De danske rådhuse er præget af en vis systematik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De danske rådhuse er præget af en vis systematik"

Transkript

1 60 HVORFOR SER VORES RÅDHUSE UD SOM DE GØR? Af Pablo Henrik Llambias Socialdemokratiets kulturpolitiske indflydelse har siden 30erne gjort sig gældende ved udformningen af de danske rådhuse. Gør den sig stadig gældende? Hvem og hvad bestemmer de danske rådhuses udseende? Spørger man sig frem på selve rådhuset, får man et bemærkelsesværdigt svar. ARBEJDERHISTORIE NR De danske rådhuse er præget af en vis systematik i udformning og udstyr. Denne systematik berammer anvendelsen af repræsentative byggeformer og ganske stereotype rådhusanlæg, der omfatter ur, flagstang, bænke, arrangeret vegetation samt i vid udstrækning anvendelse af kunstnerisk udsmykning. Tager man rundt til en håndfuld rådhuse, især i købstæderne, vil man hurtigt lære at nikke genkendende til en særlig form for offentlig æstetik, der både virker betryggende i al sin hjemlighed, men også fremmedgørende i dens tilsyneladende ganske upersonlige repetition fra bygning til bygning. Det står pludselig klart, at der må være nogle gennemgående faktorer, som har været medvirkende til, at så mange offentlige bygninger har et så ens præg. Det mest nærliggende ville måske være at mene, at de offentlige bygningers æstetik er foreskrevet fra centralt hold, men det ville på den anden side være meget udansk og er faktisk heller ikke tilfældet. I Danmark forgrener magtudøvelsen sig helst via selvforvaltende enheder, hvis valg, også på det bygningsmæssige område, er selvstændige. Derfor må det være andre faktorer, der er drivkraften bag uniformeringen. Tidsånden, det faktum at æstetiske præferencer synes at samle sig i klumper af tid, så det efterfølgende er muligt for historikere at beskrive disse mere eller mindre afgrænsede klumper som renaissance, nyklassicisme etc., efterlader som forklaringsmodel mennesket underligt betydningsløst. Alene af den grund vil vi afskrive den her. Vi vælger tværtimod at tro på, at den menneskelige gøren og laden har betydning. Det er måske at tage eksistensen forfængeligt, men lad os nu se. Imidlertid vil vi ikke helt glemme tidsånden, for lige så lidt som det er svært at afvise menneskenes behov som drivkraft bag de ting, der opstår i tiden, lige så svært er det at afvise, at denne verdens fremtrædelser står på skuldrene af hinanden som grene på grene på grene på en gammel stamme, hvis vækst er meget lidt afhængig af det enkelte menneskes

2 HVORFOR SER VORES RÅDHUSE UD SOM DE GØR? 61 gøren og laden. Meget nærliggende og måske også frugtbart ville det være at parre denne den allestedsnærværende tidsånd med nogle mere jordnære fænomener. Fænomener, der knytter sig til en særlig dansk, måske også nordeuropæisk historie og som derfor kan have forklaringskraft i forhold til dennes frembragte artefakter, herunder rådhuse. Socialdemokratisk arkitektur Socialdemokratiet har mindst to gange i dette århundrede lanceret omfattende kulturpolitiske strategier, som, i og med at de omhandlede strategisk anvendelse af arkitektur og kunst i offentligt regi, har haft uomgængelig indflydelse på det danske rådhusbyggeri. Første gang var i slutningen af 30erne, hvor de nordiske socialdemokratier besluttede at gøre den tyske, på socialt bevidste idéer hvilende, arkitekturretning Bauhaus til hofarkitektur, idet man opfattede den som et visuelt udtryk for den samfundsudvikling, man tilstræbte. Det blev til bygninger som Gladsaxe Rådhus, men resulterede i øvrigt, især på grund af de efterfølgende krigstilstande, ikke i omfattende forandringer i det danske bybillede. Derimod fik det anden gang, i 60erne, hvor store demografiske bevægelser fordrede en aktiv byplanlægning, og hvor Socialdemokratiet tog socialistisk prægede tanker omkring udformningen af helt nye byer til sig for i vid udstrækning at søge dem applikeret på den danske kontekst, stor effekt på det danske kulturlandskab. Hensigten var at anvende arkitektoniske og billedkunstneriske elementer til opbygningen af sunde, sammenhængende og ikke-fremmedgørende bysamfund. I øvrigt ganske som i 30erne ville man producere sunde, produktive, velfungerende samfund og samfundsborgere. 60ernes arkitektur har været afgørende for, at der er så mange fællespræg mellem rådhusene. De dengang foretrukne elementer går igen fra rådhus til rådhus. Især anvendelsen af kunstnerisk udsmykning og bemærkelsesværdig arkitektur er karakteristisk, mens for eksempel flagstangen og uret stammer fra tidligere perioder. Den kunstneriske udsmykning forestås i pagt med 60ernes selvforståelse i befolkningens navn, idet forvalterne forventes at påtage sig en stimulerende, oplysende og til en vis grad også opdragende rolle. Alt sammen plusord i 60erne og 70erne. Fremmedgjorthed overfor den offentlige æstetik Disse tanker var mit udgangspunkt, da jeg forsøgte at lodde den træthed overfor den pågældende æstetiks forudsigelighed, som jeg synes at dele med et stort udsnit af befolkningen. Vi føler os ikke hjemme i den offentlige æstetik. Det er ikke fremmedgjorthed overfor for eksempel den offentlige udsmykning, som indgyder os denne træthed. Vi er efterhånden blevet så vant til skulpturer, at vi knap ænser dem længere med mindre det da drejer sig om værker, der på en eller anden måde udfordrer vores forestillinger om, hvad det vil sige at udsmykke. Trætheden kommer i højere grad af en omsiggribende følelse af, at det ikke angår os. Men hvis det ikke angår os, borgerne, hvem angår det så? Hvem har ansvaret for den offentlige æstetik i Danmark? I sidste ende er det vel borgerne. Men i første omgang er det de folkevalgte, der har påtaget sig et administrativt ansvar, hvorunder kulturpolitikken sorterer hvor inferiør de fleste politikere end opfatter den. Derfor var det med den overbevisning, at jeg ville komme til at høre nogle af 70ernes plusord, at jeg henvendte mig til samtlige 275 danske rådhuse for at få svar på, hvorfor de danske rådhuse ser ud, som de gør. Jeg var på det tidspunkt ikke klar over, at de svar jeg skulle få og som var nogle helt andre end dem, jeg havde forventet at få på en måde kunne forklare den træthed og fremmedgjorthed som jeg sammen med mange andre føler, når vi står overfor et offentligt anlæg. En rejse rundt til alle danske rådhuse I forbindelse med min skønlitterære bog

3 62 ARBEJDERHISTORIE NR Rådhus (Gyldendal 1997) rejste jeg hele landet tyndt for at fotografere samtlige 275 danske rådhuse. Jeg ønskede at danne mig et overblik over, hvordan det danske rådhus ser ud. Samtidig sendte jeg et spørgeskema rundt til alle rådhusene indeholdende spørgsmål vedrørende rådhusets udseende og de dertil hørende politiske og æstetiske prioriteringer. Fotoserien og spørgeskemaundersøgelsen skulle give et indtryk af, hvad det danske rådhus er og hvordan det offentlige udtrykker sig selv i arkitektur, udsmykning og ord. Fotografierne blev taget før udsendelsen af spørgeskemaet, hvilket gav den fordel, at jeg med fotografierne i hånden kunne spørge direkte til hvert enkelt anlæg. Det skal siges, at jeg udelukkende koncentrerede mig om rådhusets ydre. Når jeg for eksempel taler om udsmykning, taler jeg udelukkende om sådan, som man kan se udefra. Hvorvidt man på rådhuset har udsmykning indendørs eller ej er denne undersøgelse fuldstændigt uvedkommende. Jeg valgte at koncentrere mig om det ydre. Det offentliges ansigt udadtil. Jeg skal tilføje, at jeg har fokuseret på rådhuse, der er i funktion; dvs. jeg har udeladt museumsrådhuse (som for eksempel Ebeltofts gamle rådhus). I de tilfælde, hvor den kommunale administration er spredt ud over hele byen (som for eksempel i Kalundborg), har jeg valgt at lade kommunen repræsentere via den bygning, der huser centraladministrationen, borgmesteren og kommunaldirektørens kontorer, samt, så vidt muligt, byrådssalen. Med andre ord: den kommunale administrations hjerte. Lyngby-Taarbæk rådhus, 1941 Det socialdemokratiske og det borgerlige rådhus Jeg var fra starten opmærksom på forskellen mellem rådhuse i socialdemokratiske kommuner, ofte købstadskommuner, og rådhuse i kommuner med borgerligt flertal, ofte landkommuner. De store udsmykkede anlæg skal primært findes i byer med store budgetter og socialdemokratisk dominans. I landkommunerne er udsmykning ofte enten ikke anvendt, eller også er den anvendt i mindre udstrækning. På den baggrund ville man måske kunne forvente, at de socialdemokratiske kommuner ville være mere bevidste omkring anvendelsen af udsmykning og progressive bygningsformer. Men det var ikke tilfældet. Der var intet i undersøgelsen, der pegede på, at socialdemokratisk dominerede kommuner var mere bevidste om baggrunden for de kulturpolitiske

4 HVORFOR SER VORES RÅDHUSE UD SOM DE GØR? 63 svarede, da jeg 14 dage efter afsendelsen rykkede telefonisk. 2,5% (7 rådhuse) svarede, at de med henvisning til manglende tid og ressourcer ikke så sig i stand til at svare. Tilbage var 26,5% (73 rådhuse), der aldrig svarede, selvom de gentagne gange blev rykket. Som det første fandt jeg det væsentligt at skille de rådhuse fra, der ikke er bygget som Ballerup rådhus, 1975 valg. Alene af den grund, at helt op til 91% af de adspurgte rådhuse ikke gav udtryk for en aktiv bevidsthed omkring anvendelsen af progressive bygningsformer, vil det være vanskeligt at hævde, at de socialdemokratiske kommuner står vagt om fordums kulturpolitiske idealer. Der var i det hele taget ingenting i undersøgelsen, som pegede på, at administrationerne i de kommuner, der havde anvendt mere progressiv arkitektur, var bevidste om, hvorfor den var valgt. Manglende besvarelser eller passive holdninger var lige så udbredte blandt kommuner med rådhuse i progressiv stil, som i kommuner med anonyme rådhuse. Når man læser undersøgelsen skal man derfor huske på, at passiviteten i forhold til det æstetiske ansvar er udbredt over hele landet uafhængigt af sted og partifarve. Hvorfor ser rådhuset ud som det gør? en spørgeskemaundersøgelse Samtlige 275 danske rådhuse fik tilsendt et spørgeskema. Af dem svarede 41% (113 rådhuse) umiddelbart, uden at det var nødvendigt at rykke for svaret. 30% (82 rådhuse) rådhuse, men derimod med andre formål for øje. Det drejer sig om bygninger, som oprindeligt har været skoler, plejehjem m.v. Ebeltoft nye Rådhus er eksempelvis indrettet i et tidligere hospital. Af de 195 rådhuse, der svarede på min undersøgelse, er de 87% (170) bygget som rådhuse, mens de resterende 13% (25) oprindelig er opført med andre formål for øje. Disse 13% indgår ikke i undersøgelsen. Tilbage står altså 170 rådhuse, som formodes at udgøre et nogenlunde repræsentativt udsnit af den samlede mængde rådhuse, der er bygget som sådanne. Jeg har nøje studeret de resterende 105 rådhuse, og har ikke kunnet iagttage et mønster iblandt dem. De udgør efter både mine fotos og den kommunale politiske observans at dømme et lige så broget et billede som dem, der er med.

5 64 ARBEJDERHISTORIE NR Hvornår er rådhuset bygget? Tidsmæssigt set havde jeg på forhånd forventet, at en stor del af rådhusbyggeriet samlede sig omkring 1970, idet den store kommunesammenlægning forstørrede administrationen for de tilbageværende kommuner. Man havde brug for mere plads, og det mest hensigtsmæssige var at bygge nyt. I landkommunerne Før 1850: : : : : : : : 11 Ledøje-Smørum rådhus, 1980 byggede man fortrinsvis på frie grundarealer i de mindre byers udkant, mens man i købstæderne søgte at lade administrationen forblive i centrum. Jeg undersøgte, rent rutinemæssigt, om disse formodninger om 1970-byggeboomet holdt stik ved hjælp af det første af de 13 spørgsmål, spørgeskemaet rummede. Det lød således: Hvornår er rådhuset bygget? Jeg fik en lang række tal tilbage ofte flere pr. rådhus afspejlende udvidelser og tilbygninger til det oprindelige byggeri. I disse tilfælde måtte jeg reducere og forenkle svaret, idet jeg af hensyn til overblikket i statistikken fandt det formålstjenligt at lade det repræsentere ved et enkelt årstal, nemlig det årstal, der markerer rejsningen af den mest karakteristiske del af bygningen. De 170 rådhuse, der er bygget som sådanne, fordelte sig på følgende måde efter opførelsestidspunkt: : : : : 3 Som det ses, er rådhusbyggeriet især koncentreret om de seneste årtier og særligt omkring 70erne. Hvem er arkitekten? Det andet af de 13 spørgsmål lød: Hvem er arkitekten? Da mange af rådhusene arkitektonisk set ligger tæt op ad hinanden, kunne man godt tro, at dette forhold skyldtes, at en snæver gruppe arkitekter havde bygget den overvejende del af rådhusene. Sådan forholdt det sig imidlertid ikke. De store, kendte arkitektfirmaer stod kun for en meget lille del af de mange rådhuse. For hovedparten af rådhus-

6 HVORFOR SER VORES RÅDHUSE UD SOM DE GØR? 65 enes vedkommende var det lokale eller semilokale arkitekter, der havde stået for huset ja, i enkelte tilfælde sågar kommunens egne teknikere. 90% af de 170 rådhuse er tegnet af arkitektfirmaer, 3% af kommunens teknikere, 2% af entreprenører (elementbyggeri), mens 2% angiver ikke at vide det og 3% ikke svarer på spørgsmålet. kommunalbestyrelser er et udbredt fænomen. Samtidig skal det nævnes, at der også i forbindelse med de konkurrence-fundne arkitekter kan være tale om alt andet end vovemod; i mange tilfælde er der tale om omvendte konkurrencer, hvor man vil have mest muligt for en begrænset sum penge med fokus på funktionen frem for æstetikken. Broby rådhus, 1983 Mit tredje spørgsmål lød: Var der arkitektlicitation? Spørgsmålet var forkert formuleret. Der findes ikke arkitektlicitationer, men derimod kun arkitektkonkurrencer. Under alle omstændigheder fik jeg i de fleste tilfælde klare og enkle svar. De fordelte sig således: 44% havde haft en eller anden form for konkurrence, 41% havde ikke. 7% angav ikke at vide det, 8% svarede ikke på spørgsmålet. De 7% ikke-vidende ser måske lidt mærkelige ud, men i de fleste tilfælde knytter de sig til de rådhuse, der er fra forrige århundrede. Andre gange har man formentlig ikke gidet gå i arkivet for at kigge efter. Med hensyn til fordelingen mellem konkurrence og ikke-konkurrence vil jeg fremhæve, at den store andel af ikke-konkurrence arkitektur peger i retning af sikre løsninger, hvor kommunalbestyrelsen har været rundt i omegnen og fundet frem til, at de vil have noget, der ligner det, de har set. Disse omrejsende Hvem er entreprenøren? Med hensyn til spørgsmål fire: Hvem er entreprenør? forholder det sig lidt på samme måde. Udgangspunktet var et ønske om at undersøge, om der var tale om få, store totalentreprenører med ansvaret for mange rådhuse, som på den måde kunne påvirke det samlede æstetiske output. Det var der ikke. Faktisk var rådhusene kun i mindre grad opført i totalentreprise (28%), mens de i overvejende grad var opført af lokale håndværkere i fagentreprise (49%). Det følger dermed mønstret fra arkitekterne, hvor der også var en tendens til at bruge lokale folk. Enkelte kommuner forklarede, at det var for at lade arbejdet komme det lokale samfund til gode i form af indtjening og arbejdspladser. For entreprenørernes vedkommende er der altså ikke tale om enkelte firmaer, som har haft forholdsvis stor indflydelse på den samlede mængde rådhuse. Det er

7 66 ARBEJDERHISTORIE NR kun ganske få rådhuse (for eksempel Albertslund, Odder, Rødovre og tidligere Århus og Gladsaxe), der er bygget af kendte husbyggere med en markant æstetisk profil. Resten er blevet til på lokal basis. Hvem anlagde haven? Det femte spørgsmål knytter sig til de to foregående. Det lyder i al sin enkelhed: Hvem anlagde haven? Jeg ville igen se, om der var enkelte landskabsarkitekter eller anlægsgartnere, der satte forholdsvis kraftige fingeraftryk på det samlede byggeri. Det var der heller ikke. Derimod var der nu i stigende grad anvendt personale fra kommunen selv. 25% af haverne er anlagt af kommunens egne folk. 35% er anlagt af professionelle i have- og parkanlæg og 20% er anlagt af arkitekten eller entreprenøren. 3% angiver ikke at vide det, mens hele 17% ikke svarer. Hvad det sidstnævnte angår, hænger den store procentdel uden svar givetvis sammen med, at man slet ikke har gidet gå i arkivet for noget så ligegyldigt som en haves skyld. Nogle kommuner omtaler anlægget som noget, man lige netop skal have, men heller ikke meget mere. En have er bare en have, synes man at sige. Hvem har udført den kunstneriske udsmykning? Det sjette og syvende spørgsmål går på den kunstneriske udsmykning, i de tilfælde hvor der var en sådan. Jeg spørger til kunstnerens navn samt opstillingsår. Igen var det trustmistanken, der lå til grund for spørgsmålene. Den havde ikke noget på sig. Kun i ganske få tilfælde går kunstnerne igen fra rådhus til rådhus. I langt de fleste tilfælde benytter man sig af lokale kunstnere. Kun i få tilfælde ser man nationalt eller internationalt kendte kunstnere. Og kun meget sjældent ser man værker indkøbt ved hjælp af Statens Kunstfond. Har der været en samlet plan for rådhusanlægget? Spørgsmål ti skulle egentlig have fulgt herefter, men af en eller anden grund fik jeg indskudt spørgsmål otte og ni inden. Med hensyn til svarene tror jeg ikke, det har betydet noget, og derfor mener jeg, at man uden videre kan flytte det op på sin rette plads, hér, efter spørgsmål syv. Det vil, af rent pædagogiske grunde, være formålstjenligt. Spørgsmål ti viser sig nemlig, efter at jeg har analyseret svarene, at give anledning til en væsentlig pointe i forhold til de resterende spørgsmål, herunder spørgsmål otte og ni. Denne pointe havde jeg ikke forudset på forhånd og derfor havde jeg placeret spørgsmålet forkert. Her optræder det på sin rigtige plads. Spørgsmål ti lyder: Er det omkringliggende anlæg (have, p-plads, gangstier og eventuel udsmykning) en del af en samlet plan for rådhuset, eller er det udtænkt af andre end arkitekten, eventuelt føjet til senere? Statistikken for svarene er slående entydig her: Hele 66% svarer, at det er en del af en samlet plan. Kun 18% angiver, at delelementerne er føjet til hen ad vejen (1% angiver ikke at vide det, 15% svarer ikke). At så mange opgiver rådhusanlægget til at være skabt efter en samlet plan, peger for mig på intentionalitet: man kan ikke indtænke have, udsmykning og andre æstetiske elementer i en samlet plan uden også at have en mening med det. Eller kan man? Jeg vil lade svaret blæse i vinden. Svarene på de senere spørgsmål vil vise det. Jeg vil tillade mig at bede læseren erindre den store procentdel af samlede planer. Et paradoks vil da senere komme til at udfolde sig. Hvorfor ser rådhuset ud som det gør? Jeg går tilbage (frem) til spørgsmål otte. Fra og med spørgsmål otte begynder de mere vanskelige spørgsmål; spørgsmål, der ikke kan besvares med enstavelsesord og da slet ikke med rent faktuelle oplysninger. Svarene fordrer engagement. Fra og med spørgsmål otte er jeg borgeren, der står oppe ved skranken og undrer sig: Hvilke ønsker havde man fra kommunens side med hensyn til rådhusets udseende? (Hvad ønskede man at signalere udadtil?

8 HVORFOR SER VORES RÅDHUSE UD SOM DE GØR? 67 Hvad prioriterede man højest ved bygningen? Hvad sagde man til arkitekten?) Man kan dele svarene op i to hovedkategorier: passive og aktive. Til de passive hører, at man ønskede et hus der var: Funktionelt og billigt 13% Funktionelt og præsentabelt 4% Pænt 2% Ikke prangende 8% Passer til omgivelserne 13% Ingen ønsker 12% Ved ikke 7% Svarer ikke på spørgsmålet 27% I alt 86% Jeg mener godt, man kan tillade sig at henregne ved-ikke-folkene og de ikke-svarende til den passive kategori. En kommune med en aktiv holdning ville ikke tillade sig selv ikke at svare på dette, det første væsentlige spørgsmål. Den del af svarene, der udtrykker en aktiv holdning kan deles op i følgende kategorier: Tidssvarende 4% Monumentalt 3% Borgervenligt 4% Skabe byrum 2% Andet 1% I alt 14% Hvem vedtager byggeriet? Spørgsmål ni var overflødigt. Jeg spørger til, hvem der vedtager og godkender arkitektens forslag. Det er naturligvis i sidste ende altid byrådet. Undervejs i processen har en lang række fagfolk indflydelse på processen lige fra et ekspertpanel (de ambitiøse arkitektkonkurrencer) til kommunens gartner. Fagfolkenes sammensætning varierer meget fra kommune til kommune. Så meget, at der ikke er nogen gruppe, der, i forhold til andre, øjensynlig har en særlig dominerende rolle. Man kan ikke sige, at for eksempel kommunaldirektøren altid har afgørende indflydelse. Det har han nogle gange, alt efter den arbejdsgang, den enkelte kommune følger. På samme måde er det med de øvrige instanser. Er der en aktiv politisk dagsorden? Spørgsmål elleve følger lige i hælene på det æstetik-orienterede spørgsmål otte, her med fokus på mere overordnede målsætninger. Som kommunerne svarer, er der imidlertid en del overlapning i svarene fra spørgsmål otte til spørgsmål elleve. Spørgsmålet lyder: Har man haft særlige kulturpolitiske og/eller æstetiske idealer i tankerne med henblik på rådhuset og det samlede anlæg, eller har man tilstræbt at tilpasse sig omgivelserne, sædvane og eventuelt vælgerskaren. Redegør venligst for tankerne derom. Hvis man opdeler svarene i passive og aktive (jvf. spørgsmål otte) får man følgende fordeling. Til de passive hører svar som at: Tilpasse sig vælgerne 4% Tilpasse sig omgivelserne 24% Pænt 1% Ikke prangende 8% Ingen idealer 8% Ved ikke 6% Svarer ikke på spørgsmålet 37% I alt 88% De resterende 12% udgøres af de aktive svar, der kan opdeles i følgende tre kategorier: Tidssvarende 8% Monumentalt 4% Brugervenligt (1 enkelt rådhus) <1% I alt 12% Hvorfor har man valgt at have kunstnerisk udsmykning? Spørgsmål tolv rummer udgangspunktet for hele min fascination af fænomenet: Hvorfor har man valgt at have en kunstnerisk udsmykning? Jeg finder det formålstjenligt først at

9 68 ARBEJDERHISTORIE NR gøre rede for, hvor mange der egentlig har udsmykning; dernæst bestemme dens art og til sidst beskrive svarene. Af de 170 rådhuse er 94 eller 55% udsmykket, 45% er uden udsmykninger. Udsmykningerne fordeler sig efter type således: Skulptur 77% Relief 11% Vandkunst 10% Frihedsmonument 2% Til spørgsmålet om, hvorfor man har valgt at have en kunstnerisk udsmykning kan man igen dele svarene op i en passiv (defensiv) og en aktiv (offensiv) gruppe. De passive udgøres af følgende begrundelser: Det var en del af budgettet 2% Det var en gave 16% En tradition 1% Jubilæum 1% Ved ikke 2% Svarer ikke 50% I alt 72% De aktive lyder således: Signalerer imødekommenhed 1% Kunst er væsentligt 16% Markerer tilhørsforhold 2% Skaber æstetisk helhed 9% I alt 28% Hvem valgte kunstneren? Spørgsmål tretten lød: Hvem valgte kunstneren, og hvorfor blev denne valgt? På samme måde som jeg formodede, at ensheden i de kommunale anlæg skyldtes magtfulde grupper af arkitekter, entreprenører og kunstnere, tænkte jeg, at også den udvælgende instans på rådhusene på en eller anden måde var stereotyp og dermed en afgørende faktor for netop det ensrettende. Men sådan forholdt det sig ikke. Der var ikke nogen bestemt gruppe, der sad på kunstudvælgelsen. Ligesom et væld af forskellige mennesker og grupper har haft indflydelse på selve rådhusbyggeriet, hidrører den kunstneriske udsmykning fra så mange forskellige kilder, at man ikke kan udlede noget generelt af det. Bevares, det er naturligvis byrådet der i sidste ende godkender opsætningen, men undervejs kan så forskellige instanser som kulturudvalget, teknisk udvalg, borgmesteren, diverse konsulenter, arkitekten, entreprenøren, Statens Kunstfond, samt andre have haft en finger med i spillet. Med hensyn til lige netop Statens Kunstfonds andel i udsmykningerne fremgår det med al tydelighed af nedenstående opstilling, hvor lidt den har at sige i det samlede billede. At Statens Kunstfond får så stor opmærksomhed omkring deres samarbejder med kommunerne må skyldes, at de dels finder sted i de større købstæder, samt at de nogle gange får uforholdsmæssig megen mediedækning. I hvert fald er det meget sjældent, at man ser Statens Kunstfond involveret i arbejder i landkommunerne. Anden halvdel af spørgsmålet hvorfor blev denne kunstner valgt? havde jeg håbet ville blive kunstnerisk begrundet. Det var imidlertid kun ganske sjældent, det skete. Deler man svarene op i passive og aktive får man følgende opstilling. Passive først: Var politisk godkendt 1% Borgmesterens valg 1% Arkitektens valg 1% Kunstneren er født i byen 2% Ved ikke 3% Svarer ikke 83% I alt 91% Aktive: Kunstnerisk kvalitet 3% Udpeget af Statens Kunstfond 6% I alt 9% Den meget store gruppe, der ikke svarer på spørgsmålet, er påfaldende, både når det gæl-

10 HVORFOR SER VORES RÅDHUSE UD SOM DE GØR? 69 der spørgsmålet om, hvorfor man har valgt at have en kunstnerisk udsmykning, og hvorfor man har valgte den givne kunstner. Mens kommunerne hidtil mestendels har forholdt sig tøvende og passive til de æstetiske spørgsmål, forbliver de her helt tavse. Der er ingen, der ved, hvorfor rådhuset ser ud som det gør Situationen kan kort og godt beskrives således: Jeg, en borger i samfundet, henvender mig til min kommune og spørger den, hvorfor man har kunst udenfor rådhuset og hvorfor man har valgt netop den kunstner. I 50% af tilfældene vil kommunen ikke svare mig på det første, mens man i hele 83% af tilfældene ikke redegør for, hvorfor det lige netop er dét værk, der står uden for bygningen. Det er min antagelse, at årsagen til at vi, borgerne, i store træk føler den offentlige æstetik uvedkommende, skal findes i netop dette forhold mere end i at vi er fremmedgjorte overfor for eksempel skulpturen som sådan. Skulpturen uden for rådhuset tilhører ingen, ingen føler sig ansvarlig for den. Skulpturen uden for rådhuset er fortabt... tilfældig? Jeg synes, undersøgelsen taler for sig selv; jeg behøver ikke udpensle de konklusioner, man kan drage af den. Uigennemsigtigheden i de offentlige beslutningsprocesser og de meget utydelige (for ikke at sige forsvindende) konceptuelle og ideologiske forudsætninger, der ligger til grund for valget af æstetik, er problemet i sig selv. Skulle man løse nogle af problemerne, ville det forudsætte, at hver enkelt medarbejder løses en smule fra sin udeltagende bureaukratiske funktion og i stedet gøres en smule mere til det offentliges ansigt, således at denne i sig selv bliver et ideologisk fundament og ikke bare en lønnet medarbejder under en eller anden hat, hvis ideologiske karakter kun de allerøverste led tager sig af. For kommunernes vedkommende er der ofte ikke engang tale om nogen ideologisk ramme for deres aktiviteter, snarere en traditionsbunden konsensus, der knytter sig an til en ideologi, der i stedet fjern-formuleres på nationalt plan. Med andre ord: man vil godt kunne finde kulturpolitiske målsætninger frem fra den nationale politiks gemmer vedrørende offentlig anvendelse af kunst, og det er vel i vid udstrækning disse, den kommunale opstilling af skulpturer bygger på. Men ude i kommunerne er man slet ikke i stand til selv at kunne formulere (gengive) disse målsætninger, og derfor kommer deres skulpturer og deres rådhuse til at stå i et ideologisk og kulturpolitisk tomrum. Det er dét, der er årsagen til det fænomen, jeg har iagttaget i forbindelse med min rejse rundt i landet: der er ikke rigtig nogen, der vil tage ansvaret for hverken skulpturen eller bygningen. Abstract Pablo Llambias: Why do our town halls have the appearance that they do?, Arbejderhistorie 1/1999, pp Danish town halls are characterised by a certain systematisation in their design and equipment and by a special form of public aesthetic, which has the effect of being both cosy but also, at the same time, alienating in its impersonal repetition from building to building. The author of the article has photographed, all-inall, 275 Danish town halls and sent a questionnaire out to the municipalities which included questions concerning the town halls` appearance and the related political and aesthetic prioritisation. On the basis of this the author attempts to give an answer to who and what has decided the appearance of Danish town halls. The investigation shows that the majority of the municipal authorities, due to a lack of conceptual and ideological preconditions, have great difficulties in explaining the aesthetic choice. In that way the town halls are left standing in an ideological, cultural and political vacuum, which works in an alienating way upon the citizens. Pablo Llambias, forfatter, Hun har en altan (noveller, Gyldendal 1996), Rådhus (noveller, Gyldendal 1997), Den dag vi blev frie (roman, Gyldendal 1998) Ndr. Frihavnsgade 56, 2. tv., 2100 København Ø

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 56 1 Sammenfatning Ørstedsparken mellem

Læs mere

Danske Naturister i Frederiksberg Svømmehal www.naturister.dk

Danske Naturister i Frederiksberg Svømmehal www.naturister.dk Bestyrelsesmøde den 5. januar 2014 i Deltagere: Helle Kristensen, Laila Qvant, Helge Bøgegaard og Søren Kristensen. Invitation til fællesmøde med DN København Bestyrelsen har modtaget en invitation til

Læs mere

Æstetik og kultur! Institut for Æstetik og Kommunikation! Case om Kunsten i bevægelse! !!! Af! Silje Marie! Anne Sophie Damgård Birknes! Rasmus Ott!

Æstetik og kultur! Institut for Æstetik og Kommunikation! Case om Kunsten i bevægelse! !!! Af! Silje Marie! Anne Sophie Damgård Birknes! Rasmus Ott! Æstetik og kultur Institut for Æstetik og Kommunikation Case om Kunsten i bevægelse Af Silje Marie Anne Sophie Damgård Birknes Rasmus Ott Kontakt Silje.maries@hotmail.com asyding@hotmail.com Ottrasmus@gmail.com

Læs mere

Dokk1 får stor international kunst

Dokk1 får stor international kunst Pressemeddelelse Onsdag 20. marts 2013 Dokk1 får stor international kunst Det internationalt anerkendte kunstnerpar Elmgreen & Dragset, der blandt andet er kendt for værker i London, Rotterdam og Madrid,

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring.

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring. Forbrugerpanelet om bankers salgsinitiativer Knap hver anden respondent (45%) er inden for de seneste fem blevet kontaktet en eller flere gange af deres bank med tilbud om produkter, de ikke allerede havde.

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten!

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten! Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum Brug billedkunsten! Foto: Anne Styrbech. På Syddansk Universitet finder man moderne dansk billedkunst overalt - både inde og ude. Denne fire meter høje

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for proceskonsulent Revideret version juni 2009 Indhold 1. Hvad er en proceskonsulent i MARS? 2 2. Hvorfor bruge ekstern proceskonsulent?

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Spændende lyssætning side 18

Spændende lyssætning side 18 Nr. 16 December 2009 Spændende lyssætning side 18 Fuldautomatisk ESD-system øger sikkerheden i sommerlandet side 10 Få en optimal motorløsning side 28 Horsens vand side 14 I forbindelse med renoveringen

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

i en galakse langt væk

i en galakse langt væk Caroline Legrands lejlighed i London er et univers for sig selv. Indretningsarkitekten har skabt en unik parallelverden med vintagefund fra 1900-tallet og eksklusiv kunst. Tekst: Mette Nexmand Foto: Douglas

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Efteruddannelse hvad vil Selskaberne???

Efteruddannelse hvad vil Selskaberne??? Efteruddannelse hvad vil erne??? Ulla Breth Knudsen, Ole Weis Bjerrum & Michael Hasenkam for Bestyrelsen, Dansk Medicinsk. De overordnede resultater af Dansk Medicinsk s Spørgeskema om Efteruddannelse

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år 18. maj 2015 Performance i danske aktiefonde de seneste tre år Denne analyse ser på performance i danske aktiefonde over de seneste tre år. Vi har undersøgt afkast og performance på i alt 172 danske aktiebaserede

Læs mere

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 1 Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 I september 2012 udsendte CFU Danmark en online tilfredshedsundersøgelse blandt centrenes brugere. Dette dokument samler

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE Forum: Fælles beredskab Politisk Forberedelsesgruppe Dato: 25. juni 2015 Tid: kl. 15.00 16.00 Sted: Glostrup Rådhus, møderum Landskrona Mødedeltagere: Steen Christiansen (Albertslund), Ib Terp (Brøndby),

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark.

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. September 2014 Fra gade til galleri Interview & Portræt Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. FRA GADE TIL GALLERI Interview af Louise Jørgensen Graffiti,

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

ONV Husene. www.m2.dk

ONV Husene. www.m2.dk ONV Husene www.m2.dk INDHOLD Arkitekttegnede huse Individualitet 4 Fleksibilitet 6 Funktionalitet 8 Kvalitet 10 Økonomi 12 Proces 14 Tid 16 M2 18 4 INDIVIDUALITET> Skræddersyet typehus INDIVIDUALITET

Læs mere

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg Lev med kunst - og i al evighed. 16 Skulpturer af Anders Nyborg Livsglæde Stil, individualitet og karakter kommer for Hvorfor ikke give dine bedste venner en mange mennesker til udtryk gennem den skulptur

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Aalborg Kommunes Kunstfond. Beretning 2012

Aalborg Kommunes Kunstfond. Beretning 2012 Aalborg Kommunes Kunstfond Beretning 2012 Aalborg Kommunes Kunstfond Beretning og regnskab 2009 Indhold: KUNSTFONDEN Postboks 218 Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf. 9931 4000 www.aalborgkommune.dk kultur-fritid@aalborg.dk

Læs mere

Den lokale løndannelse er altså sat fri fra bindinger og bureaukrati.

Den lokale løndannelse er altså sat fri fra bindinger og bureaukrati. N O TAT Fri og forenklet lokal løndannelse Den 7. juni 2011 Ref CVH/JAI Indhold Fri og forenklet lokal løndannelse... 1 1. Udfordringer... 2 2. Løsninger... 3 2.1. Anvend lokal løn!... 3 2.2. Brug løn

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

MINISAMFUND. Brosonania. UGE 12 i 12

MINISAMFUND. Brosonania. UGE 12 i 12 MINISAMFUND Brosonania UGE 12 i 12 MINISAMFUND Skolen består af - 692 elever fra 0-9 klasse - Et antal pædagoger - Godt 70 lærere/leder/servicepersonale/kontorpersonale (konsulenter) Disse fordeles på

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Indhold: Aktivitet: Hejs flaget for de små i samfundet Aktivitet: Årets børneven i lokalområdet Aktivitet: Børnebyråd Aktivitet: Barn-dom-stolen

Indhold:  Aktivitet: Hejs flaget for de små i samfundet Aktivitet: Årets børneven i lokalområdet Aktivitet: Børnebyråd Aktivitet: Barn-dom-stolen Indhold: Aktivitet: Hejs flaget for de små i samfundet Aktivitet: Årets børneven i lokalområdet Aktivitet: Børnebyråd Aktivitet: Barn-dom-stolen Aktivitet: Børn bygger i sand Aktivitet: Udstilling af børnekunst

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Anbefales af Statens Kunstfond ved Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum Generelt: De tre kunstnere udvalget har valgt at pege

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark

KFUM-Spejderne i Danmark Den visionære enhed, ledelse i en frivillig organisation Leder 2, Silkeborg 2010 Introduktion Mål: Give jer redskaber til at være leder i en frivillig organisation. Gøre jer i stand til at redegøre og

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur De nyuddannede på arbejdsmarkedet En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur Ledernes Hovedorganisation Moment Oktober 2006 1 Indledning...2 Sammenfatning...2

Læs mere

Formandens beretning til GF 2012-Enduroklub Danmark.

Formandens beretning til GF 2012-Enduroklub Danmark. Formandens beretning til GF 2012-Enduroklub Danmark. Frederiksberg December 2012 Formanden vil gerne starte med at sige STORT TAK til alle de medlemmer som har deltaget i at hjælpe til med alle mulige

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere