Generelle bestemmelser for. de kommunale redningsberedskabers uddannelsesvirksomhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Generelle bestemmelser for. de kommunale redningsberedskabers uddannelsesvirksomhed"

Transkript

1 Generelle bestemmelser for de kommunale redningsberedskabers uddannelsesvirksomhed Introduktion til redningsberedskabets samlede uddannelsessystem... 2 De kommunale redningsberedskabers uddannelsesvirksomhed... 3 Modeller for udarbejdelse og beskrivelse af redningsberedskabets uddannelser... 4 Uddannelsesplaner og lektionsoversigter... 4 Uddannelsesplanlægning... 5 Undervisningsmidler... 6 Pædagogik og undervisningsmetoder... 7 Instruktører... 7 Arbejdsmiljø og sikkerhed... 8 Forudsætninger for deltagelse i redningsberedskabets uddannelser... 8 Uddannelsesomkostninger... 9 Merit Certificering og anden bedømmelse Dokumentation for uddannelse Registrering af uddannelse Kompetencegivende uddannelse Uddannelse af frivillige i redningsberedskabet Lovgivning Klagevejledning Kontaktoplysninger UddannelsesNyt Opdatering og ændring af bestemmelserne

2 Introduktion til redningsberedskabets samlede uddannelsessystem Ansatte og frivillige i redningsberedskabet udfører en lang række opgaver på forskellige niveauer og inden for meget specialiserede funktionsområder. For bedst muligt at kunne løse disse opgaver, skal personel i redningsberedskabet have en uddannelse, der svarer til det niveau og til den eller de funktioner, som den enkelte person varetager. Det er Forsvarsministeren, som skal fastsætte regler for uddannelse af redningsberedskabets personel, og det er Beredskabsstyrelsen der fastsætter indholdet af og bestemmelser for gennemførelsen for uddannelserne i redningsberedskabet. Det er Beredskabsstyrelsens mål, at udvikle og gennemføre beredskabsfaglige uddannelser, der er tilpasset både beredskabets og samfundets behov, således at uddannelserne i redningsberedskabet medvirker til at øge samfundets robusthed. Redningsberedskabets personel inddeles traditionelt i 3 niveauer: o Manuelt niveau. o Mellemlederniveau. o Lederniveau (inklusive chefniveauet). De enkelte uddannelser og kurser i redningsberedskabet retter sig mod opgaveløsningen på disse 3 niveauer. Uddannelserne på manuelt niveau gennemføres lokalt i de kommunale redningsberedskabers uddannelsesvirksomhed. Det er den lokale beredskabschef, der har det overordnede ansvar for uddannelsernes gennemførelse. Beredskabschefen kan udpege andre til at varetage de planlægningsmæssige opgaver forbundet med uddannelsesopgaven. For at blive videreuddannet til mellemleder- eller lederniveauet kan man søge optagelse på de kurser, som udbydes i Beredskabsstyrelsens kursusvirksomhed. Det er Beredskabsstyrelsen, der har ansvaret for kursernes gennemførelse. Både de, som planlægger, gennemfører og deltager i redningsberedskabets uddannelser, kan finde en række nyttige oplysninger i Beredskabsstyrelsens uddannelsesbestemmelser. Uddannelsesbestemmelserne er opdelt i to dele. Den ene del omfatter uddannelseselementerne for det manuelle niveau, som fremgår af de Generelle bestemmelser for de kommunale redningsberedskabers uddannelsesvirksomhed. Den anden del omfatter uddannelseselementerne for mellemleder- og lederniveauerne, som fremgår af de Generelle bestemmelser for Beredskabsstyrelsens kursusvirksomhed. Uddannelsesbestemmelserne indeholder en række generelle bestemmelser. De generelle bestemmelser giver informationer om administrative procedurer og alle andre forhold, der ikke direkte relaterer sig til de enkelte uddannelser og kurser. Eksempelvis er det angivet, hvem der betaler udgifterne i forbindelse med de forskellige uddannelsesaktiviteter. De generelle bestemmelser suppleres af uddannelsesplaner og kursusbeskrivelser. For alle redningsberedskabets uddannelser på manuelt niveau er der udarbejdet en uddannelsesplan, og for alle kurser på mellemleder- og lederniveau i Beredskabsstyrelsens kursus- 2

3 virksomhed er der udarbejdet en kursusbeskrivelse. Både uddannelsesplanerne og kursusbeskrivelserne kan findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside. Eventuelle særlige bestemmelser, der afviger fra de generelle bestemmelser, og som for eksempel kun gælder for en enkelt uddannelse, vil fremgå i den konkrete sammenhæng som for eksempel bestemmelserne om certificering i forbindelse med til uddannelsen. De kommunale redningsberedskabers uddannelsesvirksomhed Uddannelse på manuelt niveau i redningsberedskabet gennemføres i kommunerne efter de uddannelsesplaner, som udarbejdes og udsendes af Beredskabsstyrelsen. Uddannelserne gennemføres ved hjælp af lokale instruktører, som har den uddannelse, der er fastsat af Beredskabsstyrelsen. Det er et kommunalt ansvar, at de gældende uddannelsesplaner følges, herunder også nærværende generelle bestemmelser. Når alle redningsberedskaber følger de samme uddannelsesplaner for kompetencegivende uddannelser, sikres der den største grad af mobilitet, hvis en person med en uddannelse i redningsberedskabet ønsker at flytte til en anden kommune og anvende sine erhvervede kompetencer der. Kommunen afholder selv udgifterne forbundet med uddannelsernes gennemførelse. Redningsberedskabet kan vælge at lade andre kommuner eller private entreprenører gennemføre uddannelsesaktiviteterne på manuelt niveau. Hvilken betaling, der skal erlægges for sådanne ydelser er et mellemværende mellem de to parter. Uddannelsesstrukturen på manuelt niveau Uddannelsesplanerne for uddannelserne på manuelt niveau er overordnet opdelt efter fagområder inden for hvilke, der er en række forskellige uddannelsesmoduler. De findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside, hvor styrelsen tillige tilstræber at illustrere sammenhængen mellem forskellige dele af uddannelsessystemet. Blandt redningsberedskabets uddannelser på manuelt niveau er der både obligatoriske uddannelser og ikke obligatoriske uddannelser. Hvis man skal virke som brandmand i redningsberedskabet, skal man gennemgå et obligatorisk uddannelsesforløb og efterfølgende deltage i den årlige obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse. Foruden den obligatoriske uddannelse for brandmænd er der en række andre uddannelseselementer inden for forskellige fagområder. Disse ikke obligatoriske uddannelser kan gennemgås af brandmænd, som skal have kompetencer, der supplerer kompetencerne erhvervet via den obligatoriske indsatsuddannelse. De ikke obligatoriske uddannelser kan også gennemgås af andre, der på forskellig vis supplerer og støtter det daglige beredskab. Deltagelse i en årlig vedligeholdelsesuddannelse er obligatorisk for alt personel, der udfører brandslukningsopgaver inden for det kommunale redningsberedskab. Dette gælder både brandmænd, holdledere og indsatsledere. Planerne for vedligeholdelsesuddannelserne fastsættes af Beredskabsstyrelsen og findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside. 3

4 Nærværende generelle bestemmelser finder tillige anvendelse, når der lokalt gennemføres vedligeholdelsesuddannelse. For at tilgodese særlige uddannelsesbehov i kommunerne, kan der lokalt udarbejdes ekstra uddannelsesmoduler. Disse kan godkendes i Beredskabsstyrelsen, når de overholder visse krav. Procedurer for godkendelse af lokalt udarbejdede uddannelsesmoduler fremgår af Beredskabsstyrelsens hjemmeside. Beredskabsstyrelsens godkendelse af lokale uddannelsesmoduler er en betingelse for, at en kommune kan søge om refusion af uddannelsesomkostningerne, når det drejer sig om uddannelse af frivillige, der har kontrakt med det kommunale redningsberedskab. Modeller for udarbejdelse og beskrivelse af redningsberedskabets uddannelser Frem til 2009 har Beredskabsstyrelsen udarbejdet planer for uddannelse efter en model den uddannelsesteknologiske model. Heri anvendes begreberne uddannelsesplaner og lektionsoversigter til at beskrive en uddannelse. Nedenfor forklares disse centrale begreber for udarbejdelse og beskrivelse af redningsberedskabets uddannelse. Ved gennemførelse af redningsberedskabets obligatoriske uddannelser på manuelt niveau skal der undervises i overensstemmelse med retningslinjerne i Beredskabsstyrelsens uddannelsesplaner for de enkelte uddannelser. Uddannelsesplanerne til hver af redningsberedskabets uddannelser på manuelt niveau udgives på Beredskabsstyrelsens hjemmeside. I 2009 overgår Beredskabsstyrelsen til at anvende en ny model læringscirklen til udarbejdelse af redningsberedskabets uddannelser. Heri anvendes begreberne uddannelsesbeskrivelser, rammeplaner, skemaer og læreplaner til at beskrive en uddannelse. Begreberne i denne nye model vil blive forklaret her i de generelle bestemmelser i takt med, at de bliver implementeret i Beredskabsstyrelsens uddannelsesplanlægning. Uddannelsesplaner og lektionsoversigter Uddannelsesplaner Uddannelsesplanen beskriver en række overordnede forhold vedrørende tilrettelæggelsen af uddannelsens gennemførelse og den indeholder elementer såsom uddannelsens formål, mål, indhold, tidsforbrug og kontrol. Formålsbeskrivelserne forklarer hvilke funktioner, de enkelte uddannelser er rettet imod. Målbeskrivelserne forklarer hvilke færdigheder, deltagerne skal opnå gennem uddannelserne. Indholdsbeskrivelserne forklarer hvilke emner, som gennemgås i uddannelserne. Tidsangivelserne forklarer varigheden af uddannelserne. Herudover kan der være beskrevet forskellige særlige bestemmelser omkring eksempelvis deltagerforudsætninger, prøver og beviser. 4

5 Lektionsoversigter Som en integreret del af hver uddannelsesplan er der knyttet en lektionsoversigt. Denne angiver i detaljer, hvordan uddannelsen er delt ud på forskellige lektioner. For hver lektion beskrives lektionens emne, mål og tidsforbrug. Herudover kan der være angivet en række henvisninger til eksempelvis relevante love, bekendtgørelser, vejledninger, retningslinjer og faglitteratur. Endelig kan der være tilknyttet nogle forklarende bemærkninger til de enkelte lektioner. Uddannelsesplanlægning Overordnet ansvar Beredskabschefen har - på kommunens vegne - det overordnede ansvar for, at uddannelse af personel i redningsberedskabet sker i overensstemmelse med reglerne i personelbekendtgørelsen og de bestemmelser, der er udgivet af Beredskabsstyrelsen. Uddannelsesansvar Beredskabschefen kan ikke fralægge sig sit ansvar for uddannelserne, men kan udpege en kvalificeret medarbejder til at varetage opgaverne med at planlægge og koordinere gennemførelsen af uddannelserne. En sådan uddannelsesansvarlig har over for chefen ansvaret for, at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende bestemmelser. Kommunen kan alternativt vælge helt eller delvis at lade sine uddannelses- og øvelsesaktiviteter gennemføre eksternt ved at indgå aftale herom med entreprenører, som har de fornødne kompetencer. Den uddannelsesansvarlige skal drage omsorg for, at de til enhver tid gældende bestemmelser er kendte og efterleves af alt personel inden for sit ansvarsområde. Det er herunder særligt vigtigt, at instruktørerne besidder de kompetencer, der kræves for gennemførelse af de konkrete uddannelser. Den uddannelsesansvarlige skal være særlig opmærksom på, hvilke krav der stilles til vedligeholdelse af tidligere erhvervede uddannelser. Læs mere herom i afsnittet Kompetencegivende uddannelse. Den uddannelsesansvarlige bør løbende overvære uddannelses- og øvelsesaktiviteter samt deltage i evalueringen af disse aktiviteter. Dette kan være med til at sikre, at uddannelsesaktiviteterne fremadrettet kan tilpasses, så der opnås den bedst mulige effekt af uddannelsesaktiviteterne. Den uddannelsesansvarlige bør som minimum gennemføre den obligatoriske uddannelse for instruktører i redningsberedskabet. Herudover anbefaler Beredskabsstyrelsen, at den uddannelsesansvarlige gennemfører en supplerende uddannelse i pædagogik og uddannelsesplanlægning. Læs om instruktørernes ansvar og opgaver i afsnittet Instruktører. 5

6 Uddannelses- og øvelsessamarbejde Et kommunalt redningsberedskab kan med fordel etablere uddannelses- og øvelsessamarbejder med en eller flere andre kommuner. Samarbejdet kan også søges etableret med et statsligt beredskabscenter og med andre relevante samarbejdsparter i eller uden for redningsberedskabet. En af fordelene ved sådanne uddannelses- og øvelsessamarbejder er blandt andre, at man herigennem kan træne samarbejdet med de relevante samarbejdsparter, som man også vil skulle arbejde sammen med i de daglige indsatssituationer. Øvelsessamarbejder vil også øge erfaringsudvekslingen mellem kommunerne. Herudover vil samarbejder om uddannelsesaktiviteter ofte kunne resultere i, at uddannelsesomkostningerne per deltager bliver mindre. Undervisningsmidler I redningsberedskabets uddannelser kan der anvendes en lang række forskellige undervisningsmidler. Ved undervisningsmidler forstås de midler, som lærere og instruktører anvender i undervisningen med henblik på at nå de fastlagte uddannelsesmål. Undervisningsmidlerne kan både være teoretisk lærebogsmateriale i bøger og lignende samt praktisk materiel og faciliteter til praktisk undervisning samt forskellige andre hjælpemidler. Lærebogsmateriale Læsestof i eksempelvis lærebøger, lærebogshæfter og anden litteratur eller uddrag heraf kan både anvendes i undervisningen og til forudgående selvstudie og efterfølgende til opslag. Praktisk materiel En lang række færdigheder indlæres bedst ved anvendelse af materiel, hvorved indlæringen foregår ved at anvende det pågældende materiel, eksempelvis røgdykkerudstyr og frigørelsesværktøj. Materiellet skal så vidt muligt være tilpasset lokale forhold og så vidt muligt svare til det materiel, som anvendes under indsats. Uddannelsesfaciliteter I forbindelse med underviserens formidling af det faglige stof anvendes en lang række faciliteter i form af undervisningslokaler og faciliteter som eksempelvis brandhuse, redningsruiner, røgdykkerbaner og øvelsesstands til træning af mange forskelligartede uddannelseselementer. Fælles for alle faciliteterne er, at de skal leve op til alle krav, som stilles i uddannelsesplanerne og så vidt muligt være konstrueret til formålet. Faciliteterne skal herudover leve op til Arbejdstilsynets krav. Uddannelsesstedet har ansvaret for, at de nødvendige øvelsesbygninger og øvelsesstands er til stede for gennemførelse af de enkelte lektioners praktisk betonede indhold. 6

7 Andre hjælpemidler I mange tilfælde kan man supplere undervisningen med andre former for undervisningsmidler, som kan hjælpe med at illustrere det faglige stof. Det kan eksempelvis være undervisningsvideoer, billeder, modeller, planspilborde, simulatorer og førstehjælpsfantomer. Særlig hjælp til deltagere med læsevanskeligheder Redningsberedskabets uddannelser indeholder i et vist omfang læsestof, som stiller krav til deltagerens læsefærdigheder. Flere af Beredskabsstyrelsens undervisningsmaterialer er indtalt som lydfiler med henblik på at hjælpe deltagere med læsevanskeligheder. I forbindelse med undervisningen i emner, hvortil der ikke er udarbejdet sådanne lydfiler, bør de ansvarlige for undervisningen så vidt muligt på anden måde sørge for at hjælpe deltagere med særlige behov for eksempel ved at stille alternative læringsmaterialer til rådighed. På IT- og Telestyrelsens hjemmeside stilles gratis software til rådighed, så man kan få en vilkårlig tekst læst højt. Beredskabsstyrelsens undervisningsmaterialer Beredskabsstyrelsen udarbejder og udgiver løbende en bred vifte af beredskabsfaglige undervisningsmaterialer. Via Beredskabsstyrelsens hjemmeside kan man få adgang til at læse elektroniske lærebøger. Man kan også bestille lærebøger, undervisningsfilm, lyd cd er med indtaling af lærebøger og cd-rom er med undervisningsmaterialer. Pædagogik og undervisningsmetoder Beredskabsstyrelsens uddannelsesplaner er udgangspunktet, når lokale instruktører gennemfører uddannelse for personel i redningsberedskabet. For at sikre ensartethed og genkendelighed anvender Beredskabsstyrelsen en fast model for uddannelsesplanlægning. Dette betyder, at en række forhold i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesplanerne og efterfølgende brug af disse følger nogle fastlagte og veldefinerede principper. Blandt andet har uddannelsesplanerne ensartet opstilling og layout. Dette gør det lettere for redningsberedskabets instruktører at anvende uddannelsesplanerne inden for forskellige fagområder. Instruktører Beredskabsstyrelsen fastsætter, hvilken obligatorisk uddannelse instruktører i redningsberedskabet skal gennemføre. Uddannelseskravene vil omfatte en pædagogisk del og en faglig del. Herudover tilbyder Beredskabsstyrelsen diverse supplerende uddannelsestilbud for instruktører. 7

8 Det er helt væsentligt, at instruktørerne besidder tilstrækkelige faglige kompetencer inden for det fagområde, hvor de skal virke som instruktører. For at virke som instruktør i et fagområde skal uddannelsen til holdleder i fagområdet være gennemført og bestået. Instruktøruddannelsen i redningsberedskabet er opbygget med et indhold, så de kommende instruktører erhverver kompetencer, der sætter dem i stand til at omsætte redningsberedskabets uddannelsesplaner til egentlige uddannelsesforløb og opnå uddannelsesresultater, der lever op til de formulerede uddannelsesmål i planerne. Under instruktøruddannelsen trænes deltagerne i en række pædagogiske værktøjer, som kan anvendes i den konkrete undervisning. Instruktøren skal have fokus på de uddannelsesmål, der er opstillet for de enkelte lektioner, men kan tilpasse undervisningens indhold og forløb efter deltagernes forudsætninger og lokale forhold. Arbejdsmiljø og sikkerhed En stor del af redningsberedskabets virksomhed er rettet mod at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø i forbindelse med ulykker, katastrofer eller andre større hændelser. Redningsberedskabets funktion under indsats er derfor ofte forbundet med usædvanlige og farlige arbejdsforhold. Det er væsentligt, at alt personel medvirker til forbedring af de sikkerhedsmæssige forhold og så vidt muligt tager medansvar for egen og andres sikkerhed. Uddannelses- og øvelsesaktiviteterne i redningsberedskabet skal gennemføres under de af Arbejdstilsynet krævede sikkerhedsmæssige forhold. Uddannelses- og øvelsesaktiviteterne skal tillige være med til at højne sikkerheden under indsats. Det er uddannelsesstedet der, som ansvarlig for uddannelses- og øvelsesaktiviteterne, har ansvaret for sikkerheden. Sikkerhedsmæssige forhold i redningsberedskabet bør behandles i overensstemmelse med arbejdspladsens allerede eksisterende sikkerhedsorganisation. Her bør man behandle alle forhold og enhver form for hændelse, som vurderes relateret til sikkerhed. Til inspiration i sikkerhedsarbejdet henvises til virksomhedens egen sikkerhedspolitik samt Arbejdstilsynets regler og branchevejledninger m.m. Det er deltagerens arbejdsgiver, der har ansvaret for at tegne arbejdsskadeforsikring for medarbejderen i overensstemmelse med lovgivningen om arbejdsskader. Forudsætninger for deltagelse i redningsberedskabets uddannelser Som udgangspunkt vurderes ansatte og frivillige i redningsberedskabets egnethed til deltagelse i en af redningsberedskabets uddannelser af deres arbejdsgiver. Der kan dog også være forskellige mere formelle deltagerforudsætninger forbundet med deltagelse i redningsberedskabets uddannelser. Deltagerforudsætningerne fremgår af uddannelsesplanerne på Beredskabsstyrelsens hjemmeside. 8

9 Den mest almindelige deltagerforudsætning for deltagelse i en af redningsberedskabets uddannelser er, at man forud har gennemgået og bestået andre af redningsberedskabets uddannelser. Visse uddannelser i redningsberedskabet kræver, at deltagerne har en vis fysisk og psykisk formåenhed, hvorfor der bør stilles krav til deltagernes helbred. Den ansvarlige udbyder af uddannelsen skal vurdere den enkle deltagers egnethed til at gennemføre uddannelsen og dennes egnethed til efterfølgende at virke i redningsberedskabet. Dette kan blandt andet sikres gennem tests og helbredsundersøgelser. Uddannelsesomkostninger Fordelingen af udgifter til gennemførelse af uddannelse i redningsberedskabet er fastsat i personelbekendtgørelsen. Udgiftsfordelingen tager udgangspunkt i hvilken personelgruppe, der uddannes. Der skal således sondres mellem ansatte og frivillige. Ansatte I personelbekendtgørelsen fremgår det, at udgifter til manuel uddannelse og vedligeholdelsesuddannelse for ansatte, der skal udføre opgaver inden for det kommunale redningsberedskab, afholdes af vedkommende kommunalbestyrelse, private redningsvæsen eller andre, der udfører opgaver inden for kommunens redningsberedskab efter aftale indgået i medfør af beredskabsloven. Frivillige I personelbekendtgørelsen fremgår det, at udgifter til manuel uddannelse og vedligeholdelsesuddannelse for frivillige, der skal udføre opgaver inden for det kommunale redningsberedskab, kan afholdes af Beredskabsstyrelsen. En væsentlig undtagelse i relation til uddannelsen af frivillige er, at udgifter til manuel uddannelse og vedligeholdelsesuddannelse for frivillige, der skal udføre brandslukningsopgaver i kommunens daglige beredskab, afholdes af vedkommende kommunalbestyrelse, private redningsvæsen eller andre, der udfører opgaver inden for kommunens redningsberedskab efter aftale indgået i medfør af beredskabsloven. Dette gælder eksempelvis for frivillige ved de Sønderjyske Frivillige Brandværn. Enhedstimebetalingssystemet Staten yder økonomisk tilskud til kommunernes uddannelse af frivillige gennem enhedstimebetalingssystemet, som administreres af Beredskabsstyrelsen. De kommuner, som har tegnet kontrakt med frivillige om deltagelse i kommunens redningsberedskab kan søge enhedstimebetaling til gennemførelse af godkendte beredskabsfaglige uddanner på manuelt niveau. På baggrund af det samlede uddannelsesbehov hos kommunens frivillige kan kommunen ansøge om enhedstimebetaling. Tilskuddet beregnes ud fra antallet af uddannelsestimer, en sats per uddannelsestime (enhedstimesatsen) samt kommunens udgift til helbredsattester. Man kan finde yderligere vejledning til enhedstimebetalingssystemet, skema til ansøgning og regnskabsaflæggelse med mere på Beredskabsstyrelsens hjemmeside. 9

10 Merit Udgangspunktet for at varetage en funktion i redningsberedskabet er, at man skal gennemføre den uddannelse, som Beredskabsstyrelsen fastsætter for de pågældendes funktion. Beredskabsstyrelsen anerkender dog, at det i visse tilfælde vil være hensigtsmæssigt, at vurdere muligheden for at give merit for tidligere erhvervede kvalifikationer. Meritforståelse i redningsberedskabet Merit anvendes inden for redningsberedskabets uddannelsessystem som en betegnelse for den enkeltes mulighed for i visse tilfælde at afvige fra den på forhånd tilrettelagte uddannelsesvej med henblik på at sikre fleksibilitet og videst muligt at undgå unødigt dobbeltuddannelse. Således kan prøveresultater eller kursusbeviser overføres fra en uddannelse til en anden, kursistens uddannelsesforløb kan afkortes, eller kursisten kan helt slippe for at deltage i undervisningen og for at gå til prøve i en uddannelse, fordi han eller hun i forvejen besidder de nødvendige kundskaber og færdigheder. Merit i redningsberedskabet tager udgangspunkt i erhvervsmæssige kvalifikationer, som omfatter uddannelse, efteruddannelse, relevant erhvervserfaring og andre faglige kvalifikationer, som ansøgeren er i besiddelse af forud for uddannelsens start. Hvem fortager meritvurderinger for uddannelser på manuelt niveau i redningsberedskabet? Udgangspunktet er, at kompetensen til at foretage meritvurderinger på manuelt niveau i redningsberedskabet er tillagt kommunalbestyrelserne. Disse kan således helt eller delvist give merit til personel på manuelt niveau, der i Danmark har erhvervet erhvervsmæssige kvalifikationer, som findes at kunne sidestilles med redningsberedskabets uddannelser på manuelt niveau. Kommunalbestyrelserne kan anmode Beredskabsstyrelsen om vejledning i forbindelse med behandlingen af en konkret meritsag. Undtaget fra ovennævnte udgangspunkt er meritvurdering af kompetencer på manuelt niveau erhvervet uden for Danmark, idet kompetensen til at foretage sådanne meritvurderinger er tillagt Beredskabsstyrelsen. Denne kan helt eller delvist give merit til personel på manuelt niveau, der uden for Danmark har erhvervet erhvervsmæssige kvalifikationer, som findes at kunne sidestilles med redningsberedskabets uddannelser på manuelt niveau. Dokumentationskrav Med henblik behandling af ansøgninger om merit skal ansøgeren tilvejebringe følgende dokumentation: 1) Bevis for navn, fødselsdato og nationalitet. 2) Relevante eksamenspapirer. 3) Dokumentation for uddannelsens indhold. 4) Dokumentation for eventuel relevant praktisk erfaring. 5) Eventuel anden relevant dokumentation. 10

11 Dokumentationen skal foreligge i form af originale dokumenter eller som bekræftede kopier på originalsprog så vel som i autoriseret dansk (eventuelt svensk eller norsk) eller engelsk oversættelse, bekræftet af en ambassade eller et konsulat eller en anden offentlig myndighed. Beredskabsstyrelsens tildeling af merit for kompetencer på manuelt niveau erhvervet uden for Danmark En meddelelse om tildeling af merit gives skriftligt, således at meritansøgeren har dokumentation herfor ved eventuelle fremtidige behov. Beredskabsstyrelsens afslag på merit for kompetencer på manuelt niveau erhvervet uden for Danmark En meddelelse om afslag på merit gives skriftligt til meritansøgeren. Med afslaget gives en klagevejledning. Såfremt der gives afslag på merit for udenlandsk uddannelse, erhvervsmæssige kvalifikationer eller andre relevante kundskaber erhvervet uden for Danmark, skal ansøgeren som alternativ til at gennemgå den fulde uddannelse gives mulighed for at gennemgå en prøvetid eller bestå en egnethedsprøve forud for varetagelse af den pågældende funktion. Beredskabsstyrelsen fastsætter de nærmere bestemmelser om gennemførelsen heraf. Certificering og anden bedømmelse I alle sammenhængende uddannelsesforløb i redningsberedskabet er der en eller anden form for afsluttende afprøvning af deltagernes nyerhvervede kompetencer. Afprøvningen skal afgøre, om deltagerne har opnået et tilfredsstillende indlæringsniveau og er berettigede til at modtage beviser. Omfanget af og vilkårene for afprøvningen fremgår af den aktuelle uddannelsesbeskrivelse. Ved korte uddannelser eller selvstændige uddannelsesmoduler (emnemæssigt sammenhængende lektioner) består afprøvningen af indlæringsniveau typisk i, at instruktøren gennemfører en afprøvning. Dette kan ske ved at anvende en vejledende prøve, som kan være indeholdt i uddannelsesbeskrivelsen eller lokalt udarbejdet af den pågældende instruktør. Endelig er der den mulighed, at instruktøren laver en mundtlig stikprøvekontrol. Adgang til certificering Ved længere uddannelser herunder uddannelser, der tidligere blev benævnt funktionsuddannelser vil der efter bestemmelserne i uddannelsesbeskrivelserne være mulighed for en certificering, som er at sammenligne med en afsluttende eksamen. Ved tilfredsstillende gennemførelse af certificeringen vil der blive udstedt et uddannelsesbevis, der bekræfter, at den pågældende deltager har opnået visse definerede kompetencer inden for fagområdet. Ved en certificering medvirker altid en ekstern censor, der er udpeget og godkendt af Beredskabsstyrelsen. 11

12 Fravær Deltagere, der har været fraværende i mere end 10 % af uddannelsestiden, kan normalt ikke deltage i en certificering. Der kan endvidere være andre forhold, der bevirker, at den uddannelsesansvarlige myndighed vurderer, at en deltager ikke kan få adgang til at deltage i en certificering. Bedømmelse i forbindelse med certificering Ved certificering medvirker en eksaminator og en ekstern censor. Eksaminator er normalt den gennemgående instruktør, der af den uddannelsesansvarlige myndighed er udpeget til at medvirke ved certificeringen. Eksaminator og censor skal begge medvirke til at afdække færdigheder og viden hos deltagerne i certificeringen. Desuden skal eksaminator og censor i fællesskab bedømme deltagernes præstationer. I redningsberedskabet foretages der bedømmelse i forbindelse med certificering og anden prøveaflæggelse. Der kan enten blive foretaget en relativ bedømmelse, således at der gives en egentlig karakter, eller blive foretaget en absolut bedømmelse som udmøntes i bedømmelsen Bestået eller Ikke bestået. Bedømmelsesformen vil fremgå af uddannelsesbeskrivelsen eller i bestemmelserne for certificering. Censorer i redningsberedskabet De censorer, som medvirker ved redningsberedskabets uddannelser, er udpeget og godkendt af Beredskabsstyrelsen og indgår i et censorkorps for fagområdet. Beredskabsstyrelsen sørger for at have et passende antal censorer til rådighed inden for hvert fagområde. Censornavne og kontaktoplysninger fremgår af lister hos de statslige beredskabscentre. I god tid før en planlagt certificering retter uddannelsesstedet henvendelse til pågældende statslige beredskabscenter med henblik på at få tildelt en censor. På Beredskabsstyrelsens hjemmeside vil der være yderligere informationer og formularer, der relaterer sig til anvendelse af censorer og gennemførelse af en certificering. Dokumentation for uddannelse Uddannelsesbevis Den uddannelsesansvarlige myndighed udsteder Beredskabsstyrelsens uddannelsesbevis for gennemført og bestået uddannelse jævnfør de generelle bestemmelser for fravær, bedømmelse og karaktergivning med mere. Erstatningsbevis Nye beviser (erstatningsbeviser) kan udstedes af den uddannelsesansvarlige myndighed. 12

13 Rekvirering af uddannelsesbeviser Den uddannelsesansvarlige myndighed skal rekvirere uddannelsesbeviser hos det nærmeste statslige beredskabscenter. Registrering af uddannelse Indberetning til Beredskabsstyrelsen og registrering Uddannelsesudbyderen skal indberette oplysninger til Beredskabsstyrelsen om alle deltagere, der består en af redningsberedskabets uddannelser og som derfor får udstedt et af Beredskabsstyrelsens uddannelsesbeviser. Oplysningerne registreres af Beredskabsstyrelsen på personens CPR-nummer i en elektronisk database. Formålet hermed er, at Beredskabsstyrelsens kursusadministration skal kunne kontrollere, om en kommende kursist opfylder de deltagerforudsætninger, der stilles for deltagelse i et af Beredskabsstyrelsens kurser. Registrering i ODIN Kommunerne skal selv registrere personel i redningsberedskabets uddannelser i ODIN jævnfør cirkulære om elektronisk registrering og indberetning af redningsberedskabets udrykningsaktiviteter. Denne registrering i ODIN skal sker udover uddannelsesstedets indsendelse af oplysninger til Beredskabsstyrelsen med henblik på registrering af oplysningerne i styrelsens uddannelsesdatabase. Kompetencegivende uddannelse Hvad giver gennemførelse af redningsberedskabets uddannelser ret til? Varetagelsen af en række af funktionerne i redningsberedskabet er betinget af, at man har gennemført en obligatorisk uddannelse. De obligatoriske uddannelser fremgår af personelbekendtgørelsen. Eksempelvis skal man for at kunne virke som brandmand, først have gennemført den af Beredskabsstyrelsen fastsatte obligatoriske uddannelse og gennemgå en kompetencegivende certificering, således at man kan få udstedt et uddannelsesbevis. Inden for en række fagområder kan den uddannelsesansvarlige myndighed vælge at gennemføre en kompetencegivende certificering af deltagerne. Certificering på manuelt niveau inden for fagområdet giver ud over kompetencen til at virke inden for fagområdet, ligeledes ret til videreuddannelse inden for fagområdet til mellemleder- og/eller lederniveauet. Vedligeholdelsesuddannelse Det fremgår af personelbekendtgørelsen, at alt personel, der udfører brandslukningsopgaver inden for det kommunale redningsberedskab, hvert år skal deltage i en obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse. Dette gælder både for ansatte og frivillige i de kommunale 13

14 redningsberedskaber og det gælder såvel for personel på manuelt niveau som for holdledere og indsatsledere. Herudover skal ansatte og frivillige i de kommunale redningsberedskaber, der har en certificering inden for et af redningsberedskabets øvrige fagområder, hvert år deltage i den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse inden for fagområdet. Deltagelse i den årlige vedligeholdelsesuddannelse er obligatorisk for at opretholde certificeringen og dermed for at bevare retten til at virke inden for fagområdet. Vedligeholdelsesuddannelsen tilrettelægges således, at den både indeholder repetition af emner, som er gennemgået i den oprindelige uddannelse, og indeholder nye emner. Et af formålene med vedligeholdelsesuddannelsen er at træne samarbejdet i beredskabet. Bestemmelserne for den årlige vedligeholdelsesuddannelse fastsættes af Beredskabsstyrelsen og udgives på Beredskabsstyrelsens hjemmeside. På baggrund af de udsendte bestemmelser udarbejder kommunernes instruktører lokale uddannelsesplaner for vedligeholdelsesuddannelsen. Beredskabsstyrelsens vedligeholdelsesuddannelse er at betragte som en minimumsvedligeholdelse af uddannelsen. Det lokale beredskab bør herudover gennemføre supplerende vedligeholdelsesuddannelse og herunder øvelser i overensstemmelse med kommunens risikobaserede dimensionering. Forældelse Såfremt en person ikke længere er ansat eller frivillig i redningsberedskabet, kan det være svært at vedligeholde sin beredskabsfaglige uddannelse. En person, der i en periode ikke har været ansat eller frivillig i redningsberedskabet eller ikke har varetaget funktionen og som ikke har vedligeholdt sin uddannelse, bibeholder sin certificering i en periode på op til fem år. Efter det femte år bortfalder certificeringen. Personen skal derfor gennemføre den pågældende uddannelse for derved at generhverve sin certificering og således igen opnå retten til at virke i funktionen. Den uddannelsesansvarlige myndighed har ansvaret for, at ansatte og frivillige i redningsberedskabet til stadighed har de kompetencer, der forudsættes i en given funktion. Det gælder også for en person, der har været væk fra redningsberedskabet i en periode, og herefter kommer tilbage. Det kan her være nødvendigt at gennemføre en supplerende uddannelse af den enkelte på baggrund af en konkret vurdering. Uddannelse af frivillige i redningsberedskabet Frivillige udgør et væsentligt potentiale for det samlede redningsberedskab. Man kan være frivillig i både det statslige redningsberedskab og i de kommunale redningsberedskaber. Definition af frivilligbegrebet i redningsberedskabet Nedenstående betingelser skal være opfyldt, for at en person i uddannelsesmæssig henseende kan defineres som frivillig. 14

15 En frivillig i redningsberedskabet er en person, der har indgået kontrakt om frivillig tjeneste enten i det statslige eller det kommunale redningsberedskab jævnfør beredskabsloven. En frivillig modtager ikke løn for sin tjeneste i beredskabet og herunder deltagelse i uddannelse, men kan under visse omstændigheder modtage godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse. Personer, der er tilknyttet De Sønderjyske Frivillige Brandværnsforbund, er ikke omfattet af dette frivilligbegreb. Man kan læse mere om det at være frivillig i redningsberedskabet på Beredskabsstyrelsens hjemmeside. Frivilligkontrakt For at den frivillige anerkendes som frivillig, skal der være indgået en frivilligkontrakt mellem beredskabet og den enkelte. Beredskabsstyrelsen kan forlange, at kommunen dokumenterer en persons status som frivillig. Enhedstimebetaling Staten yder økonomisk tilskud til kommunernes uddannelse af frivillige. Tilskuddet ydes gennem enhedstimebetalingssystemet, som administreres af Beredskabsstyrelsen. Læs herom i afsnittet Uddannelsesomkostninger. Lovgivning De obligatoriske krav til beredskabsfaglig uddannelse fremgår af bekendtgørelse nr. 41 af 21. januar 1998 om personel i redningsberedskabet (personelbekendtgørelsen). Personelbekendtgørelsen er vedtaget med forankring i Beredskabsloven, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, med senere ændringer. Klagevejledning Generel klagevejledning Klager vedrørende redningsberedskabets uddannelsessystem sendes til Beredskabsstyrelsen. Klager over Beredskabsstyrelsens afgørelser sendes til Forsvarsministeriet. Særligt angående klager vedrørende certificering og anden bedømmelse Klager i relation til gennemførelse af certificering og bedømmelse i forbindelse med redningsberedskabets uddannelser sendes til Beredskabsstyrelsen. En klage over en bedømmelse skal indgives af deltageren senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet. 15

16 Kontaktoplysninger Henvendelser til Beredskabsstyrelsen vedrørende uddannelse Beredskabsstyrelsens varetager styrelsens myndighedsopgaver på uddannelsesområdet herunder sagsbehandling, uddannelsesbestemmelser, uddannelsesplaner og sikkerhedsspørgsmål vedrørende uddannelse og øvelser. Kontoret forestår også tværgående og tværfagligt samarbejde, uddannelsesfaglig konsulentvirksomhed og projektaktiviteter samt udvikling af uddannelsesmidler, lærebøger med mere. Endvidere udfører kontoret en række administrative opgaver og servicefunktioner herunder central booking og kursusadministration samt rådgivning og vejledning i uddannelsesmæssige spørgsmål. Henvendelser rettes til Beredskabsstyrelsens hovedadresse: Postadresse: E-post: Beredskabsstyrelsen Datavej Birkerød Telefon: Telefax: Beredskabsstyrelsens hjemmeside Oplysninger om Beredskabsstyrelsens virksomhed og heriblandt oplysninger vedrørende uddannelsesrelaterede emner kan læses på Beredskabsstyrelsens hjemmeside: UddannelsesNyt Beredskabsstyrelsen tilbyder et gratis abonnement på nyhedsbrevet UddannelsesNyt, der 6-8 gange om året bringer aktuel information om nye kurser, nye undervisningsmaterialer, nye regler og andre tiltag på uddannelsesområdet i Beredskabsstyrelsen. Tilmelding til UddannelsesNyt kan ske via Beredskabsstyrelsens hjemmeside. Opdatering og ændring af bestemmelserne De generelle bestemmelser for de kommunale redningsberedskabers uddannelsesvirksomhed opdateres og ændres ved udarbejdelse af en ny udgave, som publiceres på Beredskabsstyrelsens hjemmeside. Eventuelle bemærkninger til bestemmelserne bedes sendt til Beredskabsstyrelsens. 16

Generelle bestemmelser for. Beredskabsstyrelsens kursusvirksomhed

Generelle bestemmelser for. Beredskabsstyrelsens kursusvirksomhed Generelle bestemmelser for Beredskabsstyrelsens kursusvirksomhed Introduktion til redningsberedskabets samlede uddannelsessystem... 2 Beredskabsstyrelsens kursusvirksomhed... 3 Undervisningsmidler... 4

Læs mere

Beredskabsstyrelsens uddannelser

Beredskabsstyrelsens uddannelser Beredskabsstyrelsens uddannelser Besøg ved Indhold Per Bach Jensen, uddannelseskonsulent og sektionschef i Beredskabsstyrelsen, Uddannelse Datavej 16, 3460 Birkerød. Telefon 45 90 60 00 Oversigt over præsentationen:

Læs mere

Vejledning om Enhedstimebetalingssystemet (gældende fra 1. januar 2014)

Vejledning om Enhedstimebetalingssystemet (gældende fra 1. januar 2014) Vejledning om Enhedstimebetalingssystemet (gældende fra 1. januar 2014) Overordnet om enhedstimebetaling. Staten yder økonomisk tilskud til kommunernes uddannelse af frivillige. Tilskuddet ydes gennem

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere Civilafdelingen Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere Dato: 25. november 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-802-0067 Dok.: 1347437 I medfør af 56 a, 66,

Læs mere

Vejledning vedrørende gennemførelsen af prøver

Vejledning vedrørende gennemførelsen af prøver Dette dokument indeholder en vejledning om, hvordan en prøve til en funktionsuddannelse skal gennemføres. Vejledningen forklarer hvem, der skal gøre hvad og hvornår. Planlægning af prøven Allerede når

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Bestemmelser for afholdelse af eksamen på farligt gods chaufførkurser

Bestemmelser for afholdelse af eksamen på farligt gods chaufførkurser Bestemmelser for afholdelse af eksamen på farligt gods chaufførkurser Bestemmelse for afholdelse af eksamen på farligt gods chaufførkurser Bestemmelser for afholdelse af eksamen på farligt gods chaufførkurser

Læs mere

Ansøgning om anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer

Ansøgning om anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer Ansøgning om anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer som psykolog Hjælp til at udfylde blanketten: Se vejledningen på side 6. Husk at skrive tydeligt og brug latinske bogstaver (ABCD

Læs mere

Efteruddannelse af kørelærere

Efteruddannelse af kørelærere 2015 Efteruddannelse af kørelærere Rigspolitiet Nationalt Færdselscenter 10-06-2015 Indholdsfortegnelse OBLIGATORISK EFTERUDDANNELSE... 3 FORMÅL... 3 EFTERUDDANNELSESCENTRE... 3 HVEM ER OMFATTET?... 3

Læs mere

Grunduddannelse Redningshund

Grunduddannelse Redningshund i redningsberedskabet 5. del, afsnit 14, side 1 Grunduddannelse Redningshund Formål Formålet med uddannelsen er, at sætte fører og hund i stand til at færdes sikkert i et indsatsområde samt finde og påvise

Læs mere

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen. Bilag 3 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmarks regler om anerkendelsesordning for statikere. 1 Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i 2 nævnte anerkendelsesudvalg.

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Version 1.0 Dato: 27. juli 2006 Indhold: Forudsætninger... 2 Formål... 2 Varighed...

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål løbende at træne og videreudvikle

Læs mere

Vedligeholdelse og generhvervelse af operatørcertifikat som sikkerhedsoperatør

Vedligeholdelse og generhvervelse af operatørcertifikat som sikkerhedsoperatør DSB Risk Management Uddannelsesstandard Sølvgade 40 Ustd nr. 9-02 1349 Kbh. K Vedligeholdelse og generhvervelse af operatørcertifikat som sikkerhedsoperatør 1. Indledning Denne standard er udarbejdet som

Læs mere

Katalog over godkendte uddannelsesaktiviteter for børn og unge, der er medlemmer af et ungdomsbrandkorps

Katalog over godkendte uddannelsesaktiviteter for børn og unge, der er medlemmer af et ungdomsbrandkorps Katalog over godkendte uddannelsesaktiviteter for børn og unge, der er medlemmer af et ungdomsbrandkorps Beredskabsstyrelsen, december 01 1 Overordnede bestemmelser Som et led i den politiske aftale om

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje Jeg glæder mig rigtig meget til nu at komme i praktik og bruge de værktøjer, vi har fået og ikke mindst til at få lov at styre nogle operative indsatser. Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Grøn ordning er hjemlet i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi, nr. 1074 af 8. november 2011 (VE-loven), 18-20. Dette administrationsgrundlag

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 567 af 02/06/2014 om uddannelserne i den

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse 1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål

Læs mere

A f t a le om et fælles redning s- b e r e d s k a b m e l lem Holbæk, K a l undborg, Lejre, Odsherred, S l a gelse og Sorø Kommuner

A f t a le om et fælles redning s- b e r e d s k a b m e l lem Holbæk, K a l undborg, Lejre, Odsherred, S l a gelse og Sorø Kommuner A f t a le om et fælles redning s- b e r e d s k a b m e l lem Holbæk, K a l undborg, Lejre, Odsherred, S l a gelse og Sorø Kommuner K o m m u n a l b e s t y r e l s e r n e i d e n æ v n t e k o m m

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning mellem XX (driftsoverenskomstpart) og VUC Aarhus vedrørende ordblindeundervisning Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag og danner rammen om parternes rettigheder og forpligtelser.

Læs mere

Instruktør i Psykisk Førstehjælp

Instruktør i Psykisk Førstehjælp Instruktør i Psykisk Førstehjælp Psykisk Førstehjælpsinstruktør Som uddannet instruktør i Psykisk Førstehjælp kan du udbyde Psykisk Førstehjælpskurser og være med til at udbrede kendskabet til psykisk

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Redning. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Redning 2015

Redning. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Redning 2015 Redning Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Redning 2015 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Redning 2015 Nedenfor er anført vejledende plan for den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse, der

Læs mere

Kølemontørcertifikat. Indholdsfortegnelse

Kølemontørcertifikat. Indholdsfortegnelse Kølemontørcertifikat Vejledning ved udstedelse af certifikat til montører ved udførelse af visse arbejdsopgaver på Køleanlæg. SBC/ Særlige Bestemmelser for Certificering ved udstedelse af Kølemontørcertifikat

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

Vejledning til. Den Juridiske Sagsbehandleruddannelse (JUSA) - Grønland

Vejledning til. Den Juridiske Sagsbehandleruddannelse (JUSA) - Grønland Side 1 af 5 Vejledning til Den Juridiske Sagsbehandleruddannelse (JUSA) - Grønland Formål med uddannelsen Den Juridiske Sagsbehandleruddannelse, JUSA-Grønland er en uddannelse, som har sigte på at opkvalificere

Læs mere

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer REVISORKOMMISSIONEN Maj 2014 Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer Generelt I henhold til 1 i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1408 af 11. december 2013 om revisoreksamen for

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet I medfør af 49 og 52, stk. 2, i landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Sådan vælges tilsyn på frie grundskoler

Sådan vælges tilsyn på frie grundskoler Sådan vælges tilsyn på frie grundskoler Valg af tilsynsmodel Valg af Offentliggøre liste over Valg af én flere Underrette og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen om Offentliggøre Valg af tilsyn Anmode kommune

Læs mere

Lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl.

Lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl. Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Til udbydere af danskuddannelse, kommuner og driftsansvarlige kommuner Dato: 17. december 2003 Kontor: 1.i J. nr.: 2003/5123-8 Sagsbeh.: ml Fil-navn:

Læs mere

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen

Læs mere

Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever...

Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever... Elevmappe 2012-2013 Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever... FORORD I foråret 2012 vedtog Kommunalbestyrelsen en ny administrativ struktur i LTK. Den

Læs mere

Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Bekendtgørelse nr. 1543 af 27. 12. 2009 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1592 af 21. 12. 2010, bekendtgørelse nr. 502 af 26. 5. 2011 og bekendtgørelse nr. 595 af 8. 3. 2015 Bekendtgørelse om åben uddannelse

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser

Bekendtgørelse om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser Side 1 af 9 Bekendtgørelse om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 840 af 29. juni 2010 I medfør af 9, stk. 2, jf. 8, 19, 25 og 27, 73,

Læs mere

Ansættelse af elever

Ansættelse af elever Gode råd om Ansættelse af elever Det er en dejlig udfordring at uddanne elever, men det er nødvendigt at kende det regelsæt, der regulerer, hvordan elever skal ansættes og hvilke vilkår, de må arbejde

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 7. november 2012 (J.nr. 2012-0026847) Afslag på

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 3460 DeMars DIR D 02975148 MAR/2012 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 3460 DeMars DIR D 02975148 MAR/2012 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 3460 DeMars DIR D 02975148 MAR/2012 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 FAGPLAN A. Langt navn Maritime Force Protection Uddannelsesstøtteofficer. B. Kort navn MFP UDSTOF C. Formål Uddannelsen

Læs mere

Vejledning om det kommunale redningsberedskabs. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler

Vejledning om det kommunale redningsberedskabs. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler Vejledning om det kommunale redningsberedskabs organisation mv. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 9, stk. 2, 12, stk. 1 og 2, 17 stk. 4, 21, stk. 2 og 22, stk.1 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: Job og Aktiv Dato: 1. oktober 2012 Sagsid.: std Version nr.: 6 Kvalitetsstandard for Område Specialundervisning for voksne Kompenserende

Læs mere

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning V EJLEDNING rev. 30. september 2014 J.nr. 3009/3027-0063 Ref. ABK/SRO Energibesparelser Side 1/ 12 Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning Indholdsfortegnelse

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

20 ledige taxitilladelser

20 ledige taxitilladelser AARHUS KOMMUNE. TAXINÆVNET 20 ledige taxitilladelser I Aarhus Kommune er ca. 20 taxitilladelser ledige. 10 af tilladelserne uddeles nu, mens resten uddeles efterhånden som de bliver ledige. Tilladelserne

Læs mere

Bekendtgørelse om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige

Bekendtgørelse om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige Page 1 of 5 BEK nr 1474 af 12/12/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Krav om deltagelse i løbende efteruddannelse

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune

Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune Regler for tilskud til Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune Godkendt i EKFU120814 (dok 480-2014-901417) 1 INDHOLD: Formål... 3 Hvem kan få tilskud... 3 Hvad ydes der tilskud til...

Læs mere

Standardvilkår beskriver gældende regler og praksis i forbindelse med administration af tilsagn fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.

Standardvilkår beskriver gældende regler og praksis i forbindelse med administration af tilsagn fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Standardvilkår: Støtte til Sporskifte (februar 2015) 1. Indledning Sekretariatet for Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse (herefter blot sekretariatet) fastsætter standardvilkår for tilsagn fra fonden,

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Læringsspillet. R bust. gamemasteruddannelsen

Læringsspillet. R bust. gamemasteruddannelsen Læringsspillet R bust gamemasteruddannelsen Indledning På Gamemasteruddannelsen introduceres læringsspillets grundlæggende ele menter samt hvordan Gamemasteren faciliterer processen omkring læringsspillet

Læs mere

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning V EJLEDNING rev. 30. januar 2015 J.nr. 3009/3027-0079 Ref. ABK/ Energibesparelser Side 1/ 12 Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Kapitel 8 Administrative og ledelsesmæssige krav. 8.1 Indledning. 8.2 Målsætning. 8.3 Fordele for klubberne

Kapitel 8 Administrative og ledelsesmæssige krav. 8.1 Indledning. 8.2 Målsætning. 8.3 Fordele for klubberne Kapitel 8 Administrative og ledelsesmæssige krav 8.1 Indledning En klub har mange interessenter som medlemmer, tilhængere, sponsorer, aktionærer og medierne som følger klubbens udvikling og resultater.

Læs mere

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 1201 af 1. december 2006 om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis I medfør

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1 LEAN Sund fornuft oversat til sund praksis side 1 E R H V E R V Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre

Læs mere

Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML)

Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML) Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML) A. FORMÅL 1. At give eleven det uddannelsesgrundlag, der kvalificerer den pågældende til at forrette tjeneste på højeste funktionsniveau for mellemledere

Læs mere

KOM GODT I GANG MED ODIN

KOM GODT I GANG MED ODIN KOM GODT I GANG MED ODIN Anvend denne folder hvis du skal i gang med at bruge ODIN, eller hvis du ønsker vejledning i indberetning af oplysninger om redningsberedskabets udrykningsaktivitet i ODIN. INDHOLD

Læs mere

Sådan uddanner du teater-, udstillings- og eventteknikere!

Sådan uddanner du teater-, udstillings- og eventteknikere! Sådan uddanner du teater-, udstillings- og eventteknikere! Det Faglige Udvalg for Teater-, Udstillings- og Eventteknikeruddannelsen (TUE) Industriens Uddannelser Vesterbrogade 6D, 4. 1780 København V.

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Redigeret 2014 Elever

Redigeret 2014 Elever 1 Lokalaftale nr. 19 Redigeret 2014 Elever Tele Danmark A/S og Telekommunikationsforbundet har i forbindelse med tilpasning af Landsoverenskomst mellem Tele Danmark A/S og Telekommunikationsforbundet til

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) 1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin

Læs mere

Voksenlærling En vejledning

Voksenlærling En vejledning Voksenlærling En vejledning Om vilkårene for at blive voksenlærling indenfor Træfagenes Byggeuddannelser. I lære som voksen! Denne vejledning er for dig, som er fyldt 25 år og ønsker en erhvervsuddannelse

Læs mere

August 2010. Pædagogisk Assistent Uddannelse. Praktikhåndbog. For elever og praktikvejledere. Børn og Unge

August 2010. Pædagogisk Assistent Uddannelse. Praktikhåndbog. For elever og praktikvejledere. Børn og Unge August 2010 Pædagogisk Assistent Uddannelse Praktikhåndbog For elever og praktikvejledere Børn og Unge Indholdsfortegnelse Generel information Indledning...............................................................

Læs mere