Annemette Nielsen og Annie Nielsen. Bedre aktivering. metodebog. Sociologisk Analyse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Annemette Nielsen og Annie Nielsen. Bedre aktivering. metodebog. Sociologisk Analyse"

Transkript

1 Annemette Nielsen og Annie Nielsen Bedre aktivering metodebog Sociologisk Analyse

2 Annemette Nielsen og Annie Nielsen: Bedre aktivering metodebog Sociologisk Analyse og Arbejdsmarkedsstyrelsen Rolighedsvej 45 B, 8240 Risskov Omslag: Anne Solmer Layout: Juana Jacobsen Tryk: Arbejdsmarkedsstyrelsen ISBN: udgave, 1. oplag, Århus 2001 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

3 Indhold Forord 5 Læsevejledning 6 Opbygning af de enkelte kapitler 6 Opgave 6 Erfaringer 7 Øvelser 7 Anbefalinger 8 Kapitler i bogen 8 I Målgrupper 11 Opgave 11 Erfaringer 11 Kvinder 12 Unge 14 Ældre 15 Indvandrere og flygtninge 16 Personer med personlige eller sociale problemer 19 Manglende uddannelse 20 Uafklarede 21 Konkretisering af de svagt stillede ledige 22 Anbefalinger 23 II Motivation 24 Opgave 24 Erfaringer 24 Individuelle faktorer som påvirker motivationen 27 Selve foranstaltningens kvalitet som afgørende motivations faktor 29 Anvendte metoder, der fremmer motivationen 32 Anbefalinger 35 III Udvikling af målsætninger 36 Opgave 36 Erfaringer 36 Anbefalinger 39

4 IV Ordinært arbejde 40 Opgave 40 Erfaringer 40 Praktikkens funktion 41 Faktorer som modvirker ordinært arbejde 43 Netværk til arbejdspladser 46 Anbefalinger 47 V Afklaring 48 Opgave 48 Erfaringer 48 Inddragelse af sociale og personlige forhold 51 Foranstaltninger med afklaring som målsætning 52 Metoder i en afklaringsproces 53 Interesse og motivation nødvendige i en afklaringsproces 54 Individuelt tilrettelagt afklaring og vejledning 55 Anbefalinger 58 VI Opkvalificering 59 Opgave 59 Erfaringer 59 Den fagspecifikke kvalificering 61 Den almene kvalificering 62 Personlige kvalificering 64 Niveauforskelle 68 Manglende effekt 69 Anbefalinger 71 VII Opfølgning 72 Opgave 72 Erfaringer 72 Anbefalinger 74 Anvendt litteratur 75 Stikordsregister 78

5 Forord Bedre aktivering metodebog, er den praksisrettede del af et omfattende projekt, som Sociologisk Analyse har udført for Arbejdsmarkedsstyrelsen, som også har finansieret projektet. Formålet var at undersøge de metoder, der bruges i forbindelse med aktiveringen af ledige med særligt henblik på svagt stillede ledige, som kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller jobtræning på det normale arbejdsmarked. Formålet med denne bog er at formidle projektets resultater i en pædagogisk og koncentreret form til brug for de mange medarbejdere på aktiveringsforanstaltninger, vejledere og sagsbehandlere. Forskningsassistenterne lærer, stud.pæd.pæd. Annie Nielsen og etnograf, cand.mag. Annemette Nielsen er forfattere til bogen. Annemette Nielsen er ansvarlig for formidlingen af undersøgelsens indhold og resultater, og for udvælgelsen af illustrerende cases og interviews. Annie Nielsen har ansvaret for indlæg af pædagogisk eller teoretisk karakter. Annie Nielsen er derudover ansvarlig for sammenskrivningen af bogen med løbende assistance fra Annemette Nielsen. Forskningsassistent, cand.oecon. Thorsten Braun har deltaget i struktureringen og bidraget med kommentarer til helheden samt assistance i forbindelse med opsamling af de kvantitative undersøgelsesresultater. Forskningschef, sociolog, Torben Berg Sørensen har været vejleder for den samlede bearbejdelse af bogen. Sekretær Pernille Rasmussen og forskningsassistent Lis Thorbjørn Rasmussen har stået for korrekturlæsning og praktikant, stud. scient. soc. Susanne Aaen for udarbejdelsen af stikordsregister. Aktivering af ledige og effekten heraf diskuteres bredt i samfundet. Den systematiske erfaringsopsamling og forskning på området er begrænset. Vi håber bogen kan inspirere og medvirke til fortsat udvikling og forbedring af indsatsen. Århus efteråret 2001 Torben Berg Sørensen FORORD 5

6 Læsevejledning Denne metodebog baserer sig på resultaterne fra undersøgelsen Metoder i aktivering af svagt stillede dagpengemodtagere 1, udarbejdet af Thorsten Braun og Annemette Nielsen. Undersøgelsen bestod af en spørgeskemaundersøgelse blandt de 14 AF regioner samt 425 aktiveringsforanstaltninger, der specielt henvendte sig til svagt stillede dagpengemodtagere. Derudover indgik materiale fra observationer og interviews med medarbejdere, ledere og deltagere på i alt 29 foranstaltninger i undersøgelsen. Når vi i bogen refererer til vores undersøgelse eller blot undersøgelsen henvises til denne undersøgelse. Opbygning af de enkelte kapitler De enkelte kapitler er opbygget efter følgende skabelon: Opgave Erfaringer Øvelser Anbefalinger Opgave Hvert kapitel indledes med et kort afsnit, hvor den opgave/problemstilling præsenteres, som vi på baggrund af vores undersøgelse vurderer som den væsentligste. Formålet er desuden kort at præcisere den problemstilling, der vil blive belyst og diskuteret i kapitlet. 1 Braun & Nielsen (2001). 6 LÆSEVEJLEDNING

7 Erfaringer I erfaringsafsnittet refererer vi undersøgelsesresultaterne i forhold til den konkrete problemstilling, der behandles. Det er således ikke en forudsætning for at forstå metodebogen, at man også har læst undersøgelsesrapporten. For en dybere indsigt i rapportens resultater vil vi dog anbefale, at man enten læser rapporten eller anvender den til opslag på de områder, hvor man har en særlig interesse. Der findes relativt lidt forskning i forhold til aktiveringsområdet, men hvor vi har haft kendskab til relevant forskning i forhold til de skitserede problemstillinger, har vi inddraget dette kort. Vi henviser i øvrigt til relevant litteratur, hvor den interesserede læser kan fordybe sig. For at illustrere problemstillingerne har vi bragt en række cases fra observationer og citater fra interviews. Til at illustrere problemstillingerne er ofte valgt de værste eksempler, da de kan være de mest illustrative. I beskrivelsen af mulige metoder, der har vist sig anvendelige til løsninger af problemstillingerne, har vi derimod udvalgt de cases, som ifølge vores analyse og vurdering bedst muligt løser de rejste problemstillinger. Der er således tale om en udvælgelse i form af best practice. De udvalgte cases er dermed ikke nødvendigvis repræsentativt dækkende for hverken undersøgelsens resultater eller den eksisterende virkelighed. Øvelser I hvert kapitel er også indlagt en eller flere øvelser. Formålet med øvelserne er at få den enkelte læser til at reflektere over egen praksis set i lyset af de konkrete problemstillinger og erfaringer hermed. Øvelserne kan enten fungere for læseren som stoppesteder, hvor egne erfaringer inddrages, eller anvendes som udgangspunkt for diskussion og erfaringsudveksling blandt medarbejdere. Det er vores håb, at øvelserne hermed vil fungere som et let tilgængeligt redskab for den enkelte læser til at forbedre sit arbejde med aktivering. LÆSEVEJLEDNING 7

8 Anbefalinger Dette afsnit består af en kort opsummering af problemstillingen i kapitlet. Derefter er vores anbefalinger angivet i punktform. Anbefalingernes korte form kan virke overfladisk, for de læsere som har stort kendskab til området. Når vi trods alt har valgt denne form, skyldes det, at vi også håber anbefalingerne kan fungere som et kortfattet resumé for de læsere, som ikke har tid eller mulighed for at læse hele bogen. Kapitler i bogen Kapitlerne i denne bog er valgt ud fra vores opfattelse af, at de giver et dækkende indblik i den mangfoldighed af interessante problemstillinger, som findes indenfor aktiveringsområdet. I det følgende skitseres de enkelte kapitlers indhold. Kapitel I. Målgrupper Hovedformålet med den undersøgelse, som Arbejdsmarkedsstyrelsen ønskede, var at beskrive og analysere foranstaltninger for svagt stillede dagpengemodtagere. Det viste sig imidlertid, at begrebet svagt stillede var meget diffust og til dels tabubelagt. Ikke desto mindre kunne vi i vores undersøgelse påvise, at man trods det uklare begreb anvendte begrebet eller beskrev deltagere som tunge. Selvom begrebet i mange kredse ikke er politisk korrekt og er vanskeligt at definere, har vi valgt at fastholde begrebet, da vi ikke kender et begreb, som er bedre dækkende og mindre problematisk. Betegnelserne svage, svagt stillede og svagt stillede dagpengemodtagere bør hele bogen igennem læses med de behørige forbehold. På grund af den uklare definition har vi valgt at tage udgangspunkt i de kategorier af målgrupper, som anvendes indenfor aktiveringsområdet, og beskrive de svagt stillede i forhold til de beskrevne målgrupper. I kapitlet går vi bagom ydre karakteristika som eksempelvis kvinder, indvandrere og flygtninge og nuancerer begrebet svagt stillede samt forsøger at konkretisere målgruppen i forhold til de barrierer, som gør sig gældende for at blive aktiv på arbejdsmarkedet igen. 8 LÆSEVEJLEDNING

9 Kapitel II. Motivation Motivation er en afgørende faktor, hvis aktiveringen skal have en funktion. Vores undersøgelse viser, at deltagerne generelt er motiverede, men da motivationen spiller så stor en rolle, har vi valgt at beskrive, hvorledes vi har kunnet registrere manglende motivation, hvilke faktorer som påvirker motivationen samt metoder, som kan medvirke til at øge motivationen. Kapitel III. Opstilling af målsætninger Undersøgelsen viste, at mange foranstaltninger ikke i tilstrækkeligt omfang konkretiserede målsætningerne for aktiveringsforløbene. Kapitlet beskriver forskellige typer af målsætninger og konsekvenserne af de mange forskelligt rettede og underforståede målsætninger. De konkrete målsætninger behandles i de tre efterfølgende kapitler. Kapitel IV. Ordinært arbejde Ordinært arbejde er endemålet for aktiveringen, men det er ikke ensbetydende med, at det er den umiddelbare målsætning for alle foranstaltninger. Kapitlet fokuserer på foranstaltninger, hvor ordinært arbejde er den umiddelbare målsætning. Det beskrives, hvorledes praktik, jobtræning og jobrotation anvendes for at opfylde målsætningen. I kapitlet beskrives også, hvorledes praktikperioder kan have forskellige funktioner. I al aktivering kan der være en risiko for, at deltagerne fastholdes i aktiveringen i stedet for at komme i arbejde. Dette beskrives ligeledes. Kapitel V. Afklaring Mange foranstaltninger arbejder med afklaring som målsætning. I dette kapitel beskrives forskellige områder, hvor man tilstræber en afklaring. Der er dels tale om en erhvervsrettet afklaring og en social og personlig afklaring. De rammer og metoder, som anvendes i en afklaringsproces beskrives ligeledes. LÆSEVEJLEDNING 9

10 Kapitel VI. Opkvalificering I gruppen af svagt stillede dagpengemodtagere findes en stor gruppe med ingen eller kun kort uddannelse. Foranstaltninger, som har opkvalificering som målsætning, står derfor centralt i hele aktiveringen. I kapitlet skelnes mellem almen kvalificering, fagspecifik kvalificering og personlig kvalificering. Kapitel VII. Opfølgning Temaet opfølgning går på tværs af de forskellige typer af aktivering. Det har været slående i hvor ringe omfang, der har været opfølgning på de forskellige foranstaltninger. Det gælder både i form af effektmålinger og med hensyn til en individuel opfølgning til den enkelte deltager. Det beskrives i kapitlet. 10 LÆSEVEJLEDNING

11 Målgrupper I Opgave I de senere år har man måtte erkende, at der blandt de forsikrede ledige er en gruppe, som på trods af højkonjunkturer med lav ledighed, ikke er kommet i beskæftigelse. Denne gruppe kaldes ofte svagt stillede dagpengemodtagere. Men hvad dækker betegnelsen svagt stillede egentlig over i en aktiveringssammenhæng? Til det må vi sige, at der ingen fast definition findes, men at gruppen beskrives som meget blandet. Vi oplevede en hvis modstand blandt såvel medarbejdere som deltagere på aktiveringsforløbene mod begrebet svagt stillede, og at der var en grad af tabuisering af problematikken. Samtidig viste undersøgelsen også, at man trods dette ofte uofficielt opererede med denne betegnelse og implicit havde en forståelse af visse grupper som svagt stillede. Efter vores overbevisning er det derfor hensigtsmæssigt at nuancere og konkretisere begrebet de svagt stillede dagpengemodtagere bedre end man gør nu, for at kunne målrette indsatsen. Der er altså ikke tale om en gruppe af svagt stillede dagpengemodtagere, men om flere forskellige delgrupper, som har forskellige barrierer i forhold til at blive aktive på arbejdsmarkedet igen. Opgaven i dette kapitel er at indkredse forskellige målgrupper blandt de svagt stillede dagpengemodtagere bedre, end det hidtil er blevet gjort. Erfaringer På baggrund af besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen, har vi kategoriseret de grupper af ledige, som i foranstaltningernes egne øjne fremstår, som de mest relevante målgrupper for indsatsen overfor svagt stillede. Det drejer sig om følgende grupper: Kvinder Unge I MÅLGRUPPER 11

12 Ældre Indvandrere og flygtninge Personer med personlige og/eller sociale problemer Manglende uddannelse Uafklarede Andre Langt de fleste hører til i kategorien andre, som består af foranstaltninger, der ikke har en klar afgrænsning af målgrupper. De 4 første kategorier er kendetegnet ved ydre karakteristika, hvorimod de øvrige 3 i højere grad er kategorier baseret på problemfelter. Der er en standende pædagogisk diskussion, hvorvidt det er mest frugtbart at blande målgrupper eller målrette foranstaltninger til specifikke målgrupper. Vi vil afslutningsvis tage denne diskussion op. De forskellige målgrupper er ikke som helhed svagt stillede. I det følgende vil vi forsøge at nuancere og konkretisere begrebet svagt stillede dagpengemodtagere på baggrund af ovenstående kategorier samt beskrive relevante problemfelter. Kvinder Kvinder har stadig en højere ledighed end mænd, idet ledigheden er 5,9 % i forhold til 4,2 % for mænd 2. De foranstaltninger, som har kvinder som målgrupper, angiver andelen af svagt stillede ledige som 65,6 %, hvilket er betydeligt højere end den gennemsnitlige andel på 39,4 %. En nærmere analyse af besvarelserne tyder dog på, at det ikke er kønnet, der gør dem svagt stillede, men at andre faktorer så som manglende skolebaggrund, mangelfulde dansk kundskaber eller den traditionelle rolle som mor (og især som enlig mor) kolliderer med tilknytningen til arbejdsmarkedet. Flygtninge- og indvandrerkvinder udgør en særlig gruppe i denne sammenhæng. Deres ledighed er højere og erhvervsfrekvensen markant lavere end blandt danskere. 2 Danmarks Statistik 2001:1. Tabel 9 s I MÅLGRUPPER

13 Kvindernes egne forklaringer på, hvorfor de havde svært ved at finde arbejde, er til dels svarende hertil. Nogle af kvinderne angav, at deres problemer med at komme ind på arbejdsmarkedet hang sammen med deres familiemæssige situation med graviditet og børnepasning. Andre især ufaglærte kvinder angav fysiske problemer, forældede kvalifikationer eller blot nedskæringer som årsagen til ledigheden. Sidstnævnte problemstillinger må tilsvarende formodes blandt mænd, om end uddannelsesniveauet blandt især de ældre kvinder generelt er lavere end blandt mænd. Selvom en del kvinder i undersøgelsen angav manglende selvtillid og usikkerhed, som deres hovedproblem i forhold til at finde arbejde, er det et spørgsmål om det berettiger foranstaltningernes generelt store vægtning af personlig udvikling. På nogle foranstaltninger mødte vi den holdning, at mænds tilstedeværelse især ville forhindre kvinderne i at åbne sig følelsesmæssigt overfor resten af gruppen, hvilket blev opfattet som en forudsætning for at komme videre med sit eget liv. Hvorvidt denne vurdering er korrekt, er et åbent spørgsmål, som vi ikke kan af- eller bekræfte. Meget tyder dog på, at det er bedre at fokusere på en bredere kvalificering, hvor en personlig udvikling ikke er målet men en sidegevinst jf. også kapitlet Opkvalificering. Vores konklusion er, at nok har kvinder en højere ledighed end mænd, men at operere med kvinder som generelt svagt stillede dagpengemodtagere er ikke hensigtsmæssigt, om end graviditet og børnepasningsproblemer er faktorer, som øger risikoen for langvarig ledighed. Derfor kan det i forbindelse med vejledning og afklarende forløb være nødvendigt at inddrage sociale og personlige forhold, som forpligtelser i hjemmet og den traditionelle kvinderolle, idet det er faktorer, som kan virke blokerende i en arbejds- og uddannelsessammenhæng jf. også kapitlet Afklaring. Hvis kvinder skal introduceres til traditionelle mandefag, kan det også være en fordel med rene kvindehold. I MÅLGRUPPER 13

14 Unge Unge under 25 år er særligt prioriteret i lovgivningen. Aktiviteter kan iværksættes efter et halvt års ledighed, hvilket er et halvt år tidligere end for personer over 25 år. Denne særlige ungeindsats skal tilskynde de unge til at tage en kompetencegivende uddannelse 3. I 70 erne og 80 erne var ungdomsledigheden højere end den gennemsnitlige ledighed. Det er ikke tilfældet i dag, hvor ledigheden i aldersgruppen mellem år er på 3 %, hvilket er lavere end den samlede arbejdsløshed. Andelen af svagt stillede ledige i foranstaltninger rettet mod unge er også kun angivet til 35,5 % i vores undersøgelse, hvilket er lavere end gennemsnittet. Alligevel figurerer unge som en hyppig målgruppe på foranstaltningerne rettet mod svagt stillede ledige. Der kan være logik i at målrette indsatsen mod unge, idet det at være ung medfører en fase præget af usikkerhed. Johan Fjord Jensen beskriver i sin bog Livsbuen 4, de to faser: tidlig-voksen overgang (17-22 år) og indtræden i den voksne verden (22-28 år), som betegner overgangen fra barn til voksen. Opgaven i den tidlig- voksen overgang er at bryde op fra hjemmet og opbygge sin egen tilværelse foreløbigt. Det er både økonomisk, socialt og identitetsmæssigt, en udvikling som fortsættes i den efterfølgende fase, hvor valget af partner og arbejde står i fokus. Gruppen af unge ledige kan opdeles i to, hvor den ene gruppe endnu ikke har løst livsalderens opgaver med at frigøre sig fra hjemmet eller valgt arbejde. SFI beskriver i sin undersøgelse 5 af langtidsledige gruppen som sene startere. Birgitte Simonsen 6 beskriver ligeledes, hvordan uddannelsesvalg situationen er ændret for de unge. De unge, som ikke er kommet i gang med en uddannelse eller arbejde, vender problemerne indad som skyldfølelse. 3 Jf. Arbejdsministeriet (1999) s Fjord Jensen (1999) s Bach, Larsen og Rosdahl (1998). 6 Simonsen (1999) i Social Forskning Temanummer dec I MÅLGRUPPER

15 Den anden gruppe af unge har fået en uddannelse, typisk en faglært uddannelse, men har ikke efterfølgende fået arbejde. Medarbejdere på foranstaltningerne for unge beskriver, hvorledes de unge med uddannelse opfatter sig som voksne og uddannede, hvilket virker som en barriere for forandring. De unge med en uddannelse er generelt mindre motiveret end unge uden uddannelse. Generelt synes deres modstand i mod aktivering at bunde i en frustration over at blive behandlet som børn i systemet. Nogle foranstaltninger har unge med en anden etnisk baggrund end dansk som målgruppe. Ungegruppen kan ikke som helhed betragtes som svagt stillede, men unge, som er uafklarede, er i en sårbar situation og kan have behov for en særlig vejledning og afprøvning af muligheder. Afklaring blev også vurderet som vigtigt af medarbejderne for ungegruppen. Ældre Der eksisterer ingen fast definition på, hvornår man på arbejdsmarkedet betragtes som ældre. På mange foranstaltninger betragtede man imidlertid personer over 45 år som ældre. Vi har på baggrund heraf valgt at definere ældre som personer over 45 år. Generelt er det vanskeligt at blive omskolet og opkvalificeret i den alder, men en gruppe oplevede det imidlertid som meget positivt, at de fik mulighed for at lære nyt. En del af de ældre i undersøgelsen havde oplevet diskrimination på grund af alderen, men forældede kvalifikationer og fysisk nedslidning var også en del af forklaringen på den høje ledighed. De yngre ældre under 50 år følte frustration over at blive vraget på grund af alder, men der var også en gruppe af ældre, der ikke ønskede at deltage aktivt på arbejdsmarkedet længere, og som oplevede aktiveringen som spild af ressourcer. De ældre er en meget forskelligartet gruppe, men alder er med til at øge risikoen for ledighed og placerer derfor ældre i gruppen af svagt stillede ledige. Om det er relevant at operere med ældre som en selvstændig målgruppe er derimod et andet spørgsmål. Som for kvindernes vedkommende, gør det sig også blandt de ældre gældende, at deres problemer er af vidt forskellig karakter, som ofte ville gøre det I MÅLGRUPPER 15

16 mere relevant for dem at blive placeret i andre målgrupper. På den anden side har ældre nogle fælles problemer i forhold til at komme ud på arbejdsmarkedet, som det måske kan være relevant at forsøge at rette fokus på i en aktiveringssammenhæng. Således kunne man forestille sig, at ældre har behov for at få viden om, hvilke muligheder der er på arbejdsmarkedet for dem i dag, indenfor hvilke brancher, de især kan gøre sig realistiske forhåbninger om at få arbejde, hvordan de bedst kan fremstille deres situation i jobansøgninger mv. Indvandrere og flygtninge Indvandrere og flygtninge er en gruppe, der ofte bliver betragtet som svagt stillet. På de foranstaltninger i undersøgelsen, som er målrettet indvandrere og flygtninge, angives 91,5 % af deltagerne som værende svagt stillede, ikke mindst på grund af manglende danskkundskaber. Overledigheden og en langt lavere erhvervsfrekvens end blandt danskere indikerer også, at indvandrere og ledige er blandt de svagt stillede ledige. Ledigheden rammer især indvandrere og flygtninge fra 3. verdenslande, hvis ledighed er tre gange så høj som danskernes. Erhvervsfrekvensen er 40 % mod danskernes 80 %. Kvindernes ledighed er betydeligt højere end mændenes 7. Ledighedslængden og andelen af langtidsledige er også højere end blandt danskere. Undersøgelser lavet af AKF 8 og Ålborg Universitet 9 i 90 erne viser, at længden af opholdet i Danmark til en vis grænse har betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet. Derudover spiller det etniske tilhørsforhold en afgørende rolle. Årsagsforklaringerne til overledigheden blandt indvandrere og flygtninge er forskellige. De tre hovedforklaringer er: Indvandrernes og flygtningenes kultur som årsag til ledighed Diskrimination på arbejdsmarkedet Manglende kvalifikationer 7 Århus Kommune (2000). 8 Hummelgaard m.fl. (1995). 9 Dahl, Jacobsen & Emerek (1998). 16 I MÅLGRUPPER

17 Dertil kommer, at mange flygtninge har været udsat for traumatiserende oplevelser så som fangenskab, tortur eller krig. Traumer og manglende behandling kan også forklare den høje ledighed. I vores undersøgelse har vi kunnet spore alle tre årsagsforklaringer. Indvandrernes og flygtningenes kultur som årsag til ledighed Foranstaltninger, som fokuserer på kulturen som årsag til ledighed, har kulturformidling og personlig udvikling/forandring som mål. Nogle foranstaltninger er specifikt rettet mod kvinder. Begrundelsen herfor er, at muslimske kvinderoller indebærer forskellige typer af problemer i forhold til det danske arbejdsmarked (husmoderrollen, pasning af ofte mange børn). Dette kan jf. afsnittet om kvinder virke hindrende for tilknytningen til arbejdsmarkedet. Nogle projekter tager derfor udgangspunkt i kvinderollen/opgaverne og inddrager aspekter som børneopdragelse. De har i nogle tilfælde et kvindefrigørende perspektiv som implicit målsætning. Kulturelle forhold er dog ikke tilstrækkelige til at forklare indvandrernes forholdsvis ringe deltagelse på arbejdsmarkedet. Mohammed og Laghaei 10 kritiserer uddannelsestilbudene/aktiveringen for indvandrere og flygtninge for kun at fokusere på sproglig og kulturel opkvalificering. De mener, at aktiveringen ikke tager højde for, at eksempelvis sprogkravene er forskellige for forskellige typer af jobs, og at fokuseringen på sprog medfører, at man i al for ringe omfang satser på en faglig opkvalificering. Diskrimination på arbejdsmarkedet Blandt indvandrerne og flygtningene er der mange, der selv opfatter diskrimination som årsag til ledighed. Det har betydning for deres tiltro til og motivation for aktiveringen. Denne opfattelse kan være berettiget, men kan også medføre, at de opgiver eksempelvis at søge job eller opkvalificere sig. Derved kan gruppen selv komme til at forstærke en eventuel negativ opfattelse af dem i erhvervslivet. Nogle foranstaltninger tog højde for diskrimination på arbejdsmarkedet og gjorde en ekstra indsats for at skaffe praktikplads eller 10 Mohammad & Laghaei (2000) i Arbejdsliv nr I MÅLGRUPPER 17

18 job efterfølgende. Isbryderordninger for veluddannede og mentorordninger er eksempler på, hvorledes man ved hjælp af særforanstaltninger søger at støtte indvandrere og flygtninge i at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Manglende anerkendelse af medbragte kvalifikationer, krav om dansk uddannelse eller urealistiske/unødvendige sprogkrav er også en del af en indirekte diskrimination, som indvandrere og flygtninge møder. Manglende kvalifikationer Indvandrere og flygtninge er en meget heterogen gruppe mht. uddannelsesniveau og kvalifikationer. Det er derfor nødvendigt at nuancere og konkretisere eventuelt manglende kvalifikationer i forhold til forskellige arbejdssituationer og personer. Undersøgelsen viste, at der som regel arbejdes med en eller flere af følgende hovedområder 11 : Almen sproglig opkvalificering, specifik sproglig kvalificering i kombination med erhvervsfaglig læring og formidling af dansk kultur, samfunds- og arbejdsmarkedsforhold. Blandt de grupper, som har behov for opkvalificering, er indvandrere, der har været i landet i mange år, og som har haft fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Årsagen til ledigheden er formodentligt manglende faglige kvalifikationer eller utilstrækkelige danskkundskaber til at kunne følge med i forhold til de ændrede kvalifikationskrav som den teknologiske udvikling stiller. Deres situation kan på mange måder sidestilles med danskere med ingen eller mangelfuld uddannelse. Dertil kan også være sproglige problemer. Andre grupper, der har meget ringe tilknytning til og viden om det danske arbejdsmarked, er kvinder, unge efterkommere og nytilkomne. Deres behov må nærmest karakteriseres som et afklarings- og vejledningsbehov. Der er også et behov for erhvervsrettet personlig kvalificering om normer og retningslinier på en arbejdsplads. Det er vores vurdering, at det generelt ikke giver et korrekt billede, hvis hele indvandrer- og flygtningegruppen under ét betragtes som svagt stillede ledige, da gruppen, som beskrevet, er meget heterogen og årsagerne til ledighed ikke er entydige. 11 Se endvidere kapitlet om opkvalificering. 18 I MÅLGRUPPER

19 At der ikke generelt er tale om en svagt stillet gruppe understøttes af, at udslusningen til arbejde ifølge vores undersøgelse ikke er lavere end for de øvrige grupper, og motivation tilmed er den største blandt de svagt stillede. Spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt at have aktiveringsforanstaltninger specielt rettet mod indvandrere og flygtninge, eller om det ville være en fordel med hold, hvor der også var danskere. Ifølge vores undersøgelse er blandede grupper hyppige. 33 % af de foranstaltninger, som indgik i undersøgelsen, havde 1-20 % indvandrere og flygtninge. Kun 6,7 % af foranstaltningerne var alene rettet mod indvandrere og flygtninge. Hvis der er tale om ren sproglig opkvalificering er det nødvendigt med målrettede forløb, men her må man også tage højde for de forskellige sproglige niveauer, som indvandrere og flygtninge befinder sig på. På grund af den diskrimination, som findes på arbejdsmarkedet, kan det være anbefalelsesværdigt med kompetenceafklarende forløb eller forløb, som satser på praktik og jobtræning. Personer med personlige eller sociale problemer Denne målgruppe blev i undersøgelsen ofte beskrevet som tungere end de øvrige grupper. Foranstaltningerne angiver, at 90,7 % tilhører gruppen af svagt stillede. Fremmødeprocenten var den laveste i vores undersøgelse, hvilket muligvis afspejler at motivationen også var forholdsvis lav i denne gruppe. Udover foranstaltninger målrettet indvandrere og flygtninge er gruppen også den gruppe, der har den største andel af svagt stillede ledige. Denne delgruppe er ikke, som de tidligere beskrevne, karakteriseret ved ydre eller målbare karakteristika og er derfor vanskelig at definere. De personlige og sociale problemstillinger, som foranstaltningerne hyppigst beskrev, var: Manglende selvværd Fysisk nedslidthed Manglende social kompetence Kommunikationsvanskeligheder Manglende ansvarsfølelse overfor eget liv I MÅLGRUPPER 19

20 I modsætning til aktiveringen af kontanthjælpsmodtagere i det kommunale system 12 opfattes personlige og sociale problemer som mere sekundære problemstillinger i AF regi. Årsagen til denne forskel er formodentligt den traditionelle opfattelse af, at dagpengemodtagere i højere grad end kontanthjælpsmodtagere er arbejdsmarkedsparate. Sociale og personlige problemstillinger er noget, man i vid udstrækning opfatter som en opgave for det sociale system og ikke som en del af arbejdsmarkedets indsats. For meget fokusering på sociale og personlige problemer kan virke stigmatiserende og fastholdende 13. På den anden side kan personlige og sociale problemer virke blokerende for en fremadrettet indsats. Anders Lovén 14 har undersøgt vejledning af ledige i Sverige. Han opdeler de vejledningssøgende i to kategorier valgtilfælde, for hvem arbejde eller uddannelse umiddelbart er realistisk og forandringstilfælde, som omfatter personer, der ikke på nuværende tidspunkt kan begive sig ud på arbejdsmarkedet. De typer af hindringer, som Lovén opererer med, er personlige hindringer, sociale hindringer og fysiske hindringer. Lovén beskriver, hvordan en for hurtig udplacering kan medføre et nederlag, som kan gøre det vanskeligt at nå det endelige mål, at bringe den vejledningssøgende ud på arbejdsmarkedet. 15 Det kan derfor være nødvendigt at medtage disse hindringer og få problemstillingerne belyst og forhåbentligt løst. Der kan eksempelvis være tale om nedslidningsskader, misbrug, medicinsk hjælp, hjælp til at finde et sted at bo, børnepasning m.m. Manglende uddannelse Det er et faktum, at ledigheden blandt ufaglærte er langt højere end blandt uddannede. KAD og til dels SID, som organiserer mange ufaglærte, har en permanent ledighed, der er ca. 3 gange så høj som FTF-A s, 12 Jf. Berg Sørensen m.fl. (2000) og Mik-Meyer & Berg Sørensen (2000). 13 Se også Berg Sørensen (2001). 14 Lovén (1995). 15 Ifølge Lovéns undersøgelse udgør godt halvdelen af alle svenske vejledningssøgende kategorien forandringstilfælde. En tilsvarende undersøgelse er ikke lavet i Danmark, så det vides ikke om det tilsvarende er gældende her. 20 I MÅLGRUPPER

21 hvis medlemmer er veluddannede. 16 Opkvalificering er således et af de mest centrale elementer af den arbejdsmarkedspolitiske indsats siden Den største del af foranstaltningerne i vores undersøgelse opfattede ledige med kort eller ingen uddannelse som svagt stillede. 17 Andelen af svagt stillede ledige blev angivet til 41,8 % af deltagerne. I undersøgelsen blev foranstaltningerne også bedt om at angive effekten af aktiveringen for forskellige målgrupper. Ledige med manglende uddannelse var den målgruppe, som efter aktiveringen havde den største fortsatte ledighed på 37,5 %. Selvom gruppen er kendetegnet ved manglende uddannelse, fortsatte kun 13,2 % i en ordinær uddannelse, hvilket er den laveste andel for alle målgrupperne 18. Ældre, hvis kvalifikationer er blevet forældede, udgør en del af gruppen med manglende uddannelse. Indvandrere og flygtninge, som mangler sproglige og erhvervsrettede kvalifikationer, samt unge, som ikke har fået en uddannelse, er ligeledes delgrupper. Herudover findes en gruppe ordblinde. Der er i et vist omfang udviklet undervisning og metoder i aktiveringen for disse grupper. VEU reformen opprioriterer også disse grupper. Uafklarede Man kan være uafklaret på forskellige måder. Nogle er uafklarede med hensyn til hvilket job, de kan bestride med deres kvalifikationer og helbred. Ofte er det personer, som i en moden alder står i en sporskifte situation. Denne situation kan både være selvvalgt og påtvunget på grund af nedslidning, strukturelle ændringer eller forældede kvalifikationer. Blandt målgrupperne unge og indvandrere og flygtninge er også personer, som på grund af deres perifere kendskab til det danske arbejdsmarked har vanskeligt ved at foretage uddannelses- og erhvervsvalg. De har et behov for information eller afprøvning af muligheder. 16 Arbejdsministeriet (1999) s Braun & Nielsen (2001) s Braun & Nielsen (2001) s.140. I MÅLGRUPPER 21

22 En mere vidtgående opfattelse af målgruppen uafklarede kunne vi spore via vores interview og observationer. Her opfattede nogle medarbejder, at det at være uafklaret havde sammenhæng med personlige eller sociale problemer. På 7 af de 10 foranstaltninger, hvor vi foretog observationer, havde man øget selvtillid, personlig udvikling, større ansvarsfølelse og ændring af uhensigtsmæssig adfærd som målsætninger. Hvis man definerer en gruppe som uafklarede, er det derfor væsentligt at præcisere, på hvilken måde den er uafklaret. Konkretisering af de svagt stillede ledige Foranstaltningerne afgrænser og konkretiserer målgrupperne enten gennem ydre karakteristika eller gennem problemstillinger, som foranstaltningen skal afhjælpe eller løse. Der kan også være tale om begge former for afgrænsninger. Vores undersøgelse viste, at mange foranstaltninger havde defineret deres målgruppe i så generelle termer, at deltagersammensætningen var meget bred. Der var stærke og svage deltagere på alle foranstaltninger. Det kan være en fordel både pædagogisk og resultatmæssigt, da de stærke kan give mere dynamik på et hold, og et hold udelukkende med svage kan opleve en stigmatisering og fokusering på problemer i stedet for muligheder. Ulempen ved de meget bredt sammensatte deltagergrupper er, at der formodentligt ikke kan arbejdes målrettet og problemløsende/afhjælpende i forhold til konkrete barrierer for at komme i beskæftigelse. Vi kunne også observere, at nogle af deltagerne havde svært ved at se formålet med at deltage. Den manglende konkretisering af målgrupper medførte således også en fejlplacering. Nogle foranstaltninger berettede også, at deltagergruppen ikke svarede til deres målgruppe. 22 I MÅLGRUPPER

23 Øvelse Beskriv målgruppen for jeres foranstaltning. Diskuter om I vil anvende en målgruppebeskrivelse baseret på ydre karakteristika (kvinder, unge, ældre, indvandrere og flygtninge) eller problemfelter (personlige og sociale problemer eller manglende uddannelse, uafklarede). Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige former for afgrænsninger af målgrupperne? Hvordan sikres en visitering, så deltagergruppen bedst muligt svarer til målgruppen? Anbefalinger Problemet består i en diffus opfattelse af de svagt stillede ledige. Det er derfor nødvendigt med en nuancering og konkretisering for at lave en målrettet indsats. Projekterne bør i højere grad bevidstgøre sig om, hvilke kriterier, der ligger og bør ligge til grund for deres definition af målgruppen. Klarlæg målgruppens barrierer i forhold til genindtrædelse på arbejdsmarkedet og vurder hvilke konsekvenser, dette bør have for foranstaltningernes indhold og målsætning. Anvend mere tid på en grundig visitation. Informer grundigt om målgruppen i forhold til samarbejdsparter og visiterende myndigheder. I MÅLGRUPPER 23

24 Motivation II Opgave Skabelse, fastholdelse og målretning af motivation er en altafgørende faktor, hvis aktiveringen skal kunne støtte den ledige i at blive aktiv på arbejdsmarkedet. Vi har derfor valgt at behandle denne problemstilling overordnet på tværs af de forskellige foranstaltningstyper. Hvis motivationen ikke er tilstede, vil det oftest være spild af ressourcer og kan i værste tilfælde virke ødelæggende i forhold til deltagernes selvopfattelse og være medvirkende til en klientgørelse. Opgaven er i videst muligt omfang at sikre deltagernes motivation gennem en god visitationsfase samt at sikre en målrettethed og kvalitet i selve aktiveringen, således at motivationen og troen på muligheden for at komme tilbage på arbejdsmarkedet ikke blot fastholdes men forøges. Erfaringer Det er værd at være opmærksom på, at det ikke altid er så ligetil at observere, om deltagerne er motiverede eller ej. I undersøgelsen forsøgte vi at danne os et indtryk af deltagernes motivation på følgende måder: Foranstaltningernes egen vurdering af deltagernes motivation Fravær som symptom for manglende motivation Observationer af stemningen på foranstaltningerne og deltagernes engagement Foranstaltningernes egen vurdering af deltagernes motivation Foranstaltningerne vurderede selv deltagernes motivation på en skala fra 1-5, hvor 1 svarede til at deltagerne i meget høj grad var motive- 24 II MOTIVATION

25 rede og 5 slet ikke motiverede. Den gennemsnitlige scorer var 1,9 svarende til, at deltagerne i betydelig grad var motiverede. Fravær som symptom på manglende motivation Selvom fravær i praksis kan have mange årsager, vil manglende motivation ofte komme til udtryk herved. Den gennemsnitlige fremmøde procent var ifølge foranstaltningernes egne opgivelser på 88,2 %. 19 Mange medarbejdere gav udtryk for, at det først og fremmest er truslen om forskellige sanktioner, der begrænser fraværet blandt deltagerne. Observationer af stemningen på foranstaltningerne og deltagernes engagement Vores observationer af manglende motivation og de reaktionsmønstre, som vi kunne registrere, svarede til Illeris beskrivelser af hverdagsstrategier i RUC s undersøgelse af voksenundervisning 20. Hverdagsstrategier udtrykker, hvordan deltagerne forholder sig mere overfladisk til konkrete situationer i hverdagen, sådan at de kan bevare deres selvopfattelse intakt. De omhandler: Brok og passivitet: Denne strategi praktiseres når noget er specielt utilfredsstillende for deltagerne: typisk at læreren er for blød eller for hård i sin stil, at tempoet er for hurtigt eller langsomt, lærebøgerne er for nemme eller for svære, at undervisningen er for kedelig eller barnliggørende osv. Humor og ironi: Tages i brug som et mere indirekte middel til at få luft for sin frustration, usikkerhed, irritation mv. Dynamisering: Er en måde at komme gennem hverdagen på ved hjælp af et blindt engagement for engagementets egen skyld. Dette optræder typisk, når deltagerne ikke rigtigt ved, hvad de vil med den pågældende uddannelse, men ikke har nogle reelle alternativer og derfor er tvunget til at prøve at få det bedste ud af situationen. 19 Braun & Nielsen (2001) Tabel EVU-gruppen fra Roskilde Universitets Center i deres pilotundersøgelse af voksenuddannelse og deltagermotivation. II MOTIVATION 25

26 Perfektionisme: Selvom man ikke rigtigt ved, hvad man vil med det, og det heller ikke forekommer særligt interessant eller engagerende, kan man koncentrere sig om at gøre det perfekt og sætte sig bestemte mål, som skygger for det manglende motiv. 21 Vi mener med Illeris, at forståelsen af disse reaktioner er afgørende for at kunne påvirke deltagernes motivation i konstruktiv retning. Ikke mindst er det afgørende, at kunne se strategierne som nødvendige reaktioner på ambivalente situationer, som deltagerne stilles i. De er således ikke kun relateret til foranstaltningerne i sig selv, men skyldes også faktorer som projektledere, sagsbehandlere og andre frontarbejdere som aktiveringen ikke er herrer over. Det samlede indtryk fra undersøgelsen var, at det kun var enkelte foranstaltninger, der havde problemer i form af generelt umotiverede deltagere. På langt de fleste forløb i vores undersøgelse var motivationen imidlertid stor. Samtidig kunne vi dog konstatere en udbredt kritik blandt deltagerne af forløbene og utilfredshed med udbyttet. Denne ambivalente holdning til aktiveringen er også observeret i EVU s undersøgelser. Den blev her forklaret med, at deltagerne godt kunne lide stemningen på uddannelsesforløbene, men ikke syntes, at forløbene gjorde dem kompetente i forhold til de krav, som arbejdsmarkedet stiller. En eventuel modstand eller resignation blandt deltagerne kan af medarbejderne nemt tolkes som manglende motivation. Set fra et andet perspektiv udtrykker modstanden dog ikke en manglende motivation i forhold til at komme i arbejde, men snarere en kritik af selve foranstaltningen. Modstanden kan derfor bruges konstruktivt af både den enkelte person og af medarbejderne. Modstanden mod undertrykkende forhold kan animere den enkelte til at ville forandre sin situation som ledig, men kan også være en anledning for medarbejderne til at reflektere over egen praksis. 21 Illeris (2000) s II MOTIVATION

27 Individuelle faktorer som påvirker motivationen Undersøgelsen viste, at en række faktorer påvirker motivationen. Der er dels tale om en række individuelle faktorer, som påvirker den enkelte person og dels selve foranstaltningen. Undersøgelsen fokuserede på, hvorledes foranstaltningen påvirker motivationen, men det er klart, at den enkeltes oplevelse af sin egen livssituation også er væsentlig for selve motivationen. De individuelle faktorer, som vi kunne registrere i undersøgelsen, var: Langvarig ledighed Manglende indflydelse på egen livssituation Vurderinger i forhold til arbejdsmuligheder Tidspres Man kunne forvente, at de svagt stillede lediges motivation var lavere end de øvrige ledige. Det var tilsyneladende ikke tilfældet generelt. Ledige med personlige og/eller sociale problemer havde dog en lavere fremmødeprocent end den gennemsnitlige. Langvarig ledighed En længerevarende ledighed kan medføre en passivitet og resignation, som kan forveksles med manglende motivation. SFI 22 foretog en undersøgelse af gruppen af langtidsledige i tre kommuner. På baggrund af undersøgelse delte SFI de langtidsledige op i 5 idealtypiske grupper. De resignerede udgjorde godt 10 % af de forsikrede ledige. De manglede selvtillid på grund af tidligere nederlagserfaringer. En anden gruppe af ledige, de frustrerede, var betegnet ved at befinde sig i en overgangsfase, hvor arbejdsløsheden kan udløse en livskrise. Ifølge SFI udgør gruppen de frustrerede ligeledes godt 10 % af de forsikrede ledige. 22 Bach, Larsen og Rosdahl (1998). II MOTIVATION 27

28 Manglende indflydelse på egen livssituation Andre undersøgelser 23 af konsekvenser af ledighed har tilsvarende vist, at ledigheden kan medføre en klientgørelse, hvor de ledige føler sig umyndiggjort og fralægger sig ansvaret for eget liv. Klientgørelsen forstærkes, hvis den enkelte ikke oplever, at have indflydelse på sin egen situation. Vi oplevede mange tilfælde, hvor deltagerne blot blev sat på et aktiveringstilbud, som de ikke oplevede havde relevans for dem. Her er et citat fra et interview: Det her forløb har jeg ikke selv valgt. Her er jeg sendt ud. Det tror jeg, vi alle er. Jeg havde egentlig bedt om at få et kursus til. Et af dem som de efterspørger i alle jobannoncerne, men det sagde sagsbehandleren, at det kunne man ikke, fordi de havde ændret på reglerne. Man føler sig fuldstændig til grin! Det kan ikke nytte noget, at man skal ud i andet job, fordi så får jeg stadig ikke det job (som er hendes egentlige mål, men som hun mangler et kursus i). Det er lidt bagvendt. Den manglende motivation var i denne sammenhæng begrundet i, at deltageren var tvunget til at deltage i foranstaltningen, som ikke kunne bringe hende nærmere det job, som hun ønskede at kvalificere sig til. Den manglende motivation var dermed en naturlig reaktion på en umyndiggørende situation, hvor der ikke blev taget hensyn til deltagerens egne mål. Vurderinger i forhold til arbejdsmuligheder En faktor, som også påvirker den enkeltes motivation, er troen på muligheden for at komme ind på arbejdsmarkedet. Ældre ledige og indvandrere og flygtninge, som har oplevet diskrimination, kan opgive modet og ikke se et mål med en erhvervsrettet aktivering. 23 Vedr. sammenhængen mellem ledighed og psykisk og social påvirkning, reduceret selvtillid, social ustabilitet m.v. kan henvises til Ovesen (1977), Berg Sørensen (1983, 1984) og Nygaard Christoffersen (1995, 1996). 28 II MOTIVATION

29 Tidspres Mange aktiverede dagpengemodtagere lever under et tidspres for at finde et ordinært arbejde, før deres falddato overskrides og de ryger ned på kontanthjælp. Falddatoen er derfor i de fleste tilfælde en effektiv motiverende faktor, som tages meget alvorligt blandt de aktiverede. Imidlertid bevirker denne alvor også, at de aktiverede stiller sig mere kritiske overfor aktiveringsforløbenes indhold og kvalitet, end de sandsynligvis ville have gjort uden tidspres. Hvis de opfatter tilbudet som ineffektivt og spild af tid, vil de i mange tilfælde give udtryk for en negativ holdning til forløbet. Selve foranstaltningens kvalitet som afgørende motivations faktor Selve foranstaltningens kvaliteter er også afgørende for deltagernes motivation. De mest betydningsfulde faktorer, som vi kunne se i vores undersøgelse, er følgende: Visitation til foranstaltningen Foranstaltningernes indhold Medarbejdernes kompetencer Visitation til foranstaltningen Generelt lod motivationen ikke til kun at blive påvirket af selve foranstaltningen, men i høj grad også af, hvad der gik forud for denne. Her peger undersøgelsen på vigtigheden af visitationen og den respekt, den ledige bliver behandlet med. Her et eksempel på en medarbejders beskrivelse af konsekvenserne af en dårlig visitation. Jeg har haft et hold, hvor alle kom med armen vredet om på ryggen. De fik at vide fredag, at de skulle møde her mandag. De kom med alle fordommene. Demotiverede så det klodsede! Det var for hårdt. Næsten hver gang du kom ind, skulle du overvinde den negative stemning. På et vejlednings- og jobtræningsforløb gav både medarbejdere og deltagere udtryk for, at deltagerne bare blev sendt derud, nogle endda med meget kort varsel og uden nærmere oplysninger fra hver- II MOTIVATION 29

30 ken a-kasse eller sagsbehandler. Det bevirkede, at det første stykke tid blev brugt på at forsøge at vende modstanden. Vores observation foregik på et nyopstartet forløb, og der virkede alle undtagen én meget umotiverede og kritiske. De følte sig tvunget ud på foranstaltningen og kunne ikke umiddelbart se relevansen af jobtræningen. Reelt betød visitationsproceduren derfor, at man som medarbejder aldrig kunne være sikker på, om motivationsarbejdet havde realistiske chancer for at lykkes. Man risikerede herved ikke kun at spilde sin egen og de umotiverede deltageres tid, men også at ødelægge forløbet for de andre deltagere. Undersøgelsen pegede på, at en vigtig metode til at sikre deltagernes motivation er at informere dem grundigt om aktiveringens indhold, herunder om forløbets målsætninger, metoder og opbygning. Foranstaltningernes indhold Selve foranstaltningens indhold og relevans i forhold til den enkelte deltager spiller også ind på motivationen. Det følgende er fra et observationsnotat: På et forløb rettet mod opkvalificering inden for grundlæggende edb, gav de fleste deltagere udtryk for stor tilfredshed og motivation fordi undervisningen var meget differentieret. Hver især fik de lov til at fortsætte i deres eget tempo med individuel vejledning fra læreren. Et tydeligere udtryk for, hvordan motivationen påvirkes af indhold og relevans får man måske hos dem, der sammenligner forskellige forløb, som de har deltaget på. En kvinde på et sprog/rengøringsforløb var tydeligvis mere motiveret for dette end for et tidligere daghøjskoleforløb, hvilket følgende uddrag af et interview med hende udtrykker: Deltager (D): Jeg begyndte i Daghøjskolen. Der var jeg i 6 måneder, men det var ikke så godt Interviewer (I): Hvorfor? 30 II MOTIVATION

31 D: Jeg lærte ikke meget dansk. Vi var kun på ture. Det var spild af tid. Efter 6 måneder skulle jeg vælge, hvad jeg ville, og jeg sagde at jeg gerne vil undervises i køkken eller rengøring. Så sendte AF mig herhen I: Hvad er dit mål med at være her? D: Jeg vil gerne blive bedre og finde et arbejde. Jeg vil gerne arbejde, for så lærer jeg mere dansk. Jeg vil gerne på Handelsskole, når jeg bliver god nok til sproget. I: Tror du at det bliver nemmere at få arbejde efter kurset? D: Jeg tror at det bliver nemmere, for jeg er blevet bedre og vi får også beviser. I: Hvad skal man kunne for at få bevis? D: Man skal kende ordene. Jeg kan jo godt gøre rent, men før kunne jeg ikke ordene. I: Hvad synes du om kurset? D: Jeg synes at vi har en god lærer. Hun hjælper os når vi læser og skriver. Hun deler os nogle gange i to hold fordi vi er forskellige [dvs. på forskellige niveauer] Denne deltager forandrede tydeligvis sit syn på aktivering efter at hun kom på et forløb, hvor det hun lærte gav mening lige præcis for hende i hendes situation. Ikke blot mente hun, at kurset ville kvalificere hende til et ufaglært arbejde, men også forbedre hendes muligheder for at nå hendes mere langsigtede mål om at komme på Handelsskole. Medarbejdernes kompetencer I enhver undervisningssammenhæng er underviserens personlighed, herunder holdninger til eleverne og faglige viden afgørende. Det gælder naturligvis også i aktivering, hvor læring er en væsentlig del. Medarbejdernes kompetencer spiller også en rolle for motivationen. Hvis deltagerne føler sig respekteret og oplever målrettethed i foranstaltningstilbudet og kompetente medarbejdere, øges motivationen. Dette illustreres af et observationsnotat. II MOTIVATION 31

32 På et AMU-forløb så vi, hvordan motivationen hos nogle af deltagerne tilsyneladende blev vendt på grund af, at underviseren pludselig stillede krav og klart tilkendegav, hvad der skulle ske. Deltagerne fremhævede det som noget meget positivt i forhold til andre moduler, hvor lærerne i deres øjne havde været inkompetente og umotiverede, og hvor de ikke havde fået den undervisning, som de skulle ifølge planen. En deltager udtrykte det således: Lærerne er også kedelige. Det kan godt være, at de er udmærkede lærere, men de gider ikke at bruge deres viden overfor sådan en flok snothoveder. Det er helt til grin. Da vi kom, der sad vi i to dage uden lærere! Så gik vi ned og brokkede os på kontoret og sagde, at hvis der ikke stillede en lærer inden to timer, så gik vi hjem. Så kom der en lærer fra et andet sted, men han kunne ikke engang undervise i pensum. Det virker, som om at lærerne går og røvkeder sig. Nu her i dag, det er første gang, at vi har fået at vide, at vi skal bestå en prøve for at få beviset, og at vi ikke får det, hvis vi ikke kommer hver gang. Det er første gang, der bliver stillet krav til os. Man fornemmede, at årsagen til den nye motivation også handlede om, at deltagerne pludselig følte sig respektfuldt behandlet af den nye faglærer. Øvelse Hvordan aflæser I manglende motivation på jeres hold? Hvilke begrundelser er der for den manglende motivation? Hvordan kan I forbedre motivationen? Anvendte metoder, der fremmer motivationen Alt tyder på, at deltagerens motivation til at engagere sig i forløbet bedst sikres ved, at den lediges målsætninger og forventninger til forløbet i videst muligt omfang afstemmes med det, som foranstaltningen realistisk set kan tilbyde. Dette stiller krav til åbenhed og gen- 32 II MOTIVATION

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Analyse af 18-29-årige

Analyse af 18-29-årige Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af 18-29-årige med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Til brug for uddannelsesinstitutionernes arbejde med vurdering og anerkendelse af realkompetencer (IKV)

Til brug for uddannelsesinstitutionernes arbejde med vurdering og anerkendelse af realkompetencer (IKV) Til brug for uddannelsesinstitutionernes arbejde med vurdering og anerkendelse af realkompetencer (IKV) Spørgeramme til besøg på arbejdspladser Huskeliste til møde med ledelsen og TR på arbejdspladsen

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret Ref. beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Høring: forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Læs mere

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier. REDEGØRELSE Dato: 18. august 2008 Kontor: ØA J.nr.: 2007/1042-23 Sagsbeh.: LMA Fil-navn: 18-redegørelse 180808 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i forbindelse med Rigsrevisionens beretning

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Lønsamtalen et ledelsesværktøj

Lønsamtalen et ledelsesværktøj Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4

Læs mere

J.nr.: Cirkulæreskrivelse om meddelelse Emne:

J.nr.: Cirkulæreskrivelse om meddelelse Emne: Meddelelse nr. 1/09 3. februar 2009 Arbejdsløshedsforsikringslovens : 62, stk. 1, nr. 1, og 65, stk. 1-4 Bekendtgørelse m.v.: Bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed Bekendtgørelse nr. 177

Læs mere

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012 12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Svarprocent: 91% (59 besvarelser ud af 646 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

I hvilken grad har du under ansættelsen af den unge med særlige behov følt dig kvalificeret til opgaven gennem kontakten til Havredal gl. Skole?

I hvilken grad har du under ansættelsen af den unge med særlige behov følt dig kvalificeret til opgaven gennem kontakten til Havredal gl. Skole? BILAG 9: Spørgeskemaundersøgelse virksomheder I hvilken grad havde du kendskab til unge med særlige behov før kontakten til Havredal gl. Skole? 0 8 6 6 4 3 Meget høj Høj Nogen Lav Slet ikke I hvilken grad

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Institutionsnummer: 787409 Dato: 15.04.2011, Version 2 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Gladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid?

Gladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Gladiatorerne Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Mål Vi har uofficielt afprøvet en selvlavet metode på 4 Gladiatorer, hvor

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken

Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken HJ03_3 Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken Tag udfordringen op Der hersker stadig for stor forskel på flygtninge og indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet i forhold til danskeres -

Læs mere

Kønnede udfordringer for. beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland

Kønnede udfordringer for. beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland Kønnede udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Specialfunktionen for ligestilling Oktober 2010 1 "Kønnede" udfordringer for beskæftigelsespolitikken i Beskæftigelsesregion Indledning...3

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for

Læs mere

Den etniske dimension i arbejdsmarkedspolitikken

Den etniske dimension i arbejdsmarkedspolitikken DEBATARTIKEL Fakhra Mohammad og Shahin Laghaei Den etniske dimension i arbejdsmarkedspolitikken Der anvendes en del ressourcer til aktivering af ledige, herunder ledige med etnisk minoritetsbaggrund. Viden

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

A) Hvilke slags kategorier vil man inddele førtidspensionisterne i fremover?

A) Hvilke slags kategorier vil man inddele førtidspensionisterne i fremover? liaqutarilnnermut. Inatsisinillu Atuulitslnermut Naalakkersulsoqarfik Departementet for Familie og JustItsvæsen NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem afinatsisartut Naaja H. Nathanielsen, Inuit

Læs mere

10 forslag til at forbedre dagpengesystemet

10 forslag til at forbedre dagpengesystemet 10 forslag til at forbedre dagpengesystemet 1 I foråret 2010 gennemførte HK en undersøgelse blandt 5000 ledige medlemmer. Formålet var at tage temperaturen på, om dagpengesystemet fungerer, som det skal

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA Susanne Minds Evaluator VIA University College 25-11-10 Susanne Minds VIA 1 Evaluering 25. november 2010 Projektmål Status Resultater Anbefalinger Hvad ved vi nu Gode idéer Udfordringer Spørgsmål 25-11-10

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7

Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7 Dokumentationsbilag Undersøgelse i Jobcenter Odense af udvalgte aspekter ved sagsbehandlingen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der antages at flytte dem nærmere arbejdsmarkedet alternativt

Læs mere

Projekt Exit Fra barriere til karriere

Projekt Exit Fra barriere til karriere Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Projekt Exit Fra barriere til karriere Slutevaluering pr. 31. december 2010 1) Indskrevne deltagere Der er i projektperioden 1. januar 31. december 2010

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Erkende Vælge Handle CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup tilbyder den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) til unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune

Læs mere

Flere akademikere i job 2016

Flere akademikere i job 2016 Akademikeraftalen Flere akademikere i job 2016 Følgende partier er med i aftalen Det Konservative Folkeparti enhedslisten Liberal Alliance Radikale venstre socialdemokraterne socialistisk folkeparti venstre

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 NOTAT Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 Formiddags workshop Sophie Bruun bød velkommen til den første af dagens workshops, som primært fokuserede på årsager til,

Læs mere

Undersøgelse af Lederkompetencer

Undersøgelse af Lederkompetencer Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401

Læs mere

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere

Læs mere

Hvem matcher hvem? Af Pia Clementsen, cand.phil., coach og udviklingskonsulent

Hvem matcher hvem? Af Pia Clementsen, cand.phil., coach og udviklingskonsulent Hvem matcher hvem? Af Pia Clementsen, cand.phil., coach og udviklingskonsulent Beskæftigelsespolitikken er på dagsordenen med jævne mellemrum. Ledigheden sættes i systemer.matchsystemer. "Den ledige skal

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas

Læs mere

Spor for mental sundhed og livsmestring

Spor for mental sundhed og livsmestring Beskrivelse af forløb på Rehabiliterings College Aalborg Spor for mental sundhed og livsmestring Formålet er at de studerende bliver i stand til at lægge planer for deres eget liv. Det er vigtigt at udvikle

Læs mere

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Opfølgende uanmeldt tilsyn på Følstruphusene - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Foretaget af Borger- og Socialservice, Sekretariatet Dato for uanmeldt tilsyn: d. 4. juni 2013 1 Indhold:

Læs mere

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1]

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1] 1 Forbundsformand Thorkild E. Jensens oplæg ved CO-industris og Dansk Industris Integrationskonference 13. marts 2006 [dias 1] Indledning [Dias 2 Rupan] Integration og beskæftigelse handler om mennesker

Læs mere

Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland

Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland Til LBR i Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Randers...4

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Style og Wellness College

Style og Wellness College VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 201 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 72,6 6,9 Administration og information Rekruttering af elever 67,5 Skoleperiodernes indhold Motivation 73,6 76,6 Elevens kompetencer

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Beskæftigelsesplan 2016-2020 Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 3 2 Københavns Vision 2020... 3 3 Ministermål 2016... 4 4 Status, udfordringer

Læs mere

Udmøntning af satsreguleringspuljen for 2007 på Beskæftigelsesministeriets, Integrationsministeriets og Undervisningsministeriets område

Udmøntning af satsreguleringspuljen for 2007 på Beskæftigelsesministeriets, Integrationsministeriets og Undervisningsministeriets område Udmøntning af satsreguleringspuljen for 2007 på Beskæftigelsesministeriets, Integrationsministeriets og Undervisningsministeriets område Beskæftigelsesministeren og ministeren for flygtninge, indvandrere

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2016

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2016 LG Insight og Foreningen Nydansker // 2016 NYE VEJE TIL BESKÆFTIGELSE Har I brug for hjælp til at få flere ledige indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet? Så brug branchepakker som et effektivt

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere