Bivirkninger af transfusion af røde donorblodceller er hyppige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bivirkninger af transfusion af røde donorblodceller er hyppige"

Transkript

1 2 Bivirkninger af transfusion af røde donorblodceller er hyppige Hans-Christian Pommergaard 1, Astrid Nørgaard 2, Jakob Burcharth 1, Rune Larsen 2 & Jacob Rosenberg 1 Statusatikel 1) Gastroenheden, Kirurgisk Sektion, Herlev Hospital 2)Transfusionsmedicinsk Enhed, Region Hovedstadens Blodbank, Rigshospitalet Ugeskr Læger 2014;176:V Blodtransfusion med røde donorblodceller (d-rbc) kan være livreddende ved akutte blødninger [1]. Anæmi medfører risici i form af bl.a. øget mortalitet og morbiditet i forbindelse med operationer og er især farlig for patienter med kardiovaskulære lidelser [1-3]. Anæmi bør behandles efter årsag, men ved klinisk betydende anæmi kan blodtransfusion være nødvendig. Bivirkninger af blodtransfusioner forekommer med forskellig hyppighed og sværhedsgrad, og kendskab til disse er nødvendigt for at kunne afveje fordele og ulemper ved transfusion i det enkelte tilfælde [4]. Ved klassiske bivirkninger menes bivirkninger eller komplikationer, som er anført på International Society of Blood Transfusion (ISBT)s liste [5], og som registreres i landenes blodovervågningssystemer [6]. I Danmark registreres bivirkningerne af blodbankerne, og alvorlige bivirkninger skal endvidere rapporteres til Sundhedsstyrelsen (SST) [7] og Dansk Registrering af Transfusionrisici [8]. Formålet med denne artikel er at præsentere den nyeste viden om de klassiske bivirkninger og komplikationer i relation til transfusion med d-rbc. Bivirkningerne er i artiklen inddelt efter sværhedsgrad og tid efter transfusion, og artiklen forholder sig udelukkende til de definitioner, der er anført i ISBT s liste [5]. AKUTTE, ALVORLIGE BIVIRKNINGER AF BLODTRANSFUSION MED RØDE DONORBLODCELLER (MINUTTER TIL TIMER) Akut hæmolytisk transfusionsreaktion De alvorligste tilfælde, hvor reaktionen sker hy - per akut, skyldes blodtypeuforlig som følge af administrative fejl (fejltransfusion). Foruden tempera turstigning, lændesmerter og hæmoglobinuri forekommer der ofte brændende smerter i infusionsvenen, takykardi, hypotension og brystsmerter. Reaktionen kan føre til akut nyreinsufficiens, dissemineret intravaskulær koagulation og død [9]. Transfusionsrelateret akut lungeskade Transfusionsrelateret akut lungeskade (TRALS) er en alvorlig tilstand og defineres som akut lungeskade opstået 6 timer efter transfusion i fravær af anden risikofaktor [5]. Symptomerne er hoste, dyspnø, hypoksæmi og bilaterale infiltrater, der ses på røntgenbilledet af thorax, ofte ledsaget af feber og hypotension. Tilstanden kan forveksles med transfusionsassocieret cirkulatorisk overload (TACO) og transfusionsudløst sepsis [10]. TRALS ses hyppigst hos kritisk syge patienter, hvilket har givet anledning til hypotesen om en totrinsmekanisme. Det første trin er patientfaktorer som f.eks. inflammation med præaktivering af leukocytter i lungerne, mens andet trin, i formentlig langt de fleste tilfælde, er en reaktion mellem antistoffer i restplasmaet i d-rbc og leukocytter hos patienten. Resultatet er en øget perme - a bilitet i lungekapillærerne med reaktivt ødem og cellulær inflammation til følge [10]. TRALS kan forebyg ges ved en restriktiv transfusionsstrategi, særligt hos kritisk syge patienter, og ved at udelukke donorer, som tidligere har været involveret i TRALS [10, 11]. I et randomiseret studie fandt man, at patienter, som i gennemsnit fik 5,6 ± 5,3 portioner d-rbc (liberal transfusion), havde øget risiko for lungeskade sammenlignet med patienter, som i gennemsnit kun fik 2,6 ± 4,1 portioner d-rbc (restriktiv transfusion) [11]. Transfusionsassocieret cirkulatorisk overload TACO skyldes overfyldning af karsystemet med deraf følgende lungeødem på grund af kardial inkompensation med de klassiske tegn (dyspnø, hypoksæmi, takykardi, hypertension og højt centralt venetryk) og ses hyppigst hos patienter med hjertesygdom [12]. TACO er svær at skelne fra TRALS. I modsætning til TRALS responderer TACO ofte på diuretika, og desuden kan niveauet af brain-natriuretisk peptid være forhøjet ved tilstanden, men differentialdiagnosen hviler på en samlet vurdering. TACO forebygges ved at undgå unødvendige transfusioner og ved at transfundere langsomt, særligt hos patienter med dårlig hjertefunktion. Anafylaktiske reaktioner Anafylaktiske reaktioner skyldes formentlig en reaktion mellem antistoffer hos modtageren og proteiner i den transfunderede blodkomponent. Immunglobulin A og haptoglobin er eksempler på allergener, der kan

2 3 udløse anafylaktiske reaktioner, men oftest er årsagen ukendt [13]. Transfusionsassocieret sepsis Transfusionsassocieret sepsis udløses af en inficeret transfusionskomponent. Tilstanden er alvorlig, men forekommer yderst sjælden ved d-rbc-transfusion. Ætiologien er oftest hudbakterier, som er opsamlet under venepunktur hos donoren. Ved mistanke kontaktes blodbanken og mikrobiologisk afdeling. AKUTTE BIVIRKNINGER SOM ISÆR SES VED MASSIV TRANSFUSION Blødning Massiv transfusion med d-rbc hos en akut blødende patient vil fortynde koagulationsfaktorer og trombocytkoncentrationen, hvilket kan medføre øget blødningstendens [14]. Man forebygger tilstanden ved balanceret transfusion, dvs. med en fast ratio mellem d-rbc, plasma og trombocytter samt ved kontinuerlig monitorering af hæmostasefunktionen [4]. Citratintoksikation I d-rbc-transfusioner findes en lille mængde citrat (antikoagulans), som binder calcium i blodet. Ved massiv transfusion kan dette medføre hypokalcæmi med deraf følgende kramper og hjertesymptomer hos patienten [15]. Kaliumintoksikation Under opbevaring af d-rbc udsiver der kalium af erytrocytterne, og ved massiv transfusion kan dette resultere i hyperkaliæmi hos patienten. Dette kan give muskelsvaghed, ekg-forandringer og i værste fald arytmier og hjertestop. Tilstanden er især en risiko hos patienter med eksisterende hyperkaliæmi og hos børn [15] og kan forbygges ved at give blod, der er mindre end ti dage gammelt. Hypotermi Hypotermi kan opstå eller forværres ved massiv transfusion med kolde d-rbc og kan medføre eller forværre koagulopati, acidose og hjertepåvirkning hos patienter [15]. Tilstanden forebygges ved at forvarme d-rbc ved hjælp af en blodvarmer. AKUTTE, MILDE TIL MODERATE BIVIRKNINGER (MINUTTER TIL TIMER) Feber (nonhæmolytisk febril transfusionsreaktion) Feber i tilslutning til transfusionen uden andre ledsagesymptomer end evt. hovedpine og kulderystelser er ufarlig og selvlimiterende. Tilstanden har tidligere været tilskrevet antistoffer mod leukocytter i donorblod [9], men betydningen heraf er i øjeblikket ukendt, efter man for nogle år siden indførte universel leukocytfiltrering af d-rbc i Danmark. Ukomplicerede allergiske reaktioner (nældefeber/udslæt/kløe) Allergiske reaktioner er hyppige, men typisk ufarlige. I mekanismerne indgår formentlig både prædisposition hos modtagerne og forskellige faktorer i restplasma i d-rbc, men de præcise mekanismer er ikke fuldstændigt forstået. Hvis symptomerne udvikler sig med bronkospasme, hypotension og/eller angioødem, skal reaktionen betragtes som anafylaksi [13]. Andre bivirkninger Transfusionsassocieret dyspnø og hypotension kan forekomme isoleret uden ledsagesymptomer, men er vigtige at skelne fra f.eks. TRALS, TACO og anafylaksi [16]. SENE BIVIRKNINGER (DAGE TIL ÅR) Antistofdannelse (alloimmunisering) og forsinket hæmolyse Patienter, som har fået transfusion, kan danne antistoffer mod forskellige blodtypeantigener i d-rbc. Antistofferne kan boostes ved gentagen eksponering for antigenet og være årsag til forsinket hæmolyse (meget sjældent akut hæmolyse). Symptomerne, der kan forekomme op til tre uger efter transfusionen, kan variere i sværhedsgrad, men er oftest milde og omfatter feber, anæmi, træthed og ikterus. Laboratoriefund kan omfatte positiv direkte antiglobulintest, lavt hæmoglobinniveau og forhøjet bilirubin-, laktatdehydrogenase- og retikulocytniveau samt i sværere tilfælde desuden faldende haptoglobinniveau [9, 14]. Ved efterfølgende transfusioner skal der tages hensyn til antistoffet. Transfusionsoverførte infektioner Ved d-rbc-transfusion er der risiko for smitte med Røde donorblodceller i pose.

3 4 Tabel 1 Klassiske bivirkninger til transfusion af røde donorblodceller hyppigheder fundet i forskellige typer af opgørelser. a Tidspunkt og sværhedsgrad Randomiserede kontrollerede kliniske studier, prospektive, b observationelle c Serious Hazards of Transfusion 2011 annual report [28] Dansk Registrering af Transfusionsrisici [8] Sundhedsstyrelsen, [24] Reaktionstype pr. transfunderet patient pr. portion d-rbc pr. portion d-rbc d pr. portion d-rbc d pr. portion d-rbc d Akutte, milde Simpel allergisk reaktion 1:64-1:218 e [26] 1:273-1:671 e [26] 1: : g g Feber uden andet, 1:11 [20] 1:55-1:100 e [26] 1: :7.600 f g g leukocytfiltreret, 1:90 [20] pre-storage Akutte, moderatealvorlige Sene, moderatealvorlige Transfusionsrelateret cirkulatorisk overbelastning Transfusionsassocieret akut lungeskade Akut hæmolytisk transfusionsreaktion 1:25 [19] 1:24-1:109 e [26] 3,3-8% for alle blodkomponenter [21, 27] 2-3:100 [22] 1:100-1:335 e [26] 1: : i alt 19 alvorlige bivirkninger til transfusion af d-rbc, svarende til en samlet hyppighed på 1: : [25] 1: : : : Anafylatisk shock 1:246 [20] 1: : Transfusionsoverført Mulige 1: Ingen smitte: bakterier Ingen bekræftet Forsinket hæmolytisk transfusionsreaktion Transfusionsoverført smitte: virus, efter indførelse af nukleinsyreamplifikationstest HBV 1-3:1 mio. HCV 1:1 mio. Hiv 1:1 mio. [17] Ingen rapporteret 0: : virus og andre mikroorganismer 1: : i alt 19 alvorlige bivirkninger til transfusion af d-rbc, svarende til en samlet hyppighed på 1: d-rbc = røde donorblodceller; HBV = hepatitis B-virus; HCV = hepatitis C-virus. a) Bivirkninger, som er specielt knyttet til massiv transfusion, er ikke medtaget i denne tabel, se artikelteksten. b) Aktiv registrering. c) Internationale surveys baseret på systematisk test af donationer, resultater citeret er fra Europa. d) Passiv registrering. e) > 90% af transfunderede patienter modtog kun d-rbc, i gennemsnit 1,5-3,7 portioner. f) Serious Hazards of Transfusion definerer feber som en temperatur på 38 C eller højere + en stigning på mindst 1 C fra førtransfusionsværdien. g) Milde transfusionsreaktioner registreres som hovedregel i blodbankernes blodovervågningssystemer, men vidererapporteres normalt ikke til Dansk Registrering af Transfusionsrisici og Sundhedsstyrelsen. blodbårne virus. Donorblod testes for hiv, hepatitis C- og hepatitis B-virus, og som følge heraf er den aktuelle smitterisiko < 1 pr. 1 mio. portioner d-rbc efter indførelse af nukleinsyreamplifikationstekniktest [17]. Risiko for smitte med andre virus reduceres alene via donoreksklusionskriterier. Risikoen for smitte er størst for hepatitis B-virus, men kun 5% af de smittede bliver kroniske bærere. Risikoen er betydelig større hos nyfødte og immunsupprimerede patienter, der ligeledes kan få fatale forløb efter smitte med ellers benigne infektioner, såsom cytomegalovirus (CMV), infektiøs bronkitisvirus, humant T-lymfotropt virus 1 + 2, parvovirus B19 og Babesia-species. Ved d-rbc-tranfusion til sådanne patienter kan man f.eks. screene d-rbc for CMV eller anvende leukocytfiltreret d-rbc. Meget sjældent ses donoroverført malaria, syfilis, West Nile fever og variant Creutzfeldt-Jakobs sygdom [18]. Transfusionsassocieret graft versus host disease Transfusionsassocieret graft versus host disease (GVHD), som ses hos immunsupprimerede patienter, er ekstremt sjælden, men kan have dødelig udgang. Det menes, at GVHD skyldes en lymfocytreaktion i d-rbc mod antigener hos modtageren, og tilstanden forebygges ved at bestråle d-rbc inden transfusion [18]. Jernforgiftning Jernophobning i vævene ses typisk efter multiple transfusioner og hos patienter med kronisk transfusionsbehov. Tilstanden kan i sidste ende være døde - lig og er vanskelig at forebygge [14]. DISKUSSION Bivirkninger af transfusion med d-rbc spænder fra ufarlige til akutte livstruende tilstande. Bivirkningerne kan være svære at skelne fra hinanden i den initiale fase, hvilket kan besværliggøre og forsinke korrekt behandling. Der er i nyere tid kommet tiltagende fokus på de akutte livstruende bivirkninger som f.eks. TRALS og TACO. Disse kan ifølge litteraturen i vid

4 5 Faktaboks Bivirkninger af transfusion med røde donorblodceller kan være livstruende. Takket være screening er risikoen for transfusionsoverført smitte efterhånden meget lille. Immunrelaterede bivirkninger, såsom transfusionsrelateret akut lungeskade, er dog hyppige og alvorlige. Kendskab til disse bivirkninger er derfor vigtigt for klinikeren. Bivirkninger af transfusion er kraftigt underrapporterede. udstrækning forebygges ved restriktiv transfusionspraksis. I kraft af sikkerhedsprocedurer og forbedrede screeningsteknikker er risikoen for donoroverførte infektioner minimeret, men ikke elimineret. Ifølge prospektive kliniske studier (såkaldt aktiv registrering) er bivirkninger af transfusion med d- RBC langt hyppigere end de indrapporterede tal i blodovervågningssystemerne viser (såkaldt passiv registrering) [8, 17, 19-27] (Tabel 1). Blodovervågningssystemernes formål er at højne sikkerheden og minimere bivirkningerne i forbindelse med transfusioner. Det tyder på, at der er en kraftig underrapportering til disse systemer [29]. Årsagen kan være manglende fokus for alle implicerede i hele indberetningskæden, dårligt kendskab til bivirkningerne eller manglende forståelse for vigtigheden af indberetning. På grundlag af de beskrevne bivirkninger af d- RBC-transfusion og den generelle mangel på evidens for den gavnlige effekt af transfusion [30], står det klart, at unødige transfusioner bør undgås. Kendskab til bivirkningerne er vigtigt for at kunne skelne simple fra alvorligere bivirkninger og transfusionsrelaterede bivirkninger fra andre tilstande. Grundet risici ved både transfusion og akut blødning/anæmi bør man i det enkelte tilfælde grundigt overveje fordele over for ulemper ved d-rbc-transfusion. Det anbefales at følge SST s vejledning [4], så man på et evidensbaseret grundlag kan give transfusion med så få bivirkninger som muligt. Summary Hans-Christian Pommergaard, Astrid Nørgaard, Jakob Burcharth, Rune Larsen & Jacob Rosenberg: Adverse effects to transfusion with red donor blood cells are frequent Ugeskr Læger 2014;176:V Adverse effects to transfusion with red donor blood cells are potentially life-threatening. Due to screening, transmission of infectious diseases has decreased; however, the risk is still present. Various immune reactions are common including simple allergic reactions as well as devastating conditions such as transfusion-related acute lung injury and circulatory overload in patients with heart disease. Knowledge of the clinical signs of transfusion-related complications is important for clinicians in order to provide the best possible treatment. Korrespondance: Hans-Christian Pommergaard, Gastroenheden, Kirurgisk Sektion, Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev. Antaget: 4. september 2013 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 6. januar 2014 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. Meier J, Muller MM, Lauscher P et al. Perioperative red blood cell transfusion: harmful or beneficial to the patient? Transfus Med Hemother 2012;39: Carson JL, Poses RM, Spence RK et al. Severity of anaemia and operative mortality and morbidity. Lancet 1988;1: Nelson AH, Fleisher LA, Rosenbaum SH. Relationship between postoperative anemia and cardiac morbidity in high-risk vascular patients in the intensive care unit. Crit Care Med 1993;21: Sundhedsstyrelsen. Vejledning om blodtransfusion publ2007/eft/blodtransfusion/vejl_blodtransfusion.pdf. (28. mar 2013). 5. Popovsky M, Robillard P, Schipperus M et al. Proposed standard definitions for surveillance of noninfectious adverse transfusion reactions: International Society of Blood Transfusion. Haemovigilance/ISBT_definitions_final_2011 4_.pdf (11. feb 2013). 6. de Vries RR, Faber JC, Strengers PF et al. Haemovigilance: an effective tool for improving transfusion practice. Vox Sang 2011;100: Lægemiddelstyrelsen. Indberetning af alvorlig bivirkning hos modtager af blod/blodkomponenter (e-blanket). bivirkninger-og-forsoeg/bivirkninger/meld-en-bivirkning-eller-utilsigtethaendelse/blod-og-blodprodukter.aspx (2. jun 2013). 8. Riisom K, Taaning E, Sørensen B et al. DART- Haemovigilancerapport for Dansk Selskab for Klinisk Immunologi, DART_2011.pdf (18. jun 2013). 9. Arewa OP. Evaluation of transfusion pyrexia: a review of differential diagnosis and management. ISRN Hematol 2012;2012: Vlaar AP, Juffermans NP. Transfusion-related acute lung injury: a clinical review. Lancet 2013;382: Hébert PC, Wells G, Blajchman MA et al. A multicenter, randomized, controlled clinical trial of transfusion requirements in critical care. N Engl J Med 1999;340: Skeate RC, Eastlund T. Distinguishing between transfusion related acute lung injury and transfusion associated circulatory overload. Curr Opin Hematol 2007;14: Hirayama F. Current understanding of allergic transfusion reactions: incidence, pathogenesis, laboratory tests, prevention and treatment. Br J Haematol 2013;160: Hendrickson JE, Hillyer CD. Noninfectious serious hazards of transfusion. Anesth Analg 2009;108: Sihler KC, Napolitano LM. Complications of massive transfusion. Chest 2010;137: Kalra A, Palaniswamy C, Patel R et al. Acute hypotensive transfusion reaction with concomitant use of angiotensin-converting enzyme inhibitors: a case report and review of the literature. Am J Ther 2012;19:e90-e Roth WK, Busch MP, Schuller A et al. International survey on NAT testing of blood donations: expanding implementation and yield from 1999 to Vox Sang 2012;102: Vamvakas EC, Blajchman MA. Blood still kills: six strategies to further reduce allogeneic blood transfusion-related mortality. Transfus Med Rev 2010;24: Bierbaum BE, Callaghan JJ, Galante JO et al. An analysis of blood management in patients having a total hip or knee arthroplasty. J Bone Joint Surg Am 1999;81: Federowicz I, Barrett BB, Andersen JW et al. Characterization of reactions after transfusion of cellular blood components that are white cell reduced before storage. Transfusion 1996;36: Gajic O, Rana R, Winters JL et al. Transfusion-related acute lung injury in the critically ill: prospective nested case-control study. Am J Respir Crit Care Med 2007;176: Li G, Rachmale S, Kojicic M et al. Incidence and transfusion risk factors for transfusion-associated circulatory overload among medical intensive care unit patients. Transfusion 2011;51: Popovsky MA, Audet AM, Andrzejewski C, Jr. Transfusion-associated circulatory overload in orthopedic surgery patients: a multi-institutional study. Immunohematology 1996;12: Sundhedsstyrelsen. Redegørelse for blodproduktområdet,

5 6 gemiddelstyrelsen.dk/~/media/ e1a7d465ebf97e94567b21e9f. ashx (25. feb 2013). 25. Toy P, Gajic O, Bacchetti P et al. Transfusion-related acute lung injury: incidence and risk factors. Blood 2012;119: Villanueva C, Colomo A, Bosch A et al. Transfusion strategies for acute upper gastrointestinal bleeding. N Engl J Med 2013;368: Vlaar AP, Hofstra JJ, Determann RM et al. The incidence, risk factors, and outcome of transfusion-related acute lung injury in a cohort of cardiac surgery patients: a prospective nested case-control study. Blood 2011;117: Bolton-Maggs PHB, Cohen H on behalf of the Serious Hazards of Transfusion (SHOT) Steering Group. The 2011Annual SHOT Report. Manchester: SHOT, Wiersum-Osselton JC, Faber JC, Politis C et al. Quality validation of data in national haemovigilance systems in Europe: report of a survey on current state of practice. Vox Sang 2013;104: Carson JL, Carless PA, Hébert PC. Transfusion thresholds and other strategies for guiding allogeneic red blood cell transfusion. Cochrane Database Syst Rev 2012;4:CD

BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice Søndergård

BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice Søndergård Udarbejdet af:vst dato: Marts 2011 dato: Revideret af:vst dato: Febr. 2014 Godkendt af:lan,san dato: Febr. 2014 dato:okt.2012 Revideres igen: om max 2 år BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice Søndergård

Læs mere

National klinisk retningslinje: for transfusion med blodkomponenter

National klinisk retningslinje: for transfusion med blodkomponenter National klinisk retningslinje: indikation for transfusion med blodkomponenter National klinisk retningslinje: Indikation for transfusion med blodkomponenter Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 28. marts 2007 PRODUKTRESUMÉ for Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 23170 1. LÆGEMIDLETS NAVN Rhesonativ 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Humant anti-d immunglobulin 1 ml indeholder:

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Analyser i Blodbanken

Analyser i Blodbanken Analyser i Blodbanken Version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Blod Info 2 Allohæmagglutininer 2 Antistofscreentest 2 Antistoftitrering 2 BAS-test 3 BF-test (forligelighedsprøve) 3 Blodtypebestemmelse 4 DAT (Direkte-Antihumanglobulin-Test)

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS 1. Indledning Klinisk immunologi er et lægevidenskabeligt laboratoriespeciale

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE

INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE FSAIO Landskursus 19. september 2011 PROJEKTSYGEPLEJERSKENS ARBEJDE INDEN FOR SEPSISFORSKNING

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Nyre/pancreas-transplantationer

Nyre/pancreas-transplantationer Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling C Aarhus Universitetshospital Årsmøde for Donationsansvarlige Nøglepersoner N 16. januar, 2014 Pancreas Pancreas-transplantationer Formål Genoprette insulinproduktionen

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Human Albumin CSL Behring 5 %, infusionsvæske, opløsning 50 g/l

PRODUKTRESUMÉ. for. Human Albumin CSL Behring 5 %, infusionsvæske, opløsning 50 g/l PRODUKTRESUMÉ for Human Albumin CSL Behring 5 %, infusionsvæske, opløsning 50 g/l 1. LÆGEMIDLETS NAVN Human Albumin CSL Behring 5 % 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Human Albumin CSL Behring

Læs mere

Tilladelse til vævscenter til håndtering af humane væv og celler Authorisation of tissue establishment for the handling of human tissues and cells

Tilladelse til vævscenter til håndtering af humane væv og celler Authorisation of tissue establishment for the handling of human tissues and cells Tilladelse til vævscenter til håndtering af humane væv og celler Authorisation of tissue establishment for the handling of human tissues and cells Sundhedsstyrelsen godkender hermed, at: The Danish Health

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner 20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner Symptomer Pain out of proportion Pressure (palpable painfull tenderness) Pain on passive stretch Paraesthesia Paresis Pulses present

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Kvalitetssikring af trombocytpools mht. AB0-systemets kliniske betydning

Kvalitetssikring af trombocytpools mht. AB0-systemets kliniske betydning Kvalitetssikring af trombocytpools mht. AB0-systemets kliniske betydning Professionsbachelorprojekt 2012 Bioanalytikeruddannelsen VIA university college Produceret af Nanna Haahr Vorsaa (99906) I perioden

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Blod Management en succes på Nordsjællands Hospital

Blod Management en succes på Nordsjællands Hospital Nr. 40 18. november 2014 INDHOLD: Blod Management en succes Hurtigere behandling til hjertepatienter Brugerprocessen gør status Spørg når du spiser er tilbage Husk at tilmelde dig årets partnerskabskonference

Læs mere

Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne. Indholdsfortegnelse

Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne. Indholdsfortegnelse Marts 2000 Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...2 2. MFR VACCINEN... 2 OPBEVARING AF VACCINEN... 2 3. FØR DEN UNGE

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI Lommeguide i praktisk allergen-specifik immunterapi Baseret på EAACI Immunotherapy Interest Group Standards for Practical Allergen-Specific Immunotherapy Januar 2005 Formålet

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Hvordan kan man evaluere telemedicin?

Hvordan kan man evaluere telemedicin? Hvordan kan man evaluere telemedicin? Kristian Kidholm 1 MTV-enheden, Odense Universitetshospital ? Indhold Hvorfor evaluere velfærdsteknologi og telemedicin? MAST - De tre trin Trin 1. Forudgående vurdering

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

På Tværs Nyhedsbrev for Hillerød Hospital, Nr. 36 > 16. september 2009

På Tværs Nyhedsbrev for Hillerød Hospital, Nr. 36 > 16. september 2009 På Tværs Nyhedsbrev for Hillerød Hospital, Nr. 36 > 16. september 2009 Nyhedsbrevet indeholder Forlig om regionens budget for 2010 Sms-påmindelser til ambulante patienter Gør patienterne vilde med mellemmåltider

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn i transplantation af bloddannende stamceller hos børn transplantation af bloddannende stamceller hos børn Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar 2012. Princippet

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Valg af bandage gør forskellen

Valg af bandage gør forskellen MINDSKET INFEKTIONSFREKVENS MED 67% 1a,2b MINDSKET FOREKOMST AF BULLAE MED 88% 1a,2b Valg af bandage gør forskellen a En sammenligning mellem standardbandagering, hvor AQUACEL bandagen anvendes i kombination

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2. Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning O SVAL II Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning Af Stud.med. Rasmus Broby Johansen Vejleder Overlæge, Ph.D. Karen-Lise Welling Maj

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst Reumatoid Artrit Hvad er reumatoid artrit (RA)? Reumatoid artrit (RA) er en kronisk autoimmunologisk sygdom, som er karakteriseret ved inflammation i synovialmembranen (synovium), hvilket fører til leddestruktion,

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

Bachelorprojekt Andelen af højtitret trombocytportioner ved anvendelsen af EU - Rådets anbefaling. Indledning... 3. Formål... 3. Mål...

Bachelorprojekt Andelen af højtitret trombocytportioner ved anvendelsen af EU - Rådets anbefaling. Indledning... 3. Formål... 3. Mål... Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Problemformulering:... 4 Begrebsdefinitioner... 4 Teori... 5 HTR... 5 Trombocytter... 6 AB0 antistoffer... 7 Saltvands teknik... 8 Glas- /Mikrotiterpladermetoden...

Læs mere

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse Børn og Angst - forberedelse til bedøvelse Disposition for indlæg Præsentation af oplægsholdere Anne Sofie og Trine - indlæg Pernille - indlæg Kort opsamling Pause 5 min Diskussion af oplæg Børn og angst

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Virusinfektioner hos gravide og neonatale

Virusinfektioner hos gravide og neonatale Virusinfektioner hos gravide og neonatale Aspekter ved infektionsdiagnostik Inge Panum Problematiske virusinfektioner i forbindelse med graviditet og fødsel Parvovirus B19 Rubella virus Cytomegalovirus

Læs mere

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s.

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s. Ulla Hedegaard Klinisk farmaceut, Ph.d.-studerende Klinisk Farmakologi Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Postaddresse: J. B. Winsløws Vej 19, 2. 5000 Odense C Danmark Postaddresse: J. B. Winsløws

Læs mere

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig Obstetriske Infektioner Rikke Bek Helmig Infektioner i graviditeten Anbefalinger for svangreomsorgen 2009: kun undersøgelse, hvor der er en konsekvens af undersøgelsesresultatet i form af enten forebyggelse

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere