Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport"

Transkript

1 Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund Fakta om forbrugerundersøgelsen Forbrugerundersøgelsens resultater Sammenfatning Danske forbrugeres konkurrencekultur Specifikt om at søge, forhandle og skifte Tilfredshed, pris og kvalitet Potentiale for forbedring Danske forbrugeres konkurrencekultur Søge-, forhandle- og skifteadfærd generelt Pakkerejser El Briller og kontaktlinser Dagligvarer Forsikring Benzin Elektriske husholdningsapparater Opsummering ligheder og forskelle mellem markederne Aktive forbrugere med en god konkurrencekultur Pakkerejser El Briller og kontaktlinser Dagligvarer Forsikring

3 3.3.6 Benzin Elektriske husholdningsapparater Opsummering ligheder og forskelle mellem markederne Potentialet for en bedre konkurrencekultur Søge Forhandle Skifte Opsummering

4 1.0 Baggrund Hensigten med forbrugerundersøgelsen har været at afdække danske forbrugeres konkurrencekultur. En god forbruger-konkurrencekultur er defineret ved forbrugere, som: søger information om pris, kvalitet o.l. inden køb, forhandler med udbyder med henblik på at opnå mest mulig kvalitet billigst muligt i forbindelse med køb, skifter udbyder, og således er mobile, Forbrugernes søge-, forhandle- og skifteadfærd er interessant, da denne adfærd samlet set er udtryk for det pres, forbrugerne lægger på virksomhederne i forhold til at tilbyde de bedste kvalitetsprodukter til de billigste og dermed mest konkurrencedygtige priser. Konkret har formålet med undersøgelsen derfor været at afdække, i hvilket omfang danske forbrugeres faktiske adfærd på syv danske forbrugsmarkeder (pakkerejser, el, briller/kontaktlinser (B&K) dagligvarer, forsikring, benzin og elektriske husholdningsapparater (EHA)) lever op til denne definition af en god forbruger-konkurrencekultur. Kort sagt i hvilket omfang forbrugerne reelt afsøger markedet inden køb, forhandler med udbyderen i forbindelse med selve købet samt er villige til at skifte udbyder. Udover at afdække forbrugernes faktiske adfærd kortlægger undersøgelsen forbrugernes vurdering af forholdene på de syv undersøgte markeder herunder bl.a. gennemsigtigheden og konkurrencen på de enkelte markeder. Herudover kortlægger undersøgelsen, forbrugernes vurdering af forholdet til den udbyder de benytter på det konkrete marked samt endelig deres tilfredshed og opfattelse af parametre som pris og kvalitet. Danske forbrugeres konkurrencekultur er afdækket via en websurvey blandt forbrugere med købserfaring på de syv omtalte forbrugsmarkeder. Beslutningen om at gennemføre forbrugerundersøgelsen på flere danske forbrugsmarkeder skyldes dels vurderingen af, at en undersøgelse gennemført på kun ét forbrugsmarked vil være vanskelig at fortolke uden et sammenligningsgrundlag. Og dels forventningen om, at forbrugernes konkurrencekultur i et vist omfang vil variere fra marked til marked alt efter det enkelte markeds specifikke karakteristika. De syv markeder i undersøgelsen er således udvalgt, så de i videst mulige omfang er forskellige på parametre som fx, hvor ofte forbrugeren handler på markedet, hvorvidt der er tale om et marked med relativt dyre eller billige produkter, og hvorvidt produkterne på markedet er forholdsvis simple eller komplekse. 2.0 Fakta om forbrugerundersøgelsen Forbrugerstyrelsen og analysevirksomheden Capacent Epinion har i samarbejde designet forbrugerundersøgelsen. Undersøgelsen er blevet til på baggrund af flere workshops, hvor indholdet af undersøgelsens spørgeskema og valget af markeder er blevet fastlagt. Samtidig har Capacent Epinion foretaget en pilottest af det foreløbige spørgeskema, som gav anledning til enkelte justeringer af spørgeskemaet. Det endelige spørgeskema kom således til at indeholde 91 spørgsmål (pr. marked) og er, jf. beskrivelsen ovenfor, struktureret om følgende emner: 4

5 Figur 1: Forbrugerundersøgelsens struktur Forbrugernes generelle og markedsspecifikke købsadfærd Forbrugernes viden om og vurdering af markedsforholdene Forbrugernes relationer til den udbyder de benytter Baggrundsspørgsmål: Demografiske og socioøkonomiske forhold Forbrugerundersøgelsen blev afviklet i perioden 21. november januar Undersøgelsen blev gennemført som en websurvey (CAWI) i Capacents Epinions Danmarkspanel. I alt forbrugere deltog i undersøgelsen. Respondenterne er udvalgt blandt forbrugere, der inden for det sidste år har købserfaring på de respektive markeder. Neden for er antallet af respondenter pr. marked angivet: Figur 2: Antal respondenter pr. marked Marked Antal respondenter Pakkerejser 366 El 388 Briller og kontaktlinser 420 Dagligvarer 380 Forsikring 369 Benzin 690 Elektriske husholdningsapparater 427 I alt Usikkerhed Analyse og fortolkning af spørgeundersøgelser rummer naturligt usikkerheder. Fx kan respondenterne være modvillige mod at anvende svarskalaernes yderpunkter. Endvidere kan respondenterne oplyse en anden adfærd end deres faktiske. Respondenterne kan fx fejlvurdere egen adfærd eller misforstå spørgsmålene. Den såkaldte social desirability-effekt, hvor respondenter i højere grad svarer, hvad de finder alment accepteret, end hvad de rent faktisk gør, kan ligeledes influere på de afgivne besvarelser. Når intet andet er angivet, er de nævnte sammenhænge i gennemgangen af forbrugerundersøgelsens resultater statistisk signifikante. Signifikansniveauet er fastsat til 0,05. Ved designet af undersøgelsen er webinterviewet valgt som metode. På den ene side giver metoden mulighed for at afslutte relativt mange interviews. På den anden side er der forholdsvis snævre grænser for, hvor lang tid et webinterview kan vare, såfremt træthedseffekter o.l. skal undgås. Valget af interviewform kan således have betydning for hvor emnemæssigt bredt og detaljeret, der har kunnet spørges. Samtidig er det med webinterview pr. definition vanskeligt at opnå en repræsentativ fordeling af respondenter bl.a. fordi færre ældre benytter og er fortrolige med internettet. 1 Der blev foretaget en ekstra dataindsamling i perioden februar

6 Rækkefølgen af de enkelte spørgsmål er ved afviklingen af interviewene randomiseret med henblik på at minimere tilfældig samvariation. Flere af spørgsmålene i undersøgelsen ligner dog hinanden bl.a. spørges forbrugerne om de generelt søger information i forbindelse med køb og om de søgte information i forbindelse med sidste køb på et givent marked. Det kan derfor ikke udelukkes, at visse respondenter har følt, at et eller flere spørgsmål er blevet gentaget, hvilket kan have influeret på deres svar. Mange af respondenterne i undersøgelsen har givetvis haft købserfaringer på mere end ét af de udvalgte markeder. Respondenterne har da også haft mulighed for at besvare spørgeskemaet for flere markeder dog maks to, idet eventuelle træthedseffekter o.l., herved er søgt undgået. Langt de fleste respondenter har dog kun besvaret ét spørgeskema (marked). Det endelige spørgeskema, som blev udsendt til respondenterne, vedrørende markedet for pakkerejser, dagligvarer, forsikring, benzin og elektriske husholdningsapparater indeholdt fejl i formuleringen af et eller flere spørgsmål. Capacent Epinion har derfor måtte rette og genudsende disse fejlbehæftede spørgsmål. Det er i videst muligt omfang tilstræbt at nå ud til alle de respondenter, som havde deltaget i undersøgelsen af de omtalte markeder, for at få dem til at genbesvare de pågældende spørgsmål. Alligevel er der naturligvis tale om en væsentlig fejlkilde, som skaber usikkerhed om svarfordelingerne på de fejlbehæftede spørgsmål. Samtidig skal det nævnes, at screeningsspørgsmålet til undersøgelsen af el-markedet har givet anledning til usikkerhed om populationens sammensætning på dette marked (jf. side 8). Derfor er resultaterne fra undersøgelsen af el-markedet udeladt af sammenfatningen af virksomheds- og forbrugerundersøgelsen og behandles endvidere med forbehold i denne dokumentationsrapport. I den efterfølgende gennemgang af forbrugerundersøgelsens resultater præsenteres primært summariske gennemsnit for besvarelserne. Det sker på baggrund af en 5-skala, hvor 1 som hovedregel indikerer, at respondenten er helt uenig, mens 5 omvendt indikerer, at respondenten er helt enig i spørgsmålsudsagnet. Besvarelser i kategorien ved ikke er blevet behandlet som manglende svar og indgår således ikke i opgørelserne. 3.0 Forbrugerundersøgelsens resultater Resultaterne af forbrugerundersøgelsen er samlet i en række temaer, som giver indblik i: Danske forbrugeres konkurrencekultur herunder forbrugernes villighed til at afsøge markedet inden køb, at forhandle i forbindelse med selve købet samt at skifte udbyder. Aktive forbrugere med en god konkurrencekultur herunder hvordan den aktive forbruger kan kategoriseres, samt hvad der kendetegner den aktive forbruger på parametre som tilfredshed, pris og kvalitet. Potentialet for en bedre konkurrencekultur herunder hvorfor visse forbrugere ikke hhv. søgte, forhandlede eller skiftede i forbindelse med sidste køb. Samt hvad der efter disse forbrugeres eget udsagn kunne få dem til at være mere aktive. Inden temaerne uddybes, sammenfattes de væsentligste resultater fra forbrugerundersøgelsen nedenfor: 6

7 3.1 Sammenfatning Danske forbrugeres konkurrencekultur Figur 3: Forbrugernes konkurrencekultur, målt som gennemsnittet af forbrugernes søge-, forhandle- og skifteaktivitet, er dårligst på markedet for dagligvarer og bedst på markedet for elektriske husholdningsapparater (EHA) (skala: 1-5) 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 D ag lig varer B enzin B &K El F o rsikring er Pakkerejser EHA Søgte Skiftede Forhandlede Fra marked til marked er der forskel på, hvor god forbrugernes konkurrencekultur er: Forbrugernes konkurrencekultur er bedst på markeder, hvor forbrugerne typisk køber forholdsvis sjældent, til relativt høje beløb pr. køb, og hvor der er tale om relativt ukomplicerede produkter, som er forholdsvis nemme at sammenligne (fx elektriske husholdningsapparater) Forbrugernes konkurrencekultur er dårligst på markeder, hvor forbrugerne typisk foretager gentagne rutinekøb, hvor det enkelte køb relativt set har begrænset værdi, hvor der ikke er tradition for at sætte spørgsmålstegn ved listepriserne, og hvor loyalitetsordninger såsom rabatkort o.l. er udbredt (fx dagligvarer og benzin). Krydstabuleringer viser, at forbrugerne i et konkurrencekultursperspektiv groft sagt kan opdeles i to grupper: De der både søger, forhandler og skifter og de, som ikke gør nogen af delene. Fra marked til marked skiller forbrugerne med en god konkurrencekultur sig ud på forskellige baggrundsvariable. På markedet for el er det eksempelvis især ældre forbrugere, som har en god konkurrencekultur, mens det særligt er forbrugere med længerevarende uddannelse, der har en god konkurrencekultur på markedet for briller og kontaktlinser. 7

8 3.1.2 Specifikt om at søge, forhandle og skifte Figur 4: Forbrugerne søger mest, skifter lidt mindre og forhandler mindst. Det gælder både, når de spørges til deres generelle købsadfærd og deres adfærd i forbindelse med sidste køb på et af de syv markeder (skala: 1-5) Det fremgår, at forbrugerne både generelt og på de undersøgte markeder er: Mest aktive i forhold til at søge information inden køb Lidt mindre aktive i relation til at skifte udbyder Mindst aktive i forhold til at forhandle med udbyderen under selve købet. Forbrugerne er kort sagt både generelt og på de undersøgte markeder mest aktive i forhold til at søge og skifte og mindst aktive i relation til at forhandle. Bemærkelsesværdigt er det endvidere, at forbrugernes vurdering af deres generelle søge-, forhandle- og skifteadfærd indikerer en bedre konkurrencekultur end vurderingen af deres specifikke søge-, forhandle- og skifteadfærd på de syv markeder. En mulig forklaring er, at forbrugerne overvurderer deres søge-, forhandle- og skifteadfærd, når de spørges generelt mens de formentlig anlægger en mere realistisk vurdering, når de spørges til deres konkrete adfærd. Søge Figur 5: Der blev søgt mest på markedet for pakkerejser og mindst på markedet for dagligvarer i forbindelse med sidste køb (skala: 1-5) 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 3,28 3,14 2,97 3,45 3,99 3,88 4,22 2,50 2,00 1,50 1,00 Benzin B&K Dagligvarer El EHA Forsikringer Pakkerejser 8

9 Fra marked til marked er der stor forskel på, i hvilket omfang forbrugerne søger information inden køb. Der blev søgt mest på markeder, hvor varerne / serviceydelserne alle er eller kan være relativt dyre, og hvor forbrugerne typisk har stor interesse i at søge information (fx pakkerejser). Omvendt blev der søgt mindst på markeder, hvor forbrugerne typisk foretager ofte, gentagne rutinekøb (fx dagligvarer). På forhånd var det forventet, at især forbrugernes oplevelse af markedsforholdene bl.a. gennemsigtigheden ville være afgørende for, hvor aktivt de afsøgte markedet inden køb. Undersøgelsen viser, at gennemsigtighed også er en positiv forudsætning for at søge information inden køb men kun på visse markeder (briller og kontaktlinser, benzin og el). I stedet er forholdet til den udbyder, forbrugeren benytter gennemgående afgørende for, hvor aktivt der søges information inden køb. Fra marked til marked er der dog forskel på, hvorvidt forholdet til udbyderen er en positiv eller negativ forudsætning for at søge information. På visse markeder (pakkerejser, el, briller og kontaktlinser samt forsikring) er et loyalt eller tillidsfuldt forhold til udbyderen ikke overraskende en barriere for at søge information, mens det på andre markeder (dagligvarer og benzin) er et stimuli. En mulig forklaring på sidstnævnte er, at det tætte forhold til udbyderen virker som stimuli for at søge information om tilbud o.l. hos netop den udbyder, man som forbruger har et godt forhold til. Forhandle Figur 6: Der blev forhandlet mest på markedet for forsikring og mindst på markedet for benzin i forbindelse med sidste køb (skala: 1-5) 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,48 2,22 1,77 2,25 2,58 2,65 2,04 1,00 Benzin B&K Dagligvarer El EHA Forsikringer Pakkerejser Fra marked til marked er der relativt stor forskel på, i hvilket omfang forbrugerne forhandler med udbyderen i forbindelse med køb. I forbindelse med sidste køb blev der forhandlet mest på markederne for forsikring og elektriske husholdningsapparater. Det kan skyldes, at der er tale om forholdsvis sjældne køb typisk til relativt høje beløb sammenlignet med flere af de andre markeder. Der blev forhandlet mindst på markederne for benzin og dagligvarer hvilket er naturligt, idet der på disse markeder hverken er tradition eller egentlig mulighed for at forhandle. Der synes dog generelt ikke at være en udbredt forhandlerkultur blandt forbrugerne. 9

10 Skifte Figur 7: På hvert af markederne kunne over halvdelen af forbrugerne godt forestille sig at benytte en anden udbyder ved næste køb (markedet for forsikring er dog en undtagelse) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Benzin B&K Dagligvarer El EHA Forsikringer Pakkerejser Helt uenig og uenig Hverken enig eller uenig Enig og helt enig Figur 8: På hvert af markederne er et mindretal af forbrugerne af den opfattelse, at omkostningerne i form af tid, penge og besvær er høje, hvis de skal skifte udbyder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Benzin B&K Dagligvarer El EHA Forsikringer Pakkerejser Enig og helt enig Hverken enig eller uenig Helt uenig og uenig Det fremgår af figurerne, at forbrugerne i hvert fald i teorien er mobile. Over halvdelen af forbrugerne på seks ud af de syv undersøgte markeder kunne godt forestille sig at handle et andet sted næste gang. Samtidig vurderer et mindretal, at skifteomkostningerne på det pågældende marked er høje. Forudsætningerne for en høj forbrugermobilitet er altså umiddelbart til stede på markederne. Figur 9: På hvert af markederne vil et mindretal af forbrugerne ikke fortsætte med at være kunde hos sin nuværende udbyder, hvis priserne stiger 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Benzin B&K Dagligvarer El EHA Forsikringer Pakkerejser Helt uenig og uenig Hverken enig eller uenig Enig og helt enig Selvom forbrugernes prisfølsomhed varierer fra marked til marked, angiver under halvdelen af forbrugerne dog, at de i praksis er mobile ved en prisstigning. På spørgsmålet om hvorvidt forbrugerne 10

11 ville skifte udbyder, hvis priserne steg hos deres nuværende udbyder, er kun et mindretal således helt enig eller enig i, at de ville skifte. Figur 10: Der blev skiftet mest på markedet for el (se dog tekst nedenfor) og mindst på markedet for dagligvarer i forbindelse med sidste køb (skala: 1-5) 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,75 2,53 2,25 3,28 3,26 2,73 3,08 2,00 1,50 1,00 Benzin B&K Dagligvarer El EHA Forsikringer Pakkerejser Fra marked til marked er der relativt stor forskel på, i hvilket omfang forbrugerne i praksis skiftede udbyder i forbindelse med sidste køb. Umiddelbart er markederne for el og elektriske husholdningsapparater, de markeder hvor der ved sidste køb blev skiftet mest. Konklusionen omkring el-markedet skal dog tages med visse forbehold, idet tidligere undersøgelser har påvist en meget lav forbrugermobilitet på netop dette marked. 2 At nærværende undersøgelse påviser en relativt høj mobilitet skyldes sandsynligvis det screeningsspørgsmål, som er anvendt i undersøgelsen af el-markedet (Har du inden for det sidste år købt el eller skiftet el-leverandør?). Spørgsmålet kan have medført en overrepræsentation af forbrugere i undersøgelsen af el-markedet, som har skiftet el-leverandør. 3 Mobiliteten er lav på markederne for dagligvarer og benzin, hvor forbrugerne fx pga. vaner, bekvemmelighed og udbyderintroducerede loyalitetsordninger typisk benytter samme udbyder. Også på markederne for briller og kontaktlinser samt forsikring er forbrugermobiliteten lav. Den begrænsede mobilitet på disse markeder kan givetvis i et vist omfang tilskrives, at forbrugerne netop på disse markeder har et særligt loyalt / tillidsfuldt forhold til udbyderen. Forbrugernes oplevelse af markedsforholdene har ikke betydning for, i hvilket omfang der blev skiftet udbyder på nogen af markederne. I stedet har forholdet til den udbyder, forbrugeren benytter, ikke overraskende stor betydning for skifteadfærden. På samtlige markeder gælder den sammenhæng, at desto mindre loyal forbrugeren er overfor eller desto mindre tillid forbrugeren har til udbyderen, desto mere tilbøjelig var forbrugeren til at skifte udbyder ved sidste køb. Et tæt forhold til udbyderen dæmper altså ikke overraskende lysten til at skifte. Omvendt kan utilfredshed med udby- 2 Af Energistyrelsens rapport Forbedret konkurrence på el-detailmarkedet for små og mellemstore forbrugere (2008) fremgår det, at ca. 10 % af forbrugerne på el-markedet har prøvet at skifte udbyder. 3 I den resterende del af rapporten behandles resultaterne vedr. el-markedet med dette forbehold. Da screeningsspørgsmålet til undersøgelsen af el-markedet giver anledning til usikkerhed om populationens sammensætning på markedet, er resultaterne vedr. el-markedet desuden udeladt af sammenfatningen af virksomheds- og forbrugerundersøgelsen. 11

12 deren virke som en katalysator for at skifte: På markedet for el og forsikring var utilfredshed med udbyderen fx den primære årsag til at skifte udbyder i forbindelse med sidste køb Tilfredshed, pris og kvalitet Tilfredshed Figur 11: Forbrugerne var gennemsnitligt mest tilfredse på markedet for pakkerejse samt briller og kontaktlinser og mindst tilfredse på markedet for el (skala: 1-5) Forbrugerne var gennemsnitligt godt tilfredse med deres seneste køb på hvert af de syv undersøgte markeder. På en 5-skala placerer den gennemsnitlige vurdering sig på samtlige markeder væsentligt over middel. Fra marked til marked er der dog alligevel forskel på, hvor tilfredse forbrugerne er. At tilfredsheden med seneste køb er størst på markederne for pakkerejser samt briller og kontaktlinser og mindst på markederne for el og benzin er i den forbindelse ikke overraskende. For hvor el og benzin kan karakteriseres som relativt billige, daglige fornødenheder og standardprodukter uden de store kvalitetsmæssige forskelle, så kan køb på markedet for pakkerejser samt briller og kontaktlinser omvendt karakteriseres som forholdsvis sjældne, relativt dyre og i hvert fald for pakkerejsers vedkommende typisk forbundet med en positiv forbrugsoplevelse. Krydstabuleringer viser, at der på seks ud af syv markeder ikke er nogen sammenhæng mellem, hvor aktiv man er i forbindelse med købet og hvor tilfreds man er. Kun på el-markedet var der en (positiv) sammenhæng mellem forbrugernes adfærd og tilfredshed. Dvs. desto mere aktive forbrugerne var, desto mere tilfredse var de tillige. Den tidligere nævnte problemstilling omkring en overrepræsentation af forbrugere, som har skiftet udbyder, kan dog have forstærket sammenhængen mellem aktivitetsniveau og tilfredshed på el-markedet, og gjort den tydeligere, end den måske reelt er. Generelt er aktive forbrugere således ikke signifikant mere (eller mindre) tilfredse end inaktive forbrugere. Dette kan undre, idet mange aktive forbrugere angiver, at de opnår besparelser eller bedre vilkår netop ved at være aktive: 12

13 Figur 12: Andelen af forbrugere, som angiver, at de hhv. søger, forhandler og skifter i forbindelse med køb generelt, samt andelen af forbrugere, der angiver, at de opnår en besparelse eller bedre vilkår herved Søger information Forhandler Skifter 76 pct. 25 pct. 64 pct. Heraf opnår Heraf opnår Heraf opnår Heraf opnår Heraf opnår 91 pct. 91 pct. 85 pct. 74 pct. 75 pct. en besparelse en besparelse bedre vilkår en besparelse bedre vilkår Forklaringen, på at aktive forbrugere ikke er signifikant mere tilfredse end inaktive forbrugere, er derfor muligvis, at selvom aktive forbrugere opnår besparelser ved deres køb har aktive forbrugere muligvis også højere forventninger til deres køb, hvorfor de umiddelbart ikke er mere tilfredse end inaktive forbrugere. Undersøgelsen viser endvidere, at de mulige gevinster, som blev opnået ved henholdsvis at søge, forhandle og skifte i forbindelse med sidste køb i praksis varierer betydeligt fra marked til marked: Figur 13: Stor forskel fra marked til marked på hvor meget der konkret kan opnås ved hhv. at søge, forhandle og skifte Pct. Søger inf. Forhandler Skifter udbyder Bedre Ja Bespar. Ja Bespar. Ja Bespar. vilkår Bedre vilkår Forsikringer El Briller og kontaktlinser Pakkerejser Elektriske husholdningsapparater Benzin Dagligvarer Screeningsspørgsmålet til undersøgelsen af el-markedet kan have ført til en overrepræsentation af forbrugere i undersøgelsen af el-markedet, som har skiftet udbyder. 13

14 Flest forbrugere opnåede besparelser ved at søge på benzinmarkedet, at forhandle på markedet for elektriske husholdningsapparater og at skifte på markedet for forsikring. Mens flest forbrugere opnåede bedre vilkår ved at forhandle og skifte på markedet for forsikring. Pris / kvalitet Figur 14: Flest forbrugere købte til laveste pris på benzinmarkedet færrest på markedet for briller og kontaktlinser samt pakkerejser (skala: 1-5) Fra marked til marked er der stor variation i, hvor mange forbrugere der ved sidste køb købte til laveste pris. På benzinmarkedet jagter forbrugerne den laveste pris, hvilket givetvis kan tilskrives, at der er tale om et ofte købt standardprodukt uden væsentlige kvalitetsmæssige forskelle fra udbyder til udbyder. Forbrugerne er omvendt mindst tilbøjelige til at købe til laveste pris på markedet for briller og kontaktlinser samt pakkerejser. Dette kan muligvis i et vist omfang tilskrives, at produkterne købes relativt sjældent og kan adskille sig væsentligt på forskellige kvalitetsmæssige parametre. Krydstabuleringer viser, at der på samtlige markeder er en positiv sammenhæng mellem forbrugernes aktivitetsniveau og det at købe til laveste pris. Aktive forbrugere er altså væsentligt mere prisbevidste end inaktive forbrugere eller mere nærliggende; at prisbevidste forbrugere er mere aktive end ikke-prisbevidste forbrugere. Forbrugerne er imidlertid også kvalitetsbevidste. Forbrugernes vurdering af bæredygtigheds (CSR) betydning i indkøbssituationen kan betragtes som et udtryk herfor. Relativt mange forbrugere tillægger bæredygtighed stor betydning i forhold til indkøb generelt: 14

15 Figur 15: Omkring halvdelen af forbrugerne giver udtryk for, at bæredygtighed (CSR) generelt har stor betydning for dem, når de handler 60 % 50 % 50 % 40 % 30 % 31 % 20 % 19 % 10 % 0 % Stor betydning Hverken stor eller lille betydning Lille betydning Figur 16: Flest forbrugere vægtede kvalitet frem for pris på markedet for pakkerejser samt briller og kontaktlinser færrest på markedet for benzin (skala 1-5) Fra marked til marked er der dog stor variation i, hvor mange forbrugere der ved sidste køb konkret vægtede kvalitet frem for pris. I overensstemmelse med konklusionerne vedrørende pris er markederne for pakkerejser samt briller og kontaktlinser eksempler på markeder, hvor forbrugerne især vægter kvalitet frem for pris, mens benzinmarkedet omvendt er et marked, hvor prisen er vigtig. På visse markeder (fx elektriske husholdningsapparater) er der både en høj andel af forbrugere som købte til laveste pris og vægtede kvalitet frem for pris. Forklaringen herpå kan være, at forbrugerne indledningsvis tillægger det stor betydning at finde et givent produkt i en bestemt kvalitet, hvorefter jagten går ind på at finde netop denne produktudgave til den billigste pris. Krydstabuleringer viser, at der fra marked til marked er stor forskel på, hvorvidt der er en sammenhæng mellem forbrugernes aktivitetsniveau og det at vægte kvalitet frem for pris: På markedet for forsikring, elektriske husholdningsapparater og el 5 er aktive forbrugere mere tilbøjelige til at vægte 5 Det er vanskeligt at afgøre, om den mulige overrepræsentation af forbrugere i undersøgelsen af el-markedet, som har skiftet udbyder, påvirker dette resultat. I det hele taget er kvalitet et vanskeligt begreb i forhold til el. 15

16 kvalitet frem for pris end inaktive forbrugere. Mens aktive forbrugere på markedet for briller og kontaktlinser er mindre tilbøjelige til at vægte kvalitet frem for pris end inaktive forbrugere. På markedet for pakkerejser, dagligvarer og benzin er der ingen sammenhæng mellem aktivitetsniveau og vægtning af kvalitet frem for pris. Figur 17: Generelt er forbrugerne mere kvalitets- end prisorienteret. I den konkrete købssituation vægtes pris og kvalitet dog stort set lige højt (skala: 1-5) 5 4,5 4,5 4 3,5 3,5 3 2,5 2,5 2 1,5 1,5 1 3,15 3,15 Køber generelt til laveste Køber generelt til laveste pris pris 3,33 3,33 Købte til laveste pris ved Købte til laveste pris ved sidste køb sidste køb 3,79 3,79 Vægter generelt kvalitet Vægter generelt kvalitet frem for pris frem for pris 3,27 3,27 Vægtede kvalitet frem for Vægtede kvalitet frem for pris ved sidste køb pris ved sidste køb I forhold til forbrugernes vægtning af pris og kvalitet er det værd at bemærke, at stort set lige mange forbrugere købte til laveste pris (gennemsnit: 3,33) og vægtede kvalitet frem for pris (3,27) ved seneste køb på et af de syv undersøgte markeder. Mens markant flere forbrugere angiver, at de generelt vægter kvalitet frem for pris (gennemsnit: 3,79) end køber til laveste pris (3,15), når de forbruger. Mens kvaliteten generelt vægtes højt, er prisen altså mindst ligeså vigtig i den konkrete købssituation. 16

17 3.1.4 Potentiale for forbedring Der fremgår af ovenstående, at der både kan være besparelser og bedre vilkår at hente for forbrugerne ved at udvise aktiv og konkurrencepræget adfærd. Ikke alle forbrugere realiserer dog dette potentiale, idet de ikke afsøger markedet inden køb, forhandler med udbyderen i forbindelse med købet og er villige til at skifte udbyder. Dette indikerer, at der eksisterer en række barrierer for som forbruger at agere aktivt og konkurrencepræget. Søge De væsentligste årsager til ikke at søge information inden køb er et forudgående kendskab til markedet, et tæt forhold til sin nuværende udbyder samt en række individuelle forhold såsom manglende tid og/eller motivation: Figur 18: Forudgående kendskab til markedet samt forholdet til udbyderen er de væsentligste årsager til ikke at søge information inden køb Jeg havde allerede god viden om udbudet/produktet generelt set Det var mest trygt/sikkert at købe det samme sted som sidst 42 % 49 % Jeg havde ikke tid til det 27 % Jeg kan ikke se fordelen ved det 26 % Jeg gjorde et impulskøb Jeg kunne generelt ikke finde på at søge oplysninger Jeg ved generelt ikke, hvor/hvordan jeg søger oplysninger 14 % 13 % 12 % 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % Forhandle De væsentligste årsager til ikke at forhandle med udbyderen i forbindelse med købet er centreret om en manglende kultur for at forhandle, hvilket konkret giver sig udtryk i manglende fortrolighed med og/eller lyst til at forhandle: 17

18 Figur 19: De væsentligste årsager til ikke at forhandle med udbyderen i forbindelse med købet er centreret om en manglende kultur for forhandling Det er ikke mit indtryk, at der er tradition for at forhandle på dette marked 31 % Jeg vidste ikke, at det var muligt at forhandle Jeg har tillid til, at jeg får mest for pengene hos den udbyder, jeg benytter Jeg bryder mig ikke om at forhandle 14 % 18 % 16 % Andet Jeg har tillid til, at den udbyder jeg benytter tilbyder de bedste købsrettigheder og -betingelser 8 % 10 % Jeg havde ikke tid til at forhandle 2 % 0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 % 35 % Skifte Endelig er pris, kvalitet og tilfredshed med udbyderen afgørende for, hvorvidt forbrugerne skifter udbyder. De væsentligste årsager til ikke at skifte udbyder er således manglende pris- / kvalitetsvariation eller tilfredshed med udbyderen: Figur 20: Billigere pris, bedre kvalitet samt utilfredshed med udbyderen er blandt de væsentligste årsager til generelt i højere grad at ville skifte udbyder Hvis jeg derved opnår en billigere pris 41 % Hvis jeg derved opnår varen/ydelsen i en bedre kvalitet 18 % Hvis jeg bliver utilfreds med min nuværende udbyder 12 % Hvis min behov ændrer sig Hvis jeg derved får mulighed for at købe en vare/ydelse, som jeg ikke kan få ved min nuværende udbyder Hvis jeg derved får mulighed for at købe en mere klimaeller miljøvenlig vare/ydelse Hvis jeg derved opnår bedre service Andet Hvis jeg kendte mere til mulighederne for at skifte 9 % 8 % 4 % 3 % 3 % 2 % 0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 % 35 % 40 % 45 % 18

19 I forlængelse af ovenstående sammenfatning følger nedenfor en mere udførlig beskrivelse af resultaterne opdelt i de omtalte temaer: Danske forbrugeres konkurrencekultur, aktive forbrugere med en god konkurrencekultur og potentialet for en bedre konkurrencekultur: 3.2 Danske forbrugeres konkurrencekultur I dette afsnit beskrives danske forbrugeres konkurrencekultur. Der sættes fokus på, i hvilket omfang forbrugerne generelt søger, skifter og forhandler, i hvilket omfang de specifikt gjorde det i forbindelse med sidste køb på et af de syv undersøgte markeder samt hvilke ligheder og forskelle, der er mellem forbrugernes adfærd på de syv markeder Søge-, forhandle- og skifteadfærd generelt Figur 21: Forbrugerne søger mest, skifter lidt mindre og forhandler mindst. Det gælder både, når de spørges til deres generelle købsadfærd og deres adfærd i forbindelse med sidste køb på et af de syv markeder (skala: 1-5) Figur 21 har to væsentlige pointer: For det første, at forbrugerne er mest aktive, når det kommer til at søge informationer inden køb. Lidt mindre aktive, når det drejer sig om at skifte udbyder og mindst aktive i forhold til at forhandle med udbyderen i forbindelse med køb. Denne tendens gør sig både gældende i forhold til den generelle forbrugeradfærd og forbrugernes adfærd på de syv udvalgte markeder. For det andet er det væsentligt at bemærke, at forbrugernes vurdering af deres generelle adfærd på de tre parametre (søge, forhandle og skifte) indikerer en bedre konkurrencekultur end vurderingen på samme parametre af deres specifikke adfærd på de syv undersøgte markeder. En mulig forklaring kan være, at de syv markeder besidder visse fælles, iboende træk, der betyder, at forbrugerne her søger, forhandler og skifter mindre, end de gør generelt på andre markeder. Mere sandsynligt er det dog, at forbrugerne overvurderer deres søge-, forhandle- og skifteadfærd, når de spørges generelt mens de formentlig anlægger en mere realistisk vurdering, når de konkret spørges til, om de i forbindelse med deres sidste køb på et konkret marked søgte information, forhandlede med udbyderen eller benyttede en anden udbyder end ved tidligere køb. 19

20 Neden for sættes fokus på forbrugernes specifikke søge-, forhandle- og skifteadfærd i forbindelse med sidste køb på hvert af de syv udvalgte markeder: Pakkerejser Figur 22: Ved sidste køb på markedet for pakkerejser søgte og skiftede forbrugerne mere, men forhandlede mindre end gennemsnitligt på de syv markeder (skala: 1-5) Det fremgår af figur 22, at den generelle tendens at forbrugerne er mest aktive i forhold til at søge information, lidt mindre aktive i relation til at skifte udbyder og mindst aktive i forhold til at forhandle med udbyderen også gør sig gældende på markedet for pakkerejser. Samtidig kan det konstateres, at markedet for pakkerejser er ét af de undersøgte markeder, hvor forbrugerne søgte og skiftede mest i forbindelse med sidste køb. Aktivitetsniveauet på markedet var således over gennemsnittet for de syv udvalgte markeder på søge- og skifteparameteret, men under gennemsnittet på forhandleparameteret. Udover disse observationer er det på markedet for pakkerejser værd at bemærke, at der ikke er nogen umiddelbar sammenhæng mellem forbrugernes opfattelse af markedsforholdene og deres adfærd. Undersøgelsen viser nemlig, at der ikke er nogen signifikant sammenhæng mellem forbrugernes opfattelse af gennemsigtigheden og konkurrencen på markedet og deres søge-, forhandle- eller skifteadfærd i forbindelse med sidste køb på markedet. Karakteristisk for de forbrugere som søgte, forhandlede og skiftede i forbindelse med sidste køb på markedet er, at de skiller sig signifikant ud på samme parametre; alder og forholdet til udbyderen. Krydstabuleringer viser, at det især er yngre forbrugere, som søgte information inden sidste køb af pakkerejse. Omvendt er det især ældre forbrugere, som forhandlede med udbyderen. Endelig viser krydstabuleringer af baggrundsvariable og resultater fra faktoranalyse, at yngre forbrugere grundlæggende er mere mobile end ældre forbrugere på dette marked. Kort sagt søgte og skiftede yngre forbrugere mere i forbindelse med sidste køb, mens ældre forbrugere til gengæld forhandlede mere. Undersøgelsen viser endvidere, at desto mindre loyal over for rejseudbyderen forbrugeren vurderer sig til at være, desto mere søgte forbrugeren information inden sidste køb af pakkerejse. Desto mindre tillid forbrugeren har til rejseudbyderen, desto mere forhandlede forbrugeren i forbindelse med sidste køb. Endelig gælder, at desto mindre tillid til udbyderen forbrugeren har, og desto mindre 20

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's lokalt erhvervsklima 2015 - Sammenhæng mellem virksomheders vurderinger og statistiske rammevilkår Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark [0] Dansk KundeIndex 2003 skadesforsikring Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark Hovedresultater Indledning og metode For tredje år i træk gennemføres en samlet kundetilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013 - kommentarer til undersøgelsesmetode og resu l- tater. 1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

AffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling

AffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling Capacent 24. april 2009 Indhold 1. Indledning 1 2. Metode 2 3. Karakteristika hvem er udlejerne? 4 4. Generel holdning til tilbagebetalingsmodellerne 8 5. Sammenfatning 14 1. Indledning Som led i at Århus

Læs mere

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens

Læs mere

Kundeundersøgelse uge 40 2012

Kundeundersøgelse uge 40 2012 Kundeundersøgelse uge 40 5 Vejledende kvalitetsindeks - Lokalbanen 4 3,75 3,78 3,79 3,95 3,99 4,09 4,07 4,08 4,09 3 2 1 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelse...

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

- El & Energi. Læserundersøgelse maj/juni El og Energi Læserundersøgelse Udarbejdet af Scharling Research for El og Energi, maj-juni 2006

- El & Energi. Læserundersøgelse maj/juni El og Energi Læserundersøgelse Udarbejdet af Scharling Research for El og Energi, maj-juni 2006 El og Energi Læserundersøgelse 200 Udarbejdet af Scharling Research for El og Energi, maj-juni 200 scharling.dk 1 1. Metode Resultaterne er fremkommet ved, at samtlige besvarelser er blevet behandlet i

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

OKT 2015 TRÆNINGS BAROMETERET EN ANALYSE AF MEDLEMMERNES TILFREDSHED OG LOYALITET. Virksomhedens navn

OKT 2015 TRÆNINGS BAROMETERET EN ANALYSE AF MEDLEMMERNES TILFREDSHED OG LOYALITET. Virksomhedens navn OKT 2015 TRÆNINGS BAROMETERET EN ANALYSE AF MEDLEMMERNES TILFREDSHED OG LOYALITET Virksomhedens navn INDHOLD INDHOLD FORORD 1 SAMMENFATNING 2 INTRODUKTION Baggrund Hensigt og mål Udvælgelsen og indsamling

Læs mere

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 Rapport vedr. Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 1. Indledning I oktober og november blev de gymnasiale uddannelser, HF, HHX, HTX, STX, VUC og Studenterkurser

Læs mere

ASE ANALYSE Marts 2013

ASE ANALYSE Marts 2013 I en ASE analyse fra 2012 blev det slået fast, at mange konkursramte ikke har mulighed for at starte ny virksomhed, selvom ønsket er til stede. Undersøgelsen viste, at kreditorerne i høj grad blev oplevet

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 553 respondenter. 8. juni - 29. juni 2015

Fødevarestyrelsen. Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 553 respondenter. 8. juni - 29. juni 2015 Fødevarestyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 553 respondenter 8. juni - 29. juni 2015 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-5 Hovedkonklusioner... 6-9 Gennemgang af resultater Service...

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Metoderapport: Større forbrugerundersøgelse Penge- og Pensionspanelet Århusgade 110 2100 København Ø Spørgsmålene i Barometer-undersøgelsen, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet.

Læs mere

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

PENSIONSSTYRELSEN 2010 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF PENSIONSSTYRELSENS UDBETALING AF FØRTIDSPENSION

PENSIONSSTYRELSEN 2010 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF PENSIONSSTYRELSENS UDBETALING AF FØRTIDSPENSION PENSIONSSTYRELSEN 2010 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF PENSIONSSTYRELSENS UDBETALING AF FØRTIDSPENSION INDLEDNING 01 02 03 04 05 06 07 INDLEDNING SAMMENFATNING SAMLET TILFREDSHED TELEFONISK KONTAKT TIL

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse På området for voksne med sindslidelse og udsatte voksne - efteråret 2011 Bostøtte, bofællesskaber og boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016 Markedsanalyse 5. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer Bæredygtighed

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Runde 2: November 2014

Runde 2: November 2014 Runde 2: November 2014 INDHOLD Metode Forbrugeradfærd Mærkekendskab Mærkeevaluering Opsummering Målgruppestudie METODE Formål: At måle opfattelse og overvejelse af Cphbusiness, med hensigt på at kunne

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Datagrundlag... 3 2.1 Deltagernes fordeling... 4 2.2 Usikkerhed... 4 3 BA/KA Besvarelser... 5 3.1 BA/KA kønsfordeling og rette

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Der bør indføres en grænse for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen ansat i daginstitutionerne? DR 19160 23. mar

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Analysenotat fra Dansk Erhverv

Analysenotat fra Dansk Erhverv Analysenotat fra Dansk Erhverv Befolkningsundersøgelse om unges mobilitet Halvdelen af de 15-30-årige er villige til at flytte til udlandet for at tage en uddannelse eller et job primært fordi de gerne

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere