Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport"

Transkript

1 Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund Fakta om forbrugerundersøgelsen Forbrugerundersøgelsens resultater Sammenfatning Danske forbrugeres konkurrencekultur Specifikt om at søge, forhandle og skifte Tilfredshed, pris og kvalitet Potentiale for forbedring Danske forbrugeres konkurrencekultur Søge-, forhandle- og skifteadfærd generelt Pakkerejser El Briller og kontaktlinser Dagligvarer Forsikring Benzin Elektriske husholdningsapparater Opsummering ligheder og forskelle mellem markederne Aktive forbrugere med en god konkurrencekultur Pakkerejser El Briller og kontaktlinser Dagligvarer Forsikring

3 3.3.6 Benzin Elektriske husholdningsapparater Opsummering ligheder og forskelle mellem markederne Potentialet for en bedre konkurrencekultur Søge Forhandle Skifte Opsummering

4 1.0 Baggrund Hensigten med forbrugerundersøgelsen har været at afdække danske forbrugeres konkurrencekultur. En god forbruger-konkurrencekultur er defineret ved forbrugere, som: søger information om pris, kvalitet o.l. inden køb, forhandler med udbyder med henblik på at opnå mest mulig kvalitet billigst muligt i forbindelse med køb, skifter udbyder, og således er mobile, Forbrugernes søge-, forhandle- og skifteadfærd er interessant, da denne adfærd samlet set er udtryk for det pres, forbrugerne lægger på virksomhederne i forhold til at tilbyde de bedste kvalitetsprodukter til de billigste og dermed mest konkurrencedygtige priser. Konkret har formålet med undersøgelsen derfor været at afdække, i hvilket omfang danske forbrugeres faktiske adfærd på syv danske forbrugsmarkeder (pakkerejser, el, briller/kontaktlinser (B&K) dagligvarer, forsikring, benzin og elektriske husholdningsapparater (EHA)) lever op til denne definition af en god forbruger-konkurrencekultur. Kort sagt i hvilket omfang forbrugerne reelt afsøger markedet inden køb, forhandler med udbyderen i forbindelse med selve købet samt er villige til at skifte udbyder. Udover at afdække forbrugernes faktiske adfærd kortlægger undersøgelsen forbrugernes vurdering af forholdene på de syv undersøgte markeder herunder bl.a. gennemsigtigheden og konkurrencen på de enkelte markeder. Herudover kortlægger undersøgelsen, forbrugernes vurdering af forholdet til den udbyder de benytter på det konkrete marked samt endelig deres tilfredshed og opfattelse af parametre som pris og kvalitet. Danske forbrugeres konkurrencekultur er afdækket via en websurvey blandt forbrugere med købserfaring på de syv omtalte forbrugsmarkeder. Beslutningen om at gennemføre forbrugerundersøgelsen på flere danske forbrugsmarkeder skyldes dels vurderingen af, at en undersøgelse gennemført på kun ét forbrugsmarked vil være vanskelig at fortolke uden et sammenligningsgrundlag. Og dels forventningen om, at forbrugernes konkurrencekultur i et vist omfang vil variere fra marked til marked alt efter det enkelte markeds specifikke karakteristika. De syv markeder i undersøgelsen er således udvalgt, så de i videst mulige omfang er forskellige på parametre som fx, hvor ofte forbrugeren handler på markedet, hvorvidt der er tale om et marked med relativt dyre eller billige produkter, og hvorvidt produkterne på markedet er forholdsvis simple eller komplekse. 2.0 Fakta om forbrugerundersøgelsen Forbrugerstyrelsen og analysevirksomheden Capacent Epinion har i samarbejde designet forbrugerundersøgelsen. Undersøgelsen er blevet til på baggrund af flere workshops, hvor indholdet af undersøgelsens spørgeskema og valget af markeder er blevet fastlagt. Samtidig har Capacent Epinion foretaget en pilottest af det foreløbige spørgeskema, som gav anledning til enkelte justeringer af spørgeskemaet. Det endelige spørgeskema kom således til at indeholde 91 spørgsmål (pr. marked) og er, jf. beskrivelsen ovenfor, struktureret om følgende emner: 4

5 Figur 1: Forbrugerundersøgelsens struktur Forbrugernes generelle og markedsspecifikke købsadfærd Forbrugernes viden om og vurdering af markedsforholdene Forbrugernes relationer til den udbyder de benytter Baggrundsspørgsmål: Demografiske og socioøkonomiske forhold Forbrugerundersøgelsen blev afviklet i perioden 21. november januar Undersøgelsen blev gennemført som en websurvey (CAWI) i Capacents Epinions Danmarkspanel. I alt forbrugere deltog i undersøgelsen. Respondenterne er udvalgt blandt forbrugere, der inden for det sidste år har købserfaring på de respektive markeder. Neden for er antallet af respondenter pr. marked angivet: Figur 2: Antal respondenter pr. marked Marked Antal respondenter Pakkerejser 366 El 388 Briller og kontaktlinser 420 Dagligvarer 380 Forsikring 369 Benzin 690 Elektriske husholdningsapparater 427 I alt Usikkerhed Analyse og fortolkning af spørgeundersøgelser rummer naturligt usikkerheder. Fx kan respondenterne være modvillige mod at anvende svarskalaernes yderpunkter. Endvidere kan respondenterne oplyse en anden adfærd end deres faktiske. Respondenterne kan fx fejlvurdere egen adfærd eller misforstå spørgsmålene. Den såkaldte social desirability-effekt, hvor respondenter i højere grad svarer, hvad de finder alment accepteret, end hvad de rent faktisk gør, kan ligeledes influere på de afgivne besvarelser. Når intet andet er angivet, er de nævnte sammenhænge i gennemgangen af forbrugerundersøgelsens resultater statistisk signifikante. Signifikansniveauet er fastsat til 0,05. Ved designet af undersøgelsen er webinterviewet valgt som metode. På den ene side giver metoden mulighed for at afslutte relativt mange interviews. På den anden side er der forholdsvis snævre grænser for, hvor lang tid et webinterview kan vare, såfremt træthedseffekter o.l. skal undgås. Valget af interviewform kan således have betydning for hvor emnemæssigt bredt og detaljeret, der har kunnet spørges. Samtidig er det med webinterview pr. definition vanskeligt at opnå en repræsentativ fordeling af respondenter bl.a. fordi færre ældre benytter og er fortrolige med internettet. 1 Der blev foretaget en ekstra dataindsamling i perioden februar

6 Rækkefølgen af de enkelte spørgsmål er ved afviklingen af interviewene randomiseret med henblik på at minimere tilfældig samvariation. Flere af spørgsmålene i undersøgelsen ligner dog hinanden bl.a. spørges forbrugerne om de generelt søger information i forbindelse med køb og om de søgte information i forbindelse med sidste køb på et givent marked. Det kan derfor ikke udelukkes, at visse respondenter har følt, at et eller flere spørgsmål er blevet gentaget, hvilket kan have influeret på deres svar. Mange af respondenterne i undersøgelsen har givetvis haft købserfaringer på mere end ét af de udvalgte markeder. Respondenterne har da også haft mulighed for at besvare spørgeskemaet for flere markeder dog maks to, idet eventuelle træthedseffekter o.l., herved er søgt undgået. Langt de fleste respondenter har dog kun besvaret ét spørgeskema (marked). Det endelige spørgeskema, som blev udsendt til respondenterne, vedrørende markedet for pakkerejser, dagligvarer, forsikring, benzin og elektriske husholdningsapparater indeholdt fejl i formuleringen af et eller flere spørgsmål. Capacent Epinion har derfor måtte rette og genudsende disse fejlbehæftede spørgsmål. Det er i videst muligt omfang tilstræbt at nå ud til alle de respondenter, som havde deltaget i undersøgelsen af de omtalte markeder, for at få dem til at genbesvare de pågældende spørgsmål. Alligevel er der naturligvis tale om en væsentlig fejlkilde, som skaber usikkerhed om svarfordelingerne på de fejlbehæftede spørgsmål. Samtidig skal det nævnes, at screeningsspørgsmålet til undersøgelsen af el-markedet har givet anledning til usikkerhed om populationens sammensætning på dette marked (jf. side 8). Derfor er resultaterne fra undersøgelsen af el-markedet udeladt af sammenfatningen af virksomheds- og forbrugerundersøgelsen og behandles endvidere med forbehold i denne dokumentationsrapport. I den efterfølgende gennemgang af forbrugerundersøgelsens resultater præsenteres primært summariske gennemsnit for besvarelserne. Det sker på baggrund af en 5-skala, hvor 1 som hovedregel indikerer, at respondenten er helt uenig, mens 5 omvendt indikerer, at respondenten er helt enig i spørgsmålsudsagnet. Besvarelser i kategorien ved ikke er blevet behandlet som manglende svar og indgår således ikke i opgørelserne. 3.0 Forbrugerundersøgelsens resultater Resultaterne af forbrugerundersøgelsen er samlet i en række temaer, som giver indblik i: Danske forbrugeres konkurrencekultur herunder forbrugernes villighed til at afsøge markedet inden køb, at forhandle i forbindelse med selve købet samt at skifte udbyder. Aktive forbrugere med en god konkurrencekultur herunder hvordan den aktive forbruger kan kategoriseres, samt hvad der kendetegner den aktive forbruger på parametre som tilfredshed, pris og kvalitet. Potentialet for en bedre konkurrencekultur herunder hvorfor visse forbrugere ikke hhv. søgte, forhandlede eller skiftede i forbindelse med sidste køb. Samt hvad der efter disse forbrugeres eget udsagn kunne få dem til at være mere aktive. Inden temaerne uddybes, sammenfattes de væsentligste resultater fra forbrugerundersøgelsen nedenfor: 6

7 3.1 Sammenfatning Danske forbrugeres konkurrencekultur Figur 3: Forbrugernes konkurrencekultur, målt som gennemsnittet af forbrugernes søge-, forhandle- og skifteaktivitet, er dårligst på markedet for dagligvarer og bedst på markedet for elektriske husholdningsapparater (EHA) (skala: 1-5) 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 D ag lig varer B enzin B &K El F o rsikring er Pakkerejser EHA Søgte Skiftede Forhandlede Fra marked til marked er der forskel på, hvor god forbrugernes konkurrencekultur er: Forbrugernes konkurrencekultur er bedst på markeder, hvor forbrugerne typisk køber forholdsvis sjældent, til relativt høje beløb pr. køb, og hvor der er tale om relativt ukomplicerede produkter, som er forholdsvis nemme at sammenligne (fx elektriske husholdningsapparater) Forbrugernes konkurrencekultur er dårligst på markeder, hvor forbrugerne typisk foretager gentagne rutinekøb, hvor det enkelte køb relativt set har begrænset værdi, hvor der ikke er tradition for at sætte spørgsmålstegn ved listepriserne, og hvor loyalitetsordninger såsom rabatkort o.l. er udbredt (fx dagligvarer og benzin). Krydstabuleringer viser, at forbrugerne i et konkurrencekultursperspektiv groft sagt kan opdeles i to grupper: De der både søger, forhandler og skifter og de, som ikke gør nogen af delene. Fra marked til marked skiller forbrugerne med en god konkurrencekultur sig ud på forskellige baggrundsvariable. På markedet for el er det eksempelvis især ældre forbrugere, som har en god konkurrencekultur, mens det særligt er forbrugere med længerevarende uddannelse, der har en god konkurrencekultur på markedet for briller og kontaktlinser. 7

8 3.1.2 Specifikt om at søge, forhandle og skifte Figur 4: Forbrugerne søger mest, skifter lidt mindre og forhandler mindst. Det gælder både, når de spørges til deres generelle købsadfærd og deres adfærd i forbindelse med sidste køb på et af de syv markeder (skala: 1-5) Det fremgår, at forbrugerne både generelt og på de undersøgte markeder er: Mest aktive i forhold til at søge information inden køb Lidt mindre aktive i relation til at skifte udbyder Mindst aktive i forhold til at forhandle med udbyderen under selve købet. Forbrugerne er kort sagt både generelt og på de undersøgte markeder mest aktive i forhold til at søge og skifte og mindst aktive i relation til at forhandle. Bemærkelsesværdigt er det endvidere, at forbrugernes vurdering af deres generelle søge-, forhandle- og skifteadfærd indikerer en bedre konkurrencekultur end vurderingen af deres specifikke søge-, forhandle- og skifteadfærd på de syv markeder. En mulig forklaring er, at forbrugerne overvurderer deres søge-, forhandle- og skifteadfærd, når de spørges generelt mens de formentlig anlægger en mere realistisk vurdering, når de spørges til deres konkrete adfærd. Søge Figur 5: Der blev søgt mest på markedet for pakkerejser og mindst på markedet for dagligvarer i forbindelse med sidste køb (skala: 1-5) 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 3,28 3,14 2,97 3,45 3,99 3,88 4,22 2,50 2,00 1,50 1,00 Benzin B&K Dagligvarer El EHA Forsikringer Pakkerejser 8

9 Fra marked til marked er der stor forskel på, i hvilket omfang forbrugerne søger information inden køb. Der blev søgt mest på markeder, hvor varerne / serviceydelserne alle er eller kan være relativt dyre, og hvor forbrugerne typisk har stor interesse i at søge information (fx pakkerejser). Omvendt blev der søgt mindst på markeder, hvor forbrugerne typisk foretager ofte, gentagne rutinekøb (fx dagligvarer). På forhånd var det forventet, at især forbrugernes oplevelse af markedsforholdene bl.a. gennemsigtigheden ville være afgørende for, hvor aktivt de afsøgte markedet inden køb. Undersøgelsen viser, at gennemsigtighed også er en positiv forudsætning for at søge information inden køb men kun på visse markeder (briller og kontaktlinser, benzin og el). I stedet er forholdet til den udbyder, forbrugeren benytter gennemgående afgørende for, hvor aktivt der søges information inden køb. Fra marked til marked er der dog forskel på, hvorvidt forholdet til udbyderen er en positiv eller negativ forudsætning for at søge information. På visse markeder (pakkerejser, el, briller og kontaktlinser samt forsikring) er et loyalt eller tillidsfuldt forhold til udbyderen ikke overraskende en barriere for at søge information, mens det på andre markeder (dagligvarer og benzin) er et stimuli. En mulig forklaring på sidstnævnte er, at det tætte forhold til udbyderen virker som stimuli for at søge information om tilbud o.l. hos netop den udbyder, man som forbruger har et godt forhold til. Forhandle Figur 6: Der blev forhandlet mest på markedet for forsikring og mindst på markedet for benzin i forbindelse med sidste køb (skala: 1-5) 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,48 2,22 1,77 2,25 2,58 2,65 2,04 1,00 Benzin B&K Dagligvarer El EHA Forsikringer Pakkerejser Fra marked til marked er der relativt stor forskel på, i hvilket omfang forbrugerne forhandler med udbyderen i forbindelse med køb. I forbindelse med sidste køb blev der forhandlet mest på markederne for forsikring og elektriske husholdningsapparater. Det kan skyldes, at der er tale om forholdsvis sjældne køb typisk til relativt høje beløb sammenlignet med flere af de andre markeder. Der blev forhandlet mindst på markederne for benzin og dagligvarer hvilket er naturligt, idet der på disse markeder hverken er tradition eller egentlig mulighed for at forhandle. Der synes dog generelt ikke at være en udbredt forhandlerkultur blandt forbrugerne. 9

10 Skifte Figur 7: På hvert af markederne kunne over halvdelen af forbrugerne godt forestille sig at benytte en anden udbyder ved næste køb (markedet for forsikring er dog en undtagelse) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Benzin B&K Dagligvarer El EHA Forsikringer Pakkerejser Helt uenig og uenig Hverken enig eller uenig Enig og helt enig Figur 8: På hvert af markederne er et mindretal af forbrugerne af den opfattelse, at omkostningerne i form af tid, penge og besvær er høje, hvis de skal skifte udbyder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Benzin B&K Dagligvarer El EHA Forsikringer Pakkerejser Enig og helt enig Hverken enig eller uenig Helt uenig og uenig Det fremgår af figurerne, at forbrugerne i hvert fald i teorien er mobile. Over halvdelen af forbrugerne på seks ud af de syv undersøgte markeder kunne godt forestille sig at handle et andet sted næste gang. Samtidig vurderer et mindretal, at skifteomkostningerne på det pågældende marked er høje. Forudsætningerne for en høj forbrugermobilitet er altså umiddelbart til stede på markederne. Figur 9: På hvert af markederne vil et mindretal af forbrugerne ikke fortsætte med at være kunde hos sin nuværende udbyder, hvis priserne stiger 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Benzin B&K Dagligvarer El EHA Forsikringer Pakkerejser Helt uenig og uenig Hverken enig eller uenig Enig og helt enig Selvom forbrugernes prisfølsomhed varierer fra marked til marked, angiver under halvdelen af forbrugerne dog, at de i praksis er mobile ved en prisstigning. På spørgsmålet om hvorvidt forbrugerne 10

11 ville skifte udbyder, hvis priserne steg hos deres nuværende udbyder, er kun et mindretal således helt enig eller enig i, at de ville skifte. Figur 10: Der blev skiftet mest på markedet for el (se dog tekst nedenfor) og mindst på markedet for dagligvarer i forbindelse med sidste køb (skala: 1-5) 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,75 2,53 2,25 3,28 3,26 2,73 3,08 2,00 1,50 1,00 Benzin B&K Dagligvarer El EHA Forsikringer Pakkerejser Fra marked til marked er der relativt stor forskel på, i hvilket omfang forbrugerne i praksis skiftede udbyder i forbindelse med sidste køb. Umiddelbart er markederne for el og elektriske husholdningsapparater, de markeder hvor der ved sidste køb blev skiftet mest. Konklusionen omkring el-markedet skal dog tages med visse forbehold, idet tidligere undersøgelser har påvist en meget lav forbrugermobilitet på netop dette marked. 2 At nærværende undersøgelse påviser en relativt høj mobilitet skyldes sandsynligvis det screeningsspørgsmål, som er anvendt i undersøgelsen af el-markedet (Har du inden for det sidste år købt el eller skiftet el-leverandør?). Spørgsmålet kan have medført en overrepræsentation af forbrugere i undersøgelsen af el-markedet, som har skiftet el-leverandør. 3 Mobiliteten er lav på markederne for dagligvarer og benzin, hvor forbrugerne fx pga. vaner, bekvemmelighed og udbyderintroducerede loyalitetsordninger typisk benytter samme udbyder. Også på markederne for briller og kontaktlinser samt forsikring er forbrugermobiliteten lav. Den begrænsede mobilitet på disse markeder kan givetvis i et vist omfang tilskrives, at forbrugerne netop på disse markeder har et særligt loyalt / tillidsfuldt forhold til udbyderen. Forbrugernes oplevelse af markedsforholdene har ikke betydning for, i hvilket omfang der blev skiftet udbyder på nogen af markederne. I stedet har forholdet til den udbyder, forbrugeren benytter, ikke overraskende stor betydning for skifteadfærden. På samtlige markeder gælder den sammenhæng, at desto mindre loyal forbrugeren er overfor eller desto mindre tillid forbrugeren har til udbyderen, desto mere tilbøjelig var forbrugeren til at skifte udbyder ved sidste køb. Et tæt forhold til udbyderen dæmper altså ikke overraskende lysten til at skifte. Omvendt kan utilfredshed med udby- 2 Af Energistyrelsens rapport Forbedret konkurrence på el-detailmarkedet for små og mellemstore forbrugere (2008) fremgår det, at ca. 10 % af forbrugerne på el-markedet har prøvet at skifte udbyder. 3 I den resterende del af rapporten behandles resultaterne vedr. el-markedet med dette forbehold. Da screeningsspørgsmålet til undersøgelsen af el-markedet giver anledning til usikkerhed om populationens sammensætning på markedet, er resultaterne vedr. el-markedet desuden udeladt af sammenfatningen af virksomheds- og forbrugerundersøgelsen. 11

12 deren virke som en katalysator for at skifte: På markedet for el og forsikring var utilfredshed med udbyderen fx den primære årsag til at skifte udbyder i forbindelse med sidste køb Tilfredshed, pris og kvalitet Tilfredshed Figur 11: Forbrugerne var gennemsnitligt mest tilfredse på markedet for pakkerejse samt briller og kontaktlinser og mindst tilfredse på markedet for el (skala: 1-5) Forbrugerne var gennemsnitligt godt tilfredse med deres seneste køb på hvert af de syv undersøgte markeder. På en 5-skala placerer den gennemsnitlige vurdering sig på samtlige markeder væsentligt over middel. Fra marked til marked er der dog alligevel forskel på, hvor tilfredse forbrugerne er. At tilfredsheden med seneste køb er størst på markederne for pakkerejser samt briller og kontaktlinser og mindst på markederne for el og benzin er i den forbindelse ikke overraskende. For hvor el og benzin kan karakteriseres som relativt billige, daglige fornødenheder og standardprodukter uden de store kvalitetsmæssige forskelle, så kan køb på markedet for pakkerejser samt briller og kontaktlinser omvendt karakteriseres som forholdsvis sjældne, relativt dyre og i hvert fald for pakkerejsers vedkommende typisk forbundet med en positiv forbrugsoplevelse. Krydstabuleringer viser, at der på seks ud af syv markeder ikke er nogen sammenhæng mellem, hvor aktiv man er i forbindelse med købet og hvor tilfreds man er. Kun på el-markedet var der en (positiv) sammenhæng mellem forbrugernes adfærd og tilfredshed. Dvs. desto mere aktive forbrugerne var, desto mere tilfredse var de tillige. Den tidligere nævnte problemstilling omkring en overrepræsentation af forbrugere, som har skiftet udbyder, kan dog have forstærket sammenhængen mellem aktivitetsniveau og tilfredshed på el-markedet, og gjort den tydeligere, end den måske reelt er. Generelt er aktive forbrugere således ikke signifikant mere (eller mindre) tilfredse end inaktive forbrugere. Dette kan undre, idet mange aktive forbrugere angiver, at de opnår besparelser eller bedre vilkår netop ved at være aktive: 12

13 Figur 12: Andelen af forbrugere, som angiver, at de hhv. søger, forhandler og skifter i forbindelse med køb generelt, samt andelen af forbrugere, der angiver, at de opnår en besparelse eller bedre vilkår herved Søger information Forhandler Skifter 76 pct. 25 pct. 64 pct. Heraf opnår Heraf opnår Heraf opnår Heraf opnår Heraf opnår 91 pct. 91 pct. 85 pct. 74 pct. 75 pct. en besparelse en besparelse bedre vilkår en besparelse bedre vilkår Forklaringen, på at aktive forbrugere ikke er signifikant mere tilfredse end inaktive forbrugere, er derfor muligvis, at selvom aktive forbrugere opnår besparelser ved deres køb har aktive forbrugere muligvis også højere forventninger til deres køb, hvorfor de umiddelbart ikke er mere tilfredse end inaktive forbrugere. Undersøgelsen viser endvidere, at de mulige gevinster, som blev opnået ved henholdsvis at søge, forhandle og skifte i forbindelse med sidste køb i praksis varierer betydeligt fra marked til marked: Figur 13: Stor forskel fra marked til marked på hvor meget der konkret kan opnås ved hhv. at søge, forhandle og skifte Pct. Søger inf. Forhandler Skifter udbyder Bedre Ja Bespar. Ja Bespar. Ja Bespar. vilkår Bedre vilkår Forsikringer El Briller og kontaktlinser Pakkerejser Elektriske husholdningsapparater Benzin Dagligvarer Screeningsspørgsmålet til undersøgelsen af el-markedet kan have ført til en overrepræsentation af forbrugere i undersøgelsen af el-markedet, som har skiftet udbyder. 13

14 Flest forbrugere opnåede besparelser ved at søge på benzinmarkedet, at forhandle på markedet for elektriske husholdningsapparater og at skifte på markedet for forsikring. Mens flest forbrugere opnåede bedre vilkår ved at forhandle og skifte på markedet for forsikring. Pris / kvalitet Figur 14: Flest forbrugere købte til laveste pris på benzinmarkedet færrest på markedet for briller og kontaktlinser samt pakkerejser (skala: 1-5) Fra marked til marked er der stor variation i, hvor mange forbrugere der ved sidste køb købte til laveste pris. På benzinmarkedet jagter forbrugerne den laveste pris, hvilket givetvis kan tilskrives, at der er tale om et ofte købt standardprodukt uden væsentlige kvalitetsmæssige forskelle fra udbyder til udbyder. Forbrugerne er omvendt mindst tilbøjelige til at købe til laveste pris på markedet for briller og kontaktlinser samt pakkerejser. Dette kan muligvis i et vist omfang tilskrives, at produkterne købes relativt sjældent og kan adskille sig væsentligt på forskellige kvalitetsmæssige parametre. Krydstabuleringer viser, at der på samtlige markeder er en positiv sammenhæng mellem forbrugernes aktivitetsniveau og det at købe til laveste pris. Aktive forbrugere er altså væsentligt mere prisbevidste end inaktive forbrugere eller mere nærliggende; at prisbevidste forbrugere er mere aktive end ikke-prisbevidste forbrugere. Forbrugerne er imidlertid også kvalitetsbevidste. Forbrugernes vurdering af bæredygtigheds (CSR) betydning i indkøbssituationen kan betragtes som et udtryk herfor. Relativt mange forbrugere tillægger bæredygtighed stor betydning i forhold til indkøb generelt: 14

15 Figur 15: Omkring halvdelen af forbrugerne giver udtryk for, at bæredygtighed (CSR) generelt har stor betydning for dem, når de handler 60 % 50 % 50 % 40 % 30 % 31 % 20 % 19 % 10 % 0 % Stor betydning Hverken stor eller lille betydning Lille betydning Figur 16: Flest forbrugere vægtede kvalitet frem for pris på markedet for pakkerejser samt briller og kontaktlinser færrest på markedet for benzin (skala 1-5) Fra marked til marked er der dog stor variation i, hvor mange forbrugere der ved sidste køb konkret vægtede kvalitet frem for pris. I overensstemmelse med konklusionerne vedrørende pris er markederne for pakkerejser samt briller og kontaktlinser eksempler på markeder, hvor forbrugerne især vægter kvalitet frem for pris, mens benzinmarkedet omvendt er et marked, hvor prisen er vigtig. På visse markeder (fx elektriske husholdningsapparater) er der både en høj andel af forbrugere som købte til laveste pris og vægtede kvalitet frem for pris. Forklaringen herpå kan være, at forbrugerne indledningsvis tillægger det stor betydning at finde et givent produkt i en bestemt kvalitet, hvorefter jagten går ind på at finde netop denne produktudgave til den billigste pris. Krydstabuleringer viser, at der fra marked til marked er stor forskel på, hvorvidt der er en sammenhæng mellem forbrugernes aktivitetsniveau og det at vægte kvalitet frem for pris: På markedet for forsikring, elektriske husholdningsapparater og el 5 er aktive forbrugere mere tilbøjelige til at vægte 5 Det er vanskeligt at afgøre, om den mulige overrepræsentation af forbrugere i undersøgelsen af el-markedet, som har skiftet udbyder, påvirker dette resultat. I det hele taget er kvalitet et vanskeligt begreb i forhold til el. 15

16 kvalitet frem for pris end inaktive forbrugere. Mens aktive forbrugere på markedet for briller og kontaktlinser er mindre tilbøjelige til at vægte kvalitet frem for pris end inaktive forbrugere. På markedet for pakkerejser, dagligvarer og benzin er der ingen sammenhæng mellem aktivitetsniveau og vægtning af kvalitet frem for pris. Figur 17: Generelt er forbrugerne mere kvalitets- end prisorienteret. I den konkrete købssituation vægtes pris og kvalitet dog stort set lige højt (skala: 1-5) 5 4,5 4,5 4 3,5 3,5 3 2,5 2,5 2 1,5 1,5 1 3,15 3,15 Køber generelt til laveste Køber generelt til laveste pris pris 3,33 3,33 Købte til laveste pris ved Købte til laveste pris ved sidste køb sidste køb 3,79 3,79 Vægter generelt kvalitet Vægter generelt kvalitet frem for pris frem for pris 3,27 3,27 Vægtede kvalitet frem for Vægtede kvalitet frem for pris ved sidste køb pris ved sidste køb I forhold til forbrugernes vægtning af pris og kvalitet er det værd at bemærke, at stort set lige mange forbrugere købte til laveste pris (gennemsnit: 3,33) og vægtede kvalitet frem for pris (3,27) ved seneste køb på et af de syv undersøgte markeder. Mens markant flere forbrugere angiver, at de generelt vægter kvalitet frem for pris (gennemsnit: 3,79) end køber til laveste pris (3,15), når de forbruger. Mens kvaliteten generelt vægtes højt, er prisen altså mindst ligeså vigtig i den konkrete købssituation. 16

17 3.1.4 Potentiale for forbedring Der fremgår af ovenstående, at der både kan være besparelser og bedre vilkår at hente for forbrugerne ved at udvise aktiv og konkurrencepræget adfærd. Ikke alle forbrugere realiserer dog dette potentiale, idet de ikke afsøger markedet inden køb, forhandler med udbyderen i forbindelse med købet og er villige til at skifte udbyder. Dette indikerer, at der eksisterer en række barrierer for som forbruger at agere aktivt og konkurrencepræget. Søge De væsentligste årsager til ikke at søge information inden køb er et forudgående kendskab til markedet, et tæt forhold til sin nuværende udbyder samt en række individuelle forhold såsom manglende tid og/eller motivation: Figur 18: Forudgående kendskab til markedet samt forholdet til udbyderen er de væsentligste årsager til ikke at søge information inden køb Jeg havde allerede god viden om udbudet/produktet generelt set Det var mest trygt/sikkert at købe det samme sted som sidst 42 % 49 % Jeg havde ikke tid til det 27 % Jeg kan ikke se fordelen ved det 26 % Jeg gjorde et impulskøb Jeg kunne generelt ikke finde på at søge oplysninger Jeg ved generelt ikke, hvor/hvordan jeg søger oplysninger 14 % 13 % 12 % 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % Forhandle De væsentligste årsager til ikke at forhandle med udbyderen i forbindelse med købet er centreret om en manglende kultur for at forhandle, hvilket konkret giver sig udtryk i manglende fortrolighed med og/eller lyst til at forhandle: 17

18 Figur 19: De væsentligste årsager til ikke at forhandle med udbyderen i forbindelse med købet er centreret om en manglende kultur for forhandling Det er ikke mit indtryk, at der er tradition for at forhandle på dette marked 31 % Jeg vidste ikke, at det var muligt at forhandle Jeg har tillid til, at jeg får mest for pengene hos den udbyder, jeg benytter Jeg bryder mig ikke om at forhandle 14 % 18 % 16 % Andet Jeg har tillid til, at den udbyder jeg benytter tilbyder de bedste købsrettigheder og -betingelser 8 % 10 % Jeg havde ikke tid til at forhandle 2 % 0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 % 35 % Skifte Endelig er pris, kvalitet og tilfredshed med udbyderen afgørende for, hvorvidt forbrugerne skifter udbyder. De væsentligste årsager til ikke at skifte udbyder er således manglende pris- / kvalitetsvariation eller tilfredshed med udbyderen: Figur 20: Billigere pris, bedre kvalitet samt utilfredshed med udbyderen er blandt de væsentligste årsager til generelt i højere grad at ville skifte udbyder Hvis jeg derved opnår en billigere pris 41 % Hvis jeg derved opnår varen/ydelsen i en bedre kvalitet 18 % Hvis jeg bliver utilfreds med min nuværende udbyder 12 % Hvis min behov ændrer sig Hvis jeg derved får mulighed for at købe en vare/ydelse, som jeg ikke kan få ved min nuværende udbyder Hvis jeg derved får mulighed for at købe en mere klimaeller miljøvenlig vare/ydelse Hvis jeg derved opnår bedre service Andet Hvis jeg kendte mere til mulighederne for at skifte 9 % 8 % 4 % 3 % 3 % 2 % 0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 % 35 % 40 % 45 % 18

19 I forlængelse af ovenstående sammenfatning følger nedenfor en mere udførlig beskrivelse af resultaterne opdelt i de omtalte temaer: Danske forbrugeres konkurrencekultur, aktive forbrugere med en god konkurrencekultur og potentialet for en bedre konkurrencekultur: 3.2 Danske forbrugeres konkurrencekultur I dette afsnit beskrives danske forbrugeres konkurrencekultur. Der sættes fokus på, i hvilket omfang forbrugerne generelt søger, skifter og forhandler, i hvilket omfang de specifikt gjorde det i forbindelse med sidste køb på et af de syv undersøgte markeder samt hvilke ligheder og forskelle, der er mellem forbrugernes adfærd på de syv markeder Søge-, forhandle- og skifteadfærd generelt Figur 21: Forbrugerne søger mest, skifter lidt mindre og forhandler mindst. Det gælder både, når de spørges til deres generelle købsadfærd og deres adfærd i forbindelse med sidste køb på et af de syv markeder (skala: 1-5) Figur 21 har to væsentlige pointer: For det første, at forbrugerne er mest aktive, når det kommer til at søge informationer inden køb. Lidt mindre aktive, når det drejer sig om at skifte udbyder og mindst aktive i forhold til at forhandle med udbyderen i forbindelse med køb. Denne tendens gør sig både gældende i forhold til den generelle forbrugeradfærd og forbrugernes adfærd på de syv udvalgte markeder. For det andet er det væsentligt at bemærke, at forbrugernes vurdering af deres generelle adfærd på de tre parametre (søge, forhandle og skifte) indikerer en bedre konkurrencekultur end vurderingen på samme parametre af deres specifikke adfærd på de syv undersøgte markeder. En mulig forklaring kan være, at de syv markeder besidder visse fælles, iboende træk, der betyder, at forbrugerne her søger, forhandler og skifter mindre, end de gør generelt på andre markeder. Mere sandsynligt er det dog, at forbrugerne overvurderer deres søge-, forhandle- og skifteadfærd, når de spørges generelt mens de formentlig anlægger en mere realistisk vurdering, når de konkret spørges til, om de i forbindelse med deres sidste køb på et konkret marked søgte information, forhandlede med udbyderen eller benyttede en anden udbyder end ved tidligere køb. 19

20 Neden for sættes fokus på forbrugernes specifikke søge-, forhandle- og skifteadfærd i forbindelse med sidste køb på hvert af de syv udvalgte markeder: Pakkerejser Figur 22: Ved sidste køb på markedet for pakkerejser søgte og skiftede forbrugerne mere, men forhandlede mindre end gennemsnitligt på de syv markeder (skala: 1-5) Det fremgår af figur 22, at den generelle tendens at forbrugerne er mest aktive i forhold til at søge information, lidt mindre aktive i relation til at skifte udbyder og mindst aktive i forhold til at forhandle med udbyderen også gør sig gældende på markedet for pakkerejser. Samtidig kan det konstateres, at markedet for pakkerejser er ét af de undersøgte markeder, hvor forbrugerne søgte og skiftede mest i forbindelse med sidste køb. Aktivitetsniveauet på markedet var således over gennemsnittet for de syv udvalgte markeder på søge- og skifteparameteret, men under gennemsnittet på forhandleparameteret. Udover disse observationer er det på markedet for pakkerejser værd at bemærke, at der ikke er nogen umiddelbar sammenhæng mellem forbrugernes opfattelse af markedsforholdene og deres adfærd. Undersøgelsen viser nemlig, at der ikke er nogen signifikant sammenhæng mellem forbrugernes opfattelse af gennemsigtigheden og konkurrencen på markedet og deres søge-, forhandle- eller skifteadfærd i forbindelse med sidste køb på markedet. Karakteristisk for de forbrugere som søgte, forhandlede og skiftede i forbindelse med sidste køb på markedet er, at de skiller sig signifikant ud på samme parametre; alder og forholdet til udbyderen. Krydstabuleringer viser, at det især er yngre forbrugere, som søgte information inden sidste køb af pakkerejse. Omvendt er det især ældre forbrugere, som forhandlede med udbyderen. Endelig viser krydstabuleringer af baggrundsvariable og resultater fra faktoranalyse, at yngre forbrugere grundlæggende er mere mobile end ældre forbrugere på dette marked. Kort sagt søgte og skiftede yngre forbrugere mere i forbindelse med sidste køb, mens ældre forbrugere til gengæld forhandlede mere. Undersøgelsen viser endvidere, at desto mindre loyal over for rejseudbyderen forbrugeren vurderer sig til at være, desto mere søgte forbrugeren information inden sidste køb af pakkerejse. Desto mindre tillid forbrugeren har til rejseudbyderen, desto mere forhandlede forbrugeren i forbindelse med sidste køb. Endelig gælder, at desto mindre tillid til udbyderen forbrugeren har, og desto mindre 20

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Projekt medlemsservice Survey 2015

Projekt medlemsservice Survey 2015 2015 Projekt medlemsservice Survey 2015 Afrapportering af kvantitativ medlemsundersøgelse gennemført i perioden 10.02.2015-03.03.2015 i forbindelse med Projekt Medlemsservice i Dansk Psykolog Forening

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 # METODE METODE NEMID 2012 MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 15 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING Dataindsamlingerne

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 2015 Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter. juni 2015 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, april 2015. Base: 09 interviews blandt 15-7 årige. Tabeller viser

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.kemin.dk/.

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Danske forbrugerforhold 2011. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11

Danske forbrugerforhold 2011. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11 Danske forbrugerforhold 2011 Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11 Forord Gode forbrugerforhold er en vigtig drivkraft for vækst og nye muligheder for forbrugerne. Når der er gode forbrugerforhold, er

Læs mere

Prisen afgør om vi køber bæredygtigt

Prisen afgør om vi køber bæredygtigt Prisen afgør om vi køber bæredygtigt En ny befolkningsundersøgelse viser, at prisen er afgørende for, om vi køber økologimærkede, miljøvenlige eller etisk mærkede dagligvarer. Pris er den allervigtigste

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Borgermåling om vindmøller i København

Borgermåling om vindmøller i København Borgermåling om vindmøller i København Københavns Energi Februar 2011 Konklusion Undersøgelse blandt myndige borgere i Københavns Kommune Stort set alle borgere i Københavns kommune er meget positive overfor

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Analyser 2012. Forbrugerpanelet 2012

Analyser 2012. Forbrugerpanelet 2012 Analyser 2012 Forbrugerrådet producerer en række analyser hvert år til støtte for det forbrugerpolitiske arbejde samt til publicering i magasinerne Tænk og Tænk Penge. Tænk Analyserne gennemføres blandt

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Blandt de redaktionelle medier er de lokale ugeaviser det medie, der læses/bladres igennem af flest og gemmes i længst tid, før det smides ud.

Blandt de redaktionelle medier er de lokale ugeaviser det medie, der læses/bladres igennem af flest og gemmes i længst tid, før det smides ud. Konklusioner Undersøgelsen viser at: Blandt de redaktionelle medier er de lokale ugeaviser det medie, der læses/bladres igennem af flest og gemmes i længst tid, før det smides ud. I husstanden læser de

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Konkurrencefremmende forbrugeradfærd. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 05

Konkurrencefremmende forbrugeradfærd. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 05 Konkurrencefremmende forbrugeradfærd Konkurrence- og Forbrugeranalyse 05 2011 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Sammenfatning 4 2. ny metode til måling af konkurrencefremmende forbrugeradfærd 12 3. analyse

Læs mere

Kvantitative metoder 09.03.2010

Kvantitative metoder 09.03.2010 Kvantitative metoder 09.03.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling og kvalitetssikring af data Opsamling fra sidste

Læs mere

VTU 2013 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2013 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 213 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Teknisk Erhvervsskole Center Svarprocent: 44% (97 besvarelser ud af af 222 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Skolepraktik tilfredshedsundersøgelse STU 2011

Skolepraktik tilfredshedsundersøgelse STU 2011 Skolepraktik tilfredshedsundersøgelse STU 2011 165 skolepraktikelever er i oktober blevet bedt om deres mening, hvoraf 118 har svaret. Hvilket giver en svarprocent på 71,5 %. Forklaring Der er i denne

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

Originalt emballagedesign

Originalt emballagedesign Originalt emballagedesign Af Jesper Clement Designer mdd, Ph.D. i marketing Underviser i emballagedesign på DMJX En undersøgelse af hvad re-design af emballager kan medføre Hvilket emballagedesign er bedst?

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Nærværende præsentation indeholder resultater for undersøgelsen om potentialet og barriererne for privat elbilisme

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere