De danske rådhuse er præget af en vis systematik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De danske rådhuse er præget af en vis systematik"

Transkript

1 60 HVORFOR SER VORES RÅDHUSE UD SOM DE GØR? Af Pablo Henrik Llambias Socialdemokratiets kulturpolitiske indflydelse har siden 30erne gjort sig gældende ved udformningen af de danske rådhuse. Gør den sig stadig gældende? Hvem og hvad bestemmer de danske rådhuses udseende? Spørger man sig frem på selve rådhuset, får man et bemærkelsesværdigt svar. ARBEJDERHISTORIE NR De danske rådhuse er præget af en vis systematik i udformning og udstyr. Denne systematik berammer anvendelsen af repræsentative byggeformer og ganske stereotype rådhusanlæg, der omfatter ur, flagstang, bænke, arrangeret vegetation samt i vid udstrækning anvendelse af kunstnerisk udsmykning. Tager man rundt til en håndfuld rådhuse, især i købstæderne, vil man hurtigt lære at nikke genkendende til en særlig form for offentlig æstetik, der både virker betryggende i al sin hjemlighed, men også fremmedgørende i dens tilsyneladende ganske upersonlige repetition fra bygning til bygning. Det står pludselig klart, at der må være nogle gennemgående faktorer, som har været medvirkende til, at så mange offentlige bygninger har et så ens præg. Det mest nærliggende ville måske være at mene, at de offentlige bygningers æstetik er foreskrevet fra centralt hold, men det ville på den anden side være meget udansk og er faktisk heller ikke tilfældet. I Danmark forgrener magtudøvelsen sig helst via selvforvaltende enheder, hvis valg, også på det bygningsmæssige område, er selvstændige. Derfor må det være andre faktorer, der er drivkraften bag uniformeringen. Tidsånden, det faktum at æstetiske præferencer synes at samle sig i klumper af tid, så det efterfølgende er muligt for historikere at beskrive disse mere eller mindre afgrænsede klumper som renaissance, nyklassicisme etc., efterlader som forklaringsmodel mennesket underligt betydningsløst. Alene af den grund vil vi afskrive den her. Vi vælger tværtimod at tro på, at den menneskelige gøren og laden har betydning. Det er måske at tage eksistensen forfængeligt, men lad os nu se. Imidlertid vil vi ikke helt glemme tidsånden, for lige så lidt som det er svært at afvise menneskenes behov som drivkraft bag de ting, der opstår i tiden, lige så svært er det at afvise, at denne verdens fremtrædelser står på skuldrene af hinanden som grene på grene på grene på en gammel stamme, hvis vækst er meget lidt afhængig af det enkelte menneskes

2 HVORFOR SER VORES RÅDHUSE UD SOM DE GØR? 61 gøren og laden. Meget nærliggende og måske også frugtbart ville det være at parre denne den allestedsnærværende tidsånd med nogle mere jordnære fænomener. Fænomener, der knytter sig til en særlig dansk, måske også nordeuropæisk historie og som derfor kan have forklaringskraft i forhold til dennes frembragte artefakter, herunder rådhuse. Socialdemokratisk arkitektur Socialdemokratiet har mindst to gange i dette århundrede lanceret omfattende kulturpolitiske strategier, som, i og med at de omhandlede strategisk anvendelse af arkitektur og kunst i offentligt regi, har haft uomgængelig indflydelse på det danske rådhusbyggeri. Første gang var i slutningen af 30erne, hvor de nordiske socialdemokratier besluttede at gøre den tyske, på socialt bevidste idéer hvilende, arkitekturretning Bauhaus til hofarkitektur, idet man opfattede den som et visuelt udtryk for den samfundsudvikling, man tilstræbte. Det blev til bygninger som Gladsaxe Rådhus, men resulterede i øvrigt, især på grund af de efterfølgende krigstilstande, ikke i omfattende forandringer i det danske bybillede. Derimod fik det anden gang, i 60erne, hvor store demografiske bevægelser fordrede en aktiv byplanlægning, og hvor Socialdemokratiet tog socialistisk prægede tanker omkring udformningen af helt nye byer til sig for i vid udstrækning at søge dem applikeret på den danske kontekst, stor effekt på det danske kulturlandskab. Hensigten var at anvende arkitektoniske og billedkunstneriske elementer til opbygningen af sunde, sammenhængende og ikke-fremmedgørende bysamfund. I øvrigt ganske som i 30erne ville man producere sunde, produktive, velfungerende samfund og samfundsborgere. 60ernes arkitektur har været afgørende for, at der er så mange fællespræg mellem rådhusene. De dengang foretrukne elementer går igen fra rådhus til rådhus. Især anvendelsen af kunstnerisk udsmykning og bemærkelsesværdig arkitektur er karakteristisk, mens for eksempel flagstangen og uret stammer fra tidligere perioder. Den kunstneriske udsmykning forestås i pagt med 60ernes selvforståelse i befolkningens navn, idet forvalterne forventes at påtage sig en stimulerende, oplysende og til en vis grad også opdragende rolle. Alt sammen plusord i 60erne og 70erne. Fremmedgjorthed overfor den offentlige æstetik Disse tanker var mit udgangspunkt, da jeg forsøgte at lodde den træthed overfor den pågældende æstetiks forudsigelighed, som jeg synes at dele med et stort udsnit af befolkningen. Vi føler os ikke hjemme i den offentlige æstetik. Det er ikke fremmedgjorthed overfor for eksempel den offentlige udsmykning, som indgyder os denne træthed. Vi er efterhånden blevet så vant til skulpturer, at vi knap ænser dem længere med mindre det da drejer sig om værker, der på en eller anden måde udfordrer vores forestillinger om, hvad det vil sige at udsmykke. Trætheden kommer i højere grad af en omsiggribende følelse af, at det ikke angår os. Men hvis det ikke angår os, borgerne, hvem angår det så? Hvem har ansvaret for den offentlige æstetik i Danmark? I sidste ende er det vel borgerne. Men i første omgang er det de folkevalgte, der har påtaget sig et administrativt ansvar, hvorunder kulturpolitikken sorterer hvor inferiør de fleste politikere end opfatter den. Derfor var det med den overbevisning, at jeg ville komme til at høre nogle af 70ernes plusord, at jeg henvendte mig til samtlige 275 danske rådhuse for at få svar på, hvorfor de danske rådhuse ser ud, som de gør. Jeg var på det tidspunkt ikke klar over, at de svar jeg skulle få og som var nogle helt andre end dem, jeg havde forventet at få på en måde kunne forklare den træthed og fremmedgjorthed som jeg sammen med mange andre føler, når vi står overfor et offentligt anlæg. En rejse rundt til alle danske rådhuse I forbindelse med min skønlitterære bog

3 62 ARBEJDERHISTORIE NR Rådhus (Gyldendal 1997) rejste jeg hele landet tyndt for at fotografere samtlige 275 danske rådhuse. Jeg ønskede at danne mig et overblik over, hvordan det danske rådhus ser ud. Samtidig sendte jeg et spørgeskema rundt til alle rådhusene indeholdende spørgsmål vedrørende rådhusets udseende og de dertil hørende politiske og æstetiske prioriteringer. Fotoserien og spørgeskemaundersøgelsen skulle give et indtryk af, hvad det danske rådhus er og hvordan det offentlige udtrykker sig selv i arkitektur, udsmykning og ord. Fotografierne blev taget før udsendelsen af spørgeskemaet, hvilket gav den fordel, at jeg med fotografierne i hånden kunne spørge direkte til hvert enkelt anlæg. Det skal siges, at jeg udelukkende koncentrerede mig om rådhusets ydre. Når jeg for eksempel taler om udsmykning, taler jeg udelukkende om sådan, som man kan se udefra. Hvorvidt man på rådhuset har udsmykning indendørs eller ej er denne undersøgelse fuldstændigt uvedkommende. Jeg valgte at koncentrere mig om det ydre. Det offentliges ansigt udadtil. Jeg skal tilføje, at jeg har fokuseret på rådhuse, der er i funktion; dvs. jeg har udeladt museumsrådhuse (som for eksempel Ebeltofts gamle rådhus). I de tilfælde, hvor den kommunale administration er spredt ud over hele byen (som for eksempel i Kalundborg), har jeg valgt at lade kommunen repræsentere via den bygning, der huser centraladministrationen, borgmesteren og kommunaldirektørens kontorer, samt, så vidt muligt, byrådssalen. Med andre ord: den kommunale administrations hjerte. Lyngby-Taarbæk rådhus, 1941 Det socialdemokratiske og det borgerlige rådhus Jeg var fra starten opmærksom på forskellen mellem rådhuse i socialdemokratiske kommuner, ofte købstadskommuner, og rådhuse i kommuner med borgerligt flertal, ofte landkommuner. De store udsmykkede anlæg skal primært findes i byer med store budgetter og socialdemokratisk dominans. I landkommunerne er udsmykning ofte enten ikke anvendt, eller også er den anvendt i mindre udstrækning. På den baggrund ville man måske kunne forvente, at de socialdemokratiske kommuner ville være mere bevidste omkring anvendelsen af udsmykning og progressive bygningsformer. Men det var ikke tilfældet. Der var intet i undersøgelsen, der pegede på, at socialdemokratisk dominerede kommuner var mere bevidste om baggrunden for de kulturpolitiske

4 HVORFOR SER VORES RÅDHUSE UD SOM DE GØR? 63 svarede, da jeg 14 dage efter afsendelsen rykkede telefonisk. 2,5% (7 rådhuse) svarede, at de med henvisning til manglende tid og ressourcer ikke så sig i stand til at svare. Tilbage var 26,5% (73 rådhuse), der aldrig svarede, selvom de gentagne gange blev rykket. Som det første fandt jeg det væsentligt at skille de rådhuse fra, der ikke er bygget som Ballerup rådhus, 1975 valg. Alene af den grund, at helt op til 91% af de adspurgte rådhuse ikke gav udtryk for en aktiv bevidsthed omkring anvendelsen af progressive bygningsformer, vil det være vanskeligt at hævde, at de socialdemokratiske kommuner står vagt om fordums kulturpolitiske idealer. Der var i det hele taget ingenting i undersøgelsen, som pegede på, at administrationerne i de kommuner, der havde anvendt mere progressiv arkitektur, var bevidste om, hvorfor den var valgt. Manglende besvarelser eller passive holdninger var lige så udbredte blandt kommuner med rådhuse i progressiv stil, som i kommuner med anonyme rådhuse. Når man læser undersøgelsen skal man derfor huske på, at passiviteten i forhold til det æstetiske ansvar er udbredt over hele landet uafhængigt af sted og partifarve. Hvorfor ser rådhuset ud som det gør? en spørgeskemaundersøgelse Samtlige 275 danske rådhuse fik tilsendt et spørgeskema. Af dem svarede 41% (113 rådhuse) umiddelbart, uden at det var nødvendigt at rykke for svaret. 30% (82 rådhuse) rådhuse, men derimod med andre formål for øje. Det drejer sig om bygninger, som oprindeligt har været skoler, plejehjem m.v. Ebeltoft nye Rådhus er eksempelvis indrettet i et tidligere hospital. Af de 195 rådhuse, der svarede på min undersøgelse, er de 87% (170) bygget som rådhuse, mens de resterende 13% (25) oprindelig er opført med andre formål for øje. Disse 13% indgår ikke i undersøgelsen. Tilbage står altså 170 rådhuse, som formodes at udgøre et nogenlunde repræsentativt udsnit af den samlede mængde rådhuse, der er bygget som sådanne. Jeg har nøje studeret de resterende 105 rådhuse, og har ikke kunnet iagttage et mønster iblandt dem. De udgør efter både mine fotos og den kommunale politiske observans at dømme et lige så broget et billede som dem, der er med.

5 64 ARBEJDERHISTORIE NR Hvornår er rådhuset bygget? Tidsmæssigt set havde jeg på forhånd forventet, at en stor del af rådhusbyggeriet samlede sig omkring 1970, idet den store kommunesammenlægning forstørrede administrationen for de tilbageværende kommuner. Man havde brug for mere plads, og det mest hensigtsmæssige var at bygge nyt. I landkommunerne Før 1850: : : : : : : : 11 Ledøje-Smørum rådhus, 1980 byggede man fortrinsvis på frie grundarealer i de mindre byers udkant, mens man i købstæderne søgte at lade administrationen forblive i centrum. Jeg undersøgte, rent rutinemæssigt, om disse formodninger om 1970-byggeboomet holdt stik ved hjælp af det første af de 13 spørgsmål, spørgeskemaet rummede. Det lød således: Hvornår er rådhuset bygget? Jeg fik en lang række tal tilbage ofte flere pr. rådhus afspejlende udvidelser og tilbygninger til det oprindelige byggeri. I disse tilfælde måtte jeg reducere og forenkle svaret, idet jeg af hensyn til overblikket i statistikken fandt det formålstjenligt at lade det repræsentere ved et enkelt årstal, nemlig det årstal, der markerer rejsningen af den mest karakteristiske del af bygningen. De 170 rådhuse, der er bygget som sådanne, fordelte sig på følgende måde efter opførelsestidspunkt: : : : : 3 Som det ses, er rådhusbyggeriet især koncentreret om de seneste årtier og særligt omkring 70erne. Hvem er arkitekten? Det andet af de 13 spørgsmål lød: Hvem er arkitekten? Da mange af rådhusene arkitektonisk set ligger tæt op ad hinanden, kunne man godt tro, at dette forhold skyldtes, at en snæver gruppe arkitekter havde bygget den overvejende del af rådhusene. Sådan forholdt det sig imidlertid ikke. De store, kendte arkitektfirmaer stod kun for en meget lille del af de mange rådhuse. For hovedparten af rådhus-

6 HVORFOR SER VORES RÅDHUSE UD SOM DE GØR? 65 enes vedkommende var det lokale eller semilokale arkitekter, der havde stået for huset ja, i enkelte tilfælde sågar kommunens egne teknikere. 90% af de 170 rådhuse er tegnet af arkitektfirmaer, 3% af kommunens teknikere, 2% af entreprenører (elementbyggeri), mens 2% angiver ikke at vide det og 3% ikke svarer på spørgsmålet. kommunalbestyrelser er et udbredt fænomen. Samtidig skal det nævnes, at der også i forbindelse med de konkurrence-fundne arkitekter kan være tale om alt andet end vovemod; i mange tilfælde er der tale om omvendte konkurrencer, hvor man vil have mest muligt for en begrænset sum penge med fokus på funktionen frem for æstetikken. Broby rådhus, 1983 Mit tredje spørgsmål lød: Var der arkitektlicitation? Spørgsmålet var forkert formuleret. Der findes ikke arkitektlicitationer, men derimod kun arkitektkonkurrencer. Under alle omstændigheder fik jeg i de fleste tilfælde klare og enkle svar. De fordelte sig således: 44% havde haft en eller anden form for konkurrence, 41% havde ikke. 7% angav ikke at vide det, 8% svarede ikke på spørgsmålet. De 7% ikke-vidende ser måske lidt mærkelige ud, men i de fleste tilfælde knytter de sig til de rådhuse, der er fra forrige århundrede. Andre gange har man formentlig ikke gidet gå i arkivet for at kigge efter. Med hensyn til fordelingen mellem konkurrence og ikke-konkurrence vil jeg fremhæve, at den store andel af ikke-konkurrence arkitektur peger i retning af sikre løsninger, hvor kommunalbestyrelsen har været rundt i omegnen og fundet frem til, at de vil have noget, der ligner det, de har set. Disse omrejsende Hvem er entreprenøren? Med hensyn til spørgsmål fire: Hvem er entreprenør? forholder det sig lidt på samme måde. Udgangspunktet var et ønske om at undersøge, om der var tale om få, store totalentreprenører med ansvaret for mange rådhuse, som på den måde kunne påvirke det samlede æstetiske output. Det var der ikke. Faktisk var rådhusene kun i mindre grad opført i totalentreprise (28%), mens de i overvejende grad var opført af lokale håndværkere i fagentreprise (49%). Det følger dermed mønstret fra arkitekterne, hvor der også var en tendens til at bruge lokale folk. Enkelte kommuner forklarede, at det var for at lade arbejdet komme det lokale samfund til gode i form af indtjening og arbejdspladser. For entreprenørernes vedkommende er der altså ikke tale om enkelte firmaer, som har haft forholdsvis stor indflydelse på den samlede mængde rådhuse. Det er

7 66 ARBEJDERHISTORIE NR kun ganske få rådhuse (for eksempel Albertslund, Odder, Rødovre og tidligere Århus og Gladsaxe), der er bygget af kendte husbyggere med en markant æstetisk profil. Resten er blevet til på lokal basis. Hvem anlagde haven? Det femte spørgsmål knytter sig til de to foregående. Det lyder i al sin enkelhed: Hvem anlagde haven? Jeg ville igen se, om der var enkelte landskabsarkitekter eller anlægsgartnere, der satte forholdsvis kraftige fingeraftryk på det samlede byggeri. Det var der heller ikke. Derimod var der nu i stigende grad anvendt personale fra kommunen selv. 25% af haverne er anlagt af kommunens egne folk. 35% er anlagt af professionelle i have- og parkanlæg og 20% er anlagt af arkitekten eller entreprenøren. 3% angiver ikke at vide det, mens hele 17% ikke svarer. Hvad det sidstnævnte angår, hænger den store procentdel uden svar givetvis sammen med, at man slet ikke har gidet gå i arkivet for noget så ligegyldigt som en haves skyld. Nogle kommuner omtaler anlægget som noget, man lige netop skal have, men heller ikke meget mere. En have er bare en have, synes man at sige. Hvem har udført den kunstneriske udsmykning? Det sjette og syvende spørgsmål går på den kunstneriske udsmykning, i de tilfælde hvor der var en sådan. Jeg spørger til kunstnerens navn samt opstillingsår. Igen var det trustmistanken, der lå til grund for spørgsmålene. Den havde ikke noget på sig. Kun i ganske få tilfælde går kunstnerne igen fra rådhus til rådhus. I langt de fleste tilfælde benytter man sig af lokale kunstnere. Kun i få tilfælde ser man nationalt eller internationalt kendte kunstnere. Og kun meget sjældent ser man værker indkøbt ved hjælp af Statens Kunstfond. Har der været en samlet plan for rådhusanlægget? Spørgsmål ti skulle egentlig have fulgt herefter, men af en eller anden grund fik jeg indskudt spørgsmål otte og ni inden. Med hensyn til svarene tror jeg ikke, det har betydet noget, og derfor mener jeg, at man uden videre kan flytte det op på sin rette plads, hér, efter spørgsmål syv. Det vil, af rent pædagogiske grunde, være formålstjenligt. Spørgsmål ti viser sig nemlig, efter at jeg har analyseret svarene, at give anledning til en væsentlig pointe i forhold til de resterende spørgsmål, herunder spørgsmål otte og ni. Denne pointe havde jeg ikke forudset på forhånd og derfor havde jeg placeret spørgsmålet forkert. Her optræder det på sin rigtige plads. Spørgsmål ti lyder: Er det omkringliggende anlæg (have, p-plads, gangstier og eventuel udsmykning) en del af en samlet plan for rådhuset, eller er det udtænkt af andre end arkitekten, eventuelt føjet til senere? Statistikken for svarene er slående entydig her: Hele 66% svarer, at det er en del af en samlet plan. Kun 18% angiver, at delelementerne er føjet til hen ad vejen (1% angiver ikke at vide det, 15% svarer ikke). At så mange opgiver rådhusanlægget til at være skabt efter en samlet plan, peger for mig på intentionalitet: man kan ikke indtænke have, udsmykning og andre æstetiske elementer i en samlet plan uden også at have en mening med det. Eller kan man? Jeg vil lade svaret blæse i vinden. Svarene på de senere spørgsmål vil vise det. Jeg vil tillade mig at bede læseren erindre den store procentdel af samlede planer. Et paradoks vil da senere komme til at udfolde sig. Hvorfor ser rådhuset ud som det gør? Jeg går tilbage (frem) til spørgsmål otte. Fra og med spørgsmål otte begynder de mere vanskelige spørgsmål; spørgsmål, der ikke kan besvares med enstavelsesord og da slet ikke med rent faktuelle oplysninger. Svarene fordrer engagement. Fra og med spørgsmål otte er jeg borgeren, der står oppe ved skranken og undrer sig: Hvilke ønsker havde man fra kommunens side med hensyn til rådhusets udseende? (Hvad ønskede man at signalere udadtil?

8 HVORFOR SER VORES RÅDHUSE UD SOM DE GØR? 67 Hvad prioriterede man højest ved bygningen? Hvad sagde man til arkitekten?) Man kan dele svarene op i to hovedkategorier: passive og aktive. Til de passive hører, at man ønskede et hus der var: Funktionelt og billigt 13% Funktionelt og præsentabelt 4% Pænt 2% Ikke prangende 8% Passer til omgivelserne 13% Ingen ønsker 12% Ved ikke 7% Svarer ikke på spørgsmålet 27% I alt 86% Jeg mener godt, man kan tillade sig at henregne ved-ikke-folkene og de ikke-svarende til den passive kategori. En kommune med en aktiv holdning ville ikke tillade sig selv ikke at svare på dette, det første væsentlige spørgsmål. Den del af svarene, der udtrykker en aktiv holdning kan deles op i følgende kategorier: Tidssvarende 4% Monumentalt 3% Borgervenligt 4% Skabe byrum 2% Andet 1% I alt 14% Hvem vedtager byggeriet? Spørgsmål ni var overflødigt. Jeg spørger til, hvem der vedtager og godkender arkitektens forslag. Det er naturligvis i sidste ende altid byrådet. Undervejs i processen har en lang række fagfolk indflydelse på processen lige fra et ekspertpanel (de ambitiøse arkitektkonkurrencer) til kommunens gartner. Fagfolkenes sammensætning varierer meget fra kommune til kommune. Så meget, at der ikke er nogen gruppe, der, i forhold til andre, øjensynlig har en særlig dominerende rolle. Man kan ikke sige, at for eksempel kommunaldirektøren altid har afgørende indflydelse. Det har han nogle gange, alt efter den arbejdsgang, den enkelte kommune følger. På samme måde er det med de øvrige instanser. Er der en aktiv politisk dagsorden? Spørgsmål elleve følger lige i hælene på det æstetik-orienterede spørgsmål otte, her med fokus på mere overordnede målsætninger. Som kommunerne svarer, er der imidlertid en del overlapning i svarene fra spørgsmål otte til spørgsmål elleve. Spørgsmålet lyder: Har man haft særlige kulturpolitiske og/eller æstetiske idealer i tankerne med henblik på rådhuset og det samlede anlæg, eller har man tilstræbt at tilpasse sig omgivelserne, sædvane og eventuelt vælgerskaren. Redegør venligst for tankerne derom. Hvis man opdeler svarene i passive og aktive (jvf. spørgsmål otte) får man følgende fordeling. Til de passive hører svar som at: Tilpasse sig vælgerne 4% Tilpasse sig omgivelserne 24% Pænt 1% Ikke prangende 8% Ingen idealer 8% Ved ikke 6% Svarer ikke på spørgsmålet 37% I alt 88% De resterende 12% udgøres af de aktive svar, der kan opdeles i følgende tre kategorier: Tidssvarende 8% Monumentalt 4% Brugervenligt (1 enkelt rådhus) <1% I alt 12% Hvorfor har man valgt at have kunstnerisk udsmykning? Spørgsmål tolv rummer udgangspunktet for hele min fascination af fænomenet: Hvorfor har man valgt at have en kunstnerisk udsmykning? Jeg finder det formålstjenligt først at

9 68 ARBEJDERHISTORIE NR gøre rede for, hvor mange der egentlig har udsmykning; dernæst bestemme dens art og til sidst beskrive svarene. Af de 170 rådhuse er 94 eller 55% udsmykket, 45% er uden udsmykninger. Udsmykningerne fordeler sig efter type således: Skulptur 77% Relief 11% Vandkunst 10% Frihedsmonument 2% Til spørgsmålet om, hvorfor man har valgt at have en kunstnerisk udsmykning kan man igen dele svarene op i en passiv (defensiv) og en aktiv (offensiv) gruppe. De passive udgøres af følgende begrundelser: Det var en del af budgettet 2% Det var en gave 16% En tradition 1% Jubilæum 1% Ved ikke 2% Svarer ikke 50% I alt 72% De aktive lyder således: Signalerer imødekommenhed 1% Kunst er væsentligt 16% Markerer tilhørsforhold 2% Skaber æstetisk helhed 9% I alt 28% Hvem valgte kunstneren? Spørgsmål tretten lød: Hvem valgte kunstneren, og hvorfor blev denne valgt? På samme måde som jeg formodede, at ensheden i de kommunale anlæg skyldtes magtfulde grupper af arkitekter, entreprenører og kunstnere, tænkte jeg, at også den udvælgende instans på rådhusene på en eller anden måde var stereotyp og dermed en afgørende faktor for netop det ensrettende. Men sådan forholdt det sig ikke. Der var ikke nogen bestemt gruppe, der sad på kunstudvælgelsen. Ligesom et væld af forskellige mennesker og grupper har haft indflydelse på selve rådhusbyggeriet, hidrører den kunstneriske udsmykning fra så mange forskellige kilder, at man ikke kan udlede noget generelt af det. Bevares, det er naturligvis byrådet der i sidste ende godkender opsætningen, men undervejs kan så forskellige instanser som kulturudvalget, teknisk udvalg, borgmesteren, diverse konsulenter, arkitekten, entreprenøren, Statens Kunstfond, samt andre have haft en finger med i spillet. Med hensyn til lige netop Statens Kunstfonds andel i udsmykningerne fremgår det med al tydelighed af nedenstående opstilling, hvor lidt den har at sige i det samlede billede. At Statens Kunstfond får så stor opmærksomhed omkring deres samarbejder med kommunerne må skyldes, at de dels finder sted i de større købstæder, samt at de nogle gange får uforholdsmæssig megen mediedækning. I hvert fald er det meget sjældent, at man ser Statens Kunstfond involveret i arbejder i landkommunerne. Anden halvdel af spørgsmålet hvorfor blev denne kunstner valgt? havde jeg håbet ville blive kunstnerisk begrundet. Det var imidlertid kun ganske sjældent, det skete. Deler man svarene op i passive og aktive får man følgende opstilling. Passive først: Var politisk godkendt 1% Borgmesterens valg 1% Arkitektens valg 1% Kunstneren er født i byen 2% Ved ikke 3% Svarer ikke 83% I alt 91% Aktive: Kunstnerisk kvalitet 3% Udpeget af Statens Kunstfond 6% I alt 9% Den meget store gruppe, der ikke svarer på spørgsmålet, er påfaldende, både når det gæl-

10 HVORFOR SER VORES RÅDHUSE UD SOM DE GØR? 69 der spørgsmålet om, hvorfor man har valgt at have en kunstnerisk udsmykning, og hvorfor man har valgte den givne kunstner. Mens kommunerne hidtil mestendels har forholdt sig tøvende og passive til de æstetiske spørgsmål, forbliver de her helt tavse. Der er ingen, der ved, hvorfor rådhuset ser ud som det gør Situationen kan kort og godt beskrives således: Jeg, en borger i samfundet, henvender mig til min kommune og spørger den, hvorfor man har kunst udenfor rådhuset og hvorfor man har valgt netop den kunstner. I 50% af tilfældene vil kommunen ikke svare mig på det første, mens man i hele 83% af tilfældene ikke redegør for, hvorfor det lige netop er dét værk, der står uden for bygningen. Det er min antagelse, at årsagen til at vi, borgerne, i store træk føler den offentlige æstetik uvedkommende, skal findes i netop dette forhold mere end i at vi er fremmedgjorte overfor for eksempel skulpturen som sådan. Skulpturen uden for rådhuset tilhører ingen, ingen føler sig ansvarlig for den. Skulpturen uden for rådhuset er fortabt... tilfældig? Jeg synes, undersøgelsen taler for sig selv; jeg behøver ikke udpensle de konklusioner, man kan drage af den. Uigennemsigtigheden i de offentlige beslutningsprocesser og de meget utydelige (for ikke at sige forsvindende) konceptuelle og ideologiske forudsætninger, der ligger til grund for valget af æstetik, er problemet i sig selv. Skulle man løse nogle af problemerne, ville det forudsætte, at hver enkelt medarbejder løses en smule fra sin udeltagende bureaukratiske funktion og i stedet gøres en smule mere til det offentliges ansigt, således at denne i sig selv bliver et ideologisk fundament og ikke bare en lønnet medarbejder under en eller anden hat, hvis ideologiske karakter kun de allerøverste led tager sig af. For kommunernes vedkommende er der ofte ikke engang tale om nogen ideologisk ramme for deres aktiviteter, snarere en traditionsbunden konsensus, der knytter sig an til en ideologi, der i stedet fjern-formuleres på nationalt plan. Med andre ord: man vil godt kunne finde kulturpolitiske målsætninger frem fra den nationale politiks gemmer vedrørende offentlig anvendelse af kunst, og det er vel i vid udstrækning disse, den kommunale opstilling af skulpturer bygger på. Men ude i kommunerne er man slet ikke i stand til selv at kunne formulere (gengive) disse målsætninger, og derfor kommer deres skulpturer og deres rådhuse til at stå i et ideologisk og kulturpolitisk tomrum. Det er dét, der er årsagen til det fænomen, jeg har iagttaget i forbindelse med min rejse rundt i landet: der er ikke rigtig nogen, der vil tage ansvaret for hverken skulpturen eller bygningen. Abstract Pablo Llambias: Why do our town halls have the appearance that they do?, Arbejderhistorie 1/1999, pp Danish town halls are characterised by a certain systematisation in their design and equipment and by a special form of public aesthetic, which has the effect of being both cosy but also, at the same time, alienating in its impersonal repetition from building to building. The author of the article has photographed, all-inall, 275 Danish town halls and sent a questionnaire out to the municipalities which included questions concerning the town halls` appearance and the related political and aesthetic prioritisation. On the basis of this the author attempts to give an answer to who and what has decided the appearance of Danish town halls. The investigation shows that the majority of the municipal authorities, due to a lack of conceptual and ideological preconditions, have great difficulties in explaining the aesthetic choice. In that way the town halls are left standing in an ideological, cultural and political vacuum, which works in an alienating way upon the citizens. Pablo Llambias, forfatter, Hun har en altan (noveller, Gyldendal 1996), Rådhus (noveller, Gyldendal 1997), Den dag vi blev frie (roman, Gyldendal 1998) Ndr. Frihavnsgade 56, 2. tv., 2100 København Ø

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Christiansborg overskygger kommunalpolitikken

Christiansborg overskygger kommunalpolitikken Christiansborg overskygger kommunalpolitikken Christiansborgpolitikere dominerer. Når 51,9 pct. af danskerne oplever, at alle vigtige politiske beslutninger træffes på Christiansborg, som nye tal fra Cevea

Læs mere

Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine

Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU Roman Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen Vild Maskine FUCK OFF / I LOVE YOU er oversat fra nynorsk af Arko Højholt og Mads Heinesen. Copyright Det Norske Samlaget 2013

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Slangerupsgade forsvinder

Slangerupsgade forsvinder 10 Slangerupsgade forsvinder Lars Mørch Skynd dig, kom! Om føje år Slangerupsgade som en betonvæg står Dette omskrevne citat indrammer gruopvækkende nok den omvæltning, der foregår i disse år i Slangerupsgade.

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge?

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Nye tal fra Cevea viser, at kun 20,3 pct. af de unge mellem føler sig inddraget i kommunalpolitik, mens tallet for de 64-75

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016

Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016 Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016 10. -24. oktober 2016 afholdt Københavns Stadsarkiv en brugerundersøgelse. Det er første gang i en længere årrække at stadsarkivet afholder en brugerundersøgelse,

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Effektmåling i projekt Demokrati og digital dannelse

Effektmåling i projekt Demokrati og digital dannelse Effektmåling i projekt Demokrati og digital dannelse For at undersøge om undervisningsforløbet havde effekt på elevernes holdninger til det lokale demokrati og digital dannelse, blev der lavet en effektmåling.

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Munkegårdsskolen Den moderne skole bliver digital

Munkegårdsskolen Den moderne skole bliver digital Munkegårdsskolen Den moderne skole bliver digital Byens Netværk 20.10.09 Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan udvider man en skole, som er totalfredet? Det og meget mere får vi svar på, da vi tager

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Allerød Kommune Dagtilbud

Allerød Kommune Dagtilbud Udvidede åbningstider Allerød Kommune Dagtilbud 1 Indledning Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af kommissorium om Behov for dagtilbud med udvidede åbningstider. For at inddrage så mange forældre

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

hjælpepakke til mentorer

hjælpepakke til mentorer forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Hvis man ønsker at være daglig leder af et område med stabil og uforstyrret drift, hvor opgaver, faglighed, teknologi, metoder, organisation, arbejdsdeling og økonomiske

Læs mere

Karriereudvikling resultat af undersøgelse

Karriereudvikling resultat af undersøgelse Karriereudvikling resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I marts, april og maj måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder

Læs mere

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten!

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten! Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum Brug billedkunsten! Foto: Anne Styrbech. På Syddansk Universitet finder man moderne dansk billedkunst overalt - både inde og ude. Denne fire meter høje

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Gymnastikhallen der lader lyset tale

Gymnastikhallen der lader lyset tale 6 Gymnastikhallen der lader lyset tale Arkitektur I Gyngemosehallen i Gladsaxe er et sjældent eksempel på, hvordan en moderne idrætshal kan bygges til gymnastik og ikke til boldspil. Det giver muligheder

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Borgerpanelsundersøgelse

Borgerpanelsundersøgelse Borgerpanelsundersøgelse Energi 2014 Datagrundlag Borgerpanelet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af ca. 2.000 borgere, som repræsenterer et minibillede af befolkningen i kommunen. 1.350 respondenter

Læs mere

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...

Læs mere

Danskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013

Danskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013 Kodas Årsberetning 2012 Medieanalyse 21 Danskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013 Koda følger nøje udviklingen i danskernes medievaner. Vores aktuelle medieundersøgelse viser, at næsten

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Forhold til kolleger og ledelse

Forhold til kolleger og ledelse 16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere