Kvalitetsrapport 2014

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2014 Skoleåret Delrapport fra Aalykkeskolen ved skoleleder Jan Poulsen

2 KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Aalykkeskolen er meget optaget af, at eleverne har opnået deres optimale læringsmål, hvor elevernes faglighed og trivsel er i højsæde. Skolen har ambitioner på elevernes vegne igennem hele skoleforløbet. Ved folkeskolens afgangsprøve er der opnået flotte individuelle resultater og tilfredsstilende årgangsresultater. Resultaterne fra skolens interne -og kommunale læsetest viser, at ca. 96 % af skolens elever har et læsestandpunkt på middel eller over middel. Ved skolens interne standardiserede matematiktest har 92% af skolens elever et matematikstandpunkt på middel eller over middel. UNDERVISNING, SFO OG RAMMEN I ØVRIGT Skolen har højeklassekvotienter, som er ca. 24 i gennemsnit. Aflysningen af undervisningslektioner finder udelukkende sted i skolens udskoling, hvor andelen af gennemførte lektioner er særdeles tilfredsstillende. Skolens økonomi er sund både i drift-og lønningsdelen. Dette har naturligvis givet mulighed for langsigtede udskiftninger og investeringer til gavn for både elever og skolens mål. Skolens pædagogiske personale og ledelse har i skoleåret atter haft stort fokus på at nedbringe omfanget af elevfravær jf. skolens handleplan, hvilket har haft en positiv effekt. Alle lærere og pædagoger deltager i klasseteamarbejdet, hvor målsætningen for teamsamarbejdet omkring den enkelte klasse er at få aftalt og koordineret samarbejdet i klassen vedr. faglighed, fælles holdninger, social indsats for den enkelte elev og hele klassen. Aalykkeskolen har et eksemplarisk samarbejde mellem undervisningsdelen og SFOdelen både på personale- og ledelsesniveau. Skolen er meget optaget af at sikre den nødvendige liniefagsdækning i alle fag. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Aalykkeskolen har ambitioner på vores elevers vegne både i forhold til deres faglige og sociale kompetencer. Dette omhandler naturligvis hele skoleforløbet. Skolen ønsker elever med særlige udfordringer i den almene skole, hvor det giver mening for alle parter. Der arbejdes på at fastholde elever med særlige udfordringer på skolen gennem differentieret tilgang til den enkelte elev, teamsamarbejde og samarbejde med PPR. Målsætningen for designarbejde på Aalykkeskolen er, at der skabes et kreativt arbejdsmiljø, hvor nysgerrighed, faglighed, innovation, samarbejde, problemløsning og æstetisk produkt er vigtige elementer. I skolens inkluderende praksis er Aalykkeskolens primære sigte elevens relationer mellem kammerater, lærere, pædagoger og ledelse. Målsætningen på antallet af usikre læsere i 8. klasse skal i 2014 højest være på 8,5 % af elever, hvilket er indfriet, da antallet kun er 3,5 %. I det naturvidenskabelige fag fysik ønskes der, at karaktergennemsnittet for afgangselever fra Kolding Kommunes Skolevæsen ligger på niveau med landsgennemsnittet. Dette kan skolen atter indfri. LOKALE MÅL OG TILTAG Vi må konkludere på baggrund af karaktererne fra FSA gennem de sidste 2 år, at forskellen mellem skolens etnisk danske elever og 2 sprogseleverne er minimeret eller ikke eksisterende. Skolen har i samarbejde med Børne-og Uddannelsesforvaltningen haft en indsats omkring sproglig udvikling i børnehaveklasserne fra primo februar til ultimo maj. Aalykkeskolen har haft et internt kompetenceudviklingsforløb med fokus på fagdidaktiske kompetencer, som skulle medvirke til at implementere den skolepolitiske vision Den stolte skole og inklusionsstrategien Plads til alle. Pædagogernehar gennemgået et didaktisk kompetenceforløb for at opkvalificere dem til understøttende undervisning, da de primært skal forestå bevægelsesdelen.

3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNING OG SFO klasses afgangsprøve, skolen samlet klasses afgangsprøve, tosprogede klasses læsetest 6. klasses læsetest 8. klasses læsetest 100% Usikre læsere 6% 4% 22% Sikre, hurtige læsere 100% Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 100% Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere 75% 75% 75% 50% 50% 50% 25% 25% 25% 0% % %

4 Undervisning Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisning og SFO Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Plads til alle VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE OG SFO Afgangsprøver Ved folkeskolens afgangsprøve er der opnået flotte individuelle resultater og tilfredsstilende årgangsresultater svarende i store træk til tidligere år eller bedre. Det kan konstateres, at fysik atter i år er i positiv vækst. Det er bemærkelsesværdigt, at forskellen på etniske danske elever og 2sprogselever er ikke eksisterende og i enkelte fag er disse bedre. Der er fejl i de visuelle tabeller. Læse- og matematiktest Skolen har samlet resultaterne fra skolens interne læsetest og de kommunale. Disse viser, at ca. 96 % af skolens elever har et læsestandpunkt på middel eller over middel, hvilket er et tilfredsstillende resultat og en mindre forbedring fra sidste skoleår. Uagtet af dette vil skolen fortsætte med arbejdet omkring elevernes læsekompetencer og ønsker at fastholde læseresultatet eller forbedre dette. I forhold til de kommunale læsetest i henholdsvis 4., 6. og 8. klasse indikeres en tilbagegang af hurtige og sikre læsere i 4. klasse, stor fremgang i 6. klasse og fastholdelse i 8. klasse. Sammenholdt med det forventede antal hurtige og sikre læsere i 4., 6. og 8. klasse på landsplan, så forventes henholdsvis 70 % i 4. klasse, 5 % i 6. klasse og 40% i 8. klasse at være hurtige og sikre læsere. Vi er derfor en del over det forventede landsgennemsnit i 6 klassen, på niveau i 8. klasse og under det forventede i 4. klasse. Sammenligner man med det samlede resultat for Kolding Kommune, er vi lidt under gennemsnittet i 4. klasse (74,6 %), en del over gennemsnittet i 6. klasse (7,5 %) og omkring gennemsnittet i 8. klasse (43,5 %). Visualiseringen af resultaterne giver derfor fortsat ikke et retvisende billede. Målsætningen for skolen er at opnå gennemsnittet for Kolding Kommune eller over. Tidligere blev alle elever testet i matematik i starten af skoleåret, men den er nu flyttet til slutningen af skoleåret. Alle elever testes i det en elev kunne forvente at kunne ved afslutningen at et skoleår på det pågældende klassetrin. Resultatet bruges i evalueringen af skoleåret, skole-og hjemsamarbejde, planlægningen af det kommende skoleår samt til overdragelse mellem afdelingerne. Der lægges vægt på, at eleverne skal kende og knytte fagbegreber på fra begyndelsen af skolegangen. Matematikken skal være konkret og synlig, da det er motivationsfremmende for eleverne. Samlet set har 92% af skolens elever et matematikstandpunkt på middel eller over middel ved skolens interne standardiserede matematiktest i starten af dette skoleår, hvilket er et tilfredsstillende resultat og en mindre forbedring fra sidste skoleår. Undervisning

5 Undervisning Aalykkeskolen er meget optaget af, at eleverne har opnået deres optimale læringsmål, hvor elevernes faglighed og trivsel er i højsæde. Skolen har ambitioner på elevernes vegne igennem hele skoleforløbet. Der er stor opmærksomhed på arbejdet med elevernes trivsel i klasseteamene, AKT og skolefritidsordningen. Skolen og læsevejledningen har "den fortsatte læsning" og "faglig læsning" som fokusområde. Læsningen har vores store opmærksomhed, da der kan konstateres et læsekompetencedyk begyndende omkring 4. og 5. klasse, ligesom den generelle tendens på landsplan. Uagtet af denne tendens ønskes der en fastholdelse eller videreudvikling af elevernes læsekompetencer. I dette skoleår er der tildelt 1 ekstra dansklektion på mellemtrinnet som en læseindsats, men også med baggrund i aflysninger under lockout. Dette skal også ske i samarbejde med forældrene for at minimere antallet af "bogdroppere". Desuden har læsevejlederen iværksat tiltag på disse klassetrin med dansklærerne, hvor der er fokus på undervisning direkte i læsning. Læseklubber for 4. og 5. årgang, som er et udvidet tilbud for de læsestærke elever på årgangene, der kan diskutere udvalgte bøger med en læsevejleder. Alle lærere har i dette skoleår været på kursus omkring faglig læsning, der skulle give indsigt, viden og fremadrettet kompetence til arbejdet i alle fag, da der skal arbejdes med faglig læsning i alle skolens fag. Ibørnehaveklassen har der været særlige initiativer omkring sprogudvikling sammen med Pædagogisk Center og Kolding Kommunes tosprogskonsulent, og desuden en indsats for at forbedre indsatsen i forbindelse med sprogvurderingstesten. Eleverne har været meget motiveret for arbejdet, hvor IPads og Lego indgik som materialer. Umiddelbart kan der ikke spores en forbedring af indlæringseffekten, men den positive motivationsfaktor er vigtig. Skolen fortsætter indsatsen i det kommende skoleår. For indeværende skoleår har vi i naturfagene haft følgende fælles aktiviteter på skemaet: Matematikuge i indskolingen, Matematikkens Dag for hele skolen og alle klasser på skolen deltog i Naturvidenskabsfestival i uge 39 med elev/elev samt lærer/elev undervisning. Vi har på mellemtrinnet linjefagsdækning i natur/teknologi med linjefagsuddannede lærere samt fysiklærer, og fagligheden er høj. I indskolingen har vi ikke undervisere med linjefag, men forrige år var en af vore lærer på kursus i faget. Vi har en fornuftig linjefagsdækning i naturfagene. Der er sket en opgradering af lærernes kvalifikationer til at undervise i fagene fysik/kemi, da alle 3 fysiklærere har været på et længerevarende kursus. Vi har i teamet arbejdet for at få digitale hjælpemidler til dataopsamling. Vi har nu fået fem IPads kun til naturfag, som vi forventer os meget af. Vi har et mål om at hjælpe børn med særlige behov så tidligt som muligt i skoleforløbet på en anerkendende og værdsættende måde, så de ikke mister motivationen og lysten til at lære. Vi tilbyder et individuelt forløb: En ekstra chance kursus for 6 udvalgte elever i 20 uger fra uge 42 i ½ time dagligt. Eleverne bliver løbende evalueret for at vurdere det faglige udbytte. I det videre skoleforløb vurderes, med udgangspunkt i det enkelte barns behov, i samarbejde med faglighjælplærer og faglærer, om eleverne skal modtage undervisningen på små hold, individuelt eller i klassen. Det vurderes individuelt, om et barn med særlige behov har behov for et kursusforløb af kortere eller længere varighed. Der bliver hvert forår afholdt specialundervisningskonference med deltagelse af psykolog, ledelse, koordinerende faglighjælplærer, faglighjælplærer og faglærer. Alle elever er blevet testet i dansk og/eller matematik. Det er på grundlag af testen, den daglige undervisning og elevens arbejdsindsats, at behovet og organisationen af undervisningen for det enkelte barn vurderes. Der afholdes forældresamtaler umiddelbart efter faglig hjælp konferencen, hvor elevens status og kommende mål fastsættes i samarbejde med eleven og forældre. I indeværende skoleår har fokus været at organisere undervisningen i faglig hjælp med henblik på større inklusion. Undervisningen har ligget uden for elevens normale undervisningstid og i den normale undervisningstid. I sidstnævnte indgik faglighjælplæreren i den pågældende elevs klasseundervisning. I det kommende skoleår er fokus at give faglig hjælp i matematik tidligere i elevens skolegang for at forebygge faglige vanskeligheder på et senere tidspunkt. Der startes et pilotprojekt med elever fra 5.årgang i brug af IPad som hjælpemiddel i undervisningen. Det tilstræbes, at de forskellige faglighjælp lærere tilknyttes en afdeling/årgang for at optimere

6 Det tilstræbes, at de forskellige faglighjælp lærere tilknyttes en afdeling/årgang for at optimere samarbejdet med faglærerne. I forbindelse med lektiehjælp i den nye skoleår vil lektiehjælpen/fordybelse blive organiseret afdelingsvis, hvor der vil være naturvidenskabelige -og humanistiske lærere tilstede. Faglig hjælp tænkes som en del af dette, da intentionen også er at lave faglige differentierede hold, hvor faglighjælp læreren vil have fokus på børn, der har ekstra behov for hjælp. De 2 sprogede elever på Aalykkeskolen klarer sig utroligt godt i forhold til landsgennemsnittet. Samarbejdet mellem læseundervisning og 2sprogsundervisning har båret frugt. Det fungerer rigtig godt, at 2sprogsundervisningen støtter op om den eksisterende undervisning. Det skaber høj motivation hos de 2sprogede elever, når der på den måde skabes helhed i undervisningen. Et godt samarbejde med skolens øvrige lærere er også en faktor, der har stor betydning for et godt resultat. Undervisningen er tilrettelagt i en vekselvirkning mellem holddeling, individuelt eller støtte i klassen. Desuden har 2sprogstemaet været ekstra fleksible i forhold omlægning af lektioner i forhold til akutte behov og øvrig undervisning i klasserne. Der har i år været nedsat et udvalg, der skal være med til at støtte op omkring en højere indlæringsgrad hos de 2sprogede. Vi har på skolen fortsat fokus på de 2sprogede elevers udbytte af undervisningen i alle fag. Vi har i år haft et projekt omkring optimering af indlæringen af de tosprogede elever i børnehaveklasserne. Der har været et tæt samarbejde med Peter Brøndsted og Camilla Johansen fra Pædagogisk Central. Den løbende evaluering i undervisning og SFO Der er udarbejdet et årshjul for evaluering og test på Aalykkeskolen med påvirkning til den enkelte lærer og pædagogs årsplan. I denne undervisningsplan skal faglige læringsmål og evaluering indgå. Den enkelte lærer og pædagog arbejder systematisk med at bruge resultaterne fra den løbende evaluering til at sikre og forbedre elevens udbytte af undervisning og SFO. Den enkelte lærer og pædagog arbejder bevidst på at opnå et godt kendskab til den enkelte elevs styrker og udfordringer for bedst muligt at kunne differentiere undervisning og pædagogik. Med afsæt i den inkorporerede evaluering i undervisningen, lokale test, kommunale test, nationale test og FSA målretter den enkelte lærer eller pædagog sin undervisning / aktiviteter alene eller i fælleskab med andre. Plads til alle På Aalykkeskolen arbejdes der med inklusion på to fronter. Den første drejer sig om at hente viden udefra, som kan styrke de enkelte faggruppers viden og metodik i at inkludere og skabe inklusion i klasserne. Den anden front fokuserer på at få den centralplacerede viden på skolen ud i klasserne. Resursepersoner, erfaring og metoder deles ved strategisk at få de personaler ud i undervisningen, som derved kan give deres knowhow videre i dialog med andre personaler. Inklusionen på Aalykkeskolen drejer sig om at decentralisere viden om inklusion, så den kommer ud i klasselokalerne og de respektive klasse-og fagteams. Målet med inklusion er at skabe en balance mellem læringsmiljø og trivsel på skolen og i klasserne. I indeværende skoleår har fokus været på aktionslæring mellem kollegaer.desuden anvendes inklusionslærere (inklusionstimer), tolærerordning (støtte), pædagoger i undervisningen og AKT i bestræbelserne at fremme en balance mellem de inkluderende tiltag og en fortsat faglig udvikling På det eksterne niveau er der på skolen et tæt samarbejde med PPR, som ofte stiller viden til rådighed for skolens forskellige aktører. Derudover anvendes faglig sparring og diverse lokale og regionale kurser. Til næste skoleår sendes flere lærere på lokalkurset om synlig læring, der som koncept har fokus i Kolding kommune Over de sidste par år har AKT haft fokus på et tværfagligt samarbejde mellem skole og SFO. Hensigten med samarbejdet er at styrke de inkluderende indsatser omkring klasser, grupper af elever og den enkelte elev, så det giver sammenhæng, mening og tryghed i elevernes skolegang og fritids sammenhænge. Elevplaner og elevsamtaler Elevplanen har i indeværende skoleår indgået i begge skole-og hjemsamtaler. Der foretages en evaluering af den enkelte elevs faglige og sociale kompetencer samt en fremadrettet handleplan i samråd med forældrene. Pædagogerne i SFO deltager i dette arbejde i de klasseteam, som pædagogerne er medlemmer af. Der synes ikke at være det optimale udbytte af elevplanen som et udgangspunkt for skole-og hjemsamtalen, da lærerne ofte oplever at elevplanen ikke er blevet læst.

7 hjemsamtalen, da lærerne ofte oplever at elevplanen ikke er blevet læst. Hvert år bliver skolens elever testet i dansk læsning og stavning i efteråret og i matematik i foråret, hvorefter forældrene orienteres i elevplanen samt ved den efterfølgende skole-og hjemsamtale. Hermed kan indsatsen målrettes i forhold til den enkelte elev. I næste skoleår vil elevplanen indgå i den første skole-og hjemsamtale og fagene på bestemte årgange jf. ny bekendtgørelse herfor. Skolestart, indskoling og SFO Aalykkeskolen opererer med udskudt klassedannelse i børnehaveklasserne, da vi først danner klasserne primo oktober baseret på vores egne elevobservationer og børnehavernes viden. Vi indstiller dog denne indsats efter kommende skoleår, da der skal finde glidende overgang sted på skolen, hvorved vi opnår det fornødne elevkendskab via dette. Skolen har et formaliseret brobygningssamarbejde med de omkringliggende børnehaver og har overdragelsesmøder med alle. I indskolingen arbejdes der med elevernes undervisningsparathed, faglighed og trivsel, hvor samarbejdet mellem lærere og pædagoger er yderst vigtig i skolens bestræbelser på at skabe et positivt indlæringsmiljø. Samarbejdet mellem ovenstående personalegrupper er fremragende og uundværlig. 92 % af eleverne har et læsestandpunkt på middel eller over middel. I matematik har 96 % af eleverne et standpunkt på middel eller over middel. Antallet af elever i klasse, der anvender skolefritidsordningen efter skoletid er på 95 %. På sigt er vi bekymret for den udvidede undervisningstids betydning for belægningsprocenten. Uagtet af et mindre fald er belægningsprocenten et udtryk for en stor brugertilfredshed med SFO s samlede virksomhed, hvilket ofte er forældre meldiger. Det er efter vores overbevisning også et udtryk for stor tilfredshed med pædagogernes inddragelse i undervisningen, hvor der er en klassepædagog tilknyttet alle klasser i klasse og indgår i de respektive klasseteam. Klassepædagogen kan dog omplaceres til alle skolens årgange i tilfælde af behov. Der har i udstrakt grad været et pædagogisk samarbejde omkring det enkelte barn og undervisning. Desuden har en pædagog været støttelærer for en elev på mellemtrinet.

8 RAMME, RESSOURCER, LEDELSE OG ORGANISERING SKOLEN Antal klassetrin Antal spor pr. klassetrin 2,0 2,0 2,0 Antal elever pr. klasse ELEVERNE Antal elever, samlet for hele skolen elever der modtager støtte 12 ugentlige lektioner eller flere tosprogede elever der modtager støtte Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 96% 98% 95% Gennemsnitligt elevfravær i dage 12,4 10,0 9,6 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 8,5 6,0 5,3 - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 3,0 2,2 2,0 - ulovligt fravær 0,9 1,8 2,3 LÆRERKOMPETENCER Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget (eller tilsvarende kompetence) 91% 91% 91% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 100% 100% 100% - særskilt for undervisningen i natur og teknik 58% 58% 77% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi 100% 100% 100% - særskilt for undervisningen i matematik 90% 90% 95% - særskilt for undervisningen i biologi 100% 100% 100% - særskilt for undervisningen i geografi 80% 80% 80% Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer 7, RESSOURCEUDNYTTELSE Antal elever pr. lærer-pe 14,1 14,1 14,2 Antal elever pr. nyere computer 8,6 4,8 3,5 Planlagte timer Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 99,7% 90,0% 100,0% - i indskolingen 100,0% 91,0% 100,0% - på mellemtrinnet 100,0% 91,0% 100,0% - i udskolingen 99,0% 89,0% 99,0% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 42% 41% 41% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr kr. 941 kr Skole-hjem samarbejde Lærerkompetence Trivsel Ønsket Opnået Ledelse Organisering

9 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Nøgletal(talfakta om skolen, eleverne, lærerkompetencer og ressourceudnyttelse) Vi konstaterer, at antallet af elever på Aalykkeskolen kan fastholdes på omkring 470 elever, som klart kan aflæses i skolens høje klassekvotient, hvor der næsten er 24 elever pr. klasse. På den baggrund er der lukket for tilgang i forhold til det frie skolevalg på flere årgange. Vi måtte desværre afvise 13 indskrevne elever til kommende børnehavehaveklasse, hvilket er synd for de indskrevne. Aflysningen af undervisningslektioner finder udelukkende sted i skolens udskoling, hvor andelen af gennemførte lektioner er særdeles tilfredsstillende. Skolens økonomi er sund både i drift-og løndelen. Dette har naturligvis givet mulighed for langsigtede udskiftninger og investeringer til gavn for både elever og skolens mål. Vi har været nødsaget til at anvende egne midler til optimering af rammerne for personalets forberedelsesmuligheder, opbevaring af lærernes materialer, bærbare computere til lærerne og elevtoiletter. Skolens pædagogiske personale og ledelse har i skoleåret atter haft stort fokus på at nedbringe omfanget af elevfravær jf. skolens handleplan og via samarbejde med Familieafdelingen. Det har medført en forbedring af elevfraværet til 9,6 dage pr. elev svarende til landsgennemsnittet. Skolen ser positivt på forbedringen, men vil arbejde videre med at nedbringe det gennemsnitlige elevfravær, da der kan ses en stigning i det ulovlige fravær. Det er derfor fortsat vigtigt med et fælles skole-og hjemansvar, men til tider oplever vi manglende respekt for undervisningsforpligtigelsen. På en midtbyskole må der påregnes et gennemsnitlig større fravær end på en landskole. Personalefraværet har i dette skoleår atter været lavt på korttidsfraværet, hvilket skolens ledelse er yderst tilfreds med. Aalykkeskolens læringscenter Formål: I udviklingen af skolens pædagogiske læringscenter arbejdes der med og tages initiativer der: Fokuserer på læringscentrets rolle i forbindelse med fagdidaktik og implementering af SR14 Koordinere og samle dokumentation om læringsresultater og evaluering. Understøtte skoleudviklingsinitiativer i samspil med ledelsen. Fremmer en udvikling og styrkelse af læringscenterteamet, som består af alle interne medarbejdere med vejledningsfunktion. Udvikler og fremmer pædagogisk vejledning og formidling til lærere og elever. Fokuserer på udvikling af kulturkompetencer og kulturbegrebet i læringscenterregi, herunder kultur i fagene. Fremmer at læringscentret er en dynamisk faktor i skolens læringsmiljø. Mål for skoleåret 2014/15: At læringscentret er inspirerende og udadfarende i forhold til alle elever og pædagogisk personale At sætte viden om læring i spil på skolen. At læringscentret fremmer nye samarbejdsrelationer.internt og eksternt. At vi medvirker til at understøtte den eksisterende it-handleplan. At læringscentret inddrages i personalets planlægning og udvikling af undervisningen. At medvirke til at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur. At læringscenterteamet deltager i fagudvalgsarbejder, hvor det er relevant. At læringscentret bidrager til skolens udvikling, hvor der i beskrevne skoleår fokuseres på SR 14 og Synlig læring. At medarbejdere med vejlederfunktion er deltagende i fx temadage og udstillinger i læringscentret. Vi vil tilstræbe at følge de nationale dage for de enkelte fag. At fremme elevernes læselyst. Vi vil, i samarbejde med mellemtrinnet, gentage vores succesrige børnebogmesse i efteråret, samt gentage den internationale læsedag. At læsebogklubben for årgang fortsætter og udvides med flere timer Visioner:

10 Visioner: At fremme elevernes læring og trivsel i en motiverende og varieret skoledag. Inspirere og understøtte ledelsen og de fagprofessionelles fokus på læreprocesser og læringsresultater. At skolens fag er repræsenteret gennem året, i det fysiske og virtuelle læringsmiljø på læringscentret. Skole-hjem-samarbejde Der er minimum 1 årligt forældremøde, 2 samtaler og 1 socialt arrangement samt løbende dialog om det enkelte barn. Som en naturlig del af skole-og hjemsamtalerne indgår elevplanen i disse med fokus på en statusdel, opfølgningsdel og aftaledel. Forældrerådene er yderst aktive i de enkelte klasser, hvor der arrangeres overnatninger etc. Skole-og hjemsamarbejdet på skolen er efter vores overbevisning godt og konstruktivt, hvor der ofte er en god direkte kontakt mellem klasselærer, klassepædagog, AKT eller ledelse og forældre. Den primære kommunikation mellem skole og hjem finder som udgangspunkt sted via Intra. Trivsel Ultimo april 2014 er der foretaget en undersøgelse af elevernes undervisningsmiljø med en svarprocent på 81. Undersøgelsen har tages udgangspunkt i trivsel, sundhed, indeklima, fysiske/æstetiske rammer og fagligt læringsmiljø. Resultatet er overordnet positivt, da ca. 94 % af eleverne tilkendegiver positiv respons. På baggrund af undersøgelsen udarbejdes en handleplan for fastholdelse og forbedring. Som en del af arbejdet med elevernes trivsel har klasselæreren og klasseteamet en stor betydning, da det primære arbejde udspringer heraf. Vi har venskabsklasser, hvor en klasse med yngre elever er venskabsklasse med en klasse med ældre elever. Det har en god virkning på de små elevers tillid til store elever og store elevers ansvarlighed. Dette sammen med andre aktiviteter har det en god og positiv indflydelse på elevernes trivsel. Desuden skal venskabsklasserne gå til og skal sidde sammen i kirken ved juleafslutningen. Det har en fantastisk positiv afsmittende virkning på elevers adfærd. Skolen har i næste skoleår tilmeldt sig til projektet Fra delebørn til helebørn, da der til tider opleves, at skilsmissebørn påvirkes negativt af dette eller anvendes i forældrenes uenighed. Skolens AKT har stor betydning for skolens arbejde med trivsel. Formålet med AKT er at bidrage til trivsel og udvikling af læringsmiljøer, hvor alle biddrager til fællesskabet. I den anledning skal AKT være konfliktløsende, rådgivende, understøttende og vidensformidlende både i dialog med elever, lærere og ledelse, men også ved at være til stede som observant og praktiker i undervisningen. Konkret skal AKT i næste skoleår bruge reformen som platform til at styrke det opbyggede samarbejde mellem lærere og pædagoger, så eleverne erfarer: - Sammenhæng mellem undervisning og SFO - Understøttende undervisning som forebyggende undervisning til trivsel og læringsmiljøer. - Samtalegrupper som dialogbaseret udviklingsredskab - Indgribende (akut) konfliktløsning som ansvarsstillende betingelser for specifik adfærd på skolen. -Opstillede mål dokumenteres gennem handleplaner på klasse, gruppe og elev niveau samt den efterfølgende evaluering. Organisering Alle lærere og pædagoger deltager i klasseteamarbejdet, hvor målsætningen for teamsamarbejdet omkring den enkelte klasse er at få aftalt og koordineret samarbejdet i klassen vedr. faglighed, fælles holdninger, social indsats for den enkelte elev og hele klassen. Hver 2. år har skolens ledelse teamudviklingssamtaler ud fra en fastlagt dagsorden med fokuspunkter. Alle lærere deltager endvidere i fagteamsamarbejdet, hvor målsætningen for fagteamsamarbejdet omkring det enkelte fag er at have en faglig tænketank og et diskussionsforum, således der kan blive sat fokus på fagets udvikling på skolen. Aalykkeskolen har et eksemplarisk samarbejde mellem undervisningsdelen og SFOdelen både på personale- og ledelsesniveau. Skolen ønsker at være udviklingsorienteret med fokus på implementering af folkeskolereformen og Lov 409. Ledelse Ledelsen har udarbejdet en beskrivelse af målsætningen for både klasse-og fagteamsamarbejdet.

11 Ledelsen har udarbejdet en beskrivelse af målsætningen for både klasse-og fagteamsamarbejdet. Deltagerne i disse team placeres af ledelsen efter ønsker fra den enkelte lærer. Ledelsen kan deltage i enkelte teammøder. Hvert 2. år har skolens teamudviklingssamtaler med alle klasseteam,hvor skolens ledelse har evalueret på teamenes arbejde og diskuteret teamenes målsætning for det fremtidige arbejde. Aalykkeskolen er afdelingsopdelt, hvilket medfører at den enkelte lærer refererer til en leder. Der er ikke udarbejdet en skriftlig beskrivelse af ledelsens organisering, da det er tavs viden for personalet og ikke vil blive brugt. Ledelsen deltager i afdelingsmøder og forestår pædagogisk råds møder, hvor antallet ikke nedskrives i næste skoleår, da ledelsen ønsker at kende personalets rådgivning. Ledelsen tilstræber at være synlig på skolen i det omfang, som er muligt. Skolelederen ønsker, i det omfang det er muligt, dagligt at overvære undervisningen. Skoleårets intense planlægning og implementering af ny folkeskolelov har besværliggjort dette. Lærerkompetence Skolen er meget optaget af at sikre den nødvendige liniefagsdækning i alle fag, men 2 nyansættelser i vitale fag kunne ikke dække skolens liniefagsdækningsbehov 100%, hvorfor vi er nødsaget til at foretage den nødvendige efteruddannelse enten selvstændigt eller ved hjælp af centrale midler. Der må nødvendigvis nytænkes i forhold til de nationale krav om 95 % liniefagsdækning i I dette skoleår har alle lærere været igennem et aktionslæringsforløb med fokus på fagdidaktik, der har givet lærerne differentierede kompetence og afsæt til det videre arbejde. Udgangspunktet har været skolens arbejde med faglige læringsmål. SFO har sideløbende med dette arbejdet med didaktik, som en opkvalificering til pædagogernes arbejde med understøttende undervisning. Skolens ledelse har hver 2. år individuelle udviklingssamtaler i form af KK MUS.

12 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Visionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) 10 De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 8 Ønsket Opnået Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Inklusion VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Visionen"Den stolte skole Aalykkeskolen har ambitioner på vores elevers vegne både i forhold til deres faglige og sociale kompetencer. Dette omhandler naturligvis hele skoleforløbet. Skolen ønsker elever med særlige udfordringer i den almene skole, hvor det giver mening for alle parter. Derfor arbejdes der på at fastholde elever med særlige udfordringer på skolen gennem differentieret tilgang til den enkelte elev, teamsamarbejde og samarbejde med PPR. Information til involverede giver en bedre forståelse, accept og evt. hjælp. Vi oplever til tider elever, der har haft det svært andre steder falder til på Aalykkeskolen. I dette skoleår har vi haft et par temperamentsfulde elever, der er blevet udfordret gennem yogaøvelser i skolens bestræbelser på at påvirke disse til en mere afbalanceret reaktionsmønster. SFO har ligeledes anvendt Mindfullness og taktil massage med samme formål. Designpædagogik Aalykkeskolen er optaget at opfylde de kommunale forventninger i forhold til designpædagogikken, hvor design er et fast på punkt på alle vores afdelingsmøder. Igennem de sidste 3 år har vi fået uddannet en lærer på designuddannelsen, således alle 3 afdelinger på skolen + SFO har en uddannet designressourceperson. Disse 4 personer udgør skolens designudvalg. En af disse er blevet ansat ½ tid på Trapholt som designlærer, som skolen drager nytte af. Undervisningen i alle fag understøtter elevernes læring i.f.t. designpædagogik. Vi kan på grundlag af dette arbejde konkludere, at: Målsætningen for designarbejde på Aalykkeskolen er, at der skabes et kreativt arbejdsmiljø, hvor nysgerrighed, faglighed, innovation, samarbejde, problemløsning og æstetisk produkt er vigtige elementer. Endvidere at vi har fokus på det fysiske læringsrum; faglokaler og klasselokaler. Vi er i gang med at implementere vores målsætning. Af nye tiltag kan nævnes: På hvert afdelingsmøde er design på som et fast punkt. Her afprøver designlærerne/pædagog nogle forskellige designpædagogiske øvelser, så alle får et indblik og forståelse for designtanken. De konkrete øvelser kan bruges i undervisningen. Der er lavet en mappe med disse øvelser. Der er lavet konkret materiale til alle klassetrin. De tre designlærere får tid til vejledning af kollegaer næste år. I år har 6. a været med til at lave en udstilling på Nicolai om design i matematik for alle

13 I år har 6. a været med til at lave en udstilling på Nicolai om design i matematik for alle matematiklærere i Kolding Kommune. Rigtig mange klasser har været på designworkshop på Trapholt og Koldinghus. Det er tydeligt at se, at design tænkes meget mere ind den daglige undervisning, fagdage og stjerneuger. N/T lokalet er blevet indrettet efter designpædagogiske principper i samarbejde med eleverne. SFO Der arbejdes bevidst med designprocesser og teorierne bag. Alle pædagoger har været på didaktikkursus. Der er oprettet en kunstskole, hvor børnene får en stillet opgave, men de skal selv vælge hvordan de udføre opgaven, men samtidig får de materialekendskab. Bevidsthed om at stille børnene åbne spørgsmål, så de kan eksperimentere og udforske, og dermed være med til at fremme kreativiteten hos det enkelte barn. I sfo en er vi godt i gang med at implementere designpædagogik i den pædagogiske virksomhed. Designprocesser kan ikke kun ses i enkelte projekter, men også i den måde vi tænker pædagogik på. Da vi ser design pædagogik som et dannelsesredskab. Inklusion I skolens inkluderende praksis er Aalykkeskolens primære sigte elevens relationer mellem kammerater, lærere, pædagoger og ledelse. Når relationen er i fokus, arbejdes der i praksis målrettet på den mellemmenneskelige interaktion, hvor både skole, klasse og gruppefællesskaber dannes, men stadig med respekt for den individuelle mangfoldighed eleverne på Aalykkeskolen repræsenterer. Relationsarbejdet har sin primære funktion i de enkelte klasseteam og varetages i enkelte tilfælde af årgangsteam. Forældrene har også et ansvar ved at bakke op om skolens pædagogiske og undervisningsmæssige arbejde gennem positiv dialog. Forældrene er rollemodeller for eleverne ved at skabe Plads til alle. Forældre skal anerkende mangfoldighed som en styrke og medvirke til at skabe gode rammer for fællesskabet. Den inkluderende praksis skal kunne give mening for alle i klassen og for alle omkring det pædagogiske arbejde. Skolens vurdering af egen praksis er, at vi er tilfredse med den pædagogiske praksis og kan se hovedparten af eleverne med særlige behov inkluderes i undervisningen. På Aalykkeskolen arbejdes der med inklusion på to fronter. Den første drejer sig om at hente viden udefra, som kan styrke de enkelte faggruppers viden og metodik i at inkludere og skabe inklusion i klasserne. Den anden front fokuserer på at få den centralplacerede viden på skolen ud i klasserne. Resursepersoner, erfaring og metoder deles ved strategisk at få de personaler ud i undervisningen, som derved kan give deres knowhow videre i dialog med andre personaler. Inklusionen på Aalykkeskolen drejer sig om at decentralisere viden om inklusion, så den kommer ud i klasselokalerne og de respektive klasse-og fagteams. Målet med inklusion er at skabe en balance mellem læringsmiljø og trivsel på skolen og i klasserne. I indeværende skoleår har fokus været på aktionslæring mellem kollegaer, derudover anvendes inklusionslærere (inklusionstimer), tolærerordning (støtte) og AKT i bestræbelserne at fremme en balance mellem de inkluderende tiltag og en fortsat faglig udvikling På det eksterne niveau er der på skolen et tæt samarbejde med PPR, som ofte stiller viden til rådighed for skolens forskellige aktører. Derudover anvendes faglig sparring og diverse lokale og regionale kurser. Til næste skoleår sendes flere lærere på lokalkurset om synlig læring, der som koncept har fokus i Kolding kommune Over de sidste par år har AKT haft fokus på et tværfagligt samarbejde mellem skole og SFO. Hensigten med samarbejdet er at styrke de inkluderende indsatser omkring klasser, grupper af elever og den enkelte elev, så det giver sammenhæng, mening og tryghed i elevernes skolegang og fritids sammenhænge. Læseresultateter i 8. klasse Målsætningen på antallet af usikre læsere i 8. klasse skal i 2014 højest være på 8,5 % af elever, hvilket er indfriet, da antallet kun er 3,5 %.. Umiddelbart er det efter vores overbevisning meget højt og skolen har igennem årene altid indfriet dette mål. Vi er mere optaget af, at hæve antallet af hurtige og sikre læsere på årgangen. Skolens mål er minimum det kommunale gennemsnit. De naturvidenskabelige fag I det naturvidenskabelige fag fysik ønskes der, at karaktergennemsnittet for afgangselever fra Kolding

14 I det naturvidenskabelige fag fysik ønskes der, at karaktergennemsnittet for afgangselever fra Kolding Kommunes Skolevæsen ligger på niveau med landsgennemsnittet i Dette kan skolen indfri. Siden 2008 kan der ses en stigning i den gennemsnitlige afgangskarakter, der i dette skoleår lander på 8,0, hvor gennemsnittet tidligere var 6,0 og 6,3 i henholdsvis Kolding og hele landet. Skolen har målrettet arbejdet på at optimere faget. Faget udvikling drøftes i fagteamet, der tilføres flere økonomiske midler til mere praktisk orienteret og eksperimenterende undervisning og lærerne har i indeværende skoleår deltaget i et længerevarende fælles kursus.

15 LOKALE MÅL OG TILTAG Faglig udvikling i SFO - didaktik Faglig læsning for 2 sprogselever Sproglig udvikling i børnehaveklasserne Ønsket Opnået Ipads i undervisningen Aktionslæring - fagdidaktik Faglig læsning for 2 sprogselever Skolen ønsker at hæve de faglige læsefærdigheder for skolens 2 sprogselever 2 2 Skolen har formuleret målene i samarbejde med skolens ressourcepersoner 2 2 Skolens mål er forankret både hos ledelsen og hos de der arbejder mod at nå målene 2 2 Skolen har evalueret de opstillede mål og vurderet resultaterne 2 2 De opnåede resultater indgår som grundlag i skolens videre udvikling 2 2 Sproglig udvikling i børnehaveklasserne Skolen ønsker at stimulere elevernes sproglige udvikling i børnehaveklassen 2 2 Skolen har formuleret målene i samarbejde med involverede medarbejdere 2 2 Skolens mål er forankret både hos ledelsen og hos de der arbejder mod at nå målene 2 2 Skolen har evalueret de opstillede mål og vurderet resultaterne 2 2 De opnåede resultater indgår som grundlag i skolens videre udvikling 2 2 Aktionslæring - fagdidaktik Skolen ønsker at udvikle lærernes fagdidaktik 2 2 Skolen har formuleret målene i samarbejde med ressourceperson 2 2 Skolens mål er forankret både hos ledelsen og hos de der arbejder mod at nå målene 2 2 Skolen har evalueret de opstillede mål og vurderet resultaterne 2 2 De opnåede resultater indgår i skolens videre udvikling 2 2 Ipads i undervisningen Skolen ønsker at motivere engagement i undervisningen via implementering af Ipads i undervisningen 2 1 Skolen har formuleret målene i samarbejde med pædagogisk læringscenter 2 1 Skolens mål er forankret både hos ledelsen og hos de der arbejder mod at nå målene 2 1 Skolen har evalueret de opstillede mål og vurderet resultaterne 2 1 De opnåede resultater indgår som grundlag i skolens videre udvikling 2 1 Faglig udvikling i SFO - didaktik Skolen ønsker at udvikle pædagogernes fagdidaktik i undervisningen 2 1 Skolen har formuleret målene i samarbejde med skolebestyrelsen og/eller medarbejderne og/eller eleverne 2 1 Skolens mål er forankret både hos ledelsen og hos de der arbejder mod at nå målene 2 2 Skolen har evalueret de opstillede mål og vurderet resultaterne 2 1 De opnåede resultater indgår som grundlag i skolens videre udvikling 2 2

16 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Skriv din tekst her Faglig læsning for 2 sprogselever På baggrund af et konstateret forskel på FSAkaraktererne mellem skolens etnisk danske elever og 2 sprogselever ønskede skolen at minimere denne forskel. Isidste skoleår kom et udvalg af ressourcepersoner med anbefalinger til, hvordan denne indsats kunne finde sted gennem skoleforløbet. Dette skulle primært finde sted gennem faglig læsning i alle fag, som alle lærere har været på kursus i. Indsatsen omkring faglig læsning har ikke kun haft skolens 2 sprogselever som målgruppe, men alle skolens elever, da alle kan profitere af arbejdet. Vi må konkludere på baggrund af karaktererne fra FSA gennem de sidste 2 år, at forskellen mellem skolens etnisk danske elever og 2 sprogseleverne er minimeret eller ikke eksisterende. Sproglig udvikling i børnehaveklasserne Skolen har i samarbejde med Børne-og Uddannelsesforvaltningen haft en indsats omkring sproglig udvikling i børnehaveklasserne fra primo februar til ultimo maj. Formålet var at fokusere på undervisning, som understøtter elevernes sproglige udvikling. Ved at afprøve læremidler, herunder digitale, var det målet at opnå erfaringer, der kunne være til gavn, ikke kun for Aalykkeskolen, men hele skolevæsnet. Eleverne blev sprogligt testet ved opstart og ved afslutning på projektet. Desuden var der en sammenligningsskole. Minimum en gang om ugen arbejdede klasserne med dette projekt, hvor det var en klar fordel med klassepædagog tilstedeværelse også. Eleverne var meget optaget af arbejdet med de forskellige læremidler herunder Ipads og Lego. Der var eksterne samarbejdspartnere tilknyttet via Pædagogisk Central. På både Aalykkeskolen og sammenligningsskolen var der sket en faglig forbedring fra projektets opstart til afslutning. Der kunne ikke konkluderes en ekstraordinær indlæringseffekt på baggrund af projektet. Grundet elevernes motivation for arbejdet med sproglig udvikling via Ipads og Lego vil skolen fortsætte med projektet i det kommende år. Aktionslæring - fagdidaktik Aalykkeskolen ønskede at forsætte med kompetenceudviklingsforløbet fra sidste skoleår, som skulle medvirke til at implementere den skolepolitiske vision Den stolte skole og inklusionsstrategien Plads til alle. Kompetenceudviklingsforløbet fortsatte som et internt praksislæringsforløb. I sidste skoleår var der fokus på relationskompetence og klasserumsledelse. I dette skoleår har det været de fagdidaktiske kompetencer, som vi vil rette fokus imod. Ved fagdidaktisk kompetence menes evnen til at planlægge undervisningen. Desuden vil vi rette opmærksomheden på gennemførelsesfasen og den efterfølgende evaluering. Formålet med kompetenceudviklingsforløb version 2 på Aalykkeskolen var at kvalificere indlæringen og motivationen i undervisningen. Dette skulle ske ved at give anledning til at den enkelte lærer reflekterer og modtager sparring over egen undervisning samt inspireres af en kollegas undervisning. Forløbet tog afsæt i den positive psykologi og sparringen havde en anerkendende tilgang. Der forventes efterfølgende en højere grad af kollegial sparring og vidensdeling evt. på tværs af afdelingerne. Umiddelbart kan der være svært at måle en effekt, men lærerne har fået en øget bevidsthed om læringsprocesser og reflekterende praksis. Evalueringen har tilkendegivet en tilfredshed med projektet, som man gerne ville have fortsat. Ipads i undervisningen For 2 år siden indkøbte skolen en Ipad til alle ansatte, som et arbejdsværktøj. I forlængelse at dette indkøbte skolen 1 klassesæt miniipads til anvendelse i undervisningen, som et supplement i den digitale undervisning, da brugerfladen og softwaren ville være et godt supplement i undervisningen. Der har dog været en begrænset anvendelse og dermed begrænset succes, da fælles indkøb af software og fælles opsætning har været besværliggjort pga. distributionsvanskeligheder. Dette vil blive udbedret i starten af det nye skoleår. Der startes et pilotprojekt med elever fra 5.årgang i brug af IPad som hjælpemiddel i undervisningen.

17 Faglig udvikling - didaktik I det kommende skoleår skal pædagogerne i SFO i en større del af deres arbejdstid deltage i undervisningen. De skal fortsat deltage som klassepædagoger, men også medvirke i den understøttende undervisning. Metodik og didaktik er anderledes i undervisningen end skolefritidsordningen. Pædagogerne vil primært dække bevægelse i undervisningen. For at opkvalificere pædagogerne til denne anderledes pædagogiske opgave har der været et lokalt forløb med udgangspunkt i oplevelser, cases og faglitteratur, der efterfølgende skulle afprøves i en reflekterende praksis. Forløbet har været en øjenåbner, hvor pædagogerne har fået en øget bevidsthed om læringsprocesser. Det må konkluderes, at der fremadrettet skal arbejdes videre med indsatsområdet.

18 SKOLEN Antal klassetrin Antal spor pr. klassetrin 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 Antal elever pr. klasse 21,7 22,1 22,5 23,7 23,7 23,6 23,3 23,6 ELEVERNE Antal elever, samlet for hele skolen elever der modtager støtte 12 ugentlige lektioner eller flere tosprogede elever der modtager støtte Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 0 95% 96% 99% 99% 96% 98% 95% Gennemsnitligt elevfravær i dage 12,2-11,8 11,7 12,4 12,4 10,0 9,6 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 8,5 8,5 6,0 5,3 - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 2,5 3,0 2,2 2,0 - ulovligt fravær 1,4 0,9 1,8 2,3 LÆRERKOMPETENCER Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget (eller tilsvarende kompetence) 86% 89% 89% 89% 90% 91% 91% 91% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog % 100% 100% 100% 100% 100% 100% - særskilt for undervisningen i natur og teknik 79% 41% 42% 43% 58% 58% 77% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% - særskilt for undervisningen i matematik 85% 85% 88% 88% 90% 90% 95% - særskilt for undervisningen i biologi 87% 100% 100% 100% 100% 100% 100% - særskilt for undervisningen i geografi 82% 100% 100% 100% 80% 80% 80% Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer 47, RESSOURCEUDNYTTELSE Antal elever pr. lærer-pe 15,0 14,8 15,8 14,1 14,1 14,1 14,2 Antal elever pr. nyere computer 10,3 5,4 5,4 5,5 8,4 8,6 4,8 3,5 Planlagte timer Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 96,0% 92% 100% 100% 100% 100% 90,0% 100% - i indskolingen 100% 100% 100% 100% 91,0% 100% - på mellemtrinnet 100% 100% 100% 100% 91,0% 100% - i udskolingen 99% 99% 99% 99% 89,0% 99% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 42,0% 42% 43% 42% 42% 42% 41% 41%

19 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev 889 kr 800 kr kr kr kr kr kr. 941 kr KOMMUNALE LÆSETEST Klasse Sikre, hurtige læsere 85% 78% 82% 81% 77% 88% 83% 62% Delvist sikre, langsomme læsere 9% 10% 6% 11% 19% 6% 4% 22% Usikre læsere 6% 12% 12% 9% 4% 6% 13% 16% 6. Klasse Sikre, hurtige læsere 11% 17% 40% Delvist sikre, langsomme læsere 89% 69% 55% Usikre læsere 0% 14% 5% 8. Klasse Sikre, hurtige læsere 42% 43% 47% 63% 63% 40% 40% Delvist sikre, langsomme læsere 56% 50% 50% 35% 37% 58% 57% Usikre læsere 2% 7% 3% 2% 0% 2% 3% KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE 9. KLASSE ALLE UNDER ET 2222 Dansk læsning 8,3 6,3 5,3 6,6 5,8 7,7 6,4 6,8 Dansk retskrivning 8,6 5,7 5,4 7,4 6,4 9,4 6,6 7,6 Dansk skriftlig fremstilling 8,5 5,8 5,8 7,2 5,7 7,6 5,7 7,5 Dansk mundtligt 9,0 5,9 6,7 6,6 7,0 7,1 7,2 8,0 Matematik færdigheder 8,2 6,6 7,3 6,9 6,1 7,2 7,1 7,0 Matematik problemløsning 8,1 5,7 6,8 6,4 6,1 6,8 6,6 6,4 Engelsk mundtligt 8,3 4,6 6,9 6,4 6,6 7,1 8,2 7,9 Fysik-kemi 7,8 4,6 4,8 5,0 6,2 6,3 7,0 8,0 TOSPROGEDE ELEVER Dansk læsning 7,3 4,9 3,6 3,5 3,3 6,0 5,6 7,5 Dansk retskrivning 7,7 4,8 4,5 5,3 8,5 5,8 8,0 Dansk skriftlig fremstilling 7,3 5,9 3,4 5,5 2,0 7,5 4,9 7,4 Dansk mundtligt 8,0 5,1 6,8 5,5 7,0 6,3 6,6 6,4 Matematik færdigheder 7,7 5,1 6,0 2,0 3,3 6,7 7,5 5,4 Matematik problemløsning 7,5 3,9 5,4 0,0 5,3 5,7 6,4 4,8 Engelsk mundtligt 8,0 4,7 6,0 4,0 4,3 5,7 7,9 11,0 Fysik-kemi 6,8 5,3 4,0 1,0 5,0 4,5 6,8 6,6

20 UDTRÆSKFAG, alle under ét Engelsk, skriftlig 8,9 2,0 Kristendomskundskab 8,7 7,7 Historie 7,6 Samfundsfag 7,6 Tysk/fransk mundtlig 7,8 Tysk/fransk skriftlig Biologi skriftlig 6,9 7,6 7,5 Geografi skriftlig 7,5 7,8 Matematik 8,5 UDTRÆSKFAG, tosprogede elever Engelsk, skriftlig 6,8 9,4 Kristendomskundskab 8,0 3,5 Historie Samfundsfag 6,4 Tysk/fransk mundtlig 9,7 Tysk/fransk skriftlig 5,5 Biologi skriftlig 5,8 7,9 8,0 Geografi skriftlig 8,5 Matematik 8,5

21

22 Antal elever til prøven Antal elever til prøven

23 Antal elever til prøven Antal elever til prøven

24 Nationale test Klasse Biologi Dansk Fysikkemi Engelsk læsning Geografi Matematik Max point er 100, nationalt gennemsnit ligger, givet testens udformning, omkring 50 VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS RESULTATER I DE NATIONALE TEST Generelt kan vi konkludere, at de Nationale Test på Aalykkeskolen er generelt tilfredsstillende. Vurderingen sker ud fra sidste års testresultater og den nationale forventning samt årgangens udvikling i dansk. Resultatet for dansk er yderst tilfredsstillende og over sidste års resultat. For årgangene 6. (64) og 8. klasse (65) i dansk er der sket en positiv udviklingsiden samme test for 2 år siden. Over landsgennemsnittet. Resultater for matematik er absolut tilfredsstillende på begge årgange. Over landsgennemsnittet. Resultatet for engelsk er tilfredsstillende og svarende til sidste års resultat. Over landsgennemsnittet. Resultatet for fysik er ikke tilfredsstillende, men der spores et udviklingspotentiale. Under landsgennemsnittet. Resultatet for biologi er jævn tilfredsstillende. Lidt under landsgennemsnittet. Resultatet for geografi er jævn tilfredsstillende. Lidt under landsgennemsnittet. OBS! Testresultater må ikke offentliggøres, jf. folkeskolelovens 55b Nationale test er primært et pædagogisk redskab og resultaterne heraf er derfor et anliggende mellem lærer, elev og forældre. Denne del af kvalitetsrapporten er til brug for skolelederens samlede vurdering af det faglige niveau samt til behandling på et lukket møde i kommunalbestyrelsen, jf. folkekskolelovens 13a, stk. 2