Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Transkript

1 Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode til forebyggelse for Børn i familier præget af traume. 1

2 Hvordan påvirker traumer børns følelsesmæssige udvikling, læring og sociale relationer Tilknytningsrelationer, mentalisering og affektregulering

3 Vi skal huske børnene Følgevirkningerne af PTSD stopper ikke hos forældrene. Traume smitter. Hvis ikke forældrene er i stand til at udvise den omsorg, børnene har brug for, kan det resultere i nedsatte evner til mentalisering og affektregulering. 3

4 Mentaliseringsevne Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos én selv eller hos andre, især i forbindelse med forklaring på adfærd De mentale tilstande, der påvirker vores og andres adfærd, kan fx være: følelser, behov, mål og tanker 4 Når stressen stiger, falder mentaliseringsevnen

5 Affektregulering Affektregulering er evnen til at regulere emotioner, når man er alene eller sammen med andre 5 Hvis barnet kan reflektere over (mentalisere), kropsligt mærke, navngive egne og andres emotioner (fx jeg er bange han er vred ) kan barnet regulere sine følelser Regulering giver selvkontrol og sociale kompetencer

6 Vigtigheden af tilknytningsprocesser Barnet har behov for at møde anerkendelse for at udvikle sig følelsesmæssigt, hvilket forudsætter, at barnets primære voksne er emotionelt tilgængelige og er i stand til at leve sig ind i barnets behov. 6 Kilde; Susan Hart

7 Børn og traumer Makro- og mikroregulering Makroreguleringsproces: Struktur, rammesætning og forudsigelighed (synlige rytmer, som skaber tryghed og et stabilt selvbillede) Mikroreguleringsproces: Den følelsesmæssige modnings drivkraft. Omsorg og følelsesmæssige udtryk og samspil (hænder, øjne, ansigt) med primære omsorgspersoner. Film 7 Kilde: Susan Hart

8 8 Kilde: Susan Hart

9 Tanker om relationsdannelse Traumatiserede har ofte fået skader på evnen til at indgå i relationer, derfor er det afgørende at arbejde på relationsplanet (makro og mikro) med denne gruppe gennem: 9 Tryghed i relationen Forudsigelighed i relationen Oplevelse af kontrol i relationen

10 Traumatiserede forældre Undgåelse af traumatiske erindringer medfører følelsesløshed og kan mindske forældres mentalisering Svært ved at dæmpe vrede og angst hvordan affektregulere, berolige og give tryghed til barnet? Har ikke kunnet beskytte børnene engang hvad med nu? Konstante tanker om fortiden og egne symptomer fjerner overskuddet til børnene og deres praktiske hverdag 10

11 Symptomer hos førskolebørnene? Lavt selvværd og selvtillid ( det kan jeg ikke ) Koncentrationsbesvær el. nedsat interesse i aktiviteter Vanskeligt ved at indgå i sociale sammenhænge/empati (legerelationer, samarbejde, venskaber) Kontaktsøgende/afhængige af voksne oftest ikke selektive Grænsesøgende adfærd: kan jeg regne med dig? Psykosomatiske symptomer: træthed, mavepine, hovedpine Kan ikke udtrykke sig følelsesmæssigt adækvat 11 Kilde: Det Ny Børnehus, Gellerup

12 Symptomer Følelsesmæssige: Angst, vrede, sorg og tristhed, skam, mistillid, afsky og lede, følelsesløshed Adfærdsmæssige: Aggressiv, rastløs, opfarende, vagtsom, passiv, klæbende, afvisende Indlæringsmæssige: Opmærksomheds- og koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer 12

13 Reaktionsmønstre hos børnene Hyper arousal: kamp/flugt fx Hyperaktivitet, rastløs Overdreven emotionel respons, humørskift, raserianfald Klyngende adfærd 13 Hypo arousal: frygt (stivnen/spillen-død) fx Nem at distrahere, glemsomhed, dagdrømmer, genert Følelse af isolation og svært ved at knytte emotionelle bånd Stresses nemt

14 Hvorfor er det (nogen gange) så svært? Mange børn har ofte svært ved at sætte ord på følelser, sætte sig i andres sted og mærke sig selv fysisk såvel som psykisk. Det kan have årsager i kulturelle betingelser; en dels børn kan være lykkeligt uvidende, fordi det ligger i forældrenes opdragelsesforståelse, at det er den bedste måde at drage omsorg for børnene. En anden side af denne forståelse af opdragelse er også, at børn tales til og ikke med og derfor ikke direkte involveres eller tales med, når der er noget, som er svært i familierne. Problemstillinger, der kan relateres til traumatiserende hændelser er ofte tabubelagte. 14

15 Pædagogiske overvejelser Motorisk uro og koncentrationsproblemer kan skyldes øget beredskab pga. traumer (og altså ikke ADHD) Oplevelsen af sikkerhed er ekstremt vigtig for børnene. Undgå at aktivere det følsomme beredskab mest muligt Tillid tager ofte lang tid, vær tålmodig og troværdig Børnene kan have brug for vedvarende hjælp til overblik og planlægning Når barnet kommer i alarmberedskab, er den voksne ansvarlig for at bevare roen, men også autoriteten Kilde: cand.psych. Eva Malte 15

16 Pædagogens/lærerens rolle - forskellen, der gør en forskel Have positive forventninger til alle børn Tænke forskellighed som læringsbetingelse Være spejl for barnets handlinger (vise, hvad barnet gør eller siger) Være en tolk, der oversætter sociale spilleregler og signaler fra omverdenen Være en banebryder, der viser vejen for deltagelse Skabe strukturer, der øger betingelserne for deltagelse Samle på vellykkede situationer Kompensere for manglende anerkendelse Have fokus på egen rolle og praksis Have fokus på hverdagen i institutionen/skolen ikke kun på opvækst og familie (eller andre aktører/samarbejdspartnere) 16

17 Forberedelse til kursusdagen den 26. maj 2015 Summe-grupper af 2-3 personer (ca. 15 min.) Hvilke udfordringer står I overfor i jeres institution? Kommunikation Forældresamarbejde Handlinger/håndteringer i dagligdagen Børnene, forældrene, fagpersonalet 17

18 Program den 26. maj 2015 Udgangspunkt bliver jeres udfordringer (cases) Konkrete redskaber metodisk/pædagogisk Resurseorienteret familiesamarbejde Interkulturel kommunikation Værktøjskasser/NUSSA/Følelsernes sprog 18

19 Tak for i dag 19 Vi glæder os til at se jer den 26. maj