Målet er.. Sommeruni Program. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback
|
|
- Valdemar Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vælg layout/design 1. Højreklik på dit slide i venstremenuen Vælg et passende layout yout menuen, der er fx 4 forsider at vælge imellem Vis hjælpelinjer For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer n du vælge vælge layout under knappen Nyt dias, når du laver et nyt slide Sommeruni 2015 Målet er.. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback at I har/kan: Indsæt dato lg Indsæt i topmenuen Sidehoved og Sidefod ak i Dato og klokkeslæt Indsæt dato i feltet Fast 5. Vælg Anvend på alle Kendskab til og viden om synlig læring og feedback, som redskab til øget læringsudbytte Færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret undervisning, herunder sætte mål for elevernes læring Tænke flersprogede elevers læringsforudsætninger ind i læringsmålsætningerne Side 2 Kriterier for målopfyldelse/tegn Program Deltageren stiller opklarende spørgsmål Deltageren reflekterer over synlig læring, elevers læringskompetencer og feedback Deltagerne identificerer fordele og ulemper Deltagerens sprog signalerer forståelse for principper om synlig læring, elevers læringskompetencer og feedback Side 3 MANDAG 08.30: Velkomst, mål, program og indledende øvelser 09.40: Synlig læring og FFM 10.00: Pause 11.00: Nedbrydning af mål 12.15: Frokost 13.00: Feedback og evaluering 13.45: Kaffe og kage 14.00: Opsamling 14.30: Tak for i dag TIRSDAG 08.30: Entre 09.00: Elevers læringskompetence 10.00: Pause 10.15: Planlægning af målstyrede læringsforløb 12.15: Frokost 13.00: Raffinering af uv-forløb 13.15: Læringsopsamling - forberedelse 13.45: Kaffe og kage 14.00: Læringsopsamling - præsentation 14.20: Evalueringskryds 14.30: Tak for i dag Side 4 1
2 Øvelse: Synlig læring Hvad ved I allerede om mål og feedback? Hvilke erfaringer har I? Synlig læring John Hattie er manden bag! Grønt: Hvornår er det virkningsfuldt? Rødt: Hvornår er det svært? Indsæt billede 1. Klik på det lille billedeindsættelsesikon i midten af pladsholderen 2. Indsæt det ønskede billede 3. Klik Beskær til at ændre billedets fokus/størrelse New Zealandsk forsker. 15 års forskning i hvilke faktorer, der giver størst effekt i forhold til elevernes læringsudbytte. Studiet bygger på og opsummerer 800 metaanalyser baseret på studier med 240 mio. elever fra 4-20 år. 4. Ønsker du at skalere billedet, så hold SHIFT-knappen nede, mens der trækkes i billedets hjørner Kend jeres virkning 5. Højreklik på billedet Side 5 og vælg Send bagerst Side 6 Kend din virkning! Synlig læring i skolen kendetegnes ved at: Alle i skolen kan se den synlige indvirkning, de har på læringen (elever, lærere, skoleledere). Elevernes læring er synlig for lærerne. Undervisningen er synlig for eleverne, så de lærer at blive deres egne lærere - hvilket er kernekvaliteten ved livslang læring eller selvregulering. Jo mere gennemskuelige læreren gør læringsmålene, jo mere sandsynligt er det, at eleven engagerer sig i arbejdet med at opfylde dem. (Hattie, 2013) John Hatties indekserede skala 0.40-: Det springende punkt, herover er der størst mulig effekt på læring og udvikling (højeste index er 1,44) : Det man typisk opnår på en gennemsnitlig skole : Det børn udvikler, selvom de ikke går i skole Under 0,0: Direkte negativt for læringen Side 7 Side 8 2
3 Øvelse: Hvad giver effekt? Hvad mon der har størst/mindst effekt? Tests Forældrestøtte Tydelighed og struktur i undervisningen Formativ evaluering Lektier Lærerens fagfaglige viden (ud over mindste krav) Relationen mellem den voksne og barnet Selvevaluering/elevforventninger Oversidde (tilbageholdelse et år) Skolens økonomi Læringsstile Feedback Hvad giver effekt? Selvevaluering/elevforventninger 1,44 Formativ evaluering 0,90 Feedback 0,75 Tydelighed og struktur i undervisningen 0,75 Relationen mellem den voksne og barnet 0,74 Forældrestøtte 0,52 Test 0,34 Lektier 0,29 Skolens økonomi 0,23 Læringsstile 0,17 Oversidde (tilbageholdelse et år) - 0,13 Lærerens fagfaglige viden (ud over mindste krav) 0,09 Hatties feedback model Feed up: Hvor er jeg på vej hen? Hvad er målene? Tydelige mål, kendetegn og kriterier ejerskab, deles af eleverne Feedback : Hvordan klarer jeg mig? Hvad er elevens progression i processen mod målene? Indsamle vidensbyrd om læring, kortlægge, vurderinger, gensidige tilbagemeldinger Feedforward :Hvor skal jeg hen herfra? Hvilke initiativer skal igangsættes? Hvad skal der til for at nå målene helt specifikt Konklusioner på Hatties forskning Visible learning (2009)/ Synlig læring (2013) 1. Lærere er en af de stærkeste påvirkningsfaktorer i forbindelse med læring. 2. Lærere må have tilstrækkelig viden om og forståelse af det faglige stof til at give meningsfuld og hensigtsmæssig feedback. 3. Det vigtige er at opfatte elevernes konstruktion af den viden, de skal tilegne sig, som målet for undervisningen. 4. Fejl skal bydes velkommen som en læringsmulighed både i medarbejderrummet og i klasseværelset. 5. Lærere og elever må kende læringsmålene og kriterierne for målopfyldelse i lektionerne. Læreren må vide, i hvilket omfang samtlige elever opfylder disse kriterier, og vide hvad næste skridt er, og gøre det synligt for eleven i form af feedback. Side 12 3
4 Pause kl John Hatties begreb baglæns design Inspiration: Victoria Ivarssøn Side 13 Kompetencemål - flerårige læringsmål Videns- og færdighedsmål - etårige læringsmål - årsplan Nedbrudte Læringsmål Omsætte Oversætte Praksis Forskning Inspiration: Victoria Ivarssøn Side 19 4
5 Synlig læring Målstyret undervisning og synlig læring Læringsmål = tydelighed om, hvad der skal læres. Hvad skal I lave? Hvad skal I lære? Hvad skal jeg lære? Kriterier for målopfyldelse = tydelighed om, hvornår det, der skal læres, er lært. Altså at kunne vide, hvornår man er i mål. Tegn på læring: De tegn eleven viser på, at han/hun har nået sit læringsmål. Side 20 Side 21 Forenklede Fælles Mål Kompetencemål - flerårige læringsmål Videns- og færdighedsmål etårige læringsmål - årsplan Opbygning af Fælles Mål Kompetenceområder (tidl. centrale kundskabs og færdighedsområder) 0. klasse: 6 kompetenceområder kl: 2-4 kompetenceområder pr. fag Kompetencemål (tidl. trinmål) Ét kompetencemål for hvert kompetenceområde pr. fase Nedbrudte læringsmål for forløb og elever Hvert kompetencemål består af målpar: Færdighedsmål Vidensmål Side 22 Side 23 5
6 Fælles Mål dansk 24 Side 25 Kompetencemål: Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhæng EMU Danmarks læringsportal Side 27 6
7 Kompetencemål, læsning efter 2. klasse Videns og færdighedsmål, afkodning 1. kl Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhæng Færdighedsmål: Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet sikkert Vidensmål: Eleven har viden om bogstavers kontekstbetingede udtaler (1. kl) Nedbrudt færdighedsmål: Eleven kan anvende lydfølgeregler i forbindelse med hv og hj i starten af ord (stumt h) Nedbrudt vidensmål : Eleven kan formulere at h kan være stumt i starten af ord, når det står før v og j Et undervisningsforløb udarbejdet til UVM af Nina Gøttsche, Lektor på Læreruddannelsen i Skive m.fl. Side 30 Vælg layout/design 1. Højreklik på dit slide i venstremenuen Vælg et passende layout yout menuen, der er fx 4 forsider at vælge imellem n du vælge vælge layout under knappen Nyt dias, når du laver et nyt slide Indsæt dato lg Indsæt i topmenuen Sidehoved og Sidefod ak i Dato og klokkeslæt Indsæt dato i feltet Fast 5. Vælg Anvend på alle Det overordnede spørgsmål er: Hvilke undervisningsaktiviteter fremmer elevernes læring? Evaluering Hvad viser, at eleverne har nået målene? Eksempel på elevprodukt: Selvstændig skriveopgave Elevtekst under tegningen: Hvad laver hunden. Hvad sir Katten. Hvorfor er henning sur. hvem har tabt en cykelhjælm hvorfor hvisker drangne. Hvorfor græder helle. Hvad laver hønen op på taed. Hvad laver jorten. Hvem har tabt hjærte hvad laver haline. 7
8 Den didaktiske relationsmodel fra UVM Nedbrydning af mål Find en makker, der har samme fag som dig (gerne en du ikke kender) Find den matrix, der passer til jeres fag Vælg skiftevis færdigheds- og vidensmål, der passer for jeres årgange og omsæt disse sammen. Tænk over om der er mål, du ikke har øje for i forvejen i din planlægning? Nedbryd gerne flere målpar fra forskellige kompetenceområder. Udfordringsopgaver Hvad skal der til, for at opfylde jeres nedbrudte læringsmål? Lav fx fem kriterier for målopfyldelse. Hvilke undervisningsaktiviteter understøtter bedst muligt jeres nedbrudte læringsmål? Medtænk eventuelt elevernes læringsforudsætninger herunder hvordan undervisningen understøtter sproglig opmærksomhed. Side 35 Markedsplads Frokost kl Hæng jeres nedbrudte læringsmål op Fortæl hvorfor I har gjort, som I har (3 grupper sammen) Lad jer inspirere af hinandens Side 37 8
9 Feedback Den didaktiske relationsmodel fra UVM Side 39 Tegn på læring Billede fra EMU.DK 9
10 Evaluering Summativ evalueringsform Evaluering af læring Formativ evalueringsform Evaluering for læring Side 44 Evaluering Evalueringen i forhold til læringsmålene bør være både formativ og summativ og rumme både elevernes læringsudbytte og i hvilket omfang undervisningsaktiviteterne understøttede eleverne i at nå målene. Hatties feedback model Feed-up: Hvor er jeg på vej hen? Hvad er målene? Tydelige mål, kendetegn og kriterier ejerskab, deles af eleverne Feed-back : Hvordan klarer jeg mig? Hvad er elevens progression i processen mod målene? Indsamle vidensbyrd om læring, kortlægge, vurderinger, gensidige tilbagemeldinger Feed-forward :Hvor skal jeg hen herfra? Hvilke initiativer skal igangsættes? Hvad skal der til for at nå målene helt specifikt 10
11 Værktøjskasse til evaluering Hvad har jeg lært? (sig det på vej ud af døren) Test før, under og efter forløb Hvad gik godt? Hvad gik skidt? Hvad skal gøres anderledes næste gang? Hvad har jeg lært/hvad tænker jeg på? Hvad lærer jeg lige nu? (stop op midt i UV) 3 tavlespørgsmål i begyndelsen af timen om forrige times undervisning Klassesamtale Logbog Portfolio Makkerevaluering Selvevaluering Feed-up, feed-back, feed-forward Signering, tjekliste i skriftlige opgaver Erfaringsspotting Reflekter 3 og 3: Italesæt jeres erfaringer med at arbejde med feedback og evaluering Hvordan får I feedback fra eleverne løbende i undervisningen? Hvordan giver I feedback til eleverne? Hvordan bruger I feedback i teamet? Pause med kaffe og kage Opsamling Hver gruppe skriver 3 post-its og sætter dem på væggen Efter pausen: Fælles drøftelse af gode pointer og erfaringer Kaffe og kage kl Del dine guldkorn 11
12 Tjek-ud Jeg møder én på vej hjem - hvad fortæller jeg om denne dag? 12
11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Program. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback.
Vælg layout/design Vis hjælpelinjer 1. Højreklik på dit slide i venstremenuen Vælg et passende layout yout menuen, der er fx 4 forsider at vælge imellem For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer
Læs mereMålstyret læring. Sommeruni 2015
Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs mereVisible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere
Visible Learning plus Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere Hvad er Visible Learning plus? Baseret på John Hatties forskning Er et omfattende skoleudviklingsprogram
Læs mereSæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Læs mereMålstyret læring. Sommeruni Link til kursusmappe
Målstyret læring Sommeruni 2015 Link til kursusmappe http://llk.dk/6l94tt Morgenmad (08.00 8.30) Introduktion (08.30 8.50) Præsentation Læringsmål m.m. Målstyret læring (08.50-09.35) Cirkeløvelse Gennemgang
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereSynlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST
Synlig læring TORBEN RAHN KARSTENSEN 10.AUGUST Program 1. Velkomst dagens mål 2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning? 3. Gode læringsmål 4. Kriterier som skridt på vejen 5. Egne læringsmål 6. Opsamling
Læs mereEvaluering og feedback i matematikundervisningen. Sommeruni, august 2015
Evaluering og feedback i matematikundervisningen Sommeruni, august 2015 Forskellige hensigter med evaluering Hvad evalueres? Af hvem? Hvorfor? Elevens læringsudbytte Læreren For at kunne give feedback,
Læs mereLæringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann
Læringsmålstyret undervisning Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann Lene Heckmann Lærer, forfatter og udviklingskonsulent i Danmark og Norge Indehaver Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann
Læs mereFrederikshavn, 24.-25. september, 2015
Frederikshavn, 24.-25. september, 2015 Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning FFM og matematiske kompetencer FFM, læringsmålsstyring og matematiske kompetencer Hvad betyder synlig læring? Det
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereSommeruni Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Sommeruni 2015 Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Målet er.. at I har/kan: Kendskab til og viden om synlig læring og feedback, som redskab
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereForenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget
Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget STOV Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program mandag 08.30 09.00 Velkomst præsentation og forventningsafstemning 09.00
Læs mereFeedback i erhvervsuddannelserne
Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback
Læs mereFeedback er næste trin i kvalitetsarbejdet
Feedback er næste trin i kvalitetsarbejdet kl. 09.30 Morgenmad Kl. 10.00 Velkomst v./jan Christensen og Ebbe Hargbøl Hvad siger data fra elevtrivselsundersøgelserne om vores evne til at give feedback til
Læs mereMålet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!
Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer
Læs mereEleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser
Min egen ordbog med Den Talende Bog, 1.-2. klasse Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Afkodning Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereDet gode menighedsrådsarbejde
Det gode menighedsrådsarbejde Folkehjem d. 21. januar 2016 1 Den gule seddel På hver plads ligger en gul seddel med fortrykte spørgsmål og plads til svar 1. Hvordan er det gode MR-medlem? 2. Hvordan er
Læs mereHandleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereRingsted, 17.-18. september, 2015
Ringsted, 17.-18. september, 2015 Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning FFM og matematiske kompetencer FFM, læringsmålsstyring og matematiske kompetencer Hvad betyder synlig læring? Det synlige
Læs mereWebinar - Matematik. 1. Fælles Mål 2014. 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema
Webinar - Matematik 1. Fælles Mål 2014 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema 3. Et eksempel på et forløb om areal og omkreds på mellemtrinnet 4. Relationsmodellen som refleksionsmodel Alle
Læs mereFolkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereDet gode læseforløb. Opfølgning..
Det gode læseforløb Opfølgning.. Det gode læseforløb Har det været effektivt som evaluering? Hvordan har du brugt det? Det gode læseforløb Hvordan har du organiseret det i forhold til at finde tid? Hvor
Læs mereKlasseledelse og ro i klassen
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &
Læs mereOm God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO
Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,
Læs mereIntroduktionsperioden
1 Introduktionsperioden 2 Korte møder Husk tilbage på den modtagelse du selv fik da du startede i praktik. Hvad var godt og hvad var skidt? 1 3 Modtagelse af eleven Den omvæltning, det er at være ny, vil
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereDel 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.
Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Indhold: Årshjul Fælles årsmål og årsplan for klassen Årsplan for fag Den individuelle undervisningsplan og statusrapport Rolleafklaring
Læs mereFeedback og vurdering for læring
Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereKære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereOpsamling på Undervisningsudvalgets studietur marts 2015
Opsamling på Undervisningsudvalgets studietur marts 2015 Besøg på Park View Kim Cowie, Deputy Headteacher Lombard Drive North Lodge Chester-le-Street www.parkviewonline.org.uk Secendary School med elever
Læs mereWorkshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk
Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop
Læs mereUndervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereInformation om skoleårets start i folkeskolereformens lys.
Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -
Læs mereLæringsdata som udgangspunkt for samarbejde om og evaluering af elevernes læring. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Læringsdata som udgangspunkt for samarbejde om og evaluering af elevernes læring Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Introduktion Kort om os Programmet for de to dage Præsentation af læringsmål
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereÅrsplan med FANDANGO 2. kl. - Læsestavebog Færdigheds- og
Fokus Kompetenceområde LÆSNING Årsplan med FANDANGO 2. kl. - Læsestavebog Færdigheds- og Færdigheds- og vidensmål vidensområde Forberedelse Eleven kan forberede læsning Eleven har viden om måder til at
Læs mereMål og evaluering i udskolingen i idræt. Bachelorprojekt 2015. Af Cecilie Hjortnæs Madsen Studienr. L110089
Mål og evaluering i udskolingen i idræt Bachelorprojekt 2015 Af Cecilie Hjortnæs Madsen Studienr. L110089 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Problemformulering 4 3. Metode 4 4. Hvilke kvaliteter indeholder
Læs mereHold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer
Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Kære konferencedeltagere til De små læser Tak for sidst. Jeg lovede jer et udvalg af mine slides til mit oplæg Hold fast i den gode fortælling.
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereFolkeskolereformen. Indhold og intentioner Fra reform til virkelighed
Folkeskolereformen Indhold og intentioner Fra reform til virkelighed Målet med den kommende time At få indsigt i reformens indhold og intentioner At få indblik i de nye forenklede fællesmål At blive klædt
Læs mereLÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer Indsigter fra didaktisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder i lærerteamet
Læs mereBLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE
GRY BASTIANSEN BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE ARBEJDSBOG FOR UNGE BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE Akademisk Forlag og Gry Bastiansen 1 INDHOLD VELKOMMEN TIL KURSET, DER GØR DIG TIL EKSPERT PÅ
Læs mereEt to-delt fokus. Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen?
Nyt fra ministeriet Et to-delt fokus Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen? Læringskonsulenterne 80 konsulenter fordelt over landet (2 i matematik
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereMatematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016
Matematik og skolereformen Busses Skole 27. Januar 2016 De mange spørgsmål Matematiske kompetencer, hvordan kommer de til at være styrende for vores undervisning? Algoritmeudvikling, hvad ved vi? Hvad
Læs mereMål og evaluering. og evaluering DE MEDVIRKENDE SKOLER ER:
og evaluering Mål og evaluering At sætte mål for elevernes læring og at evaluere, om man når dem, kan være en stor udfordring. Skolerne i dette tema har taget udfordringen op og arbejdet fokuseret med
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereNiels Johnsen Problembehandlingskompetencen
Niels Johnsen Problembehandlingskompetencen Kursus arrangeret af UCC og Danmarks Lærerforening Ringsted 18.9.2015 Matematiske problemer matematiske spørgsmål, der ikke kan besvares udelukkende med rutinemetoder
Læs mereFærdiggør dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 5
Færdiggør dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 5 Læringsmål At deltagerne reflekterer over egne afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs merePædagogisk praksis i skolen. Differentiering i fagene Onsdag den 30/ kl
Pædagogisk praksis i skolen Differentiering i fagene Onsdag den 30/09-2015 kl. 09.00-16.00 Præsentation Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann mail@leneheckmann.dk Indhold
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereMicroteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016
Microteaching Dagens program Formiddag Kl. 09.30 12.00 Tjek ind! Oplæg og øvelser: Microteaching og feedback. Hvad er god undervisning? Frokost Kl. 12.00 14.00 Eftermiddag Kl. 14.00 16.30 Vi prøver kræfter
Læs mereLÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer: Fælles Mål Indsigter fra pædagogisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder
Læs mereMålstyret undervisning særligt for pædagoger. Sommeruni D. 3. og 4.august 2015 Helle Kloppenborg
Målstyret undervisning særligt for pædagoger Sommeruni D. 3. og 4.august 2015 Helle Kloppenborg Lidt om jer Find én der (15 min) Egenskab Én der har fødselsdag sidst på måneden Underskrift Én født i en
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereKompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel
udvikling trivsel Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed KOMPASSET projekter Kompasset- hop ombord i fremtidens skole Vi
Læs mereEr fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?
Henrik Mortensen August 2006 Temadag 2006 Aalborghallen 8. august 2006 Indledende oplæg Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Velkommen tilbage fra sommerferie velkommen tilbage til et nyt skoleår
Læs mereMålstyret undervisning og undervisningsdifferentiering
Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering Konference om differentiering i tysk Tysklærerforeningen 30. januar 2015 Jens Rasmussen Målstyret undervisning er proaktiv undervisning Aktiv undervisning
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereInternationale vejledere. Udviklingslandes udfordringer og muligheder samt udviklingssamarbejde
Internationale vejledere Udviklingslandes udfordringer og muligheder samt udviklingssamarbejde Dagens program 1. Noget om de internationale vejledere 2. Undervisningsministeren har ordet 3. Hvorfor udviklingslande?
Læs mereHold 1, 2014. LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG. 2. Samling Denne
Læs mereSom der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.
Breve til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de
Læs mereIndledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring
Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs mereEvaluering af og for læring
Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereI dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation.
1 Lærervejledning I denne lærervejledning får du inspiration til, hvordan applikationen PlanteGuide hjælper dig med at opfylde nogle af de Fælles Mål for natur/teknologi i 5. og 6. klasse. App en er gratis
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereGOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 2. december 2013 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereMENINGSFULD DOKUMENTATION
KonferenSEN 2016 samtalesalon interview læringsmål spørgeskema indsatsteori refleksion MENINGSFULD DOKUMENTATION At gøre det vigtige målbart, ikke det målbare vigtigt Statistik Dokumentation + Evaluering
Læs mereEngelsk og tysk fra 1.-9. klasse. 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole
Engelsk og tysk fra 1.-9. klasse 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole Fælles oplæg Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk, Petra Daryai-Hansen Sproglig opmærksomhed Karoline Søgaard Taskbaseret sprogundervisning,
Læs mereLæsepolitik for Snedsted Skole
September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning
Læs mereEvalueringsfaglighed på spil
Evalueringsfaglighed på spil 8. årgang Hvad ville vi?: Udforme et redskab til selvevaluering i alle fag Skabe basis for større bevidsthed hos eleverne om egen læring og arbejdsindsats med henblik på at
Læs mereUddannelsesplan for 1. og 2. årgang
Uddannelsesplan for 1. og 2. årgang 1 Indhold Vigtige oplysninger... 3 Velkomst... 4 Beskrivelse af Virupskolen... 4 Virupskolens vision... 5 Psykisk arbejdsmiljø... 5 It... 6 Studerende på Virupskolen...
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereUddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016
Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereGennemførelse Gennemførelsen af forløbet er beskrevet med afsæt i en lektionsplan.
Gennemførelse Gennemførelsen af forløbet er beskrevet med afsæt i en lektionsplan. 1. - 2. lektion overblik: Læreren præsenterer temaet og sætter eleverne i gang med at planlægge deres rejse. Eleverne
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereBeretning til generalforsamlingen 2013 gældende for 2012
Beretning til generalforsamlingen 2013 gældende for 2012 Som det fremgår af skolens vedtægter, skal jeg give en beretning om året, der er gået. Jeg vil forsøge at beskrive skolens pædagogiske tiltag dels
Læs mereGOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereWorkshop: Målstyret læring. 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk
Workshop: Målstyret læring 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk Hvilke 4 af disse faktorer placerer sig i top 10 (1-138) som værende mest centrale
Læs mere