dm professionshøjskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "dm professionshøjskoler"

Transkript

1 dm professionshøjskoler NR NOVEMBER 2012 Underviserne har minimal indflydelse på reform af læreruddannelsen 41 Hver sjette studerende har indvandrerbaggrund 42 Dannelse og forskning til debat 44 Identitet krise eller karriereudvikling 46 Side Indvandrerpigerne strømmer til bioanalytikeruddannelsen Knap hver sjette af de studerende på VIA UC s professionsuddannelse i bioanalyse har anden etnisk baggrund end dansk.

2 40 Af Hanne Schneider, bestyrelsesmedlem, DM s professionshøjskolelærere Dannelse og forskning Dette nummer af DM Professionshøjskoler har fokus på den udvikling, professionshøjskolerne og deres ansatte lige nu har fuld fart på. I dagene november var tillidsfolk samlet til møde i Kolding, og en reportage fra fredagens tema om uddannelsernes udvikling kan læses i artiklen Dannelse og forskning til debat. D. 8. november deltog en række arbejdsmiljørepræsentanter sammen med tillidsrepræsentanterne i en kursusdag om arbejdsmiljø. Professor Helge Hvid fra RUC talte om det psykiske arbejdsmiljø mellem selvledelse og standardisering et oplæg, der meget nøjagtigt rammer plet i forhold til de udviklingstendenser, vi som medarbejdere i professionshøjskolerne oplever i krydsfeltet mellem de regulerede outputstyrede uddannelsesreformer, institutionsfusionsprocesser og udviklingskontrakter, der fordrer bedre kvalitet i uddannelserne samtidig med at vi ved, at riget fattes penge. Der var sat god tid af til erfaringsudveksling om arbejdsmiljøarbejdets vilkår, muligheder og dilemmaer, og problemstillinger herfra indgår i fagforeningens fortsatte arbejde med temaet. Det blev pointeret, at arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsfolk må samarbejde og holde ledelserne fast på, at der sættes handling bag visionerne om det gode psykiske arbejdsmiljø, som langt de fleste i professionshøjskolerne tilslutter sig. I et landsdækkende perspektiv konstaterede vi, at der ikke er sammenhæng i samarbejds- og organisationsstrukturer, idet nogle arbejdsmiljørepræsentanter fx oplever, at der ikke er sammenfald imellem, hvem de repræsenterer, og hvem de møder på matriklen i hverdagen. Både på landsplan og lokalt er det nødvendigt med øget fokus på arbejdsmiljørepræsentanters betydning og handlemuligheder. Et sundt arbejdsmiljø er præget af gennemsigtighed, mening og medbestemmelse. Artiklen Underviserne har minimal indflydelse på reformarbejdet viser imidlertid, at det indtil nu er gået i den forkerte retning med medarbejderinddragelsen i projektet med at udforme en ny læreruddannelse. Her er det oplagt at citere lederen fra DM Professionshøjskolers udgave fra august 2012: Det er altafgørende, at uddannelsen udvikles i et samarbejde mellem underviserne med deres professionskendskab og de studerendes faglige og personlige engagement. Tillidsrepræsentantmødet fredag havde bl.a. temaer om overenskomstforhandlingerne, arbejdstidsaftaler, forhold mellem underviserhandlinger og studieaktivitet samt digitalisering på dagsordenen. Bestyrelsen har i et stykke tid haft særligt fokus på underviseres arbejdsforhold i forbindelse med digitalisering og fremlagde et oplæg til fortsat udvikling af foreningens politik på området. Bioanalytikeruddannelsen tiltrækker indvandrerpiger er en god historie fra en uddannelse, hvor en række af DM Professionshøjskolers medlemmer arbejder. dm professionshøjskoler er sektorblad for DM-medlemmer, der arbejder på professionshøjskoler. Redaktionen: Hanne Schneider, Helle Waagner, Kristian Horslund, Hans Beksgaard Redaktionssekretær: Pernille Siegumfeldt Forside-foto: Jesper Voldgaard Næste nummer af dm professionshøjskoler udkommer den 22. marts 2013

3 LÆRERUDDANNELSESREFORM af Pernille Siegumfeldt 41 Underviserne har minimal indflydelse på reformarbejdet Det må ikke blive fagenes kamp imod hinanden. Derfor er det en balanceakt, hvor meget og hvordan underviserne kan involveres i arbejdet med den nye læreruddannelse, erkender både udviklingsdirektør og professor. Underviserne på professionshøjskolernes læreruddannelser kan kigge på fra sidelinjen, mens arbejdet med at formulere uddannelsens fremtidige organisering og fremdrift alene foregår med deltagelse af dekaner og uddannelsesdirektører. Det bedste, underviserne kan håbe på, er at de nationale fælles rammer formuleres så åbent, at det bliver muligt for det enkelte uddannelsessted at udvikle sig i forskellig retning. Det mener professor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på RUC Henning Salling Olesen. Med den tidsplan, som er lagt ned over arbejdet, bliver det i praksis ledelseslaget, der kommer til at præge udformningen. Men vi kan så håbe, at man ikke ender med en alt for bunden model, der vil virke som en spændetrøje for læreruddannelsen de næste mange år. Det største problem lige nu, synes jeg, er, at uddannelsen bliver bundet til en helt traditionel fagrække gennem den fælles organisering, siger Henning Salling Olesen. Også Alexander von Oettingen, der er udviklingsdirektør for UC Syddanmark, kan få åndenød over den tidsplan, som han og læreruddannelsens øvrige ledelse skal arbejde inden for. Han erkender, at der ikke er plads til ret meget medarbejderinvolvering. Og han forstår kritikken. Men det her er ikke nogen lille øvelse, og vi skal for enhver pris undgå, at arbejdet med kompetencemålene bliver fagenes kamp imod hinanden og en diskussion om ressourceknaphed. På direktør- og dekanniveau er vi stærkt optagede af at beskytte vores stærke fagmiljøer, samtidig med at vi nyorienterer os på et meget komplekst område og bevæger vores uddannelse over i den nye logik. Jeg har dyb respekt for, at vi ikke skal smadre noget velfungerende, men vi kommer næppe helt uden om en overgangsperiode, hvor der bliver slået nogle uperfekte streger, vurderer Alexander von Oettingen. Med den tidsplan, som er lagt ned over arbejdet, bliver det i praksis ledelseslaget, der kommer til at præge udformningen. Flere sten i skoene Undervisernes bekymring må dog ikke ødelægge glæden ved den deregulering af læreruddannelsen, som man har ønsket sig i mange år, advarer professor Henning Salling Olesen. Det giver nye muligheder for at sætte ind og udvikle områder, som har været forsømt længe, fx når det gælder vigtige emner som klasseledelse, tværfaglighed, sprogudvikling, multikulturalisme og lærernes socialpædagogiske opgaver i folkeskolen, alt det, der handler om at styrke lærernes generelle professionelle kompetencer. Jeg håber, at de forskellige uddannelsessteder griber muligheden for at udvikle nye ting, der matcher det, de er gode til. Og at fx de små uddannelsessteder dropper at slås med faglige breddekrav og sætter ressourcer og energi ind på deres særlige styrkeområder, siger Henning Salling Olesen. Og der er flere sten i skoene, påpeger udviklingsdirektør ved UC Syddanmark, Alexander von Oettingen. Fra politisk hold lægges der op til, at man skal fokusere på outputtet, det vil sige færdigheder, frem for inputtet, det vil sige vidensindholdet. Hvis man tolker det for snævert, har man misforstået noget helt grundlæggende. Man kan ikke output-styre uden at beskæftige sig med indholdet. En dansklærer må nødvendigvis have øje for udviklingen inden for sin faglighed, på sin skole og i samfundet som helhed for at kunne passe sit fag. At være lærer er ikke en mesterlæreruddannelse, men en professionsteoretisk uddannelse. Det harmonerer desuden dårligt, at de små faglige miljøer i vores land skal løfte en så stor reform i det tempo, som der er lagt op til fra politisk hold. Jeg er betænkelig ved, at en så vigtig opgave som den nye læreruddannelse ikke får mere tid og lejlighed til større og bredere uddannelsespolitisk diskussion, siger Alexander von Oettingen.

4 42 Af Pernille Siegumfeldt foto: Jesper Voldgaard BIO- ANALYTIKER- UDDANNELSEN TILTRÆKKER INDVANDRER- PIGER Jeg har en kusine, der læser til bioanalytiker, og to af mine veninder er også i gang med at tage uddannelsen. Det gælder for os alle, at vi godt kan lide de naturfaglige fag, og så er kombinationen af teori og praksis meget tiltrækkende, forklarer Priyanka Arudselvam. I årene steg antallet af kvinder med indvandrerbaggrund markant på bioanalytikeruddannelsen i Aarhus. P.t. har knap 15 procent af de studerende på VIA UC s professionsbachelor i bioanalyse anden etnisk baggrund end dansk. Zarin Khaled og Priyanka Arudselvam er to af dem. Den ene tager turen fra Aalborg tre gange om ugen for at passe sine studier på VIA UC i Aarhus. Den anden kommer ind på banegården med toget fra Horsens. Zarin Khaled og Priyanka Arudselvam er to af de i alt 52 studerende med indvandrerbaggrund, der p.t. er i gang med at tage en professionsbachelor i bioanalyse i Aarhus. Ligesom på landets øvrige professionshøjskoler har det traditionelt tiltrukket mange unge med anden etnisk oprindelse end dansk at tage bioanalytikeruddannelsen. I 2007 havde 11,7 procent af de optagne i Aarhus en udenlandsk baggrund, i 2009 toppede tallet helt oppe på 26,8 procent. I takt med stigende optagelseskrav er tallet dog faldet lidt igen siden, og lige nu optager de unge med indvandrerbaggrund knap 15 procent af pladserne. Hvorfor det lige var en professionsbachelor i bioanalyse, der tiltalte Zarin og Priyanka, har de en meget enslydende forklaring på. Jeg er blevet inspireret af andre indvandrerpiger, jeg kender. Der er en tradition for, at mange i det miljø vælger en sundhedsuddannelse, og på den måde spreder rygterne sig som ringe i vandet, fx hvis en uddannelse er god, og der er gode beskæftigelsesmuligheder bagefter, siger Zarin Khaled. Jeg har en kusine, der læser til bioanalytiker, og to af mine veninder er også i gang med at tage uddannelsen. Det gælder for os alle, at vi godt kan lide de naturfaglige fag, og så er kombinationen af teori og praksis meget tiltrækkende, forklarer Priyanka Arudselvam. De to kvinder er også selv med til at inspirere andre. For nylig, da der var uddannelsesdag på VIA, mødte jeg en ung pige med indvandrerbaggrund, der virkede meget forvirret og lidt overvældet over det, hun hørte. Hun syntes,

5 43 BIOANALYTIKERUDDANNELSEN I AARHUS Uddannelsen er en sundhedsuddannelse og tager 3½ år. Alene i Aarhus går 350 studerende på uddannelsen. Den teoretiske del af uddannelsen foregår på skolen i Aarhus, og den praktiske del tager de studerende på uddannelseslaboratorier i Midt- og Nordjylland. Det er uddannelsen, der står for at skaffe praktikpladserne. En bioanalytiker kan analysere biologisk materiale, fx blodprøver, vævsprøver, bakterier, dna og scanninger. De arbejder bl.a. med fremstilling af lægemidler og blodprodukter fra donorblod. Arbejdsløsheden er lav blandt bioanalytikerne. For nylig, da der var uddannelsesdag på VIA, mødte jeg en ung pige med indvandrerbaggrund, der virkede meget forvirret og lidt overvældet over det, hun hørte. Hun syntes, det lød svært. Det hjalp hende at høre fra en anden udlænding, hvordan det foregår, fortæller Zarin Khaled. det lød svært. Da hun så mig, og jeg lignede en med samme baggrund som hun selv, kom hun over for at høre nærmere om bioanalytikeruddannelsen. Det hjalp hende at høre fra en anden udlænding, hvordan det foregår. Hun blev så glad, og hun besluttede sig faktisk for at søge, efter at vi havde talt sammen, fortæller Zarin Khaled. Uddannelse som forsikring Zarin Khaled er 20 år gammel og kom til Danmark fra Afghanistan, da hun var otte. Sammen med sin mor og to brødre blev hun familiesammenført med faderen, der arbejder som læge i Thisted. Hendes mor er i dag social- og sundhedsassistent, så en uddannelse inden for sundhed lå ligefor. Mine forældre har været meget optaget af, at deres børn fik en god uddannelse. Det betyder nok ekstra meget for de første generationer i et nyt land, at deres børn klarer sig godt. Vi har en slags nybyggermentalitet og knokler dobbelt så meget som andre, mener Zarin Khaled. Priyanka Arudselvam på 21 år er født i Danmark og opvokset i Horsens. Hendes far, der er tamil, flygtede fra borgerkrigen i Sri Lanka for 30 år siden, og et ægteskab blev arrangeret i Indien med hendes mor, der også er tamil. Min far arbejder på fabrik, men er sygemeldt lige nu, min mor er rengøringsassistent. De har ikke selv taget lange uddannelser, men de har altid sagt til os børn, at det at få et fag var det vigtigste overhovedet. Uddannelse er en forsikring imod arbejdsløshed og giver en større garanti for, at man kan klare sig i verden, uanset hvad der sker. Når man har prøvet at leve i et land med krig og er flygtet, tænker man nok mere på tryghed og på at gardere sig imod ulykker, end hvis man altid har boet i Danmark, mener Priyanka Arudselvam. Det betyder meget for hende, at uddannelsen giver hende flere forskellige jobmuligheder. Jeg kan godt lide at mikroskopere, og jeg tror, at jeg vil gå efter at blive bioanalytiker inden for det patologiske område. Kemi har jeg haft det svært med, men det har hjulpet mig at have det som suppleringsfag på skolen. Lige nu ved jeg kun med sikkerhed, at jeg gerne vil arbejde på et lille sygehus, siger Priyanka Arudselvam. Zarin Khaled er glad for den patientkontakt, man får som bioanalytiker. Og så betyder det noget for mig, at jeg kan læse videre, hvis jeg har appetit på mere. Biomedicin er en af de muligheder, jeg kigger på, siger hun.

6 44 TR-SEMINAR af Vivian A. Voldgaard foto: Jesper Voldgaard Dannelse og forskning til debat Reformbølgen har for alvor ramt professionshøjskolerne, og det stiller krav til både institutionerne og de ansatte. Tre repræsentanter fra henholdsvis rektorkollegiet, ministeriet og DM satte ord på udfordringerne, da de tog plads i panelet under tillidsmandsmødet i Kolding tidligere på måneden. Peder Michael Sørensen, kontorchef i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser: Hvordan de enkelte institutioner vil leve op til målene, er i disse dage ved at blive skrevet ind i de udviklingskontrakter, som de enkelte professionshøjskoler indgår sammen med ministeriet. Globaliseringsmidlerne er ved at rinde ud, så derfor har regeringen valgt at afsætte anslået 355 millioner kroner på finansloven til forskning og vidensudvikling. Pengene er i modsætning til tidligere bundet op på en række mål, som regeringen har vedtaget, og hvordan de enkelte institutioner vil leve op til målene, er i disse dage ved at blive skrevet ind i de udviklingskontrakter, som de enkelte professionshøjskoler indgår sammen med ministeriet. Der skal ske en kapacitetsopbygning på professionshøjskolerne, og det vil sige, at der skal flere ansatte ind, der har en bredere videnskabelig baggrund. Derudover skal der i højere grad gang i en videnskabelig proces, hvor man iværksætter analyser og undersøgelser, som tager udgangspunkt i praksisproblemer, men som gribes metodisk an og dermed kan frembringe nye og bedre praksisser. Og endelig skal der ske en større vidensomsætning, forstået på den måde, at man måske på lærerområdet finder frem til ny viden, der ikke kun er relevant for lærere, men også kan være det for pædagoger og andre professioner. Vi erkender, at det ikke er nogen nem øvelse at fortolke de overordnede mål, der følger med bevillingerne, så derfor har vi også for ganske kort tid siden sendt et notat ud til alle professionshøjskolerne, hvori vi redegør nærmere for både lovgrundlaget og intentionerne. Midlerne bliver givet over tre år, og det er jo ikke særlig lang tid, så derfor har vi besluttet, at vi ikke vil vente med at evaluere, til tiden er gået, for så er alle pengene jo også brugt op. Planen er derfor, at vi allerede efter to år ser på, om der er noget, vi med fordel kan tage fat i, så politikerne også får noget, de kan arbejde videre med til den efterfølgende periode.

7 45 Erik Knudsen, formand for Professionshøjskolernes rektorkollegium: Vi er også nødt til at erkende, at i forskningsmæssige sammenhænge er vi den nye elev i klassen. Og når man skal kvalificere sig derfra, er man nødt til at gøre sig umage. Vi er rigtig glade for, at vidensopbygning nu kommer på finansloven, men vi bryder os ikke om, at midlerne er så øremærkede, for når de nu skal forlænges om tre år, vil de så flytte midlerne til andre uddannelsesområder i stedet for lærer- og pædagoguddannelserne? Det er en reel bekymring. Vi er også nødt til at erkende, at i forskningsmæssige sammenhænge er vi den nye elev i klassen. Og når man skal kvalificere sig derfra, er man nødt til at gøre sig umage. Derfor ser vi i rektorkollegiet meget på, hvordan vi bedst kan løfte den forskningsopgave, vi er blevet pålagt. Noget kan bedst løftes i flok nogle udvalgte institutioner imellem, mens andre opgaver med fordel kan placeres hos én bestemt professionsuddannelse, fordi man her har en særlig ekspertise. Vil vi altså være selektive i vores måde at fordele opgaverne på. Vi har i rektorkollegiet en ambition om, at vi i løbet af en 10- årig periode skal have mindst 50 procent ansatte, der har en ph.d., og i den sammenhæng forslår de penge, der er sat af på finansloven, jo ikke særlig meget. Men vi vil gerne skubbe strategisk til den politiske dagsorden, for hvorfor skal ph.d.-porten være på Aarhus Universitet? Hvorfor ikke hos os? Samtidig er det vigtigt at bemærke, at vi i strategien også vil arbejde på, at mindst en tredjedel af de ansatte har baggrund og dybdeerfaring fra professionen. Derfor skal vi også have arbejdet med stillingsstrukturen, for vi vil gerne have en komplet strategi, der anerkender andet end akademikeres traditionelle kompetencer og understreger, at vi stadig er professionsbaserede i vores arbejde. For de ansatte har udviklingen også konsekvenser. Mange føler, med rette, at vi er i en omstillingsperiode, men det er sådan, det vedvarende vil være fremover. Vi er gået fra at være uafhængige seminarier til professionshøjskoler, fra autonomi til integration på tværs, fra metodefrihed til fælles metodik, fra kritisk normativ pædagogik til akademisk evidensbaseret forskning. Det er den virkelighed, som vi skal forholde os til. Og det giver ikke kun besvær, men også nogle muligheder, som vi skal være fælles om at udvikle. Udfordringen bliver at få klarlagt, hvad der er det primære formål: Skal vi levere uddannelse til demokrati, eller skal vi få de studerende hurtigere igennem? Jens Vraa-Jensen, konsulent i DM: Vi deler opfattelsen af, at det handler om at bevare kvaliteten ved professionsuddannelserne. Kravene fra samfundet og de studerende ændrer sig, og det vil de blive ved med. Og samtidig er vi oppe imod, at udefrakommende vil prøve at få et fast greb om, hvad der skal foregå på professionshøjskolerne. Udfordringen bliver at få klarlagt, hvad der er det primære formål: Skal vi levere uddannelse til demokrati, eller skal vi få de studerende hurtigere igennem? Det er de store diskussioner, vi står midt i. Skal området styres af aktuelle behov, eller skal de studerende have generelle kompetencer, som de kan omsætte og indrette efter de enkelte situationer? Hvis vi kigger på lærergerningen i dag, så er situationen den, at den ikke længere er forbundet med højstatus. Professionerne bliver talt ned, og der bliver foreslået og gennemført ændringer i et væk med den begrundelse, at det eksisterende ikke er godt nok. Alle har gået i skole og tror, de kan have en kvalificeret mening om lærere. Men lærerne har jo en profession, og det er også vores opgave at tage del i den kamp, der handler om at få noget af anerkendelsen tilbage. Vi er med på forandringer og reformer, men det skal ikke gå ud over arbejdsmiljøet og de tilfredshedsskabende faktorer i dagligdagen. Og det er også relevant at spørge, om man i virkeligheden er i gang med at lave uddannelser, der er mere fabriksagtige. For er det tilfældet, er der ikke tale om videregående uddannelser, der jo er karakteriserede ved selvstændigt tænkende individer. Det er også relevant at overveje, om der er en idé i at have en fælles lov for alle videregående uddannelser, uanset om de foregår på et universitet eller på en professionshøjskole. Vi skal tilstræbe samme høje standarder for alle uddannelser, og vi kan med rette kræve et ligeværdigt samarbejde. Det er ikke kun professionshøjskolerne, der skal tage nogle af universitetstraditionerne til sig, det er også universiteterne, der skal tage imod nogle af de værdifulde praksiserfaringer, som vi kender fra professionshøjskolerne.

8 46 TR-SEMINAR af Vivian A. Voldgaard foto: Jesper Voldgaard Identitet krise eller karriereudvikling Uddannelsesreformerne piller ikke kun ved planlægningen, men også ved mange underviseres identitet og rolle som netop underviser. Vi har bedt tre tillidsrepræsentanter komme med deres syn på udviklingen, der med politikernes ord skal rykke professionshøjskolerne op i en ny liga. Finn Holm, cand.scient.pol. og master i sundhedsantropologi, lektor på pædagoguddannelsen på UCN i Aalborg: Det er o.k., at undervisningen skal være baseret på den nyeste forskning, men vi risikerer at teoretisere endnu mere og komme endnu længere væk fra praksisfeltet. Jeg begyndte som seminarielærer, kom ind i en ny stillingsstruktur og blev så pludselig adjunkt og er i dag lektor som ansat på en videnproducerende institution. I mit hoved er undervisningen og samværet med de studerende stadig det centrale, så jeg kan godt føle mig lidt skizofren. Jeg føler ikke helt, at min egen identitetsopfattelse stemmer overens med den virkelighed, jeg lever i. På UCN har vi lige fået 18,5 mio. over tre år til forskning og udvikling, og det er mange penge for pædagoguddannelsen i Nordjylland. Det betyder, at vi skal til at ansætte en stribe nye medarbejdere, der dels skal forske og udvikle, og dels overtage nogle af vi gamle underviseres funktioner, så vi også kan komme med på forskningsvognen. For mig betyder det, at endnu mindre af min tid kommer til at gå med det, jeg oprindeligt startede med, nemlig undervisning. Men hvad sker der så om tre år? Skal vi så sige farvel til de nye, eller bliver det den gamle garde, der skal stå for skud, når der skal fyres, efter at pengene er brugt? Som undervisere skal vi fremover være bedre til at få omsat den forskning, der bliver bedrevet, men jeg er bange for, at vi ikke har redskaberne til det. Desuden vil jeg gerne stille spørgsmål ved, om vi har brug for en mere akademiseret uddannelse end den, vi allerede har. Det er o.k., at undervisningen skal være baseret på den nyeste forskning, men vi risikerer at teoretisere endnu mere og komme endnu længere væk fra praksisfeltet. Men når det er sagt, er det selvfølgelig positivt, at der bliver forsket i praksisfeltet, for det giver os mulighed for at få bedre indsigt. Mange lektorer har også et stort ønske om at komme i gang med at forske, så set fra det perspektiv er det en glimrende udvikling. Vi kan måske også være med til at udvikle modeller og kulturer, hvor der netop finder en større videndeling sted, og det er jo noget, vi godt kunne bruge i dag.

9 47 Hanne Schneider, læreruddannet og cand.pæd.pæd., lektor på Professionshøjskolen UCC: Jeg tror, det er godt for udviklingen af læreruddannelsen, at der på alle niveauer bliver sat fokus på pædagogisk forskning for at underbygge begrundelser for de værdier og de valg, der ligger til grund for professionsudøvelsen. Umiddelbart ændrer reformen ikke min identitet som underviser. Jeg inddrager i forvejen både forskningsmetoder og nyere og ældre pædagogisk forskning i min undervisning. Og jeg tror, det er godt for udviklingen af læreruddannelsen, at der på alle niveauer bliver sat fokus på pædagogisk forskning for at underbygge begrundelser for de værdier og de valg, der ligger til grund for professionsudøvelsen. Det er kendt og velbeskrevet, at koblingen mellem teori og praksis er en stor udfordring i professionsuddannelserne, og det er for mig at se et væsentligt fokusområde. Her er det efter min mening vigtigt at gribe fat i forskning som begrebet transfer. Vi skal samarbejde med praktikere fra skolerne i praksisfællesskaber for konkret at videreudvikle sammenhængen mellem det, der læres i uddannelserne, og anvendelseskonteksten. For mine arbejdsvilkår vil den nye modulopbyggede læreruddannelse medføre store ændringer. Jeg vil ikke længere, som det er i dag, kunne udvikle undervisningen sammen med de studerende over et længere forløb. Jeg frygter derfor, at undervisningen fremover får præg af ydrestyrede kursusforløb, og at det bliver yderligere forstærket af de centralt stillede prøver, der skal afslutte hvert modul. Det betyder mindre autonomi og studentermedbestemmelse, og det er en af de mindre gode ting ved udviklingen set fra min side. Tommy Dalegaard Madsen, cand.scient.soc., lektor på pædagoguddannelsen Frøbel, UCC Vores uddannelser har jo været pressede, der har været en slankning af lærerstaben over en årrække. Folk er dybest set nervøse for deres job, for hvis jeg ikke kan undervise, hvad kan jeg så? Og set fra den synsvinkel rummer udviklingen klart nogle karriereudviklingsmuligheder. Hvor meget det stærke fokus på forskning og vidensudvikling vil komme til at påvirke os, kommer nok an på, hvordan det hele tilrettelægges. Hvis det tilrettelægges, så det kvalificerer kerneopgaven med at lave uddannelse, så er jeg ikke sikker på, at det nødvendigvis gør så meget ved min underviseridentitet, for så kvalificerer det mit arbejde. Men hvis det på en eller anden måde retter sig væk fra kerneopgaven, så vil det udfordre mine interesseområder, fordi det vil stille spørgsmål ved, om jeg er didaktiker eller vidensudvikler. Grundlæggende synes jeg, at forsknings- og vidensbasering kan være en god ting og en styrke, men omvendt er jeg nervøs for, at man kommer til at efterstræbe noget, der kvalificerer mig væk fra mine undervisningsaktiviteter. Personligt ser jeg ikke nogen karrieremuligheder i udviklingen, men jeg kan godt forstå dem, der gør. Der er mange, der har lyst til at lave en ph.d., og i feltet akkrediteres, værdsættes og anerkendes det også. Man ser karrieremuligheder i at kunne flere ting i undervisningssektoren som helhed i stedet for kun inden for de mellemlange videregående uddannelser. Vores uddannelser har jo været pressede, der har været en slankning af lærerstaben over en årrække. Folk er dybest set nervøse for deres job, for hvis jeg ikke kan undervise, hvad kan jeg så? Og set fra den synsvinkel rummer udviklingen klart nogle karriereudviklingsmuligheder. Man kan få nogle variationer af kvalifikationer og kompetencer, som man kan spille med på jobmarkedet, og det tiltaler mange. Som jeg ser det, er det meget tydeligt, at hele den moderniseringsdiskussion, der kører, udfordrer professionsidentiteterne. Når de studerende skal kunne sammensætte deres uddannelse på mangfoldige måder, forsvinder den kontinuitet og progression, der ligger i en profession set fra et dannelsesmæssigt perspektiv. Der falder noget ud af min undervisningsfunktion i det daglige, fordi dannelsesaspektet bliver udhulet eller pilles helt væk, og det kommer til at forandre meget for mig. Så har jeg ikke længere oplevelsen af at være underviser i et professionsfelt, som er relativt klart, og det kommer til at gøre noget ved både min identitet som underviser og min undervisningsrolle.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

dm professionshøjskoler

dm professionshøjskoler dm professionshøjskoler NR. 01 22. MARTS 2013 Aftaler eller normalisering 58 OK får blandet modtagelse 59 OK 2013: vigtige delaftaler på plads 62 Forskning skal være arbejdende viden 64 Ph.d.-forsker Marianne

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Uddannelse til Professionsbachelor i Radiografi Radiografuddannelsen i Danmark varetages af tre uddannelser ved henholdsvis Professionshøjskolen

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

NYHEDSBREV MAJ 2012. Blad 980

NYHEDSBREV MAJ 2012. Blad 980 Museumsredegørelsens gennemførelse Kulturstyrelsen har præciseret de hovedproblemstillinger, der følger af museumsredegørelsens gennemførelse. Det drejer sig ud over tidsplanen om modeller for varetagelse

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Velkommen til CSA s. årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup. Ledelse og velfærdsprofessioner. Center for Studier i Arbejdsliv

Velkommen til CSA s. årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup. Ledelse og velfærdsprofessioner. Center for Studier i Arbejdsliv Velkommen til CSA s Ledelse og velfærdsprofessioner Faglighed ved en skillevej årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup Center for Studier i Arbejdsliv inviterer til Årsmøde 2014 Torsdag d. 27. marts

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

DUS. dm professionshøjskoler. Til kamp for dannelse i uddannelsen

DUS. dm professionshøjskoler. Til kamp for dannelse i uddannelsen dm professionshøjskoler NR. 02 16. AUGUST 2013 Rum for kritisk stillingtagen 45 UCC indgår aftale om arbejdstid og opgaver 46 Tilbage til industrisamfundet 48 Ophavsretskonference og TR-seminar 49 Dannelsen

Læs mere

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde merituddannelsen til pædagog - færøerne MOD For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde WWW.UCC.DK/meritpædagog 1 merituddannelse til pædagog - på færøerne Vi har tilrettelagt en professionsbacheloruddannelse

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Århus. Tale ved dimissionen, fredag den 22. juni 2012. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Århus. Tale ved dimissionen, fredag den 22. juni 2012. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Århus Tale ved dimissionen, fredag den 22. juni 2012 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål Om dannelse og læringens langsigtede mål Den politiske kultur i DK Ove Kaj Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig)

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Ledertræf 2014 Mod til at forme morgendagens skole

Ledertræf 2014 Mod til at forme morgendagens skole Ledertræf 2014 Mod til at forme morgendagens skole www.lilleskolerne.dk En sammenslutning af frie grundskoler Ny Kongensgade 10,1 1472 København K Telefon 4422 7920 Telefax 7020 2643 Forandringer præger

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse

Studievalg og videregående uddannelse Studievalg og videregående uddannelse VUC v. Vejledernavn Vejleder, Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium

Læs mere

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Bistrupvej 3 9800 Hjørring Tlf. 9633 1500 www.ucn.dk Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Øst Tlf. 9633 1400 Et naturligt valg Jeg har orlov fra min stilling

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE NETVÆRKET FOR NETBASEREDE PROFESSIONS- UDDANNELSER I UCC, UC SYDDANMARK OG VIA UC Inviterer til konferencen RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE 1. DECEMBER 2011 Some rights reserved by magical-world http://www.flickr.com/photos/magical-world/

Læs mere

Bestyrelsesmøde REFERAT. Tirsdag den 19. marts 2013

Bestyrelsesmøde REFERAT. Tirsdag den 19. marts 2013 REFERAT Bestyrelsesmøde Ledelsessekretariatet 19. marts 2013 Tirsdag den 19. marts 2013 Til stede: Afbud: Mødeleder: Referent: Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Ove E. Dalsgaard, Leo H. Knudsen, Lone

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE EFFEKTFULDE FORANDRINGER I PRAKSIS UDDANNELSE BYGHOLM PARKHOTEL AUGUST 2015 DECEMBER 2015 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE Strategisk relationel

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Når vi senere i skemaet spørger dig om uddannelsesinstitutionen, vil vi bede dig tænke på det svar, du netop har givet.

Når vi senere i skemaet spørger dig om uddannelsesinstitutionen, vil vi bede dig tænke på det svar, du netop har givet. SPØRGESKEMA Vi vil nu stille dig en række spørgsmål om dig og din arbejdsplads. Spørgsmålene handler om ledelse, det at være orienteret imod at bidrage samfundsmæssigt og organisatoriske værdier. Nogle

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne U N V E R S T Y C O L L E G E LLLEBÆLT Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne Oplæg temadag klinisk undervisning 22.08.2012 Jette Rasmussen UNVERSTY

Læs mere

dm professionshøjskoler

dm professionshøjskoler dm professionshøjskoler NR. 03 8. NOVEMBER 2013 Organisationsforandringer og mangelfuld ledelse stresser underviserne 49 Fordybelsen er i fare 53 For mange Excelark og sprækker i kollegaskabet 54 Valg

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL)

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL) Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder Uddannelsesforum Ligeværd (UL) 1 Indholdsfortegnelse: Forord.side 3 Indledning..side 4 Kursustilbud..side 7 1) Introduktion til alle undervisere

Læs mere

ÅNDENS ARBEJDERE Ansatte på universiteter slår stressalarm

ÅNDENS ARBEJDERE Ansatte på universiteter slår stressalarm ÅNDENS ARBEJDERE Ansatte på universiteter slår stressalarm Af Gitte Redder @GitteRedder Torsdag den 13. august 2015, 05:00 Del: Stort arbejdspres og tyngende ansvar skaber stress blandt lektorer og professorer.

Læs mere

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Med baggrund i to spørgsmål Hvordan reagerer B & A virksomheder på AMO reformen?

Læs mere