Afgørelse i sagen om etablering af en husdyrproduktion på en ejendom på Tinnetgård i Give Kommune i Vejle Amt

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk nkn@nkn.dk Den 30. juni 2004 J.nr.: 03-33/ ssc Afgørelse i sagen om etablering af en husdyrproduktion på en ejendom på Tinnetgård i Give Kommune i Vejle Amt Vejle Amt har den 17. juni 2003 truffet afgørelse om, at etablering af en produktion af æglæggende, økologiske høns på 35 dyreenheder (DE), på ejendommen Tinnetgård, Hammervej 28, matr.nr. 1a m.fl. i Give Kommune ikke kræver udarbejdelse af regionplantillæg med tilhørende VVM redegørelse. Afgørelsen er truffet i henhold til bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 (samlebekendtgørelsen). Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite Give/Nørre Snede har påklaget afgørelsen til Naturklagenævnet. Ejendommen ligger i landzone. Byggeriet i forbindelse med etablering af produktionen omfatter indretning af en hønsestald i en eksisterende bygning på ca. 700 m 2, tilbygning af en veranda på ca. 370 m 2 langs bygningens østside, samt opførelse af en fodersilo med en højde på 6,7 m. Byggearbejdet er udført. Ejendommen var inden etablering af hønseproduktionen uden dyrehold. Det fremgår, at jorden og hønseholdet skal drives økologisk. Hønseholdet indgår i et terapeutisk, socialpædagogisk arbejde for unge voksne, der har ophold på ejendommen. Afstanden til nærmeste nabobolig er ca. 800 m. Der er søgt om et dyrehold på 35 DE. Det er oplyst, at der til det ansøgte ejes udspredningsarealer på 42 ha. Ansøgeren har i 2001 søgt om etablering af en produktion på 6000 æglæggende, økologiske høns. I perioden februar 2001 til oktober 2002 afventede amtet supplerende oplysninger om ansøgningen. I august 2002 oplyste Give Kommune, at produktionen var sat i gang. Vejle Amts Udvalg for Teknik og Miljø besluttede på et møde den 11. juni 2003, på baggrund af en besigtigelse, at den ansøgte etablering ikke var VVM pligtig. Det ansøgte krævede derfor ikke udarbejdelse af regionplanretningslinjer

2 2 med tilhørende VVM redegørelse. Af Vejle Amts afgørelse fremgår bl.a. følgende om de konkrete forhold ved produktionen: Landskab Hele ejendommen ligger i et særligt værdifuldt landskab og inden for fredningen Gudenåens kilde med omgivelser. Opførelse af nye driftsbygninger og om- og tilbygninger kræver Fredningsnævnets tilladelse. Den vestlige del af ejendommen ligger inden for fredningen Landskabet omkring Hærvejen og Rørbæk Sø. Nord for hønsegården ligger Gudenåens kilder og det kulturhistorisk interessante badeanlæg. Umiddelbart syd for stald og hønsegård er udpeget rekreative cykelruter, der munder ud i Hærvejsruten. Vandløb og søer Ejendommen ligger i oplandet til Vestbirksøerne, som i Vejle Amts Regionplan er B-målsat. Målsætningen for vandkvaliteten er ikke opfyldt, og der skal derfor ske fjernelse af fosfor. Gudenåen løber m nordvest for hønsegården og langs ejendommens sydlige skel forløber et tilløb til Gudenåen. Gudenåen er A-målsat, da det er et vandløb af særlig videnskabelig interesse. Der er en del skrånende arealer på ejendommen. Kvaliteten af vandløbet forventes ikke at blive påvirket af hønseholdet. Der friholdes en bræmme for gødning på 20 m langs hønsegårdens nordlige afgrænsning, der vil blive etableret bræmmer flere steder, bl.a. langs naturarealerne vest for hønsegården og langs naturarealerne på ejendommens sydlige del. Det vurderes, at etableringen ikke medfører en væsentligt ændret påvirkning af vandkvaliteten i Vestbirksøerne. Grundvand Udspredningsarealerne ligger over et sårbart grundvandsmagasin. Da der ikke er tale om et nitratfølsomt område, vurderes der ikke at være grundvandsmæssige betænkeligheder ved etableringen. Natur Hele ejendommen og udspredningsarealerne (ca. 42 ha) ligger i det internationale naturbeskyttelsesområde Habitatområde nr. 65 Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet krat. Habitatområdet er bl.a. udpeget af hensyn til europæiske tørre heder. I en afstand af 100 m fra hønsestalden op til hønsegården ligger et særligt værdifuldt overdrev med en række sjældne svampe. Overdrevet er

3 3 karakteriseret som et artsrigt overdrev på sur bund og er registreret som ét af de 27 bedste overdrev i Vejle Amts overdrevsrapport. Der friholdes en bræmme på 3 m for gylle mellem hønsegården og overdrevet. Udbringningsarealerne grænser mod syd og nordvest op til særlig værdifuld natur, herunder overdrev og heder. Der friholdes også her en bræmme på 3 m for gylle langs naturarealerne. Emissionen af ammoniak fra stald og lager er beregnet til 2046 kg kvælstof/år for 6000 høns. Merbelastningen af ammoniakkvælstof i forbindelse med udbringning fremgår ikke af sagens akter eller amtets høringssvar. Det oplyses imidlertid, at hønsegødningen/dybstrøelsen udbringes 1 gang årligt på de ejede arealer og nedpløjes, samt at der på ejendommen skal afprøves metoder med forsurning af gødningen for at nedbringe ammoniakfordampningen. Emissionen er beregnet for to punkter på overdrevet nord for stalden til henholdsvis 4 og 10,5 kg kvælstof/ha/år, samt for hedearealet nord for stalden til 2,9 kg kvælstof/ha/år. Tålegrænsen for overdrevet og heden vurderes at ligge på kg kvælstof/ha/. Den eksisterende baggrundsbelastning er i området beregnet til 22,3 kg kvælstof/ha/år. Vejle Amt har vurderet, at etableringen af hønseholdet ikke giver anledning til en væsentligt ændret påvirkning af naturarealerne. Klager har navnlig anført, at etablering af en produktion på 35 DE i det konkrete område strider mod alt, hvad der er god sund fornuft. Der er tale om et område med natur af særlig og international karakter. Området er kendetegnet ved umiddelbar nærhed til Gudenåens kilder og landskabet omkring Hærvejen og Rørbæk Sø, et sårbart grundvandsmagasin, et særligt værdifuldt overdrev 100 m fra hønsegården, samt at hele ejendommen ligger i det internationale naturbeskyttelsesområde Habitatområde nr. 65 Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet krat. Vejle Amt har gennemgået klagen og hertil fremført, at klagen ikke har medført en ændret stillingtagen til beslutningen om, at det ansøgte ikke er VVM pligtigt. Ansøgers konsulent har til klagen navnlig anført, at den påbegyndte bygning af verandaen til hønsehuset er sket med den fornødne byggetilladelse fra Give Kommune, samt at Dansk Landbrugsrådgivnings Landsdelscenter er kommet med udtalelser om den beregnede ammoniakemission fra stald og lager, baggrundsbelastningen og tålegrænsen for overdrevet nord for stalden den 4. juni 2003 og 27. august Det er Dansk

4 4 Landbrugsrådgivnings Landsdelscenters vurdering, at disse naturområder kan bevares samtidig med, at der drives en økologisk ægproduktion. Vejle Amt har vurderet, at tålegrænsen for overdrevet ligger på kg kvælstof/ha/år. Ansøgers konsulent oplyser, at overdrevets artssammensætning ikke er påvirket, og der ikke forekommer minusarter på selve arealet. Ansøgers konsulent vurderer derfor, at forekomsten af minusarter på kanten af overdrevet skyldes den tidligere tildeling af næringsstoffer fra gødskning og spildevand. Ansøger har anlagt et biologisk pilerensningsanlæg til rensning af bedriftens spildevand. I det der ikke forefindes arter, der indikerer en negativ naturtilstand på overdrevet, anser ansøgers konsulent det for overvejende sandsynligt, at overdrevets tålegrænse bør fastsættes til 35 kg kvælstof/ha/år. Klager har til ansøgers supplerende materiale anført, at ejendommens lokalisering i Habitatområde nr. 65 umiddelbart må forventes at medføre VVM pligt, hvis det kan indebære forringelser af områdets naturtyper og levestederne for arterne. Udpegningsgrundlaget for dette habitatområde er bl.a. de kvælstoffølsomme naturtyper: Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund (prioriteret naturtype), tørre dværgbuskesamfund (heder), Hængesæk, Stilkegeskove og krat på mager sur bund og Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Klager har endvidere fremført, at overdrevet er særligt værdifuldt, og at der findes en række sjældne, karakteristiske svampearter her. Mange af disse er meget kvælstoffølsomme. Overdrevet er af Vejle Amt karakteriseret som habitatnaturtypen artsrige overdrev på sur bund, der er en prioriteret naturtype i habitatdirektivet. Vejle Amt har til ansøgers og klagers supplerende oplysninger anført: at produktionen ligger hensigtsmæssigt i forhold til naboer, idet afstanden til nærmeste nabobolig er ca. 800 m, at der ikke er grundvandsmæssige betænkeligheder ved etableringen, at der er foretaget forskellige miljøtiltag på ejendommen, og at Udvalget har besigtiget forholdene på stedet, herunder den konkrete tilstand af overdrevsarealerne nord for hønsestalden, og på den baggrund ikke har fundet, at der er tale om en væsentlig ændret miljøpåvirkning, der vil få afgørende indflydelse på naturtilstanden i området. Med hensyn til det modtagne supplerende materiale fra ansøgers repræsentant bemærkes det, at oplysningerne svarer til de oplysninger, som ansøger og dennes repræsentanter

5 5 fremførte ved Udvalgets besigtigelse af ejendommen forud for stillingtagen til sagen. Afgørelse I sagens behandling har deltaget Naturklagenævnets samtlige 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Marie Louise Andreasen, Poul Søgaard, Ole Pilgaard Andersen, Peter Christensen, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Jens Steffensen, Anders Stenild og Jens Vibjerg. Naturklagenævnet udtaler enstemmigt: Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan der klages til Naturklagenævnet over retlige spørgsmål i forbindelse med amtsrådets afgørelser efter planloven, herunder afgørelser om VVM pligt. Det er et retligt spørgsmål, om et anlæg er omfattet af planloven 6c, stk. 1. Det fremgår heraf, at større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, ikke må påbegyndes (VVM pligt), før der er tilvejebragt retningslinjer i regionplanen om beliggenhed og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse om vurderingen af de miljømæssige konsekvenser (VVM redegørelse). I bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning med senere ændringer (samlebekendtgørelsen) fastsættes nærmere, hvilke anlæg der er omfattet af VVM pligten. Det er desuden et retligt spørgsmål, om amtets afgørelse opfylder kravene i samlebekendtgørelsen. Reglerne om VVM og anlæg til husdyrproduktion Det fremgår af samlebekendtgørelsens 3, stk. 1, at forslag til regionplanretningslinjer for de i bekendtgørelsens bilag 1 angivne anlæg, ved nyanlæg og ved væsentlige ændringer af bestående anlæg, der kan sidestilles med nyanlæg, skal ledsages af en VVM redegørelse. Bilag 1 omfatter bl.a. anlæg til husdyrproduktion med en kapacitet for mere end 250 DE, dog 270 DE hvis mindst 90 % heraf stammer fra søer med tilhørende smågrise til 30 kg. Reglerne i samlebekendtgørelsens 3, stk. 1, gælder også for de i bekendtgørelsens bilag 2 angivne anlæg, når anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. bekendtgørelsens 3, stk. 2.

6 6 Det fremgår af bilag 2, nr. 1e, at anlæg til intensiv husdyravl er omfattet af bekendtgørelsens 3, stk. 2. Hertil kommer, at ændringer eller udvidelser af anlæg opført på bilag 1 eller 2, som allerede er godkendte, er udført eller er ved at blive udført, ifølge bilag 2, nr. 13, også er omfattet af bekendtgørelses 3, stk. 2, når de må antages at kunne være til skade for miljøet. For etableringer og udvidelser omfattet af bilag 2 (under 250 (270) DE) skal der kun undtagelsesvis udarbejdes en VVM redegørelse. Det er herved forudsat, at de generelle miljøregler (om udbringningsarealer til gylle, afstand til beboelse m.v.) normalt er tilstrækkelige til at sikre miljøet ved de mindre produktioner. Grunde til undtagelsesvis at kræve en VVM redegørelse for disse etableringer eller udvidelser vil navnlig kunne foreligge ved en placering af produktionen/udbringningsarealerne i et særligt miljøfølsomt område. Sådanne områder kan f.eks. være områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder internationale naturbeskyttelsesområder eller områder med særlige grundvandsinteresser. Ved vurderingen, af om et anlæg på bilag 2 må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, skal der tages hensyn til kriterierne i bekendtgørelsens bilag 3, dvs. projektets karakteristika og placering, samt kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning. I relation til husdyrproduktioner må kriterierne i samlebekendtgørelsens bilag 3 forstås således, at amtet skal vurdere projektets potentielle miljøpåvirkning på grundlag af oplysninger om dyretætheden i området, antal dyreenheder før og efter gennemførelsen af det konkrete projekt, udbringningsarealernes beliggenhed samt størrelse og beliggenhed af ejendommens bygninger. Amtets vurdering skal omfatte påvirkningen af vandressourcer (grundvand og overfladevand) og naturområder (områder beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, internationale naturbeskyttelsesområder m.v.). I relation til naturområder skal både spørgsmålet om kvælstof- og ammoniakfordampning belyses. Amtet skal endvidere sammenholde projektet med baggrundsbelastningen i området (den kumulative effekt) og forholde sig til, om der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder ved projektet. Blandt de kriterier, der er nævnt i relation til projektets karakteristika, er forurening og gener såvel som projektets placering i forhold til bl.a. den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af projektet. Herunder hører også det naturlige miljøs bæ

7 7 reevne med særlig opmærksomhed på bl.a. områder der er registeret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EF-fuglebeskyttelsesområder og habitatområder, jf. samlebekendtgørelsens bilag 3, punkt 2b. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning skal navnlig ses under hensyn til påvirkningens omfang, jf. samlebekendtgørelsens bilag 3, punkt 3. Særligt med hensyn til anlæg, der vil kunne påvirke internationale naturbeskyttelsesområder (jf. bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder) bemærkes, at det følger af VVM reglerne, at der i forbindelse med en screening skal vises særlig opmærksomhed i forhold til eventuelle negative påvirkninger af disse områder, jf. samlebekendtgørelsens bilag 3, punkt 2f. Af bekendtgørelsen om internationale naturbeskyttelsesområder sammenholdt med de bagvedliggende EF-direktiver fremgår, at danske myndigheder skal sikre en gunstig bevaringsstatus for de internationale beskyttelsesområder, og at der i den forbindelse gælder en ret vidtgående forpligtelse til at undersøge og vurdere, hvorvidt et påtænkt anlæg vil indebære en forringelse af områdets naturtyper m.v. På baggrund af disse regler må det antages, at der i forhold til de internationale beskyttelsesområder gælder et særligt forsigtighedsprincip, således at selv mindre påvirkninger, der i anden sammenhæng skønnes uvæsentlige, kan medføre krav om udarbejdelse af en VVM redegørelse om bl.a. konsekvenserne for det internationale beskyttelsesområde. For anlæg til husdyrproduktion drejer det sig navnlig om påvirkninger gennem ammoniakfordampning, ophobning af fosfor i jorden og afstrømning af overskydende kvælstof fra udbringningen af gylle. Det er forudsat, at der er tale om et område med naturinteresser, som er sårbare over for øget næringsstofpåvirkning. Med de på screeningstidspunktet foreliggende oplysninger, og med de beregningsmetoder som er til rådighed, vil der ofte være betydelig usikkerhed om næringsstofpåvirkningens omfang og skadevirkning i forhold til beskyttelsesinteresserne. Det følger af forsigtighedsprincippet, at denne usikkerhed normalt må komme naturbeskyttelsesinteresserne til gode, og føre til at der inden for usikkerhedsområdet kræves VVM. Miljøpåvirkningen fra det konkrete projekt skal sammenholdes med baggrundsbelastningen (den kumulative effekt) i forhold til det internati

8 8 onale naturbeskyttelsesområde, jf. samlebekendtgørelsens bilag 3, punkt 2f. Forholdet til andre projekter betyder, at tilstedeværelsen af andre husdyrproduktioner kan medvirke til, at et yderligere anlæg, der ikke i sig selv vil påvirke miljøet væsentligt, i kumulation med de allerede eksisterende aktiviteter tilsammen må forventes at ville indebære en sådan miljøpåvirkning, at projektet skønnes væsentligt og dermed udløser VVM pligt. Vejle Amt har under hensyn til kriterierne i samlebekendtgørelsens bilag 3 foretaget en vurdering af det ansøgte projekts indvirkning på miljøet. Det er amtets samlede vurdering, at projektet ikke er VVM pligtigt. Vejle Amt har oplyst, at udvidelsen ikke er betænkelig i forhold til grundvand. Vejle Amt videre har redegjort for merbelastningen med ammoniakkvælstof fra stald og lager. Naturklagenævnet har forstået amtets vurdering således, at merbelastningen med ammoniakfordampning fra stald og lager må antages at kunne få indvirkning på miljøet (naturarealerne), men at indvirkningen ikke kan betegnes som så væsentlig, at projektet er VVM pligtigt. Merbelastningen af ammoniakkvælstof i forbindelse med udbringning fremgår ikke af sagens akter eller amtets høringssvar til Naturklagenævnet. Det oplyses imidlertid, at hønsegødningen/dybstrøelsen udbringes 1 gang årligt på de ejede arealer og nedpløjes, samt at der på ejendommen skal afprøves metoder med forsurning af gødningen for at nedbringe ammoniakfordampningen. Der vil blive etableret bræmmer flere steder, bl.a. langs naturarealerne vest for hønsegården og langs naturarealerne på ejendommens sydlige del. Der friholdes desuden en bræmme på 3 m for udspredning af husdyrgødning langs nogle af naturarealerne. Det fremgår ikke af sagens akter eller amtets høringssvar til Naturklagenævnet, hvor stor merbelastningen af udbringningsarealerne med kvælstof og fosfor fra den ansøgte produktion er, eller på hvilken baggrund amtet har vurderet, at etableringen af en hønseproduktion ikke vil medføre en væsentligt påvirkning af miljøet. Naturklagenævnet lægger til grund, at både ejendommen og udspredningsarealerne (42 ha) ligger inden for det internationale naturbeskyttelsesområde Habitatområde nr. 65. Det lægges endvidere til grund, at udspredningen af husdyrgødning fra den ansøgte produktion sker på udspredningsarealer inden for habitatområdet. Udpegningsgrundlaget for

9 9 dette habitatområde er bl.a. kvælstoffølsomme naturtyper, hvoraf bl.a. artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund er en prioriteret naturtype. Udspredningen af husdyrgødning kan bevirke en øget påvirkning af højt målsatte naturområder. Det er uklart, hvordan udspredningen af gødning vil påvirke disse områder, og dermed hvad de mulige miljømæssige konsekvenser af projektet kan tænkes at blive. Amtets sagsakter indeholder, udover ammoniakemissionen fra stald og lager, ikke oplysninger om omfanget og karakteren af de mulige påvirkninger af de højt målsatte naturområder i forbindelse med udspredning af husdyrgødning. Det fremgår ikke af amtet afgørelse, på hvilken baggrund amtet har vurderet, at der ikke er tale om en væsentlig påvirkning, herunder hvor stort tabet af kvælstof og fosfor til udspredningsarealerne fra den ansøgte produktion bliver. Det har ligeledes ikke være muligt i forbindelse med oplysningen af klagesagen for Naturklagenævnet at vurdere den konkrete merbelastning af udspredningsarealerne. Det har derfor ikke været muligt for Naturklagenævnet at konstatere, om amtets afgørelse ligger inden for samlebekendtgørelsens rammer. Sammenfattende finder Naturklagenævnet, at amtets afgørelse er truffet på et ufuldstændigt grundlag. Naturklagenævnet ophæver herefter Vejle Amts afgørelse af 17. juni 2003 om, at produktionsudvidelsen ikke kræver tilvejebringelse af regionplanretningslinjer med tilhørende VVM redegørelse. Sagen hjemvises til fornyet behandling i Vejle Amt. Nævnet har med denne afgørelse alene taget stilling til amtets afgørelse efter reglerne om screening af anlæg, der må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet (VVM reglerne). På Naturklagenævnets vegne Susanne Spangsberg Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.