Rejsebrev fra Cuprija, Serbien

Transkript

1 Rejsebrev fra Cuprija, Serbien Navn: Eva Gullaksen og Sonja Højgaard Larsen E- mail: og Hjem- institution: VIA University College, Holstebro Holdnummer: SHE2012 Værts- institution/universitet: College of Health Education i Ćuprija, Serbien Praktikplads/Hospital: Hospitalet i Cuprija. Speciale: Intensive, urology, nephrology, neurology, psychiatry, surgery, IR, palliative, endocrinology, gastroenterology, paediatric care og dialysis. Vi har været rundt på alle afdelinger på sygehuset, da stedet ikke er så stor, og at der overordnet ikke sker så meget på daglig basis på de forskellige afdelinger. Udvekslingsperiode: marts 2015 Hvorfor valgte I at tage på udveksling? Vi tog af sted, da vi ønskede at få en større multikulturel viden og forståelse, og herigennem erfaring som vi kan bruge videre i vores uddannelse og som udlært sygeplejerske. Vi håbede også at opnå forståelse af og indlevelse i oplevelsen af "at være den fremmede" og således få en bedre forståelse overfor den anden etniske patient end danske, som vi vil møde i det danske sundhedssystem. Dertil kommer vi fra et velfungerende velfærds- og sundhedssystem og tænker, at det nemt kan gå hen og blive noget, som vi tager for givet og tænkte, at Cuprija, Serbien ville give os lejlighed til at sætte dette i perspektiv. Hvorfor valgte du det specifikke sted? Serbien var ikke vores første valg, men vores tredje ønske. Vi ønskede Serbien, fordi vi havde en forventning om, at der ville være en stor forskel mellem den danske og den serbiske måde at yde sygepleje på.

2 Din forberedelse til udvekslingsopholdet (Fx økonomi, rejsen, vaccinationer): Vi fik ansøgt om at komme på ENM udveksling i oktober. I december fik vi at vide, hvor vi var blevet placeret, og hvem der var vores kontaktperson. Vi skrev med det samme til vores kontaktperson i Serbien, men hørte først fra hende sidst i januar. Dette var ensbetydende med, at vi endte med at købe vores flybilletter før vi havde været i kontakt med hende. Vi søgte flybilletter på momondo.dk og fandt billetter til og fra Serbien (Beograd) til knap 2000 kr. Inden afrejse blev vi rådet til at få vaccine mod hepatitis A og B. Disse kostede 2814 kr. Fra Beograd tog vi en bus til Cuprija. Det var en tur på 2 ½ time, som kostede 2300 dinar for 2 personer. Samt 60 dinar for bagage. I Cuprija boede vi gratis på skolen på et værelse med eget bad og køleskab. Vi handlede dagligvarer men spiste også ofte ude for at opleve den serbiske madkultur. Inden opholdets begyndelse talte vi om ENM udveksling med vores internationale koordinater på skolen samt ede med vores kontaktperson i Serbien omkring praktiske forhold. Vigtige erfaringer gjort under udvekslingsopholdet og andet du synes andre bør vide om udveksling. Det gælder om at medbringe en rigtig stor portion tålmodighed, når man tager til Serbien. Vi har brugt meget tid på at sidde og vente, samt sidde og lytte til vores host students snakke med deres skolekammerater, kollegaer på sygehuset og hvem end ellers de stødte ind i. Vores oplevelse af serbere er, at de hellere vil love noget end at sige, at det ikke er muligt. For eksempel, når vi spurgte om det var muligt at se andre hospitaler i området, så fik de det til at lyde, som om, at det allerede var ved at blive arrangeret. Next week blev brugt igen og igen - det blev bare aldrig til noget. Der findes meget få serbere, som rent faktisk kan tale engelsk. Dette gør, at det kan blive lidt svært at færdes på egen hånd med hensyn til transport, at se seværdigheder, finde vejen rundt og så videre. Men dette er også lidt problematisk i forhold til kommunikationen til kontaktpersonen samt host students, da der nemt kan opstå misforståelser. Det har været rart at være 2 personer af sted, så vi har kunnet snakke med hinanden om vores oplevelser og frustrationer uden kommunikative problemer.

3 VIA University College, Danmark. Dertil skal der tilføjes, at der ryges OVERALT i Serbien. På sygehuset (kaffestuer, kontorer, personale toiletter), i restauranter, i taxier osv. Skolens porte blev låst kl. 19:00. For at komme ind skulle vi ringe op til vagterne fra egen mobil. Vi brugte Skype til dette, da skolens internet lige akkurat kunne nå ud til porten, når det virkede. Kulturelt udbytte Vi var på ENM udveksling i Cuprija (udtalt Tjuprija), som er en by i den sydøstlige del af Serbien cirka 2 timers kørsel fra Beograd. Byen og omegnen har en population på omkring indbyggere, hvoraf de bor i Cuprija. Når vi var i Cuprija føles det som en lille landsby. Der var løse hunde overalt, der lugtede altid af røg (da de opvarmer deres huse med brænde), floden som delte byen i to var chokoladebrun og fyldt med tomme flasker og hele byen så noget slidt ud, men mellem de mange forladte og forfaldne bygninger fandtes der alligevel fine cafeer og restauranter. En dag på sygehuset mødte vi en politibetjent, som fortalte lidt om Cuprija set fra en politibetjents øjne. Han fortalte bl.a. at Cuprija er kendt for sine mange mord og overfald - ikke, at det var noget, som vi Floden, som deler Cuprija i 2 dele. mærkede til. Vi følte os aldrig utrygge under vores ophold der. Hele sygehusvæsenet og landet er præget af økonomisk og politisk krise. Dette ses for eksempel ved forsøget på vedligeholdelsen af byen og inventaret på sygehuset. Overalt ser man lappe løsninger på bygninger, veje og fortov. Meget er i forfald. På sygehuset er de fleste afdelinger nedslidte og udstyret er gammelt eller itu. For eksempel gik deres MR scanner i stykker i 2002 og denne er endnu ikke blevet erstattet. Men vores oplevelse var, at de på sygehuset gør det meget godt med de midler, som de har til rådighed. Sengepladser på p sykiatrisk afdeling

4 Sundhedsvæsenet i Serbien er opbygget i 3 dele. Der findes primær, sekundær og tertiær sektor. Den primære består af houses of health, hvor de privatpraktiserende læger holder til. Sekundær sektor består af sygehusene. Og den tertiære er for patienter, der har behov for sygepleje i eget hjem eller behov for mere specialiseret sygepleje på klinikker udenfor sygehuset fx cancerbehandling. Deres sygeplejerske uddannelse består af 6 semester, hvoraf den første kun foregår på skolen. De resterende veksler mellem skolen og hospitalet, hvor de studerende møder fra 8-12 på sygehuset og så har undervisning om eftermiddagen i tidsrummet Deres uddannelse er meget fokuseret på det naturvidenskabelige, så som sygdomslære, anatomi og fysiologi og ikke så meget på humanvidenskaben. Studerende i Serbien får kun deres uddannelse betalt, hvis de klarer sig rigtig godt i skolen, cirka 1/6 får uddannelsen betalt. De resterende skal selv sørge for finansiering. Socialt udbytte Vores host students fortæller, at serbere er et arrogant folkefærd, men vores oplevelse af serbere er, at de generelt er meget venlige, imødekommende og hjælpsomme. *Dette er hvordan resultatet af en drukket kop serbisk kaffe ser ud. Kaffe i Serbien består af at koge vand på komfuret, smide kaffepulver deri og så koge det hele lidt mere. Vi blev blandt andet inviteret til kaffe * sammen med de 2 norske sygeplejerske studerende, som også var på ENM udveksling i Cuprija, hos en af vores host students og hendes mand. Dertil var vi ofte ude på restaurant eller cafe med en af vores 3 host students, hvilket var meget hyggeligt. Fagligt udbytte Sygehuset i Cuprija består af flere forskellige bygninger, som ikke er særlig vedligeholdte. Indenfor var der rigtigt varmt med mange mennesker på gangene. Ofte var der 3-8 senge på hver stue. Stuerne var små og dørene stod altid åbne, så alle dem som gik forbi på gangene

5 VIA University College, Danmark. kunne se, hvad der blev lavet med patienterne derinde. Patienterne på stuerne havde heller ikke meget privat liv fra hinanden, da der ikke var forhæng at trække for mellem sengene. Mange patienter havde kateter anlagt. Poserne lå nede på gulvet og hvis patienterne var oppegående, gik de rundt med kateterposen i hånden. Kateter poser bliver brugt til lidt af hvert på hospitalet. Både som almindelig kateterpose til urin, men også som drænpose fra operations sår og ved ventrikeltømning. De hygiejniske forhold er noget anderledes end hjemme i Danmark. Det generelle billede er, at de ikke spritter af og kun lejlighedsvis bruger handsker. Sygeplejerskerne går med neglelak, lange negle, tung makeup og hængende hår. Dette er tilladt. De skal selv sørge for deres uniformer. Vores opfattelse er, at de ikke har Steril teknik og opbevaring af klude/gase. retningslinjer for hygiejne. Sanitetsforholdene gør det ydermere problematisk at imødekomme de hygiejniske principper. Toiletforholdene på sygehuset adskiller sig meget fra de mere moderne forhold som vi ellers så rundt i byen på restauranter og lignende. Det virker til at sygehuset ikke følger den udvikling, som ellers så småt sker i bybilledet økonomien prioriteres ikke dertil. Patienterne betaler ikke for at være på sygehuset, kun hvis de vil have eneværelse. Sygehuset har tøj og sengetøj til patienterne, dog er disse ikke ens, men med mange forskellige farver og ofte meget slidte. Patienterne må godt have deres eget tøj på begge dele er med til at gøre, at patienterne ser meget forskellige ud ikke ligesom i Danmark, hvor alle patienter er iklædt hvidt og har hvidt sengetøj. På mange af de afdelinger, som vi besøgte, fik vi mulighed for at tale med patienterne og stille dem spørgsmål, selvfølgelig ved hjælp af host students som heldigvis var meget villige til at oversætte. Vi talte bl.a. flere gange med en kvindelig patient, som var blevet opereret 3 sengs stue på kirurgisk afd. Sengene står tæt og der er ingen mulighed for at trække forhæng for mellem dem.

6 for brystkræft. Hun var rigtig snakkesalig og det var tydeligt at mærke på hende, at hun var glad for den opmærksomhed, som hun fik af os. Dette italesatte hun også. Alle patienter var meget taknemlige over den behandling de fik og positive overfor sygeplejerskerne. Vi oplevede ofte, at patienterne ikke var informeret omkring deres behandling eller, hvad der skulle ske med dem. Den kvindelige patient, som vi nævnte tidligere havde selv fundet viden omkring brystkræft og om behandlingen deraf, da hun ingen information fik af lægerne eller sygeplejerskerne. Terapi vogn. Denne blev brugt til at dele medicin og i.v væsker ud på kirurgisk afdeling, hvor vi ofte mødte ind om morgenen og klædte om. Ved stuegang kunne man observere hvordan lægen med sit store følge af sygeplejersker og studerende udelukkende så på papirerne, som var placeret for enden af patientens seng. Lægen henvendte sig kun til patienten, hvis han manglede information, som ikke stod i papirerne. Patienterne virkede utrolig tålmodige. De brokkede sig ikke og forlangte intet. En dag stod vi sammen med 12 studerende og skulle se en mandlig sygeplejerske lægge både kateter og sonde på en mand, som havde ileus. Patienten blev på ingen måde informeret om, hvad der skulle ske. Sygeplejersken trak dynen ned og begyndte at anlægge et alt for stort kateter foran alle studerende og medpatienter. Patienten var tydeligvis flov ved situationen, han lå og kiggede væk. Efter flere mislykkede forsøg begyndte sygeplejersken så i stedet at anlægge nasalsonde med samme sæt handsker. Denne var også større end nødvendig. Patienten var ved at brække sig under hele forløbet og havde tydeligvis ubehag. Efter anlæggelse af den første sonde, viste det sig, at der skulle anlægges endnu en. Men først blev kateteret anlagt. Situationen har virkelig sat sine spor i os. Der var så meget, som efter vores mening ikke blev gjort på en værdig måde overfor patienten, og som total overskred vores grænser både professionelt og personligt. Vi oplevede, at der helt klart er en anden udøvelse af magt i det serbiske sundhedssystem end i det danske, ikke bare i forhold til det at fraholde information til patienten. Flere gange så vi også, på somatiske afdelinger, patienter som var bundet fast til sengene. Her ser vi en patient der har fået hånden bundet fast til sengen med stof. Dette kunne bl.a. være for at forhindre patienten i at klø i sår eller lignende.

7 Hvad kunne have været anderledes Vi kunne godt have tænkt os at have haft mere information omkring deres skole og sundhedssystem og kultur. Foruden en rundvisning på skolen og sygehuset var der ikke nogen form for planlagt information. På trods af vores mange spørgsmål er vi stadig forvirret om mange ting bl.a. organisering og ledelse. Vi fik godt nok udleveret en plan over, hvad der skulle foregå de 2 uger vi var i Cuprija, men denne blev aldrig fulgt. Det lød til, at vi måtte være med til alt og se alt, men da vi kom på sygehuset, lod det til, at vi alligevel ikke havde adgang til at se med eller følge patienter. Ofte fik vi at vide, at det måtte vi ikke være med til. Vi fik aldrig rigtig en forklaring på hvorfor. Vores host students følte ofte, at de blev kontrolleret af deres professor. Det medførte, at vi skulle være der til den fastlagte tid på planen, også selvom der intet var at se og være med omkring. Derfor endte vi ofte med at sidde i en pausestue og vente. På trods af den måske lidt misfornøjede tone, som dette rejsebrev til tider har haft, har dette ophold givet os et indblik i en hel anden kultur og mentalitet. Dette har virkelig været lærerigt og givet os et andet perspektiv på, hvordan sygepleje kan udføres. Men også hvor godt det danske system er. Og netop dette var hele formålet med vores tur og grunden til, at vi tog af sted. Derfor kan vi varmt anbefale at tage på udveksling.