Klinisk retningslinje for fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klinisk retningslinje for fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)"

Transkript

1 Klinisk retningslinje for fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt: 22. April 2014 Revision: 22. Oktober 2014 Udløb: 21. April 2017 Kliniske retningslinjer kan, mod angivelse af kilde, frit citeres helt eller delvis i ikke kommercielle sammenhænge. Indgår de i kommercielle sammenhænge skal der indgås specifik aftale.

2 Klinisk retningslinje for fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Indeksering Hovedsøgeord: Aktivitet Indeks søgeord: fysioterapi, lungefysioterapi, amyotrofisk lateral sclerose, ALS, ALSFRS-R Forfattergruppe Forfattergruppe: Signe Versterre, fysioterapeut, Neurologisk afdeling, Nordsjællands Hospital Hillerød. Lise Buus, kvalitets- og udviklingsfysioterapeut, Neurologisk afdeling, Nordsjællands Hospital Hillerød, MPH Hans Lund, lektor(fysioterapeut, Ph.D.) på Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi, studieleder for master i rehabilitering og for kandidat i fysioterapi, Syddansk Universitet, professor II, Høgskolen i Bergen, Norge. Ole Gredal, overlæge dr.med., RehabiliteringsCenter for Muskelsvind. Kontaktperson: Signe Versterre, fysioterapeut, Neurologisk afdeling, Nordsjællands Hospital Hillerød. Tlf.nr.: Godkendelse Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. Side 1

3 Dato Godkendt: 22. April 2014 Revision: 22. Oktober 2014 Udløb: 21. April 2017 Bedømmelse Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet på: Målgruppe Fysioterapeuter der arbejder med patienter med ALS på neurologiske afdelinger, i kommuner og på klinikker. Baggrund Amyotrofisk lateral sclerose er en fatal, neurodegenerativ sygdom karakteriseret ved progressiv degeneration af øvre og nedre motorneuroner. Den fører bl.a. til paralyse af ekstremiteter, dysfagi, dysartri og respirationsstop (1). Ætiologien er ukendt i de fleste tilfælde (sporadisk ALS), men i 5-10 % af tilfældene er sygdommen arvelig (familiær ALS) (1-3). Der findes ingen behandling, der kan stoppe sygdommens udvikling (1). Der kan gå måneder fra de første symptomer, til man har en sikker diagnose jf. El Escorial kriterierne (1). Median overlevelsen efter sygdomsdebut er 32 måneder, men 5-10% kan overleve 10 år eller mere (4). Side 2

4 Prævalensen af ALS i Danmark er ca. 400 personer (1). Incidensen i Danmark er ca. 2,6 per stigende med alderen (4-6). Der er en kønsratio mænd:kvinder på ca. 1,5:1 (7,8). Gennemsnitsalderen ved debut af symptomerne i sporadisk og familiær ALS er henholdsvis år og år (9). ALS kan klassificeres i to forskellige former afhængig af, hvor symptomerne debuterer: en bulbær form (25%) og en spinal form (75%) (1). Ganske få procent debuterer med vejrtrækingsbesvær eller frontotemporal demens (10,11). Undervejs i sygdomsforløbet forekommer kognitive dysfunktioner i 20-50% af tilfældene, hvoraf 5-15% udvikler demens - primært frontotemporal demens (4,12). Prognoseforringende faktorer er bulbære symptomer og høj alder (4,5). Muskelsvagheden progredierer meget individuelt. Patienterne skal håndtere forringelse af mobilitet, talefunktion, synkning, og ADL-funktioner, der på afgørende vis ændrer livssituationen, både for personen med ALS og for de pårørende. Sygdommen medfører store følelsesmæssige belastninger, og det er naturligt at reagere med afmagt, håbløshed, angst, sorg eller vrede (10,13). Det kræver en stor indsigt i sygdommen samt tværfaglig indsats og koordination både fra hospital og kommune for at opretholde patientens livskvalitet og uafhængighed længst muligt (1). I Danmark er der 10 hospitaler, hvor der diagnosticeres og behandles patienter med ALS. Derudover er der 3 respirationscentre. Hospitalerne henviser patienterne til respirationscentrene, når der er behov for specialvurdering mhp. BiPAP/NIV, hostemaskine og respirator. Respirationscentrene varetager herefter al opfølgning omkring patientens respiratoriske funktion og respiratoriske hjælpemidler. Patientens øvrige problematikker varetages forsat af hospitalets ALS-team. Et ALS-team kan bestå af neurolog, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, diætist, logopæd, evt. socialrådgiver og psykolog (1). Side 3

5 Det enkelte ALS-team arbejder konkret med behandling, rådgivning og vejledning fra udredningsfase til mors. Kerneområder for fysioterapeuten er lungefysioterapi, vejledning omkring træning og vejledning/afprøvning af hjælpemidler på baggrund af en fysioterapeutisk undersøgelse. Ved at evaluere patientens funktionsniveau jævnligt tilpasses hjælpemidler og træningsinformation. I Danmark findes der ingen standardiserede, validerede test til patienter med ALS og der benyttes derfor test fra andre patientkategorier ved behov for objektiv måling af funktionsniveau. Internationalt bruges ALSFRS-R til måling af funktionsniveau, sygdomsprogression og prognose (20). ALSFRS-R er et spørgeskema udviklet til patienter med ALS indeholdende 12 spørgsmål omkring motoriske og respiratoriske funktioner (20, 21). Denne test er endnu ikke oversat til Dansk. ALS-teamet har et tæt samarbejde med den landsdækkende patientforening, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCfM). RCfM har en ALS-konsulent ordning, der rådgiver og vejleder personer med ALS, deres pårørende og professionelle samarbejdspartnere på tværs af sektorer og faggrænser. RCfM arrangerer ligeledes ALS-seminarer, hvortil alle hospitalers ALS-teams inviteres. Derfor er der et tæt netværk blandt ALS-teams i Danmark. Ved netværksmøder i disse teams har flere ALS fysioterapeuter vist interesse for at udføre mere evidensbaseret behandling. Indtil nu har den fysioterapeutiske behandling bygget på traditioner i ALS-teamet og på egne erfaringer, da de europæiske og amerikanske guidelines for behandling af patienter med ALS kun i meget begrænset omfang beskæftiger sig med fysioterapi til denne patientgruppe. Der findes i Danmark ingen retningslinje for undersøgelse og evaluering af patienter med ALS, der har den udfordring at deres sygdom er hurtigt progredierende. Derfor gør de kliniske problemstillinger det relevant at udvikle, forbedre og ensrette klinisk praksis omkring fysioterapi til patienter med ALS ved hjælp af en landsdækkende klinisk retningslinje. Internationale kliniske retningslinjer Der foreligger opdaterede internationale guidelines, der omhandler tværfaglig behandling af patienter med ALS. Side 4

6 De amerikanske guidelines (2009) (13,14), der bl.a. omhandler anbefalinger for håndtering af nedsat respiratorisk funktion, men ingen anbefalinger for fysioterapi. Den Europæiske guideline (2012) (12) er mere omfattende i form af anbefalinger, og den beskriver Good Clinical Practice Points (GCPP). Der er beskrevet GCPP for fysioterapi i forhold til håndtering af nedsat respiratorisk funktion, spasticitet og kramper, disse indgår i denne kliniske retningslinje under anbefalinger som ekspertvurderinger. I januar 2013 er der publiceret en klinisk retningslinje på hollandsk vedrørende fysioterapi til patienter med ALS (15). Retningslinjen beskriver bl.a. fysioterapeutisk undersøgelse og behandling igennem fire sygdomsfaser (16). Struktur og ansvar omkring behandling af patienter diagnosticeret med ALS i Holland er forskellig fra den danske model, så retningslinjen er derfor ikke direkte overførbar til den danske praksis. Enkelte elementer af denne retningslinje er oversat og brugt i denne retningslinje. Patientperspektivet Patientperspektivet er inddraget i denne retningslinje i form af et fokusgruppeinterview. Patienter og pårørende blev spurgt om ønsker, forventninger og prioriteter i relation til fysioterapi i sekundær sektor. Derudover blev der spurgt ind til oplevelser eller erfaringer positive som negative i deres kontakt med fysioterapi. Udkastet til anbefalingerne til denne kliniske retningslinje har været i høring hos 5 patienter og deres pårørende, inden de endelige anbefalinger er blevet kvalificeret. Patientgruppen Patienter 18 år med ALS eller mulig ALS, som følges på en neurologisk afdeling fra diagnosticering til den terminale fase. Side 5

7 Fysioterapeutisk undersøgelse, målsætning og evaluering For at danne baggrund for ensartet fysioterapeutisk behandling af høj kvalitet bør undersøgelse, målsætning og evaluering beskrives. Det er tre emner der forskes i men som der endnu ikke foreligger noget litteratur på. Der er ved litteratursøgning fremkommet enkelte artikler med elementer af emnerne som gengives her. Den fysioterapeutiske undersøgelse er beskrevet i den kliniske retningslinje på Hollandsk fra januar 2013 (15): Den fysioterapeutiske undersøgelse består af regelmæssig og systematisk evaluering af patientens færdigheder, lungefunktion og hjælpemiddelbehov. Broek-Pastoor et al 2013 (15) foreslår brug af følgende tests i forbindelse med undersøgelsen: Funktionsniveau/progression af sygdom: ALSFRS-R. Risiko for fald: Timed Up and Go (18). Gangfunktion: 10 meter gangtest (19). Respiratorisk funktion: FVC siddende og liggende. Ledbevægelighed: ROM. Muskelstyrketest af følgende muskelgrupper: Hoftefleksorer, -ekstensorer, -abduktorer. Knæfleksorer og -ekstensorer. Plantarfleksorer og ekstensor hallucis longus. Nakkefleksorer og -ekstensorer. Skulderabduktorer og -udadrotatorer. Albuefleksorer og -ekstensorer. Håndledsfleksorer og -ekstensorer. M. Abductor pollicis brevis og mm. flexor digiti minimi. Der skal være et klart formål med at teste da hyppig testning kan være unødig konfrontation for patienten. Der er dog situationer, hvor fysioterapeuten er nødt til at teste patienten af hensyn til behandlingsplanen (15). Side 6

8 Hvordan laves målsætning og evaluering for en patient med en progressiv sygdom? Det kan der være flere etiske overvejelser omkring, som ikke vil blive behandlet her. Der er hverken indenfor ALS eller andre progredierende neuromuskulære sygdomme fundet svar på dette i Danmark, men det er et emne der arbejdes med i 2013 bl.a. hos RCfM. For at give en overordnet ramme for det fysioterapeutiske resonering kan den Hollandske fase-opdeling bruges. Sygdomsforløbet inddeles i faser for første gang i 1978, hvor Sinaki og Mulder inddelte forløbet i 6 stadier (17). Den nyeste inddeling er fra 2004 (16), hvor den hollandske guideline for fysioterapi til patienter med ALS har inddelt i nedenstående 4 faser. Den bulbære patient indgår dog ikke i denne fase-opdeling ligesom der ikke beskrives tiltag vedrørende respiration, kommunikation og ernæring. Fase 1 Patienten er selvhjulpen. Rehabiliteringsfasen starter umiddelbart efter diagnosticeringen mhp. undersøgelse, instruktion og vejledning. Patienten er gående og kan varetage ADL selvstændigt. Der er let nedsat muskelstyrke eller motorisk usikkerhed. Målet for behandlingen er: hjælpe patienten til at opretholde en aktiv livsstil til opretholdelse/forbedring af den aerobe kapacitet. Evt. ved hjælp af ganghjælpemidler og/eller orthoser. Fase 2 Patienten er selvhjulpen, men med hjælpemidler herunder kropsbårne hjælpemidler. Patienten er gående, men har svaghed i visse muskelgrupper. Har fx svært ved at rejse sig fra en stol. Der ses ofte dropfod og atrofi af håndens muskler. Der er behov for hjælpemidler ift. at opretholde selvstændighed i ADL. Målet for behandlingen er: den sikre udførelse af ADL; instruktion i vedligeholdelse af ROM; opretholde en aktiv livsstil; instruktion i brug af energibesparende kompensationer; instruktion af pårørende/hjemmehjælp i støttende funktioner. Bassintræning kan overvejes, især ved spasticitet, kramper og muskelstivhed. Side 7

9 Fase 3 Patienten er afhængig af hjælp Patienten sidder i kørestol og er afhængig af hjælp. Der er svaghed af musklerne i underekstremiteterne og svaghed af visse muskelgrupper i overekstremiteterne. Der er stigende behov for forflytnings- og trykaflastende hjælpemidler. Målet for behandlingen er: optimere hjemmesituationen ved at forsyne med hjælpemidler; profylakse/behandling af ødem, tryksår og kontrakturer; instruere pårørende og hjemmehjælp mhp. at opretholde størst mulig selvstændighed i ADL uden at overskride fatique grænsen. Fase 4 Terminalfasen Patienten er sengeliggende og er ude af stand til at gennemføre ADL på egen hånd. Målet for behandlingen er: at afhjælpe smerter; profylakse/behandling af ødem, tryksår og kontrakturer. Begrebsafklaring ADL: Dagligdags aktiviteter BiPAP: Bilevel Positive Airway Pressure. Bulbære symptomer: Pareser af muskler i ansigt, mund og svælg. CPAP: Continous Positive Airway Pressure. DVT: Dyb Venethrombose. Fatigue: En tilstand af fysisk og/eller mental træthed. FVC: Forceret Vital Kapacitet. Lungefysioterapi: Samlet begreb for fysioterapeutiske interventioner relateret til lungerne og vejrtrækningen. NIV: Non Invasive Ventilation (i Danmark kaldet BiPAP eller maskerespirator). Side 8

10 NMD: Neuromuscular Disease. RM: Repetition Maximum. Respiratorisk funktion: Evnen til at udføre dyb vejrtrækning og derved skabe optimal forhold for udveksling af O 2 og CO 2. ROM: Range of Motion. Selvhjulpenhed: at være i stand til at klare sig selv i dagligdags aktiviteter uden andres hjælp Ventilation: Fælles betegnelse for forskellige typer af ventilatorer bl.a. NIV, BiPAP. Side 9

11 Formål Formålet med den kliniske retningslinje er, at fysioterapeuter i Danmark har et evidensbaseret udgangspunkt for behandling af patienter med ALS. Målet er, at patienterne længst muligt kan bevare selvstændighed i ADL, samt at afhjælpe følgerne af den progredierende sygdom. Metode Fokuserede spørgsmål: 1. Hvilken evidens er der for at fysioterapi til patienter med ALS i fase 1-3, fører til længst muligt at bevare størst mulig grad af selvhjulpenhed? 2. Hvilken evidens er der for lungefysioterapi til patienter med ALS i fase 1-3, mhp. bedst mulig respiratorisk funktion? 3. Er testen ALSFRS-R valid og reliabel til patienter med ALS til måling af funktionsniveau? Inklusionskriterier for studier Fysioterapi/træning til patienter med ALS Lungefysioterapi til patienter med ALS Ventilation til patienter med ALS ALSFRS-R og patienter med ALS. Eksklusionskriterier for studier Andre diagnoser Respiratorbehandling til patienter med ALS Side 10

12 Palliativ behandling Validering af ALSFRS-R på andre sprog end engelsk og dansk. Artikler omhandlende behandling af dyr; artikler på andre sprog end engelsk, norsk, svensk og dansk, studier med medicinsk behandling, pleje, stamcelletransplantation, psykiatri, savlen, børn, abces, ernæring. En bred, systematisk litteratursøgning blev gennemført i perioden til Der blev foretaget en opdateret søgning primo Der blev søgt i følgende databaser: Medline Cochrane CINAHL Embase PeDro. Alle litteratursøgninger blev gennemført uden limits og uden outcome i formodning om, at der findes begrænset litteratur på området. Medical Subline Headings varierer i de respektive databaser, hvorfor der er lavet søgematrix for hver database (se bilag 3). Der har været kontakt til RCfM for at undersøge om der skulle foreligge upublicerede oversættelser/valideringer af ALSFRS-R på dansk. Dette er ikke tilfældet. Udvælgelsen af fuldtekst artikler blev foretaget på baggrund af gennemlæsning af titler og abstrakts af første og anden forfatter, med afsæt i de fokuserede spørgsmål. Efterfølgende er artiklerne gennemgået i fællesskab, og ved uenighed er de diskuteret til konsensus er opnået. Side 11

13 Tabel 1. Resultat af litteratursøgningerne Database ALS og ALS og ALSFRS-R Træning Respiration Medline Cochrane Cinahl* Embase* PEDro Kædesøgning 1 6 Fuldtekst artikler rekvireret. Antal artikler, der inkluderes i studiet *Medline artikler ekskluderet I tabel 1 ses en skematisk oversigt over resultaterne af litteratursøgningerne. Reviews er gennemgået for relevante artikler, hvorefter de blev ekskluderet. Der er publiceret enkelte Cochrane reviews, men kun 1-2 studier er inkluderet, og derfor er ingen metaanalyse udført. Studier, der indgår i Cochrane reviews, er inkluderet i dette studie. Da området er sparsomt beskrevet i forhold til diagnosegruppen, er undersøgelser med lavere evidensniveau end RCT inkluderet. Alle inkluderede studier er vurderet af to personer uafhængig af hinanden, ud fra det klassiske medicinske evidenshieraki (39). Alle RCT studier er vurderet efter Cochrane risk of bias tool. Side 12

14 Kvaliteten af den europæiske retningslinje (2012) (12) er vurderet ved hjælp af AGREE instrumentet af to personer uafhængigt af hinanden. Resultatet af bedømmelsen på hvert af de 6 hovedområder kan ses i bilag 5. Artiklerne omkring ALSFRS-R er ikke vurderet, da der i litteraturgennemgangen af disse er fundet behov for oversættelse at testen til dansk, samt validering. Der er igangsat et forskningsprojekt omkring dette september Side 13

15 Litteraturgennemgang Der er flere studier af god metodisk kvalitet, dog alle med et lille materiale, da ALS er en sjælden og hurtigt progredierende dødelig sygdom. I flere af interventionsstudierne er dropout>20%, hvilket ikke skyldes interventionen, men er forventeligt på grund af sygdommens natur. Træning Spørgsmål 1: Hvilken evidens er der for fysioterapi til patienter med ALS i fase 1-3, mhp. længst mulig at bevare størst mulig grad af selvhjulpenhed? Dal Bello-Haas et al (2007) (22) (Ib) finder i deres RCT-studie med 27 patienter med ALS i tidligt stadie en tendens til vedligeholdelse eller mindre fald over tid af muskelstyrke i ekstremiteterne. Interventionen består af et hjemmebaseret, individuelt tilpasset øvelsesprogram med udspændings-øvelser og moderat styrketræning. Udspændings-øvelserne gennemføres dagligt, og det moderate styrketræningsprogram gennemføres 3 gange om ugen over 6 måneder (22, Ib). Aksu et al (2002) (23) (IIa) beskriver i et CCT-studie med 26 gående patienter med ALS, øget styrke, ROM og funktionsniveau i interventionsgruppen efter 8 ugers intervention (P<0,05). Ved 12 måneders followup genfindes mindre fald i funktionsniveau hos interventionsgruppen ift. kontrolgruppen (P<0,05). Interventionen består af regelmæssig superviseret træning over 8 uger indeholdende: vejrtræningsøvelser, Proprioceptiv Neuromuskulær Facilitering (PNF), udspænding, styrketræning, funktionstræning og finmotisk træning. Herefter opfølgende hjemmetræningsøvelser uden supervision i 10 måneder (23, IIa). Drory et al (2001) (24) (Ib) konkluderer i et RCT-studie med 25 gående patienter med ALS, at regelmæssig træning af udholdenhed under instruktion har en Side 14

16 midlertidig positiv effekt på funktionsniveau (p<0.001), fatigue (ikke signifikant) og livskvalitet (ikke signifikant). Interventionen består af et hjemmetræningsprogram for alle fire ekstremiteter og trunkus, samt et telefonopkald hver 14.dag. Programmet udføres 2 gange dagligt á 15 min. i 6 måneder (24, Ib). Pinto et al (1999) (25) (IIa) finder i et CCT-studie med 20 patienter med ALS, at det ikke påvirker respirationsmuskulaturen negativt at konditionstræne med samtidig brug af NIV. Desuden finder de at konditionstræningen medfører mindre tab af funktionsniveau ift. Kontrolgruppen (P=0,03 efter 6 mdr.). Interventionen består af træning på gangbånd ved anaerobisk tærskel i min. Træningshyppighed, varighed pr. træningsseance og træningsperiode er ikke angivet i artiklen (25, IIa). Dal Bello-Haas et al (1998) (26) (IV) beskriver i en case rapport at brug af Sinaki og Mulder s stadier (1978) (17) er en hjælp til at planlægge et passende træningsprogram her og nu. Men stadierne giver også en pejling mod patientens kommende behov for øvelser og hjælpemidler. Træningen gennem stadie I-VI skal justeres jævnligt. Øvelsesprogrammerne udføres af patient evt. assisteret af ægtefælle/plejepersonale. Afhængig af hvilket stadie patienten befinder sig i indeholder programmet: aktiv/passiv ledbevægelighedsøvelser; styrkeøvelser for uafficeret muskulatur; moderat aerobtræning; respirations- og hostestøttende teknikker. Der skal være fokus på hjælpemiddelbehov, overuse fatigue og inaktivitetsatrofi gennem alle stadier (26, IV). Sammenfatning: Det fremgår af alle 5 artikler, at der ses effekt af individuelt tilpassede træningsprogrammer bestående af moderat styrketræning, ledbevægelighedsøvelser og vejrtrækningsøvelser. Alle studier finder mindre fald i funktionsniveau i interventionsgruppen ift. kontrolgruppen. I et studie anvendes udelukkende konditionstræning, men interventionens set-up er så kompliceret, at det ikke lader sig overføre til en almindelig neurologisk afdeling eller patientens hjem. Side 15

17 I ingen af studierne findes skadelig virkning af træningen. Der er ikke fundet studier omhandlende træning i fase 3. Patienternes kommentarer: Der er modtaget høringssvar fra 4 patienter med ALS. Patienternes ønsker/erfaringer: Let forståelig skriftlig information om tilrettelæggelse af træning. Kontakt til fysioterapeut med viden og erfaring indenfor ALS. Vejledning ift. hjælpemidler og kompenserende teknikker. Forebyggelse af kramper i form af udspænding morgen, aften og efter træning. Elevation til forebyggelse/behandling af ødem. Løsne spændinger i nakke og kæbe ved taleproblemer (bulbær parese). Instruktion i selvtræning. Løbende justering af træningsprogram i takt med sygdommens udvikling. Lungefysioterapi Spørgsmål 2: Hvilken evidens er der for lungefysioterapi til patienter med ALS i fase 1-3, mhp. bedst mulig respiratorisk funktion. I Danmark foretages vurdering af behov for NIV på højt specialiserede afdelinger på landets respirationscentre. Fysioterapeuten på hospitalet (i samarbejde med det øvrige ALS-team) har til opgave klinisk at vurdere patientens respiratoriske funktion og flere steder måler fysioterapeuten også FVC. De næste 4 studier er til vejledning at de fysioterapeuter der måler FVC, for samarbejde med lægen at kunne henvise patienten rettidigt til vurdering på et respirationscenter. Side 16

18 Carratù et al (2009) (27) (IIa) beskriver i en retrospektiv analyse med 72 patienter med ALS, at behandling med NIV ved FVC< 75% øger overlevelse, når der ses på 1 års overlevelse i forhold til kontrolgrupperne (P=0,02). Der ses mindre fald i FVC i interventionsgruppen (P<0,0001) (27, IIa). Lechtzin et al (2007) (28) (IIa) finder i et retrospektivt kohortestudie med 92 patienter med ALS, at overlevelse uden tracheostomi fra diagnosticering var signifikant længere i gruppen, der startede NIV ved FVC>65% i forhold til gruppen, der startede NIV ved FVC<65% (median overlevelse: 1,8 år mod 2,7 år. HR=0,55) (27, IIa). Bourke et al (2006) (29) (Ib) finder i et RCT studie med 41 patienter med ALS, at brug af NIV forlænger patienternes levetid (P=0,0062) og NIV-brugere har bedre livskvalitet end kontrolgruppen (P=0,0013). I undergruppen med patienter med svære bulbære symptomer forbedrer NIV søvnrelaterede symptomer, men har ikke effekt på levetid. I interventionsgruppen blev NIV opstartet ved symptomer på orthopnø med p i max<60% eller symptomer på hyperkapni i dagtimerne. Begge grupper blev instrueret i hostestøttende teknikker passende til deres bulbære symptomer eller respiratoriske muskelfunktion, samt vejledt omkring lejringer og hjælpemidler ved fysioterapeut (29, Ib). Kleopa et al (1999) (30) (IIa) finder i et retrospektivt studie med 122 patienter med ALS, at BiPAP forlænger livet i de sene stadier af sygdommen og forsinker faldet i lungefunktion hos patienter der tolererer NIV (P=0,01). Derfor skal patienter med ALS tilbydes BiPAP, når FVC< 50%, når dyspnø sætter ind, eller når der er et hurtigt fald i FVC (30, IIa). Sammenfatning: Det fremgår af alle 4 artikler, at der ved tidlig opstart af NIV/BiPAP ses forlænget levetid. Hos interventionsgrupperne ses desuden høj Side 17

19 score af livskvalitet i forhold til kontrolgrupperne. Effekten er mindre udtalt hos patienter med bulbære symptomer, som oplever den største effekt af NIV på søvnrelaterede symptomer. Det nyeste studie (2009) (27) (IIa) anbefaler, at NIV introduceres ved FVC<75%. Den europæiske guideline (2012) (12) (IV) konkluderer, at der ikke er nogen klar evidens for timing og kriterier for brug af NIV, men anbefaler udredning af behov for NIV ved FVC<80% (IV). Sekret mobiliserende teknikker: Senent et al (2011) (31) (III) sammenligner i et komparativt studie 7 forskellige graduerede hosteteknikker: 1. Uassisteret host. 2. Guidet men uassisteret host. 3. Host med abdominal thrust fra en fysioterapeut 4. Abdominal thrust + air stacking. 5. Abdominal thrust + patientens ventilator med sædvanlige indstillinger. 6. Abdominal thrust + patientens ventilator med inspiratorisk tryk på +30 cm H 2 O. 7. Host ved hjælp af hostemaskine. Der indgår 16 patienter med ALS, som deles i en bulbær og nonbulbære gruppe. Alle instrumentelle teknikker opnår højere medianværdi i Peak Cough Flow (PCF) end de manuelle teknikker. I begge grupper findes højeste PCF ved brug af hostemaskine henholdsvis medianværdi 436L/min (P=0,008) og 491L/min. (P=0,019). Begge grupper er enige om at teknikken med abdominal thrust + patientens ventilator med apparatets sædvanlige indstillinger er den mest komfortable. For de andre teknikker ses meget stor spredning i begge grupper. Den nonbulbære gruppe oplever følgende teknikker som de mest effektive, men variationen er stor: Host med abdominal thrust fra en fysioterapeut Abdominal thrust + air stacking Side 18

20 Abdominal thrust + patientens ventilator med sædvanlige indstillinger Host ved hjælp af hostemaskine Den bulbære gruppe oplever følgende teknikker som de mest effektive, variationen er ligeledes meget stor: Host med abdominal thrust fra en fysioterapeut Abdominal thrust + patientens ventilator med sædvanlige indstillinger Host ved hjælp af hostemaskine Studiet anbefaler at afprøve forskellige teknikker, så højst mulig PCF opnås samtidig med, at patienten oplever, at der er effekt og komfort ved teknikkerne (31, III). Mustfa et al (2003) (32) (III) sammenligner i et komparativt studie maximalt host med 4 forskellige former for hostehjælp. Der indgår 47 patienter med ALS, som deles i en bulbær og nonbulbære gruppe. Mest effektiv af de afprøvede metoder er mekanisk exsufflation med henholdvis 26% og 28% forbedring af Peak Cough Expiratory Flow (PCEF) i forhold til uassisteret host. Hostemaskinen øger PCEF med henholdsvis 19% og 21%. Men hos nonbulbære patienter med VC<50% findes, at hostemaskinen øger PCEF med 41%. Manuelt assisteret host øger PCEF med 11% hos bulbære og 13% hos nonbulbære (32, III). Lange et al (2006) (33) (Ib) finder i et RCT studie med 46 patienter med ALS med FVC> 40%, at High Frequency Chest Wall Oscillations er veltolereret og bliver betragtet som en hjælp og nedsætter symptomerne på åndenød hos 3 ud af 4 brugere af HFCWO (P=0,021). 35 patienter gennemførte behandlingen. Heraf var 79% tilfredse med behandlingen og ville gerne forsætte, 74% mente, at HFCWO holder deres luftveje frie og gør at de lettere kan trække vejret. Der findes ingen forskel imellem grupperne på fald i FVC, PCF og ALSFRS-R. Interventionsgruppen havde efter 12 uger et fald i åndenød, men hostede mere om natten i forhold til baseline (P=0,048). Side 19

21 Der er lavet en subgruppe analyse for patienter med FVC>40% og <70%. For denne subgruppe var der langsommere progression i fatigue, FVC og mindre åndenød (P=0,02) hos de patienter, der brugte HFCWO (33, Ib). Jackson et al (2006) (34) (IIa) beskriver i en retrospektiv journal gennemgang af 18 patienter med klager over ineffektivt host eller PCEF under 160 L/min., effekten af HFCWO. Baseret på patienttilfredshedsundersøgelsen var der stor enighed om, at HFCWO hjælper med at rense luftveje og gør vejrtrækning nemmere og mindre besværet. Og at HFCWO ser ud til at have en positiv indflydelse på livskvaliteten. Patienter med FVC<30% brugte deres ventilator samtidig med HFCWO. I forhold til FVC, PCEF og dag oximetri finder studiet et beskedent (ikke signifikant) fald til fordel for deltagerne i interventionsgruppen i forhold til, hvad der er forventeligt for diagnosegruppen (34, IIa). Sammenfatning: Det fremgår af to af studierne, at der ses betydelige kliniske fordele vurderet ud fra hostekraftens styrke ved assisteret host. Et assisteret host varierer fra simpel verbal opmuntring under host til brug af hostemaskine. Hver teknik har forskellig effekt hos den enkelte patient afhængig af graden af respirationsforringelse. Derfor må der afprøves flere hostestøttende teknikker, hvis patienten oplever, at det er svært at hoste produktivt. Patienttilfredsheden med HFCWO er stor i to af studierne, idet vejrtrækningen opleves mindre besværet. Den Europæiske Guideline (12) vurderer, at HFCWO kan være en behandlingsmulighed på lige fod med andre sekretmobiliserende teknikker indenfor lungefysioterapi (D). Continous Positive Airway Pressure (CPAP) er en udbredt behandling i Danmark til mobilisering af sekret samt atelektase profylakse. Denne litteraturgennemgang fandt ingen studier omhandlende CPAP til patienter med ALS. Side 20

22 Patienternes kommentarer: Der er 2 patienter, der har kommenteret på lungefysioterapidelen af anbefalingerne. Patienternes ønsker/erfaringer: CPAP flere gange dagligt giver følelsen af en bedre lungefunktion. Det giver især om morgenen hjælp til ophostning af sekret. Vigtigt at få målt lungekapaciteten regelmæssigt. Løbende information/instruktion om hensigtsmæssige stillinger siddende/liggende nat/dag. ALS-fysioterapeuternes kommentarer: Opstart CPAP tidligt i forløbet. Ved de mindste tegn på øget aktivitets- og funktionsdyspnø, sekret problematikker, pneumoni, inaktivitet. Modstanden vælges ud fra en klinisk vurdering oftest 7,5-10 cmh 2 O. Anvend CPAP siddende/stående stilling morgen og aften, samt inden måltider og hyppigere ved infektioner. Brug CPAP kontinuerligt i 5-15min., med pauser efter behov. Hvis der forekommer udtrætning eller længerevarende dyspnø efter behandling, bør behandlingstid og modstand nedjusteres. Brug fugter på CPAP-apparat, særligt hvis patienten oplever udtørring i munden under behandlingen eller har bulbære problematikker. Træning af respirationsmuskulatur: Pinto et al (2012) (35) (Ib) finder i et RCT studie med 26 patienter med FVC> 70%, at Inspiratorisk muskeltræning (IMT) ikke kan udsætte respiratorisk funktionsnedsættelse hos patienter med ALS i tidligt stadie eller med normal respiratorisk funktion. Der ses en forbigående lille forbedring i forhold til evaluering af respiratorisk fatique. Der findes ingen adverse events ift. respirationsmuskelstyrke eller funktion. Interventionen består af IMT 2 gange dagligt à 10 min i 8 måneder med en modstand på 9-41cm H 2 O. Modstanden beregnes individuelt ud fra 30-40% af Side 21

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Lovgrundlag Modtager af indsatsområdet Formål Retningsgivende mål Hvad indeholder indsatsområdet Lov om Social Service december

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Lungekræft og Fysisk Træning

Lungekræft og Fysisk Træning Lungekræft og Fysisk Træning Projektfysioterapeut Cand. Scient. San. Ph.d stud Morten Quist UCSF Curriculum Vitae Styrk dig selv et tilbud til mænd med kræft Krop og Kræft Proof Of Life: Initiativtager

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi:

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi: Etiske regler 0,00 Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi: Under henvisning til straffelovens paragraf 264a-d omhandlende privatlivets

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Styrketræning i praksis. - Et oplæg til inspiration og debat

Styrketræning i praksis. - Et oplæg til inspiration og debat Styrketræning i praksis - Et oplæg til inspiration og debat Dagens Program Introduktion Definition Guidelines og anbefalinger ved styrketræning til ældre Styrketræning i praksis RM-test / Powertræning

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015

Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015 Hospitalsenhed Midt Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015 Anne Marie Kjærsgaard, projektleder, sygeplejerske, MHH Forskningsenheden, Center for Planlagt Kirurgi,, Hospitalsenhed Midt

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Teknologi i kognitiv intervention

Teknologi i kognitiv intervention Demensdagene 2015 Symposium 1: Teknologiske muligheder Teknologi i kognitiv intervention Laila Øksnebjerg Neuropsykolog laila.oeksnebjerg.02@regionh.dk Nationalt Videnscenter for Demens Agenda Mit fokus:

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Hjernetræning med robotter 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ivan Kjær Lauridsen Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail:ijk@aarhus.dk

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Fysioterapeuters vurdering af spasticitet

Fysioterapeuters vurdering af spasticitet Undersøgelse af spasticitet Fysioterapeuters vurdering af spasticitet Lisbeth Torp-Pedersen Helle Mätzke Rasmussen Program -indhold Kliniske tegn ved CP og vurderinger Modificeret Ashworth Scale Modificeret

Læs mere

ALPE Essential - Mermaid Care A/S

ALPE Essential - Mermaid Care A/S Tænk hvis Tænk hvis du selv kunne udføre lungefunktionsundersøgelser målrettet anæstesiens udfordringer og problemstillinger omkring patientens præoperative oxygeneringsevne? Traditionelle lungefunktionsundersøgelser

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com Bevæg dig bevar dig Lis Puggaard Frederikssund 2012 Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe sunde og raske, mens en tilsvarende stor gruppe vil være

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 1. Henvisningskriterier 2. Mål med rehabiliteringen 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb Da det drejer sig om et projekt, hvor

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER LITTERATURSØGT OMRÅDE Titel Indeksering Baggrund Newborn Individualized Developmental Care and Assessment program (NIDCAP) til præmature børn (børn født før 37 gestationsuge) Hovedsøgeord: Observation

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

Tilbud om vederlagsfri fysioterapi i Høje-Taastrup

Tilbud om vederlagsfri fysioterapi i Høje-Taastrup Vederlagsfri fysioterapi Tilbud om vederlagsfri fysioterapi i Høje-Taastrup Hvad er vederlagsfri fysioterapi? Vederlagsfri fysioterapi er et gratis tilbud om træning og behandling som betales af den kommune

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere