Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til bachelor i musik (BMus) (lydtekniker)

Transkript

1 Rytmisk Musikkonservatorium Att: Rektor Henrik Sveidahl Sendt pr. Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til bachelor i musik (BMus) (lydtekniker) Akkrediteringsrådet har på et rådsmøde den 7. september 2012 behandlet anmodning om akkreditering af uddannelsen til bachelor i musik (BMus) (lydtekniker) ved Rytmisk Musikkonservatorium. Uddannelsen er akkrediteret positivt. 1 Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser efter Kulturministerens beslutning. 2 Kulturministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt uddannelsen kan godkendes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. 3 Uddannelsesinstitutionen er velkommen til at kontakte rådsekretariatsleder Rune Heiberg Hansen på mail rhh@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Akkrediteringsrådet 17. september 2012 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jesper Schmidt Telefon E-post jsch@acedenmark.dk Ref.-nr. Dokument nr. 12/ Side 1/2 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet 1 jf. 11, stk. 2 i bekendtgørelse nr af 1. december 2008 om akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet. 2 jf. 1, stk. 2 i bekendtgørelsen og 12, stk. 2 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. 3 jf. 11, stk. 3 i bekendtgørelsen.

2 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2

3 Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (lydtekniker) ved Rytmisk Musikkonservatorium Akkreditering af eksisterende uddannelser på Kulturministeriets område Indstilling til Akkrediteringsrådet August 2012 Sagsnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

4 Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (lydtekniker) ved Rytmisk Musikkonservatorium 2012 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

5 Indhold 1 Indstilling for bacheloruddannelsen 4 2 Indledning 6 3 Oplysninger om uddannelsen Uddannelsesinstitutionen Præsentation af uddannelsen 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 13

6 1 Indstilling for bacheloruddannelsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af bacheloruddannelsen i musik (BMus) (lydtekniker) ved Rytmisk Musikkonservatorium. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set er opfyldt. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen er på rette niveau, og at det er muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. På baggrund af dimittendernes karakterer og resultaterne af dimittendundersøgelsen vurderer ekspertpanelet, at det læringsudbytte, dimittenderne opnår, er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsens videngrundlag, som er baseret på kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål som beskrevet i lovgrundlaget. Samtidig er det kunstneriske miljø og forskningsmiljøet, som hører til uddannelsen, af en tilstrækkelig kvalitet, og undervisergruppen har gode kompetencer og kvalifikationer. Der gennemføres tillige systematisk kvalitetsarbejde, fx undervisningsevalueringer i hvert fag i midten og slutningen af hvert semester, som bruges til at indhente viden, der kan bidrage til at udvikle uddannelsen. Ekspertpanelet har dog også identificeret et problem på uddannelsen, som vedrører dimittendkontakten. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen har problemer med at holde løbende og systematisk kontakt til sine dimittender. Dimittendkontakten varetages ad uformelle kanaler såsom samtaler med dimittender, der bliver ansat som undervisere på uddannelsen. Herudover har uddannelsen gennemført en kombineret beskæftigelses- og dimittendundersøgelse, som den har planer om at gentage i 2017 og herefter hvert femte år. Ekspertpanelet vurderer imidlertid, at de uformelle kontaktformer ikke er tilstrækkelige til at sikre, at uddannelsen får viden fra dimittender, som kan bruges til at understøtte uddannelsens relevans. Den kombinerede beskæftigelsesog dimittendundersøgelse er et positivt element, men et interval på fem-syv år mellem gennemførelsen er ikke tilstrækkeligt til at sikre løbende kontakt med dimittenderne. Det er ekspertpanelets vurdering, at problemet med dimittendkontakten ikke er så stort, at det bør have betydning for den samlede vurdering af uddannelsen. Uddannelsen har en tilfredsstillende kontakt til aftagerfeltet, hvorigennem det er muligt at få viden, som kan være med til at sikre uddannelsens relevans. Uddannelsen har dermed kilder til viden om uddannelsens relevans, selvom dimittendkontakten er mangelfuld. Ekspertpanelet indstiller derfor uddannelsen til positiv akkreditering. Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (lydtekniker) ved Rytmisk Musikkonservatorium 4

7 Ekspertpanelets vurdering af de enkelte kriterier ser i oversigtsform sådan ud: Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 2) Kvalifikationsramme (kriterium 3) Opbygning og indhold (kriterium 4) Undervisnings- og arbejdsformer (kriterium 5) Bedømmelsesformer (kriterium 6) Internationalisering (kriterium 7) Faciliteter og materielle ressourcer (kriterium 8) Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning (kriterium 9) Undervisere (kriterium 10) Systematisk og løbende kvalitetsarbejde (kriterium 11) Optagelse og gennemførelse (kriterium 12) Resultat og målopfyldelse (kriterium 13). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen delvist opfylder kriteriet om: Relevans (kriterium 1), fordi uddannelsens kontakt til dimittender primært varetages ad uformelle kanaler, og fordi uddannelsen har problemer med at holde løbende kontakt til sine dimittender. Rapportens indhold I rapportens kapitel 4 findes en nærmere redegørelse for ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Kapitel 3 giver en præsentation af uddannelsen. Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (lydtekniker) ved Rytmisk Musikkonservatorium 5

8 2 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af den eksisterende bacheloruddannelse i musik (BMus) (lydtekniker) ved Rytmisk Musikkonservatorium. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af den enkelte uddannelse. Se sidst i dette kapitel, hvad der står i Kulturministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til uddannelsesinstitutionen og Kulturministeriet. Kulturministeriet beslutter på den baggrund, om uddannelsen kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog, at uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af, om uddannelsen lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 1 i Kulturministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage den faglige vurdering af uddannelsen. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består for det første af Rytmisk Musikkonservatoriums skriftlige dokumentation (redegørelse og bilag) for, hvordan uddannelsen opfylder kriterierne. Bemærk, at de bilag, der er anført her i rapporten under kriterierne, omfatter alle de bilag, institutionen har angivet, og angives med uddannelsesinstitutionens egne bilagsangivelser. For det andet består det af den information, som ekspertpanelet og EVA har fået ved besøg på uddannelsesinstitutionen. Organisering EVA har haft det overordnede metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingerne, mens ekspertpanelet har haft ansvaret for de faglige vurderinger af, om uddannelsen lever op til kriterierne for kvalitet og relevans. Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav, EVA stiller til eksperternes kompetencer. Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (lydtekniker) ved Rytmisk Musikkonservatorium 6

9 Medlemmerne af ekspertpanelet er: Carl Haakon Waadeland, cand.real. i matematik fra Universitetet i Trondheim, ph.d. i musik fra Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU). Professor i udøvende musik med fokus på jazzfag og musikteknologi på Institutt for musikk ved NTNU. Tidligere studieleder for uddannelsen i musikteknologi ved NTNU. Trommeslager og perkussionist med en lang række pladeindspilninger og turneer i Norge og udlandet. Har deltaget i flere internationale konferencer og er forfatter til flere publikationer i internationale tidskrifter om konstruktion af modeller for rytmeudøvelse og empirisk forskning i rytmefremføring. Har deltaget i et ekspertpanel i forbindelse med akkreditering af bacheloruddannelsen i musikproduktion og lyddesign ved NISS (Nordisk Institutt for Scene og Studio) gennemført af NOKUT (Nasjonalt organ for kvalitet i utdanningen). Olav Harsløf, mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet, exam.art. i dramaturgi fra Aarhus Universitet. Professor i performancedesign på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier ved Roskilde Universitet. Har erfaring med at opbygge uddannelser, senest uddannelsen i performancedesign. Forsker aktivt i musik, teater, visuel kultur og performancedesign. Tidligere lektor ved Aalborg Universitet, tidligere rektor for Rytmisk Musikkonservatorium, tidligere rektor for Statens Teaterskole og tidligere forskningsleder ved Rytmisk Musikkonservatorium. Har deltaget i et internationalt evalueringspanel i forbindelse med akkreditering af uddannelser i musik, teater og visuel kunst på akademier i Singapore i regi af Singapores undervisningsministerium. Marie Langballe, kandidatstuderende på arkitektuddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole. Har erfaring fra elevforsamlingen på Arkitektskolen, hvor hun bl.a. har koordineret forsamlingens aktiviteter, taget imod daglige henvendelser fra elever og holdt regelmæssige møder med rektor. Tidligere aktiv i elevråd og formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning på Fyn. Niels Erik Lund, produktionschef for Koncerthuset, Danmarks Radio. Er bl.a. øverste ansvarlig for afvikling af Koncerthusets produktioner og koncerter. Tidligere musiktekniker i DR med arbejdsopgaver inden for planlægning, optagelse og miksning af musikproduktioner. Tidligere artist- og repertoiremedarbejder hos CBS Records og stifter og indehaver af lydstudiet Easy Sound. Tidligere lydteknik- og akustikkonsulent for Rytmisk Musikkonservatorium, medansvarlig for etableringen af konservatoriets lydteknikeruddannelse og senere hovedfagskoordinator på uddannelsen. Har erfaring som specialevejleder for studerende på tonemesteruddannelsen ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en kontrakt med EVA, der pålægger dem tavshedspligt under akkrediteringsprocessen, indtil akkrediteringsrapporten offentliggøres. Evalueringskonsulent Camilla Franziska Hansen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelser. Metode og proces En akkrediteringsvurdering bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. En akkrediteringsvurdering omfatter derfor: Selvevaluering (skriftlig dokumentation i form af redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (lydtekniker) ved Rytmisk Musikkonservatorium 7

10 EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Uddannelsesinstitutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Uddannelsesinstitutionen har indsendt skriftlig dokumentation, dvs. redegørelse og bilag, for, hvordan uddannelsen opfylder kriterierne. Dokumentationen er udarbejdet på baggrund af EVA s skriftlige vejledning, som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt uddannelsesinstitutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på uddannelsesinstitutionen. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Kulturministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet. Her står der: 1, stk. 2. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte videregående uddannelser under Kulturministeriet på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 1. 6, stk. 3. Kvalitetssikringsoperatøren afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår en godkendt uddannelse, kan kvalitetssikringsoperatøren tillige indstille uddannelsen til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 1, samlet set er opfyldt. Stk. 6. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 1, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 13, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 10, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer den af kulturministeren udpegede internationalt anerkendte kvalitetssikringsoperatørs opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af, at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (lydtekniker) ved Rytmisk Musikkonservatorium 8

11 3 Oplysninger om uddannelsen 3.1 Uddannelsesinstitutionen Akkrediteringsvurderingen omfatter bacheloruddannelsen i lydteknik på denne adresse: Rytmisk Musikkonservatorium Leo Mathisens Vej1, Holmen 1437 København K Uddannelsesinstitutionens egen præsentation af institutionen Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) er en statslig uddannelsesinstitution under Kulturministeriet. RMC har i henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet (jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000 med ændringslov nr af 16. december 2009), sammen med de øvrige musikkonservatorier til opgave at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. Rytmisk Musikkonservatorium skal endvidere udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for sine fagområder. Rytmisk Musikkonservatorium udbyder uddannelse samt bedriver forskning og udviklingsarbejde inden for rytmisk samtidsmusik, et begreb som rummer musikformer, der strækker sig fra jazz over rock og pop til de nyeste musikalske udtryksformer som hiphop og elektronika. Konservatoriet udbyder bachelor-, kandidat- samt solistuddannelser og uddanner musikere, sangskrivere, lydteknikere og music managers. Uddannelse, pædagogisk og kunstnerisk udvikling og forskning varetages af 27 fastansatte lærere, som sammen med et større antal kursuslærere rekrutteres blandt de mest fremtrædende navne på den danske og internationale musikscene. Dertil kommer 20 fastansatte teknisk/administrative medarbejdere og ledere. Konservatoriet ligger på Holmen i København midt i en kunstnerisk uddannelsescampus sammen med Statens Teaterskole, Den Danske Filmskole og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. 3.2 Præsentation af uddannelsen For at give et overordnet indtryk af uddannelserne gengives her i afsnittet uddannelsesinstitutionens egen præsentation af uddannelserne fra institutionens redegørelse. Uddannelsens særlige faglige eller kunstneriske profil Bacheloruddannelsen i lydteknik kvalificerer den studerende til at arbejde som lydtekniker i lydstudier og ved liveproduktioner eller beslægtede områder. Efter endt uddannelse vil den studerende have opnået lydtekniske, musikalske, logistiske og kommunikative færdigheder, der kvalificerer til at arbejde som lydtekniker ved musikproduktioner inden for såvel lydstudieindspilning som koncertafvikling. Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (lydtekniker) ved Rytmisk Musikkonservatorium 9

12 Dimittender fra Lydteknikeruddannelsen finder typisk beskæftigelse på livescenen og i lydstudier, inden for teater, tv, film, som undervisere mv. Hvor længe uddannelsen har eksisteret Uddannelsen blev oprettet i 2000 på baggrund af et udviklingsarbejde, som inddrog en række relevante aktører, såvel interne som eksterne. Den ny uddannelse for lydteknikere blev udviklet på baggrund af opfordringer fra flere lydteknikere, der pegede på et generelt behov for at opkvalificere fagområdet. Parallelt med denne opfordring var det konservatoriets opfattelse, at en uddannelse for lydteknikere ville supplere konservatoriets uddannelsesportefølje til gavn for musiklivet. På denne baggrund godkendte Kulturministeriet i 1998 oprettelsen af en 3-årig forsøgsuddannelse i lydteknik og senere den nuværende bacheloruddannelse i lydteknik. Uddannelsens struktur Bacheloruddannelsens struktur fremgår af fig. 1 nedenfor: Uddannelsens centrale fagområder Uddannelsens centrale fagområder er fagene Lydstudieproduktion, Liveproduktion og Individuelle projekter, der tilsammen er normeret til mere end 100 ECTS. Hertil kommer bachelorprojektet, der er normeret til 20 ECTS, som også er et centralt fagområde. Formålet med fagene er at udvikle den studerendes kunstneriske profil og håndværksmæssige forudsætninger med henblik på et alsidigt virke som lydtekniker. Fagene udgør uddannelsens centrale faglige rum, hvor den studerende i en proces- og produktorienteret praksis udvikler et selvstændigt kunstnerisk udtryk og håndværksmæssige færdigheder. Det er også her, at den studerende opsamler viden, færdigheder og kompetencer, der er opnået i uddannelsens øvrige fag. Fagene indeholder både individuelt og fælles tilrettelagte læringsforløb, hvor den studerende arbejder med og reflekterer over egen og andres professionelle praksis. Antal studerende og undervisere ved uddannelsen Antal indskrevne studerende aktuelt: 12 Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag År Antal ansøgere Antal optagne studerende Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (lydtekniker) ved Rytmisk Musikkonservatorium 10

13 Rytmisk musik er en ekspansiv kunstform, der består af mange forskellige udtryksformer, hvilket stiller særlige krav til konservatoriet i relation til sammensætning af undervisergruppen. Ved sammensætningen af gruppen af undervisere på uddannelsen lægger RMC vægt på, at uddannelsen kan tilbyde de studerende diversitet for så vidt angår faglighed og genrer samt mulighed for at få et bredt spektrum af faglige impulser fra såvel fastansatte undervisere som eksterne kursusundervisere. Undervisergruppen på uddannelsen består af fastsatte undervisere i forskellige stillingskategorier (professor, lektor, adjunkt, studielektor, studieadjunkt og docenter) samt kontraktansatte timelærere. Konservatoriet har med henblik på at sikre, at uddannelsen til stadighed kan tilbyde et bredt spektrum af faglige impulser i 2010/2011 indført et fastlærerdækningsprincip, som angiver hvor stor en del af undervisningen inden for de respektive fag, der maksimalt kan varetages af de fastansatte undervisere. Således varetages en del af undervisningen på uddannelsen af eksterne kursuslærere/gæstelærere, som det fremgår nederst på oversigten. Antal undervisere og årsværk Antal undervisere - lydteknikeruddannelsen 30 Antal årsværk alle undervisere på RMC 30,4 Øvrige oplysninger Studieordningen har op til semesterstart 2011 gennemgået en revision, der bl.a. har medført følgende væsentlige ændringer: Der er sket ændringer i studieplanen, så tidligere fag er slået sammen i nye fagclusters med større ECTS normeringer. Sammenlægningen har også medført, at der samlet set er færre prøver på uddannelsen. Mål for læringsudbytte er implementeret i de enkelte fagbeskrivelser. Regler for bedømmelse er harmoniseret på tværs af RMCs bacheloruddannelser. I forbindelse med studiestart 2011 gennemførte konservatoriet en større omlægning af de fælles rammer for tilrettelæggelse af undervisningen gældende for samtlige uddannelser på konservatoriet. Intentionen er dels at skabe optimale muligheder for samarbejde på tværs af uddannelser, fag og årgange, og dels at skabe rum til det projektarbejde, som indgår som et centralt læringsrum på uddannelsen. Den fælles tilrettelæggelsesramme udgøres af en fælles semesterplan og en fælles, integreret skemamatrix. I studieåret 2009/2010 blev konservatoriets faglige organisation ændret for at øge kvaliteten af konservatoriets virksomhed. Som led i ændringen blev der bl.a. etableret faglige centre, og ansvaret for planlægning, udvikling og drift af undervisningen blev uddelegeret til underviserne. Samarbejdet mellem konservatoriets uddannelser blev desuden styrket. Uddannelsens mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for bacheloruddannelsen, og som fremgår her, citeret fra studieordningen: Ved afslutningen af bacheloruddannelsen forventes det, at den studerende har opnået følgende Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (lydtekniker) ved Rytmisk Musikkonservatorium 11

14 læringsudbytte: Viden Den studerende skal: have viden om teori, metode og praksis inden for lydteknik og musikteknologi; have kendskab til musikalske elementer, strukturer og sammenhænge; have kendskab til kunst- og kulturrelaterede forhold i relation til musiklivet; have indsigt i det omgivende musikliv og de vilkår, der gælder for et professionelt virke; være i stand til at begrunde og reflektere over egen praksis. Færdigheder Den studerende skal: være i stand til at skabe og formidle et selvstændigt kunstnerisk udtryk; besidde færdigheder inden for lydteknik samt øvrige faglige færdigheder, der udvikler og understøtter den studerendes kunstneriske profil; være i stand til at udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere projekter, selvstændigt og i samarbejde med andre; være i stand til at gennemføre, understøtte og formidle forskellige typer af musikproduktioner; kunne vurdere kunstneriske og formidlingsmæssige udfordringer samt begrunde og vælge kvalificerede, kreative udtryk og løsninger; kunne anvende og relatere viden om det omgivende musiklivs vilkår i forhold til egen professionel praksis. Kompetencer Den studerende skal: kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i uddannelses- eller arbejdssammenhænge; selvstændigt kunne indgå i faglige og tværfaglige samarbejder og netværk med en professionel tilgang; kunne identificere egne læringsbehov og selvstændigt kunne tilegne sig ny viden og færdigheder. Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (lydtekniker) ved Rytmisk Musikkonservatorium 12

15 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Relevans Uddannelsen arbejder med at sikre sin relevans gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Kriteriet sætter fokus på kontakten med aftagere, aftagerpaneler og dimittender som en kilde til viden om uddannelsens relevans. Med andre ord er der fokus på indsatsen for at sikre relevans. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om uddannelsen indhenter viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for uddannelsens beskæftigelsesområde, og om denne viden anvendes i arbejdet med at udvikle uddannelsen og sikre dens relevans. Vurdering af uddannelsen: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer, at Rytmisk Musikkonservatorium har løbende kontakt med et felt af aftagere, som er dækkende for uddannelsens beskæftigelsesområde, og at der indhentes viden fra aftagere, som kan bruges til at sikre uddannelsens fortsatte relevans. Panelet vurderer videre, at denne kontakt bruges til at udvikle uddannelsen og sikre dens relevans. Men da der ikke er systematisk og løbende kontakt til uddannelsens dimittender, som kan sikre, at der bliver indhentet viden fra denne gruppe, vurderer ekspertpanelet, at kriteriet samlet set er delvist opfyldt. Uddybning Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet har kontakt til et dækkende felt af aftagere, som omfatter lydteknikere i lydstudier og ved liveproduktioner og beslægtede områder. Konservatoriet redegør for en række samarbejder og fora, der sikrer, at uddannelsen har systematisk kontakt med aftagerfeltet. Kontakten foregår bl.a. gennem konservatoriets aftagerpanel, som mødes tre gange årligt. Herudover har aftagerpanelets formand og konservatoriets rektor løbende kontakt og mødes typisk en-to gange mellem hvert møde i aftagerpanelet. Aftagerpanelet har til opgave at rådgive rektor om uddannelsens kvalitet og relevans for samfundet, om udvikling af nye og eksisterende uddannelser og om udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsen til lydtekniker blev behandlet særskilt på aftagerpanelets møde i februar 2012, hvor uddannelsen blev præsenteret for og drøftet med aftagerpanelet, som i den forbindelse havde mulighed for at stille spørgsmål. Aftagerpanelet har syv medlemmer, som bl.a. er udøvende musikere, musikchefer og repræsentanter for musikhøjskoler. Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (lydtekniker) ved Rytmisk Musikkonservatorium 13

16 Ekspertpanelet forholder sig kritisk til, at den referencegruppe, der inden etableringen af aftagerpanelet var tilknyttet uddannelsen, er blevet nedlagt. Ekspertpanelet bemærker i denne sammenhæng, at den viden, der blev indhentet i forbindelse med referencegruppen, bidrog med vigtige informationer, der kunne bruges til at sikre uddannelsens relevans, og mener derfor, at det kunne være relevant at genoprette denne referencegruppe. Ekspertpanelet vurderer dog samtidig, at dette er en mindre svaghed, der opvejes af den øvrige kontakt til aftagerfeltet. Konservatoriet redegør videre for, at aftagerkontakten består af konferencer, koncerter og clinics i konservatoriets regi. Herudover har uddannelsen indgået en række aftaler med relevante partnere med tilknytning til musikbranchen, herunder spillestedet Vega og Jazzhouse. Aftalerne omhandler praktikordninger og projektsamarbejder. Endelig har konservatoriet kontakt til aftagerfeltet gennem uddannelsens undervisere, som parallelt med deres ansættelse på konservatoriet arbejder som lydteknikere eller i andre relevante stillinger. Gennem aftagerpanelet og ovennævnte samarbejder med aftagere indhenter institutionen viden om emner, som ekspertpanelet vurderer, er væsentlige for at sikre uddannelsens forsatte relevans. Det gælder fx drøftelser af uddannelsens faglige profil, dens kvalitet og dens udvikling. Ekspertpanelet vurderer desuden, at konservatoriet i tilstrækkelig grad anvender den indhentede viden til at sikre uddannelsens fortsatte relevans gennem opfølgning på feedback fra aftagere. Et eksempel på, at konservatoriet har fulgt op på forslag, der er fremkommet gennem kontakten til aftagere, er opfølgningen på praktiksamarbejdet med Den Rytmiske Højskole. Som videreudvikling af det allerede eksisterende praktiksamarbejde, hvor lydteknikerstuderende underviser højskoleelever i tre-fire-dages moduler, foreslog Den Rytmiske Højskole at indlægge elementet højskolen som arbejdsplads, hvor lederen af højskolen vejleder konservatoriestuderende i det at arbejde som underviser på en højskole. Dette blev indlagt i praktikmodulet det følgende år. Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet ikke har tilstrækkelig løbende kontakt med uddannelsens dimittender. Konservatoriet redegør for, at kontakten med uddannelsens dimittender bl.a. sker gennem uddannelsens alumnenetværk, de kombinerede beskæftigelses- og dimittendundersøgelser samt ansættelse af dimittender som undervisere på uddannelsen. Gennem alumnenetværket har konservatoriet kontakt til størstedelen af dimittenderne. Alumnenetværket startede som et socialt netværk, men omfatter til en vis grad også faglige aktiviteter. Under besøget fremgik det fx af interview med ledelsen, at netværket bl.a. bliver brugt til at videreformidle job. Panelet betragter det som en svaghed, at den dimittendkontakt, der foregår gennem alumnenetværket, ikke er formaliseret og systematisk, og at de faglige aktiviteter, der er knyttet til netværket, ikke foregår kontinuerligt. I 2010 blev der gennemført en kombineret beskæftigelses- og dimittendundersøgelse, hvor uddannelsens dimittender blev bedt om at svare på en spørgeskemaundersøgelse. Da der går fem-seks år mellem hver dimittendundersøgelse, vurderer ekspertpanelet, dog at kontakten ikke i tilstrækkelig grad er løbende. Der går for lang tid mellem undersøgelserne til, at uddannelsen kan sikre sig input fra dimittenderne, der kan være med til at sikre dens relevans. Ekspertpanelet vurderer, at undersøgelserne ikke kan stå alene uden andre former for formaliseret kontakt, fx et årligt møde med alle eller et systematisk udvalgt udsnit af dimittenderne, hvor de kunne give feedback på, om de har kunnet bruge deres uddannelse, og hvad de evt. mangler i deres nuværende arbejde, som kunne indarbejdes i uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer dog også, at konservatoriet i tilfredsstillende grad anvender den viden, det indhenter gennem kontakten til dimittender, og at denne viden er med til at sikre uddannelsens fortsatte relevans. Eksempelvis blev der på baggrund af den kombinerede beskæftigelsesog dimittendundersøgelse gennemført en kortlægning af tilsvarende uddannelser i Europa med henblik på at afsøge mulighederne for at etablere partnerskaber inden for relevante netværk. Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (lydtekniker) ved Rytmisk Musikkonservatorium 14

17 Dokumentation Institutionens redegørelse for kriterium 1, interview med dimittender og ledelse under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 1: LTstudieordning rev Bilag 4: Undervisere på LT Bilag 11: LT beskæftigelsesrapport - endelig udgave Bilag 12: Rammeaftale Bilag 13: Uddannede LTere med mail og mobil Bilag 14: LT Alumni møde referat Bilag 15: Intern kvalitetssikring ved Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 16: Aftagerpanel Bilag 17: LT ref gruppe kommissorium Bilag 18: Referat af refgrp LT Bilag 19: Rytmisk Musikkonservatoriums eksterne mentorordning Bilag 20: Rytmisk Musikkonservatoriums eksterne mentorer 2011 Bilag 21: Rytmisk Musikkonservatoriums brug af Facebook som alumnenetværk Bilag 22: Vega prak plan 10.1 Bilag 23: _Samarbejdsaftale mellem Copenhagen Jazzhouse og Rytmisk Musikkonservatorium_underskrevet Bilag 24: Praktikaftale RMC - RF Bilag 25: Samarbejdsaftale. RMC og Bandakademiet 2009 Bilag 26: Spotcast referat Bilag 27: Samarbejdsaftale II RMC-DRH Bilag 28: Nashville RMC students in 2009 Bilag 29: _Praktiksamarbejde mellem DR Big Band og Rytmisk Musikkonservatorium_underskrevet Bilag 30: Samarbejdsaftale_DKDM_RMC_090604_endelig_underskrevet Bilag 31: Aftale om samlæsning af EA Bilag 32: Beskikkelsesliste for perioden primo 2012 til ultimo 2014, Lydtekniker Bilag 33: Roskilde Rapport - Jonas Bilag 34: RF 09 evaluering - Jacob C. Andersson Bilag 35: Partnermøde DRH-RMC11. Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (lydtekniker) ved Rytmisk Musikkonservatorium 15

18 Kriterium 2: Beskæftigelse a. Uddannelsen dokumenterer, at dimittender i tilstrækkeligt omfang videreuddanner sig eller finder beskæftigelse, hvor fagligheden finder anvendelse. b. Uddannelsen arbejder med at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet via erhvervsvejledning og markedsføring af uddannelsen over for aftagere. Uddybning Første del af kriteriet sætter fokus på, om uddannelsens dimittender i tilfredsstillende grad videreuddanner sig eller finder beskæftigelse inden for områder, hvor de bruger den faglighed, uddannelsen har givet dem. Beskæftigelsesfrekvenser skal angives, da de er et væsentligt aspekt i vurderingen af uddannelsens relevans set i forhold til arbejdsmarkedets behov. Der er dog ikke nødvendigvis en entydig sammenhæng mellem uddannelsens relevans og dimittendernes grad af beskæftigelse. Derfor indeholder kriteriet ikke et minimumskrav til beskæftigelsestallene. Hvis uddannelsen vurderer, at beskæftigelsestallene ligger lavt, er det særligt væsentligt, at den redegør for evt. særlige omstændigheder, som bør indgå i vurderingen af beskæftigelsessituationen, fx ændringer i de generelle konjunkturer i samfundet. Kriteriets anden del sætter fokus på, hvordan uddannelsen bruger erhvervsvejledning og markedsføring til netop at fremme de studerendes overgang til beskæftigelse. Der er med andre ord fokus på indsatsen for at fremme beskæftigelse. Vurdering af uddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at dimittenderne fra uddannelsen i tilstrækkeligt omfang er i beskæftigelse eller i gang med videreuddannelse. Ifølge konservatoriets redegørelse og den årlige beskæftigelsesrapport udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde med Kulturministeriets Rektorer var beskæftigelsesgraden for lydteknikeruddannede 83,8 % i 2009 og 81,2 % i Tallene dækker over dimittender (fra en tiårig periode), der er i fuld eller næsten fuld beskæftigelse (1-20 % ledighed). Tallene fra Danmarks Statistik angiver antallet af dimittender, der har bopæl i Danmark og ikke er under uddannelse. Der findes ikke separate tal for beskæftigelsesgraden for lydteknikeruddannede. Ekspertpanelet vurderer derfor det samlede tal for alle dimittender fra konservatoriet, da dette tal er statistisk pålideligt og kan sammenlignes med tilsvarende tal for uddannelser på andre musikkonservatorier. Det skal bemærkes, at beskæftigelsestallene fra Danmarks Statistik ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Konservatoriet har herudover gennemført en særskilt kombineret beskæftigelses- og dimittendundersøgelse i 2010 blandt de 26 færdiguddannede lydteknikere, der er dimitteret fra Rytmisk Musikkonservatorium i perioden Undersøgelsen bestod af et elektronisk spørgeskema og havde en svarprocent på 77. Beskæftigelsesundersøgelsen viste, at 75 % af respondenter- Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (lydtekniker) ved Rytmisk Musikkonservatorium 16

19 ne enten var fuldtidsbeskæftigede eller deltidsbeskæftigede, mens 15 % svarede, at de var studerende, 0 % svarede, at de var fuldtidsledige, og 15 % svarede Andet. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen i tilstrækkeligt omfang arbejder med at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet. Det sker fx gennem faget kultur- og branchestudier, hvor de studerende får kendskab til en række områder, der er vigtige for deres fremtidige beskæftigelse. Fagets formål er at give de studerende viden om og værktøjer til det arbejdsmarked, som de uddannes til, og derigennem sikre den bedst mulige overgang fra studie til arbejdsliv. De studerende har mulighed for at få individuel erhvervsvejledning, dels i form af vejledning hos den enkelte underviser, dels i form af erhvervs- og karrierevejledning gennem studievejledningen. Endelig forberedes de studerende på arbejdsmarkedet gennem erhvervsrettet praktik i virksomheder i musikbranchen. Gennem praktikken får de studerende erfaring inden for deres beskæftigelsesområde, hvilket bidrager til at styrke deres beskæftigelsesmuligheder. Konservatoriet arbejder også med at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet gennem markedsføring af de studerende over for aftagere. Dette sker bl.a. gennem konservatoriets hjemmeside og Facebook-side. Under besøget fremgik det imidlertid af interview med aftagerne, at de havde et begrænset kendskab til uddannelsen. Ekspertpanelet mener derfor, at konservatoriet med fordel kunne arbejde yderligere med at markedsføre uddannelsen, hvilket vil kunne bidrage til at øge kendskabet til de studerendes kompetenceprofil blandt aftagerne. Ekspertpanelet vurderer dog dette som en mindre svaghed, der opvejes af de øvrige tiltag, som uddannelsen har iværksat for at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, interview med aftagere under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 11: LT beskæftigelsesrapport - endelig udgave Bilag 12: Rammeaftale Bilag 19: Rytmisk Musikkonservatoriums eksterne mentorordning Bilag 36: Beskæftigelsesrapport 2011 Bilag 37: Beskæftigelsesrapport 2010 Bilag 38: Beskæftigelsesrapport Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (lydtekniker) ved Rytmisk Musikkonservatorium 17

20 Kriterium 3: Kvalifikationsramme Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Uddybning Kriteriet sætter fokus på, hvordan den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser er implementeret på uddannelsen i form af mål for læringsudbytte, og om målene niveaumæssigt er i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse. Vurdering af uddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen, er på niveau med gradstypebeskrivelsen for en bachelorgrad fra de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Panelet vurderer dette på baggrund af de mål for læringsudbytte, som er beskrevet i studieordningen, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for en bachelorgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Gradstypebeskrivelserne for de kunstneriske bachelor-, kandidat- og masteruddannelser er vedtaget som et tillæg til den generelle danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser i december Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsens mål for læringsudbytte er konkrete og gode redskaber for både undervisere og studerende. Under besøget fremgik det af interview med underviserne, at de er blevet inddraget i udformningen af uddannelsens mål for læringsudbytte gennem deres repræsentation i de faglige centre, og at dette bl.a. har medført, at det kunstneriske indhold i uddannelsen er blevet styrket væsentligt. Underviserne tilkendegav desuden, at de aktivt anvender målene for læringsudbytte i forbindelse med tilrettelæggelse af undervisningen, og at uddannelsens mål for læringsudbytte bruges som retningslinjer for de enkelte fags indhold. Ekspertpanelet vurderer dette positivt og fremhæver det desuden som positivt, at uddannelsens mål for læringsudbytte er formuleret på en sådan måde, at de grundlæggende faglige komponenter i uddannelsen er knyttet til viden, færdigheder og kompetencer, som der er lagt op til i gradstypebeskrivelsen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, interview med ledelse og undervisere under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 1: LTstudieordning rev Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (lydtekniker) ved Rytmisk Musikkonservatorium 18

21 Kriterium 4: Opbygning og indhold Der er sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og indholdet og vægtningen af de enkelte elementer på uddannelsen. Uddybning Kriteriet sætter fokus på uddannelsens indhold og vægtningen af de forskellige elementer set i forhold til målene for uddannelsens læringsudbytte. Dvs., at der er fokus på, om de studerende, når de realiserer enkeltelementernes læringsmål, også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om det faglige indhold af elementerne er passende set i forhold til læringsmålene. Desuden skal redegørelse og/eller bilag belyse, om elementernes samspil understøtter faglig progression for de studerende. Vurdering af uddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de studerende, der realiserer læringsmålene for uddannelsens enkelte elementer, også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer det positivt, at uddannelsens opbygning er overskuelig og tydelig, og at der foreligger en relevant vægtning mellem tekniske og kunstneriske fag, som understøtter de studerendes mulighed for at nå uddannelsens overordnede mål for læringsudbytte. Uddannelsen består af 6 semestre a 30 ECTS-point. Uddannelsens faglige forløb omfatter tilrettelagt undervisning og tilrettelagte og selvtilrettelagte projektforløb med fokus på praksisorienteret læring. Uddannelsens enkelte elementer er: Lydstudieproduktion (37,5 ECTS-point) Liveproduktion (32,5 ECTS-point) Individuelle projekter (31,5 ECTS-point) Bachelorprojekt (20 ECTS-point) Elektroakustik (10 ECTS-point) Musiklære (16 ECTS-point) Kultur- og branchestudier (15 ECTS-point) Valgfag (17,5 ECTS-point). Der undervises i fagene lydstudieproduktion, liveproduktion, individuelle projekter samt kultur- og branchestudier fra semester, mens der undervises i elektroakustik og musiklære fra semester. Det 6. semester deles mellem valgfag på 10 ECTS-point og et bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Ekspertpanelet vurderer, at faget liveproduktion er et væsentligt element i uddannelsens forløb, og at dette fag med fordel kunne styrkes for at imødekomme arbejdsmarkedets behov og krav. Ekspertpanelet betragter det som positivt, at det af interviewet med ledelsen fremgik, at konser- Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (lydtekniker) ved Rytmisk Musikkonservatorium 19

22 vatoriet er opmærksomt på fagets betydning og derfor har planer om at styrke det fremover. Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende, at de efterlyser mere tværfaglighed på uddannelsen, hvilket de mente, bl.a. kunne sikres gennem muligheden for at tage valgfag på tværs af uddannelser på konservatoriet og på tværs af institutioner. Ekspertpanelet vurderer, at den nye studieordning tager højde for dette ved netop at have implementeret valgfag som et element i uddannelsen. Ekspertpanelet forholder sig dog kritisk til, at der ikke på nuværende tidspunkt er en fastlagt procedure for, hvordan denne mulighed for at tage valgfag skal udmøntes i praksis. Interviewet med underviserne viste, at der indtil videre ikke findes en samlet oversigt over, hvilke valgfag de studerende kan tage. Panelet vurderer, at dette er en nødvendighed for, at de studerende kan realisere muligheden for at tage valgfag. Ekspertpanelet vurderer dog også, at det er en mindre svaghed, der ikke ændrer den samlede vurdering af, at kriteriet er opfyldt. Ekspertpanelet vurderer desuden, at uddannelsens opbygning og vægtning af elementer understøtter de studerendes faglige progression ved gradvist at give dem større frihed til at gennemføre selvtilrettelagte aktiviteter og projekter. Uddannelsens 3. år er opbygget således, at det udelukkende omfatter selvtilrettelagte aktiviteter i form af valgfag og bachelorprojekt. I forbindelse med bachelorprojektet får de studerende mulighed for at anvende de samlede faglige færdigheder, den viden og de kompetencer, som de har opbygget i løbet af uddannelsen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4 og 11, interview med undervisere og studerende under institutionsbesøg, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1: LTstudieordning rev Bilag 39: LT kriterium 4, spm 4. Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (lydtekniker) ved Rytmisk Musikkonservatorium 20

23 Kriterium 5: Undervisnings- og arbejdsformer De anvendte undervisnings- og arbejdsformer er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddybning Dette kriterium sætter fokus på undervisnings- og arbejdsformer og på, hvordan de er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte. Redegørelse og/eller bilag skal altså belyse, om de anvendte undervisnings- og arbejdsformer bidrager til at realisere uddannelsens mål for læringsudbytte, dvs., om de understøtter opnåelse af både viden, færdigheder og kompetencer. Vurdering af uddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de anvendte undervisnings- og arbejdsformer er relevante i forhold til uddannelsens indhold, og at de understøtter de studerendes mulighed for at nå uddannelsens mål for læringsudbytte. Institutionen redegør for, at uddannelsens læringstilgang primært er praksisbaseret, og at der på uddannelsen anvendes følgende undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning Øvelser Gruppearbejde Projekt- og praktikforløb med vejledning Skriftlige opgaver Seminarer Virksomhedsbesøg. Institutionen redegør for, at uddannelsens undervisnings- og arbejdsformer hver især bidrager til, at uddannelsens mål for læringsudbytte kan realiseres. Undervisningsforløbene er tilrettelagt, så der veksles mellem produktorienterede projekter og produktionsforløb og skemalagt undervisning. Projektarbejdsformen bliver ifølge redegørelsen anvendt på de områder, hvor de studerendes praksiserfaring skal udbygges, mens holdundervisningen er med til at opbygge de studerendes øvrige færdigheder. Ekspertpanelet bemærker, at det er positivt, at de forskellige undervisningsformer understøtter forskellige dele af uddannelsens mål for læringsudbytte og dermed samlet set bidrager til, at de studerende kan nå uddannelsens mål for læringsudbytte. Den individuelle vejledning i forbindelse med de studerendes udarbejdelse af bachelorprojektet understøtter fx i særlig grad læringsmålene om, at de studerende skal være i stand til at begrunde og reflektere over egen praksis og kunne identificere egne læringsbehov og selvstændigt kunne tilegne sig ny viden og færdigheder. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5, interview med studerende under institutionsbesøg og følgende bilag: Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (lydtekniker) ved Rytmisk Musikkonservatorium 21

24 Bilag 1: LTstudieordning rev Bilag 8: Ba årsplan Bilag 40: Rammeplan LT1 KB Bilag 41: Rammeplan LT1 LP Bilag 42: LT tek prod Bilag 43: LT tek prod - lydfil Bilag 44: Aku-regul af mindre rum Bilag 45: Aku-regul af mindre rum - lydfil Bilag 46: Rammeplan LT1 SP. Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (lydtekniker) ved Rytmisk Musikkonservatorium 22

25 Kriterium 6: Bedømmelsesformer De anvendte bedømmelses- og evalueringsformer sikrer en samlet belysning af, om de studerende har realiseret uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddybning Kriteriet sætter fokus på, hvordan uddannelsen vurderer, om de studerende har realiseret uddannelsens mål for læringsudbytte, og om bedømmelses- og evalueringsformerne samlet set giver et dækkende billede af, om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til målene for læringsudbytte. Vurdering af uddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de anvendte bedømmelses- og evalueringsformer er velegnede til at belyse, om de studerende har realiseret uddannelsens mål for læringsudbytte. Bedømmelserne kan have to former: Prøver, hvor de studerendes kvalifikationer bedømmes af underviserne og evt. eksterne censorer Undervisningsdeltagelse, hvor de studerendes kvalifikationer bedømmes enten på grundlag af obligatoriske afleveringer og/eller fremlæggelser ved fagets afslutning eller på grundlag af dokumentation for deres deltagelse i undervisningsforløbet. Inden for disse to bedømmelsesformer anvendes der fire forskellige prøveformer: Praktisk prøve med efterfølgende mundtlig eksamination Portfolioprøve, der består af individuelle projekter, som de studerende vælger fra deres samlede portfolio Projektfremlæggelse, som anvendes i forbindelse med bachelorprojektet, hvor de studerende fremlægger et samlet projekt til bedømmelse Skriftlig prøve, hvor de studerende afleverer en skriftlig opgave til bedømmelse. Ekspertpanelet vurderer, at de valgte bedømmelses- og evalueringsformer giver et tilstrækkeligt billede af, om de studerende når målene for læringsudbytte, og at alle mål for læringsudbytte bliver berørt i forbindelse med de forskellige prøveformer. Fx bliver den praktiske prøve med efterfølgende mundtlig eksamination brugt til at teste, om de studerende har viden om teori, metode og praksis inden for lydteknik og musikteknologi. Under besøget fremgik det dog af interviewet med de studerende, at de efterlyser mere konkret og brugbar feedback på deres individuelle projekter. Ekspertpanelet vurderer, at det kunne være relevant at inddrage en systematisk og løbende form for feedback, der i højere grad er brugbar for de studerende. Ekspertpanelet vurderer dog også, at dette er en mindre svaghed, der ikke har indflydelse på, at kriteriet er opfyldt. Ekspertpanelet vurderer derudover, at eksamenskravene i de enkelte fag er velbeskrevne i studieordningen, og at brugen af varierede prøveformer er med til at sikre, at de studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til målene for læringsudbytte. Bacheloruddannelsen i musik (BMus) (lydtekniker) ved Rytmisk Musikkonservatorium 23