Værdien af Forsikringsakademiets uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værdien af Forsikringsakademiets uddannelser"

Transkript

1 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade København K Telefon www. forsikringogpension.dk

2 Side 1

3 Indhold 1. Baggrund og sammenfatning 3 2. Introduktion 5 3. Forsikringsakademiet 5 4. Humankapital og afkastet af uddannelse 6 5. Indkomstbegreber 8 6. Data 8 7. Deskriptiv statistik 8 8. Afgrænsning af estimationsgruppe Resultater 15 Privatøkonomisk afkast 21 Samfundsøkonomisk afkast Diskussion Konklusion Litteratur Bilag 29 Færdiggørelsestidspunkt og de forsikringsuddannedes alder 29 Side 1

4 Side 2

5 1. Baggrund og sammenfatning Optaget på de videregående var i sommeren 2008 omkring 20 pct. lavere end i Hvis denne udvikling fortsætter, kan det være vanskeligt at se, hvordan regeringens ambitiøse målsætninger om, at 50 pct. af en årgang skal have gennemført en videregående uddannelse, kan realiseres. En højtuddannet arbejdsstyrke er en forudsætning for, at Danmark fortsat kan klare sig i den globale konkurrence. Set i dette lys er det lavere optag på de videregående bekymrende. På nuværende tidspunkt er det vanskeligt at udtale sig om baggrunden for det lave optag på de videregående. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at der findes alternativer i form af brancheinterne. Disse øger de unges vidensniveau svarende til de videregående samtidig med, at man under uddannelsen bevarer en tæt tilknytning til erhvervslivet. Disse kan være attraktive for unge, der er karrieremæssigt uafklaret og opfatter gennemførelsen af en lang videregående uddannelse som en stor mundfuld og økonomisk usikkert. Et eksempel på dette er, hvis formål er at fremme uddannelsen af medarbejdere i den finansielle sektor. Uddannelsen ved Akademiet foregår i forbindelse med en ansættelse i et forsikrings- og/eller et pensionsselskab, og selskaberne afholder samtlige udgifter forbundet med uddannelsen, herunder Akademiets undervisningsgebyrer. Uddannelserne ved Forsikringsakademiet er opdelt i niveauer, som alt efter sammensætning af moduler kan give kompetencer, der i niveau modsvarer almindelige korte og mellemlange videregående. Forsikringsne er attraktive. De uddannelsessøgende på Forsikringsakademiet får en konkurrencedygtig løn fra det selskab, de er ansat i. Dette kommer både dem selv og samfundet til gode, da der ikke skal udbetales SU samtidigt med, at lønnen fører til en god skattebetaling. Opkvalificeringen af de ansatte kommer ikke kun det "finansierende" selskab til gode, men det har værdi for en lang række andre virksomheder og brancher, hvor den forsikringsuddannede efterfølgende kan få arbejde. Denne analyserapport belyser værdien af forsikringsne fra to sider. For det første beregnes det privatøkonomiske afkast, som er det personlige eller egoistiske afkast af uddannelsen. Dette måles ved indkomsten efter fradrag af skat og tillæg af offentlige overførsler og belyser, hvad den enkelte opnår i kroner og øre ved at gennemføre uddannelsen. For det andet beregnes det samfundsmæssige afkast, som måles ved lønindkomsten, dvs. indkomsten uden fradrag af skat og uden tillæg af offentlige overførsler. Hvis uddannelsen øger lønindkomsten, betyder dette, at det offentlige skal udbetale mindre i dagpenge, kontanthjælp, førtidspension osv. samtidig med, at de offentlige finanser også påvirkes positivt igennem øgede skatteindbetalinger. Denne analyserapport påviser, at der er et betydeligt privatøkonomisk og samfundsøkonomisk afkast forbundet med forsikringsne. Figur 1 viser det privatøkonomiske afkast af forsikrings på niveau 4 og 5. Langt hovedparten af de forsikringsuddannede er uddannet på niveau 4 og 5, som omtrent kan sidestilles med korte og mellemlange videregående. Sammenlignet med gymnasieuddannelse uden forsikringsuddannelse, men med de samme karakteristika i øvrigt, opnår de forsikringsuddannede en Side 3

6 indkomst efter skat og overførsler, der i gennemsnit er mellem og kr. højere alt efter niveauet fra Akademiet, jf. figur 1. Den årlige private indkomstgevinst er ligeledes høj i forhold til fagne og de korte videregående, og ligger mellem og kr. Sammenlignet med de mellemlange videregående udgør merafkastet mellem og kr. om året. Figur 1 Stor indkomstgevinst ved forsikringsne Kr Gymnasieuddannede Faguddannede Niveau 4 Niveau 5 KVU MVU LVU Anm.: Den enkeltes (privatøkonomiske) afkast ved at gennemføre en forsikringsuddannelse i forhold til andre, årige, Resultaterne viser endvidere, at såvel forsikrings på niveau 4 som på niveau 5 giver anledning til en privat indkomstgevinst, der svarer til lange videregående. Det samfundsøkonomiske afkast af at lade de forsikringsuddannede gennemføre en forsikringsuddannelse frem for at afslutte uddannelsesforløbet efter gymnasiet udgør 37 pct. eller knap kr. årligt i ekstra lønindkomst. Tilsvarende er det muligt at sammenligne forskellen i indkomsten for to alternative uddannelsesforløb efter afsluttet gymnasieuddannelse. Således er den samfundsøkonomiske gevinst af forsikringsuddannelsen i forhold til de korte videregående 31 pct. svarende til en årlig indkomstforøgelse på kr. Da forsikringsvirksomhederne afholder samtlige omkostninger knyttet til uddannelsen, er der altså tale om en uddannelse, der ikke er forbundet med offentlige udgifter, men som giver anledning til betydelige gevinster for de personer, der gennemfører uddannelsen, og samfundet som helhed. Side 4

7 2. Introduktion Stort set alle tidligere danske uddannelsesstudier har undersøgt værdien af de offentligt finansierede eller formelle. Budskabet fra studierne er generelt, at der både er ganske betragtelige privat- og samfundsøkonomiske gevinster ved disse, se fx DØR (2003), Velfærdskommissionen (2006) og ØEM (2007). Det udestår imidlertid at få afdækket, hvad værdien af branchefinansierede er. Et eksempel på disse er de, der udbydes ved Forsikringsakademiet, som er forsikringserhvervets fælles uddannelsesinstitution. Uddannelserne kan, alt efter valg af moduler, give kompetencer, der i niveau svarer til korte og mellemlange videregående. har modtaget oplysninger om alle personer, der siden 1983 har gennemført en uddannelse ved Forsikringsakademiet. På denne baggrund belyser denne analyserapport både det privat- og samfundsøkonomiske afkast af forsikringsne. Endvidere beskrives en lang række af de karakteristika, herunder jobfunktioner og indkomst, der er knyttet til personer med en forsikringsuddannelse. Analyserapporten bidrager altså med ny viden inden for et område, der må anses for at være kraftigt underbelyst. 1 Det fremgår, at der er et betydeligt privat- og samfundsøkonomisk afkast forbundet med disse. Det påvises således, at afkastet af forsikringsne overstiger både korte og lange videregående. Der er altså tale om, der, i modsætning til de offentligt finansierede, ikke er forbundet med offentlige udgifter, men som ikke desto mindre giver anledning til betydelige samfundsmæssige gevinster. Afsnit 3 i denne analyserapport beskriver. I afsnit 4 behandles sammenhængen mellem humankapital og afkastet af uddannelse. Afsnit 5 gennemgår de anvendte indkomstbegreber, og afsnit 6 beskriver det anvendte datagrundlag. I afsnit 7 præsenteres en lang række af de karakteristika, der knytter sig til de forsikringsuddannede. Afsnit 7 afgrænser estimationsgruppen. I afsnit 9 gennemgås resultaterne af estimationen af afkastet af uddannelse, og endeligt konkluderes i afsnit Forsikringsakademiet erklærede formål er at fremme uddannelsen af medarbejdere i den finansielle sektor. Forsikringsakademiet har eksisteret siden 1953 og har siden 1990 været et aktieselskab, hvis ejerkreds overvejende skal findes i forsikrings- og pensionsbranchen. Forsikringsakademiet kan betragtes som en udbyder af brancheinterne, idet en uddannelse ved Akademiet foregår i forbindelse med en ansættelse i et forsikrings- og/eller et pensionsselskab. Selskaberne afholder samtlige 1 Ingen danske studier har formelt behandlet værdien af brancheinterne, som klart adskiller sig fra efteruddannelse, der er kortvarige forløb. Eksempler på undersøgelser af effekten af efteruddannelse, fx AMU-kurser, er Sørensen (2000) og Clausen et al. (2005). Sørensen (2000) gennemfører en empirisk undersøgelse af sammenhængen mellem efter og timelønninger. Sørensen (2000) finder, at den gennemsnitlige kursuseffekt for personer, der deltager i formel efteruddannelse, er forøgelse af timelønnen med omkring 3,5 pct. Clausen et al. (2005) foretager ligeledes en evaluering af efterne og finder positive beskæftigelseseffekter af deltagelse i kurser på det erhvervsrettede niveau, men dog ingen effekter på den optjente løn. Side 5

8 udgifter forbundet med uddannelsen, herunder Akademiets undervisningsgebyrer. indeholder fire niveauer af betydning: 3, 4, 5 og 6. Inden for hvert niveau er det muligt at vælge en række moduler med forskelligt indhold, og alt efter valg af moduler giver niveauerne kompetencer inden for forsikringslære, -matematik og jura. I boks 1 gives en skønsmæssig indplacering af niveauer med udgangspunkt i det formelle uddannelsesregister. Forsikringsne er ikke reguleret af det offentlige. Boks 1 og de formelle uddannelseskategorier Niveau 3 er AMU og sælger, fx obligatorisk for kontor- og telesælgere. Dette niveau kan sidestilles med en ungdomsuddannelse, og uddannelsen kan ikke i sig selv betragtes som kompetencegivende. Normalt er niveau 3 derfor første trin i en uddannelse ved Forsikringsakademiet. Niveau 4 er mægler-, sælger- og skadeskonsulent. På baggrund af sværhedsgrad kan ne sidestilles med en kort videregående uddannelse eller en HD 1. del. Niveau 5, der giver titel af pensionsrådgiver, betyder, at niveauet modsvarer en mellemlang videregående uddannelse. Niveau 6 er en meget specialiserende uddannelse, hvor de relevante moduler kun udbydes sjældent af akademiet. Uddannelsen kan niveaumæssigt sidestilles med en mellemlang videregående uddannelse. Kilde: Den skønsmæssige indplacering er foretaget af Kurt Andreasen, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL). 4. Humankapital og afkastet af uddannelse Uddannelse, erhvervserfaring og evner er alle vigtige elementer i den enkeltes humankapital. Humankapitalen medgår ligesom den fysiske kapital i produktionen af de tjenester og varer, som et moderne samfund frembringer. At tage en uddannelse er dermed en investering i humankapital, som i princippet kan sidestilles med investeringer i fysisk kapital, idet begge investeringer afhænger af de fremtidige afsætningsmuligheder, se Becker (1964). Selve investeringen består i de resurser, som skal tilvejebringes, mens uddannelsen gennemføres. Hvad investeringen præcis udgøres af, afhænger af, om det er det privat- eller samfundsøkonomiske afkast, der ønskes målt. Det privatøkonomiske afkast er personens egen (egoistiske) gevinst ved at gennemføre uddannelsen og består i den forøgelse af personens velstand, dvs. de ekstra forbrugsmuligheder, som uddannelsesinvesteringen giver anledning til. Forbrugsmulighederne kan måles ved den samlede indkomst efter skat og overførsler, dvs. den disponible årsindkomst, jf. afsnit 5. Såfremt uddannelsen fører til stærkere arbejdsmarkedstilknytning og højere indkomst, betyder dette ikke alene en privatøkonomisk gevinst, men også øget skattebetaling samt mindre træk på offentlige overførsler. Den samfundsmæssige gevinst knyttet til opkvalificeringen af den enkelte person kan approksimeres Side 6

9 ved den samlede årsindkomst før skat og overførsler, der kan måles som markedsindkomsten, jf. afsnit 5. En række studier har påvist, at et højere uddannelsesniveau for den enkelte påvirker andres kvalifikationer positivt, hvilket øger det generelle lønniveau, se fx Munch and Skaksen (2006). Den samfundsøkonomiske gevinst udgøres derfor både af personens bedre kvalifikationer og af de gevinster, der fremkommer ved at personens uddannelse indirekte påvirker den samlede produktivitet, eksempelvis via videndeling. Dynamiske effekter som fx videndeling er det imidlertid ikke muligt at tage højde for i denne analyse. Selve uddannelsesinvesteringen opgøres ved de omkostninger den enkelte eller samfundet afholder i forbindelse med gennemførelsen af den pågældende uddannelse. For den uddannelsessøgende er investeringen dels eventuelle undervisningsgebyrer, omkostninger til undervisningsmaterialer m.v. (direkte omkostninger) og tabt disponibel indkomst (indirekte omkostninger), jf. tabel 1. De samfundsmæssige omkostninger er de samlede uddannelsesudgifter, mens de indirekte omkostninger overvejende udgøres af den tabte markedsindkomst. Tabel 1 Opgørelse af uddannelsesinvesteringen Omkostninger Privatøkonomisk Samfundsøkonomisk Direkte Indirekte Direkte Indirekte Eventuelle undervisningsgebyrer, omkostninger til undervisningsmaterialer m.v. De forbrugsmuligheder, som personen alternativt kunne have optjent ved at udbyde sin arbejdskraft frem for at studere på fuld tid (den disponible indkomst). Offentlige uddannelsesudgifter, omkostninger til undervisningsmaterialer m.v. Produktionstab under uddannelse (markedsindkomsten). Det danske uddannelsessystem er kendetegnet ved, at de formelle er offentligt finansieret, hvorfor det er samfundet og ikke individet, der dækker de direkte omkostninger. Tilsvarende afholdes udgifterne til en uddannelse ved Forsikringsakademiet alene af forsikringsselskaberne, hvormed der ikke er tale om en omkostning for den forsikringsansatte. På samfundsniveau medfører uddannelsen imidlertid omkostninger, der svarer til de samlede udgifter knyttet til forsikringsuddannelsen, herunder de undervisningsgebyrer, der betales af forsikringsselskaberne. Foruden de økonomiske gevinster og omkostninger ved uddannelsen er der også en række ikke-økonomiske (ikke-pekuniære) konsekvenser. Eksempelvis er helbredstilstanden hos højtuddannede bedre end hos andre grupper, hvilket både kan forklares med mindre fysisk krævende arbejdsforhold og ikke mindst bedre ryge-, kost- samt motionsvaner (DØR (2003)). Endvidere kan uddannelsen i sig selv via læringsprocessen medvirke til øget livskvalitet hos den enkelte. Disse gevinster er ikke indregnet i de økonomiske afkast, der opgøres i denne analyserapport. Side 7

10 5. Indkomstbegreber De to centrale indkomstbegreber i analysen af er den samlede markedsindkomst og den disponible indkomst. Den disponible indkomst anvendes ved estimeringen af det privatøkonomiske afkast, mens det samfundsøkonomiske afkast estimeres med udgangspunkt i markedsindkomsten. Kapitalindkomsten er ekskl. aktieindkomster, men inklusiv den imputerede lejeværdi af egen bolig. Den imputerede lejeværdi af egen bolig (den økonomiske lejeværdi) indgår, da den økonomiske lejeværdi kan betragtes som et tillæg til kapitalindkomsten. Dette skyldes, at en ejerbolig kan fortolkes som et formueaktiv, hvis afkast svarer til, at ejeren kan benytte boligen. 2 Ved at inddrage den økonomiske lejeværdi i den disponible indkomst sikres, at ejeres og lejeres disponible indkomster er sammenlignelige, da lejere anvender en del af deres disponible indkomst på boligforbrug. Bruttoværdien af pensionsindbetalingerne indgår i markedsindkomsten, mens der beregnes en efter-skat værdi i opgørelsen af den disponible indkomst. Sidstnævnte kompliceres af, at der ikke betales indkomstskat ved indbetaling, mens der betales skat ved udbetaling, hvorfor der blot er tale om en udskudt skat. denne fastsættes, ligesom i DØR (2008), til 40 pct. af pensionsindbetalingerne. I forhold til at måle gevinsten ved timelønnen tillader årsindkomster variation i to vigtige forhold, der kan være knyttet til uddannelsesniveauet. For det første kan uddannelse påvirke ledighedsrisikoen, hvilket har betydning for den årlige indkomst, men ikke nødvendigvis timelønnen. For det andet kan den årlige arbejdstid afhænge af personens uddannelsesniveau. 6. Data Det anvendte datamateriale er en fuldtælling af befolkningen i 2005, og stammer fra Danmarks Statistik samt Forsikringsakademiet. Registrene fra Danmarks Statistik benyttes til at indhente informationer om køn, alder, erhvervserfaring, indkomster, gymnasiekarakterer m.m. Forsikringsakademiet har leveret CPR-numre til Danmarks Statistik, som efterfølgende har anonymiseret kursisterne fra Forsikringsakademiet. Leverancen dækker alle personer, der siden 1983 har gennemført en uddannelse ved Akademiet, og indeholder oplysninger om de opnåede niveauer og moduler. 7. Deskriptiv statistik I 2005 er der omkring personer, der siden 1983 har gennemført en uddannelse ved Forsikringsakademiet, jf. tabel 2. Som det fremgår af tabel 2 er det overvejende niveau 4 og 5, der gennemføres ved Akademiet, mens det spe- 2 Et eksempel på dette er to personer, som hver har en formue på 1 mio. kr. Den ene er lejer og investerer pengene i obligationer, som samlet giver et årligt afkast på 4 pct. Den anden er boligejer og investerer pengene i en bolig, som giver et afkast i form af boligydelse, der skal svare til 4 pct. om året. Begge investeringer øger forbrugsmulighederne for de to personer, men kun afkastet af obligationerne indgår i den formelle kapitalindkomst. Side 8

11 cialiserede indhold af niveau 6 indebærer, at kun 130 personer har denne uddannelse i Tabel 2 Antal personer med en forsikringsuddannelse, årige, 2005 Antal I alt Niveau Niveau Niveau Niveau Som figur 2 viser, er uddannelsen ved Forsikringsakademiet ikke nødvendigvis den eneste uddannelse ud over grundskole eller gymnasium, som de forsikringsuddannede har gennemført. 3 Således har knap 20 pct. en videregående uddannelse, mens 54 pct. er faguddannede. Blandt alle årige har 24 pct. en videregående uddannelse, og 35 pct. er faguddannede. Blandt de ufaglærte, dvs. personer med grundskole eller gymnasium som højest fuldførte uddannelse, er uddannelsesniveauet højere for de forsikringsuddannede, idet en betydeligt større andel i denne gruppe har en gymnasieuddannelse sammenlignet med alle årige, jf. figur 2. Figur 3 viser forældrenes højest fuldførte uddannelse for de årige. Det fremgår af figuren, at faguddannede forældre er overrepræsenteret blandt de forsikringsuddannede, og ligeledes har en større andel af forældrene en videregående uddannelse. Figur 2 Højest fuldførte formelle uddannelse, årige, 2005 Figur 3 Forældrenes højest fuldførte uddannelse, årige, 2005 LVU MVU KVU Fagudd. Gymn. udd. Grund. LVU MVU KVU Fagudd. Gymn. udd. Grund. Alle Andel, pct Anm.: Da datagrundlaget for forældres højest fuldførte uddannelse generelt er tyndt for personer over 45 år, er der kun medtaget årige i figur 3. I tabel 3 vises gymnasiekaraktererne for de forsikringsuddannede og andre, og det fremgår, at forsikringsuddannede har en gennemsnitlig eksamenskvotient på Alle Andel, pct. 3 KVU, MVU og LVU dækker henholdsvis over korte, mellemlange og lange videregående. Side 9

12 7,8, mens gruppen af alle årige opnåede en kvotient på 8,1 på 13- skalaen. Hvad angår de formelle er der tilsyneladende en vis sammenhæng mellem uddannelsens længde og de gennemsnitlige gymnasiekarakterer. Denne sammenhæng kan imidlertid ikke genfindes hos de forsikringsuddannede. Tabel 3 Gymnasiekarakterer, årige, 2005 Uddannelse Eksamenskvotient --- Gns ,84 Niveau 3 7,87 Niveau 4 7,78 Niveau 5 7,93 Niveau 6 7,84 Andre 8,13 Gymn. udd. 8,03 Fagudd. 7,56 KVU 7,78 MVU 8,12 LVU 8,86 Anm.: Eksamenskvotienten er opgjort efter 13-skalaen. Mænd er overrepræsenteret blandt de forsikringsuddannede, jf. tabel 4, og udgør således 58 pct. mod godt 50 pct. blandt alle årige. Endvidere lever betydeligt flere i parforhold og har hjemmeboende børn blandt forsikringsuddannede. Tabel 4 Køn, civilstand og familiestatus, årige, 2005 Alle ---- Andel, pct Mand 50,4 57,7 Kvinde 49,6 42,3 Gifte eller samlevende 69,4 81,0 Hjemmeboende børn 45,1 60,5 Den gennemsnitlige alder blandt forsikringsuddannede er knap 42 år, hvilket svarer til alle årige, jf. tabel 5. Den gennemsnitlige arbejdsmarkedserfaring er derimod betydeligt højere hos de forsikringsuddannede. Som det endvidere fremgår af tabel 5, er variationen i både alder og erfaring, målt som standardafvigelsen, lavere for de forsikringsuddannede. Side 10

13 Tabel 5 Alder og erhvervserfaring, årige, 2005 Alle Gns Alder 42,1 41,6 Erhvervserfaring 13,7 19, Std. afv Alder 13,4 9,1 Erhvervserfaring 12,4 11, Median Alder 42,0 41,0 Erhvervserfaring 12,3 21,0 Den lave variation i alder og erhvervserfaring kan illustreres grafisk, hvilket er gjort i figur 4 og figur 5. Langt hovedparten af de forsikringsuddannede er omkring 40-årsalderen, mens gruppen af alle personer er betydeligt mere ligeligt fordelt mellem de forskellige aldersgrupper. Figur 5 viser, hvordan erhvervserfaringen generelt er højere for de forsikringsuddannede. Således er det over halvdelen af de forsikringsuddannede, der har mere end 20 års arbejdsmarkedserfaring, mens det blandt alle blot er 33 pct. Figur 4 Aldersfordeling, årige, 2005 Andel, pct Figur 5 Erhvervserfaring, årige, 2005 Andel, pct Alle Alder, år Anm.: Da der er ophobning af personer med en erhvervserfaring på 0 år, viser figur 5 kun fordelingen af personer med en erhvervserfaring på minimum 1 år. Den årlige markedsindkomst udgør knap kr. for personer med en forsikringsuddannelse, og omkring kr. for alle årige, jf. tabel 6. For begge grupper er lønindkomsten inklusive pensionsindbetalinger en væsentlig del af den samlede markedsindkomst, og udgør således henholdsvis 90 og 94 pct. for alle og de forsikringsuddannede Alle Erhvervserfaring, år Side 11

14 Tabel 6 Markedsindkomst og disponibel indkomst, årige, 2005 Alle Gns Markedsindkomst Disponibel indkomst Lønindkomst Std. afv Markedsindkomst Disponibel indkomst Lønindkomst Median Markedsindkomst Disponibel indkomst Lønindkomst Af tabel 6 fremgår det endvidere, at de samlede forbrugsmuligheder, målt ved den disponible indkomst, er mere end 60 pct. højere for de forsikringsuddannede, samtidigt med at usikkerheden omkring denne, målt ved standardafvigelsen, er betydeligt mindre. Figur 6 og figur 7 viser henholdsvis den gennemsnitlige markedsindkomst og disponible indkomst fordelt på alder og uddannelsesniveau. Af begge figurer fremgår det, at forsikringsuddannede, specielt for de årige, opnår ganske store indkomster. Således er de forsikringsuddannedes markedsindkomst og disponible indkomst i gennemsnit henholdsvis 18 og 11 pct. højere end LVU'erne i disse aldersgrupper. Det fremgår endvidere, at indkomstforløbet for de forsikringsuddannede umiddelbart afviger fra de andre uddannelsesgrupper. Mens såvel markedsindkomsten som den disponible indkomst finder sit højeste niveau omkring 40- årsalderen, og herefter stort set fastholder dette niveau, er der en tendens til at indkomsten for de forsikringsuddannede aftager efter denne alder, jf. figur 6 og figur Som der redegøres for i bilag 13, er oplysningerne for de forsikringsuddannede kun indsamlet for personer, der har gennemført uddannelsen efter Dette betyder, at ingen af de ældre personer, der indgår i data, har gennemført forsikringsuddannelsen i en ung alder; de har tværtimod alle gennemført uddannelsen i en relativ sen alder. Derfor er deres indkomstprofil kendetegnet ved, at de kun i en forholdsvis kort periode i deres livsforløb er blevet aflønnet svarende til kompetencerne opnået ved Forsikringsakademiet. Dette kan være en del af forklaringen på den relative lave indkomst for de over 50-årige forsikringsuddannede. En anden forklaring kan være, at personer, der gennemfører uddannelsen sent i deres livsforløb, er kendetegnet ved særlige personlige og karrieremæssige forhold, der indebærer en lav løn under alle omstændigheder. Side 12

15 Figur 6 Markedsindkomst fordelt på alder, årige, kr Gymn. Alder, år Fagudd. KVU/MVU LVU Figur 7 Disponibel indkomst fordelt på alder, årige, kr Gymn. Alder, år Fagudd. KVU/MVU LVU Langt hovedparten af de forsikringsuddannede er lønmodtagere, jf. tabel 7. Således er 89 pct. beskæftiget som lønmodtagere, mens 4 pct. er selvstændigt erhvervsdrivende. I forhold til gruppen af alle er forsikringsuddannede overrepræsenteret blandt de beskæftigede, idet 72 pct. af alle årige er beskæftigede. Dette kan forklares med en meget lille andel af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælpsmodtagere i gruppen. Endvidere er andelen af pensionister blot 1,7 pct. mod 8,7 pct. hos alle årige, jf. tabel 7. Den lave efterlønsfrekvens blandt de forsikringsuddannede skyldes i høj grad, at der i data kun er 3 pct. af forsikringsuddannede, der er ældre end 59 år, mens andelen er 12 pct. blandt alle, jf. figur 4. Tabel 7 Socioøkonomisk status, årige, 2005 Alle Andel, pct Selvstændige 5,2 4,0 Lønmodtagere 66,4 89,3 Arbejdsløshedsdagpenge 3,3 1,2 Kontanthjælp 3,2 0,3 Førtidspension 6,6 1,3 Sygedagpenge m.m. 1,5 0,4 Efterløn 4,7 0,9 Folkepension 2,1 0,4 Andre 7,0 2,2 Anm.: Gruppen "Andre" dækker over uoplyste, uddannelsessøgende m.fl. Ikke overraskende er forsikringsuddannede overvejende ansat i forsikringsbranchen, jf. tabel 8, mens den resterende andel på knap 33 pct. er fordelt ud over en række forskellige brancher. Knap 6 pct. af lønmodtagere med en forsikringsuddannelse er ansat i den offentlige sektor. Side 13

16 opnår den næsthøjeste lønindkomst i forsikringsbranchen, jf. tabel 8, hvor den gennemsnitlige indkomst udgør kr. for denne gruppe. ansat i It-service opnår en gennemsnitlig lønindkomst på knap kr., hvor gruppen dog kun udgør 100 ansatte. Tabel 8 Branchefordelingen af de forsikringsuddannede, årige, 2005 Andel Alle Lønindkomst -- Pct Gns., kr Forsikring 67, Pengeinstitutter 7, Finansiel service 6, Anden forretningsservice 3, It-service 1, Realkreditinstitutter 1, Ejendomsmæglervirksomhed 0, Institutioner for børn og unge 0, Voksenundervisning 0, Engroshandel m. maskiner og udstyr 0, Andre brancher 14, er klart overrepræsenteret blandt lønmodtagere med arbejdsfunktioner på mellemhøjt kvalifikationsniveau, jf. figur 8, hvilket mere end 70 pct. er beskæftigede med. 5 Endvidere er omkring 11 pct. beskæftiget med kontorarbejde, mens stort set ingen varetager håndværkspræget arbejde eller procesarbejde. Figur 8 Jobfunktioner, årige, 2005 Arbejde i landbrug, gartneri mv. Alle Andet arb. samt uoplyste Proces- og maskinop. arbejde Handværkspræget arbejde Salgs- og servicearbejde Kontorarbejde Mellemhøjt kvalifikationsniveau Højt kvalifikationsniveau Ledelse på højt niveau Andel, pct. Anm.: Eksklusivt selvstændigt erhvervsdrivende. 5 Ansatte med mellemhøjt kvalifikationsniveau er generelt teknikere og programmører og lignende, terapeuter, sygeplejersker, pædagoger, har funktioner inden for salg, finansiering, forretningsservice og administration samt politimæssigt undersøgelsesarbejde ( Side 14

17 8. Afgrænsning af estimationsgruppe Til estimationerne af det privat- og samfundsøkonomiske afkast af uddannelse afgrænses populationen til kun at indeholde årige personer. Dette skyldes for det første, at indsamlingen af eksamenskvotienter først er sket fra 1982, hvilket betyder, at datagrundlaget er særdeles tyndt for personer over 45 år. For det andet indgår forældres højeste fuldførte uddannelse ved estimering, og da personer udgår af CPR-registret ved dødsfald, er datagrundlaget ligeledes begrænset for denne variabel for personer over 45 år. For det tredje er indsamlingen af oplysninger om personer med en forsikringsuddannelse først sket efter 1983, hvilket betyder, at ingen ældre personer i data har gennemført forsikringsuddannelsen i en ung alder, mens derimod alle disse ældre har færdiggjort uddannelsen i en forholdsvis sen alder, jf. figur 9 i bilag Som figur 6 og figur 7 indikerer, har dette med al sandsynlighed forholdsvis stor betydning for den optjente indkomst for forsikringsuddannede over 50 år. Forsikringsuddannelsen kan i princippet strækkes over mange år, hvor den forsikringsansatte løbende styrker sine kompetencer via nye kurser på Forsikringsakademiet. Dermed kan det være vanskeligt at fastslå, hvornår en forsikringsuddannelse på eksempelvis niveau 5 er færdiggjort. Det er imidlertid valgt at afgrænse forsikringsuddannede på niveau 4 og 5 til personer, der minimum har gennemført 2 moduler inden for disse niveauer. 6 Selvstændige erhvervsdrivende er kendetegnet ved, at der er en betydelig variation i disse personers opnåede indkomst både over tid og på tværs af personer. Disse forhold taler for, at denne gruppe ikke medtages i estimation, specielt set i lyset af at der kun tages udgangspunkt i indkomsten i et enkelt år. Endvidere udelades uddannelsessøgende. 9. Resultater En lang række videnskabelige studier har siden det tidlige arbejde i Mincer (1974) behandlet spørgsmålet om, hvordan effekten af uddannelse på den optjente indkomst bedst muligt evalueres, se fx Card (1999), Harmon, Oosterbeek and Walker (2003) og Blundell et al. (2005). Udgangspunktet for disse studier er, at det "sande" afkast forbundet med at gennemføre uddannelse, kan skrives som: hvor er den forventede (hypotetiske) indkomst ved at tage uddannelsen, mens er den forventede indkomst ved ikke at tage uddannelsen for de personer, der faktisk gennemfører uddannelse. Grundlæggende er problemet, at der ikke observeres en såkaldt kontrafaktisk situation for personer, der gennemfører en uddannelse, hvilket betyder, at ikke kan måles. Med andre ord er det ikke muligt for den samme person både at observere indkomsten med og uden den pågældende uddannelse. Dette indebærer, at det er nødvendigt at sammenligne indkomsten for forskellige personer, dvs. personer med og uden uddannelse, såfremt effekten af uddannelsen skal kunne måles. I det øjeblik effekten af uddannelse skal måles ved at sammenligne indkomsten for personer med og uden uddannelse, opstår der selektionsproblemer. Selekti- 6 De specielle forhold knyttet til forsikringsuddannelsen på niveau 3 og 6 betyder, at der ikke er fastsat en minimumsgrænse for antallet af moduler. Side 15

18 onsproblemerne skyldes, at der kan være en række forskelle på de to persongrupper, som både korrelerer med valget af uddannelse og den opnåede indkomst. Dette betyder, at afkastet af uddannelse sløres, fordi den rene effekt af uddannelsen på indkomsten ikke umiddelbart kan isoleres. Antag eksempelvis, at de fleste, der tager en forsikringsuddannelse, arbejder i hovedstaden, mens hovedparten af dem uden uddannelsen er ansat i virksomheder, som ligger uden for byområder. Lønniveauet er generelt højere i hovedstaden, hvilket både kan forklares med højere leveomkostninger for de ansatte og produktivitetseksternaliteter. Spørgsmålet er derfor, om en højere indkomst hos de forsikringsuddannede skyldes uddannelsen, eller blot at disse personer er beskæftigede i hovedstaden. Hvis der ikke tages højde for dette forhold, måles gevinsten af uddannelsen ikke korrekt. Udgangspunktet for estimationer af uddannelsesafkastet er ofte den udvidede Mincer ligning, se boks 2. Sammenhængen mellem uddannelse og indkomst estimeres i dette tilfælde ved en lineær regressionsmodel, hvor der kontrolleres for forskellige baggrundsvariable. En alternativ estimationsmetode er propensity score matchning, se boks 2. For alle personer, dvs. forsikringsuddannede og andre, estimeres sandsynligheden for at tage en forsikringsuddannelse. Til at estimere sandsynligheden benyttes en lang række forklarende variable, fx erhvervserfaring, køn, almene uddannelse, gymnasiekarakterer og forældres uddannelsesniveau. Den estimerede sandsynlighed benyttes til at matche personer med forsikringsuddannelse (treatmentgruppen) og uden forsikringsuddannelsen (kontrolgruppen), som har samme sandsynlighed for at gennemføre uddannelsen. Når matchningen er foretaget, kan et simpelt gennemsnit af indkomsten i de to grupper sammenlignes med henblik på at vurdere afkastet af forsikringsuddannelsen. Hvis propensity score matchningen er foretaget korrekt, er det eneste, der adskiller treatmentgruppen fra kontrolgruppen, at personerne i treatmentgruppen faktisk har gennemført uddannelsen, og personerne i kontrolgruppen ikke har. Propensity score matchningen er dermed et forsøg på at tilnærme sig et eksperiment, hvor to grupper tilfældigt udvælges til enten at blive behandlet, dvs. gennemføre uddannelsen, eller til at være i kontrolgruppen, som ikke gennemgår behandlingen. 7 Propensity score matchningen vil ofte give anledning til en mere korrekt estimation af afkastet af uddannelse end den lineære regressionsmodel, jf. boks 2, hvorfor metoden er benyttet i det følgende. 8 7 Indkomstgevinsterne kan findes ved at sammenligne den gennemsnitlige indkomst for de forsikringsuddannede med personer fra en passende referencegruppe, jf. afsnit 9. Alternativt kan gevinsten måles ved den interne rente, der sikrer, at den forventede nutidsværdi af den fremtidige indkomststrøm ved uddannelsen svarer til den forventede nutidsværdi af de samlede omkostninger. Den interne rente kan dermed sammenlignes med afkastet på andre aktiver med samme risiko, herunder fysisk kapital (Harmon, Oosterbek and Walker (2003). Den interne rente er imidlertid særdeles følsom over for størrelsen af den initiale investering. Da forsikringsansatte modtager løn under uddannelsen vil investeringen derfor udgøre en særdeles begrænset størrelse, hvorfor den interne rente ikke meningsfyldt kan benyttes til vurdering af afkastet. Af samme grund oplyses den interne rente ikke for alle uddannelsesgrupper i DØR (2003). 8 Eksempler på anvendelse af propensity score matchning til at estimere afkastet af uddannelse i Danmark findes i DØR (2003), Jespersen og Junge (2005), Velfærdskommissionen (2006) samt ØEM (2007). Side 16

19 Af tabel 9 fremgår det, hvilke afkast der estimeres, samt hvordan disse opgøres. Det samfundsøkonomiske afkast kan ikke meningsfyldt måles ved den årlige markedsindkomstgevinst, idet de initiale uddannelsesomkostninger skal fratrækkes. Derfor måles den samfundsøkonomiske gevinst alene ved forskellen i livsindkomsterne fratrukket uddannelsesomkostningerne. 9 Tabel 9 Estimerede afkast og opgørelsesmetoder Afkast Privatøkonomisk Opgørelsesmetode Årlig disponibel indkomstgevinst i forhold til sammenlignelige grupper med formelle. Disponibel livsindkomstgevinst i forhold til sammenlignelige gymnasieuddannede. Samfundsøkonomisk Livsindkomstgevinsten målt ved markedindkomsten i forhold til sammenlignelige gymnasieuddannede fratrukket de samlede uddannelsesomkostninger. 9 I beregningen af omkostningerne knyttet til de offentlige, er det nødvendigt at tage højde for de forvridningstab som følger af de (forvridende) skatter og afgifter, der skal opkræves til finansiering af de offentlige udgifter. Finansministeriet fastsætter den marginale omkostning for samfundet i forbindelse med anvendelsen af forvridende skatter til 20 øre pr. krone opkrævet, se Finansministeriet (1999). Side 17

20 Boks 2 Estimationsmetoder Afkastet af uddannelse ønskes målt ved ATT (Average Treatment effect on the Treated), som er den gennemsnitlige indkomstgevinst for personer, der gennemfører uddannelse : hvor er indkomsten er den forventede indkomst for personer, der ikke gennemfører uddannelse. Forskellen i den forventede indkomst for personer med og uden uddannelse,, måler kun ATT, dvs. indkomstgevinsten for de uddannede, i det omfang, at =. Dette kræver altså, at den forventede indkomst ved ikke at tage uddannelse, for dem som faktisk gennemfører uddannelsen, svarer til den forventede indkomst ved ikke at tage uddannelsen, for de personer, der ikke gennemfører den. Da uddannelsesvalget med al sandsynlighed er et resultat af systematiske beslutninger, vil dette ikke ske tilfældigt. Den valgte estimationsmetode bør derfor minimere skævheden i ligning 2. Udgangspunktet for estimationer af uddannelsesafkastet er ofte den udvidede Mincer relation, se Card (1999), der kan skrives som: hvor er en funktion af vektor af karakteristika, som påvirker indkomsten,, men er uafhængig af målet for uddannelse,. Foruden det sædvanlige fejlled,, indgår, der afspejler det forhold, at der er karakteristika, som har betydning for indkomsten,, men ikke nødvendigvis kan identificeres i data. Eksempler på dette er medfødte evner, kreativitet og engagement. Den udvidede Mincer ligning kan estimeres ved OLS, og parameterestimatet kan fortolkes som ATT. OLS estimationen er parametrisk og bygger på en antagelse om, at modellen er korrekt specificeret, se Blundell et al. (2005). En forkert specifikation kan dels skyldes, at funktionen ikke er korrekt formuleret, eksempelvis fordi de enkelte variable skal interageres, og dels skyldes, at afkastet af uddannelsen er heterogent. Specifikationen i ligning betinger således til at være homogent for forskellige karakteristika. Hvis afkastet derimod er heterogent, vil ikke svare til med mindre en fuldt interageret model implementeres. Variablen dækker over uobserverbare karakteristika, som fx medfødte evner, der kan være positivt korreleret med den valgte uddannelse, hvilket fører til en opadgående skævhed i estimatet til. Simultanitet er ligeledes en del af det uobserverbare og forekommer, når valget af uddannelse sker som et optimalt valg, eksempelvis hvis forsikringsuddannede er de personer, der opnår den højeste gevinst ved uddannelsen. Side 18

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Incitamenter til beskæftigelse

Incitamenter til beskæftigelse Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende,

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne Uddannelsestid, velstand og offentlige finanser Milliardpotentiale i fuldførelse på universitetsuddannelserne Nye beregninger fra AE dokumenterer, at der er milliardgevinster at hente ved at få de studerende

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud

Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Indvandrernes pensionsindbetalinger

Indvandrernes pensionsindbetalinger 26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente at tjene over livet. Personer med lange uddannelser tjener langt mere end personer med korte uddannelser.

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Ikke-medlem af udvalget (MFU) Yildiz Akdogan yildiz.akdogan@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Personalesammensætning gør det offentlige løngab større. Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll

Personalesammensætning gør det offentlige løngab større. Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll Analyse 29. marts 2018 Personalesammensætning gør det offentlige løngab større Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll Moderniseringsstyrelsen annoncerede i december 2017, at man kunne

Læs mere

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole. HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever

Læs mere

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- 8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt

Læs mere

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE 17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Dansk Økonomi, efterår 2018

Dansk Økonomi, efterår 2018 Baggrundsnotat til Beskæftigelseseffekten af en erhvervsuddannelse til ufaglærte Dansk Økonomi, efterår 2018 Formandskabet d. 29.11.2018 Marie Møller Kjeldsen Beskæftigelseseffekten af en erhvervsuddannelse

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem

Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem METODENOTAT Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem I dette notat gennemgås datagrundlaget og metoden, der anvendes til at analysere effekten af de forberedende

Læs mere

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2016

Folkepensionisternes indkomst og formue 2016 ÆLDRE I TAL 218 Folkepensionisternes indkomst og formue 216 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 218 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT December 216 I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betalte topskat i 214. Og selvom topskattegrænsen

Læs mere

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik

Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik Marts 2018 2 Resumé Denne analyse har fokus på arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der har

Læs mere

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte

Læs mere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Hver femte voksen i arbejdsstyrken har ikke anden uddannelse end grundskolen, og i kommer vi til at mangle faglærte hænder. AE har kortlagt effekterne af

Læs mere