
NOTAT Projekt Vindklimavurdering for kommende boligområde på Kunde Gjesdal Kommune Notat nr. 1 Dato 2014-03-25 Til Fra Marianne Berge Nina Gall Jørgensen 1. Vindklimavurdering for kommende boligområde
Læs mereSeismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland
Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Solopgang over Søndre Strømfjord. Foto: Aja Brodal Aja Brodal s050940 Cecilie Dybbroe s050938 Indledning Formålet med denne rapport er at beskrive
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Kinesisk cirkeltræning - arm og ben. Styrkeøvelse ben og knæ 4 FYSISK TRÆNING
Nr.9753 Nr.9752 Alder: 15-40 år - Tid: 30 min. Styrkeøvelse ben og 4 Øvelsen udføres som vist i videoen. Det er vigtigt at begge fødder peger lige fremad, og at den bagerste fod kun sættes i på forfoden.
Læs mereForslag til løsning af Opgaver om areal (side296)
Forslag til løsning af Opgaver om areal (side96) Opgave 1 6 0 8 Vi kan beregne arealet af 6 8 0 s 4. ved hjælp af Heron s formel: ( ) 4 4 6 4 8 4 0 6. Parallelogrammets areal er det dobbelte af trekantens
Læs mereSandheden om indkøbskurven
Side 1 af 7 Sandheden om indkøbskurven Sandheden om indkøbskurven High lights Næsten 40 pct. af de mænd, der tager del i dagligvareindkøb, påtager sig hele ansvaret. Pris er den faktor der er vigtigst
Læs mereden af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.
Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereSøer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereKystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø
NOTAT Ref. JBC Den 11. december. 2017 Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø Baggrunden for ny kystbeskyttelse Kystdirektoratet har i september 2017 færdiggjort en ny kystbeskyttelsesløsning ved etablering
Læs mereAFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46 i Lemvig Kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01285 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46
Læs mereStrækningen Lodbjerg - Nymindegab. Bilag til Fællesaftale om kystbeskyttelsen. September 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig
Strækningen Lodbjerg - Nymindegab Bilag til Fællesaftale om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 September 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Strækningen Lodbjerg - Nymindegab Bilag
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereGeologisk kortlægning
Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb
Læs mereGenopretning af Fjordarm - Sillerslev Kær, Å og Sø Notat om Fjorddige og høfder
Juni 2012 Bilag 12.2, dat. 2011.06.24 Udarbejdet til brug for udarbejdelse af forslag til vådområdeprojekt for Sillerslev Kær, Å og Sø i Morsø Kommune. I tabel 1 på side 2 er vist tværprofiler af diget
Læs mereGjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion
Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mereBeregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen
Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage Endelig rapport November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...
Læs mereHvide Sande Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: 17-2-2016 - Plan 1: 15-6-2016
Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 3-7-2016 Hvide Sande Havn Sidste opdateringer Tekst: 17-2-2016 - Plan 1: 15-6-2016 Beliggenhed Nordsøen, Ringkøbing Fjord 56 00,1'N 8 07,5'E - kort 93 og 99 Anmærkning
Læs mereØget vandstand - Ved Thyborøn Havn forventes forøgelsen af 50 års MT- vandstanden at blive i gennemsnit 10 cm.
Bilag 3 Konsekvens i 2060 ved fortsættelse af nuværende udvikling - ekskl. havspejlsstigning Øget vandstand - I Nissum Bredning og Krik Vig forventes forøgelsen af 50 års MT- vandstanden at blive i gennemsnit
Læs mereFUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p
- FUGf 1 FUGT I LUFT UDK 628.83 1.71 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt i luft riere, og om under hvilke omstændighe- Både almindelig luft og de fleste
Læs mereDette mail gensendes i to sendinger da der restriktioner på max 20MB, dette er mail et af to.
From: Ib Rasmussen Sent: 18. juni 2014 07:34:37 To: Kystdirektoratet (kdi); Ilse Gräber (igr) Cc: Subject: VS: KDI sagsnr. 14/00501 - Grundejerforeningen Laveskov Villaby, 3050 Humlebæk - Ansøgning om
Læs mereForberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er.
Undervisningsforløb Titel : Hvad skaber bølger, og hvad nedbryder dem igen? Fag: Natur og teknik samt matematik Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter (alle) Kort
Læs mereBadevandsprofil Bøgebjerg
Badevandsprofil Bøgebjerg Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden ved badebroen. Herefter præges
Læs mereDa havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.
Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke
Læs mereBornholm d. 21.-23. september 2007
Bornholm d. 21.-23. september 2007 1. Slotslyngen syd for Sandvig. Høsletsprojekt har modtaget penge fra DNs projektpulje. Privateje. Natura 2000 område. Gror til. Dukatsommerfuglen findes her rødlistet.
Læs mereOVERSVØMMELSESTEORIEN UNDERBYGGET AF BEREGNINGER AF SENIORFORSKER ERIK DANNENBERG
OVERSVØMMELSESTEORIEN UNDERBYGGET AF BEREGNINGER NOTAT AF 3 OKT 2008 AF SENIORFORSKER ERIK DANNENBERG 1. INDLEDNING I forbindelse med fremlæggelsen af planerne for etablering af Ny-Vesthavn langs Asnæskysten,
Læs mereFlexNyt. Hvad gør du, hvis du ikke fik slået brak og græsmarker til tiden? Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere.
FlexNyt Indhold Hvad gør du, hvis du ikke fik slået brak og græsmarker til tiden? Mere lempelige krav til for sent såede efterafgrøder Ingen gentilmelding af slagtepræmier før foråret 2016 Tilladt at ammoniakbehandle
Læs mereDJM 2734 Langholm NØ
DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur
Læs mereInstruktion i kommandoerne.
Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand
Læs mereDesignet Natur fortællingen om et nyt kystlandskab på Lolland og andre kunstige kystmiljøer
Wilhjelm +10 Naturen i Danmark - vision eller virkelighed? August Krogh bygningen, 18 Nov. 2011 Designet Natur fortællingen om et nyt kystlandskab på Lolland og andre kunstige kystmiljøer Karsten Mangor
Læs mereKløften mellem land og by vokser
1 Kløften mellem land og by vokser Urbanisering er ikke noget nyt begreb. Men efter kommunalreformen har udviklingen for alvor taget fart. Hvor der i 1981 boede næsten ligeså mange i yderkommunerne som
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereTECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen
TECHNICAL REPORT NO. 08 Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de danske farvande Per Knudsen, Karsten Vognsen KMS Technical report number 08: Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen
Læs mereSvag hældning og ikke brugbart: Minivådområdet giver bagvand i drænsystemet. Der skal udgraves og flyttes meget jord.
Jordflytning Jordflytning er en af de store omkostninger ved at lave minivådområder og kan være afgørende for om projektet kan gennemføres. Det er derfor afgørende at placeringen overvejes nøje. Nedenstående
Læs mereMiljøvenlig kystbeskyttelse Strandforbedring Nordsjælland
- Miljøvenlig kystbeskyttelse Strandforbedring Nordsjælland SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75 9990 Skagen Tlf 98 44 57 13 Mail: sic-denmark@mail.tele.dk 1 Generelt SIC systemet baseret
Læs mereLandskabsdannelsen i Thy
Landskabsdannelsen i Thy Syd for linien: Isen Havet Vinden mennesket Nord for linien: Undergrundens bevægelser Isen Havet Vinden mennesket Landskabsdannelsen gennemgås lag på lag Undergrunden (ældre end
Læs mereBesøg hos Havets Moder Genfortalt af Mâliâraq Vebæk Illustreret af Aka Høegh
Besøg hos Havets Moder Genfortalt af Mâliâraq Vebæk Illustreret af Aka Høegh milik publishing Engang troede menneskene i Grønland på Havets Moder. Hun boede på havets bund og herskede over alle havets
Læs mereFORUDSÆTNINGER STATUS LIGE NU
Trafikudvalget 2009-10 TRU alm. del Bilag 313 Offentligt STRATEGISKE VALG FOR UDVIKLING AF VEJNETTET I JYLLAND Vejdirektør Per Jacobsen FORUDSÆTNINGER STATUS LIGE NU Vigtigt at understrege: at vi er på
Læs mereKystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016
Notat Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016 2 udtalelse - Højvandsdige Lungshave og Enø Næstved Kommune har igangsat en kapitel 1a-sag efter kystbeskyttelsesloven og har i den
Læs mereStrandenge. Planter vokser i bælter
Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.
Læs mereSamlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er.
Cool kridt Har I tænkt på hvor tavlekridt kommer fra? Det kommer faktisk nede fra jorden og er mange millioner år gammelt fra den tid hvor dinosaurerne levede. Nu skal I lære meget mere om kridt. Men lad
Læs mereI dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation.
1 Lærervejledning I denne lærervejledning får du inspiration til, hvordan applikationen PlanteGuide hjælper dig med at opfylde nogle af de Fælles Mål for natur/teknologi i 5. og 6. klasse. App en er gratis
Læs mereBrugervejledning Viki, Vik, Viktor & Viktoria
Brugervejledning Viki, Vik, Viktor & Viktoria Jørn Iversen Rødekro ApS Hydevadvej 48 DK-6230 Rødekro Tlf: +45 74 66 92 42 iversen@ji.dk www.ji.dk Indholdsfortegnelse Værd at vide Side 4 Inden første cykeltur
Læs mereKlimatilpasning og detaljerede højdedata
Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereInklusionsundersøgelsen
Inklusionsundersøgelsen 2015 Randers Lærerforening har i perioden fra den 6. november 2015 til den 20. november 2015 gennemført den årlige inklusionsundersøgelse. Der er udsendt mail til kredsens medlemmer
Læs mereBilag A Spørgeskema. Undersøgelse af 2 minus 1 veje i Danmark. På forhånd tak for hjælpen. Telefonnummer på kontaktperson:
Bilag A Spørgeskema Undersøgelse af 2 minus 1 veje i Danmark Vejdirektoratet ønsker at samle erfaringer om brugen af 2 minus 1 veje i Danmark. Vi er derfor interesserede i oplysninger om eventuelle 2 minus
Læs mereRapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.
Læs mereHermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).
Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000
Læs mereRåderetsregler 2014. Afd. 30. Stenbjergparken
Råderetsregler 2014 Afd. 30 Stenbjergparken Arbejder inde i boligen Inde i boligen må du udføre enhver form for forbedringer og forandringer. Arbejderne skal være rimelige og hensigtsmæssige og de må ikke
Læs mereVæsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken
Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken 2011 Behandlingshyppigheden Behandlingshyppigheden angiver det antal gange, det konventionelt dyrkede landbrugsareal i gennemsnit
Læs mereFacitliste til MAT X Grundbog
Facitliste til MAT X Grundbog Foreløbig udgave Det er tanken der tæller A Formlen bliver l + b, når l og b er i uforkortet stand. B Ingen løsningsforslag. C Ved addition fås det samme facit. Ved multiplikation
Læs mere1 Indledning Handlingsplanens opbygning og revision Økonomiske og tekniske oplysninger Resumé
1 Indledning Handlingsplanens opbygning og revision Økonomiske og tekniske oplysninger Resumé 2 Agger Tange 3 Harboøre Tange 4 Vrist - Ferring 5 Bovbjerg Klint 6 Trans - Thorsminde 7 Thorsminde - Husby
Læs mereBRUGSANVISNING KARMA
1 BRUGSANVISNING KARMA Inden du kører ud på din Karma scooter venligst læs denne vejledning nøje igennem. Karma scooteren er forsynet med drejesæde, som kan låses i 4 positioner. Når man forflytter sig
Læs mereSådan træner du efter knoglebrud i ankel eller
Sådan træner du efter knoglebrud i ankel eller fod Når du har fået fjernet gips eller bandage efter dit knoglebrud, skal du i gang med at træne din fod og dit ben. Formålet med træningen er at: forebygge
Læs mereKystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig
From: Simon Rørvig Sent: 22. april 2015 18:00:57 To: Marianne Jakobsen (mja) Cc: simonrorvig@gmail.com Subject: SV: Ansøgning om kystbeskyttelse Kære Marianne. Tak for samtalen per telefon i tirsdags.
Læs mereGentofte og fjernvarmen
Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereSkråningsbeskyttelse. Bilag 3. 1 Strækninger. 2 Påvirkning
Skråningsbeskyttelse 1 Strækninger Nedenfor gives en oversigt over udbygningen af skråningsbeskyttelsen på de forskellige strækninger på Vestkysten. Tabel 1 Skråningsbeskyttelse Lokalitet Linjenr. Længde
Læs mereHavet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.
Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereLandskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde
Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse
Læs mereBroen må ikke benyttes som egentlig bådebro, men kun som badebro. Der kan dog for et kortere tidsrum fortøjres en mindre båd til broen.
Lars Hegnet Landskabsarkitekt mdl lh@kierkegaard.dk Dato: 09-07-2015 Ref: GEJ J.nr.: 20140930125 Tilladelse til etablering af badebro Ejendom: Taarbæk Strandvej 116 Lyngby Taarbæk Kommune har modtaget
Læs mere09-01-2015 En forsvarsløs kyst. - En undersøgelse af kystbeskyttelsen ved Lønstrup Klint og dens effekter på Nørlev Strand
09-01-2015 En forsvarsløs kyst - En undersøgelse af kystbeskyttelsen ved Lønstrup Klint og dens effekter på Nørlev Strand Merete Munch & Jakob Dahm Jensen 3. SEMESTER PROJEKT NATURLANDSKABET DYNAMIK OG
Læs mereSpanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.
s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereMandag d. 1. oktober.
Mandag d. 1. oktober. Dette var dagen, vi havde set frem til meget længe. Kl. 9.30 var vi mere end klar til at tage af sted på vores lejrskole til Friedrichstadt i Tyskland. Med to busser pakket med kufferter
Læs mere