Kvalitetsrapport 2013

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2013 for Skolen i Charlottegården KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

2 Indledning Kvalitetsrapport 2013 for Skolen i Charlottegården giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. I indledningen er det beskrevet, hvordan rapporten er struktureret, så læseren kan navigere i rapportens indhold. De ændringer, der er sket i forhold til tidligere kvalitetsrapporter, er ligeledes beskrevet. Den styringsmæssige kontekst, som skolens kvalitetsrapport indgår i, bliver afslutningsvist præsenteret. Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten I februar 2013 godkendte Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker for den københavnske folkeskole efter en høringsrunde med udbredt tilfredshed med de fem nye pejlemærker. Pejlemærkerne var resultatet af en proces, hvor Børne- og Ungdomsborgmesteren med bidrag fra en faglig sparringsgruppe ønskede at skabe en tydeliggørelse af den politisk-strategiske ledelse og målstyring af folkeskolen. Pejlemærkerne er altså udarbejdet med henblik på, at skoleledere og medarbejdere oplever, at der er en tydelig, politisk vedtaget retning i København, og at alle arbejder hen mod fælles mål. Pejlemærkerne er udarbejdet i samklang med Folkeskolereformen og lægger sig således tæt op ad den målsætning, der er præsenteret i reformen. Kvalitetsrapporten vil også fremover blive påvirket af de tanker, der kommer til udtryk i reformen, når der foreligger en ny bekendtgørelse om Kvalitetsrapport 2.0. De københavnske pejlemærker strukturerer den del af rapporten, som handler om oplevet og faglig kvalitet, og påvirker således tydeligt tankerne bag kvalitetsrapporten. Herudover er kvalitetsrapporten ændret markant på baggrund af en række forslag fra bl.a. skoleledere; bl.a. er der arbejdet på at gøre rapporten lettere tilgængelig end tidligere års udgaver. Dette er sket ved, at data i mindre grad end tidligere aggregeres og omregnes til såkaldte måltal. Ligeledes er omfanget af data, der præsenteres i rapporten, reduceret betragteligt. Indholdet i Kvalitetsrapport 2013 Som nævnt ovenfor, er denne kvalitetsrapport struktureret efter pejlemærkerne i sammenhæng med firefeltsmodellen (som er gældende for alle forvaltninger i Københavns Kommune). Firefeltsmodellen er grundlaget for den ledelsesmæssige dialog i Børne- og Ungdomsforvaltningen og er vist nedenfor. 2

3 Oplevet kvalitet Faglig kvalitet Attraktiv Arbejdspla ds Styr på Økonomie n Pejlemærkerne giver en uddybet forståelse af, hvad der menes med Oplevet henholdsvis Faglig Kvalitet. De fem pejlemærker er: 3

4 Faglighed Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Kvalitetsrapporten indeholder derudover to afsnit med overskrifterne Styr på Økonomien og Attraktiv Arbejdsplads (de sidste felter i firefeltsmodellen). Derudover suppleres rapporten med et afsnit med nøgletal. Sidst i rapporten findes Skolens samlede faglige vurdering, som udarbejdes af skolebestyrelsen i samarbejde med skolens ledelse. Det betyder, at indholdet i skolens kvalitetsrapport 2013 har følgende opbygning og overskrifter: Faglighed 4

5 Ungdomsuddannelse Chancelighed Trivsel Tillid & Attraktivitet Attraktiv arbejdsplads Styr på Økonomien Nøgletal Skolens samlede faglige vurdering Under hvert af disse afsnit præsenteres centrale data på området. Det er vigtigt at pointere, at ikke alle felter af et pejlemærke er dækket ind med data. Dette skyldes to forhold; (1) dels at forvaltningen ikke er i besiddelse af data på samtlige områder og ikke ønsker at skabe et større bureaukrati omkring dataindsamling end nødvendigt, og (2) dels at forvaltningen ønsker at gøre kvalitetsrapporten mere overskuelig og lægge vægt på formidlingen af skolens resultater. Som en del af ambitionen om at lette formidlingen præsenteres data så simpelt som muligt og de metodiske og tekniske aspekter forklares i selve rapporten. Der er således, i modsætning til tidligere generationer af kvalitetsrapporter, ikke et selvstændigt teknisk bilag til denne rapport. Skolens kvalitetsrapport i en styringsmæssig kontekst Skolens kvalitetsrapport er et styringsværktøj, der indgår i det samlede kvalitetsstyringssystem i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Kvalitetsrapporten giver således skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. - et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk via kvantitative data og skolens egen kvalitative beskrivelse. Efterfølgende benyttes kvalitetsrapporten i den ledelsesmæssige dialog mellem områdechef og skoleleder, som i sidste ende munder ud i skolens resultataftale. I skolens resultataftale aftaler områdechef og skolens ledelse, hvordan der det næste år skal arbejdes på, at skolen i endnu højere grad end tidligere bidrager til at det samlede skolevæsen kan nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker. Den tillidsbaserede dialogmodel i Børne- og Ungdomsforvaltningen, som praktiseres ned gennem ledelseskæden fra det politiske udvalg til direktion over områdeforvaltninger og til den enkelte skole, bliver på denne måde understøttet af et datamateriale, der er medvirkende til at kvalificere de ledelsesmæssige drøftelser. Hermed understøttes en løbende vurdering af, om skolen får sat de aftalte indsatser i værk, og om det er muligt at se en effekt af indsatserne. Ligeledes skifter fokus fra en vurdering af, hvordan skolens resultater ser ud i forhold til andre skoler, til at have den enkelte skoles kapacitet til at skabe progression i centrum. 5

6 Særligt for specialskolerne For specialskolerne gør det sig gældende, at en lang række af de data, der benyttes til at dokumentere kvaliteten på almenområdet, ikke giver mening. Denne problemstilling søges imødekommet på to forskellige måder. Skolerne beskriver kvalitativt, hvordan de arbejder på at nærme sig de politisk besluttede pejlemærker. Disse beskrivelser fremgår af denne kvalitetsrapport. Der er igangsat et udviklingsprojekt, hvor der med udgangspunkt i specialskolernes individuelle karakteristika, arbejdes på at skabe kvantitative indikatorer for specialskolerne, herunder et koncept for, hvordan kvantitative data kan bruges i Børne- og Ungdomsforvaltningens kvalitetsstyringssystem. Da udviklingsprojektet endnu ikke er i mål, vil de ovennævnte kvalitative beskrivelser dække pejlemærkerne. 6

7 Faglighed Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. Karakterer ved Folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse Den første tabel viser den ukorrigerede gennemsnitskarakter ved folkeskolens afsluttende prøver i Tabel 1: Gennemsnitskarakteren 2013 Bundne prøvefag samlet 5,31 Disciplinerne i de bundne prøvefag kan ses i tabel 2 nedenfor. I gennemsnittet vægtes prøveresultaterne i engelsk mundtlig og fysik/kemi dobbelt for at udligne, at der er fire prøver i faget dansk og to i faget matematik. På den måde tæller faget dansk dobbelt. Tabel 2: Karakterer i de enkelte fag/discipliner Obs: Intet prøveresultat i Fysik/Kemi. Ukorriger et gennemsn it Læsning Retskrivning Skriftlig fremstilling Mundtlig dansk Færdigheds regning Problemreg ning Engelsk mundtlig ,83 3,92 3,91 7,73 4,92 4,00 7,64 7

8 Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Skolen er i øjeblikket i en proces, hvor vi, gennem tæt pædagogisk og fagligt teamsamarbejde, intern sparring gennem kompetencecenteret og efteruddannelse af personalet, er ved at geare os til at kunne give eleverne den fornødne, faglige ballast til alle relevante folkeskoleafgangsprøver. Vi har, ved flytningen til nye lokaliteter på Frederikssundsvejens skole, etableret en afdelingsopdelt skole, hvor fagligheden og det nære pædagogiske arbejde er i højsædet. Samtidig udvides elevtallet fra 94 elever i 2011 til i dag 128 elever. Over de næste to år skal optages indtil 150 elever. Udover folkeskolens afgangsprøve, evalueres eleverne gennem de relevante nationaltest -både de frivillige og de obligatoriske. Endvidere gennemføres en årlig revisitation af samtlige elever, for at vurdere om elevernes udbytte - fagligt, socialt og i forhold til vores elevers udfordringer - er fyldestgørende, eller om der skal visiteres til et nyt tilbud. Løbende er der evaluering med forældrene om elevernes fremgang og trivsel. Der undervises kun af liniefagsuddannede lærere i alle fag. 8

9 Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Vores elever går efter afgangsprøven på efterskole, STU, faglig uddannelse eller en gymnasial uddannelse. Når eleverne er færdige på Charlottegården ser vi mange elever der er fagligt kompetente og med imponerende stor social kompetence, set i forhold til deres vanskeligheder. I forhold til pejlemærket fagligheder er Charlottegården meget opmærksom på, at disse forhold med stor sandsynlighed vil ændre sig i de kommende år. Med en stadig større specialiseringsgrad af arbejdsstyrken i fremtiden, forventer vi at en større del af vores elever vil have vanskeligheder med at få adgang til og gennemføre ordinære ungdomsuddannelser. Oplysningerne om de enkelte elevers uddannelsesmål og uddannelsessteder når de forlader Charlottegården er samlet af UU vejlederen. 9

10 Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Alle skolens elever er fælles om at have funktionsnedsættelser af forskellig karakter. Funktionsnedsættelser som besværliggør og i nogle tilfælde hindrer den almene indlæring af faglig og social karakter. På den baggrund er alle skolens elever ringere stillet hvad chancelighed angår, end de fleste elever på kommunens almenskoler. Det er en central opgave for skolen at mindske betydningen af denne grundlæggende chanceulighed. Vi får en del elever fra flere forskellige kulturer; andelen er stigende og på nuværende tidspunkt ca. 14 %. Elever med anden kulturel baggrund end dansk adskiller sig på flere måder fra de etnisk danske elever. Dette viser sig undertiden ved en anden kulturforståelse, hvoraf en følge kan være andre og anderledes oplevelser og erfaringer, sprogbarrierer, religion, begrebsforståelse og ikke mindst handicapforståelse. Blandt eleverne med anden etnisk baggrund end dansk oplever vi en højere grad af afvisning af barnets handicap samt skam over samme blandt elevernes forældre. Det kan føre til en yderligere stigmatisering samt belastning for disse elever og deres selvforståelse. Den chanceulighed har skolen fokus på at mindske via forældresamarbejdet og arbejdet med at opbygge inkluderende fællesskaber i de enkelte klasser og afdelinger. På det sociale område har skolens elever meget forskellige baggrunde. Eleverne med en socialt belastet baggrund er yderligere udsatte, da de ikke blot er udfordret af deres funktionsnedsættelse men også af opvækst i familier med begrænsede menneskelige og økonomiske ressourcer. Charlottegården vil betragtes som en inkluderende institution. Vi ønsker at elever, forældre, forvaltning og politikere forstår en skolegang på Charlottegården som en mulighed for at befinde sig i et godt, trygt og inkluderende fællesskab, hvor man får chancen for at udvikle sig henimod deltagelse i uddannelses- og samfundslivet på noget, der ligner lige vilkår. 10

11 Chancelighed Sund mad, værdifulde fællesskaber og forberedelse til ungdomsuddannelse som middel til at skabe større chancelighed. Skolen har i de seneste år arbejdet målrettet på at få etableret et produktionskøkken. Det er endelig lykkedes. I budget 14 er der afsat midler til etablering. og der er allokeret plads til køkkenet i kælderetagen i vores A-bygning. Vi glæder os til at komme i gang med at udvikle en madordning og et praktisk undervisningstilbud som er skræddersyet vores elevgruppe. Produktionskøkken/madordning En tretrinsraket: 1) Optimering af læringspotentialet Vi vil med sunde måltider optimere elevernes læringspotentiale, og den vej igennem være med til skabe chancelighed for nogle af byens svageste elever. Vores elever er primært diagnosticeret med specifikke indlæringsvanskeligheder (ADHD) og/eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser (ASF). En stor del af vores elever får medicin, som i mange tilfælde desværre har appetitløshed som en kedelig bivirkning. Det er vores erfaring, at appetitløsheden langt nemmere overvindes, når der stilles varme, velduftende, farverige og varierede måltider på bordet, end når det er elevernes egne madpakker, der skal spises. Mange af vores forældre giver op overfor madpakken, da intet lader til at kunne vække appetitten. Samtidig er det en forældregruppe, som slås med så mange andre udfordringer i hverdagen, at det ikke nødvendigvis er madpakken, der får den største opmærksomhed. 2) Værdifulde fællesskaber Vi har på skolen erfaringer fra div. madordninger gennem tiden. Mange af vores elever har ofte svært ved at indgå i større sociale sammenhænge, men generelt kan siges om vores fælles måltider, at maden samler og vores elever oplever et værdifuldt fællesskab når hele gruppen eller afdelingen samles til fællesspisning (og de spiser!). 3) Den praktiske dimension og forberedelse til ungdomsuddannelse En helt central tanke med at etablere et produktionskøkken er at kunne tilbyde vores mellemtrinsog udskolingselever et praksisorienteret undervisningsforløb. Det er vores erfaring fra tidligere madordninger på skolen, at eleverne oplever succes og meget stor tilfredsstillelse ved i deres hverdag, at være med til at skabe og producere noget, som har direkte betydning for dem selv og deres skolekammerater. Der foregår en læring i tilberedningen af maden, som er af helt uvurderlig karakter. Her afprøver og omsætter eleverne på praktisk vis færdigheder indenfor dansk og matematik m.m., til noget som er helt konkret, hvilket vores elever har et særligt behov for og udbytte af. Vi ved, at mange af vores elever går videre på Teknisk Skole og STU tilbud. Med etablering af en egen produktion på skolen, hvor eleverne kan afprøve og udvikle færdigheder, som de siden 11

12 kan bruge i et ungdomsuddannelses forløb, er det vores håb, at de bliver bedre i stand til at gennemføre en uddannelse og gennem arbejdet og læringen i køkkenet bl.a. udvikler samarbejdsevner og handle-kompetence. Elementer i den kommende udviklingsproces Der ligger et stort udviklingsarbejde forude i implementeringen af en fælles madordning og egen produktion på skolen. Af konkrete elementer i den kommende proces kan nævnes: - Vi skal finde den rette model for elevproduktionen hvor mange/ hvem/hvornår /hvordan kan indgå i produktionen - Vi bliver udfordret på skolens logistik og skal finde den bedste løsning på hvor og hvordan de enkelte grupper/afdelinger spiser. Herunder hvordan vi bringer maden ud? - Driftmæssige udfordringer skal afklares hvad har /får vi råd til af personale i køkkenet. Hvor meget kan/skal der indgå af lærer- og pæd.ressourcer i den daglige produktion og undervisning? - Indkøbsordninger skal undersøges - Forældrene skal tage ordningen til sig hvordan inddrager vi dem? - Forældrebetaling hvis det bliver nødvendigt hvor meget og hvordan? Omend ønsket om at etablere et produktionskøkken på skolen har eksisteret i adskillige år, mener vi, at projektet er helt i tråd med tankerne bag den nye folkeskolereform og vi tror, at vi her har med et tiltag at gøre, der kan betyde en forskel for vores elever. 12

13 Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. Indledning Datagrundlaget i dette afsnit baserer sig på to kilder. Den første kilde udgøres af skolens indberetning af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær benyttes som indikator for deres trivsel. Den anden kilde, der bruges, er spørgeskemaundersøgelsen Københavnerbarometeret, der bl.a. har fokus på elevernes trivsel. De senest opdaterede tal fra Københavnerbarometeret stammer fra foråret Undersøgelsen besvares af elever fra klasse. Elevernes sygefravær og bekymrende fravær Tabel 11: Elevernes sygefravær og samlede fravær Skolens gennemsnit Elevernes gennemsnitlige antal sygedage 8,5 9,9 Elevernes totale gennemsnitlige antal fraværsdage 18,7 18,8 Ekstraordinær frihed gennemsnitligt 5,4 dage pr. elev. Ulovligt fravær gennemsnitligt 2,5 dage pr. elev. Til sammenligning har de københavnske folkeskolelever i gennemsnit 6,3 sygedage, mens det totale fravær er 12,6 dage. Tabel 12: Elevernes bekymrende fravær Skolens gennemsnit Antal elever med bekymrende fravær Gennemsnitligt antal bekymrende fraværsdage for disse elever 3 elever 13,0 dage 4 elever 27,8 dage 13

14 Der skal være opmærksomhed på, at en del elever ikke har været i skole under lockout-perioden (18 skoledage eller ca. 9 procent af skoledagene på et år). Der er i data ikke kompenseret for denne forskel. Dette kan betyde, at et evt. fald i elevfravær på op mod 9 procent ikke nødvendigvis udtrykker et reelt fald i elevernes fravær. Mobning Nedenstående tabel viser andelen af skolens elever, der svarer, at de er blevet mobbet indenfor de sidste to måneder. Tabel 13: Mobbeprocent Mobbeprocent 2013 Andelen af elever, der svarer, at de er blevet mobbet indenfor de sidste to måneder 19,3 % Til sammenligning er den gennemsnitlige mobbeprocent i København 9,2 % (10,2 i 2012) Trivsel Nedenstående tabel viser skolens gennemsnit for elevernes svar på spørgsmålet Hvad synes du om at gå i skole for tiden?. Eleverne svarer på en skala fra 1-6, hvor 1 betyder meget dårligt og 6 betyder meget godt. Tabel 14: Trivsel Trivsel 2013 Elevernes svar på spørgsmålet Hvad synes du om at gå i skole for tiden? 4,04 Til sammenligning er gennemsnittet for hele byen 4,37. Tryghed Nedenstående tabel viser skolens gennemsnit for elevernes svar på spørgsmålet Hvor tryg føler du dig, når du er i skole?. Eleverne svarer på en skala fra 1-6, hvor 1 betyder meget utryg og 6 betyder meget tryg. 14

15 Tabel 15: Tryghed Tryghed 2013 Elevernes svar på spørgsmålet Hvor tryg føler du dig, når du er i skole? 4,54 Til sammenligning er gennemsnittet for hele byen 4,91. Uro i timerne Nedenstående tabel viser skolens gennemsnit for elevernes svar på spørgsmålet Hvor meget ro er der normalt i din klasse i timerne?. Eleverne svarer på en skala fra 1-6 hvor 1 betyder meget uro og 6 betyder meget ro. Tabel 16: Uro i timerne Uro i timerne 2013 Elevernes svar på spørgsmålet Hvor meget ro er der normalt i din klasse i timerne? 3,39 Til sammenligning er gennemsnittet for hele byen 3,36. Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Trivslen på skolen er generelt god. Vi oplever en del elever der kommer i bedre trivsel efter start og etablering på Charlottegården, end de har været på den forrige skole. Dette vurderet ud fra elevernes egne udsagn, forældres udsagn samt medfølgende beskrivelser af eleven fra PPR og tidligere skole. En del elevers trivsel er svingende såvel indenfor et enkelt skoleår, som over en længere årrække. Elever fra 4. klasse og opefter har i de sidste to skoleår deltaget i Københavnerbarometret. Der henvises til dette. Det skal dog understreges, at mange af skolens elever har vanskeligt ved at forstå og sætte sig ind i spørgsmålene. Eleverne, som generelt er særdeles konkret tænkende, kan have vanskeligt ved at forstå overordnet formulerede spørgsmål. Eksempelvis kan et spørgsmål der drejer sig om hvorvidt man er blevet mobbet fremkalde en erindring om at man blev drillet for to år siden og afføde et ja. Tilsvarende kan en konflikt med en voksen eller en anden elev dagen før eller på dagen afføde svar der indikerer stor utilfredshed med at gå skolen. 15

16 Skolen forsøger at sammensætte klasserne samt fordele individuelle arbejdspladser således, at de enkelte elever tilgodeses og har mulighed for at danne fællesskaber og venskaber på trods af deres særlige behov og udfordringer. Hos de elever, hvor det lykkes ses generelt den største udvikling, trivsel og glæde ved at gå i skole. Det er et område som både institutionen som helhed og de enkelte klasser har konstant fokus på. I arbejdet med hele tiden at udvikle og højne skolens faglige profil, vil vi fortsat have et særligt fokus på arbejdet med det hele barn således, at vi i bestræbelserne på øget faglighed, ikke mister fokus på elevens alsidige udvikling. 16

17 Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket På Charlottegården tilstræbes at alt er nøje planlagt, således der hele tiden er stor forudsigelighed og transparens i alt vedrørende det enkelte barn Når man har et barn, der ikke fungerer som børn i almenområdet, er man som forældre ofte meget aktiv og interesseret i alt vedrørende ens barn. På Charlottegården betyder det, at en del forældre er meget engagerede i deres barns skolegang og trivsel samt faglige og sociale udvikling. Dette er både en stor styrke for skolen og et vilkår der betyder, at der til tider stilles spørgsmålstegn ved hele institutionens og de enkelte medarbejderes professionelle viden og praksis. Skolen er kendetegnet ved en meget tæt forældrekontakt. Der skrives jævnligt i kontaktbøger om, hvorledes barnet har klaret dagen eller ugen og i nogle tilfælde er der gensvar fra forældrene. En detaljeret plan for den kommende uges undervisning udsendes henover weekenden eller sidst i ugen forinden via ForældreIntra. Nyhedsbreve udsendes efter behov. Den store skriftlige informationsmængde er udtryk for et ønske om, at forældrene er velinformerede, kan have tillid til skolen og dens medarbejdere og føle sig trygge ved at sende deres barn i skole hver dag. For nogle forældre er mængden af skriftlig information et problem ligesom nogle informationer og problemfelter er bedre tjent ved blive overbragt eller debatteret i mundtlig form. I de tilfælde betjener skolens ansatte sig af telefonsamtaler eller fysiske møder. 17

18 Attraktiv arbejdsplads Det er vigtigt, at skolerne i København er attraktive arbejdspladser, så dygtige medarbejdere kan tiltrækkes og fastholdes og så medarbejdernes motivation er i top. Sygefravær kan være en indikation på, hvordan arbejdsmiljøet er på en arbejdsplads. Derfor er sygefraværet medtaget i dette afsnit. Der laves større trivselsmålinger for alle medarbejdere i Københavns Kommune. Den trivselsmåling, hvorfra spørgsmål i dette afsnit er medtaget, er gennemført i foråret Da denne trivselsmåling er ændret markant fra den sidste, der blev gennemført i 2010, er der ikke medtaget sammenligningstal. Den næste trivselsmåling gennemføres efter planen i Sygefravær Sygefraværet er tidligere opgjort i dage, men systemet er nu ændret, så sygefraværet i Københavns Kommune opgøres i dagsværk og på kalenderår. Data fra 2010 og 2011 er ligeledes opgjort i dagsværk. Tabel 20: Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær Opgjort i dagsværk Kort sygefravær 8,4 6,6 6,2 Langt sygefravær 7,0 7,0 6,3 Sygefravær i alt 15,4 15,4 12,5 I Børne- og Ungdomsforvaltningen var sygefraværet i 2012 til sammenligning på 13,5 dagsværk. Dette skal ifølge den vedtagne målsætning reduceres til 12,7 dagsværk i Medarbejdertrivsel Spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra

19 Tabel 21: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og arbejdspres 2013 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? 5,1 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? 5,5 Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? 4,6 Til sammenligning er gennemsnittet for alle byens skoler på spørgsmålet Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? 5,42. Tabel 22: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemelding Samarbejde og tilbagemelding 2013 Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? 5,6 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? 5,0 Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? 4,1 19

20 Styr på Økonomien For at kunne skabe stabilitet i en organisation og de bedste forudsætninger for at levere en høj kvalitet er det vigtigt, at der er styr på økonomien. Derfor er dette afsnit medtaget i kvalitetsrapporten. Budgetoverholdelse Nedenstående tabel viser, i hvilken grad skolen overholder det udmeldte budget. Dette er vist som over/underforbrug i procent af fleksibelt budget. Overforbrug er vist ved et negativt tal. Et negativt resultat kan være udtryk for, at skolen afdrager på gæld. Derfor er et negativt resultat ikke problematisk, hvis skolen overholder sin handleplan. En negativ afvigelse på op til 2 procent skal skolen selv håndtere og skal ikke opfattes som problematisk. Tabel 23: Budgetoverholdelse Budgetoverholdelse 2012 Graden af budgetoverholdelse 3,0 20

21 Nøgletal Tabel 24: Skole-nøgletal Skoleåret 2012/13 Spor på skolen (0.-9.) 10.kl Nej Tosprogsprocent klasse pr. september ,0 Antal tidssvarende computere (under fem år gamle): antal stationære computere antal bærbare computere antal tablets (ipads mv.) Tabel 25: Elev-nøgletal Pr. 5. september 2011 Pr. 5. september 2012 Antal elever i alt (sum af nedenstående) Antal elever i specialklasser Tabel 26: Skolens principper og strategier Skolen har udarbejdet principper for følgende områder Undervisning i dansk som andetsprog Elevernes inddragelse i tilrettelæggelsen af undervisningen Specialpædagogisk bistand og holddannelse Evalueringsindsatsen, herunder den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen? Samarbejde mellem skole og hjem, herunder anvendelsen af elevplaner? Nej Ja Ja Ja Ja 21

22 Undervisningsandel Andel af lærernes arbejdstid på almenskoler, som anvendes til undervisning. Beregnet som andel af det samlede løntimetal (inkl. ferier og fridage): 31,4 Beregnet som andel af det samlede løntimetal (ekskl. ferier og fridage): 35,9 Gennemførelse af planlagte timer og vikardækning Tabel 27: Gennemførelse af planlagte timer 2012/13 Andel af planlagte timer der gennemføres i indskolingen 100 Overholdelse af krav om minimumstimetal Forvaltningen følger op på den enkelte skoles overholdelse af krav om minimumstimetal, således at de elever, der ikke har modtaget undervisning svarende til minimumstimetallet, modtager denne undervisning på et senere tidspunkt i deres skoletid. Skolen opfylder de nationale krav til minimumstimetallene 22

23 Skolens samlede faglige vurdering Indledningsvis skal det understreges, at det helt centrale fokus på nuværende tidspunkt er, at få en ny skole, udvidet og sammenlagt af to tidligere afdelinger med bopæl på to forskellige matrikler, til at fungere. En del af denne proces indbefatter et udvidet samarbejde lærere og pædagoger imellem som skal udvikles og læres af alle parter. Dermed er de udfordringer skolen står med i hverdagen på en række punkter anderledes, end de udfordringer en veletableret almenskole står med. Skolen er i øjeblikket i en proces, hvor vi er ved at geare os til at kunne levere afgangsprøve på alle fag. Det er i forhold til de nuværende elever i udskolingen en realistisk mulighed for nogles vedkommende. For andre vil det være en stor faglig og personlig succes, at kunne gå til afgangsprøve i dansk og matematik. For en gruppe elever vil det ikke være realistisk at skulle til afgangsprøve. Denne elevgruppes kompetencer skal ligeledes tilgodeses og udfordres indenfor andet end boglige fag. For Charlottegården gælder det, at elevantallet i klasserne fra og med skoleåret 2013/14 er forøget med 2 elever pr. klasse. Dermed er normen nu op til 8 elever pr. klasse. Dette er en stor udfordring for både elever og personale, uanset om der er tilført flere lærerkræfter til at løse undervisningsopgaven eller ej. Eleverne, som alle har ADHD og/eller Autismespektrumforstyrrelser samt i mange tilfælde er udfordret af yderligere vanskeligheder, har generelt brug for et lille, struktureret og trygt undervisningsmiljø, hvor det relationelle aspekt til få og velkendte lærere, pædagogmedhjælpere og pædagoger er helt centralt, hvis faglig, personlig og social udvikling skal være en reel mulighed. Skolen forudser fremtidige vanskeligheder med at fastholde eller ligefrem udbygge en høj faglighed samt en stærk personlig og social udvikling blandt eleverne på baggrund af følgende forhold: Det øgede antal elever i klasserne. Det ændrede elevgrundlag vi gennem de seneste år har registreret og fortsat registrerer. Denne udvikling er formentlig en konsekvens af den øgede inklusion af elever med særlige behov på almenområdet. De elever som blev visiteret til Charlottegården for 10 år siden visiteres i stigende grad til almenskolerne mens elever der tidligere blev visiteret til en dagbehandlingsplads i stigende grad visiteres til f.eks. Charlottegården. I forhold til de nationale test i dansk, matematik og engelsk bliver det tydeligt, at en del af vores elever ikke er i stand til at gennemføre disse; enten af faglige, emotionelle eller sociale årsager. 23

24 Charlottegården har, ved flytningen til nye lokaliteter på den tidligere Frederikssundsvejens skole, etableret en afdelingsopdelt skole, hvor ønsket om faglighed og fagligt velfunderede elever er i højsædet. Samtidig har det gennem mange år været skolens primære pejlemærke at støtte eleverne i en udvikling hen imod at blive livsduelige mennesker med mod på at blive en del af et demokratisk samfund, på trods af de mange og forskellige vanskeligheder og udfordringer de står overfor. I forbindelse med flytningen er elevtallet blevet udvidet fra 94 elever i 2011 til i dag 128 elever. Over de næste to år er skolen berammet til at optage indtil 150 elever. Den faglige del af skolegangen evalueres for de fleste elevers vedkommende gennem de nationale test, både frivillige og obligatoriske. Herudover sker en løbende evaluering om nødvendigt med andet testmateriale. Efter 9. og 10. klasse evalueres eleverne i det omfang det er muligt og realistisk ved folkeskolens afgangsprøve. Endvidere gennemføres en årlig revisitation af samtlige elever for at vurdere om vores tilbud er det rigtige eller om vi anbefaler visitation til et nyt tilbud. Via revisitationen vurderes det hele barn. Et centralt fokus er her, hvorvidt udviklingen på det faglige og det sociale område er alderssvarende. I forhold til forældrene sker der en løbende evaluering vedr. elevernes personlige, sociale og faglige udvikling og fremgang via kontaktbøger og skole/hjem samtaler foruden elevplaner og revisitationsoplæg. Særligt i udskolingen er det skolens målsætning at eleverne undervises af liniefagsuddannede lærere i alle fag 24