UDKAST TIL MILJØGODKENDELSE

Transkript

1 1 - TM-Landbrug-Miljøgodkendelse, 16a+b, udkast UDKAST TIL MILJØGODKENDELSE af husdyrbruget på Engholmvej 1, 7323 Give Efter 16 a, stk. 1 i husdyrbrugsloven dato

2 Indhold 1. Afgørelse Vilkår Stalde og opbevaringsanlæg Drift i øvrigt Vurdering Overordnet om det ansøgte Bygninger og anlæg Ammoniak Bedste tilgængelige teknik (BAT) Lugt Øvrige gener Affald, olie og kemikalier Landskabelige hensyn Samlet vurdering Annonceringer og høringer Klagevejledning...16 Bilag: Bilag 1: Miljøkonsekvensrapport Bilag 2: Situationsplan Bilag 3: Naboer Bilag 4: Natur 2 2

3 Resumé Bent K. Jørgensen, Engholmvej 1, 7323 Give har den 29. juni 2018 søgt om miljøgodkendelse til at udvide malkekvægsproduktionen på Engholmvej 1, 7323 Give. Miljøgodkendelsen giver lov til et dyrehold bestående af malkekvæg og opdræt. Der opføres en ny lade samt en ny plansilo. Et eksisterende maskinhus indrettes til stald og der opføres også en mindre tilbygning til maskinhuset. Placeringen af de nye bygninger og anlæg kan ses i bilag 2. Der er givet dispensation til, at en del af stalden placeres tættere på vejskel end 15 m, her 11 m. Lugtgenerne er vurderet i forhold til de naboer, som fremgår af bilag 3. Kravene til lugtemission fra husdyrbruget vurderes at være overholdt. Påvirkningen af omgivelserne ved deposition af ammoniak fra husdyrbruget er vurderet for de naturområder, som fremgår af bilag 4. Kravene til ammoniakemission fra husdyrbruget vurderes at være overholdt. BAT vurderes at være anvendt i tilstrækkeligt omfang. 1. Afgørelse Vejle Kommune meddeler hermed miljøgodkendelse til husdyrbruget på Engholmvej 1, 7323 Give efter husdyrbruglovens 1 16 a, stk. 1. Miljøgodkendelsen omfatter det eksisterende husdyrbrug og følgende udvidelser/ændringer: Der etableres stald i eksisterende maskinhus og der bygges til stalden, som samlet får et produktionsareal på 765 m². Der etableres fælleshytter til kalve med et produktionsareal på 78 m². I eksisterende stald udvides dyreholdet, idet malkestald konverteres til stald, derved stiger produktionsarealet til m². I alt bliver husdyrbrugets samlede produktionsareal på m². Se placering i bilag 2. Der etableres 450 m² møddingsplads i tidligere plansilo. Der bygges en ny lade på ca. 650 m² til maskiner og foder. Der etableres en ny plansilo på ca. 900 m² parallelt med eksisterende ensilageplads. Der etableres en opsamlingsbeholder på ca. 114 m³ til restvand, beholderen nedgraves vest for ensilagepladsen. Se placering i bilag 1, figur 2. 1 LBK nr af 6. juli 2018 om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. med senere ændringer. 3 3

4 På husdyrbruget må holdes malkekøer med opdræt i de staldsystemer, som fremgår af vilkår nr. 1. På nær i bygning 7, som er en fælleshytte til kalve, kan der i de øvrige staldafsnit frit skiftes mellem de dyretyper, der indgår i flexgruppen. Det betyder, at beregningen af emissionerne fra staldene er gennemført, så der er tale om en max. emission af lugt og af ammoniak fra det enkelte staldafsnit. Der meddeles dispensation fra afstandskravet på 15 m til offentlig vej, jf. husdyrbruglovens 9 stk. 3 til, at den østlige del af stalden, som er det oprindelige maskinhus, ligger i en afstand af 11 m fra Engholmvej. Miljøgodkendelsen er meddelt på en række vilkår, som ses nedenfor. 4 4

5 2. Vilkår 2.1 Stalde og opbevaringsanlæg 1. Staldene må have de størrelser og skal være indrettet med de staldsystemer og den miljøteknologi, som fremgår af følgende tabel (se også skitse på s. 6 i bilag 2): Stald Ny? Dyretype Staldsystem og Produktionsareal Staldstørrelse afsnit teknologi (m²) (m 2 ) 1 Nej Flexgruppe: alle kvæg Sengestald med spalter (bagskyl eller ringkanal) Nej Flexgruppe: alle kvæg 4 Nej Flexgruppe: alle kvæg 5 Ja Flexgruppe: alle kvæg Dybstrøelse Dybstrøelse Dybstrøelse Ja Kalve Dybstrøelse 78 Fælles (under 6 mdr.) hytte I alt Opbevaringsanlæg må have de størrelser og skal være udstyret med den miljøteknologi, som fremgår af følgende tabel (se også skitse på s. 6 i bilag 2): Opbevaringsanlæg nr. Ny? Type Miljøteknologi Overfladeareal (m 2 ) Kapacitet (m 3 ) 1 Nej Gyllebeholder Teltoverdækning Nej Gyllebeholder Teltoverdækning Nej Gyllebeholder Flydelag Ja Møddingsplads Ingen Nej Ensilageplads Ingen

6 Ja Ensilageplads Ingen Gyllebeholder 1 og 2 skal være udstyret med fast overdækning i form af teltdug. 4. Åbning af teltdugen må kun ske i forbindelse med omrøring, tømning og udbringning af gylle. 5. Skader på teltoverdækningen skal repareres inden for en uge efter skadens opståen. 6. Der kan opføres en lade på ca. 650 m² med placering vist i bilag Bygning 5 skal efter om- og tilbygning minimum ligge i en afstand af 11 m fra skel mod den offentlige vej Engholmvej. 2.2 Drift i øvrigt 8. Virksomhedens olie- og kemikalieoplag, herunder affald, skal til enhver tid opbevares indendørs i tæt emballage på tæt bund uden mulighed for afløb til kloak, jord, overfladevand eller grundvand. 9. Virksomhedens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne 2 må ikke overstige følgende værdier målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer: Mandag-fredag Alle dage Alle dage Alle dage kl (8 timer) kl (1 time) kl (½ time) kl Lørdag Lørdag Maksimal værdi kl (7 timer) kl (4 timer) Søn- og helligdag kl (8 timer) 55 db (A) 45 db (A) 40 db (A) 55 db (A) 2 Støjbidraget måles bortset fra maksimalværdien som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a) jf. Vejledning nr. 5 fra 1984 om ekstern støj fra virksomheder. Tallene i parentes angiver referencetiden inden for den pågældende periode. 6 6

7 Virksomheden skal efter anmodning fra kommunen ved en støjmåling dokumentere, at vilkår om støj er overholdt. Målingerne skal foretages i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning og retningslinjer på området. Tilsynsmyndigheden kan maksimalt kræve målinger en gang årligt. 10. Ved behov skal der efter retningslinjer udarbejdet af Statens Skadedyrslaboratorium foretages en effektiv fluebekæmpelse på ejendommen. Bekæmpelse skal desuden foretages på kommunens forlangende. 11. Der skal udarbejdes en beredskabsplan, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanen skal være tilgængelig på husdyrbruget senest når godkendelen tages i brug. Planen skal være kendt af de ansatte. 12. Husdyrbruget skal opbevare dokumentation for nedenstående i mindst 5 år. Vandforbrug for hele bedriften (med aflæsning hvert kvartal). Elforbrug (med aflæsning hvert kvartal). 13. Ved eventuelt ophør af dyreholdet skal dette meddeles til Vejle Kommune. 14. Ved husdyrbrugets eventuelle ophør skal stalde m.v. rengøres og alle lagre af husdyrgødning, foder, affald og lignende bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Staldene skal fortsat vedligeholdes, og der skal udarbejdes en plan for anvendelse af stalde og øvrige produktionsbygninger. 7 7

8 3. Vurdering 3.1 Overordnet om det ansøgte Bent K. Jørgensen har den 29. juni 2018 søgt om miljøgodkendelse til udvidelse af husdyrbruget på Engholmvej 1, 7323 Give. Det ansøgte omfatter en udvidelse af produktionsarealet 3 på husdyrbruget fra de eksisterende m 2 til m 2. I eksisterende kostald udvides dyreholdet, idet malkestald konverteres til stald. En ældre stald ombygges til malkecenter. Et maskinhus indrettes til dybstrøelsesstald og der bygges samtidig til maskinhuset. Eksisterende kalvehytter tages ud af drift og der etableres fælleshytter til kalve i stedet. En eksisterende plansilo indrettes til møddingsplads og der etableres en ny plansilo i stedet. Denne placeres parallelt med den eksisterende ensilageplads. Desuden opføres en ny lade til maskiner og foder. Laden placeres i tilknytning til eksisterende bygninger. Idet husdyrbruget har en ammoniakemission over kg N/år, skal husdyrbruget godkendes efter husdyrbruglovens 16 a stk. 1. Ansøger har udarbejdet en miljøkonsekvensrapport (se bilag 1), som danner grundlag for afgørelsen om miljøgodkendelse. Vejle Kommune har gennemgået miljøkonsekvensrapporten og beregningerne fra husdyrgodkendelse.dk (skema nummer , version 3). Oplysningerne vurderes at være retvisende. Nedenfor ses kommunens supplerende vurderinger af det ansøgte. Husdyrbruget er i dag omfattet af følgende afgørelser vedrørende tilladt dyrehold, stalde og opbevaringsanlæg: Miljøgodkendelse fra 13. juli 2010 meddelt efter 12 i husdyrgodkendelsesloven. Tillæg til miljøgodkendelse fra 18. februar 2015 meddelt efter 12, stk. 3, i husdyrgodkendelsesloven. Miljøgodkendelsen fra 2010 og tillægget hertil bortfalder, når denne miljøgodkendelse er meddelt og udnyttet. Bortfald og udnyttelse Denne miljøgodkendelse efter husdyrbruglovens 16 a stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 6 år efter, at godkendelsen er meddelt. Hvis en del af godkendelsen ikke er 3 Definitionen på et produktionsareal er et areal i fast placerede husdyranlæg (stalde), hvorpå dyrene kan opholde sig og har mulighed for gødningsafsætning, og som dyrene ikke kun har kortvarig adgang til. 8 8

9 udnyttet, bortfalder godkendelsen for denne del. Dette fremgår af husdyrlovens 59 a stk.1. Miljøgodkendelsen anses for udnyttet, når byggeriet faktisk er afsluttet og hvis der ikke foreligger et byggeri, så når det konstateres, at det der er truffet afgørelse om, faktisk er gennemført. Dette står i 50 stk. 1 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Bygninger og anlæg I bilag 2 ses en situationsplan over husdyrbruget, inklusiv stalde og opbevaringsanlæg til husdyrgødning og ensilage. Den nye lade og ensilageplads placeres i tilknytning til det eksisterende anlæg. Området, hvor de nye anlæg placeres, er ikke lavbundsareal. Der er stillet vilkår om størrelse af produktionsareal (vilkår nr. 1) og opbevaringsanlæg (vilkår nr. 2) på husdyrbruget. Vilkårene giver også oversigt over anlæggenes tekniske data. Afstandskrav Husdyrbrugslovens 6 og 8 indeholder en række generelle afstandskrav, som gælder for etablering, udvidelse eller ændring af husdyranlæg og opbevaringsanlæg. I den følgende tabel er disse krav vist og sammenholdt med de faktiske afstande for både eksisterende og nye anlæg. Bygning 4, som er en eksisterende stald, overholder ikke afstand til bolig på samme ejendom, desuden overholder bygning 3, som også er en eksisterende stald, ikke afstanden til en vandboring. Der er tale om eksisterende forhold, som tidligere er godkendt af kommunen. Ifølge miljøkonsekvensrapporten bliver afstanden fra den østlige tilbygning til bygning 5 og til vejskel mod den offentlige vej Engholmvej 11 m, hvor kravet er 15 m. Vejle Kommune har bedt Vejmyndigheden om bemærkning hertil. Vejmyndigheden har ikke haft bemærkninger til den reducerede afstand til vejskel. Vejle Kommune har valgt at meddele dispensation fra afstandskravet til offentlig vej efter husdyrbruglovens 9 stk. 3, da der ikke er risiko for forurening eller væsentlig gene med den ønskede placering. Der er stillet vilkår om minimum 11 m afstand til offentlig vej for bygning 5 (det ombyggede maskinhus). Afstandskrav (m) Afstand (m) 9 9

10 Byzone/sommerhusområde (Thyregod) Lokalplanlagt landzone 5 (sommerhusområde ved Vesterlund) Nabobeboelse Engholmvej Anlæg til ikke almene vandforsyning Anlæg til almen vandforsyning 50 >400 Vandløb, dræn og søer Offentlig vej og privat fællesvej 15 5 Levnedsmiddelfabrik 25 >400 Beboelse på samme ejendom Naboskel Gødningsopbevaring og håndtering I vilkår nr. 2 ses en oversigt over husdyrbrugets opbevaringsanlæg til husdyrgødning og ensilage. Placering af opbevaringsanlæggene ses på bilag nr. 2. Den samlede opbevaringskapacitet i gyllebeholdere og kanaler er m³. Den flydende husdyrgødning omfatter gylle og hvad der i øvrigt ledes til gyllebeholdere i form af vaskevand mv. Gyllebeholderne tømmes vha. sugekran på gyllevogn. Terrænet omkring gyllebeholderne er fladt og nærmeste vandmiljø dvs. grøft, vandløb, søer eller dræn ligger 170 m mod nordvest (en mindre sø på ejendommen). Dybstrøelse opbevares på ny møddingsplads med et areal på 450 m². Det er en tidligere ensilageplads, som indrettes til møddingsplads. Opførelse af møddingspladsen kræver ikke byggetilladelse. Møddingspladsen skal indrettes efter kravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Overfladevand fra møddingsplads løber til fortank, som bliver tømt med slamsuger efter behov og vandet flyttes til gyllebeholder. 4 Eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde. 5 Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig- og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende 10 10

11 Det er Vejle Kommunes vurdering, at der kan sikres en forsvarlig opbevaring og håndtering af flydende og fast husdyrgødning uden væsentlig miljørisiko, herunder risiko for udsivning af næringsstoffer til grundvand, overfladevand og tør natur. Ensilageopbevaring Der søges opført en ny ensilageplads på ca. 900 m². Idet en eksisterende ensilageplads indrettes som møddingsplads, vil der fremover være ca m² ensilageopbevaringsanlæg på husdyrbruget. Ensilagepladsen skal indrettes efter kravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Overfladevand fra befæstede arealer ved ensilagepladsen vil blive udsprinklet på arealer syd for pladserne. Reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen forudsættes overholdt. Beholder til opsamling af restvand fra ensilagepladsen bliver på ca. 114 m³. Beholderen graves ned. Beholderen overholder afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsens 6 stk.1. Placering ses på figur 2 i bilag 1. Vandet fra selve ensilagepladsen føres til gyllebeholder Ammoniak I den ansøgte drift er den samlede, årlige ammoniakemission fra husdyrbruget (totalemissionen) beregnet til kg N. Den samlede ammoniakemission i nudrift er beregnet til 2.974,3 kg N/år og den samlede ammoniakemission med de stalde og lagre, der var på husdyrbruget i 8-årsdriften, er beregnet til 2.706,8 kg N/år. Der er foretaget beregninger af ammoniakdepositionen på de beskyttede ammoniakfølsomme naturtyper. Vejle Kommune har kontrolleret beregningerne, herunder hvilke stalde, der er regnet med i nudrift og 8-årsdrift, placering af de punkter, der er regnet til, samt ruhed af natur og oplande. Se uddybning i miljøkonsekvensrapporten. Kategori 1-natur Det nærmeste Natura 2000-område er Habitatområde nr. 76 Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Ådal øvre del som ligger 6,3 km øst for husdyrbruget. Se kort i bilag 3. Totaldepositionen er beregnet til 0,0 kg N/ha/år. Kategori 2-natur 11 11

12 Nærmeste kategori 2-natur er et overdrev, som ligger 3,5 km vest for anlægget samt et overdrev, som ligger 3,85 km nord for husdyrbruget. Totaldepositionen er beregnet til 0,0 kg N/ha/år. Se kort i bilag 3. Kategori 3-natur For kategori 3-natur skal kommunen efter 29 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen vurdere, om merdepositionen af ammoniak fra husdyrbruget kan have væsentlig indvirkning på naturområdet. Merdepositionen skal forstås som forskellen mellem totaldepositionen fra husdyrbruget i ansøgt drift og totaldepositionen fra husdyrbruget i driften før udvidelsen/ændringen (såkaldt nudrift). For at inddrage tidligere udvidelser skal merdepositionen også beregnes som forskellen mellem depositionerne i ansøgt drift og driften for 8 år siden. Det vurderes, at der er lavet beregninger for alle relevante områder med kategori 3-natur omkring husdyrbruget. Merdepositionen er beregnet til 0,1 0,5 kg N/ha/år. Se uddybning i bilag 1. Sjældne arter Der er registreret sjældne arter i tilknytning til flere søer inden for ca. 1 km fra staldanlægget. Den nærmeste af disse søer ligger ca. 600 m nord for anlægget. Arterne er alle repræsenteret i søen, der ligger 805 m nord for anlægget. Det drejer sig om Lille Vandsalamander, butsnudet frø, skrubtudse og løgfrø. I de øvrige søer er det kun 1-2 af arterne. Den butsnudede frø og løgfrøen er Bilag IV-arter. Der er regnet ammoniakdeposition til et hedeområde, der ligger 325 m nord for anlægget. Her er mederpositionen på 0,5 kg N/ha/år. Søen med Bilag IV-arterne ligger i samme retning, men 600 m væk fra staldanlægget. På grund af afstanden til søen med Bilag IV-arterne vurderes, at der ikke er risiko for, at levestederne for Bilag IV-arterne bliver påvirket som følge af projektet. Kravene til ammoniakemission sikres overholdt ved, at der er stillet vilkår til stalde og opbevaringslagre. Vejle Kommune vurderer, at miljøkonsekvensrapporten er fyldestgørende og er enig i vurderingen, at husdyrproduktionen kan drives uden, at det medfører en væsentlig påvirkning af naturen og af levestederne for Bilag IV-arter

13 3.4. Bedste tilgængelige teknik (BAT) Husdyrbrug med en emission over 750 kg NH3-N pr. år skal reducere ammoniakemissionen til et niveau, der svarer til emissionen ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik for den pågældende dyretype/staldsystem. Kravet betyder, at husdyrbruget samlet set skal overholde de maksimale emissionsgrænseværdier, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, pkt. A nr.2 ved anvendelse af teknologier, der er udtryk for BAT. Hvilken teknologi der anses for BAT-teknologi, fastlægges af Miljøstyrelsen ud fra afprøvninger af forskellige teknologier for bl.a. renseeffekt og økonomi. Herefter foretages for alle teknologier en afvejning af renseeffekt over for prisen på teknologien for at sikre, at teknologien ikke er uforholdsmæssigt dyr i forhold til dens effektivitet. Teknologier kan altså blive afvist som BAT-teknologi, fordi de er for ineffektive, eller fordi de er for dyre. Ved fastlæggelsen af, hvad der anses for BAT-teknologi, anlægges også den betragtning, at større virksomheder i branchen generelt må forventes at have bedre økonomiske muligheder end små for at anvende forureningsbegrænsende teknologi i produktionen. BAT-kravet fastsættes derfor strammere for større husdyrbrug end for små (proportionalitet). I hver ansøgning om miljøgodkendelse beregnes det nu, hvad ammoniakemissionen fra den samlede produktion ville være i den ansøgte drift, hvis BAT-teknologi blev anvendt. Dette niveau kaldes BAT-niveauet for den pågældende ansøgte drift og er altså en maksimumsgrænse, som skal overholdes i den ansøgte drift. Ansøger er imidlertid frit stillet til at anvende en anden teknologi i stedet for BAT-teknologien i sin ansøgte drift men ammoniakemissionen skal ned på BAT-niveauet. Det er kravet. Vurderingen af BAT skal ske i forhold til følgende områder: Staldindretning, management, foder, forbrug af vand og energi, opbevaring og udbringning af husdyrgødning. Ammoniakemission BAT-kravet er i ansøgningssystemet beregnet til kg N. Dette skal sammenlignes med den aktuelle produktion i den ansøgte drift, der som allerede nævnt udgør kg N om året. Beregningen er lavet ud fra de husdyrtekniske data om bedriften, som ansøger selv har tastet ind i sin ansøgning, og som fremgår af vilkår nr. 1 og 2. I beregningen indgår også anvendelsen af den miljøteknologi, som ansøger også har indtastet, og som er fastholdt i vilkår nr. 3 i form af fast overdækning på gyllebeholder 1 og 2. Det konstateres, at BAT-niveauet for emission af ammoniak er overholdt

14 Management Der er stillet vilkår om udarbejdelse af en beredskabsplan for husdyrbruget. Ansøger har redegjort for BAT i forhold til fodring og management samt opbevaring og udbringning af husdyrgødning. Vand- og energiforbrug Ansøger har i miljøkonsekvensrapporten redegjort for vand- og energiforbrug. Der er stillet vilkår om registrering af vand- og elforbrug. Samlet vurdering Det er kommunens vurdering, at der er redegjort tilstrækkeligt for anvendelse af BAT Lugt Ifølge 30 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen skal der ud fra atmosfæriske modeller for spredning af lugt fra husdyrproduktioner beregnes, hvor langt der skal være til de omkringboende, for at lugtgenerne for produktionen for disse omkringboende forbliver inden for rimelighedens grænser efter udvidelsen/ændringen af husdyrbruget. Rimelighedens grænser er derefter specificeret ud for tre grupper af omkringboende: enkelt-boliger (hvortil lugtgeneafstandskravene er mildest), samlet bebyggelse (middel) og byzone/sommerhusområde (skrappest). Vejle Kommune har beregnet lugtgeneafstand for hver kategori og har sammenlignet tallene med den fysiske afstand til de omkringboende, som er tættest på i hver af de tre kategorier. Den følgende tabel viser resultaterne. En stjerne ved et tal i kolonnen Fysisk afstand viser, at den fysiske afstand er stor nok, og at lugtreglerne for den pågældende kategori er overholdt. Nabokategori Nærmeste nabo Lugtgeneafstand Fysisk afstand Byzone mv. 6 Thyregod 364,9 m 475 m * Samlet bebyggelse Vesterlundvej ,5 m Ca m * Enkelt bolig (uden landbrugspligt) Engholmvej 2 99,5 m 250 m * 6 Eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde

15 Det kan konkluderes af tabellen, at lugtreglerne i 30 er overholdt for alle tre kategorier af naboer. Vejle Kommune har kontrolleret beregningerne i forhold til placering af de punkter, der er regnet til. Der er stillet vilkår til stalde og opbevaringslagre Øvrige gener Kommunen har vurderet, at de omboende kan sikres mod væsentlige støjgener ved at stille vilkår om overholdelse af konkrete støjgrænser samt vilkår om, at der skal foretages målinger, såfremt der skulle opstå begrundet tvivl om, hvorvidt ejendommens drift kan leve op til de fastsatte grænser. Der er stillet vilkår om effektiv fluebekæmpelse. Se desuden redegørelse og vurdering i miljøkonsekvensrapporten Affald, olie og kemikalier Der er stillet vilkår om opbevaring af olie og kemikalier. Se desuden redegørelse og vurdering i miljøkonsekvensrapporten Landskabelige hensyn Vejle Kommune har foretaget en vurdering af de nye bygninger og anlægs placering og udformning i forhold til de landskabelige værdier og bevaringsværdige kulturmiljøer. Ejendommen ligger ca. 500 m sydvest for Thyregod. Området, hvor ejendommen ligger, er et landbrugsområde med flere mindre gårde uden husdyrhold. De nærmeste gårde med husdyrproduktion ligger ca. 1,5 km væk. Terrænet er forholdsmæssigt fladt og mod vest og nord er der mindre plantager. Der er flere små vandhuller i området. 600 m syd for ejendommen ligger et vandløb, som løber til Brande Å. Ejendommens bygninger ligger i god afstand fra bevaringsværdigt landskab og værdifulde kulturmiljøer. Nærmeste bevaringsværdige landskab er Tinnet bakker. Området ligger 3 km nord for anlægget. Ejendommens bygninger ligger ikke inden for særlige økologiske forbindelsesområder eller potentielle naturområder. Ejendommens bygninger ligger ikke inden for særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder, Natura 2000-område eller lavbundsområde

16 Ejendommens bygninger er ikke omfattet af beskyttelseshensyn i forhold til kirker, søer, åer, fortidsminder eller skove. Ejendommens bygninger ligger ikke i et fredet område. De ansøgte bygninger og anlæg vurderes at være erhvervsmæssigt nødvendige for ejendommens drift som landbrugsejendom og de opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. Ejendommens bebyggelses- og færdselsarealer udgør en hensigtsmæssig helhed. Kommunen har lagt vægt på, at det nye byggeri giver indtryk af at være en integreret del af en samlede ejendom. Samlet finder kommunen ikke anledning til at stille særlige vilkår til byggeriet Alternativer Vejle Kommune vurderer, at der er redegjort tilstrækkeligt for alternativer i miljøkonsekvensrapporten Samlet vurdering Vejle Kommune har vurderet miljøbelastningen efter udvidelsen af husdyrbruget på Engholmvej 1, 7323 Give. Kommunen vurderer, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbruget samt at det ansøgte overholder kravene i husdyrbrugloven og tilhørende bekendtgørelse. Endvidere vurderer kommunen, at husdyrbruget efter udvidelsen kan drives uden væsentlig indvirkning på miljøet. 4. Offentlighed og klagevejledning 4.1 Annonceringer og høringer Da Vejle Kommune modtog ansøgningen, annoncerede kommunen den offentligt på Vejle Kommunes hjemmeside. Kommunen modtog ingen henvendelser vedr. ansøgningen. Et udkast til afgørelsen har været i høring hos ansøger, relevante naboer og parter samt andre, som har anmodet om at blive hørt. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger fra de hørte parter/gav anledning til indsigelser fra x parter. Den endelige afgørelse er derfor ikke ændret i forhold til udkastet, som blev sendt i høring /ændret ved tilføjelse af vilkår om x. Vejle Kommunes afgørelse offentliggøres på kommunens hjemmeside den x. måned

17 4.2. Klagevejledning Denne afgørelse er meddelt efter 16 a i husdyrbrugloven 7. Afgørelsen kan påklages indtil 4 uger efter offentliggørelsen, jf. kapitel 7 i husdyrbrugloven. Det vil sige, at en eventuel klage skal være modtaget senest den x 2019 kl af Vejle Kommune via Miljø- og Fødevareklagenævnets klageportal. Enhver, der har væsentlig individuel interesse i sagen, samt en række foreninger og organisationer m.v. vil kunne klage over kommunens afgørelse. Klagen skal indsendes via klageportalen på Her findes også vejledning om, hvordan klageportalen anvendes. Klagen sendes gennem klageportalen til kommunen. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i klageportalen. Der er fastsat et klagegebyr på 900 kr. for privatpersoner og kr. for virksomheder og organisationer. Gebyret skal betales ved elektronisk overførsel eller ved girobetaling. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om klageportalen. I særlige tilfælde kan du klage uden om klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget fra at bruge klageportalen, skal du aflevere klagen og en begrundet anmodning om fritagelse til kommunen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan blive fritaget. En eventuel klage over afgørelsen har ikke opsættende virkning medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Det forudsættes, at andre nødvendige tilladelser som f.eks. byggetilladelse er indhentet, inden miljøgodkendelsen udnyttes. Det skal bemærkes, at Miljø- og Fødevareklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en godkendelse. Hvis ansøger igangsætter projektet, før klagesagen er afgjort, sker det for eget ansvar, jf. husdyrbruglovens 81, stk. 2. Kommunens afgørelse kan også indbringes for domstolene. Retssagen skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen har været offentligt bekendtgjort. 7 LBK nr af 6. juli 2018 om lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. med senere ændringer

18 12 - Bilag 1samlet Bent K. Jørgensen Hyldegaard Engholmvej Give Udarbejdet juni 2018 Af miljørådgiver Lisbeth Tønning 18

19 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Basisoplysninger... 4 Oplysninger om samdrift med andre ejendomme... 4 Biaktiviteter... 4 IE-brug... 4 Oplysninger om husdyrbruget og det ansøgte... 4 Indretning og drift... 4 Afløbsforhold... 8 Lys Anlægsarbejder, bygningsmæssige ændringer eller ny bebyggelse Håndtering og opbevaring af husdyrgødning Beliggenhed Planforhold Landskab Afstandskrav Naturområder Ammoniakemission Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) Kategori 1-natur Kategori 2-natur områder Kategori 3-natur Internationalt beskyttede arter af planter og dyr bilag IV-arter National beskyttelse af arter af planter og dyr Biodiversitet Den danske Rødliste Lugt Øvrige emissioner og genepåvirkninger fra husdyrbruget og det ansøgte Støj Rystelser Støv Fluer og skadedyr Side 1 af 25

20 Til- og frakørsels forhold Forurenings- og genebegrænsende foranstaltninger Egenkontrol Væsentlige virkninger fra reststoffer, affaldsproduktionen, samt ved brugen af naturressourcer Grundvand Reststoffer (olie, rengøringsmidler, kemikalier, medicin m.m.) Affald Døde dyr Vand Energi Klima BAT (ammoniak) Eventuelle grænseoverskridende virkninger Foranstaltninger for at undgå, forebygge eller begrænse det ansøgtes virkning på miljøet Alternative løsninger Samlet vurdering af miljøkonsekvensrapporten Side 2 af 25

21 Indledning Denne miljøkonsekvensrapport beskriver en planlagt udvidelse af Engholmvej 1, 7323 Give, beliggende i Vejle Kommune. Rapporten beskriver de faktiske forhold i dag samt udvidelsens karakteristika, herunder den forventede drift efter ibrugtagning. Hertil vurderes konsekvenser forbundet med udvidelsen. Rapporten er opbygget jf. Bilag 1 i Bek. nr af 30/11/2017 (Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen), med enkelte ændringer: Rapporten indledes med et ikke-teknisk resumé, fremfor at slutte af med det, da det vurderes, at det er en mere naturlig opbygning. God læselyst. Ikke teknisk resumé I nærværende ansøgning, ansøges der om udvidelse af dyrehold. I eksisterende kostald udvides dyreholdet, idet malkestald konverteres til stald. Ældre stald ombygges til malkecenter. Maskinhus forlænges og indretning ændres til dybstrøelsesstald. Udbygningen vil komme til at ligge 11 m fra vej, og det er kortere end afstandskravet på 15 m, hvorved der søges dispensation til afstandskravet i nærværende ansøgning. Kalvehytter tages ud af drift. Fælleshytter til kalve etableres. Møddingsplads får en ny placering i tidligere plansilo. I tilknytning til eksisterende byggeri bygges en ny lade til maskiner og foder. Syd for eksisterende plansiloer etableres en ny plansilo parallelt med eksisterende plansiloer. Kvægbruget overholder afstandskravene til de omkringliggende beboelser, som først og fremmest er baseret på lugtgeneberegninger, men støj- og støvgener er også vurderet. Andre afstande af mere miljømæssige karakterer er også overholdt, og der er ikke noget i kommuneplanen, der hindrer husdyranlæggets placering. Udvidelsen af dyreholdet medfører en forøgelse af ammoniakemissionen i forhold til nudrift med 372 kg NH 3 -N/år og en forøgelse på 639 k N i forhold til 8 års drift. Husdyrbrugets nærmeste ammoniakfølsomme område er en hede, som er kategoriseret som naturtype 3. Heden ligger ca. 350 m nord for ejendommen, og meremissionen fra husdyrbruget til heden er i ansøgt drift 0,2 kg NH 3 -N/år, og der må maksimalt være 1,0 kg NH 3 -N/år, og dermed langt under de lovbestemte grænseværdier. Nærmeste ammoniakfølsomme natur i Natura 2000 (kategori 1 natur er en hede i habitatområde (Nr. 76 Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet krat og Holtum Ådal), som ligger 6,4 km øst for husdyrbruget i nærværende ansøgning, og hertil sker der ikke nogen målbar ammoniakdeposition pga. afstanden. Det vurderes, at husdyrbruget lever op til bedst tilgængelig teknik (BAT) for ammoniak, da BAT kravet er overholdt. Samlet vurderes det, at nærværende projekt ikke medfører væsentlige miljømæssige påvirkninger, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet på en måde, som er forenelig med hensynet til omgivelserne. Det vurderes endvidere, at projektet ikke vil forringe tilstanden af beskyttede naturtyper og arter, herunder habitatdirektivets bilag IV-arter såvel i som udenfor Natura Side 3 af 25

22 Basisoplysninger Oplysninger om samdrift med andre ejendomme Ansøger er Bent K. Jørgensen, som driver en konventionel mælkeproduktion på adressen: Engholmvej 1, 7323 Give. Ejendommens nuværende godkendelsesforhold er baseret på 12 Miljøgodkendelse fra 2010 og tillæg til miljøgodkendelse fra 2015 og tilsynsrapport fra februar Miljøkonsekvensrapport er udarbejdet af cand. agro. Lisbeth Tønning, Miljørådgiver i SAGRO. Ansøgningen er udarbejdet i skemanr.: i husdyrgodkendelse.dk. Biaktiviteter Ingen. IE-brug Husdyrbruget er ikke et IE-brug. Oplysninger om husdyrbruget og det ansøgte Indretning og drift Oversigt over husdyrbrugets bygninger fremgår af tabel 1, tabel 2 og figur 1: Tabel 1. Oversigt over produktionsareal 522 Side 4 af 25

23 Tabel 2. Husdyrbrugets gødningslagre Bemærkninger til husdyrbrugets bygninger, hvor der sker ændringer: Stald 1: 95 m 2 af produktionsarealet er malkestald i nudrift og 8 års drift, men ændres i ansøgt til sengestald hvor gulvsystemet bliver sengebåse med spalter (ringkanal), som eksisterende stald Jf. tabel 1 og figur 1 og 1a. Foderbord, tank- og teknikrum er ikke en del af produktionsarealet i hverken ansøgt drift, nudrift og 8 års drift. Nakkebomme er ikke fratrukket produktionsareal i ansøgt drift, men er fratrukket i nudrift og 8 års drift. Stald 2: Bygningens indretning ændres i ansøgt drift til et nyt malkecenter. I nudrift og 8 års drift er den lovlige produktion dybstrøelse 230 m 2 af stalden, jf. miljøgodkendelsen fra 2010, se figur 1a. På figur 1 fra husdyrgodkendelse.dk er hele stalden indtegnet, da der ikke er lukket af med en mur i stalden. Stald 3: I 8 ås drift er der ikke dyr i bygningen. I nudrift er der kalve på dybstrøelse. I Ansøgt drift ændres brugen af stalden til velfærd og sygebokse, og staldsystemet er stadig dybstrøelse. Foderbord er ikke en del af produktionsarealet (Jf. tabel 1, figur 1 og 1a). Stald 4: Bygningen er godkendt som dybstrøelsesstald i godkendelsen fra 2010, og derfor er der dybstrøelsesstald i nudrift og 8 års drift. I ansøgt drift er der også dybstrøelsesstald. (Jf. tabel 1, figur 1 og 1b). Foderbord er fratrukket produktionsareal. Stald 5: Maskinhuset ændres til dybstrøelsesstald med fast bund og afløb (evt. pumpesump), og samtidigmed sker der en tilbygning til den nye stald i begge ender. (Jf. tabel 1, figur 1 og 1b). Foderbord og gangareal er fratrukket produktionsareal. Tilbygningen bliver med stålspær med stålsider og ståltag. Farven på siderne på bygeriet bliver hvide og taget bliver grå antracit og ovenlys vinduer. Totalt bliver tilbyggeriet på henholdsvis (23m X 14m +10 x 14 m). Produktionsarealet er fratrukket foderbord og persongang. Byggeriet forventes opført (Jf. tabel 1, figur 1 og 1b). 6. Gl kalvehytter: Kalvehytter fjernes i ansøgt drift, jf. figur Fælleshyt: Ny Fælleshytte til kalve sættes op på befæstet arealer med afløb (Jf. tabel 1, figur 1 og 1b). Gl. møddingsplads annulleres, da der bygges dybstrøelsesstald hen over (jf. figur 1). Ny møddingsplads etableres i eksisterende plansilo (jf. figur 1). Ny lade (39x 16 m) bygges til opbevaring af maskiner og råvarer. Laden opføres som en rundbuehal med hvid farve på siderne og grå antracit farve i toppen. Den nye rundbuehal forventes opført Ny ensilageplads opføres parallelt med eksisterende plansiloer, dog placeres den nye plansilo nedenfor skrænten. Størrelsen på plansiloen bliver 13 m bred og 58 m lang, jf. figur 1. Ny plansilo forventes opført Produktionsareal er fremkommet ved en opmåling i staldene af miljørådgiver og ansøger og byggerådgiver Anja Juul Freudendal. 623 Side 5 af 25

24 Figur 1. Situationsplan 724 Side 6 af 25

25 Figur 1 a. Produktionsareal for stalde. 825 Side 7 af 25

26 Figur 1 b. Produktionsareal for stalde Afløbsforhold Afløbsforhold fremgår af figur 2. Overfladevand fra befæstede arealer ved plansiloler vil fremad blive udsprinklet på arealer syd for plansiloerne. Der vil blive lavet en sikkerhedsanordning, så overfladevandet kan løbe i gyllebeholder 3. Reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen overholdes i forbindelse med etablering af udsprinklingsanlæg, og kræver derfor ikke en tilladelse fra kommunen. Overfladevand fra befæstet areal ved gyllebeholdere vil blive ledt til gyllekanalerne i stald 1 og ført videre til gyllebeholderen. Rengøringsvand og drikkevandsspild ledes til gyllebeholdere. Evt. gylleudslip eller anden forurening kan let stoppes i grøften med jord eller halmballer. Overfladevand fra befæstet areal ved nye fælleshytter ledes til fortank på 87 m 3. Afløb ved ny møddingsplads, som tidligere var ensilageplads blændes af, og overfladevand løber til fortank på 87 m 3. Afløb fra ny 926 Side 8 af 25

27 dybstrøelsesstald vil ligeledes løbe til fortank på 87 m 3. Den 87 m 2 fortank bliver tømt med slamsuger efter behov, og flyttes til gylletanke. Tagvand samles og ledes videre til dræn, grøft og til slut skov. Nyt byggeri medfører mere tagvand, og dette vil kræve en fornyet spillebandstilladelse. Der er ikke sanitært spildevand fra driftsbygninger. Afløb fra befæstet areal Pumpebrønd Tagvand Gyllefortank Gylleledning Fortank 87 m 3 Ledning vand fra befæstet areal Figur 2. Afløbsplan Side 9 af 25

28 Lys Udendørslamper er placeret rundt ved gavle på bygninger. Placering af udendørslamper fremgår af figur 3. I staldende er der styret lys med skumringsrelæ. Der er lys via åbning i kip og via gardinventilation i siderne på eksisterende stald. På grund af afstanden til naboer og beplantningen i området, så vurderes det, at lyset ikke virke generende for naboer. Signaturforklaring: Belysning Brandslukkere Afhentningsplads for DAKA Affaldscontainer Dieseltank Boring Fodersilo Figur 3. Oversigtskort Side 10 af 25

29 Anlægsarbejder, bygningsmæssige ændringer eller ny bebyggelse Indretningen ændres i alle stalde, og der indsættes dyr i tidligere lade, hvor der også bygges til i begge ender. Der skal bygges en ny lade og ensilageplads. Bygningsændringer er beskrevet i afsnittet Indretning og drift i nærværende miljøkonsekvensrapport. Der anlægges ikke nye indkørsler, veje m.m. Håndtering og opbevaring af husdyrgødning Opbevaringsanlæg Før udvidelsen (m 3 ) Efter udvidelsen (m 3 ) 1. Gyllebeholder Gyllebeholder Gyllebeholder Gyllekanaler I alt Tabel 3. Opbevaringsanlæg til husdyrgødning. Flydende husdyrgødning omfatter gylle og hvad, der i øvrigt ledes til gylleanlægget i form af vaskevand mv. Den flydende husdyrgødning fra staldene pumpes via fortanken til gyllebeholder. I fortanken er der en elpumpe, der pumper gyllen via jordledning til gyllebeholder. Gyllebeholderne tømmes vha. sugekran på gyllevogn. Dybstrøelse fra husdyrholdet opbevares på ny møddingsplads (jf. figur 1). Beliggenhed Planforhold Ejendommen er beliggende i det åbne land. Nærmeste byzone eller fremtidig byzone, er den fremtidige byzone Hindskov By, Thyregod, som ligger knap 600 m øst for anlægget. Nærmeste områder i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign., er: -Samlet bebyggelse i Vesterlund, som ligger ca m øst for husdyrbruget. -Område til erhvervsformål ligger ca m syd for husdyrbruget. -Område til offentlige formål ligger ca m vest for husdyrbruget. Nærmeste nabo til husdyrbruget er Engholmvej 2, som også er uden landbrugspligt, og ligger ca. 330 m NV for ejendommen Side 11 af 25

30 Landskab Husdyrbrugets beliggenhed i forhold til udpegningerne og fredninger blevet gennemgået. Zonestatus: Husdyrbruget er placeret i landzone. Lokalplan: Der er ikke udarbejdet lokalplan for landzoneområdet Husdyrbruget ligger indenfor: Særlig værdifuldt landbrugsområde Nybyggeriet sker i tilknytning til eksisterende byggeri og facaderne på nybyggeriet holdes i grå og hvide farver, som eksisterende byggeri. På den baggrund vurderes det ikke, at nybyggeriet vil ændre den landskabelige oplevelse, samt at husdyrbruget ligger i område, der er udpeget som Særlig værdifuldt landbrugsområde. Afstandskrav Afstandskravene i henhold til 6-8 i Lbk. nr. 256 af 21. marts 2017 om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Husdyrbrugloven) er følgende: 6: indenfor et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde i et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign., i en afstand mindre end 50 m fra ovennævnte områder eller i en afstand mindre end 50 m fra en nabobeboelse. 7: helt eller delvist indenfor eller i en afstand mindre end 10 m fra kategori 1 og kategori 2 naturtyper (jf. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 2 stk. 1 og 2). 8: ikke almene vandforsyningsanlæg (25 m) almene vandforsyningsanlæg (50 m) vandløb, dræn og søer (15 m) offentlig vej og privat fællesvej (15 m) levnedsmiddelvirksomhed (25 m) beboelse på samme ejendom (15 m) naboskel (30 m) Afstandskravene er overholdt, da anlægget ligger indenfor ovenstående krav. Afstanden til eksisterende ikke almen boring er dog mindre end 25 m, men det er til eksisterende byggeri Side 12 af 25

31 Den planlagte tilbygning til bygning 5 (jf. figur 1) vil komme til at ligge 11 m fra Engholmvej, og overholder dermed ikke afstandskravet. Der søges hermed dispensation til afstandskravet til vej. Afstandene er afsat som punkter i husdyrgodkendelse.dk. Idet ejendommen ligger i stor afstand til byzone, samlet bebyggelse og nærmeste nabo uden landbrugspligt, vurderes de driftsmæssige ændringer ikke at ville medføre væsentlige gener fra ejendommen. Det vurderes heller ikke at ændringerne vil medføre væsentlige forringelser af Danmarks kulturarv eller de landskabelige forhold. Naturområder Ammoniakemission På et husdyrbrug er det stalde og husdyrgødningslagre, der er hovedkilden til udledning af luftbåret kvælstof (ammoniakfordampning). Beregninger der er foretaget i husdyrgodkendelse.dk, viser at ammoniakfordampningen i ansøgt drift er kg NH 3 -N/år. Kildehøjde kan i beregningerne sættes til 3 eller 6 meter. Der er til kalvehytter og ældre stalde valgt 3 m og til de større stalde valgt 6 m. Ruheder er valgt som Landbrug i oplandet og ruhed i naturpunkterne varierer individuelt i forhold til det faktiske i det enkelte naturpunkt. Der er ikke kumulation i kategori 1 natur. For at kunne vurdere merdepositionen til kategori 3 natur, er produktionsarealets størrelse for 8 år siden og nudriften fastsat med udgangspunkt i godkendelserne fra henholdsvis 2010 og Forudsætningerne for ammoniakemissionen i ansøgt drift er beskrevet under afsnittet: Indretning og drift. Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) Der er 6,3 km øst fra husdyrbruget til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde, som er Habitatområde nr. 76 Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet krat og Holtum Ådal. Kategori 1-natur (nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder). Husdyrbruget er beliggende ca. 6,4 km øst for det nærmeste kat. 1 naturområde som er en tør hede med naturtypenr Der er foretaget beregninger i husdyrgodkendelse.dk, der viser en totaldeposition på 0,0 kg N. Kravet om maksimal total deposition er overholdt. Kategori 2-natur (nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper, der er beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder). Husdyrbruget er beliggende ca.3,5 km vest for, det nærmeste kategori 2 naturområde, som er et overdrev. 3,85 km nord for husdyrbruget ligger der endnu et registreret kat. 2 overdrev. Der er foretaget beregninger i husdyrgodkendelse.dk, der viser en totaldeposition på 0,0 kg N. Kravet om maksimal total deposition på 1 kg N/ha/år er overholdt Side 13 af 25

32 3 områder Af figur 4 fremgår de områder, som indenfor en afstand af m fra anlægget er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Søer Mose Hede Mose Mose Eng Mose Figur 4. 3 arealer indenfor m fra husdyrbruget på Engholmvej 1. Kategori 3-natur (ammoniakfølsomme naturtyper, herunder moser, heder og overdrev, som ikke er omfattet af ovenstående kategori 1 og 2) Indenfor m fra anlægget er der fire moser, en hede og en eng, se figur 4. Indenfor m fra anlægget er der ikke ammoniakfølsomme skove. Der er foretaget beregninger i Husdyrgodkendelse.dk, der viser at merdepositionen på de nærmest beliggende naturområder ikke overstiger 1 kg N/ha/år Side 14 af 25

33 På baggrund af ovenstående vurderes det samlet, at ammoniakemissionen fra husdyrbruget ikke vil medføre en væsentlig forringelse af miljøet. Internationalt beskyttede arter af planter og dyr bilag IV-arter Af EF-habitatdirektivets bilag IV fremgår en række dyre- og plantearter (herefter bilag IVarter), som er strengt beskyttede, uanset om de forekommer indenfor et af de udpegede habitatområder eller på andre lokaliteter. På den baggrund kan der udelukkende gives tilladelse til aktiviteter, som vurderes ikke at have en negativ effekt på artens yngle- eller rasteområde. Følgende bilag IV-arter er ifølge Vejle kommune ved Tillæg til miljøgodkendelse i 2015 vurderet, at de kunne tænkes at forekomme: Der er registreret sjældne arter i tilknytning til fire søer nord for husdyrbruget (jf. figur 4) samt i en havedam. Den nærmeste af disse søer ligger 614 m nord husdyrbruget. Arterne er alle repræsenteret i søen, der ligger 805 m nord for anlægget. Det drejer sig om lille Vandsalamander, butsnudet frø, brune frøer, skrubtudse og løgfrø. I de øvrige søer er det kun 1-2 af arterne(f.eks. løgfrø). Nærmeste levested for Bilag IV - arter, som kommunen har kendskab til, er søen nævnt ovenfor, beliggende 805 m nord for staldanlægget, hvor der er registreret løgfrøer. Kommunen har tidligere ud fra afstanden fra husdyrbruget til levestedet vurderet, at projektet ikke medfører væsentlige forringelser af levestedet som følge af ammoniakemission fra anlægget. National beskyttelse af arter af planter og dyr Foruden den internationale artsbeskyttelse (bilag IV) er flere andre arter beskyttet af en nationalartsfredning jf. Artsfredningsbekendtgørelsen7. Der er ikke registreret fredede arter i nærheden af ejendommens bygningsanlæg. Biodiversitet Den danske Rødliste Danmark har jf. Biodiversitetskonventionen forpligtet sig til at standse tabet af biologisk mangfoldighed. Arter, som er forsvundet fra Danmark eller truet af udryddelse er registreret som sådan på Den danske Rødliste. Der er ikke kendskab til truede arter på den danske rødliste i nærheden af ejendommens anlæg. Det vurderes at husdyrproduktionen kan drives på stedet under hensyntagen til internationalt og nationalt beskyttede arter af planter og dyr. Lugt Der udledes lugt fra stalde, husdyrgødningslagre m.m. De primære kilder til lugt fra dyrehold er staldventilationsluft samt håndtering og opbevaring af husdyrgødning. Mange forhold kan influere på lugtemissionen fra stalde. Ud over arten, antallet og størrelsen af dyreholdet er det fx staldindretning, ventilationssystem, strøelse, gødningshåndtering, fodring, drikkevandssystem samt hygiejne i stalden Side 15 af 25

34 I husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 30 er fastsat det landsdækkende beskyttelsesniveau for lugt, der skal anvendes ved vurdering af om der er væsentlige lugtgener i forbindelse med udvidelse af et husdyrbrug. Lugtemissionen er beregnet i husdyrgodkendelse.dk ud fra oplysningerne om det ansøgte produktionsareal. Geneafstanden er overholdt i forhold til nabobeboelse, samlet bebyggelse og byzone. Beregninger fremgår af nedenstående tabel. Tabel 4. Lugtgeneberegning. Lovens minimumskrav til afstande til nærmeste beboelser indenfor de tre typer er overholdt. Det vurderes derfor, at lugt fra staldene ikke vil give væsentlige gener for omkringboende naboer. Øvrige emissioner og genepåvirkninger fra husdyrbruget og det ansøgte. I Håndbog om Miljø og Planlægning bolig og erhverv i byerne fra Miljøstyrelsen og Skov og Naturstyrelsen, 2004 angives anbefalede mindste afstande mellem virksomhed og boliger for forskellige klasser. Klassifikationen er inddelt efter størrelse/type af virksomhed. Kvægbrug er i klasse 6, hvor afstanden sættes til minimum 300 m. Afstanden angiver hvilken afstand, der skønnes at være nødvendig mellem den pågældende virksomhed og boliger i et område for åben og lav boligbebyggelse, baseret på Miljøstyrelsens erfaringer om miljøforhold. Med denne afstand er der rimelig sikkerhed for, at boligerne ikke udsættes for miljøgener. Jævnfør virksomhedsbeskrivelsen fra håndbog om Miljø og Planlægning, Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen, 2004, anvendes følgende inddeling af husdyrbrugstyper: Side 16 af 25

35 Klasse 3: Hundepensioner, kenneler og rideskoler (mindre husdyrhold) Klasse 6: Pelsdyrfarme Klasse 6: Husdyrbrug med erhvervsmæssigt dyrehold, minus svinefarme Klasse 7: Svinefarme med erhvervsmæssigt dyrehold Tabel 5. Miljøklasser (Håndbog om Miljø og planlægning) Nærmeste nabo i denne konkrete sag er en vægtet gennemsnitsafstand på 330 m og er således ikke indenfor den anbefalede afstand på de 300 m, som angivet ovenfor. Der forventes således ikke gener for naboer. I det nedenstående er enkelte forhold uddybet. Støj De væsentligste støjkilder på et kvægbrug er malke- og køleanlæg, gyllepumper, foderblander, foderleverancer, og støj fra transporter, m.v. Udslusning af gylle fra stald til fortank sker løbende. Pumpning af gylle fra fortank til gyllebeholder sker en gang hver uge i tre timer, vha. traktorpumpe. Oprøring af gyllebeholderne sker forud for udkørsel af gylle på markerne primært om foråret. Fuldfoderblander kan forårsage støj, den kører mellem kl 6-8 og kl hver dag. Leverancer af foder foregår af kort varighed. Transporter forekommer i forbindelse med levering af foder, gødning, brændstof og andre forbrugsstoffer. Der sker desuden transporter i forbindelse med afhentning af levende og døde dyr samt intern på bedriften. Endelig er der transporter i forbindelse med udbringning af husdyrgødning samt hjemtransport af afgrøder. De fleste transporter er med husdyrgødning og afgrøder. Derfor er belastningen af antallet af transporter i en kort afgrænset periode i forbindelse med sæsonen for gyllekørsel og høst. I højsæsonen kan det være nødvendigt med transporter i weekenden og uden for normal arbejdstid. Andre transporter foregår normalt i dagtimerne og på hverdage. Afhentning af levende dyr kan dog ske døgnet rundt i henhold til slagteriets køreplaner. I højsæsonen kan det være nødvendigt med transporter i weekenden og uden for normal arbejdstid. Husdyrbruget ligger i et landbrugsområde. Ejendommens beliggenhed i relativ lang afstand fra naboer, betyder at støj i forbindelse med produktionen vil være meget begrænset. Der er redegjort for at transporter og andre støjende aktiviteter så vidt muligt foregår i dagtimerne, og det vurderes samlet set ikke, at husdyrbruget vil medføre væsentligt støjgener i nærmiljøet. Rystelser Rystelser kan forekomme i meget og lokal grad i forbindelse med transporter Side 17 af 25

36 Støv I forbindelse med håndtering af foder, levering af foder m.m., kan der opstå støvgener. Alt foder opbevares i udendørs eller indendørs i lukkede siloer. Transport af foder mellem fodersiloerne og stalden foregår i et lukket system, derved er støvgener fra håndtering af foder meget begrænset. Generelt vurderes at støvgener fra ejendommen vil være relative få og kortvarige, og derfor ikke vil være til væsentlig gene for omkringboende naboer. Fluer og skadedyr For at bekæmpe skadedyr som kan være til gene for selve ejendommen foretages regelmæssig bekæmpelse af fluer, rotter og mus. Alle udendørs arealer samt områder omkring foderopbevaring holdes ryddeligt og rent. Fluer bekæmpes forebyggende med midlet neporex under dybstrøelsen, samt med godkendte fluebekæmpelsesmidler i et begrænset nødvendigt omfang og de til enhver tid gældende regler fra Statens Skadedyrslaboratorium følges. Firmaet Anticimex står for bekæmpelse af rotter på ejendommen. Det vurderes, at med det ansøgte projekt og håndteringen af forekomst af fluer og skadedyr, ikke vil blive en gene for de omkringboende. Til- og frakørsels forhold Til ejendommen er der fire indkørsler, jf. figur: 5. Der er ingen naboer tæt på ejendommen der genereres af trafikken til og fra husdyrbruget. Estimerede antal transporter fremgår af tabel 6. Type Antal/år, før Antal/år, efter Indkøbt foder Afhentning af mælk Brændstof Husdyrgødning Husdyr til/fra ejendommen Udbringning af fast møg 338 heraf: 33 med lastbil Grovfoder heraf: 33 med lastbil Øvrige Tabel 6. Antal transporter til og fra ejendommen. Det vurderes på baggrund af ovenstående at transporter til og fra ejendommen ikke vil medføre væsentlig negativ påvirkning af nærmiljøet Side 18 af 25

37 Figur 5. Til- og frakørselsforhold Forurenings- og genebegrænsende foranstaltninger For at minimere risikoen for nedsivning af stoffer til grundvandet samt beskyttelse af det omgivende miljø, er der redegjort for procedure for håndtering af gylle, kemikalier og olie ved uheld på husdyrbruget. Redegørelse for mulige uheld: Umiddelbare risici for uheld i forbindelse med driften, der kan medføre en øget forurening, vil Side 19 af 25

38 være: brand, uheld med eller ved gyllebeholderne, herunder f.eks. beskadigelse af gyllebeholderne ved strejfen eller påkørsel, eller på anden måde ved lækage eller overløb, der vil medføre udsivning af gylle. Eller spild af kemi eller olie. Minimering af risiko for uheld Hvis der sker spild af olie under påfyldning, eller hvis det der sker, ikke umiddelbart kan fjernes ved afgravning eller ved brug af sugemateriale (savsmuld eller grus), vil både Alarmcentral (tlf. 112) og Miljøvagt blive kontaktet. Hvis der er mistanke om, at olie eventuelt kan sive ud af tanken, vil tanken blive tømt for olie. Såfremt det drejer sig om en mængde, som ejer ikke selv har mulighed for at fjerne, vil enten brandvæsenet eller en slamsuger, der må tage imod olieaffald, blive kontaktet, så tanken kan blive tømt. Såfremt der er sket spild, der ikke kan fjernes, vil både Miljøvagten og Alarmcentralen (tlf. 112) blive kontaktet. Der er ingen kemikalier på ejendommen. Gyllebeholderne er underlagt 10-års kontrol, hvor en kontrollant kontrollerer beholderens tæthed og kabler over og under terræn. Derudover er gyllebeholderne placeret sådan, at den er under dagligt opsyn for eventuelle revner, rust på synlige kabler, gylleudsivninger og andet. Ved påkørsel eller strejfen af gyllebeholderne med maskiner eller andet vil eventuelle revner blive tilset med det samme og udbedret straks. Hvis revnen ikke kan udbedres ved egen hjælp, vil beholderproducenten blive kontaktet om assistance. Gylletankene tømmes med selvlæssende gyllevogne påmonteret sugekran. Minimering af gene og forurening ved uheld Hvis gyllebeholderen skulle springe, vil alarmcentralen på tlf.: 112 blive kontaktet øjeblikkeligt. Ved driftsuheld, hvor der er sket, eller hvor der er fare for at ske en større forurening af omgivelserne, vil alarmcentralen straks blive kontaktet på tlf.: 112. I tilfælde af lækage på gyllebeholderen vil der ikke ske en hurtig afstrømning, da terrænet omkring ejendommen er forholdsvist fladt. Det vil dog efterhånden løbe mod grøften nordøst for ejendommen. Denne kan nem spærres ved at smide en halmballe eller jord i grøften. Det vurderes at der er taget tilstrækkelige forholdsregler i tilfælde af et uheld, ved at der er en procedure for hvad der skal gøres i tilfælde af et uheld og for at minimere risikoen for uheld. Egenkontrol Der overvåges ved gyllepumpning Der udføres 10-årig beholderkontrol. Der føres logbog over gylletanke. Kontrol med gødningsmængder, gødningsanvendelse, antal dyr etc. udføres efter gældende lovkrav (gødningsregnskab og husdyrindberetning) og kontrolleres af Landbrugsstyrelsen. Anvendelse og udarbejdelse af mark-/gødningsplaner er et af hovedpunkterne i BAT-kravene. Det opfyldes til ful Side 20 af 25

39 de. Det er et styringsredskab der sikrer, at afgrøderne gødes efter behov, at gødning tilføres markerne når vejret tillader det så næringsstofudledningen til det omgivende miljø minimeres. Med ovenstående er der redegjort for, at der er fokus på management og egenkontrol på ejendommen. Ved at registrere og iagttage daglige rutiner og forbrug, kan eventuelle uhensigtsmæssige forhold identificeres og afhjælpes. Det vurderes samlet set at driften af husdyrbruget på adressen inkl. egenkontrol og management lever op til lovens krav. Driften af husdyrbruget forventes derfor samlet set ikke at medføre en væsentlig negativ virkning på miljøet. Væsentlige virkninger fra reststoffer, affaldsproduktionen, samt ved brugen af naturressourcer Grundvand Husdyrbruget ligger i et område med drikkevandsinteresser, men ligger ikke indenfor indsatsområde mht. nitrat, indvindings oplande til almene vandværker og hygiejnezoner for vandværksboringer eller nitratfølsomt drikkevandsområde. På husdyrbruget er der en boring, DGU nr Spildevandsledningerne, herunder tagvand, overfladevand og sanitært spildevand er adskilt fra hinanden efter gældende regler, for at undgå en forurening af overflade- og grundvand. Ud fra ovenstående vurderes det ikke at den påtænkte driftsændring vil have indvirkning på grundvandet. Reststoffer (olie, rengøringsmidler, kemikalier, medicin m.m.) Olie På ejendommen anvendes der olie, i form af dieselolie. Dieselolie anvendes til landbrugsmaskinerne i forbindelse med markarbejdet. Dieselolien opbevares i maskinhuset i en overjordisk tank på hhv liter fra Tanken flyttes og placeres på fast bund uden afløb når den ny lade er opført, jf. figur 3. Der opbevares ikke spildolie på husdyrbruget. Jf. tilsynsrapport fra februar Kemikalier På ejendommen anvendes der kemikalier hovedsaligt i form af pesticider og rengøringsmidler i tankrum. Det er minimalt hvad der anvendes af rengøringsmidler. Ved vask af stalde anvendes iblødsætning og højtryksrenser. Andre former for kemikalier der er klassificerede og mærket som giftige eller meget giftige opbevares i aflåst kemikalierum i maskinhuset. Nødvendige rengøringsmidler/kemikalier bruges op i ejendommens drift, hvorved der normalt ikke er kemikalieaffald til bortskaffelse. Hvis reglerne ændres så et kemikalie, der tidligere har været benyttet på ejendommen, bliver ulovligt at bruge, bortskaffes eventuelle rester hurtigst muligt til Kommunal Modtagestation. Pesticider På husdyrbruget er der ikke pesticider, da maskinstation står for alt marksprøjtearbejdet Side 21 af 25

40 Medicin Eventuelle medicinrester returneres til dyrlæge eller apotek. Det er dog sjældent at det sker, da alt det indkøbte opbruges. Skarpe og spidse genstande opbevares i lukket beholder i stalden, og afleveres til dyrlæge eller på kommunal genbrugsstation. Affald I den daglige drift vil der være en række affaldsprodukter til bortskaffelse via kommunale ordninger og modtagestationer. Affaldet tilstræbes opbevaret og bortskaffet i overensstemmelse med affaldsregulativerne for Vejle Kommune. Dagrenovation samt pap og papir fra bedriften fyldes i affaldscontainer. Affaldscontaineren tømmes når containeren er fyldt af renovationsfirmaet Marius Pedersen. Ikke forbrændingsegnet affald (f.eks. eternit, glaserede fliser og tegl, imprægneret træ o.l.). Normalt forefindes der ikke ikke forbrændingsegnet affald på ejendommen, men i tilfælde af den type affald opstår, så bortskaffes det til kommunal genbrugsplads. Eventuelt jernaffald bortskaffes til skrothandler. Øvrigt farligt affald som f.eks. lysstofrør, el-sparepærer, oliefiltre, batterier eller spraydåser indsamles i servicerum/værksted. Brugte batterier tages ofte med retur af leverandør. Andet leveres til kommunal modtagestation. Affald opbevares og bortskaffes i overensstemmelse med gældende lovgivning og affaldsdirektiver, og det vurderes ikke at håndteringen heraf kan medføre risiko for forurening af miljøet. Døde dyr Døde dyr opbevares overdækket af et kadaverdækken på plads syd for ny lade maskinhuset (jf. figur 3). Placeringen af afhentningsstedet ligger ugeneret i forhold til nabobeboelser og forbipasserende. Døde dyr tilmeldes til afhentning af DAKA senest 24 timer efter dødsfaldet er konstateret. Vand Vandforbruget på denne bedrift anvendes primært til drikkevand og markvanding. Ved fuld udnyttelse af staldanlægget vil vandforbruget stige, som følge af flere dyr. Vandet til husdyrbruget kommer fra egen boring. Pladekøleler til nedkølning af mælk, her sker en genanvendelse af vandet, først til køling, derefter til rengøring eller som drikkevand til kvæget. Der er hele tiden fokus på at minimere vandforbruget, både i forbindelse med daglig drift men også ved udskiftning af teknikker der forbruger vand. Det vurderes derved at brugen af naturressourcer sker på en forsvarlig måde. Energi På ejendommen anvendes der energi i form af el og dieselolie. Elforbruget anvendes hovedsaligt til gyllepumpning, belysning, foderfremstilling og udfodring. Af energibesparende teknikker kan nævnes, LED pærer. Der opsættes en frekvensstyret vakumpumpe til husdyrbrugets nye malkeanlæg, som vil reducere el Side 22 af 25

41 forbruget ved brug af malkeanlægget. Pladekøleren til mælketank sparer energi via køletankens kompressor. Der er hele tiden fokus på at minimere energiforbrug, både i forbindelse med daglig drift men også ved udskiftning af teknikker der forbruger energi. Det vurderes derved at brugen af naturressourcen sker på en forsvarlig måde. Det vurderes derfor at der på ejendommen er fokus på besparelse af energi, og driften af husdyrbruget forventes ikke at medføre væsentlig følgevirkninger for miljøet på baggrund heraf. Klima Husdyrbruget forsøger gennem godt landmandskab og miljøledelse at optimere driften og de ressourcer det koster at drive landbruget. Ved ny investeringer overvejes ud fra miljø-, klima- og økonomiske betragtninger. Det vurderes derfor at husdyrbruget har en begrænset påvirkning på Klimaet. BAT (ammoniak) Projektets BAT-emissionsniveau er beregnet i husdyrgodkendelse.dk. BAT-emissionskravet er overholdt. Tabel 7. BAT-beregning Projektets BAT-emissionsniveau er beregnet i husdyrodkendelse.dk, hvor forudsætningen for BATberegningen i de enkelte staldafsnit fremgår. Redegørelse for de enkelte bygnings ændringer fremgår af afsnittet Indretning og drift. Nærværende husdyrbrug er godkendt i 2010, og i forbindelse med daværende 12 godkendelse efter husdyrloven, er der udarbejdet en grundig gennemgang af BAT for ejendommens eksisterende staldsystemer og med vilkår om skrabere på spalter i Stald 1 (jf. figur 1). Vejle Kommune vurderede dengang, at ejendommens staldsystemer er BAT. Gulvsystemerne i nærværende ansøgning er uændret i forhold til godkendelsen fra 2010, dog ændres 95 m 2 malkestald til kostald med sengebåse med spalter (bagskyl/ringkanal) i stald 1. Ny stald (stald 5, jf. figur 1) og ny fællesboks til kalve (Stald 7, jf. figur 1) bliver dybstrøelsessystem. Dog er der pr. 21. februar 2018 sket det, at spalteskrabere til kvægstalde er taget af teknologilisten, da test har dokumenteret, at spalteskrabere ikke har effekt på ammoniakfordampningen. Det vil sige, at BATkravet til en eksisterende stald, der har en miljøgodkendelse med vilkår om spalteskraber, ved en ny ansøgning om udvidelse /ændring skal reduceres til det niveau, der beregnes ud fra effekten fra spalteskraberen. Denne genberegning og alt andet lige højere emission anses herefter som værende det fastsatte BAT-krav Side 23 af 25

42 for den eksisterende stald, jf. Miljøstyrelsen nyhedsbrev fra 9. marts 2018 om Håndtering af BAT i verserende godkendelser af kvægstalde. På den baggrund vurderes BAT- kravet for nærværende ejendom at være overholdt. BAT er endvidere at overdække gyllebeholderen. På husdyrbrugets to største gyllebeholdere er der fast overdækning på, og på den tredje gyllebeholder er der sikret et tæt flydelag. Der er ikke fortaget en vurdering af fravalg, da BAT-emissionskravet er overholdt. Eventuelle grænseoverskridende virkninger Ifølge IE-direktivet har et anlæg grænseoverskridende virkning, hvis anlægget kan få en betydelig negativ indvirkning på miljøet i en anden EU-medlemsstat. Alene på grund af afstanden vurderes det i den konkrete sag, at det ansøgte ikke vil give anledning til væsentlige virkninger på miljøet i andre EU-medlemsstater. Foranstaltninger for at undgå, forebygge eller begrænse det ansøgtes virkning på miljøet I dette afsnit er der nævnt de væsentligste foranstaltninger for at begrænse det ansøgte projekts virkninger på miljøet. I alle de foregående afsnit, vil man kunne læse yderligere om de anvendte foranstaltninger og vurderingerne heraf. For at undgå at skæmme landskabet, opføres den nye stald i forlængelse af eksisterende stald, i samme farver og dimensioner og afskærmet af eksisterende bygninger og beplantning. Staldsystemerne i de eksisterende stalde og ny stald, er primært med dybstrøelse med henblik på at minimere ammoniakfordampningen fra staldanlægget. Der er flydelag på gylletankene, hvilket minimerer ammoniakfordampningen fra lagrene. Der udarbejdes mark-/gødningsplan for ejendommens jordtilliggende, hvorved fosfor- og nitratudvaskning minimeres. Spildevandsledningerne, herunder tagvand, overfladevand og sanitært spildevand er adskilt fra hinanden efter gældende regler, for at undgå en forurening af overflade- og grundvand. Olietanke står indendørs på fast gulv uden afløb. Alternative løsninger Ansøgers har også overvejet at bygge en helt ny kostald med tilhørende malkecenter, hvorved kvierne også kunne komme hjem fra kviepension på en anden ejendom, det vil gøre husdyrbruget til en mere sammenhængende helhed. Dette har af økonomiske årsager ikke kunnet lade sig gøre. Den ansøgte løsning er valgt, idet den giver den optimale løsning indenfor de eksisterende fysiske og økonomiske rammer, som landmanden har til rådighed. Udbygning af anlægget, giver en optimal udnyttelse af det resterende anlæg Side 24 af 25

43 Udover den valgte løsning er der vurderet på alternative muligheder mht. placering af byggeriet. Ud fra de alternativer der er foretaget, vurderes det at det valgte projekt tager hensyn til omgivelserne (naboer m.m.), miljøet og husdyrbruget. Samlet vurdering af miljøkonsekvensrapporten Denne ansøgning er udarbejdet efter Husdyrloven og det vurderes ud fra ovenstående beskrivelser og vurderinger, at det ansøgtes væsentlige direkte og indirekte virkninger ikke vil have en negativ påvirkning på følgende punkter: 1. Befolkningen og menneskers sundhed. 2. Biologisk mangfoldighed med særlig vægt på kategori 1- og 2-natur, samt bilag IV-arter. 3. Jordarealer, jordbund, vand, luft og klima. 4. Materielle goder, kulturarv og landskabet. 5. Samspillet mellem to, flere eller alle faktorer efter Sårbarhed i forhold til risici for større ulykker eller katastrofer som følge af ovennævnte faktorer Side 25 af 25

44 2 - Bilag 2 Bilag 2 Situationsplan Engholmvej 1, 7323 Give 27 44