Værdien af Forsikringsakademiets uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værdien af Forsikringsakademiets uddannelser"

Transkript

1 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade København K Telefon www. forsikringogpension.dk

2 Side 1

3 Indhold 1. Baggrund og sammenfatning 3 2. Introduktion 5 3. Forsikringsakademiet 5 4. Humankapital og afkastet af uddannelse 6 5. Indkomstbegreber 8 6. Data 8 7. Deskriptiv statistik 8 8. Afgrænsning af estimationsgruppe Resultater 15 Privatøkonomisk afkast 21 Samfundsøkonomisk afkast Diskussion Konklusion Litteratur Bilag 29 Færdiggørelsestidspunkt og de forsikringsuddannedes alder 29 Side 1

4 Side 2

5 1. Baggrund og sammenfatning Optaget på de videregående var i sommeren 2008 omkring 20 pct. lavere end i Hvis denne udvikling fortsætter, kan det være vanskeligt at se, hvordan regeringens ambitiøse målsætninger om, at 50 pct. af en årgang skal have gennemført en videregående uddannelse, kan realiseres. En højtuddannet arbejdsstyrke er en forudsætning for, at Danmark fortsat kan klare sig i den globale konkurrence. Set i dette lys er det lavere optag på de videregående bekymrende. På nuværende tidspunkt er det vanskeligt at udtale sig om baggrunden for det lave optag på de videregående. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at der findes alternativer i form af brancheinterne. Disse øger de unges vidensniveau svarende til de videregående samtidig med, at man under uddannelsen bevarer en tæt tilknytning til erhvervslivet. Disse kan være attraktive for unge, der er karrieremæssigt uafklaret og opfatter gennemførelsen af en lang videregående uddannelse som en stor mundfuld og økonomisk usikkert. Et eksempel på dette er, hvis formål er at fremme uddannelsen af medarbejdere i den finansielle sektor. Uddannelsen ved Akademiet foregår i forbindelse med en ansættelse i et forsikrings- og/eller et pensionsselskab, og selskaberne afholder samtlige udgifter forbundet med uddannelsen, herunder Akademiets undervisningsgebyrer. Uddannelserne ved Forsikringsakademiet er opdelt i niveauer, som alt efter sammensætning af moduler kan give kompetencer, der i niveau modsvarer almindelige korte og mellemlange videregående. Forsikringsne er attraktive. De uddannelsessøgende på Forsikringsakademiet får en konkurrencedygtig løn fra det selskab, de er ansat i. Dette kommer både dem selv og samfundet til gode, da der ikke skal udbetales SU samtidigt med, at lønnen fører til en god skattebetaling. Opkvalificeringen af de ansatte kommer ikke kun det "finansierende" selskab til gode, men det har værdi for en lang række andre virksomheder og brancher, hvor den forsikringsuddannede efterfølgende kan få arbejde. Denne analyserapport belyser værdien af forsikringsne fra to sider. For det første beregnes det privatøkonomiske afkast, som er det personlige eller egoistiske afkast af uddannelsen. Dette måles ved indkomsten efter fradrag af skat og tillæg af offentlige overførsler og belyser, hvad den enkelte opnår i kroner og øre ved at gennemføre uddannelsen. For det andet beregnes det samfundsmæssige afkast, som måles ved lønindkomsten, dvs. indkomsten uden fradrag af skat og uden tillæg af offentlige overførsler. Hvis uddannelsen øger lønindkomsten, betyder dette, at det offentlige skal udbetale mindre i dagpenge, kontanthjælp, førtidspension osv. samtidig med, at de offentlige finanser også påvirkes positivt igennem øgede skatteindbetalinger. Denne analyserapport påviser, at der er et betydeligt privatøkonomisk og samfundsøkonomisk afkast forbundet med forsikringsne. Figur 1 viser det privatøkonomiske afkast af forsikrings på niveau 4 og 5. Langt hovedparten af de forsikringsuddannede er uddannet på niveau 4 og 5, som omtrent kan sidestilles med korte og mellemlange videregående. Sammenlignet med gymnasieuddannelse uden forsikringsuddannelse, men med de samme karakteristika i øvrigt, opnår de forsikringsuddannede en Side 3

6 indkomst efter skat og overførsler, der i gennemsnit er mellem og kr. højere alt efter niveauet fra Akademiet, jf. figur 1. Den årlige private indkomstgevinst er ligeledes høj i forhold til fagne og de korte videregående, og ligger mellem og kr. Sammenlignet med de mellemlange videregående udgør merafkastet mellem og kr. om året. Figur 1 Stor indkomstgevinst ved forsikringsne Kr Gymnasieuddannede Faguddannede Niveau 4 Niveau 5 KVU MVU LVU Anm.: Den enkeltes (privatøkonomiske) afkast ved at gennemføre en forsikringsuddannelse i forhold til andre, årige, Resultaterne viser endvidere, at såvel forsikrings på niveau 4 som på niveau 5 giver anledning til en privat indkomstgevinst, der svarer til lange videregående. Det samfundsøkonomiske afkast af at lade de forsikringsuddannede gennemføre en forsikringsuddannelse frem for at afslutte uddannelsesforløbet efter gymnasiet udgør 37 pct. eller knap kr. årligt i ekstra lønindkomst. Tilsvarende er det muligt at sammenligne forskellen i indkomsten for to alternative uddannelsesforløb efter afsluttet gymnasieuddannelse. Således er den samfundsøkonomiske gevinst af forsikringsuddannelsen i forhold til de korte videregående 31 pct. svarende til en årlig indkomstforøgelse på kr. Da forsikringsvirksomhederne afholder samtlige omkostninger knyttet til uddannelsen, er der altså tale om en uddannelse, der ikke er forbundet med offentlige udgifter, men som giver anledning til betydelige gevinster for de personer, der gennemfører uddannelsen, og samfundet som helhed. Side 4

7 2. Introduktion Stort set alle tidligere danske uddannelsesstudier har undersøgt værdien af de offentligt finansierede eller formelle. Budskabet fra studierne er generelt, at der både er ganske betragtelige privat- og samfundsøkonomiske gevinster ved disse, se fx DØR (2003), Velfærdskommissionen (2006) og ØEM (2007). Det udestår imidlertid at få afdækket, hvad værdien af branchefinansierede er. Et eksempel på disse er de, der udbydes ved Forsikringsakademiet, som er forsikringserhvervets fælles uddannelsesinstitution. Uddannelserne kan, alt efter valg af moduler, give kompetencer, der i niveau svarer til korte og mellemlange videregående. har modtaget oplysninger om alle personer, der siden 1983 har gennemført en uddannelse ved Forsikringsakademiet. På denne baggrund belyser denne analyserapport både det privat- og samfundsøkonomiske afkast af forsikringsne. Endvidere beskrives en lang række af de karakteristika, herunder jobfunktioner og indkomst, der er knyttet til personer med en forsikringsuddannelse. Analyserapporten bidrager altså med ny viden inden for et område, der må anses for at være kraftigt underbelyst. 1 Det fremgår, at der er et betydeligt privat- og samfundsøkonomisk afkast forbundet med disse. Det påvises således, at afkastet af forsikringsne overstiger både korte og lange videregående. Der er altså tale om, der, i modsætning til de offentligt finansierede, ikke er forbundet med offentlige udgifter, men som ikke desto mindre giver anledning til betydelige samfundsmæssige gevinster. Afsnit 3 i denne analyserapport beskriver. I afsnit 4 behandles sammenhængen mellem humankapital og afkastet af uddannelse. Afsnit 5 gennemgår de anvendte indkomstbegreber, og afsnit 6 beskriver det anvendte datagrundlag. I afsnit 7 præsenteres en lang række af de karakteristika, der knytter sig til de forsikringsuddannede. Afsnit 7 afgrænser estimationsgruppen. I afsnit 9 gennemgås resultaterne af estimationen af afkastet af uddannelse, og endeligt konkluderes i afsnit Forsikringsakademiet erklærede formål er at fremme uddannelsen af medarbejdere i den finansielle sektor. Forsikringsakademiet har eksisteret siden 1953 og har siden 1990 været et aktieselskab, hvis ejerkreds overvejende skal findes i forsikrings- og pensionsbranchen. Forsikringsakademiet kan betragtes som en udbyder af brancheinterne, idet en uddannelse ved Akademiet foregår i forbindelse med en ansættelse i et forsikrings- og/eller et pensionsselskab. Selskaberne afholder samtlige 1 Ingen danske studier har formelt behandlet værdien af brancheinterne, som klart adskiller sig fra efteruddannelse, der er kortvarige forløb. Eksempler på undersøgelser af effekten af efteruddannelse, fx AMU-kurser, er Sørensen (2000) og Clausen et al. (2005). Sørensen (2000) gennemfører en empirisk undersøgelse af sammenhængen mellem efter og timelønninger. Sørensen (2000) finder, at den gennemsnitlige kursuseffekt for personer, der deltager i formel efteruddannelse, er forøgelse af timelønnen med omkring 3,5 pct. Clausen et al. (2005) foretager ligeledes en evaluering af efterne og finder positive beskæftigelseseffekter af deltagelse i kurser på det erhvervsrettede niveau, men dog ingen effekter på den optjente løn. Side 5

8 udgifter forbundet med uddannelsen, herunder Akademiets undervisningsgebyrer. indeholder fire niveauer af betydning: 3, 4, 5 og 6. Inden for hvert niveau er det muligt at vælge en række moduler med forskelligt indhold, og alt efter valg af moduler giver niveauerne kompetencer inden for forsikringslære, -matematik og jura. I boks 1 gives en skønsmæssig indplacering af niveauer med udgangspunkt i det formelle uddannelsesregister. Forsikringsne er ikke reguleret af det offentlige. Boks 1 og de formelle uddannelseskategorier Niveau 3 er AMU og sælger, fx obligatorisk for kontor- og telesælgere. Dette niveau kan sidestilles med en ungdomsuddannelse, og uddannelsen kan ikke i sig selv betragtes som kompetencegivende. Normalt er niveau 3 derfor første trin i en uddannelse ved Forsikringsakademiet. Niveau 4 er mægler-, sælger- og skadeskonsulent. På baggrund af sværhedsgrad kan ne sidestilles med en kort videregående uddannelse eller en HD 1. del. Niveau 5, der giver titel af pensionsrådgiver, betyder, at niveauet modsvarer en mellemlang videregående uddannelse. Niveau 6 er en meget specialiserende uddannelse, hvor de relevante moduler kun udbydes sjældent af akademiet. Uddannelsen kan niveaumæssigt sidestilles med en mellemlang videregående uddannelse. Kilde: Den skønsmæssige indplacering er foretaget af Kurt Andreasen, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL). 4. Humankapital og afkastet af uddannelse Uddannelse, erhvervserfaring og evner er alle vigtige elementer i den enkeltes humankapital. Humankapitalen medgår ligesom den fysiske kapital i produktionen af de tjenester og varer, som et moderne samfund frembringer. At tage en uddannelse er dermed en investering i humankapital, som i princippet kan sidestilles med investeringer i fysisk kapital, idet begge investeringer afhænger af de fremtidige afsætningsmuligheder, se Becker (1964). Selve investeringen består i de resurser, som skal tilvejebringes, mens uddannelsen gennemføres. Hvad investeringen præcis udgøres af, afhænger af, om det er det privat- eller samfundsøkonomiske afkast, der ønskes målt. Det privatøkonomiske afkast er personens egen (egoistiske) gevinst ved at gennemføre uddannelsen og består i den forøgelse af personens velstand, dvs. de ekstra forbrugsmuligheder, som uddannelsesinvesteringen giver anledning til. Forbrugsmulighederne kan måles ved den samlede indkomst efter skat og overførsler, dvs. den disponible årsindkomst, jf. afsnit 5. Såfremt uddannelsen fører til stærkere arbejdsmarkedstilknytning og højere indkomst, betyder dette ikke alene en privatøkonomisk gevinst, men også øget skattebetaling samt mindre træk på offentlige overførsler. Den samfundsmæssige gevinst knyttet til opkvalificeringen af den enkelte person kan approksimeres Side 6

9 ved den samlede årsindkomst før skat og overførsler, der kan måles som markedsindkomsten, jf. afsnit 5. En række studier har påvist, at et højere uddannelsesniveau for den enkelte påvirker andres kvalifikationer positivt, hvilket øger det generelle lønniveau, se fx Munch and Skaksen (2006). Den samfundsøkonomiske gevinst udgøres derfor både af personens bedre kvalifikationer og af de gevinster, der fremkommer ved at personens uddannelse indirekte påvirker den samlede produktivitet, eksempelvis via videndeling. Dynamiske effekter som fx videndeling er det imidlertid ikke muligt at tage højde for i denne analyse. Selve uddannelsesinvesteringen opgøres ved de omkostninger den enkelte eller samfundet afholder i forbindelse med gennemførelsen af den pågældende uddannelse. For den uddannelsessøgende er investeringen dels eventuelle undervisningsgebyrer, omkostninger til undervisningsmaterialer m.v. (direkte omkostninger) og tabt disponibel indkomst (indirekte omkostninger), jf. tabel 1. De samfundsmæssige omkostninger er de samlede uddannelsesudgifter, mens de indirekte omkostninger overvejende udgøres af den tabte markedsindkomst. Tabel 1 Opgørelse af uddannelsesinvesteringen Omkostninger Privatøkonomisk Samfundsøkonomisk Direkte Indirekte Direkte Indirekte Eventuelle undervisningsgebyrer, omkostninger til undervisningsmaterialer m.v. De forbrugsmuligheder, som personen alternativt kunne have optjent ved at udbyde sin arbejdskraft frem for at studere på fuld tid (den disponible indkomst). Offentlige uddannelsesudgifter, omkostninger til undervisningsmaterialer m.v. Produktionstab under uddannelse (markedsindkomsten). Det danske uddannelsessystem er kendetegnet ved, at de formelle er offentligt finansieret, hvorfor det er samfundet og ikke individet, der dækker de direkte omkostninger. Tilsvarende afholdes udgifterne til en uddannelse ved Forsikringsakademiet alene af forsikringsselskaberne, hvormed der ikke er tale om en omkostning for den forsikringsansatte. På samfundsniveau medfører uddannelsen imidlertid omkostninger, der svarer til de samlede udgifter knyttet til forsikringsuddannelsen, herunder de undervisningsgebyrer, der betales af forsikringsselskaberne. Foruden de økonomiske gevinster og omkostninger ved uddannelsen er der også en række ikke-økonomiske (ikke-pekuniære) konsekvenser. Eksempelvis er helbredstilstanden hos højtuddannede bedre end hos andre grupper, hvilket både kan forklares med mindre fysisk krævende arbejdsforhold og ikke mindst bedre ryge-, kost- samt motionsvaner (DØR (2003)). Endvidere kan uddannelsen i sig selv via læringsprocessen medvirke til øget livskvalitet hos den enkelte. Disse gevinster er ikke indregnet i de økonomiske afkast, der opgøres i denne analyserapport. Side 7

10 5. Indkomstbegreber De to centrale indkomstbegreber i analysen af er den samlede markedsindkomst og den disponible indkomst. Den disponible indkomst anvendes ved estimeringen af det privatøkonomiske afkast, mens det samfundsøkonomiske afkast estimeres med udgangspunkt i markedsindkomsten. Kapitalindkomsten er ekskl. aktieindkomster, men inklusiv den imputerede lejeværdi af egen bolig. Den imputerede lejeværdi af egen bolig (den økonomiske lejeværdi) indgår, da den økonomiske lejeværdi kan betragtes som et tillæg til kapitalindkomsten. Dette skyldes, at en ejerbolig kan fortolkes som et formueaktiv, hvis afkast svarer til, at ejeren kan benytte boligen. 2 Ved at inddrage den økonomiske lejeværdi i den disponible indkomst sikres, at ejeres og lejeres disponible indkomster er sammenlignelige, da lejere anvender en del af deres disponible indkomst på boligforbrug. Bruttoværdien af pensionsindbetalingerne indgår i markedsindkomsten, mens der beregnes en efter-skat værdi i opgørelsen af den disponible indkomst. Sidstnævnte kompliceres af, at der ikke betales indkomstskat ved indbetaling, mens der betales skat ved udbetaling, hvorfor der blot er tale om en udskudt skat. denne fastsættes, ligesom i DØR (2008), til 40 pct. af pensionsindbetalingerne. I forhold til at måle gevinsten ved timelønnen tillader årsindkomster variation i to vigtige forhold, der kan være knyttet til uddannelsesniveauet. For det første kan uddannelse påvirke ledighedsrisikoen, hvilket har betydning for den årlige indkomst, men ikke nødvendigvis timelønnen. For det andet kan den årlige arbejdstid afhænge af personens uddannelsesniveau. 6. Data Det anvendte datamateriale er en fuldtælling af befolkningen i 2005, og stammer fra Danmarks Statistik samt Forsikringsakademiet. Registrene fra Danmarks Statistik benyttes til at indhente informationer om køn, alder, erhvervserfaring, indkomster, gymnasiekarakterer m.m. Forsikringsakademiet har leveret CPR-numre til Danmarks Statistik, som efterfølgende har anonymiseret kursisterne fra Forsikringsakademiet. Leverancen dækker alle personer, der siden 1983 har gennemført en uddannelse ved Akademiet, og indeholder oplysninger om de opnåede niveauer og moduler. 7. Deskriptiv statistik I 2005 er der omkring personer, der siden 1983 har gennemført en uddannelse ved Forsikringsakademiet, jf. tabel 2. Som det fremgår af tabel 2 er det overvejende niveau 4 og 5, der gennemføres ved Akademiet, mens det spe- 2 Et eksempel på dette er to personer, som hver har en formue på 1 mio. kr. Den ene er lejer og investerer pengene i obligationer, som samlet giver et årligt afkast på 4 pct. Den anden er boligejer og investerer pengene i en bolig, som giver et afkast i form af boligydelse, der skal svare til 4 pct. om året. Begge investeringer øger forbrugsmulighederne for de to personer, men kun afkastet af obligationerne indgår i den formelle kapitalindkomst. Side 8

11 cialiserede indhold af niveau 6 indebærer, at kun 130 personer har denne uddannelse i Tabel 2 Antal personer med en forsikringsuddannelse, årige, 2005 Antal I alt Niveau Niveau Niveau Niveau Som figur 2 viser, er uddannelsen ved Forsikringsakademiet ikke nødvendigvis den eneste uddannelse ud over grundskole eller gymnasium, som de forsikringsuddannede har gennemført. 3 Således har knap 20 pct. en videregående uddannelse, mens 54 pct. er faguddannede. Blandt alle årige har 24 pct. en videregående uddannelse, og 35 pct. er faguddannede. Blandt de ufaglærte, dvs. personer med grundskole eller gymnasium som højest fuldførte uddannelse, er uddannelsesniveauet højere for de forsikringsuddannede, idet en betydeligt større andel i denne gruppe har en gymnasieuddannelse sammenlignet med alle årige, jf. figur 2. Figur 3 viser forældrenes højest fuldførte uddannelse for de årige. Det fremgår af figuren, at faguddannede forældre er overrepræsenteret blandt de forsikringsuddannede, og ligeledes har en større andel af forældrene en videregående uddannelse. Figur 2 Højest fuldførte formelle uddannelse, årige, 2005 Figur 3 Forældrenes højest fuldførte uddannelse, årige, 2005 LVU MVU KVU Fagudd. Gymn. udd. Grund. LVU MVU KVU Fagudd. Gymn. udd. Grund. Alle Andel, pct Anm.: Da datagrundlaget for forældres højest fuldførte uddannelse generelt er tyndt for personer over 45 år, er der kun medtaget årige i figur 3. I tabel 3 vises gymnasiekaraktererne for de forsikringsuddannede og andre, og det fremgår, at forsikringsuddannede har en gennemsnitlig eksamenskvotient på Alle Andel, pct. 3 KVU, MVU og LVU dækker henholdsvis over korte, mellemlange og lange videregående. Side 9

12 7,8, mens gruppen af alle årige opnåede en kvotient på 8,1 på 13- skalaen. Hvad angår de formelle er der tilsyneladende en vis sammenhæng mellem uddannelsens længde og de gennemsnitlige gymnasiekarakterer. Denne sammenhæng kan imidlertid ikke genfindes hos de forsikringsuddannede. Tabel 3 Gymnasiekarakterer, årige, 2005 Uddannelse Eksamenskvotient --- Gns ,84 Niveau 3 7,87 Niveau 4 7,78 Niveau 5 7,93 Niveau 6 7,84 Andre 8,13 Gymn. udd. 8,03 Fagudd. 7,56 KVU 7,78 MVU 8,12 LVU 8,86 Anm.: Eksamenskvotienten er opgjort efter 13-skalaen. Mænd er overrepræsenteret blandt de forsikringsuddannede, jf. tabel 4, og udgør således 58 pct. mod godt 50 pct. blandt alle årige. Endvidere lever betydeligt flere i parforhold og har hjemmeboende børn blandt forsikringsuddannede. Tabel 4 Køn, civilstand og familiestatus, årige, 2005 Alle ---- Andel, pct Mand 50,4 57,7 Kvinde 49,6 42,3 Gifte eller samlevende 69,4 81,0 Hjemmeboende børn 45,1 60,5 Den gennemsnitlige alder blandt forsikringsuddannede er knap 42 år, hvilket svarer til alle årige, jf. tabel 5. Den gennemsnitlige arbejdsmarkedserfaring er derimod betydeligt højere hos de forsikringsuddannede. Som det endvidere fremgår af tabel 5, er variationen i både alder og erfaring, målt som standardafvigelsen, lavere for de forsikringsuddannede. Side 10

13 Tabel 5 Alder og erhvervserfaring, årige, 2005 Alle Gns Alder 42,1 41,6 Erhvervserfaring 13,7 19, Std. afv Alder 13,4 9,1 Erhvervserfaring 12,4 11, Median Alder 42,0 41,0 Erhvervserfaring 12,3 21,0 Den lave variation i alder og erhvervserfaring kan illustreres grafisk, hvilket er gjort i figur 4 og figur 5. Langt hovedparten af de forsikringsuddannede er omkring 40-årsalderen, mens gruppen af alle personer er betydeligt mere ligeligt fordelt mellem de forskellige aldersgrupper. Figur 5 viser, hvordan erhvervserfaringen generelt er højere for de forsikringsuddannede. Således er det over halvdelen af de forsikringsuddannede, der har mere end 20 års arbejdsmarkedserfaring, mens det blandt alle blot er 33 pct. Figur 4 Aldersfordeling, årige, 2005 Andel, pct Figur 5 Erhvervserfaring, årige, 2005 Andel, pct Alle Alder, år Anm.: Da der er ophobning af personer med en erhvervserfaring på 0 år, viser figur 5 kun fordelingen af personer med en erhvervserfaring på minimum 1 år. Den årlige markedsindkomst udgør knap kr. for personer med en forsikringsuddannelse, og omkring kr. for alle årige, jf. tabel 6. For begge grupper er lønindkomsten inklusive pensionsindbetalinger en væsentlig del af den samlede markedsindkomst, og udgør således henholdsvis 90 og 94 pct. for alle og de forsikringsuddannede Alle Erhvervserfaring, år Side 11

14 Tabel 6 Markedsindkomst og disponibel indkomst, årige, 2005 Alle Gns Markedsindkomst Disponibel indkomst Lønindkomst Std. afv Markedsindkomst Disponibel indkomst Lønindkomst Median Markedsindkomst Disponibel indkomst Lønindkomst Af tabel 6 fremgår det endvidere, at de samlede forbrugsmuligheder, målt ved den disponible indkomst, er mere end 60 pct. højere for de forsikringsuddannede, samtidigt med at usikkerheden omkring denne, målt ved standardafvigelsen, er betydeligt mindre. Figur 6 og figur 7 viser henholdsvis den gennemsnitlige markedsindkomst og disponible indkomst fordelt på alder og uddannelsesniveau. Af begge figurer fremgår det, at forsikringsuddannede, specielt for de årige, opnår ganske store indkomster. Således er de forsikringsuddannedes markedsindkomst og disponible indkomst i gennemsnit henholdsvis 18 og 11 pct. højere end LVU'erne i disse aldersgrupper. Det fremgår endvidere, at indkomstforløbet for de forsikringsuddannede umiddelbart afviger fra de andre uddannelsesgrupper. Mens såvel markedsindkomsten som den disponible indkomst finder sit højeste niveau omkring 40- årsalderen, og herefter stort set fastholder dette niveau, er der en tendens til at indkomsten for de forsikringsuddannede aftager efter denne alder, jf. figur 6 og figur Som der redegøres for i bilag 13, er oplysningerne for de forsikringsuddannede kun indsamlet for personer, der har gennemført uddannelsen efter Dette betyder, at ingen af de ældre personer, der indgår i data, har gennemført forsikringsuddannelsen i en ung alder; de har tværtimod alle gennemført uddannelsen i en relativ sen alder. Derfor er deres indkomstprofil kendetegnet ved, at de kun i en forholdsvis kort periode i deres livsforløb er blevet aflønnet svarende til kompetencerne opnået ved Forsikringsakademiet. Dette kan være en del af forklaringen på den relative lave indkomst for de over 50-årige forsikringsuddannede. En anden forklaring kan være, at personer, der gennemfører uddannelsen sent i deres livsforløb, er kendetegnet ved særlige personlige og karrieremæssige forhold, der indebærer en lav løn under alle omstændigheder. Side 12

15 Figur 6 Markedsindkomst fordelt på alder, årige, kr Gymn. Alder, år Fagudd. KVU/MVU LVU Figur 7 Disponibel indkomst fordelt på alder, årige, kr Gymn. Alder, år Fagudd. KVU/MVU LVU Langt hovedparten af de forsikringsuddannede er lønmodtagere, jf. tabel 7. Således er 89 pct. beskæftiget som lønmodtagere, mens 4 pct. er selvstændigt erhvervsdrivende. I forhold til gruppen af alle er forsikringsuddannede overrepræsenteret blandt de beskæftigede, idet 72 pct. af alle årige er beskæftigede. Dette kan forklares med en meget lille andel af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælpsmodtagere i gruppen. Endvidere er andelen af pensionister blot 1,7 pct. mod 8,7 pct. hos alle årige, jf. tabel 7. Den lave efterlønsfrekvens blandt de forsikringsuddannede skyldes i høj grad, at der i data kun er 3 pct. af forsikringsuddannede, der er ældre end 59 år, mens andelen er 12 pct. blandt alle, jf. figur 4. Tabel 7 Socioøkonomisk status, årige, 2005 Alle Andel, pct Selvstændige 5,2 4,0 Lønmodtagere 66,4 89,3 Arbejdsløshedsdagpenge 3,3 1,2 Kontanthjælp 3,2 0,3 Førtidspension 6,6 1,3 Sygedagpenge m.m. 1,5 0,4 Efterløn 4,7 0,9 Folkepension 2,1 0,4 Andre 7,0 2,2 Anm.: Gruppen "Andre" dækker over uoplyste, uddannelsessøgende m.fl. Ikke overraskende er forsikringsuddannede overvejende ansat i forsikringsbranchen, jf. tabel 8, mens den resterende andel på knap 33 pct. er fordelt ud over en række forskellige brancher. Knap 6 pct. af lønmodtagere med en forsikringsuddannelse er ansat i den offentlige sektor. Side 13

16 opnår den næsthøjeste lønindkomst i forsikringsbranchen, jf. tabel 8, hvor den gennemsnitlige indkomst udgør kr. for denne gruppe. ansat i It-service opnår en gennemsnitlig lønindkomst på knap kr., hvor gruppen dog kun udgør 100 ansatte. Tabel 8 Branchefordelingen af de forsikringsuddannede, årige, 2005 Andel Alle Lønindkomst -- Pct Gns., kr Forsikring 67, Pengeinstitutter 7, Finansiel service 6, Anden forretningsservice 3, It-service 1, Realkreditinstitutter 1, Ejendomsmæglervirksomhed 0, Institutioner for børn og unge 0, Voksenundervisning 0, Engroshandel m. maskiner og udstyr 0, Andre brancher 14, er klart overrepræsenteret blandt lønmodtagere med arbejdsfunktioner på mellemhøjt kvalifikationsniveau, jf. figur 8, hvilket mere end 70 pct. er beskæftigede med. 5 Endvidere er omkring 11 pct. beskæftiget med kontorarbejde, mens stort set ingen varetager håndværkspræget arbejde eller procesarbejde. Figur 8 Jobfunktioner, årige, 2005 Arbejde i landbrug, gartneri mv. Alle Andet arb. samt uoplyste Proces- og maskinop. arbejde Handværkspræget arbejde Salgs- og servicearbejde Kontorarbejde Mellemhøjt kvalifikationsniveau Højt kvalifikationsniveau Ledelse på højt niveau Andel, pct. Anm.: Eksklusivt selvstændigt erhvervsdrivende. 5 Ansatte med mellemhøjt kvalifikationsniveau er generelt teknikere og programmører og lignende, terapeuter, sygeplejersker, pædagoger, har funktioner inden for salg, finansiering, forretningsservice og administration samt politimæssigt undersøgelsesarbejde (www.dst.dk). Side 14

17 8. Afgrænsning af estimationsgruppe Til estimationerne af det privat- og samfundsøkonomiske afkast af uddannelse afgrænses populationen til kun at indeholde årige personer. Dette skyldes for det første, at indsamlingen af eksamenskvotienter først er sket fra 1982, hvilket betyder, at datagrundlaget er særdeles tyndt for personer over 45 år. For det andet indgår forældres højeste fuldførte uddannelse ved estimering, og da personer udgår af CPR-registret ved dødsfald, er datagrundlaget ligeledes begrænset for denne variabel for personer over 45 år. For det tredje er indsamlingen af oplysninger om personer med en forsikringsuddannelse først sket efter 1983, hvilket betyder, at ingen ældre personer i data har gennemført forsikringsuddannelsen i en ung alder, mens derimod alle disse ældre har færdiggjort uddannelsen i en forholdsvis sen alder, jf. figur 9 i bilag Som figur 6 og figur 7 indikerer, har dette med al sandsynlighed forholdsvis stor betydning for den optjente indkomst for forsikringsuddannede over 50 år. Forsikringsuddannelsen kan i princippet strækkes over mange år, hvor den forsikringsansatte løbende styrker sine kompetencer via nye kurser på Forsikringsakademiet. Dermed kan det være vanskeligt at fastslå, hvornår en forsikringsuddannelse på eksempelvis niveau 5 er færdiggjort. Det er imidlertid valgt at afgrænse forsikringsuddannede på niveau 4 og 5 til personer, der minimum har gennemført 2 moduler inden for disse niveauer. 6 Selvstændige erhvervsdrivende er kendetegnet ved, at der er en betydelig variation i disse personers opnåede indkomst både over tid og på tværs af personer. Disse forhold taler for, at denne gruppe ikke medtages i estimation, specielt set i lyset af at der kun tages udgangspunkt i indkomsten i et enkelt år. Endvidere udelades uddannelsessøgende. 9. Resultater En lang række videnskabelige studier har siden det tidlige arbejde i Mincer (1974) behandlet spørgsmålet om, hvordan effekten af uddannelse på den optjente indkomst bedst muligt evalueres, se fx Card (1999), Harmon, Oosterbeek and Walker (2003) og Blundell et al. (2005). Udgangspunktet for disse studier er, at det "sande" afkast forbundet med at gennemføre uddannelse, kan skrives som: hvor er den forventede (hypotetiske) indkomst ved at tage uddannelsen, mens er den forventede indkomst ved ikke at tage uddannelsen for de personer, der faktisk gennemfører uddannelse. Grundlæggende er problemet, at der ikke observeres en såkaldt kontrafaktisk situation for personer, der gennemfører en uddannelse, hvilket betyder, at ikke kan måles. Med andre ord er det ikke muligt for den samme person både at observere indkomsten med og uden den pågældende uddannelse. Dette indebærer, at det er nødvendigt at sammenligne indkomsten for forskellige personer, dvs. personer med og uden uddannelse, såfremt effekten af uddannelsen skal kunne måles. I det øjeblik effekten af uddannelse skal måles ved at sammenligne indkomsten for personer med og uden uddannelse, opstår der selektionsproblemer. Selekti- 6 De specielle forhold knyttet til forsikringsuddannelsen på niveau 3 og 6 betyder, at der ikke er fastsat en minimumsgrænse for antallet af moduler. Side 15

18 onsproblemerne skyldes, at der kan være en række forskelle på de to persongrupper, som både korrelerer med valget af uddannelse og den opnåede indkomst. Dette betyder, at afkastet af uddannelse sløres, fordi den rene effekt af uddannelsen på indkomsten ikke umiddelbart kan isoleres. Antag eksempelvis, at de fleste, der tager en forsikringsuddannelse, arbejder i hovedstaden, mens hovedparten af dem uden uddannelsen er ansat i virksomheder, som ligger uden for byområder. Lønniveauet er generelt højere i hovedstaden, hvilket både kan forklares med højere leveomkostninger for de ansatte og produktivitetseksternaliteter. Spørgsmålet er derfor, om en højere indkomst hos de forsikringsuddannede skyldes uddannelsen, eller blot at disse personer er beskæftigede i hovedstaden. Hvis der ikke tages højde for dette forhold, måles gevinsten af uddannelsen ikke korrekt. Udgangspunktet for estimationer af uddannelsesafkastet er ofte den udvidede Mincer ligning, se boks 2. Sammenhængen mellem uddannelse og indkomst estimeres i dette tilfælde ved en lineær regressionsmodel, hvor der kontrolleres for forskellige baggrundsvariable. En alternativ estimationsmetode er propensity score matchning, se boks 2. For alle personer, dvs. forsikringsuddannede og andre, estimeres sandsynligheden for at tage en forsikringsuddannelse. Til at estimere sandsynligheden benyttes en lang række forklarende variable, fx erhvervserfaring, køn, almene uddannelse, gymnasiekarakterer og forældres uddannelsesniveau. Den estimerede sandsynlighed benyttes til at matche personer med forsikringsuddannelse (treatmentgruppen) og uden forsikringsuddannelsen (kontrolgruppen), som har samme sandsynlighed for at gennemføre uddannelsen. Når matchningen er foretaget, kan et simpelt gennemsnit af indkomsten i de to grupper sammenlignes med henblik på at vurdere afkastet af forsikringsuddannelsen. Hvis propensity score matchningen er foretaget korrekt, er det eneste, der adskiller treatmentgruppen fra kontrolgruppen, at personerne i treatmentgruppen faktisk har gennemført uddannelsen, og personerne i kontrolgruppen ikke har. Propensity score matchningen er dermed et forsøg på at tilnærme sig et eksperiment, hvor to grupper tilfældigt udvælges til enten at blive behandlet, dvs. gennemføre uddannelsen, eller til at være i kontrolgruppen, som ikke gennemgår behandlingen. 7 Propensity score matchningen vil ofte give anledning til en mere korrekt estimation af afkastet af uddannelse end den lineære regressionsmodel, jf. boks 2, hvorfor metoden er benyttet i det følgende. 8 7 Indkomstgevinsterne kan findes ved at sammenligne den gennemsnitlige indkomst for de forsikringsuddannede med personer fra en passende referencegruppe, jf. afsnit 9. Alternativt kan gevinsten måles ved den interne rente, der sikrer, at den forventede nutidsværdi af den fremtidige indkomststrøm ved uddannelsen svarer til den forventede nutidsværdi af de samlede omkostninger. Den interne rente kan dermed sammenlignes med afkastet på andre aktiver med samme risiko, herunder fysisk kapital (Harmon, Oosterbek and Walker (2003). Den interne rente er imidlertid særdeles følsom over for størrelsen af den initiale investering. Da forsikringsansatte modtager løn under uddannelsen vil investeringen derfor udgøre en særdeles begrænset størrelse, hvorfor den interne rente ikke meningsfyldt kan benyttes til vurdering af afkastet. Af samme grund oplyses den interne rente ikke for alle uddannelsesgrupper i DØR (2003). 8 Eksempler på anvendelse af propensity score matchning til at estimere afkastet af uddannelse i Danmark findes i DØR (2003), Jespersen og Junge (2005), Velfærdskommissionen (2006) samt ØEM (2007). Side 16

19 Af tabel 9 fremgår det, hvilke afkast der estimeres, samt hvordan disse opgøres. Det samfundsøkonomiske afkast kan ikke meningsfyldt måles ved den årlige markedsindkomstgevinst, idet de initiale uddannelsesomkostninger skal fratrækkes. Derfor måles den samfundsøkonomiske gevinst alene ved forskellen i livsindkomsterne fratrukket uddannelsesomkostningerne. 9 Tabel 9 Estimerede afkast og opgørelsesmetoder Afkast Privatøkonomisk Opgørelsesmetode Årlig disponibel indkomstgevinst i forhold til sammenlignelige grupper med formelle. Disponibel livsindkomstgevinst i forhold til sammenlignelige gymnasieuddannede. Samfundsøkonomisk Livsindkomstgevinsten målt ved markedindkomsten i forhold til sammenlignelige gymnasieuddannede fratrukket de samlede uddannelsesomkostninger. 9 I beregningen af omkostningerne knyttet til de offentlige, er det nødvendigt at tage højde for de forvridningstab som følger af de (forvridende) skatter og afgifter, der skal opkræves til finansiering af de offentlige udgifter. Finansministeriet fastsætter den marginale omkostning for samfundet i forbindelse med anvendelsen af forvridende skatter til 20 øre pr. krone opkrævet, se Finansministeriet (1999). Side 17

20 Boks 2 Estimationsmetoder Afkastet af uddannelse ønskes målt ved ATT (Average Treatment effect on the Treated), som er den gennemsnitlige indkomstgevinst for personer, der gennemfører uddannelse : hvor er indkomsten er den forventede indkomst for personer, der ikke gennemfører uddannelse. Forskellen i den forventede indkomst for personer med og uden uddannelse,, måler kun ATT, dvs. indkomstgevinsten for de uddannede, i det omfang, at =. Dette kræver altså, at den forventede indkomst ved ikke at tage uddannelse, for dem som faktisk gennemfører uddannelsen, svarer til den forventede indkomst ved ikke at tage uddannelsen, for de personer, der ikke gennemfører den. Da uddannelsesvalget med al sandsynlighed er et resultat af systematiske beslutninger, vil dette ikke ske tilfældigt. Den valgte estimationsmetode bør derfor minimere skævheden i ligning 2. Udgangspunktet for estimationer af uddannelsesafkastet er ofte den udvidede Mincer relation, se Card (1999), der kan skrives som: hvor er en funktion af vektor af karakteristika, som påvirker indkomsten,, men er uafhængig af målet for uddannelse,. Foruden det sædvanlige fejlled,, indgår, der afspejler det forhold, at der er karakteristika, som har betydning for indkomsten,, men ikke nødvendigvis kan identificeres i data. Eksempler på dette er medfødte evner, kreativitet og engagement. Den udvidede Mincer ligning kan estimeres ved OLS, og parameterestimatet kan fortolkes som ATT. OLS estimationen er parametrisk og bygger på en antagelse om, at modellen er korrekt specificeret, se Blundell et al. (2005). En forkert specifikation kan dels skyldes, at funktionen ikke er korrekt formuleret, eksempelvis fordi de enkelte variable skal interageres, og dels skyldes, at afkastet af uddannelsen er heterogent. Specifikationen i ligning betinger således til at være homogent for forskellige karakteristika. Hvis afkastet derimod er heterogent, vil ikke svare til med mindre en fuldt interageret model implementeres. Variablen dækker over uobserverbare karakteristika, som fx medfødte evner, der kan være positivt korreleret med den valgte uddannelse, hvilket fører til en opadgående skævhed i estimatet til. Simultanitet er ligeledes en del af det uobserverbare og forekommer, når valget af uddannelse sker som et optimalt valg, eksempelvis hvis forsikringsuddannede er de personer, der opnår den højeste gevinst ved uddannelsen. Side 18

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

LØNFORSKELLE PÅ TVÆRS AF BRANCHER

LØNFORSKELLE PÅ TVÆRS AF BRANCHER MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 LØNFORSKELLE PÅ TVÆRS AF BRANCHER Uobserverbar heterogenitet eller mangelfuld konkurrence? Jonas Zielke Schaarup Amaliegade

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

6. Uddannelse, vækst og offentlige finanser Nyt kapitel

6. Uddannelse, vækst og offentlige finanser Nyt kapitel 6. Uddannelse, vækst og offentlige finanser Nyt kapitel 6.1 Indledning Uddannelsesniveauet i Danmark er generelt højt, både målt i forhold til andre lande og i et historisk perspektiv. Det bidrager til

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang

Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Jannie Helene Grøne Kristoffersen Jhgk.cebr@cbs.dk Sofie Bødker Sb.cebr@cbs.dk 18. september 2014 Opgaven Opgaven CEBR har i perioden januar til september 2014

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

Danskernes finansielle forståelse

Danskernes finansielle forståelse MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 28 SIDE 1 Analyserapport 2:5 Morten Brønnum Andersen Jonathan Kahlke Philip Heymans Allé 1 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 29 Forsikrings- og pensionsområdet FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FORSIKRING & PENSION AMALIEGADE 7 AMALIEGADE 1 1256 KØBENHAVN K. 1256 KØBENHAVN K. Beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing.

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing. Derfor skal livrenter ikke Derfor ind skal under livrenter 100.000 ikke ind under kr. s loftet 100.000- Ann-Kathrine Ejsing Peter Foxman Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Bilag 20 26. oktober 2005

Bilag 20 26. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag 2 26. oktober 25 Den økonomiske tilskyndelse til uddannelse

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Sociale og økonomiske konsekvenser af trafikulykker

Sociale og økonomiske konsekvenser af trafikulykker Analyserapport 2014:2 Andreas Østergaard Nielsen Tobias Wenzel Andersen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4.1 Sammenfatning 153 4.2 En kerneressource på arbejdsmarkedet 154 4.3 Lønnen for erhvervsuddannede 159 4.4 Arbejdslivet for erhvervsuddannede 163 4.5 Gode karrieremuligheder

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK 18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Har efterlønsmodtagere et dårligt helbred?

Har efterlønsmodtagere et dårligt helbred? MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indhold 1. Baggrund

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere