Arealanvendelse. Kommuneplan BIND 2 DEL 1. Perspektiver og Hovedstruktur

Transkript

1

2

3 Arealanvendelse Perspektiver og Hovedstruktur Kommuneplan BIND 2 DEL 1

4 Velkommen Kommuneplan 2010 for Høje Taastrup Kommune er kommunens første digitale kommuneplan. Byrådet har vedtaget planen endeligt den 15. december Se yderligere materiale på kommunens hjemmeside Planen rummer 3 dele: Arealanvendelse Planredegørelse Bilag til Planredegørelsen Udviklingsstrategierne udgør grundlaget for Kommuneplanen vedtaget endeligt af Byrådet. Se også Byrådets dagsorden og vedtagelse af Kommuneplan Her finder du blandt andet en gennemgang af nyt i Kommuneplan sammenfattenderedegoerelse.pdf (967.7 KB) Her kan du se den sammenfattende redegørelse af miljøvurderingen til Kommuneplan Se også miljøvurdering af forslag til Kommuneplan hvidbog.pdf (30.7 KB) Her kan du se samtlige høringssvar til forslag til Kommuneplan klagevejledning.pdf (52.2 KB) Her er kan du finde klagevejledning og lovgrundlag. Her kan du finde yderligere materiale.

5 Indholdsfortegnelse Arealanvendelse...1/150 Introduktion...3/150 Perspektiver...4/150 Hovedstadsregionen...5/150 Nye byggemuligheder i byerne...7/150 Det åbne land...10/150 Udvikling af færdigudgravede råstofområder...11/150 Hovedstruktur og overordnede retningslinjer...12/150 By og land...13/150 Overordnede mål...14/150 Overordnede retningslinjer for by og land...15/150 Byer...18/150 Overordnede mål...19/150 Tidsrækkefølge for udbygning af kommunen...20/150 Overordnet bystruktur...21/150 Bymidter og stationsnære områder...22/150 Overordnet arealanvendelse i byer...25/150 Overordnede retningslinjer udnyttelse af arealer i byerne...28/150 Boliger...29/150 Serviceerhverv...30/150 Detailhandel...31/150 Lettere fremstillingsvirksomhed...35/150 Kulturhistorie...36/150 Kulturelle funktioner og forlystelser...38/150 Anden offentlig service...39/150 Landområdet...40/150 Overordnede mål...41/150 Retningslinjer for Landområdets anvendelse...42/150 Landzonelandsbyer, sommerhusområder og kolonihaver m.m...44/150 Friluftsområder...47/150 Friluftsanlæg...49/150 Skov...52/150 Jordbrug...53/150 Råstoffer...54/150 Beskyttelsesområder for landskabs, natur og kulturværdier...55/150 Geologiske enkeltlokaliteter...57/150 Kulturhistoriske interesser...58/150 Biologiske værdier...59/150 Lavbundsarealer...61/150 Trafik...62/150 Overordnede mål...63/150 Overordnede vej og trafikanlæg...64/150 Vejplan...66/150 Veje...67/150 Retningslinjer for stier...69/150 Regionale trafikstier...71/150 Regionale rekreative stier...72/150 Større tekniske og eller miljømæssige anlæg...73/150 Arealreservationer til tekniske anlæg med mere...74/150 Overordnede energiforsyningsanlæg m.m...75/150 Vindmøller...76/150 Affaldsanlæg...77/150 Forurenet jord...78/150 VVM samt risikovirksomheder...79/150 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav...81/150 Støj...82/150 Støjkonsekvenszone om Roskilde Lufthavn...83/150 Rammeplaner...84/150 i

6 Indholdsfortegnelse Arealanvendelse Taastrup by...85/150 Strategi og målsætning...86/150 Arealanvendelse og zonestatus...87/150 Stationsnære områder og stationsnære kerneområder...89/150 Trafik...90/150 Tekniske anlæg...92/150 Offentlig service, kulturelle aktiviteter og forlystelser...93/150 Beplantning...94/150 Retningslinjer for udbygning af ubebyggede områder...95/150 Detailhandel...96/150 Høje Taastrup by rammeplan...98/150 Strategi og målsætning...99/150 Arealanvendelse og zonestatus...100/150 Stationsnære områder og stationsnære kerneområder...102/150 Trafik...104/150 Tekniske anlæg...106/150 Forurenet jord...107/150 Detailhandel...108/150 Offentlig service, kulturelle aktiviteter og forlystelser...110/150 Beplantning...111/150 Kirke med omgivelsesfredning...112/150 Retningslinjer for udbygning af ubebyggede områder...113/150 Fortætning...114/150 Hedehusene/Fløng by rammeplan...115/150 Strategi og målsætning...116/150 Arealanvendelse og zonestatus...117/150 Stationsnære områder og stationsnære kerneområder...119/150 Trafik...120/150 Byudvikling...122/150 Tekniske anlæg...123/150 Forurenet jord...124/150 Detailhandel...125/150 Offentlig service, kulturelle aktiviteter og forlystelser...126/150 Grønne områder...127/150 Beplantning...128/150 Retningslinjer for udbygning af ubebyggede områder...129/150 Kirke med omgivelsesfredning...130/150 Sengeløse rammeplan...131/150 Arealanvendelse og zonestatus...132/150 Trafik...134/150 Tekniske anlæg...135/150 Bevaring af landsbymiljø...136/150 Detailhandel...137/150 Offentlig service, kulturelle aktiviteter og forlystelser...138/150 Kirke med omgivelsesfredning...139/150 Beskyttelse af Sengeløse og Vasby Moser...140/150 Reerslev/Stærkende rammeplan...141/150 Arealanvendelse og zonestatus...142/150 Trafik...144/150 Tekniske anlæg...145/150 Bevaring af landsbymiljø...146/150 Erhverv og detailhandel...147/150 Offentlig service, kulturelle aktiviteter og forlystelser...148/150 Retningslinjer for udbygning af ubebyggede områder...149/150 Kirke med omgivelsesfredning...150/150 ii

7 Arealanvendelse Kommuneplanens Arealanvendelse rummer planens bestemmelser og retningslinjer for anvendelse og benyttelse af arealer i kommunen. Kommuneplan 2010 er en tematisk, delvis, revision af Kommuneplan Kommuneplan 2010 har hovedsagelig til hensigt at indarbejde de dele af Regionplan 2005, som kommunen efter kommunalreformen har fået ansvaret for. Efter den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2010 kan regionplanens bestemmelser på disse områder ophæves. Som hovedregel er der ikke ændret indholdsmæssigt i regionplanens retningslinjer og udpegninger, idet disse blot er "oversat" til kommuneplanniveauet. Enkelte af regionplanens temaer er lettere revideret. En del af regionplanens temaer handler om vand og grundvand samt temaer, som har sammenhæng med disse. Staten udarbejder i løbet af 2010 statslige planer på vandområdet, og kommunerne skal efterfølgende udarbejde kommunale handleplaner for gennemførelse af de statslige planer. Kommuneplanen må ikke foregribe den igangværende statslige planlægning, og afløser derfor ikke regionplanens bestemmelser for disse temaer. I Planredegørelsen er der nærmere gjort rede for hvilke bestemmelser, der er indarbejdet og dermed afløser regionplanen, og hvilke der stadig reguleres efter Regionplan 2005 fra Hovedstadens Udviklingsråd. Der findes desuden en oversigt, hvor man kan sammenligne kommuneplanens ny bestemmelser med den tidligere regionplans. Planredegørelsen giver derudover en række andre oplysninger om forudsætningerne for planen og vurdering af denne. I en række bilag til Planredegørelsen er der givet en række yderligere oplysninger, blandt andet en miljøvurdering af forslag til Kommuneplan Den sammenfattende redegørelse af miljøvurderingen til Kommuneplan 2010 ses her sammenfattenderedegoerelse.pdf (967.7 KB) vedtaget endeligt af Byrådet. Kolofon Høje Taastrup Kommune Bygaden Taastrup Juni Arealanvendelse er udarbejdet i samarbejde mellem Udviklingsafdelingen, Teknik og Miljøcentret samt Driftsbyen. Redaktør: Udviklingsafdelingen Fotos: Høje Taastrup Kommune og Kenn Thomsen Planloven Lovgivning 1/150

8 Lov om offentlige veje Lov om miljøvurdering af planer og projekter 2/150

9 Introduktion Kommuneplanens Arealanvendelse rummer bestemmelser og overordnede retningslinjer for anvendelse og udnyttelse af arealerne i kommunen. Arealanvendelsen reguleres på tre overordnede niveauer: vedtaget endeligt af Byrådet. Perspektiver Hovedstruktur og overordnede retningslinjer Rammebestemmelser for enkeltområder I perspektiverne beskrives Byrådets langsigtede planer om arealer, der først kan udnyttes efter planperioden, det vil sige efter Hovedstruktur og overordnede retningslinjer indeholder de overordnede og generelle bestemmelser for planlægning og adminstration i kommunen. Afsnittet rummer bestemmelser, der beskriver struktur og arealanvendelse for hele kommunen, rammeplaner for de enkelte byer, samt generelle retningslinjer for det åbne land. Rammebestemmelser for enkeltområder angiver de konkrete bestemmelser for det enkelte rammeområde, som er mindre områder i byerne. Derudover findes der rammebestemmelser for enkelte områder i det åbne land som grundlag for konkrete lokalplaner her. Værktøjer i planen Den digitale plan rummer dynamiske kort, samt søgemulighed på enten adresse, matrikel nr eller i fritekst. Derudover rummer planen en pdf generator, som kan producere pdf filer af en valgfri del af planen. I pdf generatoren finde desuden færdige pdf'er af planens enkelte dele: Bind 1. Udviklingsstrategier Bind 2, del 1. Arealanvendelse, Perspektiver og hovedstruktur Bind 2, del 2. Arealanvendelse, Rammebestemmelser for enkeltområder i Taastrup by Bind 2, del 3. Arealanvendelse, Rammebestemmelser for Høje Taastrup, Hedehusene/Fløng, Reerslev/Stærkinde samt Sengeløse byer, samt for enkeltområder i det åbne land. Bind 3. Planredegørelse Bind 4. Bilag til Planredegørelsen 3/150

10 Perspektiver Dette afsnit beskriver de udviklingsprojekter, som i kommuneplanens rækkefølgeplan er anført i "perspektivperioden", det vil sige, at de først kan gennemføres efter Hvis Byrådet beslutter at et projekt skal gennemføres i planperioden, det vil sige inden 2022, kan dette ske gennem et kommuneplantillæg, som ændrer kommuneplanens rækkefølgeplan, og som angiver kommuneplanrammer for projektet vedtaget endeligt af Byrådet. Hvis staten vurderer at projektet har regional betydning, skal kommunen som led i arbejdet med kommuneplantillæg forhandle projektets plads i den regionale rækkefølgeplan. Derudover beskrives en række infrastrukturprojekter, udvikling af de regionale grønne kiler og ringe, med mere, der arbejdes med på langt sigt. 4/150

11 Hovedstadsregionen Infrastruktur Kommunen arbejder generelt for at forbedre og udbygge infrastrukturen, herunder særligt Fingerbyens radiale forbindelse til henholdsvis Roskilde og København, samt Fingerbyens tværgående forbindelser. Herunder arbejder Kommunen for planlægning og realisering af følgende konkrete overordnede infrastrukturprojekter i kommunen, som samtidig har betydning for hele Hovedstadsregionen: Udbygning af kapaciteten for jernbanen på strækningen København Ringsted gennem anlæg af et 5. spor fra København til Hedehusene vedtaget endeligt af Byrådet. Principskitse af Hovedstadsområdets infrastruktur Planlægning af videreførelsen af Ring 5 mod syd og nord, herunder som første skridt en fastlæggelse af et trace for vejens forløb i Transportkorridoren. Planlægning af en fremtidig videreførelse af den letbane, som aktuelt planlægges i en række kommuner langs Ring 3. Høje Taastrup Kommune ønsker, at der arbejdes for, at letbanen kan videreføres fra Ishøj mod nord, gennem HøjeTaastrup og videre langs Ring 4 retur til Lyngby. Principskitse af Hovedstadsområdets grønne struktur Kortet viser principiel linjeføring for en letbane gennem Høje Taastrup by og videre mod nord. Regionale grønne kiler og ringe Kommunen arbejder for planlægning og realisering af de dele af Hovedstadsregionens grønne kiler og ringe, som løber gennem arealer i kommunen. Planerne rummer det regionale fritidsområde Hedeland, som indgår i kommuneplanens rammer, men også en række nye områder, der endnu ikke er nærmere planlagt, men som er udpeget i planens temaer: Forlængelserne af de grønne kiler i kommunens sydlige og nordlige del, samt den nye 4. grønne ring om Hovedstaden, som forbinder Hedeland med naturområderne i kommunens nordlige del. Hovedstadens Udviklingsråd har i planer for de enkelte grønne ringe og kiler givet input til kommunens planlægning om konkrete anvendelser, 5/150

12 forbindelser og projekter i disse områder. Billedet viser den regionale grønne struktur, indre og ydre grønne kiler, på Vestegnen samt tilgrænsende områder. Muligt fremtidigt kolonihaveområde nord for Kalleruphaverne i Hedehusene Kort. Område til fremtidige kolonihaveformål. Et område nord for kolonihaveområdet Kalleruphaverne udgør som perspektivområde for fremtidig udvidelse til kolonihaveformål. Området kan inddrages gennem kommuneplantillæg, hvis der måtte vise sig et aktuelt behov. 6/150

13 Nye byggemuligheder i byerne Hedehusene by Hedehusene sydøst. Reservearealer og byfortætning Syd for jernbanen mellem Hedehusene station og den nord sydgående Transportkorridor mellem Hedehusene og Høje Taastrup, er der udpeget et større område, der kan udvikles til en ny bydel i Hedehusene. Kommuneplanen rummer rammebestemmelser for udnyttelse af de første etaper af området i de eksisterende byzonearealer. Resten af området er beliggende i landzone, udlagt til reservearealer, der kan inddrages til byformål efter planperioden. Reservearealerne er vist med lysegrå signatur (Andet) på nedenstående kort vedtaget endeligt af Byrådet. Kort. Hedehusene sydøst. Reservearealer (lysegrå signatur). Udbygning af reservearealerne skal ske i etaper i overensstemmelse med de muligheder, den kommunale økonomi tillader. Områdets udvikling vil ikke kunne påbegyndes, før det er afklaret, hvordan de trafikale forudsætninger samt den tilstrækkelige forsyning med kommunal service bliver etableret. Udnyttelse af reservearealet i planperioden vil kunne ske gennem et kommuneplantillæg, som ændrer kommuneplanens rækkefølgeplan, og som fastlægger struktur og anvendelser med mere for området. Der forventes afholdt en arkitektkonkurrence om udviklingen af Vision Gammelsø. Denne konkurrence vil blandt andet fokusere på udvikling af byzonearealerne syd for jernbanen ved Hedehusene station, samt på udvikling af Hedehusene bymidte og forbindelserne mellem den ny bydel og bymidten. Det er muligt, at arkitektkonkurrencen vil give Byrådet input om nye byggemuligheder i bymidten, samt om kommunen skal sigte på at indpasse yderligere byggemuligheder ud over dem, som er givet med de nuværende kommuneplanrammer for området. Med Kommuneplan 2010 er der derfor ikke ændret på rammebestemmelserne for Hedehusene sydøst, idet dette vil foregribe resultatet af arkitektkonkurrencen. Resultaterne af arkitektkonkurrencen kan derfor planlægges og gennemføres gennem kommuneplantillæg, som fremrykker kommuneplanens rækkefølgeplan, og som 7/150

14 fastlægger områdets struktur, anvendelse og udnyttelse med mere. Hvis der skal ske en udvidelse af Høje Taastrup Transportcenter, kræver det nye arealer. De eksisterende arealer i Transportcentret er p.t. enten fuldt udnyttet eller under udnyttelse, og der er en efterspørgsel på arealer, som ikke kan imødekommes i dag. Høje Taastrup Transportcenter fremhæves af virksomhederne som attraktivt, fordi det er centralt beliggende i forhold til distribution i Hovedstadsområdet, med let adgang til motorveje mod både nord, syd, øst og vest. Beliggenheden er en omkostningsreducerende faktor for virksomhederne, idet trængslen på Hovedstadsområdets vejnet betyder mange tabte arbejdstimer, og bare km ekstra hver vej for et distributionsfirma betyder store ekstraomkostninger. Derfor vil Høje Taastrup Transportcenter også i fremtiden have en vigtig rolle at spille for omlastning og distribution af gods i Hovedstadsområdet. Kommunen overvejer at udlægge arealer på den vestlige side af Ring 5 i Hedehusene sydøst, som supplement til Transportcentret. Dette er ikke indarbejdet i Kommuneplan 2010, da det vil foregribe resultatet af den arkitektkonkurrence, der skal være om udviklingen af Hedehusene. Byrådet vil derefter overveje mulighederne for at udvide Transportcentret. Afgrænsningen af det ydre byområde, Transportkorridoren og det øvrige landområde i Hedehusene øst/ sydøst bør justeres. Dette kræver nyt landsplandirektiv. Kort. Afgrænsningsproblematik i området ved Transportkorridoren og byområdet ved Hedehusene sydøst. Transportkorridorens afgrænsning ved Hedehusene sydøst stemmer ikke overens med den hidtidige afgrænsning af byområdet. Det foreslås derfor, at der i et fremtidigt landsplandirektiv justeres på Transportkorridorens afgrænsning og på afgrænsningen af byområdet ved Hedehusene sydøst, så der bliver sammenhæng mellem de to reservationer. 8/150

15 Billedet viser Fingerplanens udlæg til Nuværende byområde (mørkerød signatur), samt fremtidigt nyt byområde vest for Fløng (lys gul signatur). Fløng Vest Et område i Hedehusenes nordvestlige del (Fløng Vest) er i Fingerplan 2007 udpeget som fremtidigt byområde. Området er indarbejdet i Komuneplan 2010 som perspektivområde, idet Hedehusene sydøst og vision Gammelsø skal realiseres, inden udviklingen af Fløng Vest påbegyndes. Fløng Vest planlægges derfor ikke udnyttet i planperioden. Områdets udnyttelse skal til sin tid ske efter en samlet plan for blandt andet infrastruktur, byfunktioner og den grønne struktur. Det skal herunder overvejes, hvordan der skal skabes forbindelse mellem Vesterled/Nørreled og Hedelandsvej. Derudover skal bydelens grønne struktur udvikles ud fra de mål Byrådet har fastlagt i den grønne politik: at skabe grønne ringe om byerne, og skabe grønne kiler internt i byen. De grønne ringe om byerne kan i dette område særligt bidrage til at skabe sammenhæng og biologiske spredningskorridorer på strækninger af den regionale grønne ring, hvor denne sammenhæng i dag mangler, dvs. mellem den nordlige del af Hedeland og området nord for Fløng. 9/150

16 Det åbne land vedtaget endeligt af Byrådet. Kort. Skitsering af forslag til nye vandrestier i det åbne land. nyvandrestier.pdf (632.2 KB) Vandrestier Planens arealanvendelse fastlægger et stiforløb for vandrestien Vestskoven Hedeland. Derudover arbejder kommunen med forslag til en række nye vandrestier i det åbne land, som kan give adgang til naturoplevelser, der i dag ikke er offentlig adgang til. En række af de her skitserede nye vandrestier vil i givet fald kræve dispensationer fra naturbeskyttelseslovgivningen, herunder reglerne for EF habitatområdet ved Sengeløse. En realisering af vandrestierne kræver derudover, at forholdet til lodsejerne er afklaret. Kommunen vil i planperioden arbejde videre med de skitserede planer, som derfor skal betragtes som et udspil i den offentlige høring om planforslaget. 10/150

17 Udvikling af færdigudgravede råstofområder Store dele af Vasby graveområde står foran retablering. Se planens afsnit om råstofindvinding, samt Planredegørelsens afsnit om Råstofplan 2007 for Hovedstadsområdet. Kommunen vil i så vidt omfang som muligt stille krav om, at retableringen skal foregå på en sådan måde, at efterbehandling og retablering efterlader et landskab, hvor terrænkoter og landskabsformer hænger naturligt sammen med de omgivende arealer vedtaget endeligt af Byrådet. Til brug for dette arbejde vil kommunen udarbejde en samlet landskabsplan, der fastlægger det fremtidige landskabs terræn og koter. Landskabsplanen skal også angive grundlaget for at sikre en sammenhængende efterbehandling af arealerne i Transportkorridoren, specielt traceet til den fremtidige forlængelse af Ring 5 mod nord. Landskabsplanen forventes til sin tid udmøntet via de reguleringsmidler kommunen råder over: kommuneplantillæg, lokalplaner, samt råstof og retableringstilladelser m.v. 11/150

18 Hovedstruktur og overordnede retningslinjer Introduktion Hovedstruktur og overordnede retningslinjer angiver de overordnede og generelle principper og bestemmelser for den fysiske planlægning samt for adminstration af arealerne i kommunen efter bestemmelser i planloven. Hovedstrukturen angiver, hvordan planen samtidig er en vejplan efter lov om offentlige veje. Hovedstruktur og overordnede retningslinjer rummer bestemmelser, der beskriver struktur og arealanvendelse for: vedtaget endeligt af Byrådet. Opdelingen i by og landområde med videre Hovedstruktur for byerne Overordnede retningslinjer for udnyttelse af arealer i landområdet Trafikal hovedstruktur og vejplan retningslinjer for større tekniske eller miljømæssige anlæg Rammeplaner for de enkelte byer I Hovedstrukturen for byerne findes kommunens tidsrækkefølge for udbygning af arealer i kommunen. Uddybende baggrundsoplysninger for administrationen af enkelte bestemmelser eller temaer er givet i Planredegørelsen med tilhørende bilag. 12/150

19 By og land vedtaget endeligt af Byrådet. 13/150

20 Overordnede mål Byrådet ønsker at fremme en bæredygtig udvikling. En bæredygtig udvikling indebærer at: Befolkningen i byerne skal have mulighed for at deltage i Hovedstadsregionens byliv. Byerne i kommunen skal samtidig være rammen for borgernes hverdag, et godt sted at bosætte sig, at arbejde og leve, samt et godt sted at drive virksomhed vedtaget endeligt af Byrådet. Byområderne reserveres til bymæssige aktiviteter, og udnyttelse af byområderne skal ske på en måde, så det sikres at: Regionale og lokale infrastrukturanlæg udnyttes bedst muligt Byområdet ikke optager mere areal end nødvendigt, og at behovet for udlæg af nye byområder i Fingerbyen begrænses Der skal sikres rekreative oplevelser og udfoldelsesmuligheder både i byerne og i landområdet. Landområdet forbeholdes jordbrug, rekreative funktioner af ikke bymæssig karakter, samt arealer til dyre og planteliv og andre beskyttelsesinteresser. Arealerne i kommunen opdeles derfor i byområder og landområder. 14/150

21 Overordnede retningslinjer for by og land vedtaget endeligt af Byrådet. Retningslinjekort Opdeling i by og landområder. Byområde, byområde øvrige byer, landzonelandsbyer, sommerhusområder og områder til kolonihaver. I overensstemmelse med de overordnede målsætninger om at fremme en bæredygtig udvikling og skabe bedre byer og landområder opdeles arealerne i kommunen i to hovedkategorier: Byområder, samt landområder som vist på retningslinjekort nr Byområdet udgøres af de tre stationsbyer: Taastrup, Høje Taastrup og Hedehusene, samt de to øvrige byer Sengeløse og Reerslev. Landområdet udgøres af de øvrige arealer i kommunen, som rummer blandt andet: Sommerhusområder, områder til kolonihaver, landzonelandsbyer samt øvrige arealer, som ikke er byområder. Al bymæssig bebyggelse og arealanvendelse til bymæssige funktioner herunder også rekreative anlæg af bymæssig karakter skal principielt lokaliseres i byområde. Arealer, der ikke anvendes til bymæssige formål, er i henhold til planloven udlagt til landområde. Byområderne skal som retningsgivende princip og under hensyntagen til eksisterende bebyggelsesmæssige strukturer have størst tæthed i de stationsnære områder og mindst tæthed længst borte fra stationerne. Landområderne skal friholdes for bymæssig bebyggelse og fortrinsvis forbeholdes jordbrugsmæssig udnyttelse samt rekreative funktioner af ikke bymæssig karakter. Landområdernes udnyttelse skal ske under hensyntagen til landskabelige værdier og kulturhistoriske og biologiske interesser i overensstemmelse med de overordnede målsætninger for det åbne land. En del af landområdet er 15/150

22 udlagt til friluftsområder, der udgør en del af Hovedstadsområdets regionale grønne kiler og ringe. Visse landområder omfattende landsbyer, sommerhusområder og kolonihaver indtager en særlig status m.h.t. byggemuligheder. For disse områder skal der fastlægges individuelle bestemmelser i kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen. I landområdet kan enkeltstående aktiviteter desuden etableres på baggrund af planlovens bestemmelser for anvendelse af landzonen. Zonestatus Retningslinjekort By og landzone, samt sommerhuszone. Kortet viser samtidig afgrænsningen af byområderne. I henhold til lov om planlægning opdeles landet i byzoner, landzoner og sommerhuszoner. Alle arealer i det åbne land har status af landzone, med undtagelse af de fastlagte sommerhusområder, der har status af sommerhuszone. Afgrænsning af sommerhuszone og byzone fremgår af retningslinjekort I kommunen findes 3 byer Taastrup, Høje Taastrup by og Hedehusene/Fløng samt 2 store landsbyer Sengeløse og Reerslev/Stærkende. Lokalplanlagte landzonearealer i byområderne overføres ved lokalplanen til byzone, når de planlægges til bymæssige aktiviteter. Der kan ikke udlægges ny byzone undtagen i landområdet ved Marbjerg, Soderup og Vasby, vest og nord for den ydre grønne kile, og kun såfremt det drejer sig om byudvikling af lokal karakter og som afrunding af bysamfund. Ny byzone kan kun udlægges, når det respekterer overordnede interesser. Landzonearealer inden for de planlagte byområder skal overføres til byzone, når de i lokalplan udlægges til bymæssige funktioner. Byzonearealer beliggende i Transportkorridoren nord for jernbanen, vest for Høje Taastrup by, tilbageføres til landzone. 16/150

23 17/150

24 Byer vedtaget endeligt af Byrådet. 18/150

25 Overordnede mål Arealanvendelsen fastlægges med henblik på at skabe gode og levende byer. Byerne består af bydele med hver deres karakter. Arealanvendelse og mulighederne for samspil eller adskillelse fra andre bymæssige aktiviteter skal fastlægges ud fra følgende kriterier: For større sammenhængende områder fastlægges en primær arealanvendelse. Det sker med henblik på at undgå uhensigtsmæssige, miljømæssige konflikter mellem boliger og erhverv og mellem forskellige erhvervstyper. Fastlæggelsen sker med udgangspunkt i den eksisterende bebyggelse og med henblik på at samordne arealanvendelse og trafikanlæg under en fælles målsætning om en bæredygtig udvikling. For hver af de tre hovedbyer afgrænses en bymidte, hvor vægten lægges på at skabe et levende bymiljø gennem mange bymæssige aktiviteters samspil vedtaget endeligt af Byrådet. Der udpeges konkrete lokaliteter til placering af større tekniske og/eller miljømæssige anlæg. Der fastlægges et sæt af overordnede lokaliseringsprincipper, som indeholder retningslinjer for indplacering af andre funktioner i et område end angivet af den primære arealanvendelse. Der skal ved en sådan indplacering i fornødent omfang skelnes mellem nybyggeri og anvendelse af eksisterende bebyggelse. Inden for de stationsnære områder kan der gennem tillæg til kommuneplanen rækkefølge, rammeplan og rammer for enkeltområder eventuelt skabes mulighed for en mere intensiv arealanvendelse. Byfornyelse og udvikling af byer Byerne er under stadig udvikling. Både bymidter, bolig og erhvervsområder har med mellemrum behov for et servicecheck for at vurdere, om der er behov for en særlig indsats for at sikre, at områderne lever op til både nutidens og fremtidens krav som attraktive områder. I givet fald kan sådanne byudviklingsprojekter, som ikke indgår i kommuneplanen, realiseres gennem kommuneplantillæg. Kommunens tre stationsbyer skal udvikles som selvstændige bysamfund, der orienterer sig mod hver sin bymidte. Bymidten skal være byens centrum, hvor handels og bylivet koncentreres, og hvor borgerne kan mødes. Bymidten orienterer sig mod den kolelktive trafik, som understøttes gennem gode forbindelser, samt ved at det stationsnære område rummer intensive funktioner med mange arbejdspladser eller besøgende. Nye byggemuligheder i byerne skal understøtte disse overordnede mål. Derudover skal byudviklingsprojekterne bidrage til en balanceret erhvervs og boligudvikling. Udviklingstakten skal afpasses til kommunens muligheder for serviceudvikling og for udvikling af infrastruktur, grønne områder med mere. Byudviklingen skal ske med respekt for byernes identitet og kulturhistorie. I de stationsnære områder skal der ved ny planlægning tages stilling til, om der i området findes bevaringsværdier. 19/150

26 Tidsrækkefølge for udbygning af kommunen Rækkefølgeplan Kommuneplanen skal sikre, at der fastlægges en rækkefølge for byudvikling og byomdannelse af regional betydning. Kommuneplanens tidsperspektiv er 12 år, som er opdelt i første halvdel af planperioden ( ), anden halvdel af planperioden , og perspektivperioden, som er en ubestemt årrække fra 2022 og frem, hvor planen alene rummer de strategiske og langsigtede overvejelser om den videre udvikling vedtaget endeligt af Byrådet. Se også Planredegørelse Kommunen rummer reserverarealer i Hedehusene sydøst samt vest for Fløng. Derudover findes der i byområderne en række arealer med en rummelighed til boliger og erhverv. En rækkefølgeplan for kommuneplanen for Høje Taastrup Kommune er udarbejdet og sat i sammenhæng med udviklingsplanerne i de omgivende kommuner. Nærmere herom findes i Planredegørelsen. Planen rummer den forventede og planlagte udvikling for boliger, samt for den rummelighed der findes i erhvervsområderne. Rækkefølgeplanerne kan ses her: Rækkefølgeplan for erhvervsområder. Se tabel raekkefoelgeplan_erhvervsomraader.pdf (33.5 KB) Rækkefølgeplan for boligudbygningen. Se tabel boligbyggeplanen.pdf (189.2 KB) 20/150

27 Overordnet bystruktur vedtaget endeligt af Byrådet. 21/150

28 Bymidter og stationsnære områder vedtaget endeligt af Byrådet. Retningslinjekort Bymidter og stationsnære områder. Kortet viser beliggenhed og afgrænsning af byerne, bymidterne samt stationsnære områder i de tre stationsbyer i kommunen: Taastrup, Høje Taastrup, samt Hedehusene. Høje Taastrup bymidte er samtidig udpeget til regionalt center. Bymidter Bymidten er byens hjerte. Bymidterne skal bestå af en blanding af boliger, butikker, offentlig og privat service og administration, restauranter og hotelvirksomhed, kulturelle funktioner, kommercielle forlystelser og lignende, der naturligt hører hjemme i et alsidigt bycenter. Bymidten er den primære lokaliseringsmulighed for byens detailhandel. I bymidterne skal der tilstræbes en relativ stor bebyggelsestæthed, idet nybyggeri skal tilpasses den eksisterende bebyggelse. Det skal endvidere tilstræbes, at en væsentlig del af områdernes parkeringspladser, herunder specielt pladser udlagt til publikumorienterede funktioner, udlægges som fællesparkering. Der skal i rammerne for lokalplanlægningen fastlægges bestemmelser, som begrænser detailhandelens andel af det samlede etageareal. Bymidten i Høje Taa-strup by skal udformes under hensyntagen til, at det har status af regionalt center, og i lokalplanlægningen skal der reserveres arealer til overordnede, kulturelle funktioner. Stationsnære områder De stationsnære områder skal søges udnyttet mest optimalt for at understøtte den kollektive trafik. Omdisponering af arealanvendelsen inden for områderne må ikke ske til mere ekstensive formål. Boliger i områderne skal som hovedregel etableres som tæt/lav eller etageboliger. Som hovedregel skal der i områderne lokaliseres de erhvervstyper, som har en stor tæthed af ansatte, f.eks. rene 22/150

29 kontorvirksomheder, eller som har funktioner med mange besøgende. Det stationsnære område i det regionale knudepunkt Høje Taastrup by kan rumme regionale intensive funktioner se rammeplanen for Høje Taastrup by. De stationsnære områder kan under hensyntagen til omgivelser og eksisterende bygningsmæssige strukturer have relativ stor bebyggelsestæthed, og der kan tillades nedsatte normer for udlæg af parkeringsarealer, når parkeringsløsninger fastlægges fælles for flere bebyggelser under ét. Parkeringsudlæg skal i øvrigt vurderes ud fra beliggenhed i forhold til kollektiv trafik. Intensive byerhverv større end m 2 skal som hovedregel lokaliseres inden for en gangafstand på 600 m fra stationerne med følgende undtagelser: 1. Hvis det vurderes, at der ikke er tilstrækkelige byggemuligheder inden for 600 m gangafstand fra stationer i nabokommunerne på banestrækningen. 2. Hvis der fastlægges parkeringsnormer for det maksimale antal P pladser, som følger stationens beliggenhed og status i fingerbystrukturen: højst 1 parkeringsplads pr. 50 m 2 etageareal ved erhvervsbyggeri ved knudepunktstationen Høje Taastrup, og højst 1 parkeringsplads pr. 40 m 2 etageareal erhvervsbyggeri for øvrige stationer. 3. Hvis det drejer sig om udvidelse af eksisterende kontorejendomme opført før 1. januar Det er ligeledes muligt at lokalisere intensive funktioner i en afstand på mere end 600 m fra stationerne, hvis man kan redegøre for, hvordan man vil arbejde med supplerende virkemidler med henblik på at sikre trafikale effekter svarende til en lokalisering inden for de 600 m fra stationen. Udbygning med store kontor og servicevirksomheder over m 2 vil kræve udarbejdelse af kommuneplantillæg med konkret afgrænsning af stationsnært kerneområde og stationsnært område. Uden for de stationsnære områder kan der ikke placeres store kontor og servicevirksomheder. Byfornyelse og udvikling af byer Byerne er under stadig udvikling. Både bymidter, bolig og erhvervsområder har med mellemrum behov for et servicecheck for at vurdere, om der er behov for en særlig indsats for at sikre, at områderne lever op til både nutidens og fremtidens krav som attraktive områder. Kommuneplanen og udviklingsstrategierne angiver behovet for helhedsplaner for bymidterne samt behovet for byfornyelse af konkrete bolig eller erhvervsområder. Det regionale fritidsområde ved Høje Taastrup Det regionale fritidsområde omfatter arealer i Høje Taastrup Bymidte, samt arealer inden for det stationsnære område i Høje Taastrup. Regionplantillæg nr. 9 til Regionplan1997 for Københavns Amt, som videreført ved Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet er ved kommunalreformen ophøjet til Kommuneplantillæg til Høje Taastrup Kommunes kommuneplan. Tillægget videreføres med Kommuneplan 2010, og kan ses i bilag til Planredegørelsen. 23/150

30 Retningslinjekort Område for planlagt VVM pligtigt anlæg i det regionale fritidsområde i Høje Taastrup. 24/150

31 Overordnet arealanvendelse i byer vedtaget endeligt af Byrådet. Retningslinjekort Overordnet arealanvendelse i byer. Rammer med generelle anvendelsesbestemmelser. Kortet viser rammeområder i hele Høje Taastrup Kommune og afgrænsning af byområder. Her gennemgåes den generelle anvendelse for områderne (Jævnfør registreringssystemet PlansystemDK). Anvendelsen er uddybet og konkretiseret i rammeplanerne og i rammebestemmelserne for enkeltområder. Rammebestemmelserne definerer samtidig undtagelser fra de generelle og specifikke anvendelsesbetegnelser. Boligområder Rene boligområder med begrænset mulighed for lokal detailhandel, lokal privat offentlig service og fællesanlæg. Omfatter nuværende og fremtidige boligområder. I rammerne for lokalplanlægningen skal der ske en underopdeling i enkeltområder med nogenlunde ensartet bebyggelsesform. Der skal endvidere fastlægges bestemmelser om boligområdernes nære, rekreative arealer og om indpasning af lokal serviceforsyning og ikke generende erhverv. I eksisterende etageboligområder vil der i begrænset omfang kunne foretages supplerende byggeri med henblik på forbedring af nærmiljø og indpasning af særlige boliger til ældre og unge. Nyt boligbyggeri på arealer i det stationsnære område eller en beliggenhed umiddelbart op til en særlig busgade skal fortrinsvis opføres som etagehuse og tæt/lav bebyggelse. I nyt boligbyggeri på arealer, der ikke er stationsnære, skal fortrinsvis opføres haveboliger (tæt/lav og åben/lav). 25/150

32 Områder til blandet bolig og erhverv Blanding af boliger og erhverv. Områderne anvendes til boligformål blandet med lettere erhverv, der er foreneligt med boligformål. Eksempler på erhverv i disse områder er håndværks og reparationsvirksomhed samt mindre fremstillingsvirksomhed, der ikke påfører omgivelserne miljømæssige gener. Endelig kan institutioner med boligkarakter placeres i områderne. Erhvervsområder Områderne kan rumme lettere industri, tungere industri, industri med særlige beliggenhedskrav, samt administration og service. Områdernes nærmere anvendelse er specificeret i rammebestemmelserne for enkeltområder (tryk i kortet og se i tabellen for rammebestemmelsen under "anvendelse specifikt"). Serviceerhverv og administration skal så vidt muligt have en beliggenhed umiddelbart op til bymidterne. Delområder, der rummer serviceerhverv og administration, kan under hensyntagen til beliggenhed, omgivelser og eksisterende bygningsmæssige strukturer have relativ stor bebyggelsestæthed, og der kan tillades nedsatte normer for udlæg af parkeringsarealer, når parkeringsløsninger fastlægges fælles for flere bebyggelser under ét. Parkeringsudlæg skal i øvrigt vurderes ud fra beliggenhed i forhold til kollektiv trafik. Eksisterende områder til service og administration i den yderste del af det stationsnære område eksempelvis Teknologisk Institut og Helgeshøjparken vil fortsat kunne anvendes til disse funktioner, og der skal tilstræbes en god busbetjening morgen og aften omkring arbejdets start og afslutning samt gode stiforbindelser til bymidten. Områderne vil kunne indeholde it virksomhed, kontorer, service og administration, herunder større enheder af regional eller national karakter. Ved ny lokalplanlægning for intensive funktioner, som er større end 1500 m 2 pr matrikel, i en afstand fra stationerne, som er større end 600 m gælder særlige regler. Se under stationsnære områder, samt i rammeplanerne. Der vil i dele af erhvervsområderne, nærmere præciseret i den specifikke anvendelse i rammerne for enkeltområder, kunne lokaliseres produktionsvirksomheder, værksteder, laboratorier, lager og engrosvirksomhed, bogbinderier og lignende funktioner, som kun i ringe grad belaster det omgivende miljø i form af røg, lugt og støj. Entreprenørvirksomhed og lignende med stort behov for udendørs oplag vil kun kunne henregnes under lettere industri, når det direkte fremgår af rammerne for lokalplanlægningen i det enkelte område. I erhvervsområderne vil der kunne etableres fremstillings og transportvirksomhed: industri og anden form for fremstillingserhverv, lagervirksomhed og transporterhverv, som det fremgår af rammerne for enkeltområder. Virksomheder i områderne skal kunne tåle eventuelle gener fra miljøgodkendte nabovirksomheder. I rammerne for lokalplanlægningen kan der fastlægges zoner med særlige bestemmelser langs grænsen til naboområder. Centerområde Områderne omfatter dele af de udlagte områder til detailhandel. Se afsnit i hovedstruktur og rammeplaner om detailhandel, der beskriver, hvor der i øvrigt er mulighed for at lokalisere detailhandel. 26/150

33 I centerområderne kan lokaliseres en række funktioner, der bidrager til en levende og attraktiv bymidte, for eksempel: detailhandel, boliger, kontor og service, liberale erhverv. Rekreativt område Omfatter fritids og turistanlæg og rekreative grønne områder i byerne, eksempelvis større arealer i byområdet udlagt til idrætsformål, offentligt tilgængelige parker og lignende. I rammerne for lokalplanlægningen skal der fastlægges bestemmelser om lokale grønne områder. I områder udlagt med andre anvendelsesbestemmelser, eksempelvis boligområder, områder for offentlige formål, områder til butiksformål, samt erhvervsformål. I det regionale fritidsområde i Høje Taastrup kan der etableres fritids og turistanlæg af regional betydning. Detailhandel vil i overensstemmelse med overordnede retningslinjer kunne indpasses, som beskrevet i rammeplanen for Høje Taastrup by, samt i rammebestemmelserne for det regionale fritidsområde. Område til offentligt formål Omfatter arealer udlagt til uddannelses, sundheds, kulturelle, administrative samt sociale formål. Område til tekniske anlæg Områder til tekniske anlæg rummer affaldsforbrændingsanlæg samt midlertidige affaldsbehandlings og deponeringsvirksomheder i forbindelse med råstofgrave. Område til andre formål Kortet viser område i Hedehusene sydøst udlagt til "andet". Området er reserveområde til byudvikling. Se planens perspektivafsnit. 27/150

34 Overordnede retningslinjer udnyttelse af arealer i byerne Inden for de enkelte områder kan der lokaliseres andre funktioner end fastlagt ved den primære anvendelse ud fra de efterfølgende overordnede lokaliseringsprincipper. Lokaliseringsprincipperne er i nødvendigt omfang suppleret i rammerne for lokalplanlægningen vedtaget endeligt af Byrådet. 28/150

35 Boliger Boliger kan kun lokaliseres i de udlagte boligområder, områder for blandet bolig og erhverv, i bymidterne. Det skal dog være muligt gennem lokalplanlægning i konkrete erhvervsområder at indrette portnerboliger eller bolig for anden til virksomheden knyttet person, hvis det er nødvendigt for virksomheders drift og ikke vil kunne medføre miljømæssige krav til de omkringliggende virksomheder vedtaget endeligt af Byrådet. 29/150

36 Serviceerhverv Serviceerhverv og administration kan i almindelighed kun lokaliseres i bymidterne, i områder til offentlige formål samt i erhvervsområder med mulighed for serviceerhverv og administration. I de stationsnære områder skal det endvidere være muligt at etablere serviceerhverv og administration, med mindre andet fremgår af rammeplaner og rammebestemmelser for enkeltområder vedtaget endeligt af Byrådet. Bebyggelse, som i dag anvendes til serviceerhverv og administration, og som er beliggende i et område, der primært anvendes til boligformål, vil som hovedregel fortsat kunne anvendes til serviceformål, medmindre andet fremgår af rammerne for lokalplanlægningen. Klinikker og lignende liberale erhverv, der er at betragte som en servicefunktion for boligområderne, vil kunne nylokaliseres i disse. Selvstændige serviceerhverv og administration kan ikke nylokaliseres i områder udlagt til mere miljøbelastende erhverv i form af fremstillings og transportvirksomhed, men kan indgå som en begrænset del af den pågældende virksomheds aktiviteter. Bebyggelse, som i dag anvendes til serviceerhverv, og som er beliggende i et område, der primært anvendes til lettere fremstillingsvirksomhed, vil dog fortsat kunne anvendes til serviceformål, hvis det ikke medfører miljømæssige krav til de omkringliggende virksomheder. 30/150

37 Detailhandel vedtaget endeligt af Byrådet. Planredegørelse Detailhandelsanalyse 2009 Planloven Lovgivning Retningslinjekort Detailhandel. Regionalt center. Område for butikker til særligt pladskrævende varer. Aflastningscenter. Lokalcenter og område for butikker til særligt pladskrævende varer. Lokalcenter. Bymidte. Detailhandel kan lokaliseres i bymidterne i Taastrup og Hedehusene, i det regionale center (bymidten i Høje Taastrup by), samt i de udlagte lokalcentre. Derudover kan detailhandel af visse typer lokaliseres i området udlagt til regionalt aflastningscenter ved IKEA, samt i særligt udpegede erhvervsområder med mulighed for lokalisering af butikker med særligt pladskrævende udvalgsvarer. Endelig er det muligt i begrænset omfang og på visse betingelser, at lokalisere butikker uden for centerstrukturen, eksempelvis mindre butikker til lokal forsyning, gårdbutikker, enkeltstående butikker ved fritliggende turistattraktioner, servicestationer og lignende enkeltstående butikker. Sådanne butikker kan etableres i områder, hvor der i rammerne for lokalplanlægningen åbnes mulighed herfor. Hovedstrukturen består af: Bymidten i Høje Taastrup, som samtidig er regionalt center Bymidten i Taastrup, som har regional betydning Bymidten i Hedehusene De udpegede lokalcentre Derudover er der mulighed for at placere butikker uden for denne centerstruktur: I aflastningscentret ved IKEA I særligt udpegede erhvervsområder med mulighed for placering af butikker til pladskrævende udvalgsvarer Lokale butikker, gårdbutikker og lignende enkeltstående butikker Centerstrukturen udgør hovedstrukturen for detailhandelens udvikling. 31/150

38 Strukturen understøtter bymidternes funktion, som det levende, intense midtpunkt og mødested for byen. I bymidterne er der god tilgængelighed både for borgere uden bil og for bilisterne. Byens indkøbsmuligheder samles her til glæde for handelslivet og så transporten til indkøbsfunktionerne minimeres. Aflastningscentret og de udpegede erhvervsområder til butikker for særligt pladskrævende varer anvendes til at aflaste bycentrene for butikstyper, som vanskeligt kan indpasses i bycentrene. Planen sigter mod at styrke de eksisterende udbudspunkter gennem afgrænsning af bymidter, aflastningscenter og andre udpegede områder, samt gennem fastlæggelse af samlede rammer for udviklingen i disse. Endelig fastlægges maksimale butiksstørrelser i de enkelte områder. Bymidterne Bymidterne er afgrænset som i Kommuneplan Afgrænsningen kan ændres med kommuneplantillæg efter den af miljøministeriet fastlagte metode for afgrænsning af bymidter m.v. Der fastlægges samlede rammer for detailhandelens udvikling i de enkelte byer. Rammen for det regionale center, Høje Taastrup bymidte, er fastlagt ud fra målsætning om, at centret skal kunne fastholde sin position på det regionale marked. Rammerne for den samlede udvikling af detailhandelen i de udlagte områder er fastlagt for at fastholde og styrke områdets position i forhold til det potentielle marked, for at sikre at den størst mulige andel af den forventede forbrugsstigning kan dækkes gennem lokale indkøb samt for at sikre mulighed for den nødvendige fleksibilitet og dynamik i detailhandelens udvikling i områderne. Rammerne forventes at svare til den reelle efterspørgsel, tillagt en mindre buffer til at sikre fleksibilitet i planlægningen. Samlede rammer for detailhandelens udvikling Der fastlægges følgende samlede rammer for lokalplanlægning for nye butiksarealer, i planperioden: Område/center Samlet ramme for udvalgsvarer og dagligvarer (ekskl. særligt pladskrævende udvalgsvarer) m 2 Høje Taastrup by Taastrup by Hedehusene by Kommunen i øvrigt 2.000** 4.000** Særligt pladskrævende udvalgsvarer (m 2 ) Tabel. Samlede rammer for detailhandelsudviklingen. Samtlige arealer er opgivet som m² bruttoetageareal. ** En buffer til at sikre mulighederne for en fleksibel planlægning. Kan udnyttes gennem kommuneplantillæg, for eksempel i forbindelse med de øvrige udpegede udlæg. I rammeplanen for hver enkelt by samt i rammerne for enkeltområder i byerne er det detaljeret yderligere, hvordan rammen kan udnyttes. I rammeplanen findes en oversigt, der viser rammernes fordeling på enkeltområder. 32/150

39 Bruttoetageareal Planloven fastlægger, at beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen, medregnes. Beregning af bruttoetagearealet medtager således for eksempel: salgsarealer, lagerlokaler, teknikrum, kølerum, og lignende samt arealer til opbevaring af diverse maskiner for rengøring og/eller behandling af varer, overdækket varegård, interne adgangsarealer, cafeteria m.v. Ved beregning af bruttoetagearealet kan fradrages arealer til personalekantine, personaletoiletter, personalefitnessfaciliteter og personalepauserum, dog maksimalt i alt 200 m 2. Butiksstørrelser Butiksstørrelser opgøres som bruttoetageareal opgjort i kvadratmeter, jævnfør ovenfor. I bymidterne kan dagligvarebutikker, hvor der ikke er anført andet i rammerne for enkeltområder, etableres med en butiksstørrelse på op til m². I lokalcentre kan eksisterende dagligvarebutikker bevares. Nye butikker for både dagligvarer og udvalgsvarer kan maksimalt være på m². Udvalgsvarebutikker i øvrigt kan, hvor der ikke er anført andet i rammerne for enkeltområder, etableres med en butiksstørrelse på op til m². I den regionale bymidte Høje Taastrup kan der dog lokaliseres 3 udvalgsvarebutikker større end m². Uden for centerstrukturen kan der etableres følgende: I de udpegede erhvervsområder med mulighed for lokalisering af butikker med særligt pladskrævende udvalgsvarer i Taastrup kan der etableres butikker med følgende maksimale butiksstørrelser: camping og bådforhandlere m², biler m², planteforhandlere m², møbler m² og forhandlere af tømmer og byggematerialer m². Møbelbutikker på mere end m² tillades i områder til butikker for særligt pladskrævende udvalgsvarer. Møbelbutikker på under m² skal lokaliseres i bymidterne. Mindre butikker til lokalforsyning, eller i direkte tilknytning til det område, de skal betjene, kan indrettes med følgende butiksstørrelser: Dagligvarebutikker på op til 500 m² og udvalgsvarebutikker på op til 100 m². I tilknytning til fritliggende turistattraktioner, jordbrug, gartneri eller fremstilling af dagligvarer kan der etableres en butik på op til 250 m². Afgrænsning af områder til detailhandel Udnyttelse af de generelle rammer for hver by, med undtagelse af rammerne for aflastningscentre, særligt pladskrævende varer, samt lokalcentre og butikker uden for hovedstrukturen, skal ske inden for bymidterne. Afgrænsningen af bymidter og lokalcentre sikrer, at det er muligt på samme tid at udvikle og at koncentrere udviklingen i de valgte områder. Afgrænsningen af bymidter og øvrige områder til detailhandel er vist i rammeplanen for hver enkelt by, samt på ovenstående retningslinjekort /150

40 Aflastningscenter Det eksisterende aflastningscenter (IKEA og Electric City) kan videreføres, og bebyggelsen på arealerne kan omdannes inden for den eksisterende ramme. I det regionale aflastningscenter, delområdet IKEA nord for Roskildevej, kan der ske omdannelse af bebyggelsen på arealet under forudsætning af, at bruttoetagearealet på m² ikke øges. Lokale centre Roskildevej 325, Rønnevangscentret, Gadehavecentret, Blåkildecentret og Fløngcentret er lokale centre. De lokale centre er mindre centre, der gør det muligt at foretage daglige indkøb i den bydel, hvor man bor. Lokalcentret fungerer som mødested i bydelen. Det er målet at opretholde centrene og sikre en begrænset mulighed for fleksibilitet og udbygning, der tilgodeser behovet for indkøb i lokalområdet. I lokalcentrene kan der samlet set ved nybyggeri eller nyindretning etableres 500 m² detailhandel. Det samlede bruttoetagearealet til butiksformål i det enkelte lokalcenter må dog ikke overstige m². For de lokale centre er der ikke fastlagt udvidelser af rammerne. Dette sker for ikke at sprede udviklingen for meget, idet der i planperioden ønskes en styrkelse af bycentrene. Butikker uden for centerstrukturen Enkeltstående, mindre butikker til lokal forsyning kan etableres uden for centerstrukturen eller i direkte tilknytning til det område eller den funktion, butikken skal betjene. Ligeledes kan der etableres enkeltstående butikker for fritliggende turistattraktioner, jordbrug, gartneri og lignende. Særligt udpegede erhvervsområder til butikker for særligt pladskrævende varer Butikker til særligt pladskrævende udvalgsvarer kan etableres i særligt udpegede erhvervsområder, hvor der er god synlighed samt tilgængelighed med kollektiv transport. Derudover skal der være hensigtsmæssige adgangs og parkeringsforhold. Aktiviteten må ikke påvirke bymiljøet uhensigtsmæssigt. Butikkerne kræver større lokaler, loftshøjde og/eller udendørs oplagsplads og kan derfor vanskeligt indpasses i centerområderne. Områderne kan ses på retningslinjekort Butikker for særligt pladskrævende varegrupper er i Planloven defineret som: butikker der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten og betonvarer samt møbler. Møbelbutikker kan dog alene placeres i de særligt udpegede områder, hvis der kan redegøres for at en placering i bymidten ikke er mulig. I forbindelse med butikker for tømmer og byggematerialer kan der etableres et særligt afsnit for udvalgsvarer, der ikke i sig selv er særligt pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer. Dette særlige afsnit må ikke være større end m². Målet med at udpege områder til butikker for særligt pladskrævende varer er at supplere indkøbsmulighederne i kommunen for disse varegrupper, så det bliver muligt at øge den lokale forsyning med pladskrævende udvalgsvarer samt at styrke de eksisterende områder, så de kan fastholde deres andel af markedet for disse varegrupper. 34/150