Modul 1. POSitivitiES. Learning. Online-kursus. Introduktion til positiv psykologi. Applied Positive Psychology for European Schools

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modul 1. POSitivitiES. Learning. Online-kursus. Introduktion til positiv psykologi. Applied Positive Psychology for European Schools"

Transkript

1 PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools Online-kursus Modul 1 Learning Introduktion til positiv psykologi This project has been funded with support from the European Commission.This publication reflects the views only of the author, and the Commission cannot be held responsible for any use which may be made of the information contained therein.

2 Indeks HOVEDBEGREBER 2 TIME-IN 4 UNIT 1: INTRODUKTION TIL POSITIV PSYKOLOGI 6 1. ET PSYKOLOGISK BLIK PÅ DET, DER GØR LIVET VÆRD AT LEVE 6 2. HEDONISK TILVÆNNING OG NEGATIVITETS-TENDENS 7 3. VÆKST OG SELVREGULERING SOM GRUNDLAGET FOR HARMONISK MENNESKELIG UDVIKLING INTRODUKTION TIL KURSET: SÅDAN FREMMER MAN GODE OPLEVELSER MED LÆRING OG KREATIVITET 21 YDERLIGERE INFORMATION 26 LITTERATURLISTE 27 PositivitiES Positiv psykologi i praksis i europæiske skoler Forfattere : Raquel Albertín Marco, Toni Ventura-Traveset, Antonella Delle Fave, Andrea Fianco, Hans Henrik Knoop, Elena Arrivabene URL: Webdesign og programmering: Fundación Fluir Flow Foundation Kontakt: Copyright PositivitiES Consortium 1

3 Hovedbegreber Positiv psykologi er et forskningsområde, der beskæftiger sig med hvad der får individer og samfund til at trives. Der fokuseres på trivsel og optimal funktionsevne, på menneskelig udvikling, når den er allerbedst. Positiv psykologi sigter efter at skabe en balance mellem psykologiens traditionelle perspektiv som domineres af et klinisk fokus på sygdom, problemer, og behandling og et gennemgående fokus på menneskelige styrker, på trivsel, optimal funktionsevne og sygdomsforebyggelse. Positiv psykologi kan udgøre en fremragende ressource for undervisere, der ønsker at give deres elever yderligere muligheder for at opleve glæde, meningsfuldt engagement, personlig vækst og øget selvbestemmelse. Vækst og selvregulering er to kerneprocesser bag menneskelig trivsel. Trangen til vækst og selvregulering er grundlæggende organiske incitamenter i mennesker. Det er derfor vigtigt at efterstræbe, at disse behov dækkes på skolerne, både blandt elever og lærere. Mennesker, som har en oplevelse af at vokse i deres dagligdag f.eks. ved at lære noget og som har mulighed for at udøve selvstændig regulering inden for denne sammenhæng gennem frihed til at foretage valg og beslutninger, har det utvetydigt bedre end dem, der ikke nyder godt af den slags muligheder. Menneskelig vækst og selvregulering kan modvirkes af to biologiske tendenser: negativitetstendensen og hedonisk tilvænning. Negativitetstendensen betegner vores overordnede tendens til at fokusere mere på negative begivenheder end positive. Hedonisk tilvænning betegner tendensen til at vænne sig til livsændringer især glædelige begivenheder og 2

4 resultater således at de med tiden mister deres indvirkning på os, og de positive følelser, de engang affødte, falmer bort. Vækst og selvregulering kan i skolen fremmes blandt elever og lærere ved at understøtte bestemte oplevelses- og adfærdsmønstre. Det drejer sig f.eks. om at rette opmærksomheden, om årvågenhed, følelsesmæssig regulering, motivation, engagement, oplevet mening og social forbundenhed. PositivitiES giver en rundvisning af positiv-psykologisk tilsnit - i og omkring disse individuelle potentialer og ressourcer, alt sammen med det formål at give lærere og elever værktøjer, der kan øge kvaliteten af hverdagslivet i skolen. 3

5 Time-In Positiv psykologi et nyt forskningsfelt om trivsel og menneskelig udvikling I en tid hvor menneskeheden står overfor nye og stadigt større udfordringer er der ved at opstå et nyt blik på fremtiden, et blik der går på tværs af de etablerede videnskabelige discipliner og professioner. Der er stadigt større opmærksomhed omkring de personlige ressourcer og omkring uddannelsessystemets rolle, når det handler om at fremme den enkeltes og samfundets trivsel. Inden for økonomien har Nobelprisvinderen Amartya Sen foreslået, at man bør skelne mellem den positive frihed en persons faktiske evne til at være eller gøre noget, til at udvikle sit potentiale, at være aktiv og initiativtagende i sin dagligdag og dens modsætning, nemlig den negative frihed, der blot betegner fraværet af eksterne begrænsninger på et menneskes liv og aktiviteter. Selvom fraværet af ydre indblanding kan være gunstig for et samfunds trivsel vil mennesker ofte have behov for forskellige former for støtte for at kunne fastsætte og efterstræbe bestemte målsætninger, for at opleve personlig vækst, for at deltage i samfundet, og for at opleve livet som noget, der er værd at leve. En anden økonom, John Helliwell, har betonet vigtigheden af social kapital herunder også relationelle netværk, samfundsengagement, og tillid som en afgørende ressource for individer, arbejdsteams, virksomheder/institutioner og samfund. Inden for lægevidenskaben handler optimal funktionsevne ifølge den biopsykosociale optik ikke blot om fysisk sundhed og ydeevne, men omfatter også personens mentale og sociale velvære. I pædagogikken har man gennem mere end et århundredes litteratur og praksis baseret på ikoniske skikkelser såsom John Dewey, Maria Montessori, Lev Vygotskyj, Jerome Bruner og Paulo Freire peget på vigtigheden af et skifte bort fra en passivt modtagende læringsform til et aktivt, deltagende og samarbejdende syn på de lærende. Alle disse perspektiver deler én bestemt central forudsætning: at der er personlige styrker til stede i hvert eneste individ, nogen gange synligt manifesteret, andre gange som potentialer. På tilsvarende vis skabte Abraham Maslow for over et halvt århundrede siden den humanistiske psykologi som et styrke-baseret og positivitetsbaseret paradigme, og kort efter fremførte Carl Rogers den humanistiske psykoterapi som en slags overbygning på disse tanker. I året 2000 tog psykologerne Martin Seligman og Mihaly Csikszentmihalyi endnu et stærkt skridt hen imod at positionere positiv psykologi som en nødvendig tilføjelse til den almene psykologi. Det gjorde de, da de redigerede millennium-udgaven af American Psychologist, som er et af områdets højest respekterede tidsskrifter. Gennem mere end et årti har positiv psykologi nu udviklet sig til at være en integreret del af psykologien over hele verden. 4

6 PositivitiES er et kursus, der er udformet for at fremme udbredelsen af positiv psykologi i skolen med henblik på at understøtte elevernes muligheder for at udtrykke og udnytte deres potentialer, for at opdyrke og styrke deres evner, og for at opdage de talrige menings- og betydningsskabende lag og muligheder, der ligger indlejret i læringen. Naturligvis deler lærerne dette store ansvar med forældrene og samfundets øvrige instanser, men læreren har mere direkte end nogen anden person eller institution, der påvirker den enkeltes (ud)dannelse, mulighed for at bestemme retningen af denne proces ganske enkelt fordi de tilbringer så megen rammesat tid med deres elever. Den afgørende betydning, som uddannelse spiller i forhold til at fremme frihed, selvstændighed og emancipation, udtrykkes smukt i de legendariske ord, som Navajohøvdingen Manuelito sagde til sit barnebarn Chee Dodge i 1893 kort før sin egen død (Fuchs og Havighurst, 1972, s.39): Mit barnebarn, de hvide mennesker har mange ting, som vi i Navajo-folket behøver. Men vi kan ikke få dem. Det virker, som om de hvide bebor en græsklædt dal, hvor de har vogne, plove og mængder af mad. Vi Navajoer er oppe på den tørre slette. Vi kan høre dem tale, men vi kan ikke komme tæt på dem. Mit barnebarn, uddannelse er en stige, der kan føre os videre. Fortæl vort folk, at de skal bruge den. For over hundrede år siden forudså Manuelito klart det store potentiale, som uddannelse rummede. Men endnu i dag er dette potentiale langt fra fuld udnyttet i det meste af verden. I stærk modsætning hertil tager man i de velhavende lande skolegang og formaliseret uddannelse for givet, og her bliver elever alt for ofte demotiveret af deres oplevelser med læringsaktiviteter og skolemiljøet. Dette kursus beskæftiger sig med denne væsentlige problemstilling gennem en bred vifte af interventioner, der alle sigter efter at fremme læreres og elevers trivsel, læring og kreativitet i skolen. 5

7 Unit 1: Introduktion til positiv psykologi 1. Et psykologisk blik på det, der gør livet værd at leve I 1954 afsluttede Abraham Maslow sin bog Motivation and Personality med kapitlet Toward a Positive psychology, hvori han argumenterede for, at man inden for psykologien burde være mere opmærksom på de aspekter af livet, som gør det værd at leve. Ved årtusindskiftet, altså et halvt århundrede senere, havde psykologien bevæget sig noget i denne retning, men ifølge mange førende forskere havde den slet ikke bevæget sig langt nok. Så da Martin Seligman, som nyvalgt formand for The American Psychological Association, og hans kollega Mihaly Csikszentmihalyi i 1998 besluttede at fortsætte i Maslows fodspor blev deres initiativ mødt med meget stærk støtte. Efter omfattende diskussioner med fagfæller valgte man betegnelsen positiv psykologi for denne nye disciplin (Seligman & Csikszentmihalyi, 2000). Siden da er positiv psykologi blevet en global bevægelse, der nu har sammenslutninger og afholder videnskabelige konferencer på alle fem kontinenter. Ny balance i psykologien som videnskab gennem fokus på det positive Mellem 1967 og 2000 blev der alene i USA udgivet over videnskabelige artikler om psykologi. Blandt alle disse artikler beskæftigede kun omkring sig med lykke, tilfredshed og glæde. Med andre ord så regnestykket sådan ud, at for hver artikel, der undersøgte forskellige aspekter af menneskelig livsglæde, fandtes der over 20 artikler om vrede, angst eller depression. Vi kan ikke benægte vigtigheden af at forstå årsagerne og konsekvenserne af psykisk sygdom og diverse problemer og tilpasningsvanskeligheder såvel som mulighederne for at behandle disse. Men ved kun at fokusere på de patologiske aspekter af mennesket ignorerer vi alle de mennesker, der verden over trives og blomstrer i deres hverdag. Og hvad der er endnu værre: vi risikerer at komme til at gøre den farlige fejltagelse at vi implicit antager, at en person uden tegn på psykisk sygdom eller tilpasningsvanskeligheder også fuldt ud udnytter sit potentiale for trivsel og personlig vækst. En sådan antagelse er i direkte modstrid med WHO s definition af sundhed som noget andet end blot fraværet af sygdom. Positiv psykologi stræber efter at skabe bedre balance ved at supplere de massive fokus på menneskelige svagheder og mangler med et klarere billede af menneskelige kvaliteter, 6

8 som kendetegner et interessant liv, såsom kreativitet, engagement, social forbundenhed, medfølelse, håb og mening. Denne forskydning af fokus inden for psykologien har sin parallel i det 20. århundredes fremskridt inden for pædagogik og uddannelse. Alle de ovenfor nævnte tænkere Dewey, Montessori, Vygotskyj, Bruner, Freire fremførte pædagogiske modeller, der sigter efter at skabe optimale betingelser for læring ved at mobilisere elevernes stærke sider og ressourcer inden for rammer, der betoner aktiv deltagelse og samarbejde, og som rækker videre end den traditionelle, selvbegrænsende pædagogiske indfaldsvinkel, der er baseret på den lærendes passive accept og på at forbedringer kan fostres gennem straf. Debat om og kritik af positiv psykologi Når en ny tanke eller et nyt perspektiv udvikles og spreder sig hurtigt vil det ofte medføre debat, og tanken om positiv psykologi er ingen undtagelse. Kritik og skepsis fra både forskere, intelligentsiaen og lægmand har peget på, at brugen af betegnelsen positiv er for generel, for generisk, fordi folks oplevelse af hvad der er positivt kan variere så meget. Nogle har anset denne betoning af positive følelser og de udtryk, de giver anledning til, som upassende når der nu er så meget her i verden, der går skidt, og som burde gøre os triste i stedet. Det videnskabelige grundlag for positiv psykologi er blevet kritiseret for at være utilstrækkeligt. Diskussionerne er flammet op overalt hvor positiv psykologi har oplevet fremgang, og nogle af indsigelserne er tydeligvis mere ideologisk end teoretisk funderet. Når man f.eks. kritiserer antagelsen om, at tilfredshed er en naturlig tilstand at foretrække, er der sjældent særlig megen teori bag kritikken. Ikke desto mindre er kritik konstruktiv i den forstand, at den kan fremme en grundig videnskabelig afprøvning af feltets forskellige konstruktioner og teorier, mere præcise definitioner af terminologien angående trivsel, og indsatsen for at give den brede offentlighed et mere nuanceret syn på området. Seriøs kritik og konfrontationer har fremmet konsolideringen af positiv psykologi, der dermed fremstår som et stadig mere fast struktureret og præcist artikuleret felt. Inden vi går videre til en detaljeret præsentation af dette kursus om positiv psykologi er det vigtigt at skitsere to grundlæggende og beslægtede psykologiske processer, der kendetegner mennesket som art, og som gør det særligt vigtigt at undersøge den positive side af livet, og hvordan mennesket fungerer i det: tendensen til ikke at påskønne positive livserfaringer og begivenheder højt nok, og tendensen til at overdrive de negative. Nedenunder følger en kort beskrivelse af disse processer. 2. Hedonisk tilvænning og negativitets-tendens Som medlemmer af arten Homo Sapiens Sapiens er vi hver især ikke særligt godt udrustet til fuldt ud at påskønne livets glæder. Vi er ikke særlig gode til at have det godt. Når man ser på vores evolutionshistorie sørgede den naturlige udvælgelse indtil for ganske nylig for 7

9 at forsigtighed, ængstelighed, og andre ubehagelige tanker og følelser fyldte langt mere end lykke eller en dyb livsglæde. Vores overlevelse og evolutionsmæssige tilpasning var baseret på udviklingen af to biologiske mekanismer: 1) en hurtig tilpasning/tilvænning til positive begivenheder og omstændigheder, hvilket med tiden får os til at overse/forsømme de dertil hørende privilegier og fordele; samt 2) en større grad af opmærksomhed på negative begivenheder og omstændigheder, end der objektivt set er nødvendigt. Unægteligt en ubehagelig kombination i hvert fald hvis vi ikke er bevidste om den og i stand til at kontrollere den på passende vis. Uheldigvis har vi indtil nu ikke været særligt bevidste om dette forhold, endsige særligt gode til at styre det. Hedonisk tilvænning En gradvis, automatisk forsømmelse af indtryk kaldes for hedonisk tilvænning, hvilket på almindeligt dansk simpelthen betyder, at man vænner sig til ting. Det gælder både for ubehagelige og behagelige begivenheder, men i særdeleshed for de behagelige (Lykken & Tellegen, 1996; Lyubomirsky, 2012). God chokolade er et fint eksempel: Den første bid smager fantastisk, men man registrerer knap nok det sjette stykke. Det er skønt at træde ind i et dejligt varmt lokale, når man har været ude i den kolde sne, men når man er blevet godt varm igen holder man op med at sætte pris på temperaturen. At installere det nye køkken var et stort, næsten altopslugende projekt, men når det først er installeret kan det føre til en hvad nu? -oplevelse. Disse eksempler viser, hvor nemt man kan komme til at overse mange af livets glæder, når først man har dem, medmindre man gør en særlig indsats for at nyde dem i øjeblikket gennem særlig opmærksomhed og mindfulness, og medmindre vi bruger dem som afsæt for nye oplevelser, hvilket primært sker, når vi søger og skaber variation i vores tilværelse. Variation indebærer næsten altid en fornyet stimulering af sanserne og kan ofte være en kilde til nye tanker og ideer. Paradoksalt nok har læring det med at øge raten af hedonisk tilvænning til begivenheder og tilstande, fordi læringen medfører en øget forståelse og får ting til at give mening, således at de holder op med at være nye og spændende og i stedet opleves som almindelige og blottet for overraskelser. Den gode nyhed i denne sammenhæng er at den bedste modvægt mod denne løbende tilvænning er mere læring og det at sætte pris på de nye spørgsmål og den undren, der opstår ud fra enhver ny indsigt. Et velkendt sprogligt billede sammenligner det at lære med det at blæse luft ind i 8

10 en ballon idet vores viden (ballonens indvendige rumfang) vokser, sker det samme også for vores grænseflade mod det ukendte (ballonens udvendige overflade). Vi vil vende tilbage til denne pointe senere, men først vil vi kaste et blik på den anden mekanisme, der kan gribe forstyrrende ind i vort potentiale for at fremelske trivsel. Negativitets-tendens: genetisk indkodet Tendensen til at danne sig kraftige negative indtryk på det fysiske, mentale og miljømæssige plan betegnes som negativitets-tendensen og det er en tendens med rødder, der strækker sig langt tilbage i evolutionshistorien; rødder som har udviklet sig i løbet af de æoner, hvor det dårlige overskyggede det gode, where bad was stronger than good (Baumeister et al., 2001). Igennem millioner af år betød det formodentlig meget lidt hvorvidt man kunne nyde livet i højere åndelig forstand, men derimod var det afgørende vigtigt at frygte en pludselig og voldsom død. Selv om det er muligt at spore elementer af rituel adfærd såsom kollektive begravelsespladser, kropsbeklædning, og ikke-nyttebestemte udskæringer i sten helt tilbage til neanderthal-tiden for over år siden, er det overvejende sandsynligt at langsigtede målsætninger og selvrealisering var irrelevant sammenlignet med de presserende behov, der gjorde sig gældende for overhovedet at kunne overleve i et fjendtligt miljø. Jæger-samler-kulturerne, der opstod i perioden mellem og år siden, var de første, der skabte komplekse symbolske genstande, hvilket vidner om en øget søgen efter mening og transcendental tro; hulemalerierne i Altamira og Lascaux er blot to eksempler på den gradvise fremkomst af denne type behov. Imidlertid er den stadigt mere komplekse udvikling af kulturelle kendetræk og behov, som stadig pågår i dag, ikke blevet modsvaret af tilsvarende gennemgribende ændringer på det genetiske plan. På trods af den kulturelle omvæltning, som er sket gennem udbredelsen af landbrug og en stillesiddende levevis, og på trods af den stigende vigtighed af abstrakt tænkning, uhåndgribelige målsætninger og symbolske meningsskabende systemer, er mennesket stadig rent biologisk udstyret med en tendens til primært at nyde en kortsigtet tilfredsstillelse af basale overlevelsesrelaterede og fysiologiske behov. Negativitetstendensen forstærkes af kulturen Ikke engang kulturens fremkomst har gjort meget for at hjælpe os med at dæmme op for det negative; negativitetstendensen er stadig unødigt dominerende i den moderne hverdag. 9

11 Det er på sin vis forståeligt nok, for det er først for nylig, at man har fået videnskabeligt bevis for, at negativitet rent faktisk er stærkere end positivitet indenfor stort set alle livets områder, og de beviser er ikke mindst fremkommet takket være det store arbejde, som psykologen Roy Baumeister og hans kolleger har udført (2001). Negativitet er stærkere end positivitet i forbindelse med såvel dagligdags situationer som store begivenheder såsom traumer og gennemgribende livsændringer. Det gælder for udbyttet af nære relationer, sociale interaktionsmønstre og tværkulturelle relationer. Og det gælder for læringsprocesser. Negative følelser påvirker os stærkere end positive. Dårlige forældre har en stærkere indvirkning på vores udvikling end gode forældre. Negativ feedback rammer os hårdere end positiv feedback. Det er mere sandsynligt, at vi undgår negative selvbilleder, end at vi aktivt skaber positive selvbilleder. Vi danner os hurtigere et dårligt indtryk af andre end et godt, og negative stereotyper opstår hurtigere end positive. Og det er vanskeligere at ændre et dårligt billede af andre, end det er at ændre et godt indtryk. Listen fortsætter i det uendelige, og helt overordnet betyder dette at: Vi er mere bevidste om negative begivenheder end positive Vi har en hurtigere følelsesmæssig reaktion på negative begivenheder end på positive Vi har en kraftigere følelsesmæssig respons på negative oplevelser end på positive og denne ubalance i følelsesmæssig intensitet er mindst tre gange større hvad angår negative følelser på arbejdspladsen og mindst fem gange større i forbindelse med personlige relationer. Vi har en tendens til at bruge mere energi på at tænke på problemer og fiaskoer end på at nyde og værdsætte glæder og succesoplevelser. Det hænger sammen med at vi helt spontant oplever problemer som truende stressfaktorer, der kan udvikle sig meget farligt, hvis der ikke bliver taget hånd om dem med det samme. Det betyder også, at vi socialt og samfundsmæssigt giver meget mere opmærksomhed til problemer end til ting, vi glædes over et eksempel er den kraftige formidling af negative/dårlige nyheder gennem medierne. Det er værd at bemærke, at skolebørn udsættes for dette fænomen hver dag, og at det øger risikoen for at de udvikler generthed, konformitet, en frygt for at mislykkes og en mangel på eget initiativ, hvis denne tendens ikke modvirkes effektivt af forældre og lærere. Vi bliver institutionelt indoktrineret til at fokusere på behandling frem for forebyggelse. Eksempelvis bruges op imod 95% af midlerne i sundhedssektoren på sygdomsbehandling og medicin. Indenfor psykologien sigter interventionsprogrammer fortsat efter at kompensere for svagheder og skader snarere end efter at understøtte potentialer og styrker. Disse fænomener er 10

12 stadig fremtrædende i dag, selv om sundhedsøkonomer er enige om, at det er langt billigere at forebygge end at helbrede. Desuden er denne behandlingsbaserede indfaldsvinkel helt ude af trit med demokratiets ånd i og med at den ikke afspejler befolkningens ønsker. Det synes rimeligt at antage, at der blandt borgerne vil være en altovervejende præference for forebyggelse frem for behandling i alle de tilfælde, hvor begge muligheder foreligger. Negative begivenheder udøver en stærk og konstant dominans i menneskets tilværelse, så hvis et samfund eller samfundsmæssige reformer skal være vellykkede kræver det, at man ikke falder i kløerne på den allestedsnærværende negativitetstendens. Det kan ellers let ske, hvilket står klart, når man tænker over hvor hurtigt vi kan komme i dårligt humør hvilket svækker vores faglige og menneskelige udsyn. Og det kan let ske for elever i en klasse, hvor de inddeles på endimensionel vis alt efter deres akademiske niveau. Et sådant klassifikationsmønster vil naturligt nok indbefatte langt mere ubehag i bunden end glæde i toppen, og det vil afskrække de fleste elever i forhold til yderligere læring og yderligere social kontakt omkring et akademisk indhold. Og man kunne derfor mene at det er utænkeligt, at nogen overhovedet vil bruge den slags klassifikationsmønstre. Men det er jo netop ikke utænkeligt. Tværtimod er det snarere reglen end undtagelsen. Jovist er det fint at føle glæden ved venskabelig konkurrence inden for alle mulige områder, men det skal bemærkes, at sund konkurrence i skolerne ikke kan indebære, at spillerne (eleverne) skræmmes helt ud af læringsspillet, og det sker desværre stadig hele tiden i skoler og uddannelsesvæsnet verden over. Vi kan ganske afgjort alle drage nytte af konkurrence, men naturligvis ikke af at blive svækket af den. Det er almindeligt anerkendt at ethvert samfund står og falder med dets borgeres velvilje og engagement. Det er også almindeligt anerkendt at et éndimensionelt samfund, hvor få er vindere og de fleste er tabere, står ganske chanceløst overfor konkurrerende samfund, hvor alle oplever at opnå noget ved at alle gør deres bedste. Set i lyset af disse sagsforhold er der god grund til at se på, hvad der kræves for virkelig at gøre folk engagerede. Det skal bemærkes at dette ikke på nogen måde er en politisk udmelding eller blot en normativ position. Der er snarere tale om en logisk følgeslutning ud fra det vi ved indenfor psykologien i dag. Men det taler naturligvis indirekte til fordel for et samfund, der er mere retfærdigt end uretfærdigt, uanset hvilken struktur det pågældende samfund ellers måtte have. Set ud fra dette perspektiv ligger positiv psykologi tæt på diskurser indenfor andre felter, og derfor betragtes positiv psykologi undertiden som fordækt politisk eller endog 11

13 POS itiviti E S religiøs i sine budskaber. Vi vil dog fastholde at dette på ingen måde er tilfældet. Positiv psykologi er blot et forsøg på at kaste videnskabeligt lys på livets konstruktive og lyse sider og på menneskets styrkeområder. At blive bevidst om vore egne naturlige tendenser ved nøje at observere og reflektere over vores følelser, tanker, motivation og adfærd er et af de vigtigste formål med dette kursus. Derfor vil vi opfordre jer alle til ikke blot at opleve modulerne som en rent formativ øvelse, men som en transformerende praksis. Det kræver aktiv deltagelse: du vil skulle gøre dig dine overvejelser om de forskellige emner, som behandles i lektionerne, set i lyset af dine dagligdags erfaringer. Gør det kritisk og reflekteret. Lad os se fremad Efter denne korte introduktion til positiv psykologi og til to af hovedårsagerne til at feltet er blevet skabt de psykologiske og sociale konsekvenser, der opstår som følge af hedonisk tilvænning og negativitetstendensen vil vi nu kaste et blik på nogle af de vigtigste forudsætninger for menneskets udvikling og trivsel i skolen og videre i livet: vækstprocesser og selvregulerende processer. 3. Vækst og selvregulering som grundlaget for harmonisk menneskelig udvikling Positiv psykologi er det videnskabelige studium af, hvad der gør individer og samfund i stand til at trives. Sådan er den officielle definition af positiv psykologi ifølge International Positive Psychology Association. Som vi har været inde på i de foregående sider vil man, når man leder efter de mest basale betingelser, der skaber mulighed for menneskelig trivsel, støde på to helt naturlige kandidater til denne ære: vækst og selvregulering. Ganske ligesom alle andre levende organismer er mennesket udstyret med evnen til at handle, bevæge sig, vokse, og danne sig selv som individer og til at opbygge deres egen virkelighed. 12

14 Psykologerne Edward Deci og Richard Ryan har med deres såkaldte selvbestemmelsesteori (2000) som vil blive detaljeret behandlet i Modul 4 givet os stærke beviser for, at menneskets trivsel i vid udstrækning afhænger af personlig vækst og selvstændig regulering. Det er sikkert ikke lige disse ord, der først rinder dig i hu, hvis nogen skulle spørge dig om, hvad du forstår ved et godt menneskeliv, men når vi kigger nærmere på fænomenerne, vil alle kunne være enige om, hvor vigtige de er: følelsen af at sidde fast, af ikke at kunne vokse frit, vil de fleste finde ubehagelig og alarmerende. Og oplevelsen af at miste sin frihed uden at kunne gøre noget ved det er endnu værre. At være fanget i et fængsel står som noget skræmmende for os, netop fordi det forhindrer os i at udnytte vores potentiale for vækst og fjerner vores handlefrihed. Ved at bruge vækst og selvregulering som vores grundlag for at forstå menneskelig udvikling og trivsel opnår vi en bredere funderet videnskabelig ramme for vores forståelse end den, som de fleste psykologiske teorier traditionelt har kunnet tilbyde. Systemteoretikeren Jay Forrester har endog hævdet, at de to eneste processer, der findes i universet, er vækstprocesser og reguleringsprocesser (Forrester, 1992). Vækstprocesser Vækstprocesser defineres her som processer, hvor noget forandrer sig på måder, der ikke har et specifikt mål, selv om der ofte er tale om en udvikling i en bestemt retning. Universet som helhed udvikler sig på denne måde og bliver større (rumlig vækst) efterhånden som det bliver ældre (tidsmæssig vækst). Men universets specifikke struktur og manifestationer kan, for at sige det mildt, forekomme ganske tilfældige, f.eks. når man ser på et vulkanudbrud eller en lavine, eller på det faktum at 99,9 % af alle de arter, der nogensinde har eksisteret her på jorden, nu er uddøde. Det kan endda virke ganske umuligt at komme med detaljerede forudsigelser om noget så simpelt som en potteplantes udvikling, selv om man naturligvis kan fremføre et godt og kvalificeret gæt. Folk bliver ved med at vokse livet igennem. Fra det øjeblik hvor ægget befrugtes og fosteret begynder at vokse sig hen imod fødslen ni måneder senere og til det øjeblik, hvor man har levet alle sine måske 90 leveår til ende, sker der vækst: kroppen ændrer størrelse, cellerne fornyr sig, neurale netværk formgives via læring. Vi oplever vækst, når vores verdensbillede udvider sig og bliver stadig mere nuanceret, når vi indtræder i stadigt større sociale netværk, og når vi oplever øgede muligheder for at påvirke vores omgivelser. Vi vokser på mange måder gennem hele livet, men selv om visse retningsgivende faktorer er givet i form af vores genetiske programmering og vores 13

15 fysiske og sociale miljø, er det umuligt at foretage en detaljeret forudsigelse af, hvad man kan forvente fra en bestemt person og/eller en bestemt tid. Det vi kan sige med sikkerhed er, at den automatiske og spontane tendens til vækst, denne fundamentale tendens til aktivitet, bevægelse og arbejde, er en uundværlig kvalitet i menneskelivet og et centralt aspekt af det, der gør livet værd at leve. Derfor er det vigtigere at sikre, at forudsætningerne for vækst er på plads, end det er at sigte efter at opnå en på forhånd fastlagt vækstrate inden for en fast tidsramme. Det er bestemt nyttigt og godt at have operationelle målsætninger f.eks. om at understøtte børns indlæring af sprog i en tidlig alder, mens hjernen egner sig allerbedst til det, eller at fastlægge tidsplaner og skemaer for skoletimer og eksamener men måden det sker på, den måde barnet lærer sprog på, den måde hver enkelt studerende arrangerer sin egen forberedelse forud for eksamen på, er afgørende for det endelige resultat. Når man vægter en positiv oplevelse af vækstmønstre og selve vækstprocessernes kvalitet højere end deres kvantitet understøtter man muligheden for at udfolde et godt liv og baner vejen for positive resultater. Med andre ord: Hvis vi gerne vil have, at vores børn skal blive sprogligt dygtige, er det selv om det er vigtigt at lære dem sprog i den rette alder endnu vigtigere at de nyder at lære og finder glæde i at blive bedre til at bruge sproget. Ved at vægte processer højere end resultater kan vi understøtte både et godt liv og gode resultater, for det er sandsynligt at gode processer fører til gode resultater. Hvis vi omvendt prioriterer målsætninger højere end processerne er det sandsynligt at vi skaber suboptimale processer, der pr. definition vil give suboptimale resultater. Lad os opsummere: De menneskelige vækstprocesser er spontane, selvorganiserede mekanismer, der arbejder nedefra og op. De kan imidlertid påvirkes af udefra kommende pres og betingelser, herunder f.eks. målsætninger og standarder, der kan hæmme den spontane vækstproces og tvinge den i en bestemt retning. En sådan oppefra-og-ned regulering af væksten er ofte nødvendig for at fremme tilegnelsen af adfærdsmønstre og regler, som er alment gældende i samfundet, og for at sikre at individet integreres i samfundet. Det skal dog siges, at de samfundsmæssige/sociale forventninger, der hviler 14

16 på personen, sandsynligvis ikke vil blive indfriet særlig godt hvis de ikke også omfatter processer, der arbejder nedefra og op; processer, som er kendetegnet ved selvstændig regulering, personlige valg og intentionalitet. Set ud fra dette perspektiv kan vi slå fast at virkelig godt lederskab faktisk er frigørende. I sociale rammer, og hertil hører også arbejdspladsen og skolen, bør målsætninger, der fastlægges oppefra (hvad enten det måtte dreje sig om produktivitetsstandarder eller læringsmæssige resultater) altid fremme de nedefra kommende selvstændige vækstprocesser. Mennesker trives generelt ikke, hvis de tvinges til at gøre noget de ikke bryder sig om og dermed lever tøvende, lidt på trods. Det kan alt sammen virke indlysende, men for mange af os gælder det, at vi ikke helt efterlever det i praksis. Reguleringsprocesser I modsætning til vækstprocesserne har reguleringsprocesser et bestemt mål for øje. Der ligger bestemte naturlove til grund for den biologiske evolution, og disse love styrer vækstprocesserne i alt levende. Det gælder også de processer, der styres af genetisk programmering, af miljøet, og gennem individets adaptive samspil med sit miljø. Mennesker regulerer sig ad særlige udviklingsmæssige stier. På den ene side sørger den genetiske regulering for at vores biologiske træk udvikler sig harmonisk. Men samtidig er vi også biologisk programmeret til på kreativ og dynamisk vis at tilpasse os vores omgivelser og deres konstant ændrede krav gennem en livslang selvreguleringsproces. Hvis vi for eksempel ser på kroppen, kan vi finde et tydeligt eksempel på selvregulering i form af den mekanisme, der sørger for at holde vores kropstemperatur omkring de 37,2 grader Celsius. Denne temperatur udgør en form for målsætning, en fast standard som kroppen skal leve op til. Det at drikke nok væske til at undgå tørst, eller at gå på toilettet, når behovet opstår, er andre klare indikationer på, hvordan kroppen spontant udfører regulerende processer. Faktisk kan denne forståelsesramme anlægges så bredt at stresseksperten Robert Zachariae (2011) har foreslået, at sundhed skal defineres som en organismes evne at regulere sig selv. Det lyder måske ikke særligt revolutionerende at levende organismer er aktivt selvregulerende størrelser, men her må vi tænke på, hvordan det har været ganske almindeligt at betegne feber som en sygdom snarere end som en sund selvregulerende proces". Det viser atter en gang hvor dominerende sygdomstankegangen har været, og hvordan vi har pustet den op gennem vores sprogbrug. Feber er først og fremmest en sund reaktion mod fjendtlige vira, bakterier eller andre udløsende faktorer. 15

17 Der er ikke tale om sygdom, når vi føler smerte hvis vi ved et uheld rører ved en varm kogeplade. At føle smerte er tværtimod det sundeste vores krop kan gøre for at få os ud af en potentielt farlig situation og bevæge vores hånd. Kroppen udfører således hele tiden selvregulering. Det samme gælder på det psykologiske plan. At være bange forud for at skulle udføre en krævende opgave er ikke et sygdomstegn. Angst er en sund reaktion på en situation, hvor man risikerer at miste kontrollen. Vi er heller ikke syge, når vi bliver vrede. Vrede er ofte et vigtigt signal om, at vi skal kæmpe imod en potentielt overvældende trussel, og hvis vi ikke oplevede vrede som et signal på det, kunne vi nemt ende med at stå overfor en endnu større fare. På samme måde er vi ikke syge, når vi er akut stressede. Kortvarig stress er, ganske ligesom den smerte, der udløses af at røre ved en varm kogeplade, en nyttig ting, fordi den hjælper med til at øge ens arbejdskapacitet og hvis man rent faktisk tænker på det på den måde kan denne form for stress have en endnu bedre indvirkning ved at fungere som en bevidst præstationsfremmende faktor! Der findes mange andre eksempler på, hvordan en smule af det, der normalt betragtes som dårligt, rent faktisk er gavnligt for os hvis vi blot kan regulere os selv i overensstemmelse med dette dårlige input hurtigt og uden for stor forsinkelse. En elev, som keder sig i skolen, vil ofte fuldt berettiget betragte kedsomhed som et sundt og vigtigt signal om, at vedkommende er det forkerte sted noget, der under alle omstændigheder kræver handling frem for passiv accept. Simpelt hen at acceptere, at en del af livet er notorisk kedeligt, svarer næsten til at man undsiger en del af livet, for vi ønsker ikke at gentage kedelige oplevelser. Det forekommer kort sagt vanskeligt at finde grunde til at man skulle lade sig nøje med et kedeligt liv og svært at finde argumenter imod kritik af en kedelig dag i skolen. Men evnen til at kede sig er tydeligvis ganske vigtig, for den fortæller os indirekte at vi spilder vores tid. Tænk bare, hvis vi ikke fik den advarsel! En velkendt vending lyder, at der ikke er noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget. Selv om det naturligvis ikke altid er sandt, ligger der her en væsentlig psykologisk pointe gemt; en pointe, vi ofte overser i vores stræben efter det gode liv: nemlig at man til en vis grad kan betragte negativitet som en direkte forudsætning for positivitet. De fleste af de grundlæggende behov, som Abraham Maslow identificerede et emne, der vil blive behandlet i dybden i Modul 4 er reelt indikatorer på, at noget mangler. Vi behøver mad / er sultne fordi vores blodsukkerniveau er lavt. Vi har behov for at ringe til nogen fordi vi mangler social kontakt. Der er her tale om såkaldte mangelbehov. Men ifølge Maslow har vi også vækstbehov, der ikke handler om at få os til at kompensere for mangler, men om at udvikle forskellige ressourcer yderligere. For eksempel hænger 16

18 trangen til at lære sammen med en oplevet mangel på viden, men til forskel fra behovet for mad er der ingen grænse for, hvor store mængder viden man kan eller kan ønske at tilegne sig. Behovet for læring er i endnu større grad selvreguleret end sult, for det beror primært på psykologiske processer, der ikke kan forklares ud fra forhold som biologisk og social overlevelse. Under alle omstændigheder betyder det, at man oplever et behov, også at man mangler noget, og uden dette noget kan man ikke opnå tilfredshed. Vi kan formulere pointen endnu skarpere og sige, at behov er en form for ubehag (utilfredshed), som vi ikke ville kunne opnå nydelse (tilfredshed) uden. Anskuet ud fra dette perspektiv handler positiv psykologi lige så meget om negativitet som om positivitet men i blandingsforhold der gør menneskelig trivsel mulig. Neuroplasticitet: hvordan hjernen hele tiden ændrer sig og nyder godt af positivitet En af de væsentligste og mest relevante opdagelser, som den moderne neurovidenskab har gjort, er de uigendrivelige beviser for at vores hjerne hele tiden ændrer sig. Hver eneste ny information, hver ny oplevelse, hvert nyt input fra vores omgivelser er med til at omkonfigurere vores neurale forbindelser: nye forbindelser skabes, mens de eksisterende styrkes eller svækkes. Selv om vi tror, at vi er den samme person i dag, som vi var i går, er der sket funktionelle og strukturelle ændringer i vores hjerne i mellemtiden, og den vil ændre sig igen i morgen. Indenfor neurovidenskaben kaldes fænomenet for neuroplasticitet, og det er den fysiske parallel til læring, til det at huske og til det at glemme. De personlige vækstprocesser, som blev beskrevet ovenfor, er mulige på grund af denne iboende dynamiske egenskab ved vores hjerne. Der er flere forskellige mekanismer i spil, der forklarer hvorfor visse forbindelser mellem neuronerne bliver opbygget og andre fjernes, men den væsentligste regel er, at hjernen beholder de forbindelser, der oftest bruges, og fjerner de mindre brugte. Dette princip udtrykkes ofte ved det korte og fyndige udsagn use it or lose it brug det eller mist det. Forskning udført af bl.a. Eric Garland og dennes kolleger (2010) har sammenkædet Fredricksons såkaldte broadenand-build ( udvid og opbyg ) teori om positive følelser (se Modul 2) med fremskridt inden for den affektive neurovidenskab omkring plasticitet i følelsernes neurale kredsløb, og har dermed føjet nye facetter til behandlingen af følelsesmæssige problemer inden for psykopatologien. Forskerne har påvist at positive følelser udvider menneskets kognitive og adfærdsmæssige repertoire og dermed opbygger robuste biopsykosociale ressourcer, der fremmer vores evne til at problemhåndtering ved belastning (coping) og vores psykiske helbred som sådan. Ved tydeligt at udlægge de processer, hvorved forbigående følelser kan have en akkumuleret virkning og derved 17

19 danne selv-opretholdende følelsesmæssige systemer, peger de på en underliggende struktur hvor samspillet mellem følelsesmæssige tilstande og personlighedstræk kan føre til vedvarende affektive tilbøjeligheder. Med andre ord ser det ud til, at positivitet påvirker vores neurologiske processer læring og erindring på meget gunstig vis. Et af de vigtigste formål med dette kursus er at introducere positive vaner, der vil fremme positive oplevelser, vækst, selvregulering og almen tilfredshed. Vi anbefaler kraftigt at du udfører de øvelser, der gennemgås i Praksis -sektionen af hvert enkelt modul, og at du deler dine erfaringer og kommentarer med dine kolleger og på forummet. Trivsel og udvikling i hverdagen og i skolen Når planter lever under forhold, der er gunstige for vækst og selvregulering, kan du tydeligt se det. De spirer, slår rod, danner skud, grene og blade; de blomstrer og vokser sig store og stærke. Se blot på en bøgekrone i maj med solens stråler spillende i bladene. På gyvlens gyldne blomsterflor i Mols bjerge. På en hårdfør stedsegrøn enebærbusk, der trofast står på sin plads på terrassen år efter år. På mange måder minder vi mennesker om planter, når det drejer sig om vækst og frihed. Når vi oplever personlig vækst ved at lære nye ting, ved at øge vores kunnen, ved at være kreative og lave nye ting på måder som vi selv kan regulere, dvs. hvor vi oplever en følelse af frihed og af at det er muligt at få vores behov opfyldt ja, så er det sandsynligt at vi også trives. Faktisk taler man ofte om at et fuldt fungerende menneske blomstrer. Men ganske ligesom planterne er vi afhængige af ydre faktorer vand, næring, lys, den rette temperatur og tilstrækkelig stabilitet hvis vi skal vokse og udvikle os. En plante, der hele tiden omplantes til nye miljøer, vil skulle kæmpe for blot at overleve. Det samme gælder for mennesker. Vi er bestemt interesserede i de glæder, som forandringer kan medføre, men for at kunne nyde forandringer skal vi først og fremmest føle os trygge ved vores omgivelser; vi skal stole på hinanden, os selv og vores omverden. Kliniske studier har vist, at skræmte rotter vægrer sig for at udforske en labyrint. Noget tilsvarende gælder for mennesker: usikkerhed, ængstelse og angst gør os konforme, ukreative, og vil drastisk hæmme vores udvikling, hvis tilstanden er vedvarende. Akut 18

20 stress kan forbedre vores præstationsevne i korte perioder, især hvis vi bevidst anerkender denne virkning, men langvarig stress er ubetinget skadelig. Så det gamle ordsprog om at nød lærer nøgen kvinde at spinde kunne passende udvides til nød lærer nøgen kvinde m/k at spinde, men ikke meget andet ". Dette kursus er baseret på den tanke, at det er muligt at understøtte vækst og selvregulering i moderne skoler. Verden over sender både lærere og elever det klare budskab, at alt for mange mennesker ikke oplever tilstrækkelig læring og kreativitet i skolen (et klart symptom på utilstrækkelig vækst) og samtidig er de ikke i stand til at løse dette problem (et klart symptom på manglende muligheder for selvregulering). Vi har valgt at fokusere på den individuelle elevs hhv. lærers oplevelse, for det enkelte menneskes oplevelse er det, der til syvende og sidst bestemmer deres trivsel og positive udvikling. Imidlertid er vores individuelle oplevelse fra øjeblik til øjeblik en kompleks proces, hvor fysisk-sanselige, følelsesmæssige, kognitive, relationelle og motiveringsmæssige aspekter indgår i et systemisk samspil. Mere konkret kan man sige, at oplevelsen formidles via en række forskellige komponenter udover de fysiske omgivelser og kroppens interne tilstand. Det drejer sig bl.a. om: 1. Årvågenhed og opmærksomhed specifikt bevidst opmærksomhed 2. Følelsesmæssig regulering 3. Behov og motivation 4. Engagement forstået som målrettet vitalitet og en aktiv mobilisering af kognitive, motivationelle og følelsesmæssige ressourcer 5. Mening/betydning; en fornemmelse af værdi 6. Delte/fælles oplevelser og interaktion med andre Alle disse medierende faktorer har en stærk indvirkning på læringen. En skoles reelle virkning afhænger i vid udstrækning af de oplevelser, som eleverne og lærerne har. Det er selvfølgelig ikke noget helt nyt i sig selv, men dét, at lærere og elever gennem lang tid har klaget over at kede sig i skolen, er et klart signal om, at der bestemt er plads til forbedringer. Derfor er dette kursus udarbejdet for at give lærere og elever nye redskaber, der gør dem i stand til at omsætte viden om positiv psykologi i den pædagogiske praksis på måder, der stræber efter at optimere hver enkelt af de oplevelsesmedierende faktorer, der er nævnt ovenfor. Målet er at hjælpe lærere og elever hen imod at opnå endnu bedre og mere righoldige oplevelser med læring og kreativitet. 19

21 Et pædagogisk ideal: hedonisk og eudaimonisk trivsel i harmoni Inden vi vender opmærksomheden mod mere konkrete praksis, vil vi kort nævne et sidste begrebspar, der bruges inden for positiv psykologi og dens videnskabelige undersøgelser. Den gamle græske filosof Aristoteles skelnede mellem to forskellige typer af trivsel eller lykke, og de to kategorier betragtes stadig som kvalitativt forskellige i dag. Den første type er hedonisk trivsel, som har at gøre med fysisk velvære og positiv affekt. Den anden type er eudaimonisk trivsel, som har at gøre med udviklingen og dyrkelsen af individuelle potentialer gennem målrettet, meningsfuldt engagement, og med følelsen af forbundenhed og ens eget bidrag til samfundet. Det kan være vanskeligt at skelne mellem de to typer, f.eks. når vi nyder naturens skønhed og oplever ærefrygt og en fornemmelse af kosmisk forbundenhed. Eller når et meningsfuldt engagement i sport eller arbejde får vores krop til at skælve af aktivitet og spænding. Ikke desto mindre kan det være nyttigt at skelne mellem de to forskellige former for trivsel eller lykkefølelse, når man beskæftiger sig med, hvordan positiv psykologi kan anvendes i skolen. Som vi vil se er skolen et perfekt sted at dyrke og hvad er endnu vigtigere harmonisk sammenføre begge former for trivsel. Et af hovedbudskaberne i denne sammenhæng er naturligvis at fornøjelser og disciplineret engagement bør gå hånd i hånd så ofte som muligt, for det er nemmere at opnå eudaimoniske resultater, når man oplever glæde og tilfredsstillelse i arbejdet med at nå dem. Mange undersøgelser har påvist at begge former for trivsel ikke blot reducerer stress og modvirker depression; de fremmer også menneskets fysiske og psykiske helbred. Et af de væsentlige budskaber, man kan sende til eleverne, er således, at hårdt arbejde ofte giver endnu bedre og større resultater, end man forventer, og at man får mere ud af det, end man gør af simple fornøjelser. Hvis bare man sørger for at forstå meningen med det hele vejen igennem. 20

22 4. Introduktion til kurset: Sådan fremmer man gode oplevelser med læring og kreativitet Vi nærmer os afslutningen af denne introduktion og bringer her et overblik over forståelsesrammen og hovedindholdet i PositivitiES-kurset: Det overordnede formål med PositivitiES er at fremme trivsel og positive læringsoplevelser blandt elever og lærere. Sådanne oplevelser opstår ved en kompleks proces, hvor fysisksanselige, følelsesmæssige, kognitive, relationelle og underliggende motivationsmæssige komponenter indgår i tætte samspil. Kun en samlet / systemisk tilgang kan hjælpe lærerne og eleverne med at opdyrke vaner og fremme de betingelser, der kan hjælpe dem med at udvikle deres potentiale set ud fra et uddannelsesmæssigt perspektiv. Og som det er blevet 21

23 præsenteret her i Modul 1, omfatter vores evaluering af vores trivsel også flere forskellige dimensioner, nemlig både hedoniske og eudaimoniske faktorer, der påvirker vores oplevelse i forskellig grad afhængigt af individuelle og kulturelle faktorer. På trods af alle disse variable faktorer ved vi i dag, takket være grundige studier, at gode fysiske betingelser (herunder også god ernæring og gode omgivelser), positive følelser, en følelse af flow, og positive relationer har en sammenhæng med forbedringer i læringsprocesserne. Set ud fra dette systemiske perspektiv kan det underliggende spørgsmål bag PositivitiES siges at være følgende: Hvordan kan lærere, elever, familiemedlemmer og samfundet som helhed bidrage til de fysiske, emotionelle, kognitive, relationelle og motivationsmæssige dimensioner af den enkeltes oplevelse for derigennem at fremme positive (pædagogiske) processer i uddannelsen? Eller, set ud fra et positiv psykologisk perspektiv: Hvordan kan den viden og de metoder, som positiv psykologi tilbyder, bidrage til de fysiske, emotionelle, kognitive, relationelle og motivationsmæssige dimensioner af den enkeltes oplevelse for derigennem at fremme positive (pædagogiske) processer i skole og uddannelse? På den ene side vil der blive lagt vægt på at modvirke den negative indflydelse fra hedonisk tilvænning, negativitetstendens, og dysfunktionelle vaner, som kan opstå i læringsoplevelser og social interaktion. På den anden side vil vi påvise de positive effekter, der opstår ved at give elever mulighed for vækst og selvregulering. De to processer kan næres ved at udnytte elevernes ressourcer såsom: Årvågenhed og opmærksomhed, regulering af følelser, regulering af motiveringsmæssige komponenter, engagement og støtte i forhold til det at skabe mening, facilitering af positive læringsoplevelser (i særdeleshed flow), og udvikling af berigende social interaktion. Kurset fokuserer på den oplevelse, som elever og lærere har i deres daglige lærings- og skoleaktiviteter, og omfatter motivationsmæssige, kognitive og emotionelle delelementer. Den subjektive oplevelses indflydelse på skolepræstationerne vil blive illustreret, og der vil 22

24 blive fremført mulige interventionsstrategier med henblik på at øge elevernes og lærernes trivsel og tilfredshed med deres skolehverdag. Kurset herunder også dette modul er opbygget således: Modul 1: Introduktion Positiv psykologi som et nyt felt inden for psykologien Hedonisk tilvænning og negativitetstendens som potentielt hæmmende for trivsel Vækst og selvregulering som basale drivende tendenser Hensigten med PositivitiES Modul 2: Årvågenhed og opmærksomhed som grundlæggende vinduer for oplevelser Opmærksomhed, bevidsthed og selvbevidsthed Bevidsthed om og accept af nuet: mindfulness Bevidsthed i skolen Modul 3: Emotionel/følelsesmæssig regulering Følelsernes struktur Teori og klassifikation Emotionel regulering Følelsesmæssig intelligens Self-efficacy og inner locus of control Positive følelser Modul 4: Motivation Behovshierarkiet 23

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives Positiv psykologi 1954 A. Maslow Motivation & Personality 1998 Positiv psykologi M. Seligman, formand APA M. Csikszentmihalyi Brugbar viden om, hvad der gør livet værd at leve Positiv psykologi Det videnskabelige

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

Arbejdsberetning 2015

Arbejdsberetning 2015 Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05. FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til

Læs mere

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet:

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet: Bilag 2 Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? I undersøgelsen anvendes en lang række dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø. Det kan være indflydelse i arbejdet, stress, social støtte osv.

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere

BALANCE-projektet Nyhedskatalog

BALANCE-projektet Nyhedskatalog Nyhedskatalog Information om BALANCE-projektet fra: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, BALANCEkoordinatoren, Arbejdsmiljø København og Psykiatrifonden. Indhold Kære TRIO... 3 Nyt fra BALANCE-koordinationen...

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Psykolog og forfatter Anne Linder Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Program. Inklusion Kl. 9 10.30 Pædagogisk relationsarbejde

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

3 trin til at håndtere den indre kritik

3 trin til at håndtere den indre kritik Fri og Kreativ 3 trin til at håndtere den indre kritik Ved cand. mag. i psykologi og pædagogik Line Larsen friogkreativ.dk Copyright 2013 friogkreativ.dk Alle rettigheder reserveret. Side 1 af 7. 3 trin

Læs mere

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Den psykologiske Diamant Tanker. Adfærd

Den psykologiske Diamant Tanker. Adfærd Den psykologiske Diamant Tanker Følelser Krop Adfærd Low Performance Zone Det Følelsesmæssige Landskab Stress, irritation Vrede, frustration Bekymret Angst Utilfredshed Fordømmelse Negativitet (ubehagelige

Læs mere

KURSET: PRAKSIS: copyright all rights reserved hamsa yoga studio

KURSET: PRAKSIS: copyright all rights reserved hamsa yoga studio KURSET: Teknik bliver til kunst når den udvider ens potentiale. På Hamsa Yoga Studio er det ultimative mål med teknik er at forøge effekten af yogaen, så som stress reduktion, forbedret søvnkvalitet og

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Syv tegn på at du får for lidt søvn

Syv tegn på at du får for lidt søvn Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør

Læs mere

Når jeg bliver gammel

Når jeg bliver gammel Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Udsætter du dig for udsættelse?

Udsætter du dig for udsættelse? Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en

Læs mere

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009 Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

Generelle Strategier

Generelle Strategier Generelle Strategier Hjælper Dit Barn at Lære mere Effektivt Tips til at beholde Høreapparater (eller Implant) På Nu hvor dit barn har høreapparater, vil udfordringen kunne være at beholde dem på. Det

Læs mere

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og Læringsstile Af Leder af ASB LearningStylesLab, lektor mag. art. Ole Lauridsen, 2010 Hvad er læringsstile? Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Læs mere

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. og MSc i anvendt positiv psykologi fra University of East London Erfaringer

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha?

Hvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha? Hvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha? 1 Psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

Trivselsmåling 2015. Hjørring Kommune. Tommy Christiansen. Svarprocent: 85% (3811/4505)

Trivselsmåling 2015. Hjørring Kommune. Tommy Christiansen. Svarprocent: 85% (3811/4505) Trivselsmåling 215 Hjørring Kommune Tommy Christiansen Svarprocent: 85% (3811/455) Indhold 1 ARBEJDSGÆDE OG OYAITET 2 UNDERIGGENDE ENHEDER 3 DETAJERNE 4 KRÆNKENDE ADFÆRD 5 SYGEFRAVÆR 6 BAGGRUND Forord

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

LEDERKONFERENCE. Robuste ledere af robuste dagtilbud. 4. februar 2016

LEDERKONFERENCE. Robuste ledere af robuste dagtilbud. 4. februar 2016 LEDERKONFERENCE Robuste ledere af robuste dagtilbud 4. februar 2016 BETTINA HØEG ERHVERVSPSYKOLOG Mental Robusthed - Psykologisk færdighed der hjælper individet til at håndtere stress, udfordringer og

Læs mere

Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder. Fredag d. 28.jan 2011

Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder. Fredag d. 28.jan 2011 Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder Fredag d. 28.jan 2011 Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde 1.Del Pædagogisk relationsarbejde Betydning

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Nyorientering af verden

Nyorientering af verden 1 Nyorientering af verden World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Nyorientering af verden Fra World Goodwill (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Den gode vilje Håbet for verdens fremtid ligger

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Om rammer for et godt arbejdsliv. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013

Om rammer for et godt arbejdsliv. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Om rammer for et godt arbejdsliv Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvorfor har du det (sandsynligvis) sådan? Gener: kilder til 40-50 % af din trivsel Det skyldes,

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET. Hans Henrik Knoop

POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET. Hans Henrik Knoop POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET Menneskets Kultur Menneskets Natur DEN BEDSTE AF ALLE VERDENER? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Gode, meningsfulde institutioner (familier,

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition.

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition. VARIERET INDRETNING DCUM anbefaler varieret indretning, som understøtter individuelle læringsstile og forskellige arbejdsformer. Maglegårdsskolen i Gentofte er en 3-sporet skole, som byder på varieret

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

Hjælp til jobsøgningen

Hjælp til jobsøgningen Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere