Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR
|
|
- Emil Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015
2 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede dette notats forfattere i 2012 en redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring i København. I forbindelse med godkendelse af blødgøring på det ny Marbjerg vandværk ønskede Roskilde Kommune en kort afklaring af en række yderligere spørgsmål, som på foranledning af HOFOR behandles i det følgende. Kgs. Lyngby, November 2015 Martin Rygaard Lektor Hans-Jørgen Albrechtsen Professor Copyright: Udgivet af: Rekvireres: Hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med kildeangivelse Institut for Vand og Miljøteknologi, Miljøvej orbit.dtu.dk
3 1. Indledning Roskilde Kommune ønsker en kortfattet opsummering af: Den sundhedsmæssige betydning af et stigende natriumindhold i drikkevand Om drikkevandskvalitetskravet for natrium er sundhedsmæssigt baseret En opsummering af de sundhedsmæssige aspekter ved at indtage blødgjort vand (fx risiko for caries) Opsummeringen er baseret på en tidligere redegørelse (Rygaard & Albrechtsen 2012), suppleret med yderligere informationer specifikt om natrium, indhentet fra WHO, australske og amerikanske myndigheder, samt danske studier. Derudover er der foretaget en screening i DTU s artikeldatabase for nyeste viden om blødgøring, natrium og sundhed. 2. Natrium og blødgøring HOFOR oplyser, at efter blødgøring vil den typiske koncentration af natrium ved afgang fra Marbjerg vandværk stige fra 17 mg/l til 81 mg/l. Vand fra danske vandværker er tidligere opgjort til at have et gennemsnitligt indhold af natrium på 32 mg/l, varierende mellem 9 og 136 mg/l (Bruvo et al. 2008). Europæisk flaskevand (mineralvand) varierer i natriumkoncentrationer fra 0 til 1200 mg/l (Platikanov et al. 2013). Antages et gennemsnitligt indtag på 2 L drikkevand per person per dag, svarer stigningen på Marbjerg vandværk til, at personindtaget af natrium øges med 0,13 g til 0,16 g per dag. 3. Natrium og sundhed Natrium er essentielt, dvs. livsvigtigt, for levende organismer, hvor ionen blandt andet bidrager til transport af glukose og vitaminer over cellemembraner. Det menes, at det daglige behov dækkes ved et indtag omkring 0,12-0,40 g per dag for børn og 0,5 g per dag for voksne. Omvendt menes et for højt indtag af natrium blandt andet at føre til forhøjet blodtryk, der er en væsentlig risikofaktor for hjertekarsygdomme, og det anbefales at natriumindtaget generelt reduceres (Trieu et al. 2015; Aburto et al. 2013; Rasmussen & Lassen 2015). I Danmark er det gennemsnitlige indtag af salt 9,5 g/person/dag (3,8 g natrium) og Nordiske Næringsstofanbefalinger anbefaler at indtaget reduceres til 6 g/person/dag (2,4 g natrium) (Rasmussen & Lassen 2015). Antages et drikkevandsindtag på 2 L/person/dag, vil det forventede natriumbidrag fra Marbjerg vandværk før blødgøring udgøre ca. 1 % af den gennemsnitlige danskers saltindtag, og dette vil efter blødgøring øges til 4 % af saltindtaget. Bidraget af natrium fra det blødgjorte vand vil udgøre 7 % af det maksimalt anbefalede natriumindtag på 2,4 g/person/dag. Drikkevandet efter blødgøring på Marbjerg vandværk vurderes på denne baggrund at udgøre et begrænset, men betydende bidrag til befolkningens samlede natriumindtag. Blødgøring, natrium og sundhedseffekter 3
4 4. Krav til drikkevandskvalitet og natrium Den danske Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg tillader op til 175 mg natrium pr. liter. WHO anbefaler maksimalt 200 mg/l af æstetiske grunde (smag) og tilsvarende har de australske myndigheder sat en grænseværdi på 180 mg/l af hensyn til vandets smag (WHO 1996; NHMRC 2011). WHO og de australske myndigheder har ikke fastsat en sundhedsbaseret grænseværdi, da drikkevand udgør et lille bidrag til det daglige indtag af natrium, og fordi der ikke er nogen klare konklusioner omkring sammenhængen mellem drikkevandets koncentration af natrium og sygdomme. USA's miljøstyrelse har i 2003 anbefalet en vejledende (dvs. ikke en påkrævet) grænseværdi for natrium på mg/l af hensyn til vandets smag, og der er ikke fastsat en sundhedsbaseret grænseværdi (USEPA 2003; USEPA 2012). I USA har miljøstyrelsen tidligere haft natrium på listen over uorganiske stoffer, der eventuelt skulle etableres grænseværdier for af hensyn til befolkningens sundhed, men natrium har ikke optrådt på listen ved dens revisioner i 2005, 2009 og 2015 (USEPA 2015). De australske og amerikanske myndigheder bemærker, at læger til patienter, der er på en særlig restriktiv natriumdiæt, bør være opmærksomme på natriumbidraget fra drikkevand (USEPA 2003; NHMRC 2011). I USA vurderes dette at være relevant, når natriumkoncentrationen overstiger 20 mg/l (USEPA 2003). Ovenstående internationale og anerkendte myndigheder har ikke fundet det nødvendigt at fastsætte en sundhedsbaseret øvre grænseværdi for mængden af natrium i deres generelle retningslinjer for drikkevandskvalitet. 5. Opsummering af sundhedsmæssige aspekter ved blødgøring Ligesom eksemplet med natrium gennemgået ovenfor, vil et ændret mineralindhold i drikkevandet muligvis påvirke forekomsten af andre sygdomme fx børneeksem, spytsten, nyresten, knogleskørhed, mfl. (Rygaard & Albrechtsen 2012; Schrøder et al. 2015). Studier peger på, at et reduceret mineralindhold i nogen tilfælde kan forbedre befolkningens sundhed og i andre tilfælde kan øge sygdomsforekomsten. I alle tilfælde er der tale om små påvirkninger fra drikkevandet, med en række andre betydende faktorer (Rygaard & Albrechtsen 2012). Dette er i overensstemmelse med udtalelsen om tilladelse til blødgøring på Marbjerg værket fra embedslæge Kåre Kristiansen af 24. august Blødgøring, natrium og sundhedseffekter
5 Referencer Aburto, N.J. et al., Effect of lower sodium intake on health: systematic review and metaanalyses. BMJ (Clinical research ed.), 346(April), p.f1326. Available at: Bruvo, M. et al., Optimal drinking water composition for caries control in populations. Journal of dental research, 87(4), pp Available at: NHMRC, Australian Drinking Water Guidelines 6: Volume 1, Canberra, Australien. Platikanov, S. et al., Influence of minerals on the taste of bottled and tap water: A chemometric approach. Water research, 47(2), pp Available at: Rasmussen, L.B. & Lassen, A.D., Salt og sundhed, Søborg, Danmark: Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, Kgs. Lyngby, Denmark. Rygaard, M. & Albrechtsen, H., Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring i København specielt med fokus på caries, Institut for Vand og Miljøteknologi, Danmarks Tekniske Universitet, Kgs. Lyngby, Denmark. Schrøder, S. et al., Does drinking water influence hospital-admitted sialolithiasis on an epidemiological level in Denmark? BMJ open, 5(4), p.e Available at: Trieu, K. et al., Salt Reduction Initiatives around the World - A Systematic Review of Progress towards the Global Target. PloS one, 10(7), p.e Available at: USEPA, Drinking Water Contaminant Candidate List (CCL) and Regulatory Determination. USEPA Homepage. Available at: [Accessed November 12, 2015]. USEPA, Edition of the Drinking Water Standards and Health Advisories 2012 Edition of the Drinking Water Standards and Health Advisories, Washington, DC, USA. Available at: USEPA, Drinking Water Advisory: Consumer Acceptability Advice and Health Effects Analysis on Sodium, Washington, DC, USA. Available at: WHO, Sodium in Drinking-water; Background document for development of WHO Guidelines for Drinking-water Quality, Geneve, Schweitz. Blødgøring, natrium og sundhedseffekter 5
6 Bilag A.1. Søgetermer På Web of Science er følgende søgninger gennemgået: TOPIC: (drinking water AND softening AND health) Refined by: [excluding] DOCUMENT TYPES: ( PATENT ) TOPIC: (drinking water AND sodium AND health) Refined by: [excluding] DOCUMENT TYPES: ( CASE REPORT OR PATENT OR NEWS OR REFERENCE MATERIAL ) AND TOPIC: (diet*) Timespan: Blødgøring, natrium og sundhedseffekter
Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 16, 2017 Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Rygaard, Martin; Albrechtsen, Hans-Jørgen Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereFordele og ulemper ved blødgjort vand. Glennie Olsen og Maria Ammentorp Sørensen, Miljø og Byggesag, Roskilde Kommune.
Fordele og ulemper ved blødgjort vand Glennie Olsen og Maria Ammentorp Sørensen, Miljø og Byggesag, Roskilde Kommune. Disposition Påvirkning af sundhedseffekter, herunder udtalelse fra Styrelsen fra Patientsikkerhed
Læs mereSamfundsøkonomisk screening af blødgøring af drikkevand
Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af drikkevand Lizzi Andersen, COWI A/S 1 Indhold Samfundsøkonomisk screening Forhold, der har betydning for resultatet Hvor indgår de sundhedsrelaterede data?
Læs mereEffekter og økonomiske konsekvenser ved afsaltet havvand til drikkevandsformål
Effekter og økonomiske konsekvenser ved afsaltet havvand til drikkevandsformål Martin Rygaard Med bidrag fra Erik Arvin, Hans-Jørgen Albrechtsen & Philip J. Binning 2015/04/14 ATV Jord og Grundvand: Kvaliteten
Læs mereGod, bedre, bedst. Hvad er optimal drikkevandskvalitet?
Hvad er optimal drikkevandskvalitet? God, bedre, bedst, DTU Miljø 1 Based on a judgement of safety and on risk assessments of waterborne hazards. These Guidelines describe four distinct types of health-based
Læs merePossibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening
Possibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening Camilla Tang, PhD student Laure Lopato (HOFOR), Sally Nyberg Kornholt (HOFOR) & Hans-Jørgen Albrechtsen (DTU) Danish Water
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereStatus over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan
Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan Jörg Schullehner 1,2,3 & Nanna Linn Jensen 1,4 1 Geological Survey of Denmark and Greenland 2 Institute of Public Health, Aarhus University
Læs mereLCA, water footprint og scenarier - beslutningsstøtte til fremtidens vandhåndtering
LCA, water footprint og scenarier - beslutningsstøtte til fremtidens vandhåndtering Martin Rygaard Med hjælp fra Karsten Arnbjerg-Nielsen, Sarah Brudler, Anders Damgaard, Linda Fang, Berit Godskesen, Benedek
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mereLossepladser og vandressourcer
BETYDNINGEN AF GRUNDVANDSOVERFLADEVANDS- INTERAKTION FOR VANDKVALITETEN I ET VANDLØB BELIGGENDE NEDSTRØMS FOR RISBY LOSSEPLADS PhD studerende Nanna Isbak Thomsen1 PhD studerende Nemanja Milosevic1 Civilingeniør
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereVandkvalitet og vandrensning
Vandkvalitet og vandrensning Fremtidsperspektiver i en dansk og international sammenhæng Martin Rygaard, mryg@env.dtu.dk Indhold Drikkevandskvalitet Hvad er godt vand? Hvordan smager det? Kan vi sige noget
Læs mereVandkvalitet og vandrensning. Fremtidsperspektiver i en dansk og international sammenhæng.
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 07, 2015 Vandkvalitet og vandrensning. Fremtidsperspektiver i en dansk og international sammenhæng. Rygaard, Martin Publication date: 2013 Document Version Forlagets
Læs mereSalt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Læs mereGrundvandskemi 2: kemisk ligevægt syre base reaktioner Eksempler på grundvand og vandkemi i vores hverdag
Grundvandskemi 2: kemisk ligevægt syre base reaktioner Eksempler på grundvand og vandkemi i vores hverdag Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk G02 2 Regnen Opløst ilt Opløst kuldioxid Opløst kvælstof
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereStatus for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost
Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.
Læs mereSundhedseffekter. Tyktarmskræft
Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at
Læs mereRegion Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.
Læs mereHelbredseffekter af calcium og magnesium i drikkevandet. Erik Arvin
Helbredseffekter af calcium og magnesium i drikkevandet Erik Arvin Hvorfor interessant? Store variationer i Ca- og Mg-konc. i drikkevand Stor interesse for blødgøring af drikkevand Stor interesse for afsaltning
Læs mereBæredygtig. ldning. - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen. Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø
Bæredygtig indvinding og kalkfældning ldning - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø 2 problemstillinger: 1. kalkfældning 2. vandforsyningsteknologier
Læs mereNæringsstofanbefalinger
Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereMedier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk
opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereLondon, 1850-erne Snow og smittespredning af kolera. www.hst.aau.dk INSTITUT FOR MEDICIN OG SUNDHEDSTEKNOLOGI
Flourid i drikkevand og tandskader - muligheder for forskning i danske registre om miljø og sundhed Henrik Bøggild Ledende embedslæge, phd, lektor Embedslægerne Nordjylland og Aalborg Universitet ATV møde,
Læs mereEffekter og økonomiske konsekvenser ved afsaltet havvand til drikkevandsformål
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 14, 2017 Effekter og økonomiske konsekvenser ved afsaltet havvand til drikkevandsformål Rygaard, Martin; Arvin, Erik; Albrechtsen, Hans-Jørgen; Binning, Philip John
Læs mereSundhedseffekter ved nitrat i drikkevandet
Sundhedseffekter ved nitrat i drikkevandet Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS PhD studerende Jörg Schullehner, GEUS/AU & Professor Torben Sigsgaard, AU Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereJod i drikkevand og anbefalet daglig indtag
14. April 2015 Jod i drikkevand og anbefalet daglig indtag Søren Munch Kristiansen Institut for Geoscience Aarhus Universitet ATV-møde 14. april 2015 Med en masse hjælp fra: Birgitte Hansen, GEUS Denitza
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mere140 års udvikling med frølaboratoriet. Hans Arne Jensen
140 års udvikling med frølaboratoriet Hans Arne Jensen Indledning Tak for indbydelsen Præsentation Baggrund for artikler og foredrag Disponering af foredraget Frøkontrollen grundlægges gges E. Møller-Holst:
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereBilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af
Læs mereImplementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Læs mereBlødgøring af drikkevand. Juni 2016 Henrik Juul
STØTTET AF VTU -FONDEN OG MILJØMINISTERIETS PULJE FOR GRØN TEKNOL OGI Blødgøring af drikkevand Juni 2016 Henrik Juul Fordele og ulemper Fordele Næsten halvering af sæbeforbrug Reduceret fosforbelastning
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereSundhedseffekter. Blodtryk
Sundhedseffekter Blodtryk Observationsstudier og kliniske studier peger på, at mælk og mejeriprodukter, især fedtfattige mejeriprodukter, kan have en positiv effekt på blodtrykket og bidrage til at forebygge
Læs mereDEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk
DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation
Læs mereNye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression
Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre
Læs mereDen videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring
Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund
Læs mereBrugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
Læs mereForebyggelse af hjertekarsygdomme
Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark
Læs mereGennemgang af 3 reviews vedr. helbredseffekter af vindmøllestøj
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt Dato 27-01-2015 Sagsnr. 1-2410-102/80 Hib hib@sst.dk SUU alm. del, spørgsmål 361 bilag Gennemgang af 3 reviews
Læs mereOPUS Skolemadsprojekt
OPUS Skolemadsprojekt Kim F. Michaelsen og Camilla T. Damsgaard Sektionen for børne- og international ernæring Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Hvorfor OPUS Skolemadsprojekt? Danske
Læs mereÆg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning
Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?
Læs mereLærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer
Læs mereLOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD
LOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD Peter Sandøe & Stine B. Christiansen IPH (SUND) & IFRO (SCIENCE) Københavns Universitet www.dyreetik.dk www.animalethics.net Dias 1 EN
Læs mereInformationsmøde om blødgøring
Informationsmøde om blødgøring Roskilde Kommune, Rådhuset, 28. juni 2018 Blødgøring med kalk pellet metoden med indledning om normal vandbehandling & central blødgøring Henrik Aktor AKTOR innovation og
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 15.5.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 284/2004 af Charles Winfield, britisk statsborger, om drikkevandskvaliteten i Alicante i Spanien
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereFOLKESUNDHEDSPERSPEKTIV
MBSR I ET FOLKESUNDHEDSPERSPEKTIV ARBEJDSPLADSEN SOM SUNDHEDSFREMMENDE SETTING? LISE JUUL, POST DOC DANSK CENTER FOR MINDFULNESS INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN AARHUS UNIVERSITET SEMINARDAGE DCM MARTS 2017
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereSAN FRANCISCO ESTUARY INSTITUTE & THE AQUATIC SCIENCE CENTER. Strategic Plan. September Strategic Priorities # s 1, 2 and 3
SAN FRANCISCO ESTUARY INSTITUTE & THE AQUATIC SCIENCE CENTER Strategic Plan September 2011 TAB 1 TAB 2 TAB 3 TAB 4 Preamble Vision, Mission, Goals, & Objectives Strategic Priorities # s 1, 2 and 3 Table
Læs mereØkologi og sundhed fornuft eller trend? Grønsager!
Økologi og sundhed fornuft eller trend? Grønsager! Hanne L. Kristensen og Ulla Kidmose Institut for Fødevarer Randi Sejlåsen, Merete Edelenbos, Per Bendix Jeppesen, Anne Thorup, Marie Grønbæk, Johannes
Læs mereDCEA - kort. Miljøvurdering som løftestang for sundere byplanlægning
Miljøvurdering som løftestang for sundere byplanlægning VED PROFESSOR LONE KØRNØV 13. December 2011 DCEA - kort Det Danske Center for Miljøvurdering (DCEA) ved Aalborg Universitet Institut for Planlægning
Læs mereDe danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen
De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015 Else Molander Fødevarestyrelsen 5th October 2015 De officielle kostråd 2 Nordiske Næringsstof Rekommandationer 2012 2015 kostrådsrapport fra USA analog til NNR
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereDet årlige videnskabelige temamøde i Selskabet for Ernæringsforskning
Det årlige videnskabelige temamøde i Selskabet for Ernæringsforskning Onsdag den 24. maj 2017 Carlsberg Akademi, Valby Hovedtemaer: De første 1000 dage Sunde kostvaner Ernæring, tarme og mikrobiota The
Læs mereCENTRAL BLØDGØRING I HOVEDSTADSOMRÅDET
CENTRAL BLØDGØRING I HOVEDSTADSOMRÅDET (SUSANNE LYKKE JAKOBSEN (SUJA@HOFOR.DK) TOVE BEYER (TBEY@HOFOR.DK)) OPLÆG FOR DANVAK, 25. SEPTEMBER 2018 AGENDA Del 1: Hvorfor blødgøring? Hvordan blødgøring? Erfaringerne
Læs mereFire livsstilsvaner. Forebyggelsesstrategier. Årsagsnet for kronisk sygdom. Symposium for Svend Juul Århus 2.4.2009
Udvikling i forebyggelse fra en individuel til en strukturel tilgang Holder evidensen? Symposium for Svend Juul Århus 2.4.2009 Torben Jørgensen Forskningscenter for forebyggelse og Sundhed Koncern Plan
Læs mereLandbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012
Landbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012 Så lad dem dog få fingrende i farsen! - de første pointer fra et igangværende forskningsprojekt om, hvad der skaber unges lyst til
Læs mereAlkoholforebyggelse blandt danske skoleelever
Alkoholforebyggelse blandt danske skoleelever Ph.d.-studerende, Lotte Vallentin-Holbech Forskningsassistent, Birthe Rasmussen Lektor, Ph.d., Christiane Stock Forskningsenheden for Sundhedsfremme, Syddansk
Læs mereHK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08
HK erne på DTU i forhold til Strategi 2003-08 FORORD DTU formulerede omkring årsskiftet 2002-2003 en strategi for årene 2003-2008. Strategien gælder naturligvis for al aktivitet på DTU i perioden og er
Læs mereNiels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:
Niels Buus 07102010 Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Gå ind på følgende hjemmesider og download og tjeklisterne: Observational cohort, case control and cross sectional
Læs mereARBEJDSGRUPPEN OMKRING FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB
1 ARBEJDSGRUPPEN OMKRING FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB Rikke Holm Bramsen, Institut for Psykologi, SDU. Introduktion 2 Rikke Holm Bramsen, Cand. Psych. Post doc. ved Institut for Psykologi, SDU i
Læs mereHvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.
Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i
Læs mereNæringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa
Næringsrigdom Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Med deres omfattende indhold af næringsstoffer er det ikke overraskende, at mælk og mejeriprodukter bidrager afgørende til den ernæringsmæssige kvalitet
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs mereSl. No. Title Volume
GLOBAL LIBRARY Updated List of Print Journals & Law Reports Back Volume Sl. No. Title Volume 1 AALL Spectrum V15-V17 2 Academy of Management Journal V54-V56 3 ACTS: Indiana 1973, 1987-2000 4 Administrative
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden ANITA TRACEY, PROJEKTSYGEPLEJERSKE, MKS, SD, KVALITET OG SAMMENHÆNG, AALBORG UH ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering af anbefalinger fra: Klinisk retningslinje om
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs mereKultur & Sundhed Anita Jensen, Ph.d. studerende School of Health Sciences University of Nottingham
Sundheds- og Ældreudvalget, Kulturudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 444, KUU Alm.del Bilag 111 Offentligt Kultur & Sundhed Anita Jensen, Ph.d. studerende School of Health Sciences University of Nottingham,
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 18.7.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Subject: Andragende 0210/2007 af Robert Pocock, irsk statsborger, for organisationen Voice of Irish Concern for
Læs mereKorns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes
Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal
Læs mereDe eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?
De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om
Læs mereMilepæle på kronikerområdet de seneste 10 år
Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten
Læs mereIndkapsling af forurening ved Høfde 42
Indkapsling af forurening ved Høfde 42 Børge Hvidberg, Region Midtjylland Renare Mark - ATV 29. nov. 2007 www.regionmidtjylland.dk Danmark med regioner Region Nordjylland Region Midtjylland Region Hovedstaden
Læs mereBliver man syg af trafikstøj?
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet Bradford Hill kriterierne for kausalitet
Læs mereKræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Læs mereChallenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis
Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis Prof. Dr.-Ing. / M.A. soc. pol. HafenCity University Hamburg Personal introduction background: - urban and regional planning - political
Læs mereAgenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark
Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte
Læs mereRisikovurdering af læskedrik
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 31, 2019 Risikovurdering af læskedrik DTU Fødevareinstituttet; Bager, Flemming Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit
Læs mereRet og vrang om patientcentreret behandling
Ret og vrang om patientcentreret behanling Professor Kirsten Lomborg, PhD, MScN Det nye sunhesvæsen Patienter og pårørene er samfunsaktiver Sunhesfremme og forebyggelse Borgernære sunhesyelser - telemeicinske
Læs mereKALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction
CPR Sustainable Construction 1 Tommy Bisgaard - Direktør i Kalk- og Teglværksforeningen - Formand for DS 417 (CEN TC350 & 351) - Formand for miljøkomiteen i TBE & CU (keramiske industrier i Europa) - Medlem
Læs mereFordele og ulemper ved forskellige blødgøringsteknologier på vandværket
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 22, 2017 Fordele og ulemper ved forskellige blødgøringsteknologier på værket Albrechtsen, Hans-Jørgen Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereSundhedseffekter. Vægtkontrol
Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol
Læs mereS T U D I E N Æ V N E T S E V A L U E R I N G S S K E M A
S T U D I E N Æ V N E T S E V A L U E R I N G S S K E M A Arktisk medicin (3. semester, kandidatuddannelsen) Forår 2014: 13/13 = svarprocent 100 %. A) Mit samlede udbytte af undervisningen var: Ikke til
Læs mereDanmark forrest i kampen mod hjertesygdom
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst
Læs mereHjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed
Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mere