- Evaluering - Københavns Værtsprogram Projektperiode aug dec. 2012

Transkript

1 - Evaluering - Københavns Værtsprogram Projektperiode aug dec. 2012

2 Indhold Sammenfatning s.1 Resultater s.1 Organisering og strukturering s.2 Projektbeskrivelse s.3 Baggrund s.3 Formål s.4 Projektperiode s.5 Målgruppe s.5 Økonomi s.5 Organisering s.6 Netværk s.7 Evaluering s.8 Mål s.8 Evalueringens datagrundlag s.9 Projektdeltagerne s.9 Møder med værten s.13 Leverancemål s.14 Matchning s.14 Succesfulde match s.17 Kontakten til nytilkomne udlændinge s.18 Introduktionskurser til nytilkomne s.20 Rekruttering og forberedelse af værter s.22

3 Opfølgning på matchet s.23 Succeskriterier s.25 Respondentgruppen s.26 Resultater s.26 Værtsprogrammets økonomiske bidrag s.36 Værtsprogrammets fremtid s.36 Konklusion s.37 Anbefalinger s.38 Bilag s.39 Målhieraki - bilag 1 s.39 Målanalyse - bilag 2 s.40 Organisationsdiagram - bilag 3 s.41

4 Sammenfatning Københavns Kommune har en ambition om, at blive den mest inkluderende storby i Europa i Som en del af denne ambition har Københavns Værtsprogram til formål at øge forståelsen, kendskabet og tolerancen blandt Københavns borgere samt fremme inklusionen af nytilkomne udlændinge i København gennem match mellem nytilkomne udlændinge og frivillige københavnske værter. Rapporten evaluerer Værtsprogrammet i perioden august 2011-decemcer 2012, hvor der er blevet matchet 200 par. Der evalueres kun på de afsluttede match. Resultater Rapporten viser, at programmet har opnået rigtigt flotte resultater og effekter. De nytilkomne føler sig bl.a. bedre inkluderet i København, har udvidet deres netværk og har opnået øget kendskab til det danske arbejdsmarked. Overordnet viser rapporten: Størstedelen af matchparrene har været matchet i 6 måneder eller mere. En stor del (24 %) af deltagerne ses fortsat efter de 6 måneder. Langt størstedelen (90 %) af deltagerne har været tilfredse eller meget tilfredse med møderne med deres vært. Hele 82 % mener, at deres deltagelse har forbedret deres kendskab til det danske arbejdsmarked, og 75 % af deltagerne er enige eller meget enige i, at de har fået klargjort deres kvalifikationer og muligheder på det danske jobmarked. 69 % af de nyankomne mener, at de har fået forbedret deres jobansøgninger og CV, og 78 % mener, de har fået forbedret deres jobsøgningsstrategier. 66 % mener, at deres deltagelse har forbedret deres mulighed for at finde arbejde, mens 71 % mener, at deltagelse har forbedret deres mulighed for at engagere sig i professionelle netværk. 55 % føler sig mere inkluderet i København pga. deres deltagelse i Værtsprogrammet. 65 % af de nytilkomne mener, at deltagelse har forbedret deres mulighed for at udvide deres sociale netværk, og 56 % har fået mere viden om kulturtilbuddene via deltagelse. Hele 71 % af respondentgruppen føler, at deltagelsen har haft en positiv effekt i forhold til at ville blive i København. 1

5 Organisering og strukturering Det har vist sig, at være en stor styrke for programmet, at det er lokaliseret i Integration og Sprog, hvor der er let adgang til at rekruttere de nytilkomne. Samtidig giver det mulighed for, at de nytilkomne vejledes om kommunens forskellige tilbud til borgere omfattet af integrationsloven. Rapporten viser, at der eksisterer et stort behov for og lyst til at deltage i Værtsprogrammet blandt målgruppen af danske frivillige og nytilkomne udlændinge større end det har været muligt at efterleve pga. begrænsede midler og en opstartsperiode. I Værtsprogrammet har rekruttering af de frivillige bl.a. foregået via frivilligorganisationer. Frivilligorganisationerne har haft succes med at rekruttere frivillige, specielt familier og i samarbejde med virksomheder. For at imødekomme udfordringer i samarbejdet mellem kommune og frivilligorganisationer, er det essentielt at finde tid til en projektplanlægningsfase i starten af projektet, så der opnås enighed om processen, organiseringen, tidsrammen, leverancerne og kommunikationen. Rapporten viser desuden, at det er afgørende for deltagernes succesoplevelse, at der er klart fokus på forventningsafstemning, og at der arbejdes med de nytilkomnes eget ansvar for at deltagelsen bliver en succes. Dette er forsøgt imødekommet gennem introduktionskurser, der i løbet af projektperioden er blevet gjort obligatoriske for alle nye deltagere. Rapporten konkluderer, at der alt i alt er godt belæg for at videreføre Værtsprogrammet og finde mulighed for, at endnu flere borgere i fremtiden kan mødes og blande sig i byen. I learn more about Danish culture and my host is very nice and very good with her profession. Everything is just great about Copenhagen Host Program! (citat respondent) 2

6 Projektbeskrivelse Baggrund Københavns Kommune har en ambition om, at blive den mest inkluderende storby i Europa i 2015 en by hvor borgerne føler tillid til medborgere og kommune, indgår i fællesskaber og har indflydelse på byens udvikling. 1 Inklusion defineres af Københavns Kommune, som: ( ) følelsen af at høre til. Hvis man føler sig som københavner, er man inkluderet i byen. 2 Hvorvidt København forbedrer sin inklusion af borgere med minoritetsetnisk baggrund måles på Europarådets Interkulturelle by-indeks 3 ud fra 69 indikatorer og sammenlignes med andre europæiske byer, der er del af et det interkulturelle bynetværk 4. København er for nyligt kommet med i netværket og er netop rykket fra en 5. til en 4. plads foran byer som Barcelona og Montreal, bl.a. pga. Københavns Værtsprogram 5. Københavns Kommune har udvalgt fire indsatsområder, der skal skabe en helhedsorienteret og sammenhængende inklusionsindsats i København, og være med til at sørge for, at København når målet om at blive den mest inkluderende europæiske by i Københavns Værtsprogram indgår under indsatspunkt 4, Den åbne og imødekommende storby 6. Inklusionsindsatsens formodninger om udfordringer ift. målgruppen: The Expat Study beskriver, at en af de primære grunde til, at expat forlader Danmark er af familiære grunde. Hvis familien har problemer med at blive integreret, vil den herboende arbejdstager/-søger højst sandsynligt heller ikke blive integreret. Jo bedre integrerede expats er i Danmark, jo højere er deres livskvalitet, og jo bedre livskvalitet expats har i Danmark, jo større sandsynlighed er der for, at de vil blive længere i Danmark. Bedre integrerede expats har større sandsynlighed for at bidrage til det danske samfund og jo længere de bliver, desto mere vil de bidrage. Mangelfulde danskkundskaber beskrives som en primær grund til manglende social- og beskæftigelsesmæssig integration. Dertil kommer, at 43 % opfatter danskerne som lukkede og ikkevelkommende og at 48 % finder det svært at få et overblik over de relevante regler og love i Danmark. Det formodes, at match mellem expats og danske frivillige værter, vil forbedre expats danskkundskaber, deres generelle viden om Danmark, og dermed deres følelse af inklusion Det Interkulturelle Byindeks er et værktøj til sammenligning og identifikation af best practice mellem byer udviklet af Europarådet m.fl.. Indekset er kvalitetssikret af 11 europæiske byer og består af 9 dimensioner: 4 Det interkulturelle bynetværk er et netværk af europæiske storbyer som samarbejder om at gøre mangfoldighed og interkultur til en styrke, ved at lære af hinandens succes og fremgang:

7 Ifølge The Expat Study , angiver 91 % af de adspurgte expats, at et godt socialt liv/netværk er vigtigt, når de skal overveje om de vil blive i Danmark. Samtidigt mener 69 % at det er svært at forme venskaber med danskere. Kulturelle forskelle såvel som manglende sprogkundskaber gør det svært for expats at møde og socialisere med danskerne. Det formodes derfor, at match mellem expats og danskere der ønsker kontakt til nydanskere, vil øge expats lyst til at blive i Danmark. En stor del af de expats der bor i København er arbejdssøgende, der enten har opholdstilladelse som EU-borgere, Greencard Holders, familiesammenførte eller medfølgende ægtefæller. Ca. 75 % af alle jobs i Danmark besættes via netværk 9. Der arbejdes ud fra den formodning, at det kan være svært for nytilkomne udlændinge, at få adgang til det danske arbejdsmarked pga. manglende professionelle netværk, og at match mellem nytilkomne og karriereværter vil give adgang til et professionelt netværk. Det er inklusionsindsatsens formål, at bekæmpe diskrimination og fremme inklusionen blandt Københavns borgere. Diskrimination kan bl.a. bunde i manglende kendskab og kontakt mellem majoritets- og minoritetsetniske borgere. Det formodes, at møder mellem nytilkomne og frivillige københavnske værter, vil mindske diskriminationen og fremme følelsen af inklusion blandt byens borgere. Københavns Værtsprogram tager udgangspunkt i Integrationslovens 5a: 5 a. Kommunalbestyrelsen kan med henblik på at styrke nyankomne udlændinges personlige netværk i lokalsamfundet og herigennem deres integration i det danske samfund etablere værtsordninger, hvorefter privatpersoner bosat i kommunen kan fungere som værter for nyankomne udlændinge og modtage støtte til dækning af enkeltudgifter til privatmiddage, mindre udflugter og lign., som knytter sig til deres værtsfunktion. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinjer for, under hvilke omstændigheder der kan udbetales støtte efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal i så fald offentliggøre retningslinjerne. Formål Københavns Værtsprogram har til formål at øge forståelsen, kendskabet og tolerancen blandt Københavns borgere samt fremme inklusionen af nytilkomne udlændinge i København. Dette opnås via match mellem nytilkomne udlændinge og frivillige københavnske værter. I projektet tilbydes nytilkomne udlændinge at få tilknyttet en frivillig københavnsk vært, der vil øge den nytilkomnes tilknytning til København. Projektet har fem hovedformål 10 : Se i øvrigt målhieraki som bilag 1. 4

8 At hjælpe nytilkomne udlændinge bosat i København med at orientere sig i byen og dens servicetilbud, samt at øge deres kendskab til det danske samfund. At københavnske borgere mødes på tværs af kulturer, så relationerne mellem de forskellige grupper af københavnere styrkes i dagligdagen. At gøre det muligt for nytilkomne udlændinge at danne sociale netværk med københavnere og derigennem øve det danske sprog. At fremme adgangen til arbejdsmarked og uddannelse for nytilkomne udlændinge via netværksdannelse. At gøre det lettere og mere attraktivt for udenlandske arbejdstagere og deres familier at bosætte sig i København. Det overordnede succeskriterium, at København bliver den mest inkluderende europiske by i 2015, måles som nævnt af Europanævnet. De øvrige succeskriterier for projektet måles via en spørgeskemaundersøgelse der sendes ud til de nytilkomne deltagere efter endt match. Samarbejdsorganisationerne måler på de frivillige værters deltagelse i projektet 11. Projektperiode Projektet blev bevilget midler for en toårig periode fra 2011 til 2012 som et pilotprojekt. Projektet blev dog først iværksat aug. 2011, hvorfor projektet havde et halvt år mindre til at opnå de fastsatte leverancer. Dette har skabt en del udfordringer i forhold til projekttrekanten (aftalen om ressourcer, leverancer og tid) 12. Målgruppe Projektets ene målgruppe er nytilkomne udenlandske borgere, der har boet i Danmark i under 3 år eller er omfattet af integrationsloven. Borgerne skal desuden være bosat i Københavns Kommune. Stort set alle de nytilkomne udlændinge er omfattet af integrationslovens 2.2, 2.3 eller 2.4 (Familiesammenførte, flygtninge, EU-borgere, greencard holders, internationale studerende, arbejdstagere, au-pairs og medfølgende ægtefæller). De borgere der er omfattet af integrationsloven har Afdelingen Integration og Sprog (I&S) under Jobcenter København integrationsansvaret for. Projektkoordinatoren er derfor ansat i I&S. Projektets anden målgruppe er de frivillige værter, der er etablerede i Danmark og kender til København. Værterne hverves via samarbejdsorganisationerne Dansk Flygtningehjælp (DFH) og Foreningen Nydansker (FN). Økonomi Projektet har en samlet økonomi på 1,5 mio. kr. over 2 år, hvoraf 0,1 mio. kr. finansieres af Jobcentret. Den tværgående integrationspulje finansierer 1,4 mio. kr. over 2 år dvs. 0,7 mio. kr. p.a. i ,5 mio. kr. p.a. (et årsværk) er afsat til ansættelse af projektleder i I&S. 0,2 mio. kr. p.a. til samarbejdsorganisationerne for deres arbejde efterfølgende tilkøb af match hos 11 Se målanalysen som bilag 2 12 Power i projekter og portefølje, s

9 samarbejdsorganisationerne betales pr. match. Organisering Projektet er forankret i Afdeling I&S, der som nævnt har integrationsansvaret for borgere omfattet af Integrationsloven i Københavns Kommune. Målgruppen af nyankomne udlændinge henvender sig derfor selv til afdelingen pga. dens serviceydelser, og konsulenterne i afdelingen kan henvise borgerne til projektet. Afdelingen har årligt en fast kontaktflade på ca nytilkomne udlændinge. I afdelingen er desuden forankret to yderligere projekter 13, der henvender sig til borgere i samme målgruppe. Der er et tæt samarbejde med disse to projekter. Derudover får projektet henvist borgere fra Copenhagen International Citizen Service, Work in Denmark, Første Job i Danmark, sprogskolerne i København samt forskellige foreninger såsom Expat in Denmark. Der er oprettet en hjemmeside, en Facebook-side samt en Linkedin gruppe, så borgerne selv kan udsøge information om projektet online. Projektkoordinatoren har følgende arbejdsopgaver: Overordnet koordinering (indkalde og afholde møder, strategi og planlægning, forhandle samarbejdsaftaler, søge finansiering til projektet). Udbrede kendskabet om Værtsprogrammet til nytilkomne og frivillige. Interviewe nytilkomne og registrere dem. Planlægge og afholde introduktionskurser for de nytilkomne, der forbereder dem på at indgå i matchet. Følge op på matchforløbene efter 1, 3 og 6 mdr. Løbende besvare henvendelser fra deltagerne og ved behov henvise til kolleger i kommunen. Løbende kommunikation med samarbejdsorganisationer. Indberette til Projektbanken (kommunens projektmonitoreringssytem). Indberette til Bland dig i Byen hvert kvartal. PR og pressehåndtering. Etablere og afholde events for Newcomer s Network et netværk for de nytilkomne deltagere. Deltage i netværksarrangementer med andre aktører på området. Evaluere på projektet. Udbrede erfaringerne fra projektet til andre aktører, kommuner og lande. Projektets primære samarbejdspartnere, organisationerne DFH og FN, har i den første projektperiode tilbudt hver deres slags frivillige værter til de nytilkomne: FN en karrierevært, der rådgiver og vejleder de nytilkomne i forhold til arbejdsmarked og uddannelse og DFH en kulturvært, der via sociale aktiviteter øver dansk og introducerer til byens forenings- og kulturtilbud. Samarbejdsorganisationernes arbejdsopgaver er: Udbrede kendskabet om Værtsprogrammet til frivillige. Interviewe og registrere frivillige. Forberede de frivillige på deltagelse via kurser. 13 Copenhagen Career Program samt projekt udgående vejleder på sprogskoler 6

10 Matche de frivillige med nytilkomne. Følge op på matchene. Løbende besvare henvendelser fra de frivillige. Løbende kontakt med projektleder. Deltage i projektgruppemøde og styregruppemøder. Afholde netværksarrangementer for de frivillige. PR og pressehåndtering. Søge finansiering til projektet. De nytilkomne udlændinge og de frivillige værter matches hhv. en til en eller familie til familie i en periode på 6 måneder. De mødes minimum 1-2 gange månedligt og beslutter selv, hvor de mødes, og hvad de foretager sig sammen. De projektansatte er behjælpelige med at finde på aktiviteter. Der følges op på matchet efter 1 måned, 3 måneder efter match og slutteligt med et online evalueringsskema til de nytilkomne efter 6 måneder match (evt. tidligere hvis matchet afsluttes før 6 mdr.). Ud fra det online evalueringsskema måles på projektets succeskriterier. Matchning mellem de nytilkomne udlændinge og de frivillige værter foregår hos samarbejdsorganisationerne, som også foranstalter det første møde mellem de matchede. Hos DFH arrangerer de og deltager de i det første møde mellem de matchede. Hos FN sendes oplysningerne til hver af de matchede via mail, og den nytilkomne er derefter forpligtet til at kontakte værten inden en uge om et møde. Samarbejdet mellem projektkoordinator og samarbejdsorganisationerne koordineres via løbende dialog og etablering af en projektgruppe bestående af projektkoordinator og de ansvarlige fra samarbejdsorganisationerne. Styregruppen mødes endvidere kvartalsvis 14. Netværk The idea of the program is very welcoming and highly necessary for better integration into the society. Perhaps organizing get-togethers with the participants to share experiences and find out what everyone got out of the program would be a good idea. Many thanks for all your work and for making this happen! (Citat newcomer) Da der har været stor efterspørgsel efter netværksarrangementer blandt de nytilkomne deltagere, har vi i 2012 opstartet et netværk: Newcomer s Network. Netværket er for både de nyankomne der har været matchet, dem der er matchet, og dem der venter på at blive matchet, så alle kan få gavn af hinandens forskellige erfaringer. Vi har afholdt to opstartsmøder for at få netværket i gang, og for at finde ud af hvilke aktiviteter de nyankomne deltagere ønsker at afholde. En af de nyankomne deltagere har arbejdet frivilligt for os ved at lave et online forum til netværket, hvor deltagerne kan kommunikere med hinanden om alt lige fra erfaringer med deres værter til kommende events for deltagerne. 14 Se organisationsdiagram som bilag 3. 7

11 Den første event blev afholdt d. 25. september, hvor vi havde et socialt arrangement med sammenskudsgilde, præsentation af forummet og brainstorming omkring kommende aktiviteter for netværket. D.18. december holdte vi julefest med sammenskudsgilde, levende musik og pakkeleg. Deltagerne udtrykker stor tilfredshed med arrangementerne og ønsker at der afholdes mange flere: The newcomers meetings sharing experiences that I have attended have been very inspiring. Talking to other newcomers made me feel not alone but was encouraging. And they knew so much!!! And they were very willing to help! (citat respondent) Meningen var, at netværket skulle være selvkørende og deltagerne selv skulle arrangere events, men vi har måttet sande, at det i hvert fald her i starten, er nødvendigt at Værtsprogrammet faciliterer events. Det er dog begrænset hvor meget vi har mulighed for at facilitere med de ressourcer og midler programmet har til rådighed. Evaluering Projektet evalueres ud fra de opstillede delmål og mål, der blev sat for projektet i den oprindelige indstilling. Nogle af målene blev specificeret under den første projektperiode i samarbejde med Københavns Kommunes Projektbank. Der tages udgangspunkt i disse specificeringer 15. Mål Projektets oprindelige leverancemål var: 150 match mellem nytilkomne udlændinge og frivillige københavnere inden dec succesfulde match (6 mdr. match er gennemført). Min. 60 % af match har varet længere end 3 mdr. 200 nytilkomne udlændinge hverves af projektleder via kolleger og samarbejdspartnere. 200 frivillige københavnere hverves af samarbejdsorganisationerne. Afholdelse af månedlige introduktionskurser for frivillige og nytilkomne. Opfølgning på match efter 1 måned, 3 måneder og slutevaluering efter 6 måneders match. Projektets succeskriterier (effektmål) er: 70 % af de nytilkomne der har deltaget i Værtsprogrammet, oplever at have fået større viden om servicetilbuddene i København. 70 % af de nytilkomne der har deltaget i Værtsprogrammet, føler sig i højere grad inkluderet i København. 70 % af de nytilkomne der har deltaget i Værtsprogrammet kan mærke en øget progression i forhold til deres danskkundskaber. 60 % af de nytilkomne der har deltaget i Værtsprogrammet mhp. at få mere viden om og hjælp til arbejde og uddannelse har følt en positiv effekt i forhold til dette. 50 % af de expats og deres familier der har deltaget i Værtsprogrammet, føler deltagelsen har haft en positiv effekt i forhold til at ville fortsætte deres tilværelse i Danmark. 15 Se projektets målhieraki i bilag 1 og målanalyse i bilag 2. 8

12 Leverancemålene og succeskriterierne er blevet målt ud fra registreret data samt en online spørgeskemaundersøgelse, der er sendt til de nytilkomne deltagere, der har afsluttet deres matchforløb. Resultaterne er blevet trukket d Første del af evalueringen vil bestå af en beskrivelse af den data der anvendes. Vi har behandlet data for både respondentgruppen (dem der har besvaret spørgeskemaet), den potentielle respondentgruppe (alle med afsluttet match pr ) og alle deltagere (tidligere og igangværende match pr ). Herefter evalueres på de resultater projektet har opnået fra aug til dec Evalueringens datagrundlag Det bør indledningsvis nævnes, at vi har haft store udfordringer med at få de nytilkomne deltagere til at besvare spørgeskemaundersøgelsen. Vi har sendt spørgeskemaet til 103 nytilkomne deltagere, der havde afsluttet deres match pr Ud af disse, har 53 % besvaret. 12 % har ikke fuldendt besvarelsen og 1 ønsker ikke at deltage. En af grundende til dette er, at målgruppen er på farten, hvilket vil sige, at mange af deltagerne rejser ind og ud af landet, eller er meget travlt optaget af bl.a. arbejde, familie og sprogskole. En anden årsag er, at spørgeskemaet tager ca. 20 minutter at besvare, hvorfor nogle af deltagerne ikke har fået besvaret eller fuldendt besvarelsen. Spørgeskemaet vil derfor blive forkortet i 2013 og der vil i stedet udsendes et før og efter spørgeskema, så det bliver muligt at sammenholde før og efter status. Det bør desuden nævnes, at 89 % af de 55 deltagere der har besvaret spørgeskemaet har haft en karrierevært. Kun 11 % har haft en kulturvært. Der forklares om grunden til dette i afsnittet om leverancemål. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen kan altså hovedsageligt benyttes til at evaluere på match med karriereværter. Projektdeltagerne Køn: Værtprogrammets deltagere fordeler sig næsten ligeligt på køn. Der er en lille overvægt af kvindelige deltagere (58 %) blandt alle deltagerne i projektperioden august 2011 december Denne lille overvægt er ikke repræsenteret iblandt respondentgruppen, hvor kønsfordelingen er tilnærmelsesvis lige med 51 % mænd og 49 % kvinder. Køn: Respondentgruppen Køn: Alle deltagere Mænd 51% Kvinder 49% Mænd 4 Kvinder 58% 9

13 Algeriet USA Armenien Australien Bangladesh Brasilien Kina Colombia Kroatien EU Filippinerne Frankrig Grækenland Honduras Ungarn Indien Iran Japan Nepal Nigeria Pakistan Polen Rumænien Senegal Serbien Slovenien Sydkorea Spanien Thailand Uganda Ukraine Østrig Alder: Størstedelen af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen er under 40 år. Den største gruppe er mellem år (58 %). Den næststørste aldersgruppe blandt respondenterne er mellem år (33 %). Hovedparten af deltagerne er altså i den arbejdsdygtige alder. Aldersfordeling: respondentgruppen år 5% år år år 58% år 33% Nationalitet: Deltagerne kommer fra mange forskellige lande. I projektperioden er der blevet matchet deltagere med 64 forskellige nationaliteter. Fra mange af de mindre lande har programmet dog kun en enkelt deltager. Blandt respondentgruppen i spørgeskemaundersøgelsen er halvt så mange nationaliteter repræsenteret. De tre største nationaliteter blandt alle deltagerne er Pakistan (14 deltagere), Indien (13 deltagere) og Iran (12 deltagere). Blandt spørgeskemarespondenterne er de mest repræsenterede nationaliteter ligeledes Indien og Pakistan med en delt førsteplads (5 deltagere) og Nepal og Nigeria på en delt andenplads (4 deltagere). Nationalitet: Respondentgruppen % 10

14 Uddannelse: Deltagerne i Værtsprogrammet er generelt veluddannede. 59 % af alle projektdeltagerne har som minimum en kandidatgrad, hvilket er lidt overrepræsenteret blandt spørgeskemadeltagerne, hvor 69 % har en kandidatgrad eller mere. Uddannelsesniveau: Alle deltagere Ph.d. 3% Ukendt 11% Bachelor 19% Diplom Erhvervs 1% Ufaglært 1% Gymnasiel 4% Master 57% Mellemlang Uddannelsesniveau: Kun respondenter Ph.d. Master 67% Ukendt Bachelor 18% Diplom 5% Erhvervs Gymnasiel Mellemlang Opholdstilladelse: Værtsprogrammets deltagere har en række forskellige opholds- og arbejdstilladelser. Blandt alle projektdeltagerne udgør de familiesammenførte den største andel med 36 %. Blandt den potentielle respondentgruppe udgør de 40 %, hvilket ikke lader sig repræsentere blandt spørgeskemarespondenterne, hvor de kun udgør den tredjestørste gruppe med 18 %. I spørgeskemaundersøgelsen udgør greencard-indehaverne langt den største andel med 42 %, hvilket langt overstiger deres repræsentation blandt den potentielle respondentgruppe på 20 %. Tal fra Udlændingestyrelsen viser, at størstedelen af greencard-indehavere kommer fra Indien og Pakistan, hvilket således også er med til at forklare nationalitetsfordelingen blandt respondenterne Udlændingestyrelsen, Tal og Fakta på Udlændingeområdet

15 Diplomat Opholdstilladelse: Kun respondenter Familiesammen-ført 18% Medfølgende ægtefælle (Spouse) 16% EU-borger 2 Greencard 4 Opholdstilladelse: potentiel respondentgruppe Selvforsørgende 15% Spouses 6% Greencard holders 20% Diplomater 1% EUborgere 15% EUfamiliesammenført Flygtninge 1% Familiesammenførte 40% Spouse 7% Opholdstilladelse: Alle deltagere Studerende 0,5% Greencard 33% EU 20% Diplomat 0,5% EU-fam 3% Flygtning 0,5% Familiesammenført 36% 12

16 procent Møder med værten Respondentgruppe: Hvor har du mødtes med din vært? I mit hjem; 7 Andet; 3 I min værts hjem; 8 På min værts arbejdsplads; 32 På et offentligt sted såsom en cafe, bibliotek etc.; 32 For langt de fleste deltagere, har det været muligt at svare ja til flere mødesteder. De fleste har altså mødtes enten på værtens arbejdsplads eller et offentligt sted, hvilket stemmer godt overens med, at langt de fleste i respondentgruppen har mødtes med en karrierevært, da møderne med karriereværter er af mere professionel karakter. En har mødtes med sin vært på et museum. Hvor ofte har du mødtes med din vært? Personlige møder Kontakt via telefon Kontakt via e- mail Kontakt via andre sociale medier Mindre end 1 gang om måneden 1-2 gange om måneden 3-4 gange om måneden Mere end 4 gange om måneden Ikke relevant Som udgangspunkt skal de matchede par mødes min. 1 gang månedligt, og som udgangspunkt personligt. Vi kan dog ikke kræve at parrene mødes personligt hver gang, da deltagerne ofte har travlt med karriere og familie. Som det fremgår af diagrammet, mødes de fleste af respondenterne personligt enten mindre end 1 gang månedligt eller mellem 1-2 gange månedligt. En del har desuden haft kontakt via og telefon: There are times we have had much more exchanges over (over 10+) in a month :) / / *It was nice to have my host over for my family party! He wrote a few days later that he really had a good time and met so many other people. This was very nice to read from him. (citat respondent) 13

17 Leverancemål Matchning Processen: Den største succes for projektet har været, at opleve i hvor høj grad både nytilkomne udlændinge og danskere gerne vil mødes og derfor har ønsket og ønsker at deltage i projektet. Jeg læste en artikel omkring dette "projekt" i Politiken i morges og nu - 5 timer siden - bliver jeg simpelthen nød til at reagere på dette. WOW - det lyder virkelig spændende. Virkelig et godt tiltag som jeg faktisk (igen) blev lidt stolt over som dansker at læse om. Det er på tide at vi igen bliver et åbent og imødekommende samfund over for indvandrere. Jeg vil derfor meget gerne være vært. (citat frivillig vært) På baggrund af artikler i lokale aviser og landsdækkende gratisaviser i løbet af Værtsprogrammets første to måneder, fik projektet over 100 henvendelser fra Københavnere der ønskede at deltage som frivillige værter. Dette står i skarp kontrast til den opfattelse expats har af danskerne som lukkede og uvelkomne. Det der er brug for, er at møderne mellem byens minoritets- og majoritetsbefolkning faciliteres, som Værtsprogrammet gør. Der er ingen tvivl om, at den organisering der er valgt for projektet har været en succes projektleders placering i kommunen gør det nemt at få kontakt til Københavns nytilkomne udenlandske borgere, hvilket erfaringsmæssigt er dét andre mentorprogrammer har haft udfordringer med. Samarbejdsorganisationernes erfaring med at hverve frivillige, forberede dem og matche har gjort det forholdsvist nemt at opstarte projektet hurtigt. Det har desuden vist sig at være den rigtige beslutning, at tilbyde to forskellige slags værter, der hver især møder de to største behov der er hos målgruppen et socialt eller et professionelt netværk. Der er omtrent lige mange der har ønsket en karrierevært som en kulturvært. Som nævnt tidligere, har der været udfordringer ift. projekttrekanten fordi projektgruppen pga. den forkortede projektperiode kun fik 5 måneder i 2011 til at nå de milepæle, der var blevet fastlagt på forhånd for et helt år. Den ene samarbejdsorganisation, FN, har ikke haft problemer med at nå leverancerne til tiden, trods den kortere tidsramme. Tvært i mod har I&S haft mulighed for at købe flere match af FN i dette tidsrum for overskydende midler, fordi FN var så hurtige til at matche. Det vurderes, at dette skyldes en meget struktureret arbejdsform hos organisationen, med ansatte projektmedarbejdere der var klar til at indgå i projektet fra starten. Den anden samarbejdsorganisation, DFH, har derimod haft store problemer med at efterkomme leverancerne. Dette skyldes bl.a. en anderledes arbejdsstruktur i organisationen. DFH har haft et armslængdeprincip, der gjorde, at betalte medarbejdere ikke måtte sidde med selve matchningsprocessen. Det har derfor været frivillige koordinatorer, der har varetaget både matchningen og opfølgningen. Det har ikke været muligt for DFH at opgive dette princip under projektperioden. Det bør dog også siges, at DFH havde brug for en opstartsperiode, som vi ikke kunne give dem pga. tidspres. Derudover forekom der en del misforståelser hos DFH omkring tidsrammen og milepælene for projektet, sandsynligvis fordi der ikke var tid til at lave en ordentlig planlægningsproces for projektet i opstartsperioden. Der har dog ikke opstået misforståelser ift. aftalen med FN trods den manglende planlægningsproces, da der har været en meget flydende kommunikation mellem projektkoordinator og de ansatte hos FN, med mulighed for daglig og øjeblikkelig kommunikation. Samme flydende kommunikation 14

18 Procent har der ikke været med DFH, da matchprocessen som sagt har været foretaget af frivillige, der har arbejdet uden for kontortider. Der har desuden været stor udskiftning i den frivillige koordinatorgruppe, hvilket har bevirket ustabilitet i processen. Derudover har Værtsprogrammet skulle indgå i DFH s projekt Venskaber på tværs, hvor matchningsprocessen forudsætter, at der skal være en matchkoordinator til stede ved det første møde. Dette har været enormt tidskrævende, fordi det kræver megen planlægning at aftale et møde mellem tre personer. Selvom langt størstedelen af deltagerne er meget ressourcestærke og det vurderes, at de godt ville kunne mødes selv, har der hos DFH ikke været åbenhed for at tilpasse processen løbende. Antal match: Der har været så stor efterspørgsel efter at deltage i projektet, at projektkoordinator i 2012 måtte ansøge BIU om yderligere midler til tilkøb af match hos FN. Københavns Værtsprogram blev bevilget ekstra midler i oktober 2012, hvorfor leverancemålet derefter blev ændret til 200 match. Der var pr matchet 187, 13 var i matchproces og der var allerede 75 nytilkomne på venteliste til at blive matchet i Der er derfor slet ingen tvivl om, at projektet har en berettigelse og er en succes. Som resultat af DFH s manglende mulighed for at leve op til den oprindelige aftale, blev der aftalt et højere leverancemål hos FN end hos DFH, selvom behovet for match fra de to organisationer var nogenlunde lige stort. Misforståelserne og den mindre effektive arbejdsstruktur har også bevirket, at matchene hos DFH ikke er nået inden for den afsatte tidsramme. I juni 2012 havde DFH kun nået omkring 35 match og ved trækning af data ( ), havde de endnu ikke nået deres leverancemål på 52 match. FN havde i denne periode nået over 120 match. Dette har betydet en meget lang ventetid for de deltagere der ønskede en kulturvært, hvilket har påvirket projektet negativt. Det har desuden bevirket, at kun 27 ud af de 101 nyankomne der havde afsluttet deres match ved udarbejdelse af denne rapport ( ), havde været matchet med en kulturvært. Ud af disse besvarede kun 8 på spørgeskemaet. Dette har følgelig haft indflydelse på resultatet af spørgeskemaet. Tilfredshed med match: Har du været tilfreds med antallet af kontakter med din vært? Personlige møder Kontakt via telefon Kontakt via Kontakt via andre sociale medier Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Ikke relevant På trods af, at parrene ikke har mødtes personligt så ofte som forventet, er der stor tilfredshed med antallet af kontakter, både hvad angår de personlige møder og kontakt via 15

19 antal We are connected on g-mail and phone. So we didn t end it. We are both coming from same country, and now are in a same profession so that was great to meet my host. But we don t live so close to each other, and his job is very far, so it was kind of natural that we didn t force often meetings, and that we have had more internet chats. (citat respondent) Der har overvejende været stor tilfredshed med respondentgruppens møder med deres vært: Har du været tilfreds med møderne mellem dig og din vært? Utilfreds 6% Meget utilfreds 0% Tilfreds 45% Ved ikke 4% Meget tilfreds 45% 90 % har således været tilfredse eller meget tilfredse med møderne med deres vært. De tre der ikke var tilfredse begrunder det med: - at det ikke var muligt at finde et professionelt netværk via værten - at værten ikke var et godt match til vedkommende - at værten havde personlige problemer og ikke kunne være engageret i møderne Relation til værten: Ord der beskriver respondenternes relation til værten

20 Som det ses i diagrammet, beskriver mange af respondenterne deres relation til værten som venskab, selvom langt størstedelen som udgangspunkt har mødtes med deres vært for at få et professionelt netværk. Dette viser, at uanset om udgangspunktet er at mødes professionelt eller socialt, så vil der ofte opstå en basis for venskab: I met and got a very good friend with whom I continued to socialize outside the program. I have learned a lot about Denmark reduced thanks to her and helps me continue to perfect my Danish language... Thank you for that. (citat respondent) Opsamling: Strukturen for programmet giver mening, men det kræver tid, planlægning, klare aftaler og flydende kommunikationsveje at få et velfungerende samarbejde op at køre mellem kommunen og frivilligorganisationer. Det er derfor vigtigt at afsætte tid til en grundig projektplanlægningsfase i starten af projektet. Foregår matchning hos frivilligorganisationer er det endvidere essentielt, at det er ansatte og ikke frivillig arbejdskraft der står for matchningen, da så stor efterspørgsel efter deltagelse og høje leverancemål ikke er muligt at overkomme med frivillig arbejdskraft. Der er et stort behov for projektet blandt målgruppen større end det har været muligt at efterleve pga. begrænsede midler og en opstartperiode. Der har været stor tilfredshed med møderne med værterne, og mange af matchene har ført til venskaber. Succesfulde match Vi mødes stadig (mere end 6 måneder) 24% Respondentgruppe: Hvor lang tid har du mødtes med din vært? 6 måneder 53% 3 måneder 5% 5 måneder Mindre en 3 måneder 11% 4 måneder 5% Da respondentgruppen kun udgør 53 % af den potentielle respondentgruppe, må det opgøres i procenttal. 100 succesfulde match ud af 150 matchede ville udgøre 66,7 %. Ud af respondentgruppen har 77 % af matchene varet i mere end 6 måneder. Målet må derfor siges at være nået. 24 % af de matchede par fortsat ses med deres vært efter 6 måneder, hvilket er positivt, da det viser, at de frivillige engagerer sig i værtsrollen og først afslutter matchet, når begge parter er enige om det. De der har endt matchforløbet tidligere end 6 måneder begrunder det med: 17

21 Ikke tid 15% 8% 23% Flyttede til udlandet Flyttede til anden kommune Fandt ikke arbejde 8% 15% 8% 8% 15% Fandt arbejde Vært måtte stoppe Andet Ikke forstået spørgsmålet Den overvejende grund til ikke fuldendte match er altså manglende tid, hvilket stemmer godt overens med hvad vi hører tilbage fra de nytilkomne at det er rigtigt svært at finde tid til både familie, sprogundervisning, jobsøgning, ufaglært arbejde og at mødes med sin vært: Lack of time from my side as I was going to class in the mornings and working afterwards, but we managed to find time to meet during the weekends or evenings. (citat respondent) Udrejse og arbejde bekræfter det faktum, at det er en målgruppe der er på farten og rykker sig efter behov. Den høje procentdel der synes ikke at have forstået spørgsmålet, er også gennemgående for spørgeskemaet. Spørgeskemaet har været udsendt på engelsk og dansk, og selvom størstedelen af målgruppen betragter sig selv som flydende engelsktalende, så er der store forskelle på f.eks. britiskengelsk og indisk-engelsk. Også ift. den kontekstmæssige forståelse af spørgsmålene, kan der være en udfordring pga. kulturelle forskelle. Opsamling: På trods af at målgruppen har travlt og er på farten, ender størstedelen op med, at være matchet i 6 mdr. eller mere. En stor del af deltagerne ses endvidere mere end 6 mdr. Kontakten til nytilkomne udlændinge Det har været en succes, at projektkoordinatoren har været ansat i I&S, da det dermed har været muligt direkte at få henvist nytilkomne udenlandske borgere fra kolleger i I&S, hvilket også fremgår at nedenstående diagram. 40 % af de nytilkomne har hørt om programmet fra I&S. Derudover hører mange om det via Kursus i Samfundsforståelse(KSF) og sprogskolen. De forskellige events Københavns Værtsprogram deltager i har også givet en del nye deltagere, og så er der selvfølgeligt alle vores kommunale samarbejdspartnere såsom International Citizen Service(ICS), Copenhagen Career Program(CCP) og Første Job i Danmark. Den forholdsvis store ukendte andel skyldes, at der helt i starten af projektet ikke blev noteret hvor deltagerne havde hørt om Værtsprogrammet fra. Det formodes dog, at den største andel af disse har hørt om det fra I&S, KSF, events og avisartikler, da det var de kilder vi primært benyttede i starten. Fordi der har været stor tilfredshed med deltagelse, oplever vi, at stadigt flere af de nytilkomne henvender sig på baggrund af anbefaling fra venner og bekendte. 18

22 Anden deltager/ven Hvor har du hørt om CHP? 8% Avisartikel 1% Brochure CCP Sprogskole 4% Kom i Job 0% KSF 6% Ukendt 19% I&S 40% Expat Fair 7% DGI-event 1% FN 3% Frivillighedens Dag 3% 1. job i DK ICS En anden fordel ved at projektkoordinatoren er ansat i I&S er, at projektkoordinatoren samtidigt har haft mulighed for at vejlede deltagerne om de forskellige tilbud, der findes for borgere omfattet af integrationsloven i kommunen, og videre henvise til kolleger i afdelingen, hvis deltagerne f.eks. finder mulighed for praktik eller løntilskud via hjælp fra værten: (Hvad har været godt ved at deltage i Københavns Værtsprogram, red.) Meeting with other newcomers, introduction to various public services and career workshops, like Første Job seminar, being matched with a very nice and friendly host, who has provided a dedicated support, sharing my experiences with other newcomers who were in need of a social and career guidance by directing them to the Program, and most certainly meeting all the wonderful people behind the Host Program. (citat respondent) Opsamling: En organisering, hvor rekruttering af de nytilkomne sker via en medarbejder i kommunen er virkningsfuldt, da der er en naturlig kontaktflade til de nytilkomne i kommunen, og der samtidigt kan vejledes om kommunens tilbud til borgere omfattet af integrationsloven. 19

23 Introduktionskurser til nytilkomne Respondentgruppe: Følte du dig velforberedt på at deltage i Københavns Værtsprogram på grundlag af informationsmaterialet, det første interview og intro-mødet? 4% 5% 49% 40% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun delvist Nej, slet ikke Ved ikke 89 % af respondenterne har i høj grad eller nogen grad følt sig velforberedte på at deltage. Ud af de tre respondenter der ikke har følt sig velforberedte har den ene ikke begrundet hvorfor og de to synes ikke at have forstået spørgsmålet. Det har vist sig betydeligt vigtigere end først antaget, at forberede deltagerne via introduktionskurser for at matchet kan blive succesfuldt. For de nytilkomnes vedkommende er målgruppen meget forskelligartet og mange har et stort og, til tider, desperat behov for især et professionelt netværk, hvilket har gjort det ekstremt svært at imødekomme deltagernes forventninger til matchet. Selvom vi f.eks. er meget klare omkring, at målet med at mødes med deres karrierevært ikke er at skaffe dem et arbejde, men at informere og guide dem ift. arbejdsmarkedet, har projektet alligevel mødt negativ kritik netop hvis de nytilkomne ikke står med et arbejde i hånden efter de 6 mdr. match: (Hvorfor har deltagelse ikke levet op til dine forventninger, red.) Because I have not secured any job as expected, I am still searching and making constant applications and not really getting a positive response. My Mentor has been very helpful but it s still sad that at this point nothing has happened regarding getting the job. I wish to get more assistance regarding the mentor ship. (citat respondent) Der ligger altså er stort arbejde i at forventningsafstemme med lige præcis målgruppen af ledige, og især med dem der kun er i Danmark for at finde arbejde. 20

24 Respondentgruppe: Har din deltagelse i Københavns Værtsprogram levet op til dine forventninger? 9% 16% 38% 35% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun delvist Nej, slet ikke Ved ikke 35 % har i høj grad fået mødt deres forventninger, 38 % i nogen grad, mens hele 25 % føler, at de delvist eller slet ikke har fået indfriet deres forventninger. Det skal dog igen nævnes, at det kun er 53 % af de potentielle respondenter der har besvaret skemaet, og at respondentgruppen ikke er repræsentativ for alle deltagerne, pga. de manglende besvarelser fra andre målgrupper end greencard-indehavere. De 14 der ikke har fået indfriet deres forventninger begrunder det med: Værten var ikke et godt match 17% Både nyankommen og vært havde for lidt tid eller overskud 8% Begrundelser Har ikke fundet arbejde 25% Havde forventet, at værten var Havde forventet at mere åben finde professionelt 8% netværk eller en vej til job gennem værten 17% Værten havde for lidt tid eller overskud 25% Det er helt tydeligt, at der er meget stort fokus på, om det er lykkedes deltagerne at finde arbejde eller professionelt netværk, til trods for at vi fra starten har gjort det meget klart, at vi ikke kan garantere, at de kan finde arbejde ved at deltage i Værtsprogrammet, og at vi heller ikke kan love, at værten vil dele sit netværk, da det helt er op til den frivillige selv: Maybe my expectations were too high. I wanted to get number of network contacts and a mentor who could really utilize their network on my behalf - as an endorsement - but this didn't occur. (Citat respondent) Hvor introduktionskurserne i den første projektperiode var frivillige at deltage i og i starten mest informerede omkring de tilbud der er for nytilkomne i København, er kurserne nu gjort obligatoriske og er koncentreret om at bearbejde forventninger, udtrykke disse forventninger over for værten og klargøre, at 21

25 det er de nytilkomne selv, der har ansvaret for at matchet bliver en succes. Dette kan vi da også se på nogle af svarene: Everything has been good, to me it s a wonderful experience from the intro-meeting to matching with a host/mentor and the series of meetings with regards to professional relationship with my mentor has been very wonderful. Although I would say no positive result has been recorded in terms of securing the job, but I am hopeful that giving more opportunity with another mentor will be an added advantage to getting expected result. (citat respondent) At 25 % ikke mente, at værten havde nok tid og overskud er selvfølgeligt ikke ok, og er noget vi allerede har talt om med samarbejdsorganisationerne. Fremover vil de gøre det mere klart for de frivillige, hvad det er der forventes af dem for at deltage. At 17 % ikke føler deres vært var det rigtige match, er selvfølgeligt også noget der skal arbejdes på at forbedre sammen med samarbejdsorganisationerne. Opsamling: Det er essentielt for programmet, at der forventningsafstemmes og arbejdes med de nytilkomnes eget ansvar for at deltagelsen bliver en succes. Rekruttering og forberedelse af værter Det har været en stor fordel for projektet, at der blev indgået samarbejde om rekruttering af værter med organisationer, der i forvejen havde stor erfaring med dette. Dansk Flygtningehjælp: Som tidligere nævnt, fik Værtsprogrammet i starten henvendelse fra over hundrede borgere der ønskede at melde sig som frivillige værter. De fleste af disse værter blev tilknyttet DFH. DFH har derudover selv rekrutteret via netværk, annoncer (fx frivilligjob og facebook) og informationsmøder. Den langt største udfordring ift. at rekruttere frivillige kulturværter har været at finde enlige yngre mænd, hvilket DFH har kæmpet en del med. Heldigvis appellerer Værtsprogrammet til familier, der derved har en mulighed for sammen at udføre frivilligt socialt arbejde. Det er dog ikke alle nytilkomne mænd, der accepterer, at der følger kone og barn/børn med værten. Og så har de et par gange stødt på nytilkomne, der gerne vil i kontakt med kvinder med henblik på at finde en kæreste. Derfor matches der som udgangspunkt ikke mellem modsatte køn. De frivillige har haft mulighed for at tilmelde sig kurser i DFH s omfattende kursuskatalog. Foreningen Nydansker: FN har benyttet mange forskellige metoder i rekrutteringen af nye frivillige karriereværter. På baggrund af artikler i diverse aviser, deres hjemmeside samt et opslag på frivilligjob.dk har mange Københavnere selv meldt sig. FN har derudover i høj grad rekrutteret aktivt, hvilket har resulteret i samarbejder med virksomheder som Microsoft, Implement og DONG Energy, der via intern kommunikation har leveret en række frivillige karriereværter. FN har gjort en stor indsats for at matche hurtigst muligt, og har derfor til tider brugt mange ressourcer på at rekruttere karriereværter til nytilkomne med meget specifikke uddannelsesbaggrunde. Derudover har FN brugt sociale medier, såsom Facebook og LinkedIn både til rekruttering af karriereværter og til at skabe et netværk for karriereværterne, der giver dem mulighed for erfaringsudveksling. FN har haft succes med de forskellige rekrutteringsmetoder, hvilket har medført en stadigt voksende gruppe af værter. Når værterne melder sig, får de en gratis 22

26 mentoruddannelse, hvor de får mere information om Københavns Værtsprogram, redskaber til forløbet og et større netværk, som de kan gøre brug af i deres forløb. De frivillige bliver indledningsvist klædt på gennem skriftligt informationsmateriale, en telefonisk snak/mailudveksling inden de melder sig, samt et dybdegående interview, hvor værtsprofilen udarbejdes. Alle værter bliver tilbudt et tre timers mentorkursus, der gennemgår de forskellige faser af et mentorforløb, det første møde, forventningsafstemning, identificering og opnåelse af mål og delmål, samtaleteknikker etc. De fleste nye værter ønsker at komme på mentorkursus, men nogle har så stor erfaring med mentor/coachrollen i forvejen, at de ikke føler, det er nødvendigt. I tilfælde af, at der er praktiske omstændigheder, der gør det umuligt for værten at deltage; chefjob, skriftende arbejdstider, arbejdsplads, der ligger langt fra FN etc. tilbyder FN et 1-times telefonkursus, når det passer værten. I de løbende opfølgninger benytter FN lejligheden til at give yderligere gode råd, hvis der opstår udfordringer og/eller spørgsmål. Indholdet af al kommunikation bliver logget i FNs mentordatabase, som sætter konsulenterne i stand til hurtigt at få et overblik over et givent forløb, i fald projektkoordinator, værter eller nytilkomne ringer med konkrete spørgsmål eller udfordringer. Derudover inviteres alle karriereværter ind i et lukket forum på LinkdIn, hvor de frit kan diskutere, give og få gode råd og hvor FN fra tid til anden slår forskellige relevante link op. Fire gange om året inviteres karriereværterne til netværksarrangementer med fagligt indhold; eksempelvis introduktion til coachning, brug af LinkedIn, erfaringsudveksling mellem nye og erfarne karriereværter etc. Opsamling: FN og DFH har generelt haft stor succes med at rekruttere frivillige. DFH har haft succes med at tiltrække frivillige familier, men har haft udfordringer med at rekruttere mandlige kulturværter. FN har haft stor succes med at rekruttere specifikt og aktivt og har opnået gode samarbejdsaftaler med store virksomheder. Opfølgning på matchet Der kan under matchet opstå et væld af forskellige misforståelser og udfordringer: I met a good person. I wish him very best of luck for his life and his family. First time when he said we have to plan next meeting which will be in August. And august was after two months. I suddenly stop thinking that I don t even know if I live till that time. I wonder how long Danes follow their calendars til the end times? / I met lot of other nationalities but this is a feeling which let me feel like a machine. (citat respondent). Deltageren her, har altså meget svært ved at forstå og acceptere hans værts planlægningstrang, der får ham til at føle sig som en maskine. Hvis deltagere som ham, ikke får hjælp til at forstå, hvorfor hans vært handler anderledes end ham selv, og hvordan en sådan oplevelse faktisk kan hjælpe ham til at forstå en del af den danske kultur, kan det meget vel ende med et mislykket match. Det er derfor utroligt vigtigt at følge op på matchenes forløb undervejs. Vi ringer til deltagerne første gang en måned efter de er blevet matchet. Det kan være meget svært at få fat på deltagerne pr. telefon i kontortiden. Vi sender derfor en mail, hvis vi ikke kan få fat på dem pr. telefon. I mailen spørger vi til det første møde, og om de har benyttet den 23

27 agreement form vi udleverer ved introkurset. Agreement form kan være behjælpelig med at skabe klarhed om forventninger og aftaler mellem det matchede par. Vi kontakter dem igen 3 måneder efter match, hvor vi i en mail spørger ind til om de har foretaget midtvejsevaluering. Det har desværre vist sig svært at få kontakt til alle de nytilkomne ved opfølgningerne. En af grundende til dette er, at samarbejdsorganisationerne ofte også er kommet til at lave opfølgning på de nytilkomne, fordi det er en procedure de har været vant til. Ved opstart af et samarbejde med organisationer, vil det uundgåeligt tage noget tid at få helt styr på hinandens ansvarsområder. Det er derfor igen en fordel med en grundig projektplanlægningsfase. Respondentgruppe: Har du modtaget nok information og støtte fra Københavns Værtsprograms ansatte under matchforløbet med din vært? 0% 35% 14% 49% Ja, i høj grad, Ja, i nogen grad Nej, kun delvist Nej, slet ikke Ved ikke 84 % føler, at de i høj grad eller nogen grad har modtaget nok information og støtte under matchforløbet. De 8 der ikke føler, at de har modtaget nok information og støtte begrunder det med: Ikke forstået spørgsmålet; 2 For sent svar på mail; 1 Havde ikke forstået meningen med programmet; 1 Savnede viden om at udnytte værtens potentiale; 1 Ved ikke; 2 Savnede praktisk viden om opbyggelse af netværk og jobsøgning; 2 En del af kommentarerne handler om forberedelse og dermed introkurserne, nærmere end de handler om opfølgning og støtte under matchforløbet. Viden om udnyttelse af værtens potentiale har vi nu inkluderet i 24

28 introkurserne. Viden om opbyggelse af netværk og jobsøgning er det meningen de skal lære om fra deres værter. Opsamling: Det er svært at få deltagerne til at melde tilbage på opfølgningerne og besvare slutevalueringsspørgeskemaet. Den andel der har meldt tilbage er ikke repræsentativt ift. fordeling af opholdstilladelser blandt målgruppen. Det kan derfor tænkes, at de der afsætter tid til at melde tilbage og besvare spørgeskemaet enten er dem der er meget tilfredse eller meget utilfredse med deltagelsen. Det er derfor svært at få repræsentativ data. Det er vigtigt med så korte spørgeskemaer som muligt, da det formodes, at dette vil forhøje svarprocenten. Succeskriterier Vi har valgt at spørge ind til flere ting end projektets succeskriterier krævede, fordi projektets udformning ser meget anderledes ud nu, end det gjorde da succeskriterierne blev formuleret i starten. F.eks. var det på dette tidspunkt ikke besluttet at opdele værterne i karriere- og kulturværter. Vi valgte at spørge ind til om deltagelsen havde: 1. Forbedret deres kendskab til og mulighed for at benytte servicetilbud i København (f.eks. biblioteker, Borgerservice, skoler, sundhedssystemet, offentlig transport, sociale ydelser mm.) Målsætning: 70 % af de nytilkomne der har deltaget i Værtsprogrammet, oplever at have fået større viden om servicetilbuddene i København 2. Forbedret deres kendskab til og deltagelse i kultur- og fritidstilbud i København (f.eks. sportsklubber, kulturhuse, museer, teatre, festivaler mm.) 3. Givet dem indsigt i normerne, værdierne og kulturen i Danmark 4. Forbedret deres danske tale-, læse- eller skrivefærdigheder Målsætning: 70 % af de nytilkomne der har deltaget i Værtsprogrammet kan mærke en øget progression i forhold til deres danskkundskaber 5. Forbedret deres kendskab til uddannelsessystemet i Danmark Målsætning: 60 % af de nytilkomne der har deltaget i Værtsprogrammet mhp. at få mere viden om og hjælp til arbejde og uddannelse har følt en positiv effekt i forhold til dette 6. Forbedret deres kendskab til det danske arbejdsmarked Målsætning: 60 % af de nytilkomne der har deltaget i Værtsprogrammet mhp. at få mere viden om og hjælp til arbejde og uddannelse har følt en positiv effekt i forhold til dette 7. Klargjort deres kvalifikationer og muligheder på det danske jobmarked 8. Forbedret deres jobansøgninger og CV 9. Forbedret deres jobsøgningsstrategier (hvor og hvordan man søger arbejde) 25

29 10. Forbedret deres mulighed for at finde arbejde 11. Forbedret deres mulighed for at finde og engagere sig i professionelle netværk 12. Gjort at de føler sig mere inkluderet i København (inklusion er defineret som en følelse af at høre til/være en del af) Målsætning: 70 % af de nytilkomne der har deltaget i Værtsprogrammet, føler sig i højere grad inkluderet i København 13. Forbedret deres mulighed for at udvide deres sociale netværk i København 14. Haft en positiv effekt i forhold til at ville fortsætte deres tilværelse i København Målsætning: 50 % af de expats og deres familier der har deltaget i Værtsprogrammet, føler deltagelsen har haft en positiv effekt i forhold til at ville fortsætte deres tilværelse i Danmark Respondentgruppen Selvom størstedelen af den potentielle respondentgruppe 17 er familiesammenførte (40 %), er 42 % af dem der har svaret på spørgeskemaet som sagt greencard-indehavere, selvom greencard-indehavere kun udgør 20 % af den potentielle respondentgruppe. Respondentgruppen er altså ikke repræsentativ ift. fordeling af opholdstilladelser blandt hele den potentielle respondentgruppe. Som nævnt tidligere, har 89 % af de 55 deltagere der har besvaret spørgeskemaet, haft en karrierevært. Kun 11 % har haft en kulturvært. Det gør sig derfor tydeligt gældende i besvarelserne, at der er meget stort fokus på, om det har været muligt for respondentgruppen at finde arbejde ved at deltage i projektet. Flere har givet projektet negativ kritik hvis de ikke har fundet beskæftigelse igennem deltagelse. Der har desuden ikke været så stort fokus på de mindre direkte beskæftigelsesrettede dele såsom kendskab til servicetilbud, inklusion og normer og værdier i Danmark, hvilket er en naturlig konsekvens af, at kun få af respondenterne har været matchet med en kulturvært. Resultater 1. Deltagelse i Københavns Værtsprogram har forbedret mit kendskab til og mulighed for at benytte servicetilbud i København (f.eks. biblioteker, Borgerservice, skoler, sundhedssystemet, offentlig transport, sociale ydelser mm.): Respondentgruppe: spg. 1 Meget enig 9% Ved ikke 4% Meget uenig 0% Uenig 18% Ikke relevant 35% Enig 34% 17 Har gennemført 6 mdr. match t.o.m. d

30 43 % af respondenterne har fået mere viden om servicetilbuddene i København. For nogle har det været det bedste de har fået ud af programmet: "I have learned many things about Denmark that I didn't know before. (citat respondent) I had a chance to meet danish person from my professional field. And I learn about danish system. (citat respondent) Målsætningen var dog, at 70 % af deltagerne skulle have opnået større viden om servicetilbuddene, men som det ses, har hele 35 % angivet, at det ikke var relevant for dem. Dette skyldes formodentligt den tidligere nævnte væsentlige andel af respondentgruppen, der har stort fokus på arbejdssøgning. 2. Deltagelse i Københavns Værtsprogram har forbedret mit kendskab til og deltagelse i kultur- og fritidstilbud i København (f.eks. sportsklubber, kulturhuse, museer, teatre, festivaler mm.): Respondentgruppe: spg. 2 Meget enig 9% Ved ikke 6% Meget uenig 0% Ikke relevant 29% Uenig 18% Enig 38% 56 % har fået mere viden om kulturtilbuddene via deltagelse. For nogle har møderne foregået på byens kulturtilbud: meeting a new person and visiting museum and cafe... (citat respondent) Mens andre har fået informationer om, hvor de selv kunne engagere sig og få et netværk: :) I find a good friend and I find a voluntary job... (citat respondent) Hele 29 % har dog fundet det irrelevant, om de har opnået mere viden om fritids- og kulturtilbud i København, selvom vi på intro-kurserne gør opmærksom på, at deltagelse i fritids- og kulturlivet også kan være en vej til et professionelt netværk og dermed arbejdsmarkedet. 27

31 3. Deltagelse i Københavns Værtsprogram har givet mig indsigt i normerne, værdierne og kulturen i Danmark: Uenig 11% Respondentgruppe: spg. 3 Ikke relevant 16% Ved ikke 6% Meget uenig 0% Enig 51% Meget enig 16% 67 % har fået mere indsigt i normerne, værdien og kulturen i Danmark. For nogle har det bedste ved at deltage været, at få generel viden om den danske kultur og også lokalsamfundet: is better because we meet local people, to interact in danish and nordic culture, to understand this country and to integreated in local society! (citat respondent) Getting very good advices about my profession and about Danish people. (citat respondent) Mens det for andre har været at få specifik viden om den danske arbejdsmarkedskultur: Know about work culture in Denmark (citat respondent) For nogle har mødet med den danske kultur også været udfordrende: (Hvad har været udfordrende ved at deltage i Værtsprogrammet, red.) Getting to know different cultures and new friends who are very different from my culture and behavior (citat respondent) Det er på sin vis overraskende, at der ikke er flere der mener de har fået indblik i de danske normsæt og kultur, men måske kræver det længere tid sammen mellem de matchede. 4. Deltagelse i Københavns Værtsprogram har forbedret min danske tale-, læse- eller skrivefærdigheder: Respondentgruppe: spg. 4 Ikke relevant 33% Ved ikke 3% Meget uenig Enig 27% Uenig 2 Meget enig 13% 28

32 40 % har følt at deltagelse har forbedret deres danskkundskaber. For flere har det været det vigtigste ved at deltage: To speak with a danish person (citat respondent) Sprog, at lære faglige udtryk ( ) (citat respondent) Learning how to write a job application, use of new vocabulary, etc (citat respondent) Målsætningen var, at 70 % skulle føle en øget progression af deres danskkundskaber. Hele 33 % har ikke fundet det relevant om de har lært mere dansk, hvilket kan overraske, da danskkundskaber er en væsentlig faktor ift. at føle sig inkluderet og finde beskæftigelse. Nogle fordi de har svært ved at acceptere, at dansk er nødvendigt for at finde ansættelse: Many employers still find it difficult to embrace our skills and professionalism even while we are here, on the premise of insufficient language while they tend to employ from abroad..it sounds ridiculous if I may say. (citat respondent) Andre fordi de har afholdt møderne med deres værter på engelsk, da udveksling af informationer om arbejdsmarkedet har vægtet højere for respondentgruppen end at lære dansk. 5. Deltagelse i Københavns Værtsprogram har forbedret mit kendskab til uddannelsessystemet i Danmark: Respondentgruppe: spg. 5 Ikke relevant 29% Meget enig 18% Ved ikke 4% Meget uenig Enig 27% Uenig 20% 45 % mener at deltagelse har forbedret deres viden om det danske uddannelsessystem. For flere har det været det vigtigste de har fået ud af deres deltagelse: Jeg har besluttet at tage en uddannelse, hvor jeg skal lære om forvaltningslov. (citat respondent) ( ) at høre om hvordan min uddannelse kan bruges i Danmark. (citat respondent) Priceless info on the Danish job market and university education at the point I needed it most (citat respondent) 29

33 Målet var 60 %. Hele 29 % har dog ikke fundet det relevant, sandsynligvis fordi størstedelen af respondentgruppen i forvejen er meget højtuddannet (87 % har en BA eller højere uddannelse). 6. Deltagelse i Københavns Værtsprogram har forbedret mit kendskab til det danske arbejdsmarked: Ikke relevant 5% Meget uenig Respondentgruppe: spg. 6 Uenig 6% Ved ikke 5% Enig 44% Meget enig 38% Hele 82 % mener, at deres deltagelse har forbedret deres kendskab til det danske arbejdsmarked. Da målet var 60 %, må det siges at være en succes. I could know about the specific labor market (in my case, IT field) and get valuable and appropriate advices from my host. I could get confidence of my background and was really motivated. (citat respondent) I got answers on all my questions about job searching (citat respondent) 7. Deltagelse i Københavns Værtsprogram har klargjort mine kvalifikationer og muligheder på det danske jobmarked: Ikke relevant 5% Ved ikke 7% Meget uenig 0% Uenig 13% Respondentgruppe: spg. 7 Enig 40% Meget enig 35% Hele 75 % af respondentgruppen er enige eller meget enige i, at de har fået klargjort deres kvalifikationer og muligheder på det danske jobmarked. For mange har det været det vigtigste, de har fået ud af at deltage: 30

34 It finds us a Danish people in order to our interest, attitude and other personalities have alike. It shares potentialities and possibilities for our future career. (citat respondent) For nogle har dette været den største udfordring ved at deltage: Nothing except how to cope with what I am looking for and what I have. (citat respondent) 8. Deltagelse i Københavns Værtsprogram har forbedret mine jobansøgninger og CV: Ikke relevant 11% Respondentgruppe: spg. 8 Ved ikke Meget uenig 0% Uenig 18% Meget enig 36% Enig 33% 69 % mener, at de har fået forbedret deres jobansøgninger og CV. For nogle var det det bedste ved at deltage: That I got a good mentor who had the same educational background as me and I got the best guidance and advice on writing job applications and CV. (citat respondent) I had a professional host, i learned that how could we target the jobs about how should we write applications or c. v (citat respondent) 9. Deltagelse i Københavns Værtsprogram har forbedret mine jobsøgningsstrategier (hvor og hvordan man søger arbejde): Ved ikke 0% Meget uenig 0% Respondentgruppe: spg. 9 Ikke relevant 11% Uenig 11% Enig 40% Meget enig 38% 31