der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

Transkript

1 GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL Tekst HVERDAG Arbejdshæfte øvelser og undersøgelser Ny gratis hjemmeside til grundskolens ældste klasser: Globaliseringen er over os, og mange elever kender nu til lande fjernt fra vore breddegrader. Danmark hjælper nogle af u-landene via organisationer som FN, EU og Verdensbanken, og på hjemmesiden følges pengene fra Danmark via organisationerne til projekter i Rwanda og Kiribati. multilateral bistand er velegnet til undervisning i samfundsfag og geografi, emnearbejder og faglig læsning. Hjemmesiden spiller sammen med Udsigt til U-lande se bagside! RWANDA ARBEJDSHÆFTE ØVELSER OG UN- DERSØGELSER KIR IBATI

2 Global hverdag multilateral bistand Arbejdshæfte Peter Bejder & Kaare Øster Fotos: Peter Bejder & Kaare Øster Layout: Søren Kirkemann Danmark 2012 I n d h o l d 3 Indledning 4 Før du går i gang 5 Danmark og u-landsbistand 6 Den globale verden 7 Hvad snakker vi om? 8 Hvem er nu det? målene 11 Kiribati 16 Rwanda 22 Når du har brugt hjemmesiden Udsigt til U-lande

3 Udsigt til U-lande Indledning Global hverdag multilateral bistand ( giver dig en indføring i, hvordan Danmark og andre rige lande i fællesskab er med til at hjælpe verdens rige lande. Du skal især arbejde med det begreb, der hedder multilateral bistand. Her får du opgaveforslag og ideer til aktiviteter, som du og dine kammerater kan arbejde videre med, når I bruger hjemmesiden. Indhold i Arbejdshæftet passer med de temaer og lande, som du møder på hjemmesiden. Med udgangspunkt i de to lande, Kiribati og Rwanda, kan du opleve hvordan leveforhold er for folk i netop de to lande. Det kan du sammenligne med andre lande og ikke mindst dine egne livsbetingelser for på den måde at få en større baggrund for at tænke over, hvordan forhold på globalt plan også påvirker din hverdag. I dit arbejde kan du også bruge atlas og fx Google Maps og Google Earth for at komme endnu tættere på de steder, du møder. I Arbejdshæftet er der ideer, aktiviteter, øvelser og gode links på nettet. Afsnit for afsnit kan du på denne måde arbejde videre med hjemmesidens indhold. Du skal ikke gennemarbejde samtlige øvelser i hæftet. Måske kan I dele dem mellem jer i din klasse eller arbejde i mindre grupper. Måske skal I blot nogle af temaerne igennem. Aftal med jeres lærer, hvordan I bedst kan arbejde med indholdet. Arbejdshæftet kan printes ud på papir. Eller bedre: Du kan arbejde med indholdet og pdf en via computeren, så de aktive links kan bruges direkte. God fornøjelse med Global hverdag multilateral bistand! 3

4 Udsigt til U-lande Før du går i gang I de tidligere klasser har I sandsynligvis også arbejdet på u-landsproblematikken og livet i fattige lande, men du ved sikkert endnu mere nu. Måske har du også arbejdet med de tre titler i bogserien Udsigt til U-lande: Inden du går i gang med denne hjemmeside og dette arbejdshæfte, kan du forberede dig ved at kigge på disse opgaver. 1. Brug et tankekort Brug et tankekort til at få mere styr på dine tanker om u-landsbistand. a) Klik ind på denne hjemmesides forside: Undersøg hurtigt menuen og kig på verdenskortets indhold. u-landsbistand b) Skriv ud for stregerne alle de ord, du kommer i tanke om, når du hører begrebet u-landsbistand. Sæt gerne selv flere streger på dit tankekort. 2. Hvad indeholder hjemmesiden? Undersøg, hvad der gemmer sig bag de enkelte punkter i forsidens menu. 4

5 Udsigt til U-lande Danmark og u-landsbistand 3. Hvem går pengene til? På verdenskortet kan du se, hvilke lande Danmark har bistandssamarbejde med. Skriv navne på mindst to lande fra disse verdensdele, der får u-landsbistand fra Danmark. Asien Afrika Mellem- og Sydamerika 4. Danida hvad er det? Undersøg mere om Danida ved hjælp af disse hjemmesider

6 Udsigt til U-lande Den globale verden 5. Får styr på begreberne? Brug et ordkort! På kryds og tværs er der kontakt mellem verdens lande, både de fattige og de rige lande. Skriv og tegn om globalisering ud fra det, du ved nu. Skriv en kort forklaring på ordet. Skriv en sætning med ordet. globalisering Indsæt en illustration, der viser begrebet. 6. Hvor kommer tingene fra? Du og dine venner forbruger i jeres hverdag ting, der stammer fra mange forskellige lande. Undersøg i hvilket land, disse forbrugsting er produceret. Dine sko Din t-shirt Din computer Dine bananer Undersøg evt. flere forbrugsting. 6

7 Udsigt til U-lande Hvad snakker vi om? 7. Hvad er forskellen? Beskriv kort, hvilken forskel der er mellem bilateral og multilateral u-landsbistand. 8. Multilateral bistand hvor meget fra hvem? Undersøg figuren, der viser fordelingen af dansk u-landsbistand på bilateral og multilateral bistand. Skriv hvor mange procent, der gives til hver af disse organisationers multilaterale bistand. FN EU Verdensbankgruppen Anden multilateral bistand Regionale udviklingsbanker 7

8 Udsigt til U-lande Hvem er nu det? 9. Find ud af mere om de tre store Brug et tankekort til at beskrive hver af de tre store multilaterale organisationer: FN, EU og Verdensbankgruppen. Ud fra hvert tankekorts felt stråler der streger/linjer med plads til at skrive kommentarer. Tegn evt. selv flere streger. FN EU 8

9 Verdensban kgruppen 10. EuropeAid Undersøg mere om EU s multilaterale bistand. Det skeer gennem EuropeAid (DG DevCo). Brug denne hjemmeside: EU og udviklingsbistand Se video på engelsk fra EU/EuropeAid om 2015-målene og nogle af de aktiviteter, der støttes med midler fra EU FN hvad er det? Undersøg mere om FN ved hjælp af teksten i leksikonet Den Store Danske Encyklopædi: Undersøg bl.a., hvilke lande der er medlemmer af FN, og hvordan organisationen er bygget op. Bl.a. også om UNDP: Læs også om den danske FN-ambassadør Carsten Staur og hans baggrund: 9

10 Udsigt til U-lande 2015-målene 13. Skriv herunder, hvad du kommer til at tænke på i forbindelse med hvert af de otte mål. Du kan fx skrive, hvad du betragter som det vigtigste for det enkelte mål. Diskutér bagefter jeres tanker om målene i klassen. FN s 2015-mål nr. 1: FN s 2015-mål nr. 2: FN s 2015-mål nr. 3: FN s 2015-mål nr. 4: FN s 2015-mål nr. 5: FN s 2015-mål nr. 6: FN s 2015-mål nr. 7: FN s 2015-mål nr. 8: Når I arbejder videre med Global hverdag multilateral bistand, skal I tænke på, hvor FN s otte mål kan være med til at forbedre forholdene i de enkelte lande eller regioner. Her kan du finde andre, gode links om 2015-målene:

11 Udsigt til U-lande Kiribati 14. Hvor ligger Kiribati? Brug tekst, atlas og elektroniske kort som ,00023% af Kiribatis areal er land resten af de 3,5 mio. km 2 er hav. Tænk på det, når du leder efter landet. a) Udfyld de tomme linjer: I verdensdelen ligger der ø-stater som Kiribati, og. De fleste lande ligger ligesom Kiribati i den klimazone, og de ligger i verdens største ocean, der hedder. 11

12 15. Fakta om landet Brug fx dette link til at finde flere oplysninger om Kiribati. Vær opmærksom på, at kortet kun viser en af ø-grupperne, nemlig Christmas Island (Kiritimati). Brug også dette link Vælg selv nogle af de fakta, du er interesseret i at vide mere om. 16. Kør en tur fra hovedstaden Bairiki til Betio Brug og søg på rutevejledning fra hovedstaden Bairiki til landets havneby Betio. Du får ikke km-angivelse med i vejledningen, men du kan se ruten hen over dæmningen. Følg ruten fra Bairiki til Betio, se fotos og beskriv kort, hvordan der ser ud. Brug også disse kort, hvor du kan se detaljer: Hvordan mon det er at bo i Kiribati? Beskriv ud fra disse fotos og oplysninger fra nettet hvordan det må være at bo i Kiribati. Brug evt. også Google Earth eller søg videoer om landet på YouTube. Undersøg selv flere fotos fra Kiribati i billedarkivet på hjemmesiden. 12

13 18. Få styr på begreberne? Brug et ordkort. Kiribatis fremtid er afhængig af udviklingen i resten af verden. Hvad betyder en fortsat udledning af drivhusgasser til atmosfæren for klodens fremtid? Og hvad kan verdens lande gøre? Skriv og tegn om international politik og global havstigning ud fra det, du ved nu. Skriv en kort forklaring på ordene. Skriv en sætning med ordene. international politik og global havstigning Indsæt en illustration, der viser begreberne. 19. Klima i forandring Brug fx materialet fra Folkekirkens Nødhjælp om klimaændringer: temaer/klima Læs denne korte artikel i Ingeniøren om en anden lavtliggende ø-stat Maldiverne: Se også denne film om Oceanien og klimatopmødet, COP15, FN s klimatopmøde i København i Her kom indsigelser fra Kiribati, Tuvalu og andre små ø-stater, der ikke var tilfredse med resultaterne af topmødet. Se diskussionen mellem Connie Hedegaard og repræsentanterne fra Oceanien (på engelsk): 13

14 Diskutér, hvad I mener om at bo på lavtliggende ø-samfund, indbyggernes fremtidsmuligheder og vores globale ansvar. 20. Find selv ud af mere om Kiribati og de andre lande i Oceanien! Kiribatis Turistorganisation: Brug fx Udenrigsministeriets portal: Introduktion til de små ø-stater i det sydlige Stillehav: Om den globale havstigning: Find rundt i nogle af de andre lande i Oceanien! Hvilke hovedstæder hører til hvilke lande? Brug evt. atlas eller Udfyld de tomme linjer: Papua Ny Guineas hovedstad hedder Tuvalus hovedstad hedder Vestsamoas hovedstad hedder Fijis hovedstad hedder Vanuatus hovedstad hedder Salomonøernes hovedstad hedder Tahitis hovedstad hedder Marshalløernes hovedstad hedder Naurus hovedstad hedder 14

15 22. Brug et tankekort Ud fra tankekortets felt stråler der streger/linjer med plads til at skrive kommentarer. a) Tænk over, hvad du nu har lært om Kiribati og multilateral bistand. Kiribati og multila teral bistand b) Skriv ud for stregerne alle de ord, du kommer i tanke om i forbindelse med multilateral bistand og Kiribati. Sæt gerne selv flere streger på dit tankekort. Kiribati samarbejder med Verdensbankgruppen om at plante nye træer langs kysten. 15

16 Udsigt til U-lande Rwanda 23. Hvor ligger Rwanda? Brug tekst, atlas og elektroniske kort som og a) Udfyld de tomme linjer: I verdensdelen ligger der stater som Rwanda, og. Rwanda ligger syd for Ækvator ligesom andre afrikanske lande som, og. Landet ligger i den klimazone, og hovedstaden hedder. 16

17 24. Fakta om landet Brug fx dette link til at finde flere oplysninger om Rwanda. Brug også dette link Vælg selv nogle af de fakta, du er interesseret i at vide mere om. 25. Hvordan mon det er at bo i Rwanda? Beskriv ud fra disse fotos og oplysninger fra nettet hvordan det må være at bo i Rwanda. Brug evt. også Google Earth eller søg videoer om landet på YouTube. Undersøg selv flere fotos fra Rwanda i billedarkivet på hjemmesiden. 17

18 26. Får styr på begreberne? Brug et ordkort! Rwandas fremtid er afhængig af, at der uddannes nye, unge politiske ledere. Hvad betyder det, at de lærer om demokrati? Om de forskellige politiske ideologier? Om globaliseringens indflydelse og muligheder? Og om demokratiske valg? Skriv og tegn om demokrati, politik og ytringsfrihed ud fra det, du ved nu. Skriv en kort forklaring på ordene. Skriv en sætning med ordene. demokrati, politik og ytringsfrihed Indsæt en illustration, der viser begreberne. 18

19 27. Kør en tur fra Kabeza til hovedstaden Kigali Brug og søg på rutevejledning fra landsbyen Kabeza til hovedstaden Kigali. Følg ruten fra Kabeza til Kigali, se fotos og beskriv kort, hvordan der ser ud. 28. Find selv ud af mere Rwanda og de andre lande i Afrika. Rwandas Turistorganisation: Brug fx Udenrigsministeriets portal: Brug også Afroline friske nyheder: Vælg en af nyhederne, og beskriv kort, hvad den drejer sig om: 29. Find rundt i nogle af de andre lande syd for Sahara! Hvilke hovedstæder hører til hvilke lande? Brug evt. atlas eller Udfyld de tomme linjer: Benins hovedstad hedder Ghanas hovedstad hedder Zambias hovedstad hedder Elfenbenskystens hovedstad hedder Kenyas hovedstad hedder Mozambiques hovedstad hedder Nigerias hovedstad hedder Botswanas hovedstad hedder 19

20 30. Lær mere om UNDP! Rwanda er et fattigt land. Og selv om det går fremad på en del områder, vil det stadig være et u-land i mange år fremover. Landet er nr. 152 (Danmark er nr. 19) på den liste over verdens lande, som FN-organisationen UNDP laver hvert år. Find ud af, hvordan UNDP kommer frem til listen. Du kan evt. bruge til at finde svaret. 31. Vælg et projekt, du kan lide og gerne vil støtte! Udover Educat er der andre danske organisationer (NGO er), der har projekter i Rwanda. Find tre af dem via søgning på Internettet og læs om deres projekter. Vælg det af projekterne, du helst vil støtte. Du skal begrunde dit svar skriftligt på 5-10 linjer. 32. Se filmen og skriv en anmeldelse! Find og se filmen fra Rwanda: Iwawa : kriminelle bor på en ø. Skriv en anmeldelse af filmen. Husk, at en god anmeldelse indeholder et referat, en holdning og en perspektivering. Du kan jo fx overveje, hvilket billede filmen tegner af u-lande. 33. Diskussion! Demokrati eller mad? Er ytringsfrihed og demokrati vigtigere end mad og skolegang? I Rwanda er der ikke demokrati, som vi kender det i Danmark, og det har ført til kritik. Til gengæld går det bedre mht. til en lang række FN-mål, og der er ikke så mange fattige som for 10 år siden. Diskutér i klassen, hvad der er vigtigst? Demokrati eller mad? Kan man overhovedet sige, at det ene er vigtigere end det andet? 34. Hjælp Rwanda få en god idé! Der er andre muligheder for at hjælpe u-lande end gennem organisationer og den danske stat. Få en god idé til, hvordan man kan hjælpe i Rwanda. Hvem, hvad og hvordan! Du kan måske blive inspireret ved at klikke ind på 20

21 35. Brug et tankekort Ud fra tankekortets felt stråler der streger/linjer med plads til at skrive kommentarer. a) Tænk over, hvad du nu har lært om Rwanda og multilateral bistand. Rwanda og multila teral bistand b) Skriv ud for stregerne alle de ord, du kommer i tanke om i forbindelse med multilateral bistand og Rwanda. Sæt gerne selv flere streger på dit tankekort. Marie Joseé er en af de iværksætte re, der har været på kursus hos Educat: 21

22 Udsigt til U-lande Når du har brugt hjemmesiden Som afslutning på dit arbejde med Global hverdag multilateral bistand skal du nu finde ud af, hvad du har fået ud af dine anstrengelser. 36. Kig på dit tankekort fra side 1 igen. a) Var det meste af det, du skrev om u-landsbistand på dit tankekort, godt eller dårligt? Fortæl kort om det. b) Hvordan ville du have udfyldt dit tankekort, hvis du på det tidspunkt havde vidst det, du nu ved om multilateral bistand? Fortæl kort om det. 37. Skriv tre vigtige ting om multilateral bistand, du kan huske fra dit arbejde med Global hverdag multilateral bistand! a) b) c) 22

23 Hvorfor har du lige netop valgt dem? Hvilke ting har betydet mest for dig? 38. Se på hjemmesidens forside og læs den korte tekst igen. Passer fotos, menu og tekst godt til det, du har arbejdet med? Hvorfor? Hvorfor ikke? Udsigt til U-lande 23