Historien om Limfjordstangerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historien om Limfjordstangerne"

Transkript

1 Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende processer inddrages. Det er en god idé at orientere sig lidt i forskellig litteratur, som omhandler kystmorfologiske processer, herunder sedimenttransport, tangeudvikling, gennembrud, deltadannelse og tidevand. Kystdirektoratets rapport Thyborøn - 5 års eftersyn giver et godt overblik over forholdende omkring Limfjordstangerne, og kan rekvireres i elektronisk form fra Kystcentret (enten hele rapporten eller uddrag) Havspejlstigninger Efter den seneste istid for ca år siden har havspejlsniveauet ændret sig meget som følge af to processer: 1) Isostasi ) Eustasi Isostasi betegner landhævning og -sænkning som følge af, at jordskorpen belastes af eller aflastes for gletscheres vægt. Under istiden tyngede ismassen landet ned, og da isen smeltede, hævede landet sig igen. Eustasi er betegnelsen for selve havets stigning eller fald. Under istiden var store mængder vand bundet som is, og havspejlsniveauet var derfor meget lavere end i dag. Da isen smeltede fyldtes havet, og havspejlet steg igen. Stigningen forstærkedes af, at varmt vand har et større rumfang end koldt vand, og at havvandet derfor udvidede sig i takt med, at klimaet bedredes. Summen af isostasi og eustasi giver den relative havspejlsændring. Dette skal forstås på den måde, at havspejlet et givet sted på jorden godt kan falde selvom der (eustatisk) bliver mere vand i havene, hvis blot landet på dette sted hæver sig hurtigere (isostatisk) end vandet stiger. Umiddelbart efter istiden steg vandet forholdsvis kraftigt, da isen smeltede hurtigere end landet hævede sig. For ca år siden var store dele af det nordlige Jylland dækket af havvand fra Littorinahavet (Se Kort 1: Landskabskort - Nordjylland). Klinterne ved Bovbjerg og Lodbjerg markerede kystlinierne i syd og nord. Det vil sige, at landet dengang lå relativt lavere end i dag. Langsomt har landhævningen fundet sted og dannet så lavvandede forhold, at tangerne ved Limfjorden blev dannet af det materiale, som bølger og strøm transporterede fra klinternes nedbrydning. Omkring 10-tallet sandede åbningen til Limfjorden helt til. For at løse de følgende opgaver skal du bruge forskellige kort: Kortmateriale: Landskabskort - Nordjylland Limfjordstangerne. Kystlinier fra henholdsvis 190, 188 og 1988 er påtegnet. 1:5.000 Fjordpejling 1:.000 Nissum bredning 1: Kortene finder du på side 6 bagerst i opgave sættet 1

2 Opgave: Limfjordstangernes udvikling I de følgende to opgaver er det en god ide, hvis du har mulighed for at orientere dig i animationen af Limfjordstangernes udvikling, som findes på Kystcentret. 1. Redegør for, hvilke processer der kan forekomme, når havspejlet bliver lavere på grund af, at landet hæver sig. Hvilke kystmorfologiske former vil dannes?. Forklar dannelsen af Rønland. Hvilken kystmorfologisk form kunne have dannet grundlaget for det landområde der hedder Rønland? For at løse den følgende opgave skal du inddrage kortene over Limfjordstangerne. Der ud over skal du slå op i teksten om Limfjordstangerne og finde vindroser fra Thyborøn (se f.eks. KDIs rapport: Thyborøn - 5 års eftersyn). Det skal du bruge, når du skal vurdere, i hvilken retning bølgerne flytter sandet. På kortene, hvor de forskellige kystlinier er indtegnede, ses en lige kystlinie fra 190. Det smalle landområde har hovedsageligt bestået af klitter og dele af området har været dækket af forskellige græsser. 3. Ved at betragte kortene redegør da for, hvordan tangen har set ud med hensyn til plantedække. Her er det en god hjælp at være opmærksom på, hvor forskellig den østlige kystlinie er fra den vestlige.. Forsøg også at forklare, hvor det er sandsynligt, at høje eller lave klitter vil udvikles. 5. Redegør for, hvor det kan forventes, at der vil ske et gennembrud af klitrækken. Ved at betragte kystlinien fra 188 ses det, at kystliniens position har ændret sig, og tangen er blevet gennembrudt. 6. Betragt nu kortene og vurder, om det er et svagt sted, det vil sige et smalt sted, hvor tangen er blevet gennembrudt?. Forklar hvilke processer der er skyld i gennembruddet, og hvilke kystmorfologiske former der kan dannes som en følge heraf. 8. Beregn hvor mange meter den vestlige kystlinie har rykket sig mod øst i forhold til kystlinien på kortet fra 190. Mål afstanden udfor begge tangespidser udfor gennembruddet. Kystlinien fra 1988 viser en kystlinie, der er sikret ved hjælp af høfdebygning. 9. Beregn hvor meget kystlinien har rykket sig i forhold til Redegør for hvorfor der er forskel i tilbagerykningsraten fra 190 til 188 i forhold til tilbagerykningsraten fra 188 til Forklar, hvorfor det er vigtigt at sikre, at der er fri passage gennem Thyborøn kanal.

3 Opgave: Vandføring og tidevand I det følgende skal du forsøge at redegøre for vandføring og tidevand ved Thyborøn. I opgaverne skal du inddrage vandstandsdata og strømhastighedsdata fra d.1. marts Samtidig introduceres begrebet en tidevandsperiode, som er den tid, der går fra højvande til højvande. Normalt 1 timer og 5 minutter. 1. Redegør for variationen i strømhastigheder og -retninger i løbet af en tidevandsperiode. 13. Vurder, om den vandmængde der løber ind i fjorden, svarer til den, der løber ud. 1. Tværsnitsarealet findes ved hjælp af fjordpejlingen. Udvælg en lige linie på tværs af kanalen og skriv de forskellige vanddybder ned. Profilet tegnes og arealet under kurven beregnes i m. 15. Vandføringen i kanalen for hele tidevandsperioden beregnes ved at multiplicere tværsnitsarealet med den aktuelle strømhastighed i løbet af en tidevandsperiode. I løbet af en tidevandsperiode skal der løbe en stor vandmængde ind og ud gennem Thyborøn kanal til Limfjorden. Den vandmængde der løber frem og tilbage hver tidevandsperiode kaldes for tidevandsprismet. 16. Beregn tidevandsprismet for Nissum bredning ved hjælp af følgende metode. Arealet af Nissum bredning, som findes ud fra kortet over Nissum bredning, multipliceres med tidevandsforskellen i fjorden. Tidevandsforskellen findes ved hjælp af vandstandsmålinger fra Thyborøn Havn. 1. Prøv at forhold resultatet til virkeligheden ved at dividere det med.000 m3, som svarer til voluminet af Kystcentret. 18. Ofte ses der en tydelig udvikling af et delta udfor Thyborøn kanal i fjorden. Nævn nogle andre fysiske faktorer end tidevandet, som er med til at transportere vand ind i Limfjorden og dermed udvikle deltaet. 3

4 Opgave: Vandføring og tidevand Billederne herunder et taget på den nordlige tange på præcis det samme sted på to forskellige tidspunkter i Du skal forsøge at lægge mærke til forskelligheder og ligheder mellem de to billeder. 19. Identificer hvilket af de to billeder der er taget om vinteren, og hvilket der er taget om sommeren. 0. Redegør for hvilke karakteristika en sommerstrand har i forhold til en vinterstrand. Foto 1: Strand og klitter ved Agger Tange Foto : Strand og klitter ved Agger Tange

5 5 00:00 00:15 00:30 00:5 01:00 01:15 01:30 01:5 0:00 0:15 0:30 0:5 03:00 03:15 03:30 03:5 0:00 0:15 0:30 0:5 05:00 05:15 05:30 05:5 06:00 06:15 06:30 06:5 0:00 0:15 0:30 0:5 08:00 08:15 08:30 08:5 09:00 09:15 09:30 09:5 :00 :15 :30 :5 11:00 11:15 11:30 11:5 1:00 1:15 1:30 1:5 13:00 13:15 13:30 13:5 1:00 1:15 1:30 1:5 15:00 15:15 15:30 15:5 16:00 16:15 16:30 16:5 1:00 1:15 1:30 1:5 18:00 18:15 18:30 18:5 19: :15 19:30 19:5 0:00 0:15 0:30 0:5 1:00 1:15 1:30 1:5 :00 :15 :30 :5 3:00 3:15 3:30 3:5 00:00 00:15 00:30 00:5 01:00 01:15 01:30 01:5 0:00 0:15 0:30 0:5 03:00 03:15 03:30 03:5 0:00 0:15 0:30 0:5 05:00 05:15 05:30 05:5 06:00 06:15 06:30 06:5 0:00 0:15 0:30 0:5 08:00 08:15 08:30 08:5 09:00 09:15 09:30 09:5 :00 :15 :30 :5 11:00 11:15 11:30 11:5 1: Dato Kl. Vandstand (cm) Hast. (cm/s) Retn. (grd) Dato Kl. Vandstand (cm) Hast. (cm/s) Retn. (grd) Data for strøm og vandstand i Thyborøn Kanal

6 Kort 1: Landskabskort - Nordjylland 6

7 Kort : Limfjordtangernes udvikling

8 Kort 3: Fjordpejlinger 8

9 Kort : Nissum Bredning 9

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv En ubekvem Aalborg sandhed Geografidag om 2013 lukning af Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal - født i 1862 men stadig fuld af liv Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk 1 Geografisk Tidsskrift, Bind

Læs mere

Vestkysten 2008. August 2008. Højbovej 1 DK 7620 Lemvig. www.kyst.dk kdi@kyst.dk

Vestkysten 2008. August 2008. Højbovej 1 DK 7620 Lemvig. www.kyst.dk kdi@kyst.dk Vestkysten 2008 August 2008 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Vestkysten 2008 August 2008 Indhold Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Resumé... 7 3. Vestkysten... 10 Kysten og de

Læs mere

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Thyborøn Kanal bør lukkes på grund af oversvømmelser og vandmiljøet i Limfjorden

Thyborøn Kanal bør lukkes på grund af oversvømmelser og vandmiljøet i Limfjorden Foredrag ved Aalborg Geografidag 2013 den 3.4.2013 Thyborøn Kanal bør lukkes på grund af oversvømmelser og vandmiljøet i Limfjorden af Torben Larsen, professor, dr. techn. Institut for Byggeri og Anlæg,

Læs mere

Flerårig aftale om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg til Nymindegab (Fællesaftalestrækningen) for perioden 2009-2013

Flerårig aftale om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg til Nymindegab (Fællesaftalestrækningen) for perioden 2009-2013 Flerårig aftale om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg til Nymindegab (Fællesaftalestrækningen) for perioden 2009-2013 - kystteknisk fundament og teknisk/økonomisk beskrivelse September 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015

Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015 Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015 Fornyet vurdering - Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for matr.nr. 11ad Kelstrup By,

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

TEMANUMMER Nordsøen efter istiden - udforskningen af Jyske Rev

TEMANUMMER Nordsøen efter istiden - udforskningen af Jyske Rev G E O L O G I N Y T F R A G E U S TEMANUMMER Nordsøen efter istiden - udforskningen af Jyske Rev N R. 3 D E C E M B E R 2 3 Nordsøen efter istiden - udforskningen af Jyske Rev G E O L O G I NYT FRA GEUS

Læs mere

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015. Kursen er sat!

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015. Kursen er sat! TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015 Kursen er sat! LEMVIG 23.-25. MAJ 2015 TEMA: FISK & FISKERI - FØR OG NU Fisk og fiskeri har altid fyldt meget i Lemvig og derfor har vi valgt dette tema for Pinsestævne

Læs mere

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med

Læs mere

Fredensborg Kommune. oktober 2014 NIVÅ HAVN. Kystbeskyttelse

Fredensborg Kommune. oktober 2014 NIVÅ HAVN. Kystbeskyttelse Fredensborg Kommune oktober 2014 NIVÅ HAVN Kystbeskyttelse PROJEKT Kystbeskyttelse Fredensborg Kommune Projekt nr. 213629 Dokument nr. 1213055809 Version 2 Udarbejdet af JOS Kontrolleret af JAD Godkendt

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

NOTAT. 1. Vindklimavurdering for kommende boligområde på Midtfjell

NOTAT. 1. Vindklimavurdering for kommende boligområde på Midtfjell NOTAT Projekt Vindklimavurdering for kommende boligområde på Kunde Gjesdal Kommune Notat nr. 1 Dato 2014-03-25 Til Fra Marianne Berge Nina Gall Jørgensen 1. Vindklimavurdering for kommende boligområde

Læs mere

Strækningen Lodbjerg - Nymindegab. Bilag til Fællesaftale om kystbeskyttelsen. September 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig

Strækningen Lodbjerg - Nymindegab. Bilag til Fællesaftale om kystbeskyttelsen. September 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig Strækningen Lodbjerg - Nymindegab Bilag til Fællesaftale om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 September 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Strækningen Lodbjerg - Nymindegab Bilag

Læs mere

Klima tilpasning på Fanø

Klima tilpasning på Fanø Klima tilpasning på Fanø Diger, stormfloder, havstigninger Agenda21-gruppens digegruppe : Svend Lauridsen, Sønderho, talsmand Oluf Holm, Sønderho Niels Christian Nielsen, Nordby Michael Møller, Nordby

Læs mere

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand

Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand På vejene af Nørlev Strand grundejerforening af 1986 Grundejerforeningen Strandgården Grundejerforeningen

Læs mere

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade 1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt. jan.08. jan.05 e2+ e2. distance (m) distance (m) Blindtest 1

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt. jan.08. jan.05 e2+ e2. distance (m) distance (m) Blindtest 1 Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 e2 jan.05 e2+ e2 jan.08 distance (m) distance (m) Blindtest 1

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01285 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Bornholm d. 21.-23. september 2007

Bornholm d. 21.-23. september 2007 Bornholm d. 21.-23. september 2007 1. Slotslyngen syd for Sandvig. Høsletsprojekt har modtaget penge fra DNs projektpulje. Privateje. Natura 2000 område. Gror til. Dukatsommerfuglen findes her rødlistet.

Læs mere

Kystbeskyttelse Mårup Kirke

Kystbeskyttelse Mårup Kirke Kystbeskyttelse Mårup Kirke 2007. SIC byggede en flot forstrand foran Mårup Kirke i perioden 1998 til 2005 Billedet er taget i sommeren 2003 og skrænten foran Mårup Kirke er grøn med vegetation. SIC Skagen

Læs mere

Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord

Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord 3 Kapitel Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord Dette kapitel har til formål at introducere miljømæssige parametre, der er vigtige for den videre analyse og modellering af både strømningsforholdene

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Klimatilpasning og detaljerede højdedata

Klimatilpasning og detaljerede højdedata Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN 1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig

Læs mere

Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland

Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Solopgang over Søndre Strømfjord. Foto: Aja Brodal Aja Brodal s050940 Cecilie Dybbroe s050938 Indledning Formålet med denne rapport er at beskrive

Læs mere

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps: Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,

Læs mere

Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen

Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage Endelig rapport November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Hvide Sande Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: 17-2-2016 - Plan 1: 15-6-2016

Hvide Sande Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: 17-2-2016 - Plan 1: 15-6-2016 Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 3-7-2016 Hvide Sande Havn Sidste opdateringer Tekst: 17-2-2016 - Plan 1: 15-6-2016 Beliggenhed Nordsøen, Ringkøbing Fjord 56 00,1'N 8 07,5'E - kort 93 og 99 Anmærkning

Læs mere

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen TECHNICAL REPORT NO. 08 Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de danske farvande Per Knudsen, Karsten Vognsen KMS Technical report number 08: Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

Miljøvenlig kystbeskyttelse Strandforbedring Nordsjælland

Miljøvenlig kystbeskyttelse Strandforbedring Nordsjælland - Miljøvenlig kystbeskyttelse Strandforbedring Nordsjælland SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75 9990 Skagen Tlf 98 44 57 13 Mail: sic-denmark@mail.tele.dk 1 Generelt SIC systemet baseret

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Digerne ved Digehytten. Hvordan blev de bygget?

Digerne ved Digehytten. Hvordan blev de bygget? Digerne ved Digehytten Hvordan blev de bygget? 1 Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. 2 Når du sidder i Digehytten og kikker ud af døren, kan du se et dige. Det hedder Søndre fløjdige 3 Går du

Læs mere

OVERSVØMMELSESTEORIEN UNDERBYGGET AF BEREGNINGER AF SENIORFORSKER ERIK DANNENBERG

OVERSVØMMELSESTEORIEN UNDERBYGGET AF BEREGNINGER AF SENIORFORSKER ERIK DANNENBERG OVERSVØMMELSESTEORIEN UNDERBYGGET AF BEREGNINGER NOTAT AF 3 OKT 2008 AF SENIORFORSKER ERIK DANNENBERG 1. INDLEDNING I forbindelse med fremlæggelsen af planerne for etablering af Ny-Vesthavn langs Asnæskysten,

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken

Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken 2011 Behandlingshyppigheden Behandlingshyppigheden angiver det antal gange, det konventionelt dyrkede landbrugsareal i gennemsnit

Læs mere

Fortynding i søer og fjorde

Fortynding i søer og fjorde Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord

Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord August 2012 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Revisionsoplysninger Projekt Undersøgelse af Infrastruktur for vestlige Limfjord Startdato 06.01.2010 Slutdato

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Fjordene. Bilag 6. 1 Områder

Fjordene. Bilag 6. 1 Områder Fjordene 1 Områder Nissum og Ringkøbing fjorde fungerer som afløbsrecipienter for hvert sit opland. Arealet af Nissum Fjord er ca. 70 km², medens Ringkøbing Fjord er ca. 290 km². Kystdirektoratet modtager

Læs mere

SIC Skagen Innovation Center

SIC Skagen Innovation Center Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig. SIC Skagen Innovation Center Dr. Alexandrinesvej 75 - DK- 9990 Skagen - Ph 45 98445713- Mobil ph 45 40 40 14 25. Mail:. sic@shore.dk Web www.shore.dk Our ref. Pj/cp

Læs mere

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

Fællesaftalestrækningen Lønstrup Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016

Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016 Notat Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016 2 udtalelse - Højvandsdige Lungshave og Enø Næstved Kommune har igangsat en kapitel 1a-sag efter kystbeskyttelsesloven og har i den

Læs mere

THYBORØN HAVN VVM FOR UDVIDELSE IKKE-TEKNISK RESUME

THYBORØN HAVN VVM FOR UDVIDELSE IKKE-TEKNISK RESUME Dato August, 2014 THYBORØN HAVN VVM FOR UDVIDELSE IKKE-TEKNISK RESUME THYBORØN HAVN IKKE-TEKNISK RESUME Revision Dato 2014/08/26 Udarbejdet af Ole Gregor, Sanne Laugesen, Ole Funk Knudsen, Casper Holmgaard

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

KBM 4002 Torvegade. Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095

KBM 4002 Torvegade. Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095 KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT KBM 4002 Torvegade Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095 C.W. Eckersberg.

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Broen må ikke benyttes som egentlig bådebro, men kun som badebro. Der kan dog for et kortere tidsrum fortøjres en mindre båd til broen.

Broen må ikke benyttes som egentlig bådebro, men kun som badebro. Der kan dog for et kortere tidsrum fortøjres en mindre båd til broen. Lars Hegnet Landskabsarkitekt mdl lh@kierkegaard.dk Dato: 09-07-2015 Ref: GEJ J.nr.: 20140930125 Tilladelse til etablering af badebro Ejendom: Taarbæk Strandvej 116 Lyngby Taarbæk Kommune har modtaget

Læs mere

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens

Læs mere

Facitliste til MAT X Grundbog

Facitliste til MAT X Grundbog Facitliste til MAT X Grundbog Foreløbig udgave Det er tanken der tæller A Formlen bliver l + b, når l og b er i uforkortet stand. B Ingen løsningsforslag. C Ved addition fås det samme facit. Ved multiplikation

Læs mere

SIC Skagen Innovations Center

SIC Skagen Innovations Center SIC Skagen Innovations Center Dr. Alexandrinesvej 75 - DK- 9990 Skagen - Phone 45 98445713 Mail: sic@shore.dk. WEB: www.shore.dk Hr. Transportminister Henrik Dam Christensen Frederiksholms Kanal 27 F 1220

Læs mere

Forslag til løsning af Opgaver om areal (side296)

Forslag til løsning af Opgaver om areal (side296) Forslag til løsning af Opgaver om areal (side96) Opgave 1 6 0 8 Vi kan beregne arealet af 6 8 0 s 4. ved hjælp af Heron s formel: ( ) 4 4 6 4 8 4 0 6. Parallelogrammets areal er det dobbelte af trekantens

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Dette mail gensendes i to sendinger da der restriktioner på max 20MB, dette er mail et af to.

Dette mail gensendes i to sendinger da der restriktioner på max 20MB, dette er mail et af to. From: Ib Rasmussen Sent: 18. juni 2014 07:34:37 To: Kystdirektoratet (kdi); Ilse Gräber (igr) Cc: Subject: VS: KDI sagsnr. 14/00501 - Grundejerforeningen Laveskov Villaby, 3050 Humlebæk - Ansøgning om

Læs mere

Principper for åbning af Østerå gennem byen

Principper for åbning af Østerå gennem byen Punkt 11. Principper for åbning af Østerå gennem byen 2014-2435 By- og Landskabsudvalget og Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at åbningen af Østerå gennemføres i etaper som en

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Kinesisk cirkeltræning - arm og ben. Styrkeøvelse ben og knæ 4 FYSISK TRÆNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Kinesisk cirkeltræning - arm og ben. Styrkeøvelse ben og knæ 4 FYSISK TRÆNING Nr.9753 Nr.9752 Alder: 15-40 år - Tid: 30 min. Styrkeøvelse ben og 4 Øvelsen udføres som vist i videoen. Det er vigtigt at begge fødder peger lige fremad, og at den bagerste fod kun sættes i på forfoden.

Læs mere

Badevandsprofil Bøgebjerg

Badevandsprofil Bøgebjerg Badevandsprofil Bøgebjerg Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden ved badebroen. Herefter præges

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev

Læs mere

Først falder den med 20% af 100 = 20 kr, dernæst stiger den med 30% af 80 = 24 kr. Der er 91 dage mellem datoerne, svarende til 13 uger.

Først falder den med 20% af 100 = 20 kr, dernæst stiger den med 30% af 80 = 24 kr. Der er 91 dage mellem datoerne, svarende til 13 uger. ud af deltagere må være børn, da der er dobbelt så mange børn som voksne. Derfor er der i alt børn med på skovturen. ud af børn må være piger, da der er dobbelt så mange piger som drenge. Det vil sige,

Læs mere

Årsberetning Fremlagt på Generalforsamlingen, d. 12. april 2014

Årsberetning Fremlagt på Generalforsamlingen, d. 12. april 2014 Årsberetning Fremlagt på Generalforsamlingen, d. 12. april 2014 Indledning Det har været med store vejrbegivenheder: 2 storme i oktober og december. Men ikke rigtig nogen vinter og sne. Stormene har påvirket

Læs mere

FORUDSÆTNINGER STATUS LIGE NU

FORUDSÆTNINGER STATUS LIGE NU Trafikudvalget 2009-10 TRU alm. del Bilag 313 Offentligt STRATEGISKE VALG FOR UDVIKLING AF VEJNETTET I JYLLAND Vejdirektør Per Jacobsen FORUDSÆTNINGER STATUS LIGE NU Vigtigt at understrege: at vi er på

Læs mere

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Støjkortlægning i Natura 2000-områder -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-50-7 Banedanmark

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Holmsland Klit som Geotop

Holmsland Klit som Geotop Holmsland Klit som Geotop Holmsland Klit ligger om en barrierekyst foran Ringkøbing Fjord, der er Danmarks største strandsø. Fjorden indgår i en lang række strandsøer langs Jyllands vestkyst, der strækker

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Sandheden om indkøbskurven

Sandheden om indkøbskurven Side 1 af 7 Sandheden om indkøbskurven Sandheden om indkøbskurven High lights Næsten 40 pct. af de mænd, der tager del i dagligvareindkøb, påtager sig hele ansvaret. Pris er den faktor der er vigtigst

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

FlexNyt. Hvad gør du, hvis du ikke fik slået brak og græsmarker til tiden? Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere.

FlexNyt. Hvad gør du, hvis du ikke fik slået brak og græsmarker til tiden? Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. FlexNyt Indhold Hvad gør du, hvis du ikke fik slået brak og græsmarker til tiden? Mere lempelige krav til for sent såede efterafgrøder Ingen gentilmelding af slagtepræmier før foråret 2016 Tilladt at ammoniakbehandle

Læs mere

fs10 1 Rejsen til New York 2 Fra fahrenheit til celsius 3 Højde og vægt 4 Sukkerroer 5 Afstand til en båd 6 Regulær ottekant Matematik

fs10 1 Rejsen til New York 2 Fra fahrenheit til celsius 3 Højde og vægt 4 Sukkerroer 5 Afstand til en båd 6 Regulær ottekant Matematik fs10 10.-klasseprøven Matematik December 2012 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt 1 Rejsen til New York 2 Fra fahrenheit til celsius 3 Højde og vægt 4 Sukkerroer 5 Afstand til en båd 6

Læs mere

09-01-2015 En forsvarsløs kyst. - En undersøgelse af kystbeskyttelsen ved Lønstrup Klint og dens effekter på Nørlev Strand

09-01-2015 En forsvarsløs kyst. - En undersøgelse af kystbeskyttelsen ved Lønstrup Klint og dens effekter på Nørlev Strand 09-01-2015 En forsvarsløs kyst - En undersøgelse af kystbeskyttelsen ved Lønstrup Klint og dens effekter på Nørlev Strand Merete Munch & Jakob Dahm Jensen 3. SEMESTER PROJEKT NATURLANDSKABET DYNAMIK OG

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag 1100018185 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen

Læs mere

Forberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er.

Forberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er. Undervisningsforløb Titel : Hvad skaber bølger, og hvad nedbryder dem igen? Fag: Natur og teknik samt matematik Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter (alle) Kort

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Sådan træner du efter knoglebrud i ankel eller

Sådan træner du efter knoglebrud i ankel eller Sådan træner du efter knoglebrud i ankel eller fod Når du har fået fjernet gips eller bandage efter dit knoglebrud, skal du i gang med at træne din fod og dit ben. Formålet med træningen er at: forebygge

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

Højvandsstatistikker 2002

Højvandsstatistikker 2002 Indhold Forord............................................. 3 1. Indledning...................................... 5 1.1 Generelt........................................... 5 1.2 Formål............................................

Læs mere