Sundhedsfremmeindeks. 1. Lederskab

Transkript

1 Sundhedsfremmeindeks 1. Lederskab Succesen af sundhedsfremme på arbejdspladsen afhænger af, at sundhedsfremme bliver opfattet som et vitalt ledelsesansvar, og at det bliver integreret i eksisterende ledelsessystemer og i virksomhedskulturen. Den sundhedsfremmende indsats kan således fungere som en helhedsorienteret indsats for forebyggelse af sygdom og fremme af trivsel, arbejdslyst og arbejdsevne. Indsatsen kan koordineres gennem de eksisterende samarbejdsorganer. Virksomheden har en nedskrevet virksomhedsfilosofi omkring sundhedsfremme på arbejdspladsen (fx en sundhedspolitik), som er synlig, og ledelsen bidrager aktivt til at implementere den i dagligdagen Tiltagene er godt integreret i virksomhedens eksisterende strukturer og processer. Det kan fx være ved at virksomheden er AM-certificeret eller ved at arbejdet er forankret i sikkerheds- eller samarbejdsorganisationen eller indgår i arbejdet med APV Virksomheden afsætter tilstrækkelige ressourcer (penge, personale, lokaler, uddannelse osv.) til sundhedsfremmeområdet Ledelsen følger jævnligt op på fremdriften og resultaterne af sundhedsfremmetiltagene Emner vedr. sundhedsfremme på arbejdspladsen er integreret i uddannelse og efteruddannelse - især når det drejer sig om uddannelse af virksomhedens ledelse, men det kan også være som suppleant til arbejdsmiljøuddannelsen Alle ansatte har adgang til vigtige sundhedsrelaterede faciliteter og aktiviteter (fx pauserum, kantine og motionsfaciliteter, rygestopkurser)

2 2. Human resources & arbejdsorganisering Den vigtigste opgave ved sundhedsfremmende personaleadministration og arbejdsorganisering er at være opmærksom på den enkelte medarbejders kvalifikationer og muligheder. Den altafgørende faktor for succesen af sundhedsfremme på arbejdspladsen er, at alle medarbejdere aktivt involveres i planlægning og beslutninger. Alle ansatte har de kvalifikationer, de behøver for at udføre deres arbejde, eller de har mulighed for at opnå disse kvalifikationer, herunder sundhedsrelaterede emner som fx viden om arbejdsstillinger og motions betydning for en sund og stærk ryg. Arbejdet er organiseret sådan, at medarbejderne ikke uophørligt overbelastes og de krav, der stilles til den enkelte medarbejder, svarer til den enkeltes kvalifikationer. Der er skabt mulighed for personlig jobudvikling gennem relevante arbejdsorganisatoriske tiltag, fx selvstyrende grupper og teamorganisering. Alle ansatte har mulighed for aktivt at engagere sig i sundhedsspørgsmål på arbejdspladsen, fx til personalemøder, hvor sundhedsemner tages op, i debatfora i personaleblade eller på virksomhedens intranet. Lederne støtter medarbejderne og fremmer en god trivsel på arbejdspladsen. Virksomheden har relevante procedurer og tager et socialt ansvar, når fx medarbejdere vender tilbage til arbejdet efter længere tids sygdom, ved fastholdelse af udstødningstruede medarbejdere eller ved at integrere personer med nedsat arbejdsevne. Virksomheden arbejder for en god balance mellem arbejdsliv og familieliv, fx ved hensigtsmæssig brug af flekstid og hjemmearbejdspladser.

3 3. Planlægning af sundhedsfremmeinitiativer Sundhedsfremme på arbejdspladsen er en succes, når den bygger på en klar strategi, der løbende evalueres, forbedres og kommunikeres til alle ansatte. Sundhedsfremmetiltagene omfatter hele virksomheden og bliver formidlet til alle dele af organisationen. Sundhedsfremmetiltagene er baseret på omhyggelige og jævnligt opdaterede analyser, der bygger på data om fx arbejdsrelateret stress, sundhedsindikatorer, subjektive klager, risikofaktorer, ulykkesrater, arbejdsbetingede lidelser og syge fravær. Alle ansatte er informeret om alle sundhedsfremmetiltag.

4 4. Samfundsmæssig ansvarlighed En anden afgørende faktor for succesen af sundhedsfremme på arbejdspladsen er, om og hvordan virk- somheden opfylder sit ansvar i forhold til det fysiske miljø i og omkring virksomheden. Samfundsmæs- sig ansvarlighed indbefatter desuden, at virksomheden yder sin støtte på et lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau. Virksomheden arbejder for at forebygge og reducere skader på mennesker og naturen fx gennem et miljøledelsessystem. Virksomheden støtter aktivt sundhedsrelaterede, sociale, kulturelle og velfærdsmæssige initiativer som kampagner imod børnearbejde og bidrag til den lokale idrætsforening.

5 5. Implementering Sundhedsfremme på arbejdspladsen indebærer, at arbejdet er organiseret, så det er sundhedsfremmende, dvs. at arbejdet er varieret, og den enkelte har indflydelse på udførelsen af arbejdet. Desuden føres vedtagne politikker ud i livet, og virksomheden bakker op om medarbejdernes muligheder for at leve et sundt liv. Virksomheden har med andre ord tiltag på det organisatoriske niveau, fx ved politikker og tiltag, der har det formål at forbedre de ansattes sundhed og livsstil. Det giver succes, hvis disse tiltag er integrerede - også med arbejdsmiljø og virksomhedernes sociale ansvar - og systematisk implementeret. Der er en styre-, projektgruppe eller tilsvarende i virksomheden, hvor alle sundhedsrelaterede nøglefunktioner er repræsenteret, der planlægger, monitorerer og evaluerer tiltagene. Det kan fx være sikkerhedsorganisationen eller samarbejdsudvalget. Den nødvendige information til planlægning og implementering af sundhedsfremmetiltag bliver indsamlet jævnligt og systematisk. Fx evaluering af aktiviteter, viden om nye metoder og værktøjer eller ny lovgivning og nye anbefalinger om sund livsstil. Der er defineret en målgruppe og kvantificerbare mål for alle sundhedsfremmetiltag. De formulerede mål vedrørende sundhedsfremme er implementeret, og der arbejdes aktivt for en sund livsstil hos de ansatte. De forskellige tiltag sammenkædes, fx rygepolitik og tilbud om rygestopkurser eller ergonomiske tiltag og tilbud om motion. Alle sundhedsfremmetiltag bliver systematisk evalueret og løbende forbedret.

6 6. Resultater Succesen af sundhedsfremme på arbejdspladsen kan måles på kort, mellemlangt og langt sigt ved hjælp af en række indikatorer. Der foretages systematiske vurderinger af sundhedsfremme- tiltagenes virkninger på virksomhedens image i lokalsamfundet og på kundetilfredshed, og der drages konklusioner af vurderingerne. Der foretages systematiske vurderinger af tiltagenes virkninger på medarbejdertilfredsheden (arbejdsforhold, -organisering, ledelsesstil, inddragelse, arbejdsmiljø, sikkerhedsorganisation mv.), og der drages konklusioner af vurderingerne. Der foretages systematiske vurderinger af tiltagenes virkninger på andre sundhedsindikatorer, som sygefravær, ulykkesrater, stressende arbejdsforhold, deltagelse i sundhedsfremmeaktiviteter osv., og der drages konklusioner af vurderingerne. Der foretages systematiske vurderinger af tiltagenes virkninger på relevante økonomiske faktorer såsom personaleomsætning, produktivitet, costlbenefit-analyser osv., og der drages konklusioner af disse vurderinger.