OMSTILLINGSDESIGN 2 BYENS BAGGÅRDSHØNS. Marianne V., Lene, Marianne T.

Transkript

1 OMSTILLINGSDESIGN 2 BYENS BAGGÅRDSHØNS Marianne V., Lene, Marianne T.

2 Byens baggårdshøns. Vi vil gerne udbrede vores drøm om flere høns i København og være med til at starte et projekt med høns i en baggård. Meningen er, at beboerne er en del af projektet fra projektets start, og derefter selv kører det videre. Vi mener, at det bl.a rejser følgende spørgsmål: Hvad koster etableringen? Hvor store er de daglige udgifter? Hvorfor i det hele taget have høns i en baggård? Hvilket formål tjener det? Hvad med rotter? Og kan man overhovedet sikre økologien i en baggård? Vi besøgte en baggård, hvor vi fik svar på disse spørgsmål. Her havde beboerne etableret hønsehus i april, og startudgiften var på kr.incl. 12 høns. Hønsehuset med bur havde de selv bygget, og alle materialer var nye. Det kan gøres billigere, især hvis man kan skaffe genbrugstræ.udgifterne i dagligdagen er ikke store, der bliver købt 15kg fuldkost af økologisk kvalitet, som er nok til adskillige dage. Ellers lever hønsene af grønt som hentes gratis hos en nærliggende grønthandler og af grønne madrester fra beboerne i gården. Den daglige pasning styres af en kvinde fra gårdlauget, men alle gårdens beboere er involveret. Klarer man pasningen en dag, får man dagens æg. I det nævnte tilfælde har det ikke været muligt at sikre økologien fuldstændig, i det salat og madrester ikke er økologiske. Her har man vægtet det sociale liv, der opstår i forbindelse med at have høns. Rotter er ikke noget problem, når man blot følger retningslinierne for rottesikring.

3 Hvad skal der til? Et er, at vi har en drøm, noget ganske andet er, hvordan vi gør den smittebærende. For vores projekt er det meget vigtigt, at initiativ og ejerskab kommer fra baggården, hvad enten det er lejere, andelshavere eller ejere. Kommunikation og information er meget vigtig og det indbefatter en del opsøgende arbejde og at der bliver skabt lokalt funderede netværker til gårdlaug og boligforeninger. Disse er også samardejdspartnere. Når vi taler om København, er det også vigtigt at have Lokaludvalgene og deres miljøarbejdere med på fløjen. De ligger inde med mange brugbare informationer og puljepenge. Derfor er det også vigtigt at have en god handleplan at sælge dem. Derudover kunne vi kontakte Økologisk Landsforening, Praktisk Økologi og lignende interesseorganisationer, mest i forhold til omtale af projektet. Hvad økonomien angår har vi kig på Ildsjælefonden, Friluftsrådet og Skov og Naturstyrelsen.Der findes sikkert masser af andre fonde, vi kan søge. Vi har undervejs talt med en del mennesker; bl.a. Mette Gårdmutter, Gregers på Vesterbro og Felix (altså face to face). Desuden er der kommunikeret via telefon, net og mails til håndværkere, Københavns Tekniske Skole bygge og Anlægsafdelingen, Logik & Co, hønsefreaks og andet godtfolk. Desuden er vi inspireret af hønselitteratur i såvel bogform som på nettet. Gårdmutter Mette

4 Hønsehjulet kører bæredygtigt rundt Første stop: VERDENSBILLEDE Genskabe kontakten med naturen Menneskets og planetens sundhed Andet stop: ØKOLOGISK Økologisk byggeri Lokale fødevarer og ernæringskredsløb Tredie stop: ØKONOMISK Fra global økonomi til bæredygtighed Enkel grøn livsstil Lokaløkonomi Socialt grønt erhvervsliv Jura Fjerde stop: SOCIAL Fællesskab og værdsætter mangfoldighed Kommunikations, beslutningsprocces og konfliktløsning Fejring Kunst Ritualer Social forandring Uddannelse, sociale netværk og aktivisme

5 Udsøgt vigtig Hønseviden Historie Allerede for år siden begyndte mennesket at tæmme de vilde høns og de fleste forskere mener, at vores tamme høns stammer fra Bankivahønen ( den røde junglehane )- den der trisser rundt i Zoologisk Have. For ca 3500 år siden nåede hønsene til Kina. De gamle romere var flittige hønseavlere de tog hønsene med til bl.a. England. Hvornår hønsene nåede til Danmark, kan ikke siges med sikkerhed, men der er fundet knoglerester af tamhøns, der menes at være år gamle. Kultur Hønsene har haft betydning for vores kultur. I middelalderen troede man, at det varslede ulykke og krig, hvis hanen galede på usædvanlige tidspunkter, og den var et symbol på årvågenhed. Kirketårnenes spir, slotte og gårde blev og er stadig ofte forsynet med en vejrhane. Høns indgår også i mange talemåder vande høns, plukke en høne med nogen, den røde hane (betyder ildebrand) Foder De tre vigtigste mineraler til høns er FOSFOR til vedligeholdelse af knogler og fjer fås fra insekter og andre smådyr. NATRIUM bedst kendt som køkkensalt vigtigt for ægydelsen. KALCIUM på jævnt dansk kalk vigtigt for dannelse af æggeskaller, knogler og fjerdragt. Disse mineraler er tilstede i det æglægningsfoder man køber. Æglægningsfoderet har normalt et proteinindhold på 18% og består ud over mineraler af hvede, raps, solsikke, ærter, grønmel (evt. fiskemel). Æglægningsfoderet udgør 40% og suppleres med korn f.eks. 30% hvede og 30% havre. Grøntfoder af enhver art er godt i rigelige mængder til glæde for både hønsene og æggeblommernes farve. Vores grønne affald er guf for høns - En enkelt høne kan omsætte mange kilo om året og spare vores miljø for de negative effekter af affaldsforbrænding. Møg Og den kan kan også levere gødning nok til 75m2 køkkenhave. Gødningen kan bruges i kompostbunken, direkte i jorden, og opløst i vand. Man skal bruge ca 20 liter vand til 1 kg hønsemøg. Lys Allerede i slut september er det en god ide at tænde lys i hønsehuset kl 5 om morgenen og slukke det et par timer senere. Fra december lader man lyset brænde fra kl 5 til kl 15, så kan de nå at orientere sig op på pinden, inden det bliver bælgmørkt. Vand Vandet kan holdes frostfrit om vinteren ved hjælp af en elektrisk varmeplade. Man sætter vandautomaten op på varmepladen, som holder en temperatur på langt under kogepunktet.

6 En meget lille kogebog RØRÆG Fra Husholdning på Landet udgivet af Det Kgl. Danske Husholdningsselskab, 1941 første gang i1868 De hele Æg blandes sammen med Vædske. Der beregnes op til 2 Sk. Vand, Mælk eller Fløde til hvert Æg. Æg og Væde slaas let sammen. Hvis Røræg skal bruges koldt til Paalæg, tilsættes ikke Salt, da det bevirker, at der trækker Vand ud. Smør eller Margarine smeltes paa Paande ( eller i en tyk fladbundet Gryde beregn ca. 50 g pr. 6 Æg -. Æggemassen hældes heri og stivner over meget svag Ild, medens man med en Smørske stadig skraber den stivnede Æggemasse fra Bunden og lægger den ud til Siderne af Panden, hvor varmen som regel ikke er helt så stærk. Lige før Æggemassen er helt stivnet, tages Panden af Ilden. Rørægget er da helt blankt på Overfladen, og ved Anretningen passer man paa at holde denne Side opad. Røræg bliver mest velsmagende ved Tilsætning af Mælk eller Fløde, særlig det sidste, og er Mælk eller Fløde sur, er det kun gavnligt. Røræg kan anrettes paa ristet Brød og pyntes med en Strimmel Spege- eller Kryddersild, Tomatskiver eller Tomatpurée. Det kan serveres til røget Sild, Makrel eller Aal, til røget Skinke, stegt Flæsk eller kogte Grønsager som Spinat, Asparges eller hele grønne Bønner.