Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden , Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne var tidligere residerende Kapellaner under Kapitlet 2. Den ejedes efter Reformationen af Kronen og blev fra denne i 1687 bortskødet til Justits- og Kancelliraad Vilhelm Mule, samt Assessor Jørgen Landorph 3. Siden, inden 1738, kom den under Geddesdal 4, blandt hvis Ejere var Michael Wulfî Gjøe (sml. Klokke Nr. 1), og forblev under denne Hovedgaard 5, indtil den overgik til Selveje 1. Januar Kirken ligger omtrent midt i den gamle By, paa jævnt Terræn, som falder lidt mod Vest. Kirkegaarden hegnes i Syd, Vest og Nord af gamle, delvis senmiddelalderlige Mure af Kridtkvadre og Munkesten paa en udvendig flere Skifter høj Kampestenssyld. Kirken bestaar af romansk Kor og Skib samt tre gotiske Tilbygninger: Vaabenhus foran Syddøren, Vestforlængelse og Taarn i Vest. Orienteringen har Afvigelse til Syd. Det romanske Anlæg staar velbevaret med Undtagelse af Skibets Vestgavl, opført af veltildannede Kridtkvadre af stærkt vekslende Størrelse, lagt i nogenlunde jævne Skifter (fra 8 30 cm høje) med enkelte Overfalsninger;

2 TUNE KIRKE 1035 O 5 1o 15 2o 2SMTB. Fig. 2. Tune. Plan 1:300. Maalt af C. G. S Hjørnekvadrene er betydelig større end de øvrige. Murene har haft en 5 cm fremspringende Skraakantsokkel, der endnu er bevaret paa begge Sider af Syddøren. Fra Yaabenhusets Tagrum ses Rester af den gamle, udvendige Murbehandling med groft, hvidtet Puds, og Overvæggene staar med et tilsvarende Lag, som paa Korets Vægge hører op efter en vandret Linie, der angiver den romanske Loftshøjde. Skibet, som spidser stærkt til mod Øst, har en romansk Murhøjde paa ca. 4,4 m. Af de oprindelige, ret smaa Vinduer (udvendigt Maal ca. 85x43 cm) er der bevaret to i Koret, eet mod Øst og eet mod Nord samt to i hver af Skibets Langmure, alle tilmurede med Munkesten. Syddøren staar helt urørt med rundbuet Kilestensstik, Karmanslag og indvendige Smige afdækket med Egeplanker; Norddørens Karme skimtes udvendig under det moderne Vindue. I det Indre staar den runde Korbue uden Kragbaand og noget forhugget under Vederlagshøjde, flankeret af rundbuede, i Plan halvcirkulære Sidealternicher, af hvilke den søndre er tilmuret med Munkesten. Korets og Skibets østre Taggavl, der er sat af mindre velhuggede Kvadre end Murene, har udglattede Fuger, af hvilke enkelte er ridsede med Kanten af Murskeen. Korets romanske Tag har været lidt lavere end det nuværende. Ændringer og Tilføjelser. Hvælvene i Kor og Skib er sikkert omtrent samtidige og næppe ældre end 1300 rnes Slutning; mens Korets Hvælv saaledes som det jævnligt ses ved Brudstenskirker hviler paa Vederlag, der er indhugget i Væggene, bæres Skibets af Helstens falsede Vægpiller, spidse Helstens Skjoldbuer, halvanden Stens Gjordbue og ligesom i Koret Kvartstens Ribber; Kapperne er ret flade, i Koret næsten uden Indskæringer; ingen Overribber. I Vesthvælvets Vestkappe er der en nu tilmuret Lem. Vaabenhuset foran Syddøren er af Munkesten i Munkeskifte og sandsynligvis Kirkens ældste Tilbygning, men saa stærkt skalmuret, at alle Stilformer er

3 1036 TUNE HERRED gaaet tabt i det Ydre; Vindue og Dør er nye, men det spidsbuede Spejl over Døren synes oprindeligt. Den glatte Gavl og Gesimsen er ommuret. I det Indre har Vestvæggen en bred, halvanden Sten dyb, rundbuet Spareblænding, hvis Saal ligger 42 cm over nuværende Gulv, og en lignende, med ca. 40 cm højere liggende Saal findes i Øst; den sidste flankeres af to smaa, 55 cm høje, spærdækkede Gemmenicher, og endelig findes Øst for Døren en 85 cm høj, fladbuet Niche. Mod Sædvane er Rummet fra første Færd dækket med et Krydshvælv og forsynet med et lille Trappehus, hvorigennem der er Adgang til Loftsrummet (sml. Kirkerup D. K. Sorø S. 836). Det fladtspændte Hvælv har Halvstens Ribber og mod Skibets Mur en Helstens Skjoldbue; Ribberne forløber i Murene, kun under den sydvestre er der en lille Konsol. Trappehuset i Sydvesthjørnet har fladbuet, kun 120 cm høj Underdør, hvis Tærskel er hævet ca. 45 cm over Gulvet. Over Trappen, som ikke har nogen egentlig Spindel, er der Rester af et fladt, tøndehvælvet Loft; mens Fugerne i Trappeskakt og Overvægge er fede, glatte og let indtrykkede, er de i Hvælvet nærmest ryggede. Det Bygningsafsnit, der indgaar som Vest orlængelse, og som næppe flere Stilformer til Trods kan være ældre end o. 1400, er utvivlsomt planlagt som Underdel for et Taarn; paa dette tyder de svære Mure, den spidsbuede Arkade, hvorved det Indre staar i Forbindelse med Skibet, samt Trappen i Nordmuren. Det synes dog ganske givet, at Byggeriet aldrig er blevet fuldendt til Formaalet, og sandsynligvis er man aldrig naaet højere op med Murene end til Skibets Murkrone, inden Byggeplanerne ændredes, saaledes at Tilføjelsen blev inddraget under et med Skibet fælles Tag og forsynet med en Blændingsgavl i Vest. Materialet er udvendig Kridtkvadre og Munkesten, lagt i regelmæssigt vekslende Bælter paa eet Skifte Kvadre og to Skifter Munkesten, og indvendig vistnok overvejende Munkesten; Fugerne er glatte, uden Beskæring eller Ridser. Det i Lysningen tilmurede, udvendig rundbuede, indvendig nærmest fladbuede Vestvindue har smige Karme, der dog i Modsætning til romanske Karme har et Knæk cirka en halv Sten fra indre og ydre Murflugt, saaledes at Karmene danner en ret Vinkel med disse (sml. Ballerup S. 605). Det Indre dækkes af et med Murene samtidigt Krydshvælv med Halvstens Ribber, forneden i Nord støttet af Halvstens Stave og foroven samlet i en Topskive; paa Oversiden er Hvælvet nærmest kubef ormet, med meget smaa Indskæringer og uden nogen Art af Forstærkninger. Til den ligeløbede Trappe, der som nævnt ligger i Nordmurens Liv, er der Adgang fra Nord gennem en 190 cm høj, rundbuet Dør af Munkesten; det lille Forrum har tøndehvælvet Loft, og Loftet over selve Trappeløbet, hvis øverste Trin er muret ind paa Forlængelsens Hvælv, bestaar af fladbuede, Helstens udkragede Stik. Fugerne er let indtrykkede og glatte, og saavel Vægge som Loft er dækket af et tyndt, groft, hvidtet Pudslag.

4 TUNE KIRKE 1037 Taggavlen, der som nævnt ikke var planlagt fra Begyndelsen, er af en kortere Sten (kun 24,5 25 cm) end Murene, og den prydes af Højblændinger, af hvilke kun fem er synlige fra Taarnets Mellemstokværk, men Gavlen har antagelig syv; Blændingerne er to Sten brede, Pillerne halvanden, og Gavlen staar i blank Mur med midtridsede Fuger og pudsede Blændingsbunde; der ses Rester efter Kamtakker, vistnok een for hver Blænding. Gavlen har senere, sandsynligvis ved Taarnets Opførelse, faaet en Forstærkning paa Indersiden, bestaaende af tre ret svære Piller forbundet med to Spidsbuer. I sengotisk Tid fik Koret og det for- e.m.iwγ længede Skib store, spidsbuede, falsede Fi Tune - γ aabenhus. indre, set mod Sydö r vest (S. 1035). Vinduer i Syd, samt Gesimser, Korets med tre retkantede Fremspring og Skibets med to under et kvartrundt Led. Taarnet er sikkert fra 1400 rne, uden synlig Syld, af Munkesten i Munkeskifte, med mange sortbrændte Bindere, som i de urørte Partier er ordnet i V-Mønster og i Stikkene veksler med røde Sten. Til Taarnrummet (nu Ligkapel), som ikke staar i Forbindelse med Skibet, er der Adgang fra Vest gennem en spidsbuet Dør, der ligesom det spidsbuede Vindue i Syd er omdannet i Lysningen og nu uden False. Mod Syd og Vest er der dybe, spidsbuede, skjoldbuelignende Spareblændinger og mod Nord en fladbuet, der af Hensyn til Trappen er smallere end de øvrige. Hvælvet, der ogsaa mod Øst hviler paa Forlæg i Muren, har flade Kapper og Kvartstens Ribber, som forneden støttes af tværstillede Løbere og foroven er samlet i en Toprude; Oversiden er utilgængelig. Trappehuset i Nord har fladbuet, næsten helt fornyet Underdør og under den tredelte Gesims (Kvartrundstav over to retkantede Fremspring) fire smaa Trappeblændinger over et Savskifte. Den 13 cm tykke, runde Spindel er paa den nederste og største Del af Kridt og ellers af formede eller tilhuggede Teglsten; Loftet bestaar af fladbuede, udkragede Binderstik. Den ligeledes fladbuede Overdør fører ind til det høje, smukt udformede Mellemstokværk, der til de frie Sider har spidsbuede Spareblændinger med hvidtet Bund, een bred i Nord og Syd, to smallere i Vest (sml. den under Vestforlængelsen omtalte 66

5 1038 TUNE HERRED Forstærkning af Gavlen). Den søndre Blænding omslutter en ret stor, halvanden Sten dyb, spidsbuet Blænding, der ogsaa ses udvendig, og i hver af de to vestre er der en tilmuret, spidsbuet Aabning. Klokkestokværket har til hvert Verdenshjørne et fladbuet Glamhul, mod Vest falset og til de andre Sider stavværksdelt: to slanke Fladbuer, kronet af en hesteskoformet Blænding med hvidtet Bund; muligvis er disse Glamhuller ændret noget ved de omfattende Skalmuringer, og de kamløse Gavle med fem rundbuede Blændinger og Toptinder er helt fornyede. Kor, Skib og Vestforlængelse staar nu hvidtede, Vaabenhus og Taarn i blank Mur med hvidtede Blændinger; alle aabne Vinduer er i ny Tid forsynet med spidsbuede Jernstel. Det Indre er hvidtet og har Murstensdekorationer paa Buerne (sml. Fig. 4). Tagværkerne over Kor og Skib er senmiddelalderlige, af Eg, Dragerstolstype med henholdsvis to og tre Konger, men noget omsatte, over Vestforlængelse og Taarn nyere, af Fyr, og over Vaabenhuset helt nyt; Korets er tækket med Bly og de øvrige med Tegl. INVENTAR Alterbordet er af Kridtkvadre uden gennemløbende Skiftegang, men skalmuret og forhøjet 1914 med moderne Munkesten; mellem Bordet og Østvæggen er der indskudt en Underbygning for Altertavlen, ligeledes af moderne Munkesten. Altertavle (Fig. 4 og 5) i Renaissance med bruskbarokke Enkeltheder, malet 1626 og sikkert fra samme Værksted som Aagerup, Solrød og andre Altertavler (S. 739, 1086). Store Dele af Snitværket stammer fra den gennemgribende Restaurering, der blev foretaget Opbygningen er som de nævnte Tavlers, Storstykket med fire Søjler, bredt Storfelt og smallere, etagedelte Sidefelter. I Postamentfremspringene er der ingen Nicher, Topstykket har Tvillingarkader flankeret af Hermer, Tro og Haab, som er af Brix-Type, Topvingerne er bruskede, og i den (fornyede) splittede Trekantgavl staar Kristus med Sejrsfanen i stærk Kontrapost. Alle Arkadefelter indrammes af omkringløbende Fladsnitsranker, der strækker sig udi Buevinklerne og ikke, som f. Eks. hos Brix Snedker, særlig markerer Bueslaget. De oprindelige Storvinger havde ovale Smaafelter (sml. f. Eks. Aagerup) med Moses og Johannes Døberen (Præsteindberetn.) gennemgik Tavlen en grundig Istandsættelse. Billedskærerinden Mette Mortensen, Gadstrup, skar nye Storvinger i Bruskstil og indsatte et nyt Storfelt, hvis Fladsnit efterligner de øvrige Arkaders, Undergesimsen under Storfeltet og Postamentfeltet herunder, som var bortsavet for at give Plads for en Gipsfigur af Thorvaldsens Kristus, suppleredes atter op; fra samme Haand

6 TUNE KIRKE 1039 ^ K. W Pig. 4. Tune. Indre, set mod Øst. stammer Englehovederne paa Stor- og Topgesims samt Topgavlen foruden andre mindre Enkeltheder. En Del Profillister samt den gamle Gavl blev overgivet til Nationalmuseet. Samtidig indsattes i Storfeltet et Maleri: den gode Hyrde, Kopi efter Skovgaard, signeret C. Bang Oprindelig havde Maleriet her forestillet Nadveren (Præsteindberetn.). I Sidefelterne fremkaldtes Halvfigurer af Evangelisterne og i Topfelterne Helfigurer af Moses og Johannes Døberen; de var dog alle saa medtagne, at de maledes næsten af nyt ved Tony Müller. Samtidig undersøgtes Rammeværkets Farver, hvor man inderst konstaterede en broget, stærkt medtaget Renaissancemaling, der dækkedes af fire Farvelag, først lysgraa Marmorering, herover en lys, blaagraa Farve med grønne og gule Stafferinger paa de udskaarne Ornamenter samt gule Lister, herover atter en hvidgraa Marmorering og endelig øverst Egetræsaadring. Disse Farver afætsedes, og Tavlen staar nu broget malet i delvis Tilslutning til den oprindelige Farveholdning. De gamle Indskrifter fremkaldtes, alle med Versaler; i Topfrisen:»Guds Ord bliffuer evindelig«, i Storfrisen:»Christi Blod renser os af alle Synder«, og i Postamentstykkets Sidefelter:»An(n)o 1626«og»II S K M I S K«(K = Kirkeværge). I det midterste Postamentfelt stod ifølge Præste- 66* I

7 1040 TUNE HERRED Fig. 5. Tune. Detail af Altertavle, malet 1626 (S. 1038). indberetningen 1759:»Verbum caro factum est«(»ordet blev Kød«); her staar nu paa det fornyede Stykke:»Kom Herre Jesus«. Altersølv. Kalk fra Slutningen af 1500 rne, med Bæger fra 1852 (Rgsk.). Foden er sekskantet uden Fodplade og med tætstillede, lodrette Streger paa Standkanten, Skaftet sekskantet, den flade Knop midtdelt, med store, opdrevne Bukler paa Over- og Undersiden; paa Midtringen sidder seks smaa Blomster eller Frugter. En af Fodens Sider har et graveret, naivt Krucifiks og Versalerne:»Andris Olsøn Oluf Mortensen«. Ny, glat Disk. Oblatæske, trind, stemplet med Københavns Byvaaben og: F. Dahl Alterstager med gotiserende Profiler, 37 cm høj; Cylinderskaftet har tre skarpe Ringe, der paa begge Sider ledsages af smaa, skarpryggede Stave; ogsaa Fod- og Lyseskaal har skarpe Profiler. Røgelsekar af»kobber«nævnes 1646 (Rgsk.). Døbefont, romansk, af Granit, Variant af Roskildetypen 6. Kummen, der langs Mundingen har to sammenstødende Tovstave, maaler ca. 65 cm i Tvm. og har intet Afløb. Under Taarnbuen. C

8 TUNE KIRKE 1041 Fig. 6. Tune. Prædikestol af Brix Snedker i Boskilde, malet 1616 (S. 1041). Daabsfad af sydtysk Arbejde, fra o , købt 1619 hos Isak Kandestøber i København (Rgsk.). I Bunden ses Bebudelsen omgivet af en Bladranke, paa Randen Hjort-og-Hund-Frise; stemplet: R S. Fontelaag gjort 1656 af Laurids Snedker i Roskilde, svarende til Reerslev {S. 1008), med barok Bølgeranke afbrudt af fire Rosetter og herindenfor en Bort af skællagte Blade. Stor Midtknop. Graa, rød og sort Staffering, Ranken forgyldt. Korbuekrucifiks. Paa en Bjælke over Korbuen stod et Krucifiks, hvis øverste Ende var fastgjort til Hvælvingen med en Jernlænke. Paa Bjælken stod et Distichon paa Latin:»1624. Mortuus hic ligno pendens pro crimine mundi. lam mortis victor regnat ubiqve Deus. Arnoldus Conradi Malenstedius pastor loci«(»her hænger paa Korset den, der døde for Verdens Synd. Nu hersker Gud, Dødens Overvinder, overalt. Arnold Konradsen Malensted, Sognepræst«). Prædikestol (Fig. 6), stafferet 1616 (Rgsk.), et tidligt Arbejde af Brix Snedker i Samarbejde med en anden Billedskærer. Stolen er opbygget efter samme Skema som Brix s øvrige Prædikestole, men Behandlingen i de fra Brix stam

9 1042 TUNE HERRED mende Felter er strengere og enklere uden den Angst for Tomrummet, som er karakteristisk for hans senere Arbejder. Storfelterne indeholder smaa Portaler med flankerende Smaafigurer og kartoucheagtige Splitgavle kronet af Engle eller Smaabørn. Det østligste Felt, der skyldes Medarbejderen og er rigere og fyldigere, men ikke saa elegant i Skæringerne, indeholder Bebudelsen (Fig. 8); de flankerende Figurer er flade Hermer med Volutarme, og paa Gavlens Kartoucheflige sidder velnærede Engle med en stor Frugtkurv imellem sig; i Kartouchen under Portalen er skaaret: Lucas 1. Cap. Andet Felt indeholder Jesu Fødsel (Fig. 7); Flankefigurerne er Engle i maniererede Stillinger, paa Gavlen tre Smaaengle. Tredie Felt fremstiller Jesu Daab og har Flanke- og Gavlfigurer som andet Felt; i begge disse Felter er Arkadekapitælerne perspektiviske. Fjerde Felt er af Medarbejderen og forestiller Opstandelsen; alle Figurer er mere svulmende end de Brix ske og alle Tomrum banlyst. De flankerende Figurer forestiller Kærligheden og Styrken; over Gavlen tre Engle. Paa Stolens Hjørner staar tre typiske Brix-Hermer, Tro, Kærlighed og Retfærdighed (Haabet har maaske staaet ved Opgangen), og een, Klogskaben, af Medarbejderen, nærmest Vinduet. Frisen er gennemløbende, Kronlisten har volutsvunget Fladsnit ligesom Postamentgesimsen, der paa Oversiden er svagt karnisformet. Ny Fodstolpe. Opgangen, med to glatte Felter, er sikkert oprindelig, men blev 1917 forsynet med en Stolpe, der har reliefskaaret Vinløv og Drueklaser, udført af Mette Mortensen i Gadstrup. Den oprindelige Himmel ligger i mange Stykker under Orgelet. Stolen, der 1813 betegnedes som næsten faldefærdig (Synsforretning), blev grundigt istandsat ; mange afîaldne Smaastykker erstattedes, og en Del fornyedes. Stafferingen, der tidligere var holdt med graalig Bundfarve ligesom Stolestaderne og hvide Snitværker, er nu broget med megen Forgyldning og Lasur samt stærk, smalteblaa Baggrund. Opgangspanelet er brunmarmoreret med stive, grønne Ranker i Fyldingerne omkring henholdsvis en Diamantbosse og et stærkt mørknet Barnehoved. I Frisefeltet Versaler, 1. Pet. 4, i Postamentfelterne: Thi Guds Ord bliffuer bestendigt etc. Esa. 40. I Kartoucherne under 2., 3. og 4. Felt malet: Lucas 2, Johannis 1 og Mattheus 28.

10 TUNE KIRKE 1043 Stolestader 1912, efter Tegning af Arkitekt Borch. Præstestol 1932, efter Tegning af Arkitekt Langballe og udført af Billedskærer Borre i Caspar Lubbekes Maner. Den afløste en Stol fra forrige Aarhundrede med enkelt Tremmeværk. Pulpitur»forfærdiget« af Caspar Snedker (Rgsk.). Sejerværk nævnes et stort Slagsejerværk (Rgsk.); det fjernedes 1809 (Synsprotokol). Klokker. 1) 1790, støbt af D. C. Herbst. Versaler mellem Akantusbladf riser:»gud alleneæren. Støbt af D. C. Herbst Hofklokkestøber i Kiøbenhavn«. Paa Klokkeleeemet:»Denne Klokke er for- E.M æret til Thune Kirche af Eyeren Hr. Fig, 8- Tune. Prædikestoisfeit (S. 1042). Justitsraad M. W. Giøe til Giedderdahl(!) A(nn)o Soli Deo gloria«(»gud alene Æren«). Tvm. 75 cm. 2) Omstøbt 1870 af Gamst og Lunds Efterfølger. Klokker. 1) 1590, støbt af Borchart Quellichmeier.»Anno 1590 lod Her Peder Hansen Sognepræst til Arrie Kirke tillige med sine Kirkewerger Hans Joessen och Swend Hansen støbe thenne Klocke til Arrie Kirkis Behoff. Borchat Gelgeter me fecit 1590«(Præsteindb.). Klokken maa være hidført fra Arrie i Skaane. 2) Revnede»for 11 Aar siden«og blev derefter fjernet (Præsteindb. 1759). 3) Ved Klokkeskatten 1528 afleveredes en Klokke. GRAVMINDER Gravsten. O Magnus Sacerdos (Mogens Præst); Gotlandsk Kalksten, trapezformet, ca. 188 x ca. 80 ca. 55 cm, med Randskrift af udslidte, fordybede Majuskler. I Vaabenhuset. Gravsten fra 1775, efter Traditionen 8 over en Skarpretter fra Roskilde; laa tidligere paa Kirkegaarden, hvortil den skulde være bragt fra Roskilde (Kornerup). KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber (RA), (LA). Synsforretning 1620 og 1688 (RA), Synsprotokoller , , , , (LA). Præste-

11 1044 TUNE HERRED indberetning til Hofman 1759 (LA). Museumsindberetninger af C. A. Jensen 1912, Kristian Due 1914 (Altertavle) og Knud V. Barfoed Revideret af E. Moltke, Elna Møller og Kirsten Weber-Andersen J. Kornerup: Notebog XVI S. 56 (NM). Thune Herred antiqvarisk undersøgt i Sommeren 1876 af J. Kornerup (NM). Snoldelev-Tune S Ny Kirkehist. Saml. V, Wiberg: Præstehistorie III, Kronens Skøder II, 599 ff. 4 Sjællands Bispearkiv VI, Indberetninger om Kirkekøb (LA). 5 Danske Slotte og Herregaarde. Ny Saml. I, Mackeprang: Døbefonte, S Ved Ole Søndergaard. 8 AarbKbh S. 64. Fig. 9. Tune 1795.

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED .C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE 652 FREDERIKSSUND Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. E.M. 1962 FREDERIKSSUND KIRKE UDE SUNDBY KIRKE de Sundby omtales af Saxe, og man ved, at byen 14. maj 1315, af den senere Christoffer II., blev

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED Torslunde, tidligere Torslundemagle Kirke, der er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1 ; 1702 tilhørte den Rector

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE Kirken, som har Navn efter den allerede i 1200 rne stiftede S. Jørgensgaard, var oprindelig indviet til

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider.

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1979. - The church seen from the south-east. HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 2 mk. 1 En præst i Havrebjerg, der synes

Læs mere

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg.

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. J 4. -4 1. -4 - I«,-«Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. LEDREBORG SLOTSKAPEL ALLERSLEV SOGN Kapellet,

Læs mere

HØRBY KIRKE TUSE HERRED

HØRBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. NE fot. 1981. - The church seen from the east. HØRBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er opført i Roskildebispens jordebog med en afgift på 2 mk. 1 Sognepræst er nævnt med års mellemrum

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,

Læs mere

KØGE S. NICOLAI KIRKE

KØGE S. NICOLAI KIRKE Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt

Læs mere

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet

Læs mere

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1930 ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige

Læs mere

Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED

Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. J. A. Bundβaard 19.'i7 UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Om kirkens forhold i middelalderen synes intet oplyst, sognet er dog nævnt i Roskildebispens jordebog

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen

Læs mere

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1986 SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 12 Øre 1, var indviet til S. Laurentius

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. ODS HERRED

Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. ODS HERRED Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. Løffler 1874. RØRVIG KIRKE ODS HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger 134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken skal i katolsk tid have været viet til S. Nicolaus 1 (sml. *bispefigur, s. 1137). Kronen overdrog

Læs mere

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1928 SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Bringstrup, hørte i Middelalderen til Præbendet Janua i Roskilde Domkapitel. I Roskildebispens

Læs mere

FINDERUP KIRKE LØVE HERRED

FINDERUP KIRKE LØVE HERRED Fig. 1. Kirken set fra nordvest inden kirkegårdens udvidelse; i baggrunden skimtes Gierslev kirkes tårn. Poul Nørlund fot. 1922. - Church seen from the north-west prior to the enlargement of the churchyard;

Læs mere

Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest.

Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest. Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest. Aa. Rl. 1945 NAKSKOV KIRKE Nakskov er formentlig grundlagt i Valdemar Sejrs kongedage 1 ; byen nævnes i købstadslisten i Valdemars jordebog og modtog i løbet af

Læs mere

Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER

Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. V. M. 1954 MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER Kirken, der var viet S. Nicolai 1 (sml. Nicolaus-figur p. 1310), betalte 8 sk. engelsk i cathedraticum

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

STOUBY KIRKE BJERRE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto AM 2009. The church seen from the south.

STOUBY KIRKE BJERRE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto AM 2009. The church seen from the south. 1211 Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto AM 2009. The church seen from the south. STOUBY KIRKE BJERRE HERRED Historisk indledning. Stouby havde i den sidste katolske tid præst fælles med Vrigsted, men har

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

SEEST KIRKE ANST HERRED

SEEST KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1992. Südostansicht der Kirche. SEEST KIRKE ANST HERRED Sognet, der nævnes i dokumenterne første gang 1459, 1 hørte oprindelig til Sønderjylland og til Slesvig stift,

Læs mere

HAGESTED KIRKE TUSE HERRED

HAGESTED KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. HJ fot. 1980. - Exterior seen from the south-east. HAGESTED KIRKE TUSE HERRED I kong Valdemars jordebog (senest 1231) er Hagested nævnt både som kongelev og som kongens private

Læs mere

ONSBJERG KIRKE SAMSØ HERRED. Fig.1. Ydre, set fra vest. NE fot. 1990. - Exterior seen from the west.

ONSBJERG KIRKE SAMSØ HERRED. Fig.1. Ydre, set fra vest. NE fot. 1990. - Exterior seen from the west. Fig.1. Ydre, set fra vest. NE fot. 1990. - Exterior seen from the west. ONSBJERG KIRKE SAMSØ HERRED Kirken kaldes Hellig Kors kirke. 1 Sognet omtales 1424. 2 Kongen havde patronatsretten frem til 1661,

Læs mere

SODERUP KIRKE MERLØSE HERRED

SODERUP KIRKE MERLØSE HERRED Fig. 1. Kirken og kirkegården, set fra luften. HS fot. 1961. The church and churchyard seen from the air. SODERUP KIRKE MERLØSE HERRED Kirken, der i Roskildebispens jordebog 1 er opført med en afgift på

Læs mere

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,

Læs mere

Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, TORUP KIRKE* STRØ HERRED

Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, TORUP KIRKE* STRØ HERRED Fig. 1. Torup. Ydre, set fra sydøst. H. J. 1970 TORUP KIRKE* STRØ HERRED Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, Halland og Samsø, der hævdede at være dens

Læs mere

VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE

VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE Fig. 1. Vordingborg. Ydre, set fra Nordøst. VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE H vornaar den lille By ved Valdemar den Stores og hans Efterfølgeres Kongeborg har faaet Købstadrettigheder, vides ikke, men det

Læs mere

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

990 SKODborg herred. tionsrør i låget på sin ligkiste. Samtidig berettedes der, bl.a. på hans begravelsesdag, om spøgerier på den nærligggende

990 SKODborg herred. tionsrør i låget på sin ligkiste. Samtidig berettedes der, bl.a. på hans begravelsesdag, om spøgerier på den nærligggende 989 Fig. 1. Kirken og kirkegården med kirkegårdsportal (s. 990) set fra sydvest. Foto Mogens Vedsø 2009. Kirche und Friedhof mit Friedhofsportal, Südwestansicht. lesskabet med Ulsund (og i perioder tillige

Læs mere

Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest.

Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest. Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest. V. H. 1941 ENGESTOFTE MUSSE HERRED KIRKE Kirken er siden 1570 anneks til Vaabensted, men skal før den tid have været betjent fra Maribo kloster som et kapel

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east. NYKØBING KIRKE Nykøbing eller den ny handelsplads, som navnet må tolkes, omtales tidligst 1349, da Jakob Karlsen af Højby

Læs mere

Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. M. M.1911 AASTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i ældre tid også kaldtes Morsby (Moseby) efter præstegården, skal være viet til S. Anna 1, som dog næppe

Læs mere

Fig. 1. Halk. Ydre, set fra syd. HALK KIRKE HADERSLEV HERRED

Fig. 1. Halk. Ydre, set fra syd. HALK KIRKE HADERSLEV HERRED Fig. 1. Halk. Ydre, set fra syd. Hude fot. HALK KIRKE HADERSLEV HERRED Kirken var i middelalderen viet S. Jakob 1 (sml. døbefont p. 465); oprindelig var den biskoppeligt patronat og betalte 24 skilling

Læs mere

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i

Læs mere

SKJERN KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südwesten

SKJERN KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südwesten Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südwesten SKJERN KIRKE Historisk indledning. Byen, der fik købstadsrettigheder 1957, ligger ved nordsiden af Skjernåens brede dal nogle fa

Læs mere

HØJBY KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east.

HØJBY KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east. HØJBY KIRKE ODS HERRED Kirken, der i Roskildebispens jordebog er ansat til to mk., 1 havde 1365 egen præst og ligeså

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1909 VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken er indviet til S. Nicolaus af Myra (sml. Klokkeindskrift S. 495 og Kalkmalerier S. 486 f.). I Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere