Sund By Netværket. Årsberetning Sund By Netværket. Det danske Sund By Netværk har følgende medlemmer:

Transkript

1 Sund By Netværket Det danske Sund By Netværk har følgende medlemmer: Sund By Netværket Nordjyllands Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Haderslev Kommune Herlev Kommune Holbæk Kommune Holstebro Kommune Horsens Kommune Københavns Kommune Nordborg Kommune Vallø Kommune Århus Kommune Årsberetning 2000 Yderligere information om det danske Sund By Netværk fås på hjemmesiden på adressen: eller ved henvendelse til: Sund By Sekretariatet Storegade Nordborg Telefon: Fax: Yderligere information om evalueringen fås ved henvendelse til: Niels Kr. Rasmussen Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Svanemøllevej København Ø Telefon: Fax: ISBN

2 Sund By Netværket Årsberetning 2000

3 Sund By Netværket Årsberetning 2000 Copyright Statens Institut for Folkesundhed, København, februar 2001 Uddrag er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt. Omslag: Thomas Høirup Tryk: Nørrebros Bogtryk og Grafisk Center A/S Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til: Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Svanemøllevej København Ø Telefon Telefax DIKE@dike.dk http//: ISBN:

4 Forord Dette er den første årsberetning om det samlede Sund By Netværk. Det er i Sund By Netværket blevet besluttet, at der for år 2000 skal udarbejdes en årsberetning for det samlede Sund By Netværk, som omfatter Sund By Netværket som helhed og ikke de enkelte medlemmer. Der er ikke tidligere udarbejdet en årsberetning for det samlede Netværk og det må derfor betragtes som et forsøgsprojekt. Der har været en del vanskeligheder af forskellig art forbundet med arbejdet, hvilket blandet andet kan forklares med, at konceptet er under udvikling og afprøvning. Årsberetningen er blevet til i et samarbejde mellem Sund By Netværket og Statens Institut for Folkesundhed (SIF). Data til rapporten er hovedsageligt indhentet via et internetbaseret årsberetningsskema, som Sund By Netværkets koordinatorer har udfyldt. Arbejdet med at udvikle årsberetningsskemaet er primært varetaget af cand.scient., ph.d. Niss Skov Nielsen, SIF. I den forbindelse har en evalueringsstyregruppe bestående af: Sund By koordinatorerne Gregor Gurevitsch, Nordborg Kommune, Søren Kølster, Viborg Amt, Ragnhild Lindsø, Vestsjællands Amt, samt direktør Finn Kamper-Jørgensen, SIF og forskningsleder Niels Kr. Rasmussen, SIF adskillige gange undervejs bidraget med ideer og forslag til arbejdet samt drøftet konkrete ændringer. Endvidere er udarbejdelsen af indberetningsskemaet blevet kommenteret og fulgt undervejs af Sund By Netværkets plenum. Forskningsassistent cand.scient.pol. Jeanette Nørlev, SIF, har varetaget bearbejdelsen af datamaterialet samt stået for udfærdigelsen af årsberetningen. Den tekniske udarbejdelse af indrapporteringssystemet er udviklet og varetaget af konsulent Thor Ahrends. Kontorfuldmægtig Hanne Mortensen har været sekretær på projektet. Februar 2001 København Nordborg Niels Kr. Rasmussen Forskningsleder, Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Gregor Gurevitsch Sundhedschef, Formand for Sund By Netværket 3

5 Forord Indholdsfortegnelse: Introduktion Netværkets formål og retningslinier Netværkets struktur og organisering Netværkets driftsmæssige forankring Ressourcer til det lokale Sund By arbejde Sundhedsplaner, sundhedsfremme og forebyggelsespolitik Lokalpolitiske ændringer Netværkets overordnede aktiviteter Indsatsen hos de enkelte medlemmer inden for de prioriterede områder Sundhed på arbejdspladsen Ulykkesforebyggelse Kost og motion Særlige temaer og opgaver Borgerinddragelse Ulighed i sundhed Evaluering Værditilvækst Nogle publikationer fra Netværket år

6 Introduktion Årsberetning for Det danske Sund By Netværk år 2000 Indledningsvis gives der en kort beskrivelse af, hvordan processen omkring indberetning af årsberetningsskemaet er forløbet. Da dette er den første årsberetning om det samlede Sund By Netværk, er det desuden hensigtsmæssigt at give en kort præsentation af Sund By Netværket. I den forbindelse redegøres der for henholdsvis formålet og retningslinierne for samarbejdet samt Netværkets organisatoriske opbygning. Den resterende del af årsberetningen er baseret på de spørgsmål, der er stillet i årsberetningsskemaet og de svar, der i den forbindelse er givet. Årsberetningsskemaet blev udviklet i efteråret 1999 i et samarbejde mellem Sund By Netværket og SIF, og skemaet er løbende blevet forbedret. I efteråret 2000 foretog Sund By Netværkets formand, Gregor Gurevitsch, en prøvebesvarelse af det reviderede skema. Formålet var at besvarelsen skulle fungere dels som en prøvekørsel af spørgsmålene og dels som et vejledende eksempel for de øvrige netværksmedlemmer. Den 15. januar 2001 var sat som sidste frist for at besvare det via internettet udsendte spørgeskema. På dette tidspunkt havde 4 medlemmer (27%) besvaret skemaet, 6 medlemmer (40%) var mere eller mindre i gang med at indgive deres svar, mens der intet svar var fra de sidste 5 medlemmer (33%). Det blev besluttet at forlænge tidsfristen, og onsdag den 24. januar blev sat som en ny og endelig frist. Da den nye frist var udløbet, var der en svarprocent på 100% - idet alle havde arbejdet med årsberetningsskemaet. Med hensyn til både kvaliteten og kvantiteten af de enkelte besvarelser var der stor forskel. Nogle besvarelser var meget fyldestgørende og detaljerede, mens andre var mere sparsomme eller ufuldstændige. Den efterfølgende årsberetning bygger på svarene fra alle Sund By Netværkets medlemmer. Desuden suppleres der med oplysninger fra: Tiltrædelsesdokumentet fra 1995, den første samlede rapport, der 5

7 beskriver udviklingen af det danske Sund By Netværk, Sund By Netværket baggrund, tilblivelse, udvikling & aktiviteter , Sund By Netværket & DIKE 1998, og den anden rapport der beskriver arbejdet i det danske Sund By Netværk, Sund By Netværket struktur, indsats- & procesevaluering, Sund By Netværket & SIF Netværkets formål og retningslinier Det danske Sund By Netværk blev i 1991 etableret som et politisk forpligtende netværk. Det overordnede formål med netværket er, at medlemmerne af netværket gennem samarbejde og erfaringsudveksling skal frembringe egnede metoder og materialer til brug i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Et af målene er bl.a., at Netværket skal udvikle sig til at være en god model for, hvordan amter og kommuner kan organisere og gennemføre det forebyggende sundhedsarbejde. I år 2000 består Sund By Netværket af 9 kommuner og 6 amter. Siden 1995 har medlemmerne arbejdet efter et tiltrædelsesdokument. I dokumentet afstikkes der nogle retningslinier for samarbejdet, og det bliver opfattet som et slags arbejdskoncept -dokument. Blandt Netværkets opgaver ligger bl.a. fælles udvikling, produktion og finansiering af informationsmateriale, uddannelsesmateriale mv., udvikling og gennemførelse af efteruddannelse, koordination af kampagner og koordination med andre sektorer, herunder sikring af, at der er en vis sammenhæng imellem det sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende arbejde kommunalt, amtskommunalt og på et centralt niveau. Endvidere skal Netværket gennemføre dataindsamlinger og erfaringsformidling, herunder være ansvarlig for at netværkskommunernes og amternes samlede viden, materialer mv. udnyttes, og endelig for løbende evaluering af såvel Netværket som af de konkret gennemførte projekter. I den forbindelse tilstræbes det i Netværket, at man efterlever de krav og retningslinier for evaluering, som beskrives i MARI-dokumentet 1. Netværkets struktur og organisering Netværket er organiseret i fire niveauer: plenum, forretningsudvalg, sekretariat og arbejdsgrupper. Netværkets plenum består af de lokale koordinatorer og en repræsentant fra Sundhedsstyrelsen samt fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF). Det er i plenum, at retningslinierne for arbejdet i Netværket fastlægges herunder den overordnede planlægning for den kommende periode, fastlæggelse af budget og godkendelse af regnskab. Plenum udgør Netværkets besluttende myndighed og har minimum 3 årlige møder. Hver medlemskommune og hvert medlemsamt har på plenummøderne én stemme. Det er ligeledes på plenum, at man vælger forretningsudvalget og nedsætter arbejdsgrupper. 1 MARI-dokumentet er et overvågnings- og evalueringsprogram, som det europæiske WHO Healthy Cities Network har udarbejdet. 6

8 Medlemmerne af Sund By Netværket må i beslutningsmæssig henseende søge deres mandat bekræftet ad de sædvanlige lokale beslutningsveje. Forretningsudvalget består af 3-5 medlemmer, som bliver valgt for et år ad gangen. Forretningsudvalgets primære opgave er forberedelse af plenummøderne og koordinering af aktiviteterne, såvel som opfølg ning på beslutninger truffet i plenum. Der afholdes mindst et møde i forretningsudvalget forud for hvert plenummøde. Det er forretningsudvalget, der udpeger den nationale netværksformand, som er Netværkets officielle repræsentant. Sekretariatet følger den nationale netværksformand, dvs. at det pt. er placeret i Nordborg Kommune. Sekretariatet samarbejder med forretningsudvalget om den daglige drift og koordinering herunder videreformidling af relevante informationer mm. til alle netværksmedlemmerne. Finansiering af sekretariatet sker ved kontingentbetaling ud fra en fordelingsnøgle, hvor man har fastsat 3 forskellige kontingentstørrelser; et for kommuner med under indbyggere, et for kommuner med over indbyggere og et for Københavns Kommune og amterne. Arbejdsgrupper nedsættes efter behov. I arbejdsgrupperne er der mulighed for at tilkoble eksterne personressourcer som f.eks. faglige konsulenter. Det er arbejdsgrupperne, som udvikler og fremstiller de materialer, kurser o.lign., som man i plenum har besluttet at fremstille og udvikle. Netværkets driftsmæssige forankring Et centralt punkt i Tiltrædelsesdokumentet er, at der til støtte for det lokale Sund By arbejde skal oprettes såvel lokale sekretariater som lokale koordinations- eller styregrupper. Kravet om at Netværkes medlemmer skal oprette lokale sekretariater skal forstås som en forpligtelse til at sikre, at der inden for kommunen eller amtet skal være ressourcer til rådighed svarende til mindst én fuldtidsansat person til at varetage det lokale Sund By arbejde. Tilsagnet indebærer ikke nødvendigvis, at der oprettes et selvstændigt Sund By sekretariat. Hvilke funktioner og opgaver er det lokale Sund By sekretariat ansvarlige for at varetage? Det er gennemgående i besvarelserne, at målet for sekretariatet er at sikre, at der er forbindelse mellem på den ene side sundhedsplanen, sundhedsredegørelsen og Regeringens Folkesundhedsprogram og på den anden side de tiltag, der planlægges og iværksættes lokalt. Samordning og koordinering af det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde såvel lokalt som nationalt er generelt et nøgleord i beskrivelserne af det lokale Sund By sekretariats arbejde. Desuden er planlægning, iværksættelse og rapportering omkring sundhedsarbejdet ofte funktioner, som ligger inden for sekretariatets regi. Derudover byder arbejdet i sekretariatet på opgaver som formidling af ny viden om forebyggelse og sundhedsfremme, motivering og støtte til tværsektorielt og tværfagligt samarbejde samt initiativer til og ansvar for borgerinddragelse. 3 medlemmer anfører eksplicit, at der ikke er opstillet specifikke mål for deres Sund By sekretariats 7

9 arbejde, men oplyser at Sund By sekretariatet arbejder integreret med resten af kommunen eller amtet i det sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende arbejde. En enkel kommune angiver under specifikke mål, at sekretariatet skal arbejde udviklingsorienteret. Med hensyn til de lokale koordinations- eller styregrupper så er ønsket, at disse gruppe skal være tværsektorielle. Samtlige 9 kommuner og 5 ud af de 6 amter har etableret en sådan lokal gruppe. Alle de 9 medlemskommuner og 5 af amterne har repræsentanter fra social- og sundhedsforvaltninger i de pågældende grupper. De fleste har ligeledes repræsentanter fra kulturforvaltninger (12 af medlemmerne), tekniske forvaltninger (10 af medlemmerne), børne/ungdomsforvaltninger og skole/undervisningsforvaltninger (9 af medlemmerne). Endvidere har nogle medlemmer blandt repræsentanterne politikere (3 af medlemmerne), borgergrupper/foreninger (2 af medlemmerne) og skatteforvaltninger (1 af medlemmerne). 9 medlemmer angiver endvidere, at de i deres koordinations- eller styregruppe har andre repræsentanter, det være sig økonomer, statistikere, arbejdsmedicinere, repræsentanter for de praktiserende læger, embedslægeinstitutionen (ELI) og repræsentanter fra LO og DA. De forskellige medlemmers koordinations- eller styregrupper består af mellem 5 og 15 personer. Der stræbes efter, at man i grupperne har en tværfaglig repræsentation. 13 af de 15 medlemmer beskriver den faglige sammensætning i de lokale koordinations- eller styregrupper. Hos 9 af de 13 medlemmer er der forebyggelses- og sundhedskonsulenter i gruppen. Endvidere er der læger og tandlæger (hos 8 af medlemmerne), skolelærere (hos 7 af medlemmerne), sygeplejersker og fagpersoner fra arbejdsmarkedsområdet (hos 6 af medlemmerne) ingeniører, fagpersoner fra kultur og uddannelsesområdet (hos 5 af medlemmerne), arkitekter/byplanlæggere (hos 4 af medlemmerne), ergo/fysioterapeuter og økonomer (hos 1 af medlemmerne), og endelig har 10 af de 13 medlemmer repræsentanter fra en gruppe, bestående af forskellige andre uddannelser og erhverv (sociologer, psykologer, jurister, agronomer, socialrådgivere, farmaceuter, journalister, fagpersoner fra daginstitutionsområdet, politikere, alkohol-, ældre-, skole-, projekt-, tekniske- og administrative konsulenter mv.). Der er dermed en meget bred faglig sammensætning i koordinations- eller styregrupperne i de respektive amter og kommuner og dermed også en betydelig del ressourcer - erfaringer og viden - at trække på. Ressourcer til det lokale Sund By arbejde Der spørges i årsberetningsskemaet til hvilke økonomiske præmisser, der lokalt er til stede til Sund By Netværkets lokale arbejde. 11 af de 15 medlemmer (heraf 6 kommuner og 5 amter) oplyser om de økonomiske rammer, som det lokale Sund By arbejde beror på 2. Blandt disse er der meget stor forskel på de ressourcer, som de enkelte medlemmer investerer i netværksarbejdet. Opgjort i årsværk spænder indsatsen, der er anvendt i år 2000 fra 0-3 årsværk, mens den budgetterede indsats går fra 0-2 årsværk. 2 Det er i den sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at der bl.a. ikke foreligger oplysninger fra København kommune, som er den største af Netværket medlemskommuner. 8

10 Oplysningerne angående størrelsen af de økonomiske ressourcer der er blevet budgetteret med, og som reelt er blevet anvendt i år 2000, er generelt ufuldstændige. Dette tolkes således, at de enkelte kommuner og amter har haft vanskeligheder med at opgøre disse tal. En mulig årsag hertil kan være, at det er svært at udskille de konkrete ressourcer, som amterne og kommunerne har bidraget til netværksarbejdet med, da de ofte ikke kan udskilles fra de andre forebyggelses- og sundhedsfremmeaktiviteter i de respektive amter og kommuner. Dette er f.eks. tilfældet for Nordjyllands Amt, hvor amtet har indgået sundhedsaftaler med kommunerne. Her er der sammenlagt afsat omkring 31 mill. kr. til det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, hvoraf midlerne til Sund By Netværket er en integreret del. På grundlag af de oplyste tal, der som nævnt ikke inkluderer alle medlemmerne, er status, at de enkelte sekretariater har udgiftsbeløb på mellem kr. Størrelsen af projektmidler har ligeledes stor spændvidde. De enkelte medlemmers faktiske udgifter varierer fra , mens spændvidden er knap så markant, når man ser på de budgetterede tal. Her udgør de afsatte beløb fra kr. Med hensyn til midler til Sund By butikkerne er det kun kommunerne, der yder støtte hertil. Samtlige amter angiver hverken at have brugt eller budgetteret med penge til Sund By butikkerne. Kommunerne opgiver at have haft fra kr. i udgifter, mens man har budgetteret med mellem kr. Udover disse regnskabsmæssige og budgetterede tal anvendes der i nogle forvaltninger ad hoc ressourcer til Sund By arbejdet, uden at det fremgår direkte som en Sund By aktivitet. Skønsmæssigt angiver de enkelte medlemmer, at de har anvendt mellem 0-1 million kr. ad hoc inden for det seneste regnskabsår. I de seks Sund By medlemsamter er der tilsammen 130 kommuner. I fire af de seks medlemsamter er der i amtet etableret et kommunalt netværk, der varetager emner med relation til Sund By arbejdet. Disse fire amter har tilsammen 89 kommuner, hvoraf 88 deltager i dette netværk. Det er forskelligt fra amt til amt, om der er afsat økonomiske og personalemæssige ressourcer til at støtte Sund By arbejdet i kommunerne. I to af amterne er der ikke afsat specifikke ressourcer. Her dækkes omkostningerne af forebyggelsessekretariatets normale drift, idet det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde foregår som en integreret del af det øvrige arbejde på området 3. I de andre fire amter er der forskellige modeller for, hvordan man støtter Sund By arbejdet i kommunerne. Et amt har økonomisk øremærket midler til Sund By aktiviteter, men ellers indgår arbejdet som en del af sundhedssekretariatets samlede arbejde. Formelt er der ansat en koordinator, men denne varetager også andre planlægnings- og udviklingsopgaver i sekretariatet. I et andet amt tilbyder man alle kommunerne i amtet at finansiere 50% af en sundhedskonsulents løn i 3 år, hvilket er et tilbud, som 3 kommuner i det pågældende amt har benyttet sig af. Desuden tilbyder amtet kommunerne gratis projektkurser og diverse andre kurser samt medfinansiering af projektaktiviteter. I den forbindelse har man udsendt en folder, der fortæller om amtets tilbud og muligheder for at yde faglig støtte og medfinansiering. Hos de to sidste amter bidrager man ét sted med 1? fuldtidsstilling samt kr. og det andet sted finansierer man ca. 40 sundhedskoordinatorers løn, samt betaler halvdelen af aktivitetsudgifterne. 3 Det er i den sammenhæng interessant, at der ikke er fuldstændigt sammenfald mellem, hvem der har etableret et kommunalt netværk, og hvem der har bevilget midler til dette arbejde. Ét amt har ikke etableret et kommunalt netværk med forbindelse til Sund By Netværket, men har afsat både økonomiske og personressourcer hertil. Et andet amt har etableret et sådant netværk men har ikke øremærket nogen specifikke midler til arbejdet. 9

11 Sundhedsplaner, sundhedsfremme og forebyggelsespolitik Som et led i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde har Sund By Netværkets medlemmer med Tiltrædelsesdokumentet forpligtet sig til at udfærdige sundhedsplaner. Alle medlemmer havde i 1998 udfærdiget en sundhedsplan 4. Jævnfør medlemmernes besvarelse af årsberetningsskemaet har alle medlemmer også en sundhedsplan i dag. Målsætningerne og handleplanerne er blevet fornyet hos syv medlemmer (tre kommuner og fire amter) og en kommune har udarbejdet deres første handleplan. Endvidere angiver et medlem, at en ny plan er under forberedelse, mens to medlemmer anfører, at planerne endnu ikke er politisk vedtaget, men forventes godkendt i løbet af foråret Fra to medlemskommuner anføres det, at sundhedsfremme og forebyggelse er et af hovedtemaerne i kommuneplanen. Et overordnet og gennemgående træk i sundhedsplanerne er, at begrebet sundhed forstås bredt. Sundhed opfattes og forsøges tænkt ind i alle de lokale aktiviteter i ønsket om, at sundhedsfremme skal blive en integreret del af kommunernes og amternes generelle planlægning og handlinger. Målsætningen er overordnet at gøre kommunen eller amtet til et sundt sted at leve. En måde man forsøger at effektuere dette mål på, er ved at arbejde på, at det sunde liv skal blive et attraktivt valg. I den forbindelse støtter og tilrettelægger man initiativer, som gør det sunde valg til det lette valg. En enkelt kommune påpeger i den sammenhæng, at de opfatter sundhed og sygdomsforebyggelse som et middel til at realisere det gode liv og ikke som et mål i sig selv. Denne opmærksomhed afspejler meget godt en tendens i retning af, at bedre livskvalitet er et centralt mål. Udvikling af velfærd vægtes højere end udvikling af velstand. Et andet gennemgående perspektiv i sundhedsplanerne er ønsket om at støtte og fremme borgerinddragelse i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse. Der lægges vægt på at understøtte borgernes egne velfærdsfremmende initiativer, herunder hjælp-til-selvhjælp-princippet. Fokus er i høj grad rettet mod egenansvarlighed, retten til at træffe selvstændige valg i forhold til egen livssituation, styrkelse af den enkeltes ressourcer og dannelse af lokale netværk. Det fremgår af besvarelserne, at man generelt satser på, at den sundhedsfremmende og forebyggende indsats skal være tværfaglig og helhedsorienteret. Hurtig opsporing og målrettede projekter kombineret med, at man forsøger at skabe større bevidsthed om sundhedsfremmende og forebyggende adfærd er ligeledes nogle af de metoder, som opregnes. Her er man meget opmærksom på, at forskellige befolkningsgrupper har forskellige behov og sundhedsproblemer. Relateret hertil opererer man i mange af sundhedsplanerne med forskellige særlige målgrupper, det være sig f.eks. unge, ældre, etniske minoriteter og familier med specielle behov. Regeringens Folkesundhedsprogram spiller en central rolle i mange af de lokale sundhedsplaner, og der henvises en del gange til dette program i forbindelse med de lokale målsætninger. 4 Sund By Netværket bestod på daværende tidspunkt (sommeren 1998) af 6 amter og 7 kommuner. Se endvidere publikationen Sund By Netværket struktur, indsats- & procesevaluering, Sund By Netværket & SIF

12 Sundhedsplanerne er generelt kendetegnet ved, at man har udvalgt specifikke indsatsområder, hvor man har opstillet såvel specifikke målsætninger som mere politisk orienterede hensigts- og målerklæringer. Blandt de områder som nævnes, er blandt andet de i Sund By Netværket prioriterede områder Sundhed på arbejdspladsen, Ulykkesforebyggelse og Kost og motion, samt alkohol-, tobaks- og miljøpolitik. Under sidstnævnte er der bl.a. overvejelser omkring trafikpolitik, naturbevaring, grundvandsbeskyttelse og udarbejdelse af grønne regnskaber. Bæredygtig udvikling indgår som et væsentligt element i de fleste af kommune- og amtsplanerne, hvoraf sundhedsplanen ofte udgør en delmængde. I otte af besvarelserne henviser man til Agenda 21. I forståelsen af begrebet bæredygtig udvikling manifesterer det sig atter engang, at medlemmerne opererer med en bred indfaldsvinkel. Når man taler om bæredygtig udvikling bevæger man sig ideologisk på både et socialt, kulturelt og miljømæssigt plan. Planerne forholder sig konkret til så forskelligartede spørgsmål som luftforurening, støj, økologi i kosten, miljøvenlige produkter, arbejdsmiljø og trafik. Et forebyggelsesprojekt, Job uden skader, inden for arbejdsmiljø og lokale Agenda 21 debatter er blandt de initiativer, som inddragelse af bæredygtig udvikling i sundhedsplanerne har medført. Lokalpolitiske ændringer Via årsberetningsskemaet er Netværkets medlemskommuner og medlemsamter blevet spurgt, om der har været lokalpolitiske ændringer inden for det seneste år. Man har i den forbindelse ønsket at afdække, hvorvidt der er sket ændringer inden for følgende 6 områder: politisk, styregruppens sammensætning, strukturelt og organisationsmæssigt, i de politiske prioriteringer, målsætningerne/ handleplanerne og i forhold til de praktiske projekter. Tolv af medlemmerne angiver, at der inden for disse 6 områder er sket ændringer i år Det fremgår af besvarelserne, at der hos knap 1/3 af medlemmerne har været foretaget nogle organisatoriske og strukturelle ændringer, og at der hos godt 1/3 af medlemmerne er sket ændringer inden for de sundhedspolitiske prioriteringer. Generelt må ændringerne betegnes som positive, idet det fra flere medlemmers side tilkendegives, at man i højere grad har fået sundhedspolitik på dagsordenen. Sundhedsplanerne tager almindeligvis afsæt i politiske visioner og hensigtserklæringer, og undervejs i planernes udarbejdelsesproces behandles de typisk i forskellige udvalg og i by- eller amtsrådet. En del koordinatorer melder i den sammenhæng om, at der i højere grad end tidligere er politisk accept i forhold til de formulerede målsætninger og handleplaner. Der rapporteres i den forbindelse om forstærket fokus på området, herunder prioritering af dialogmøderne og velvilje i forhold til bevillinger og/eller ressourceforøgelse. I størstedelen af medlemskommunerne er det en tværfaglig sundhedsplanlægningsgruppe, der står for arbejdet med udarbejdelsen af planen såvel som udarbejdning af en handleplan eller servicemål, som skal sikre, at planen udmønter sig i nogle konkrete tiltag. I nogle kommuner er det sundhedsudvalget, der er 11

13 ansvarlig for planens udmøntning, mens det andre steder er lagt ud, alt afhængig af emne, til de respektive forvaltninger at være ansvarlige for planens gennemførelse. I en enkel kommune forholder det sig sådan, at Sund By udgør en selvforvaltende enhed, og her er det den selvforvaltende enhed, som er ansvarlig for planens udmøntning. I andre kommuner fungerer det således, at forskellige udvalg, f.eks. sundheds- og socialudvalget har Sund By som resortområde. Hos medlemsamterne er det typisk et tværsektorielt sammensat råd eller udvalg, der står for udarbejdelse og udmøntning af planen. Sundhedsudvalget eller amtsrådet er i den forbindelse den øverste ansvarlige. Netværkets overordnede aktiviteter Blandt de løbende aktiviteter som Netværkets medlemmer deltager i er: årsmøde, plenummøder, forretningsudvalgsmøder, sommerskole og studierejse. Siden 1991 er der én gang årligt blevet afholdt sommerskoler i Netværket. Formålet med sommerskolerne er mange, men helt overordnet er hensigten, at sommerskolen skal udgøre et forum, hvor man over nogle dage kan fordybe sig i et udvalgt tema. Temaet er forinden blevet valgt og diskuteret i Netværkets arbejdsgrupper og på diverse møder. I 2000 var temaet for sommerskolen Kost og motion og Vestsjælland og Storstrøms Amter samt Holbæk og Vallø Kommuner stod for planlægningen og gennemførelsen. Skolen tog udgangspunkt i folkesundhedsprogrammets mål nr. 5, som handler om, at antallet af danskere, som spiser sundt og er fysisk aktive, skal øges, dels gennem klar information, dels gennem lettilgængelige muligheder for sund levevis. Studierejsen er også en tilbagevendende begivenhed. Sund by Netværket gennemførte i perioden den maj 2000 for anden gang en studierejse med deltagelse af politikere, embedsmænd og koordinatorer. Denne gang gik turen til Sverige og Finland. I alt deltog 47 personer i studierejsen. Formålet med studierejsen var, at få inspiration til forebyggelsesarbejdet i Sund By Netværket, at præsentere politikere mfl. for en række vellykkede initiativer på forebyggelsesområdet samt at styrke samarbejdet i det danske Sund By Netværk omkring forebyggelsesinitiativer. Derudover indgår mange af Netværkets medlemmer i forskellige arbejds- og styregrupper. I år 2000 har der været etableret grupper inden for: ulykkesforebyggelse herunder faldforebyggelse og børneulykker, udarbejdelse af jubilæumsskrift, planlægning og afholdelse af sommerskole, kost og motion, evalueringsgruppe og SIF-ulykkecenter-brugergruppe. Der har været afholdt et sundhedsinstruktørkursus samt temadage inden for følgende temaer: ulykker, sundhedsfremme på arbejdspladsen og arbejdspladsens sociale ansvar samt Agenda 21. Endvidere har der været afholdt en konference om sundhedspolitik og sundhed på arbejdspladsen med titlen Kan ryggen li` arbejde og en konference om Bæredygtig udvikling Agenda 21. Netværkets aktiviteter 12

14 henvender sig i høj grad til en bred kreds, og deltagerne i de forskellige arrangementer har været såvel politikere, fagfolk som embedsmænd. Herudover spiller samarbejdet med det internationale netværk en stor rolle. Der har været arrangeret en national konference om Safe Community og Vejle og Fyns Amter har i fællesskab stået for at planlægge den 4. Nordic Safe Community Conference, som afholdes i perioden fra den august Et andet af medlemsamterne er vært og arrangør af WHO`s 1. Safe Community- Conference 2001 (Cost Calculation and Cost-effectiveness in Injury Prevention and Safety Promotion), som afholdes i Viborg i perioden fra den 30. september til den 3. oktober Desuden er Sund By Netværket medlem af WHO`s internationale Netværk af Sund By Netværk (NETWORK), og i den forbindelse var Sund By Netværket vært for et Business Meeting i Vejle den juni Herudover eksisterer der et bynetværk- Healthy City projektet. Det består af ca. 40 byer i Europa, og fra Danmark deltager Sund Byerne Horsens og København i dette netværk. Formanden for det danske Sund By Netværk, Gregor Gurevitsch, er fra 2001 valgt som formand for den rådgivende komité, som repræsenterer det europæiske Sund By Netværk over for WHO. Derudover har Sund By Netværket varetaget jobbet i forbindelse med udgivelse af Den 2. Europæiske sundhedsfremmende Pris Der blev i Danmark sammenlagt indsendt 12 projekter, hvoraf den danske jury udvalgte 3 projekter til at gå videre til bedømmelse ved den internationale jury. Ved konferencen Sundhed betaler sig blev den danske pris den 5. april 2000 tildelt sundhedsplejerske Mette Bill Ladegaard, der havde indsendt projektet Håndhygiejne og småbørnssygelighed i daginstitutioner. Sund By Netværket udarbejdede i den sammenhæng et katalog over de 12 indkomne projekter. På Sund By Netværkets vegne var det Viborg Amt, der har stod for at løse hele denne opgave. Indsatsen hos de enkelte medlemmer inden for de prioriterede områder Sund By Netværket har i år 2000 arbejdet inden for de 3 prioriterede områder: Sundhed på arbejdspladsen, Ulykkesforebyggelse og Kost og fysisk aktivitet. Netværket har lige fra Netværkets etablering i 1991 haft Sundhed på arbejdspladsen og Ulykkesforebyggelse som prioriterede indsatsområder, mens området Kost og fysisk aktivitet er et nyt indsatsområde, som blev valgt i Sundhed på arbejdspladsen Arbejdet med Sundhed på arbejdspladsen indebærer, at det enkelte medlem forpligter sig til at arbejde hen imod, at der gennemføres en sundhedspolitik på såvel offentlige som private arbejdspladser. Blandt 13

15 de målsætninger som medlemmerne redegør for inden for temaet Sundhed på arbejdspladsen, er overordnet ønsket om at fremme den enkeltes sundhed og trivsel på arbejdspladsen, idet der arbejdes for, at vilkårene på arbejdspladserne fremmer både fysisk, psykisk og social sundhed og trivsel. Det rummelige arbejdsmarked nævnes af tre af medlemmerne som et særligt indsatsområde, herunder respekt for nedsat erhvervsevne, forebyggelses af udstødning fra arbejdsmarkedet og arbejdsfastholdelse. Ellers anføres det fra 3 medlemmers side, at der arbejdes efter de målsætninger, der generelt er opstillet for arbejdet med dette tema i Sund By Netværket samt efter de mål, der er opregnet i Regerningens Folkesundhedsprogram. Samtlige af Netværkets deltagere har arbejdet aktivt inden for området: Sundhed på arbejdspladsen. I den forbindelse har man arbejdet på mange forskellige planer og ud fra mange forskellige vinkler. Dels har man afholdt kurser og udviklet materialer og metoder til at fremme udviklingen af en sundhedspolitik på de forskellige arbejdspladser. Dels har man sat målrettede aktiviteter og initiativer i gang på forskellige arbejdspladser. Blandt de konkrete aktiviteter, der har været iværksat, nævnes blandt andet: kantinekursus, sundhedsinstruktørkursus, rygestop-aktiviteter, udarbejdelse af sundhedsprofiler på forskellige arbejdspladser, tilbud om motion for at forebygge sygdom i bevægeapparatet, ergonomiinstruktøruddannelse, stresshåndtering, nedbringelse af støjgener, udarbejdelse af sygefraværspolitik og velfærdssamtaler, slankekurser, rygkurser for medarbejdere i sundhedsafdelinger, uddannelse af alkoholnøglepersoner og trivselnøglepersoner, workshop om livsstil og evaluering af pilotprojekt. Herudover rapporterer en del medlemmer om, at de har deltaget i udviklings- og forskningsprojekter samt i forskellige former for policyarbejde både internt i kommunen eller amtet og i forhold til eksterne samarbejdspartnere i forbindelse med arbejdet med temaet Sundhed på arbejdspladsen. Der spørges i årsberetningsskemaet, til hvilke spørgsmål og områder der typisk beskrives i forbindelse med iværksættelse af lokale projekter, ikke kun i forbindelse med Sundhed på arbejdspladsen, men generelt. I de lokale projekter indgår typisk følgende elementer i projektbeskrivelserne. Formålsbeskrivelse (alle 15 medlemmer), materiale og metodebeskrivelse, budget og finansiering, og organisation (13 af medlemmerne), personressourcer og tidsplaner (12 af medlemmerne), evaluering og forvaltningstilknytning (11 af medlemmerne) og milepæle (5 af medlemmerne). Endvidere angiver 7 af de 15 medlemmer, at der typisk indgår andre elementer i projektbeskrivelserne, det være sig: baggrund og målgruppebeskrivelser, faseinddelinger, handleplaner, eksterne forudsætninger, der kan påvirke projektets gennemførelse, eventuelle samarbejdspartnere og implementering. Omkring arbejdet inden for de prioriterede områder har 13 af Netværkets medlemmer (8 kommuner og 5 amter) svaret på, hvordan de vil karakterisere deres amts eller kommunes indsats. I en del tilfælde har man svaret på spørgsmålet set specifikt i forhold til nogle konkrete projekter, hvilket har betydet, at svaret i nogle tilfælde er flere forskellige svar. Omkring Sundhed på arbejdspladsen angiver tre af medlemmerne et sådant dobbelt svar. En omregning af svarene giver det resultat, at 3-4 af medlemmerne befinder sig på et startniveau i arbejdet med Sundhed på arbejdspladsen, 3-4 af medlemmerne arbejder på et udviklingsniveau, 3-4 af medlemmerne arbejder på et etableret niveau, og endelig befinder 2-3 af medlemmerne sig på et avanceret niveau med hensyn til indsatsen. 14

16 Generelt er det meget sparsomt, hvad der har været foretaget af evalueringer omkring målopfyldelsen af temaet Sundhed på arbejdspladsen. Nogle kommuner beretter, at der er etableret arbejdsgrupper, eller at der er afsat personressourcer og økonomiske midler. I en enkel kommune har en erfaringsopsamling vist, at antallet af klager over gener er blevet reduceret, og at der er blevet etableret fleksjob i stort antal. Ulykkesforebyggelse At arbejde aktivt med temaet Ulykkesforebyggelse indebærer, at medlemmerne forpligter sig til at foretage en vedvarende indsats over for de store ulykkesgrupper som eksempelvis: idrætsulykker, børneulykker, ældreulykker og trafikulykker. Endvidere forpligter medlemmerne sig til løbende at være opmærksomme på udviklingen i antallet og typen af ulykker. De overordnede målsætninger, som medlemmerne har i forbindelse med arbejdet med temaet Ulykkesforebyggelse, kan inddeles i 3 undergrupper. Første kategori er forebyggelse af ulykker. I den forbindelse er det et gennemgående træk i besvarelserne, at man søger at forebygge faldulykker hos ældre 5, børneulykker særligt i daginstitutionerne, på skolerne og på fritidshjemmene og sidst, men ikke mindst, forebyggelse af trafikuheld herunder udarbejdelse og godkendelse af trafiksikkerhedsplan. Anden kategori vedrører målsætningen om og arbejdet på erhvervelse af Safe Community medlemskab. Dette er en målsætning, som 5 af Netværkets medlemmer (to kommuner og tre amter) nævner, at de har. Den tredje og sidste kategori indbefatter forskellige målsætninger og initiativer. Det drejer sig bl.a. for tre amters vedkommende om henholdsvis at få etableret en ulykkesregisteringsgruppe, at få formaliseret en tværgående uformel ulykkesanalysegruppe og om at få udvidet skadestueregistreringen. Desuden nævnes forebyggelse af selvmord, fyrværkeriskader og job uden skader herunder bl.a. landbrugsulykker som emner, hvor der er opstillet målsætninger i tilknytning til temaet Ulykkesforebyggelse. Blandt de initiativer, de enkelte medlemmer har foretaget og iværksat i relation til Sund By Netværkets arbejde med Ulykkesforebyggelse i år 2000 kan nævnes: Afholdelse af konference om Safe Community, planlægning af WHO-konference i 2001 omkring omkostninger i forbindelse med ulykker, registrering af faldulykker og trafikulykker, udarbejdelse af en handlings- og perspektivplan for , deltagelse i SIF-ulykkescenters brugergruppe, foretagelse af systematisk rådgivning omkring ulykkesforebyggelse. 5 Det anføres i den sammenhæng, at man ønsker af afdække forekomsten af faldulykker herunder indsamling og registrering af data samt udvikling af registreringsskema og samhørende database. For dernæst på baggrund heraf at kunne udarbejde en handlingsplan. 15

17 Specifikt i forhold til arbejdet med børns og unges ulykker har man arbejdet med: planlægning og implementering af børneulykkesmanualer, tværgående samarbejde om unges trafikulykker og fyrværkeriulykker, gennemgang af vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioners legeplads med henblik på forebyggelse af ulykker, samt projekterne Tju hej Sikker Leg og Børn med fut i 6. Med henblik på at forebygge ældres faldulykker er der ligeledes iværksat og udviklet en del forskellige tilbud. I den forbindelse kan nævnes: tilbud til ældre om motionsaktiviteter, udarbejdelse af udstillingen Undgå at falde, etablering af ældre Gå-tur -ordninger, tilbud om gratis hoftebeskyttere til beboere på plejehjem, tilbud om kurser i 1. hjælp til udvalgte grupper og undersøgelse omkring lårbenshalsbrud. Herudover nævnes initiativer angående forebyggelse af idrætsskader, projekt Bamses Brandskole og forebyggelse i samarbejde med det lokale Færdselssikkerhedsråd. Et af medlemsamterne har desuden opnået medlemskab af Safe Community i år Der er således tale om, at de konkrete indsatser har haft en umiddelbart forebyggende karakter ligesom, der har været iværksat initiativer undersøgelser og afdækning af området som er mere langsigtede tiltag. Også i forbindelse med medlemmernes besvarelse at spørgsmålet: Hvordan vil du karakterisere dit amts/din kommunes arbejde med temaet Ulykkesforebyggelse, svares der i en del tilfælde konkret i forhold til de konkrete projekter, der er i gang. Dette resulterer i, at 13 medlemmers svar udmønter sig i 17 svarresultater. Resultatet af en optælling af medlemmernes svar bliver derfor, at 1-2 af medlemmerne arbejder på et startniveau, 5-6 af medlemmerne arbejder på et udviklingsniveau, 3-4 af medlemmerne arbejder på et etableret niveau, og endelig angiver 2-3 af medlemmerne at arbejde på et avanceret niveau. Medlemmernes svar på, hvorvidt de opfylder de lokale målsætninger i forbindelse med Ulykkesforebyggelse, er meget blandede. Lidt over halvdelen af medlemmerne beretter om, at de målsætninger de har haft, i udbredt grad er blevet effektueret. Det drejer sig bl.a. om nedsættelse af arbejdsgrupper, afholdelse af konferencer, personaleuddannelse, systematisk rådgivning, udarbejdelse af registreringsmateriale og iværksættelse af spørgeskemaundersøgelse, udarbejdelse af ulykkesanalyser, etablering af tilbud om fysisk aktivitet for svage ældre og implementering af gratis hoftebeskyttere til plejehjemsbeboere. Nogle medlemmer anfører, at en del af opgaverne er blevet driftsopgaver. Andre medlemmer beretter om, at projekterne stadigvæk kører, og at man endnu ikke har opfyldt målsætningerne, eller at planerne endnu ikke er vedtaget og derfor naturligvis heller ikke implementeret. Blandt de materialer der har været anvendt, som er udviklet i Sund By regi, nævnes manualer om faldforebyggelse, Sund By Netværkets handlingsplan for ulykkestemaet for 2000, Hele børn hele livet om små børns sikkerhed og Vejle Amts materiale Børn med fut i. 6 I forbindelse med arbejdet med forebyggelse af børn og unges ulykker har Sund By Netværket udgivet to publikationer i år Henholdsvis: Håndbog i forebyggelse af Børneulykker 0-6 år og Håndbog i forebyggelse af Ulykker i skolen og fritidsordninger 6-15 år. 16

18 Kost og motion Kun nogle få medlemmer har opstillet målsætninger for deres arbejde inden for temaet Kost og motion. Og her drejer det sig i høj grad kun om målsætninger i forhold til kost. Økologisk kost, mulighed for at vælge sunde madvarer og måltider, samt målrettet information og rådgivning om kost er blandt de opstillede mål. Målsætningerne er i høj grad udviklet som kost- og ernæringspolitikker for særlige målgrupper - de 0-6 årrige, skoleområdet og ældreområdet. Omkring motion er der kun et enkelt medlem, som angiver nogle konkrete målsætninger. Det drejer sig bl.a. om etablering af motionsfaciliteter de steder, hvor der er mangel på tilbud. Ellers er målsætningen generelt at få en større del af befolkningen til at opfylde de officielle anbefalinger vedrørende fysisk aktivitet. To medlemmer henviser til Regeringens Folkesundhedsprogram og de mål, der her er opstillet. Derudover er der medlemmer, som indberetter, at de afventer udspil fra Sund By Netværket, eller at de har nedsat arbejdsgrupper og tilmeldt sig kurser, men endnu ikke har formuleret nogle målsætninger. Der er hos ingen af medlemmerne lavet en samlet målsætning for området kost og motion. Konkret har man med hensyn til kost lokalt arbejdet med at udarbejde eller revidere kostpolitikker, særligt for de 0-6 årige, og på skole- og ældreområdet, - her har man bl.a. implementeret skolemadsordninger med billig og ernæringsrigtig mad. Nogle steder har man foretaget kostomlægning til økologiske produkter. Derudover har der været sat fokus på kantinemad, og der har været etableret slankehold for kommunalt ansatte, med økonomisk tilskud. Der har været afholdt Spis dig slank -kurser, kurser for familier med overvægtige børn, samt diverse tilbud og kurser via Sund By butikkerne. Der er blevet opstartet madklubber for enlige ældre - projekt seniorgryden. Herudover har medlemmerne arbejdet med temaet via forberedelse af et pilotprojekt, nedsættelse af arbejdsgrupper, deltagelse i styregrupper, uddannelse af projektgruppemedlemmer, udfærdigelse af kommissorium for styregruppen, iværksættelse at udredningsarbejde om aktiviteter lokalt og arrangeret kostforedrag. Hvad motion angår, har man på dette område nogle steder givet kommunalt ansatte tilbud om betaling af 50% af kontingentet ved motion i idrætscenter. Desuden har man hos nogle af medlemmerne markedsført personaleforeningens egen motionsforening intensivt, indviet en idrætsbørnehave og deltaget i Cykel på arbejde -kampagnen. I øvrigt er der etableret bevægelseshold for ældre mennesker, nedsat et idrætsråd, og på nogle enkelte skoler har eleverne fået flere idrætstimer. Derudover har man generelt forsøgt at skabe øget fokus på området kost og motion. En af medlemskommunerne har allerede udviklet materiale inden for Sund By regi i år 2000 vedrørende temaet Kost og motion. Her er der bl.a. udviklet en kostcomputer, hvor man på en interaktiv måde kan teste sine mad- og måltidsvaner. Desuden er der udviklet en kursusmanual til Spis dig slank -kurserne, og en madpakke- og sukkerplakat. I samarbejde med Kræftens Bekæmpelse er der udviklet et materiale til forældre og skoler for at fremme frugtspisning, og man er ved at færdiggøre en håndbog om skoleboder. 17

19 I hvor høj grad målsætningerne er blevet opfyldt er meget forskelligt fra medlem til medlem. Hos nogle medlemmer har man fået nedsat arbejdsgrupper, og nogle steder arbejder man på at iværksætte konkrete projekter og samarbejdsaftaler. Et sted har man ansat en økologisk konsulent i forbindelse med indførelse af økologisk kost i daginstitutionerne. Nogle medlemmer har fået gennemført en kostpolitik både på børne/ungeområdet og ældreområdet. Her er målsætningerne delvist blevet indfriet. Tilbud til borgerne som f.eks. Spis dig slank -kurser er blevet sat i drift, mens andre tilbud stadigvæk er under udvikling. Med hensyn til hvordan amterne og kommunerne karakteriserer deres arbejde inden for det prioriterede område Kost og motion, gør det sig endnu engang gældende, at nogle af medlemskommunerne oplyser, at deres indsats er kendetegnet ved at befinde sig på flere niveauer. Således er der 13 af Netværkets medlemmer, der svarer på spørgsmålet, og heraf giver 3 af medlemmer et dobbelt svar. Opgjort bliver resultatet, at 5-6 af medlemmerne befinder sig på et startniveau hvad angår deres arbejde med temaet Kost og motion, 6 af medlemmerne arbejder på et udviklingsniveau, 2-3 af medlemmerne arbejder på et etableret niveau, og endelig arbejder ét medlem på et avanceret niveau. Særlige temaer og opgaver Borgerinddragelse Et essentielt punkt i Tiltrædelsesdokumentet er, at medlemskommunerne og medlemsamterne skal understøtte samt søge at styrke, at borgerne bliver inddraget i det sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Dette skal bl.a. ske ved at synliggøre borgernes indflydelseskanaler og ved at anspore borgerne til at være part i og øve indflydelse på sundhedsspørgsmål. 12 af de 15 medlemsamter og medlemskommuner angiver, at de inden for det sidste år har iværksat særlige initiativer for at informere og inddrage borgerne i området sundhed, sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. Blandt de initiativer de har iværksat nævnes bl.a. offentlig høring om sundhed, afholdelse af konference om ældrepolitik - herunder om sundhed og forebyggelse, afholdelse af sundhedsmåned og i den forbindelse iværksættelse af en masse forskellige arrangementer og afholdelse af temauge om sund kost. Endvidere nævnes udstilling på rådhuset, hvor Sund By projekter blev præsenteret, afholdelse af borgermøder i forbindelse med kommuneplanen, hvor sundhed var et af hovedtemaerne, afholdelse af rygestop-informationsmøder og udgivelse af en informationsfolder om borgerrådet Sundheds- og forebyggelsesrådet samt udsendelse af pressemeddelelser om diverse aktiviteter og tilbud i driften. De måder og midler man anvender i forsøget på at stimulere den offentlige debat er: udarbejdelse og udgivelse af pjecer og brochurer, afholdelse af konferencer og udstillinger, annoncering og orientering i lokalaviser og i dagspressen, radiospots og indslag i lokaltv, udgivelse af nyhedsbreve, oprettelse af hjemmesider samt benyttelse af plakatsøjler. De aktuelle sundhedsprojekter og sundhedstiltag samt for- 18

20 midling af ny viden om forebyggelse og sundhedsfremme forsøges således udbredt ad mange forskellige kanaler. Ønsket om at nå bredt ud i befolkningen er en af grundene til, at man arbejder og iværksætter initiativer på så mange forskellige områder og niveauer. Hvordan der lokalt samarbejdes med grupper, som varetager frivilligt socialt arbejde, der har relation til sundhed, socialt arbejde og miljøområdet, er der stor forskel på. Overordnet kan samarbejdet karakteriseres som eksisterende på to planer. Det første plan udgør et ikke-eksisterende, eller et begyndende niveau, hvilket giver sig udslag i, at der ikke er sat nogle konkrete aktiviteter i gang, men at man eventuelt holder et årligt møde. Det andet samarbejdsplan er karakteriseret ved, at man i en række relevante sammenhænge samarbejder med de frivillige i det sociale og sundhedsmæssige arbejde. Blandt de frivillige samarbejdspartnere, der nævnes, er bl.a. Kirkens Korshær. En enkelt kommune har udarbejdet en frivillighedspolitik. Af aktiviteter, der er i gang, nævnes: etablering af en anti-egoistgruppe, inddragelse af frivillige ressourcepersoner med flygtninge-/indvandrer baggrund, telefonkæder, besøgsvenner, genbrugsbutikker og planlægningsarbejde vedrørende afvikling af en frivillig-messe, som afvikles i Ulighed i sundhed Reduktion af den sociale ulighed i sundhed - en af de grundlæggende målsætninger i Regeringens Folkesundhedsprogram - spiller også en central rolle i mange af de lokale sundhedsplaner og de lokale målsætninger. Tre medlemmer angiver, at der på flere områder er sat mål for indsatser, der har til formål at reducere den sociale ulighed i sundhed. En enkelt kommune påpeger behovet for, at der i fremtiden skal arbejdes med og fokuseres på metodeudvikling omkring ulighed i sundhedsvæsenet. En del medlemmer rapporterer om forskellige konkrete initiativer, som er iværksat med henblik på at fremme ligheden i sundhed blandt udsatte grupper. Her kan nævnes afholdelse af temadag omkring indsatsen over for socialt udsatte, bolig-sociale initiativer, udarbejdelse af kostpolitik i kommunens daginstitutioner og skolevæsen, som har til formål at skabe gunstige rammer særligt for udsatte børn og unge. Evaluering En af de betingelser der er forbundet med at være Sund By medlem er, at Netværkets amter og kommuner forpligter sig til at indgå i en evaluering af Netværkets aktiviteter. Ifølge Tiltrædelsesdokumentet indebærer medlemskabet, at de enkelte medlemmer skal evaluere, hvorvidt de opstillede målsætninger er opnået både lokalt og på et samlet niveau. Man har i den forbindelse etableret en evalueringsgruppe. Den består af 3 af Sund By Netværkets medlemmer og repræsentanter fra SIF. I evalueringsgruppen, som løbende tager et bredt spektrum af evalueringsproblemer op, har man samarbejdet om at udvikle dels det årsberetningsskema som ligger til grund 19