Høringssvar fra DASYS vedr. udkast til bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i borgernær sygepleje
|
|
- Dagmar Fischer
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedsstyrelsen Evidens, Uddannelse & Beredskab og 13. juni 2018 Høringssvar fra DASYS vedr. udkast til bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i borgernær sygepleje DASYS takker for muligheden for at afgive høringssvar. Bekendtgørelsen har været til høring blandt DASYS råd og faglige selskaber. Der er kommet høringssvar fra FS for Sygeplejersker i Kommunerne, FS for Geriatriske sygeplejersker, FS for Sygeplejersker der arbejder med børn og unge, DASYS uddannelsesråd og DASYS dokumentationsråd. Høringssvarene er skrevet sammen til ét samlet høringssvar. Generelle bemærkninger til bekendtgørelsen DASYS hilser uddannelsen velkommen, og vi er utrolig glade for, at man kan tilbyde en specialuddannelse til sygeplejersker i den kommunale sektor, og at den takseres på lige fod med andre specialuddannelser. Mange kommuner tilbyder forskellige diplommoduler til sygeplejerskerne, og der er et stort behov for en målrettet kompetenceudvikling af sygeplejersker i kommunerne, der arbejder med borgernær sygepleje. Sygeplejersker i kommunerne er under pres, hvilket Sidsel Vinge uddyber i sin rapport om kompleksiteten for sygeplejersker i kommunerne 1. Dette kræver en hel ny uddannelsespolitik og krav om, at hovedparten af hjemmesygeplejerskerne tilbydes denne specialuddannelse. Specialuddannelsesrådets sammensætning Mht. specialuddannelsesrådets sammensætning så gives der mulighed for deltagelse af to relevante faglige selskaber. Vi anbefaler, at der gives plads til tre faglige selskaber, da vi vurderer, at det vil give det faglige område, som er stort, både bredde og tyngde i specialuddannelsesrådet. Børn og unge Det undrer os dog, at der intet er inddraget omkring gruppen af børn og unge i kommunal regi. Udviklingen går i retning af, at patienter (inkl. børn og unge) udskrives hurtigt til eget hjem, hvor der skal være mulighed for fx sårpleje og i.v.-medicinering m.m., således at barnet eller den unge ikke skal transportere sig frem og tilbage til hospitalet eller forblive indlagt, fordi mulighederne for denne patientgruppe ikke er en målgruppe få lige fod med voksne patienter. Derfor kunne der være et behov for en fleksibel opbygning af uddannelsen, der kunne rumme børns og unges behov og de særlige pædagogiske kompetencer, som børn og unge har brug for. Borgersamarbejdet I formuleringen af borgersamarbejdet er bekendtgørelsen ikke på højde med strømningerne i kommunerne. Borgerne betragtes ikke længere som passive modtagere, men som en aktiv part. Bekendtgørelsen har visse steder en tendens til at pacificere borgeren og giver derved ikke uddannelsen den kommunikative tilgang, som er nødvendig i dag, for at sygeplejen skal kunne leve op til kommunernes mål og værdier dette område uddybes senere i høringssvaret. 1 Sidsel Vinge, Kompleksitet i den kommunale sygepleje En analyse af sygeplejerskernes perspektiver på kompleksitet i sygeplejen, maj
2 Funktionsområder Generelt indeholder uddannelsen vigtige funktionsområder, som specialuddannede sygeplejersker skal mestre, når de arbejder i kommunerne med fx ældre svækkede borgere med flere kroniske sygdomme kombineret med funktionstab. DASYS tilslutter sig de kliniske kompetencer, der fokuseres på i bekendtgørelsen særligt områderne polyfarmaci, ernæring og geriatriske problemstillinger, da manglende specialiserede sygeplejefaglige indsatser over for borgerne i eget hjem på disse geriatriske områder ofte medfører indlæggelser af borgeren. Det er positivt, at der fokuseres på at de specialuddannede sygeplejersker selvstændigt skal kunne indgå i tværprofessionelt samarbejde - herunder arbejde fremskudt og eksempelvis deltage i udskrivelseskonferencer på hospitalet. Det vil samlet set styrke den samlede kommunale indsats for særligt den svækkede ældre medicinske patient, som er beskrevet ovenfor. Endvidere er det positivt, at der vægtes på viden om kvalitetsarbejde og at der sigtes på at give organisatoriske kompetencer. Rapporten Kompleksitet i den kommunale sygepleje, som tidligere henvist til under generelle bemærkninger, viser også, at viden om den kommunale organisation og dens mangfoldighed af tilbud og kompleksitet medvirker til, at sygeplejersker ikke kan løse deres opgaver optimalt uden dette kendskab til denne nye fagre verden i kommunerne. Denne viden vil således styrke de specialuddannede sygeplejersker i at agere som tovholdere for borgerforløbene. DASYS havde meget gerne set, at uddannelsen var blevet indplaceret som en del af det formelle uddannelsessystem på videreuddannelsesniveau og tilknyttet et af de censorkorps, der beskikkes af Uddannelses- og Forskningsministeriet, fremfor at blive placeret under den autorisationsgivende myndighed. I det nuværende udkast er det specialuddannelsesrådets ansvar at koordinere og godkende censorer. Dette ansvar ville i givet fald blive lagt ind under det beskikkede censorkorps. Formålet retter sig alene mod ansvars- og funktionsområde. Vi foreslår, at der udarbejdes en kompetenceprofil for uddannelsen opdelt i viden, færdigheder og kompetencer. Vi er klar over, at den nuværende formulering følger formuleringerne i andre specialuddannelser. Specifikke kommentarer til bekendtgørelsen Følgende er kommentarer til specifikke afsnit i bekendtgørelsen. Kapitel 2: Sygeplejerskernes ansvar og kompetenceområde, der beskrives i kapitel 2, er faktisk sygeplejerskernes ansvar og kompetenceområde, som forventes i dag, uden nogen form for specialiseret uddannelse. Vi hilser derfor denne specialuddannelse meget velkommen i forhold til at den kan sikre et højt fagligt niveau i den borgernære sygepleje. Kapitel 2, 2 foreslået tilføjelser markeret med fed skrift i forhold til dokumentationskrav: Stk. 2. En specialsygeplejerske i borgernær sygepleje skal på baggrund af en videregående teoretisk viden og kliniske færdigheder yde sygepleje, der kan understøtte, at behandling og pleje i højere grad kan foregå i patientens nære miljø, samt på baggrund af organisatoriske kompetencer kunne sikre samarbejde og faglig dialog mellem hospitaler, kommuner og almen praksis. Specialsygeplejersken skal samtidig kunne koble de videregående, kliniske kompetencer med en rehabiliterende og borgerinddragende tilgang, viden om dokumentationsbehov og -krav, samt besidde organisatoriske kompetencer, særligt i forhold til tværsektorielle forløb og disses dokumentationsbehov. Herudover skal specialsygeplejersken besidde sundhedspædagogiske og formidlende kompetencer og kunne integrere kvalitetsarbejde med fokus på organisatorisk forankring af viden samt implementering. 2
3 Kapitel 3 : Adgangsbetingelser Er det ikke fyldestgørende at skrive dansk autorisation? Sygeplejersker med udenlandsk uddannelse kan kun arbejde i Danmark, hvis de har fået en dansk autorisation, og dette får man, hvis uddannelseskravene er i orden. Vi mener derfor punkt 1 og 2 kan udelades. Kapitel 3 4: Varighed Andre specialuddannelser som Intensiv og Anæstesi er på 1 1/2 år. Denne er på 1 år. Det kunne være ønskeligt, at denne specialuddannelse var af samme længde i betragtning af den bredde, der er i de opgaver, der skal udføres, samt den kompleksitet der er i opgaverne. Uddannelserne vil dermed også være mere ligestillede. Kapitel 3 5: Tilrettelæggelse og indhold Det er meget, man skal nå i de 3 moduler. Del 1 den kliniske uddannelse, bør udover praktik hos andre godkendte uddannelsessteder, også indeholde eksterne kliniske uddannelsesuger i henholdsvis psykiatri og geriatri, evt. kombineret med studiebesøg på relevante afdelinger, som fx urologi, sårcenter, mavetarm samt almen medicin. Del 3 det er meget lidt med 3 måneder, hvis man også i denne del skal udarbejde en skriftlig opgave. Kapitel 3 3 stk. 1: Der angives bestået dansk eller udenlandsk eksamen i sygepleje på bachelorniveau som adgangsgivende. Den danske sygeplejerskeuddannelse er ikke en bacheloruddannelse, men en professionsbacheloruddannelse. Kapitel 3 4: Uddannelsen er på 60 ECTS. Hele ECTS-systemet er knyttet op på dansk kvalifikationsnøgle og Bolognadeklarationen, derfor foreslår DASYS, at der står samme formulering som i fx bekendtgørelsen om specialuddannelsen i kræftsygepleje og i psykiatri, hvor der står svarende til. Kapitel 3 5: Kompetencebehovene i almen praksis, som fremgår af rapporten Rette kompetencer til rette opgaver (pkt. 4.1., s. 13 midt) er ikke beskrevet i dette afsnit. Det vil være relevant. Ligeledes ses ikke beskrevet kompetencer indenfor håndtering af velfærdsteknologiske løsninger, hvilket ellers ses beskrevet som et kompetencebehov i rapporten Rette kompetencer til rette opgaver (pkt. 4., s. 11 midt). Bør dette ikke også indgå? I betragtning af det store antal utilsigtede hændelser i forbindelse med sektorovergange, kunne dette tilføjes, således at specialsygeplejersken skal medvirke til helhed i patientforløbene, også på tværs af sektorgrænser, herunder tidlig opsporing af og forebyggelse af sygdom hos borgere inden for funktionsområdet. Kapitel 3 5 stk. 3 Her nævnes multisyge, hvor der andre steder i dokumentet står multimorbiditet. Vi foreslår, at der bruges samme benævnelse i hele dokumentet. Kapitel 3 6: Stk. 1. Uddannelsesmål for de tre blokke/perioder af uddannelsen bør beskrives nærmere. Dette ses også ved andre specialuddannelser. 3
4 Stk. 2. Vedr. obligatorisk klinisk ophold på et eller flere uddannelsessteder: Det bør præciseres, hvor disse eksterne ophold kan finde sted, hvor lange ophold der samlet kan blive tilrettelagt, samt om de eksterne kliniske uddannelsessteder også skal være godkendte kliniske uddannelsessteder. I forhold til sammenhæng til professionsbacheloruddannelsen i sygepleje er det vigtigt at være opmærksomme på, at der i grunduddannelsen er sammenfald imellem indholdet i begge uddannelser. Kroniske sygdomme og multimorbiditet Tidlig opsporing Borgere med psykiatriske lidelser og/eller misbrugsproblemstillinger Geriatri Farmakologi/lægemidler Rehabilitering og mestring af egen sygdom Ledelse og koordinering af sammenhængende patientforløb Forandringsledelse Borger og pårørendeinddragelse Sundhedsteknologi Metoder til forankring og implementering af viden Sundhedspædagogik og formidling Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Relevant lovgivning Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af sygeplejefaglige indsatser i borgernær sygepleje Kapitel 3 7: I forhold til vejledning og supervision mangler en beskrivelse af hvem der skal varetage denne opgave? Vi mener, at kliniske vejledere bør have minimum diplomuddannelse, supervisor skal være uddannet indenfor supervision og den uddannelsesansvarlige på master- eller kandidatniveau. Kapitel 4 11: Det er vigtigt, at vejleder på skriftlige opgaver er på master og kandidatniveau som ved vejledning af sygeplejestuderende. DASYS savner, som tidligere nævnt, en tydelig beskrivelse af kravene til de kliniske vejledere, censorer og vejledere igennem uddannelsen, ligeledes savner DASYS en præcisering af kravene og niveau til uddannelsens eksamener. Bilag 4 Specialuddannelsesrådets sammensætning der bør præciseres, at det skal være en person der er ansat i hjemmesygeplejen og ikke blot, som der står, i hjemmeplejen. Uddybning af kommentarer i forhold til funktionsområdet som specialuddannet sygeplejerske i borgernær sygepleje Viden om organisationens kompleksitet og samarbejdspartnere. Det er i bekendtgørelsen anført under funktionsområder, kliniske kompetencer: Det forventes, at den specialuddannede sygeplejerske kan demonstrere følgende efter endt uddannelse: Varetage den kliniske pleje af borgere i komplekse og ustabile forløb f.eks. i forhold til borgere med kroniske sygdomme, akutte tilstande, multiple somatiske og/eller psykiatriske sygdomme, geriatriske problemstillinger, demens herunder selvstændigt kunne tage ansvar for at lede og koordinere sammenhængende patientforløb inden for egen organisation og på tværs af sektorer (side 8). 4
5 Ordet eller betegnelsen kompleksitet bør måske foldes ud, ellers kan uddannelsesinstitutionerne ikke sigte mod det rette indhold i undervisningen. Den før nævnte rapport fra DSR i maj 2018, Kompleksitet i den kommunale sygepleje, beskriver, at der er tre kompleksiteter; de måske kan indgå i teksten. Rapporten beskriver, at det ikke er borgerne, som er komplekse, de bliver blot mere syge. Det kan sygeplejen godt håndtere. I bekendtgørelsen indgår flere steder ordet borgerinddragelse - en plastificering af borgerne som svage og ikke deltagende. Dette er ikke den gængse tilgang fra kommunalbestyrelser, når der refereres til borgerne i egen bolig i dag. Her tales om at borgeren oplever sig inddraget mv. Herunder forslag til andre kommunikative tilgange: Borgeren ved bedst og tager et medansvar Borgeren ved bedst og er en aktiv samarbejdspart Borgeren oplever at leve et liv tættest muligt på det vante Borgere deltager i udvikling af den fremtidige velfærd Borgeren oplever sammenhæng i kommunens sagsbehandling Borgeren oplever sig inddraget og hørt i sagsbehandlingen. Det er i denne retning samarbejdet med borgerne går, og derfor anbefaler vi, at man anvender en af de ovenstående aktive formuleringer i forhold til borgerne eller andre, alle de steder i teksten, hvor borgeren er passiv. Det vil i højere grad understøtte initiativet omkring uddannelse, øgede kompetencer og borgeren som en aktiv part i egen livssituation, hvor sygeplejersken skal kunne samarbejde med borger og pårørende (s. 9). Under organisatoriske kompetencer retter formuleringen ikke fokus mod, at sygeplejersken skal sikre samarbejde og en aktiv borger: Sygeplejersken skal kunne udarbejde, implementere og følge op på handlingsplaner for borgerforløb inkl. borger- og pårørendeinddragelse. Forslag til tekst: Sygeplejersken skal kunne udarbejde, implementere og følge op på handlingsplaner for borgerforløb og sikre, at borgerne og deres pårørende oplever, at de er en aktiv samarbejdspart og at borgeren kan leve tættest muligt på det vante, så borgeren oplever sammenhæng i den kommunale sagsbehandling. DASYS vil afslutningsvis sige, at vi ser meget frem til at få uddannelsen sat i gang og håber, at man i kommunerne vil få mulighed for at uddanne bredt, så kvaliteten af den borgernære sygepleje kan honorere den stigende kompleksitet og være med til at forebygge unødvendige indlæggelser. Skulle høringssvaret give anledning til spørgsmål står DASYS naturligvis til rådighed for en yderligere uddybning af ovenstående synspunkter. Med venlig hilsen For Dansk Sygepleje Selskab, DASYS, Pernille Olsbro Medlem af bestyrelsen 5
Bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i borgernær. sygepleje
Bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i borgernær sygepleje I medfør af 16, stk. 1 og 3, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i borgernær. sygepleje
Den fulde tekst Bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i borgernær sygepleje I medfør af 16, stk. 1 og 3, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i borgernær sygepleje
BEK nr 1199 af 28/09/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 27. marts 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 2-1012-429/2 Senere ændringer
Læs mereHøringssvar over bekendtgørelse for specialuddannelsen i borgernær sygepleje
Høringssvar Sundhedsstyrelsen Att. Steen Hartvig Hansen 11. juni 2018 Ref.: SOSE J.NR.: 2015-0073/160351 Danske Professionshøjskoler Ny Vestergade 17 st. tv. 1471 København K Tel. 3338 2200 uc-dk@uc-dk.dk
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje
BEK nr 1083 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 2-1012-97/1 Senere ændringer
Læs mereVedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje
Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Den 19. december 2016 Ref.: BGR Sagsnr.: 1611-0045 Dansk Sygeplejeråd Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSpecialuddannelsen i borgernær sygepleje. Irmgard Birkegaard, leder af Sygeplejen Kerteminde Kommune
DSR Fagdag 2018: Specialuddannelsen i borgernær sygepleje Irmgard Birkegaard, leder af Sygeplejen Kerteminde Kommune Medlem af skrivegruppen og medlem af KL uddannelsesrådet & Kirsten Honoré, ledende sundhedsfaglig
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereTemadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereUddannelsesregion Nord, Syd og Øst
Informationsmateriale til Hold 18 Uddannelsesregion Nord, Syd og Øst 2015-2016 Information om specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje Uddannelsen Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs merePRAKSISNÆRE UDDANNELSER OG KLINISKE KARRIEREVEJE
PRAKSISNÆRE UDDANNELSER OG KLINISKE KARRIEREVEJE CHEFKONSULENT I DSR BIRGITTE GRUBE TEMAER I WEBINARET Praksisnære uddannelser Hvorfor? Fordele Opgaver/job efter endt uddannelse Typiske benyttede, praksisnære
Læs mereMedlemsmøde for Konsultationssygeplejersker. Tirsdag den 19. marts 2019 DSR
Gør tanke til handling VIA University College Medlemsmøde for Konsultationssygeplejersker Tirsdag den 19. marts 2019 DSR Efter-videreuddannelse indenfor det social-, sundhed- og beskæftigelsesområdet.
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereFunktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker
Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Forord De første intensivafdelinger i Danmark blev oprettet
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereUDDANNELSESORDNING SPECIALUDDANNELSEN FOR SYGEPLEJERSKER I PSYKIATRISK SYGEPLEJE I UDDANNELSESREGIONERNE NORD - SYD - ØST
UDDANNELSESORDNING SPECIALUDDANNELSEN FOR SYGEPLEJERSKER I PSYKIATRISK SYGEPLEJE I UDDANNELSESREGIONERNE NORD - SYD - ØST Godkendt af Sundhedsstyrelsen 15. juni 2015 på dispensation til at gælde for specialuddannelsen
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereInden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.
Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje én uddannelse på landsplan. Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje udbydes regionalt, og der er på tværs af de fire uddannelsesregioner et tæt samarbejde,
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Hjemme- og Sygeplejen i Odder er en del af s Ældreservice. I Ældreservice er Hjemme- og Sygeplejen integreret med både
Læs merePROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE
PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i
Læs mereSygeplejeprofil i Skive Kommune
Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereSygeplejen i fremtiden?
Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens
Læs mereAftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle
Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereFunktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje
Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje Dansk Sygeplejeråd 2005 Dansk Sygeplejeråd 2005 Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk
Læs mereSundhedsaftale
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse
Læs mereUdkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje
Udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8
Læs mereUddannelsesordning for uddannelse til specialsygeplejerske i borgernær sygepleje
Uddannelsesordning for uddannelse til specialsygeplejerske i borgernær sygepleje Godkendt af Specialuddannelsesrådet for Borgernær sygepleje og Sundhedsstyrelsen den 16. oktober 2018 Indhold 1. Uddannelse
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering i Odder er en del af s Ældreservice. I kommunens ældreservice indgår to plejecentre Stenslund og Bronzealdervej, hjemmeplejen
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. Semester Odder Kommune Psykiatri-klinikken 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af Hjemmesygeplejen i Sundhed & Omsorg
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018
Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det
Læs mereSundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Læs mereAkademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også
Læs mereTema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet
Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet Indhold/Absalon Praktik- Studie aktivitet Refleksioner Mål for læringsudbytte Fra semesterplanen
Læs mereFrikommunenetværk Bilag 2.
Frikommunenetværk Bilag 2 Kvalitetsstandard for tværkommunal akutfunktion i Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal Kommuner 2018-2021 Version 190118 Indledning Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal Kommuner har etableret
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereSYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Læs mereHvad kan de nye SOSU-uddannelser bidrage med?
Udfordringer for kommuner og regioner de kommende år Hvad kan de nye SOSU-uddannelser bidrage med? Ursula Dybmose Formand PASS Marts 2018 Udviklingen af kvaliteten i praktikken Begrundelser for de to nye
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.
Læs mere4. semester, overgangssemester efteråret 2017
4. semester, overgangssemester efteråret 2017 Tema- 4. semester Varighed 8 uger Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsen Forventningssamtale med klinisk vejleder Uge 2. Valgfrie element: i borgers oplevelse
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs mereRette kompetencer til rette opgaver FORSLAG TIL SPECIALSYGEPLEJERSKEUDDANNELSE MÅLRETTET KOMMUNER OG ALMEN PRAKSIS
Rette kompetencer til rette opgaver FORSLAG TIL SPECIALSYGEPLEJERSKEUDDANNELSE MÅLRETTET KOMMUNER OG ALMEN PRAKSIS 2018 Rette kompetencer til rette opgaver forslag til specialsygeplejeuddannelse målrettet
Læs merePræsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereKompleksitet i den kommunale sygepleje. - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd
Kompleksitet i den kommunale sygepleje - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd Denne pixiudgivelse er udarbejdet af Dansk Sygeplejeråd som en letlæst indføring i rapporten Kompleksitet i den kommunale
Læs mereTidlig Indsats på Tværs
F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Thisted Kommune og Morsø Kommune Morsø Kommune Hvad er Tidlig
Læs mereKvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Formål med klinisk undervisning Tilbyde studerende på modul 6, 11 og 12 på uddannelsen til professionsbachelor
Læs mereAdministrativt notat om forslag til justeringer til Høringsversion af Psykiatriplan
Administrativt notat om forslag til justeringer til Høringsversion af Psykiatriplan 2015-2020 Budget- og Planlægningsafdelingen Ref.: RBR Administrationen har gennemgået høringsversion af Psykiatriplan
Læs mereMargit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.
Læs mereEFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER
EFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER CHEFKONSULENT I DSR BIRGITTE GRUBE KAN VÆRE EN JUNGLE 2 DER ER ALTID EN VEJ 3 INDHOLD PÅ DETTE WEBINAR Uddannelsessystemet Uddannelser og typiske
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mereNy Bekendtgørelse og studieordning pr. sept hvor er vi nu pr
Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept. 2016 hvor er vi nu pr. 18.04.2016 v. Lena Busch Nielsen, uddannelseschef Birgit Hedegaard Møller, teamleder Status på Bekendtgørelsen Bekendtgørelsen er pt.
Læs mereTværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11
Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Udarbejdet af Annette Fuhlendorff Ottzen, Medicinsk afdeling Vejle Sygehus Baggrund: Der er tale om et tværsektorielt udviklingsprojekt
Læs mereInformationsmateriale til Hold 19. Uddannelsesregion Nord, Syd og Øst
Informationsmateriale til Hold 19 Uddannelsesregion Nord, Syd og Øst 2016-2017 Information om specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje Uddannelsen Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk
Læs mereSundhedsaftalerne
Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering
Læs mereHøring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil
Læs mereModul 12 Selvstændig professionsudøvelse
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter
Læs mereSundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE
Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse
Læs mere7. Syg eller døende i eget hjem
7. Syg eller døende i eget hjem Flere ældre og syge borgere Levealderen i Danmark er stigende, men det betyder ikke, at borgere bliver mindre syge. Det hænger blandt andet sammen med, at ældre lever længere
Læs mereSygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,
Læs merePsykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg
Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg Den 26. maj 2010 Ref.: RSA/EW Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar vedr. masterplan for Århus Universitetshospital, Risskov
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut
Læs mereMarts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune
Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 BAGGRUND...3 1.2 AKUTTEAM KØGE...3 2. STYRINGSGRUNDLAG OG IMPLEMENTERING AF AKUTTEAM KØGE... 4 3. DOKUMENTATION...
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereDET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Læs mereBORGERNÆR SYGEPLEJE MAJ 2019 SUNDHED VEJLEDNING VEDRØ- RENDE DEN NYE SPECIAL UDDAN- NELSE I BORGER- NÆR SYGEPLEJE
BORGERNÆR SYGEPLEJE MAJ 2019 SUNDHED VEJLEDNING VEDRØ- RENDE DEN NYE SPECIAL UDDAN- NELSE I BORGER- NÆR SYGEPLEJE [Titel] Indhold Indhold... 2 1.0 Indledende afsnit... 3 1.1 Krav til kursisterne før tilmelding
Læs mereInformationsmateriale til Hold 22. Uddannelsesregion Nord, Syd, Sjælland og Hovedstaden
Informationsmateriale til Hold 22 Uddannelsesregion Nord, Syd, Sjælland og Hovedstaden 2019-2020 Information om specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje Uddannelsen Specialuddannelsen for sygeplejersker
Læs mereRegion Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk
Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan
Læs mereObservation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer. 3 uger. 5 kliniske ECTS
Klinisk semester Illustration af de kliniske semestre 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og Patient Ingen obligatorisk Ingen intern prøve i klinikken 1 2 ECTS (T) + 0 ECTS (P)
Læs mereStrategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune
Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune Bedre sammenhæng i tværsektorielle forløb Faglig udvikling Aktiv styring og planlægning Fokus og målgruppe (sundhedspolitikken) Fokus:
Læs mereTilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune
Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende
Læs mereKommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet
Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et
Læs mereNational handlingsplan: Styrket indsats for den ældre medicinske patient
National handlingsplan: Styrket indsats for den ældre medicinske patient - Indledende kommunale perspektiver Møde i Sundhedsstyregruppen 16. januar 2017 1 Et foranderligt felt med gensidige afhængigheder
Læs mereEfteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis
Efteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis 2018 ucsyd.dk Efterudannelse for konsultationssygeplejersker BAGGRUND Den demografiske udvikling viser, at antallet
Læs mereFællesdel Sygeplejerskeuddannelsen
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i
Læs mereEfteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis
Efteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis 2018-2019 ucsyd.dk Efterudannelse for konsultationssygeplejersker BAGGRUND Den demografiske udvikling viser, at antallet
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereBORGERNÆR SYGEPLEJE NOVEMBER 2018 SUNDHED VEJLEDNING VEDRØRENDE DEN NYE SPECIAL UDDAN- NELSE I BORGERNÆR SYGE- PLEJE
BORGERNÆR SYGEPLEJE NOVEMBER 2018 SUNDHED VEJLEDNING VEDRØRENDE DEN NYE SPECIAL UDDAN- NELSE I BORGERNÆR SYGE- PLEJE Vejledning Indhold Indhold... 2 1.0 Indledende afsnit... 3 1.1 Krav til kursisterne
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Hjemmesygeplejen Sundhed & Omsorg Odder Kommune 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs merePatienters og borgeres behov for kompleks sygepleje
Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder
Læs mereDet kommunale sundhedslandkort
Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /
Læs mereDer er tilsvarende behov for fokus på udfordringerne med ældre med udadreagernede adfærd, hvilket ikke er med i psykiatriplanen.
Ringkøbing-Skjern Kommune Social- og Sundhedsudvalget 22. februar 2017 2. Høring af Psykiatriplan for Region Midtjylland 2017-17-004674 Sagsfremstilling Indledningsvist udtrykker Ringkøbing-Skjern Kommune
Læs mere