Lad de Studerende Undervise Sig Selv SUSS metoden
|
|
- Cecilie Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lad de Studerende Undervise Sig Selv SUSS metoden Jacob Lemming, Niels Brock (Nørre Voldgade) Abstrakt I denne artikel præsenteres SUSS metoden. Metoden har fokus på de studerenes mundtlighed og kan bruges som et værktøj, der lader eleverne træne deres evner i at levere en mundtlig præsentation af pensum. Metoden lader eleverne stå for selve undervisningen, mens underviseren antager en mere tilbagetrukket rolle som designer af undervisningsformatet og coach samt facitliste under både elevernes forberedelse og præsentation af stoffet. 1. Indledning Lad mig starte med tre udfordringer: 1. Udfordring Hvornår har en elev opnået tilfredsstillende læring omkring et givet område? 2. Udfordring Hvornår resulterer undervisning i, at eleven udvikler en reel interesse for faget? 3. Udfordring Hvornår vil eleven kunne levere en tilfredsstillende præsentation til den mundtlige eksamen? Da jeg startede som gymnasial underviser (perioden ), så jeg mange af mine elever have vanskeligheder med deres mundtlighed og særligt med den mundtlige eksamen i matematik. De tre ovenstående spørgsmål eller udfordringer blev derfor hurtigt centrale fokuspunker for mig som underviser. Jeg erfarede her hurtigt, hvordan elevernes motivation var den altafgørende forudsætning for, at en reel læring 1) faktisk kunne forekomme i mine klasserum. 1) Læring er et vidt begreb. Med reel læring menes her læring, hvor eleven har opnået en forståelse, som gør eleven i stand til at tænke abstrakt og lave logiske ræsonnementer til løsning af hverdagens problemstillinger. Den første og anden udfordring om tilfredsstillende læring og udvikling af en egentlig interesse for faget matematik kunne jeg delvist håndtere, fx ved at motivere mine elever med Coorporative Learning (CL) [1] eller andre Elevaktiverende øvelser [2]. Alligevel vægrede hovedparten af mine elever sig typisk ved at skulle tale matematik foran resten af klassen. Intet menneske bliver i stand til at udleve sit potentiale uden øvelse (selvom nogen besidder mere talent end andre, så er træningseffekten altafgørende). Dette gælder naturligvis også for gymnasiale elever. Øvelse i mundtlighed er derfor en afgørende parameter, hvis det skal lykkedes for eleverne at overkomme den 3. udfordring og kunne levere en tilfredsstillende mundtlig eksamen. For at sikre så gode resultater som muligt til de mundtlige eksaminer, er det essentielt, at ALLE eleverne igennem et undervisningsforløb får rig lejlighed til og øvelse i at præsentere stoffet for andre. Den metode som præsenteres i denne artikel er netop et værktøj til at sikre dette. 2. Baggrund Jeg vil i denne artikel præsentere en metode, som bygger på følgende grundlæggende hypotese: At lade elever præsentere pensum for hinanden kan både motivere samt muliggøre træning og styrkelse af elevernes mundtlighed. Herudover kan denne form for egenundervisning også bidrage positivt ved at fremvise elevernes forståelse for faget eksplicit og forberede dem på det mundtlige eksamensformat. Jeg forsøgte mig første gang med denne metode i sommeren 2014, og den har siden været et vigtigt redskab i min personlige palette af undervisningsværktøjer. Indtil videre er der indsamlet en række positive resultater med metoden. Da der dog stadigt kun er tale om relativt spinkle erfaringer med SUSS metoden, er denne artikel derfor ikke tænkt som en præsentation af kvantitative erfaringer. Artiklen er derimod hovedsageligt tænkt som en præsentation af et nyt og lovende værktøjsformat. Dette undervisningsformat understøttes dog kvalitativt i høj grad af opdagelserne i John Hatties forskning om synlig læring. Følgende citat fra [3] opsummerer Hatties filosofi om at lade eleverne blive lærere: Evidence shows that the greatest effects on student learning come when not only the students become their own teachers (through self monitoring, and self assessment), but the teachers become learners of their own teaching. In successful classrooms, both the teaching and learning are visible. I sin bog Visible Learning [4] sammenfatter Hatties mere end 15 års forskning og behandling af ca. 800 metaanalyser omkring undervisningsformers indflydelse på elevers læring. Dele af denne omfattende forskning i læring tager fat om værdien af elevers egenundervisning, hvilket i høj grad er på linje med grundhypotesen i denne artikel. John Hattie beskriver i denne bog blandt andet, hvordan en del af synlig læring (visible learning) kan etableres ved, at eleverne bliver deres egne undervisere. The more the student become the teacher and the more the teacher becomes the learner, the more successful are the outcomes [4]. At en baby bedst kan lære at gå gennem øvelse, kan måske synes ret banalt for de fleste af os. Som børn og voksne lærer vi ligeledes meget ved at prøve selv. Alligevel så jeg både gennem egen undervisning, mine studier og mine første år som underviser, at øvelse i mundtlig præsentation ofte ikke er blevet en indbygget del af undervisningsmodellerne. Min egen indgangsvinkel til undervisning var at undervise, som jeg selv var blevet undervist, men jeg så hurtigt, at mine elevers mundtlige evner ikke blev stimule- 4 LMFK-bladet 6/2015
2 ret i et tilstrækkeligt omfang. Præcis som når vi selv som babyer, børn eller voksne skal lære noget, så er elever i den boglige skole også nødt til selv at forsøge sig og ikke mindst nødt til at fejle. Fejle og herigennem lære af deres fejl. For at kunne optimere mine elevers læring i mundtlig præsentation var jeg som lærer altså nødt at præsentere en undervisningsmodel, som muliggjorde en sådan træning i mundtlighed via præsentationer. Dette er på ingen måde simpelt, da det ofte er en stor udfordring at få elever til at tale i et klasserum, hvor der typisk er mange psykologiske og sociale aspekter i spil. Denne udfordring mindskes med SUSS metoden af følgende tre faktorer: 1. Præsentationer er en central del af metoden og ALLE elever præsenterer dele af pensum. 2. Præsentationerne foregår i grupper om stof, som de præsenterende elever under metodens indledende del har forberedt sig på, og som de derfor har merviden om i forhold til de tilhørende kursister. 3. Læreren deltager (assisterer) de præsenterende elever i det omfang, som dette vurderes nødvendigt. Hvorfor skulle dette være bedre, end business as usual? Personligt oplevede jeg i skoleåret 2013/2014, hvad jeg følte som et mindre godt mundtligt forløb med en fagligt ret svag hf klasse. Dette drev mig mod nye tiltag baseret på nye undervisningsformer. Jeg oplevede nemlig, at eleverne særligt i den svage hf klasse ikke kunne motiveres gennem mere traditionelle undervisningsformer, hvilket førte til et alt for lavt niveau til den mundtlige eksamen. SUSS metoden opstod faktisk som mit ret frustrerede forsøg på ikke igen at skulle opleve denne form for uheldige undervisningsforløb. Anvendelse af metoden gør det muligt for læreren eksplicit at træne elevernes mundtlige formåen gennem løbende øvelse under hele undervisningsforløbet, hvilket i høj grad repræsenterer en forbedring i forhold til business as usual. 3. Præsentation af SUSS metoden Jeg kalder metoden får SUSS metoden som akronym får Studerende Underviser Sig Selv. Metoden er tænkt som et værktøj, til gymnasieunderviserens værktøjskasse på linje med andre værktøjer, så som: Forelæsning Gruppearbejde SUSS metoden Opgaveregning CL øvelser Diverse elevaktiverende øvelser mm. Lettere provokerende kan man sige, at læreren med denne model lader eleverne undervise sig selv. Dette indikerer dog på ingen måde, at underviseren med denne model/værktøj får mindre at se til. Underviserens rolle ændres til gengæld væk fra forelæsning og over mod en mere coachorienteret assistance. SUSS metoden består af fire faser (F1 F4), hvoraf enkelte faser er opdelt i mindre delområder. F1 F2 F3 F4 Lærerstyret indledning Læreren introducerer her kort om de områder som skal behandles i dagens/periodens forløb. Præsentationsforberedelser F2D1 Gruppedannelse og uddeling af emner De studerende inddeles i grupper, som hver især vælger/tildeles emner til de kommende præsentationer i metodens næste fase. F2D2 Læsning og forberedelser Grupperne læser og diskuterer det teoretiske pensum bag de emne(r), som de i metodens næste fase skal præsentere. ALLE elever skal præsentere en del. Elevpræsentationer F3D1 Generalprøve De enkelte grupper leverer kort skitsering af deres præsentation for læreren (generalprøve). F3D2 Præsentationer Grupperne leverer præsentationer af emner for klassen med assistance fra lærer. Lærerstyret afrunding/opsummering Læreren sikrer her en fælles forståelse i klasserummet ved at afslutte præsentationsfasen med en fælles evaluering og en opsamling på elevernes præsentationer. LMFK-bladet 6/2015 5
3 Metoden er i sin grundlæggende form bygget op omkring to dele, pakket ind under en lærerstyret indledning og en lærerstyret afrunding. Hver enkelt af metodens fire faser beskrives i det følgende mere indgående. F1: Lærerstyret indledning Læreren introducerer her underområderne. Ethvert forløb bør indledes af læreren med klare beskrivelser af både undervisningsmetoden, hvad der forventes af eleverne samt det produkt, som forløbet forventes at give eleverne. Med andre ord svar på spørgsmål som: 1. Hvorfor skal vi høre om dette? [1. Spørgsmål] 2. Hvad forventes af mig? [2. Spørgsmål] 3. Hvad bør jeg forstå efter dette forløb? [3. Spørgsmål] Denne indledende fase benævnes metodens fase 1 hvilket betegnes som (F1). F2: Præsentationsforberedelser F2D1: Gruppeinddeling og emneuddeling Indledningsvis inddeles eleverne i grupper, som hver tildeles et givet underområde til forberedelse af præsentationerne i fase 3. Grupperne præsenteres kort for de overskrifter, som dækker de emner, der skal præsenteres. Afhængigt af emnernes vanskelighed og elevernes forforståelse kan varigheden af denne introduktion variere. Har man fx om den lineære funktionstype, kunne læreren fx lave en kort introduktion om funktionstypen og så opdele emnet i 5 underområder: A: Forståelse af funktionens konstanter a og b B: Beregning af værdier for konstanterne a og b ud fra to kendte punkter C: Beviser for formlerne for a og b D: Formlen for lineær vækst og forståelse af denne vækstform evt. med bevis E: Funktionstypens graf og monotoniforhold Eleverne grupperes nu (typisk 4 6 personer i hver gruppe), og hver gruppe får nu ansvar for ét af underemnerne (i vores eksempel A E). Denne fase benævnes metodens fase 2 del 1 hvilket betegnes som (F2D1). F2D2: Læsning og forberedelser Eleverne skal nu læse og diskutere det bagvedliggende teoretiske pensum, som hører til gruppens underemne. I denne fase går underviseren rundt mellem de enkelte grupper og opsamler samt bevarer de spørgsmål, der løbende vil opstå i de enkelte grupper. Da underviseren ikke kan være hos alle grupper på en gang, instrueres grupperne i at nedskrive og ikke mindst diskutere spørgsmålene, som de opstår undervejs. Underviseren kan så besvare gruppernes spørgsmål eller på coach facon hjælpe grupperne med selv at finde frem til svarene. Sidder flere grupper fast i en problemstilling, der kan generaliseres over flere emner, er en oplagt mulighed, at underviseren bremser grupperne og gennemgår problemstillingen i plenum. Efter læsning diskuterer grupperne stoffet internt og skaber enighed om, hvilke personer i gruppen, som skal præsentere hvad i den efterfølgende præsentationsfase. Det centrale her er, at ALLE i hver gruppe skal præsentere noget, således at alle elever uanset niveau og grad af forforståelse får trænet deres mundtlighed. Dette er metodens fase 2 del 2 som betegnes (F2D2). F3: Elevpræsentationer F3D1: Generalprøve Nu skifter metoden til fase 3, hvor de studerende over for resten af klassen skal præsentere det pensum, som de netop har forberedt i fase 2. Det er afgørende for metodens succes, at dette faseskift ikke foretages, før eleverne føler sig trygge ved at skulle præsentere stoffet. For mange vil det forekomme unaturligt og måske endda grænseoverskridende at skulle levere en præsentation foran deres klassekammerater. Dette er en væsentlig problemstilling, fordi projektet næsten er dødfødt, hvis en elevs grænser overskrides. Dette har under de indledende forsøg med metoden ofte været tilfældet for adskillige af mine mere introverte elever. At præsentationerne foregår i grupper er dog det første element af hjælp, som eleverne får ved strukturen af denne model. Det er altså aldrig en elev alene (medmindre de selv efterspørger dette), som skal præsentere/undervise resten af klassen. 6 LMFK-bladet 6/2015
4 Det måske vigtigste element er læreren selv. Læreren kan nemlig i alle metodens enkelte dele give særlig hjælp til de elever, som har det svært med præsentationsdelen. Denne fase er en oplagt mulighed for, at læreren coacher disse elever samtidig med, at det sikres, at gruppen har forstået stoffet korrekt, inden det præsenteres for resten af klassen i metodens næste fase. (Dette trin er særligt afgørende for de grupper, som er mindre selvkørende). Går en gruppe elever først i gang med at præsentere noget, som ikke er fagligt helt korrekt, så bliver den resterende klasses første møde med stoffet præget af forvirring. Som konsekvens af dette, kan det efterfølgende tage uforholdsmæssigt lang tid for underviseren at skulle få forklaret/undervist klassen til en fagligt korrekt forståelse. Personligt vælger jeg i denne fase at isolere mig med eleverne, som skal præsentere, inden selve præsentationen. Herved får jeg mulighed for at danne mig et tilstrækkeligt godt overblik over elevernes forståelse inden præsentation. Som med resten af metoden er intet dog skrevet i sten. Optimalt set bør underviseren derfor altid justere på metoden, så den tilpasses den aktuelle elevgruppe. Som metoden præsenteres her betragtes dette trin i metoden dog som den første del af metodens tredie fase, der derfor herfra betegnes (F3D1). F3D2: Præsentationer Dette er metodens kernefase. Her skal eleverne nu (som udgangspunkt) overtage lærerens rolle som undervisere for de øvrige elever. At eleverne kun som udgangspunkt overtager undervisningen skyldes, at underviseren stadig kan og bør supplere elevernes fremlæggelser. Herved har underviseren mulighed for i en coach rolle at sikre sig, at de vigtigste pointer bliver formidlet optimalt til de øvrige elever. Endvidere kan underviseren her tilføje sine egne pædagogiske fremstillinger ved særligt vanskelige områder. Eventuelt kan der her også rettes mindre fejl, hvis disse trods fase F3D1 alligevel ikke har kunnet undgås helt. Dette centrale trin stiller altså store krav til underviseren om at lytte, medvirke og rette efter behov. Det er vigtigt, at læreren bestræber sig på at fremstå så anonym som muligt for ikke at overtage præsentationsrollen fra eleverne. Samtidig skal læreren hele tiden agere vågent og hele tiden stå klar til at hjælpe de elever, der kommer i vanskeligheder. Det er meget motiverende for elever at præsentere eller undervise andre elever i noget. Dette understreger lærerens vigtige rolle under netop dette trin, da fiasko desværre typisk vil kunne virke tilsvarende demotiverende på eleverne. Det er ganske naturligt den gruppe af elever, som umiddelbart vil opnå mest læring om det givne område. Dette understreger hvor vigtigt det er, at ALLE elever præsenterer. De elever som præsenterer vil både få læst om og præsenteret stoffet for andre, hvorimod de øvrige elever kun har modtaget en præsentation af stoffet fra andre elever, suppleret med underviserens kommentarer. Det er derfor afgørende her, at de øvrige elevers udbytte ikke forringes. Dette stiller krav til lærerens evne til at håndtere præsentationerne og sikre den gode dialog i plenum ved hver præsentation. Endelig bør læreren også biddrage som facitliste, når områder og tilhørende uklarheder i præsentationer fører til uhensigtsmæssig diskussion eleverne imellem. Denne centrale trin i metoden benævnes herefter fase 3 del 2 og betegnes som (F3D2). F4: Lærerstyret afrunding/opsummering Endelig bør underviseren sikre en fælles forståelse i klasserummet ved at afslutte præsentationsfasen med en fælles evaluering og opsamling på elevernes præsentationer. Her kan underviseren sammenfatte de vigtigste pointer og give eleverne en samlet oversigt over det præsenterede stof. Endvidere kan metoden her suppleres med opgaveregning eller eventuelt en lærerstyret opgavegennemgang. Dette trin bør benyttes af underviseren til at skabe en tydeligere sammenhæng og samle op på de tre spørgsmål beskrevet i afsnittet om F1D1. Eleverne får altså via dette metodens fjerde trin en opsummering og mulighed for at fokusere på, hvorfor de har lært om 8 LMFK-bladet 6/2015
5 disse emner [1. spørgsmål], Reflekteret omkring deres egen indsats [2. spørgsmål] og endelig, om de har opnået den af læreren planlagte faglige forståelse [3. spørgsmål og 1. udfordring]. Dette trin i metoden fase 4 og betegnes som (F4). 4. Erfaringer med håndtering af udfordringer med SUSS metoden Jeg beskrev indledningsvis vigtigheden af elevernes motivation, for at læring kunne forekomme i mine klasserum (måske endda en altafgørende parameter for succes). Før jeg begyndte at benytte SUSS metoden havde enkelte af mine elever efterlyst variation. Faktisk efterlyste de ikke blot variation, men også variation i variationen i mine undervisningsformer. Denne form for meta variation opnår man i nogen grad, når SUSS metoden anvendes. Ved hvert emne præsenterer nye personer på en ny måde, hvor lærerens bidrag både før, under og efter præsentationerne agerer som præsentationernes primære fællesnævner. Jeg oplevede elever, der ikke blot gabte mindre, men også forekom væsentligt mere interesserede. Interesserede fordi det ikke længere kun var læreren, der stod for præsentationerne ved tavlen. SUSS metoden har altså et iboende potentiale for at skabe forøget motivation hos eleverne ved at lade en væsentlig del af undervisningen blive leveret af andre elever. Elever, der ved metodens begyndelse stod i præcis den samme læringssituation, som den hovedparten af deres tilhørere nu befinder sig i. Som omtalt indledningsvis er der mange psykologiske og sociale aspekter i spil, når en elev skal præsentere et stykke pensum for de øvrige elever i et klasserum. Det er centralt for succes med SUSS metoden, at underviseren har opbygget et trygt klasserum, hvor elever og lærer har gensidig respekt. SUSS metoden er som andre elevaktiverende øvelser ikke en model, som altid med succes kan erstatte andre undervisningsformer. Afhængigt af elevernes forforståelse, tryghed og samarbejdsevner giver denne model underviseren mulighed for, at bringe ALLE elevernes stemmer på banen. At præsentationerne foregår i grupper og omhandler afgrænsede områder, som de præsenterende elever igennem metodens 1. fase har etableret en merviden om, set i forhold til resten af klassen, er også en væsentlig faktor og hjælp til eleverne her. 5. Konklusion I mit indledende arbejde med at overkomme de tre udfordringer beskrevet i indledningen er SUSS metoden opstået. 1. Udfordring Opnåelse af en tilfredsstillende grad af læring omkring et givet område 2. Udfordring Udvikling af en reel interesse for faget 3. Udfordring Træning af mundtlig præsentationsevne i faget I papiret her er værktøjet SUSS metoden blevet præsenteret. Dette værktøj hjælper de studerende direkte med at overkomme 3. udfordring, da de løbende træner deres mundtlige præsentationskompetencer. Den variation, som de løbende skift i underviser biddrager med, øger elevernes interesse (2. udfordring). Artiklen vil forhåbentlig og formentlig rejse en del spørgsmål og kritikpunkter hos læseren. Under mine indledende og forholdsvis begrænsede erfaringer var et af mine elevers vigtige kritikpunkter, at de ikke følte sig tilstrækkeligt godt forberedte eller klædt på, inden de skulle præsentere et stykke fagligt stof for resten af klassen. Eleverne har i metodens første fase haft mulighed for med læreren som coach at skabe sig en merviden i forhold til resten af klassen. Som beskrevet under F2D1 delen af metoden er det derfor vigtigt, at læreren her sikrer tilstrækkelig hjælp og assisterende samtaler til de grupper, som har de største udfordringer. Endelig er det tilsvarende vigtigt, at læreren har fokus på klasserumskulturen og elevernes tryghed ved at tale i klasserummet. Som også beskrevet er det oftest en stor hjælp, at ingen elever mod deres vilje kastes ud i individuelle præsentationer. Ligeledes er det betryggende for grupperne, at læreren deltager i enhver gruppes præsentation, når dette er nødvendigt. Opsummerende har jeg med denne artikel foreslået, hvad der virker som en meget lovende undervisningsmodel, som optimalt set kan skabe succes mht. til de tre nævnte udfordringer. Det er ikke tænkt som en model, der kan erstatte de traditionelle undervisningsteknikker, men derimod som endnu et værktøj, der kan tilføres underviserens palette af værktøjer og anvendes, når dette vurderes hensigtsmæssigt. Referencer (1) Kagan og Stenlev. Cooperative learning undervisning med samarbejdsstrukturer, Alinea (2) sites.google.com/site/elevaktiveringimatematik/home (3) Hattie J. Visible Learning for teachers: Maximizing impact on learning, Routledge (4) Hattie J. Visible Learning: A synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement, Routledge LMFK-bladet 6/
Synlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereIndledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring
Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores
Læs mereCooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler
Cooperative Learning Open by Night Center for Undervisningsmidler Den næste halve time En overordnet introduktion til Cooperative Learning et overblik Redskaber til at komme i gang med at arbejde med CL
Læs mereChristianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereRådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011. Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark
Rådgivningsmetodik Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Hvad er god rådgivning? To og to Hvad kendetegner god rådgivning?
Læs mereKlasseledelse og ro i klassen
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mereJeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Læs mereAnalyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4
Læs mereBrøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).
Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereMål, undervisningsdifferentiering og evaluering
Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereUNDERVISNING I PROBLEMLØSNING
UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes
Læs mereMetoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.
FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal
Læs mereCooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema?
Cooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema? Kære VUC kursist! Dit VUC deltager i et projekt, der har fokus på en særlig måde at undervise
Læs mereLejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor
Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereSpil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!
Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at
Læs mereIntroduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse
Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig
Læs mereVisible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest?
104 LITTERATUR Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest? Birgitte Lund Nielsen, VIAUC & Center for Scienceuddannelse, CSE, Aarhus Universitet Anmeldelse
Læs mereSynlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST
Synlig læring TORBEN RAHN KARSTENSEN 10.AUGUST Program 1. Velkomst dagens mål 2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning? 3. Gode læringsmål 4. Kriterier som skridt på vejen 5. Egne læringsmål 6. Opsamling
Læs merePædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk
Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.
Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse
Læs merePædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereKirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet
Selvreguleret læring - en udvej for inklusionsproblematikken? Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Den store udgift
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereAt lære i fællesskab Om CL i praksis. Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013
At lære i fællesskab Om CL i praksis Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013 Fortæl mig det, og jeg glemmer lær mig det, og jeg husker inddrag mig, og jeg lærer Benjamin Franklin
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereUndervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen
1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne
Læs mereEt kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser
Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereKvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]
Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen
Læs mereDen mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereKøge Gymnasium HF. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S
Køge Gymnasium HF Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Køge Gymnasium, HF Køge Gymnasium, HF - Elevtrivselsundersøgelse Der har deltaget i alt elever ud af mulige.
Læs mereUndervisningsevaluering Kursus
Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede
Læs mereOm at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende
Om at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende Hans Hüttel 14. juni 2005 Folk ytrer tit en meget forståelig utryghed ved det at gå til mundtlig eksamen. Eksamen er en unormal situation og som eksaminand
Læs merePlan for evaluering af undervisningen
SYDDANSK UNIVERSITET Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet December 2007 Plan for evaluering af undervisningen Baggrund I henhold til element 3.3 i Delpolitik for Evaluering udøver Studienævnet det formelle
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereS o l r ø d G y m n a s i u m
S o l r ø d G y m n a s i u m HF Velkommen til HF på Solrød Gymnasium På HF-uddannelsen får du en almen, gymnasial uddannelse, som vi på Solrød Gymnasium har valgt at tone. Det gør vi igennem fagpakker,
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereTech College. Rapport for Food-, Style & Wellness- og Dental College Indslusningsevaluering august 2015 (Campus 2)
Tech College Rapport for Food-, Style & Wellness- og Dental College Indslusningsevaluering august 2015 (Campus 2) 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 3 1.1. Svarprocent... 3 1.2. Rapportens indhold
Læs mereTips og Tricks Program til eksamen. Nanna Berglund d. 19.05.16
Tips og Tricks Program til eksamen Nanna Berglund d. 19.05.16 Præsentation Inden eksamen Struktur Læsning Mundtlig eksamen Under eksamen Dit oplæg Rollefordeling Skriftlig eksamen Nervøs? Efter eksamen
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereDet første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne
Læs mereOm sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater
Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat
Læs mereResume af elevtrivselsundersøgelse 2012 Brønderslev Gymnasium og HF-kursus
Vurdering Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 1 Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 I uge 43 & 44 2012 gennemførte i samarbejde med analysefirmaet Ennova en omfattende elevtrivselsundersøgelse
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereCL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum
Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning
Læs mereFlipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom
Flipped Classroom Organiser din undervisning med Flipped Classroom Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015.
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs mereResultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013
Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen
Læs mereVisible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere
Visible Learning plus Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere Hvad er Visible Learning plus? Baseret på John Hatties forskning Er et omfattende skoleudviklingsprogram
Læs mere8500 Undervisningsteori
Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 4 HVS 8500-004-24 FEB 2011 Lektion 4: Instruktørens optræden Vedligeholdelseslektion med forudsætningskontrol Lektionsplan for en vedligeholdelseslektion
Læs mereGenerelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University.
Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University Land: Island Periode: Fra: 25. august 2013 Til: 16. december 2013 Udvekslingsprogram:
Læs mereTutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007
Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog
Læs mereEvaluering af fag og undervisningsforløb
Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Skemaet bedes afleveret senest: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre
Læs mereDB Evaluering oktober 2011
DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår
Læs mereSkolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereMålet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!
Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs mereNotat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv
Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereElevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11
Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11 1. Baggrund Skolen skal hvert 3. år gennemføre en undersøgelse af elevernes miljø på skolen en undervisningsmiljøundersøgelse. Skolen skal endvidere udarbejde et
Læs mereMålstyret læring. Sommeruni 2015
Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse
Læs mereUddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile
Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag
Læs mereColofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave
Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs merePrøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven
Prøve i Dansk 3 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering på Elsesminde Odense Produktions-Højskole 2015
Undervisningsmiljøvurdering på Elsesminde Odense Produktions-Højskole 2015 På Elsesminde Odense Produktions-Højskole prioriterer vi undervisningsmiljøet højt. Vi ved at det har en væsentlig betydning for
Læs mereSelvtillidsøvelser. SELVTILLIDSØVELSER. Stille elever klar til forandring? www.turbineforlaget.dk
Selvtillidsøvelser Du kan her finde selvtillidsøvelser, som kan hjælpe eleverne med at overvinde de udfordringer, de står overfor. Øvelserne kan hjælpe eleverne med at mestre svære opgaver. Øvelserne har
Læs mereEn Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer.
Bilag 5 En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer. Indledning Vi har som led i projektet observeret en del lektioner, med helt eller delvis fokus på Maple-brug.
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering...
1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Tidsplan...2 Målgruppe...3 Spørgeskema...3 Kode eksempler...5 Procesbeskrivelse...7 Evaluering...8 Bilag - Spørgeskema...9 Indledning - Jeg har som skoleprojekt fået
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mere