STATUSRAPPORT 2015/16. Sengeløse Skole Høje-Taastrup Kommune

Transkript

1 STATUSRAPPORT 2015/16 Høje-Taastrup Kommune

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Sprog 17 4 TRIVSEL Elevernes trivsel 18 5 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning 23 2

3 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN. Vi er en mellemstor skole med ialt 472 elever og 65 medarbejdere. Eleverne fordeler sig på 20 klasser fra 0-9 klassetrin, så det giver en gennemsnitlig klassekvotient på ca. 22. Endvidere rummer skolen en specialrække normeret til 24 elever, afdeling Øtoften, der er et heldagstilbud for elever med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Desuden har vi på skolen en Sfo, der er delt i 2 afdelinger, Åen med børn fra 0-1 klasse og Åløbet med børn fra 2-3 klasse. De har tilsammen 168 børn. Skolen er bygget i forskellige etaper over mange år; det sidste, der er kommet til, er vores store og lyse tilbygning i udskolingen, hvor det var nødvendigt for at kunne huse alle vores elever. Skolen er kendetegnet ved, at der er god plads til ved klasselokaler, sfo-lokaler og fællesrum, på resten af skolen har vi grupperum og gode fællesarealer. Udearealerne bærer præg af, at vi er en landsbyskole, der er grønne områder, gode legepladser og masser af plads. Undervisningen er bygget op omkring klasseteam, som omfatter 3-4 årgange, og blandt vores fokusområder er læsning og evaluering centralt. Vi har et stærkt og tæt samarbejde mellem fritidsdelen og undervisningsdelen i indskolingen, og vi har også et godt samarbejde med de andre institutioner i landsbyen. 3

4 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING er gennem de sidste del år blevet en kommunal folkeskole i Høje Tåstrup og ikke længere bare en lokal folkeskole i Sengeløse. Dette skyldes, at en relativ stor del af eleverne på ikke bor i skolens grunddistrikt, men er bosiddende i Høje Tåstrup i de andre skole distrikter. Dette drejer sig om pt. 21 % af s elever. Dette betyder, at skolen nu har en større kvalitativ diversitet blandt skolens elever, da skolens personale må konstatere, at en del af de tilkomne elever har et fagligt efterslæb i forhold til de elever, som har haft hele deres skolegang på skolen, dette giver udfordringer i den faglig kvalitative læring, relations arbejdet og fastholdelsen af skolens faglige niveau. Personalet arbejder fokuseret på at få denne sammenhængskraft tilbage og skolen iværksætter ekstra tiltag på at hjælpe de nye elever på skolen, således at de fatsholdes i god trivsel og opnår en faglighed til de krav som de møder. Tilgangen til skolen er fortsat stor og skolen har nu 4 årgange, hvor klassekvotientetn er på 26 elever/ klasse og skolens klassekvotient er generelt stor med et gns. på 22.4/ klasse. Skolen har igen i dette skoleår oplevet en meget stabil personalegruppe, hvor alle løfter deres opgaver kvalitativt, professionelt og med en stor relations kompetence til gavn for eleverne på. I indeværende skoleår har skolen også iværksat tiltag for, at yderligere styrke det naturvidenskabelige område, ved implementeringen af Lego education på vore 3-9. klasse trin, samt indsendt ønske om et udendørs naturfagligt rum, som en tagterasse på skolens bygning. Skolen vil fortsat arbejde på, at styrke det naturvidenskabelige med indkøb og implementering af udstyr til programmeringsopgaver i 0-2. klasse. 4

5 3 RESULTATER har gennem de sidste del år arbejdet på, at skabe så gode rammer som muligt, for at eleverne på forlader deres grundskoleforløb med de bedst opnåelige resultater. Skolen kan konstatere, at gns. på FSA de sidste del år er blevet bedre og at skolen sender i gns. min 95% videre med kompetence givende resultater. I forbindelse med kommunens 3 overordnede mål er status på følgende: Uddannelsesparate i 8.klasse: (mål min 75%) Vi har ca. 30 % der pt. ikke er uddannelsesparate i vores nuværende 8.klasser. Tilbagemeldingen fra lærerne er, at denne gruppe pt. er ufordret på deres modenhed og en relativt høj fraværsprocent, samt parathed til en ungdomsuddannelse. Dette er der fokus på og der vil gennem det næste 1 1/2 år blive arbejdet på dette, således at vurderingen fra lærerne er, at alle elever (100%) efter 9. klasse er parate til en ungdomsuddannelse af forskellig karakter. Dette kan blive en teoretisk diskussion, hvor det er skolens holdning, at vi skal sikre ved slut 9.klasse, at ramme et mål på min 95% uddannelsesparate og bruge vurderingen ved 8. klasse, til at bekræfte eller underbygge arbejdet med de elever, som der skal være ekstra særlig fokus på i resten af 8.klasse og 9.klasse. Skolen har gennem de sidste mange år haft en uddannelsesparathed efter 9.klasse på min.95%. Andelen af elever med min karakteren 02: Da skolens fremadrettet skal reducere andelen af elever, der ikke opnår karakteren 02 med 10% fra indeværende skoleårs resultater. Skolen kan konstatere, at i indeværende skoleår er det 97,5% af eleverne som opnår karakteren 02 eller over. Det er 1 elev, som ikke opnår det ønskede resultat. Skolen vil fremadrettet arbejde på at fastholde og hvis det er muligt forbedere dette resultat. Flere elever på EUD: Status på er i indeværende skoleår og de sidste del skoleår, at der er en tradition og en forventning fra forældre om, at eleverne efter endt skoleforløb hos os fortsætter i gymnasiet eller for en del på efterskole. Der er ikke tradition og en forventning til, at vores elever vælger EUD uddannelser, men skolen vil arbejde aktivt på, at snakke med elever og forældre for hvem denne retning kunne være relevant. 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? arbejder på, at alle elever på gennem deres grundskoleforløb oplever og opnår en faglig og menneskelig progression, således at alle elever bliver så dygtige og livsduelige som muligt ud fra deres eget potentiale. Skolen arbejder bevidst på, at alle elever udfordres og udvikler sig igennem læring og andre tilbud de bliver mødt med i deres dag på skolen /SFO. Skolen arbejder også meget konstruktivt med de elever, som tilvælger på et tidspunkt i deres skoleforløb og som giver nogle udfordringer, da der ofte er et fagligt efterslæb, som skal indhentes. Dette har også en betydning for skolens resultater if. med nationale tests mm. 5

6 3.1.1 Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende 8. klasse 6. klasse 4. klasse 2. klasse 6. klasse 3. klasse 15/16 13/14 11/12 15/16 13/14 11/12 15/16 13/14 15/16 15/16 12/13 15/16 Skolen Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Nej Nej Kommunen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Skolen arbejder med, at give eleverne det bedst mulige læringsmiljø og gennem et grundskoleforløb på Sengeløse Skole, give eleverne de bedst mulige valgmuligheder for at komme "videre" i livet ud fra de potienaler, som den enkelte elev har. Skolen bruger de nationale tetst som et pædagogsik redskab, der er en del af det samlede billede skolen bruger for, at kunne skabe den bedst mulige rammer for elevernes læring, samt at bruge disse data til en intern reflektion omkring potentialer i personalegruppen. 6

7 Udviklingen, i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 8. klasse 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14 4,9 35,6 6. kl. 2013/14 ift. 4. kl. 2011/12-13,4 11,9 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14-24,6-2,5 4. kl. 2013/14 ift. 2. kl. 2011/12 0,5 8,9 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14-11,0-2,7 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2013/14 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Skolen bruger både de obligatoriske såvel som de frivillige nationale test konstruktivt. Det er meget vigtigt for skolen, at have et vallidt grundlag for at sammenligne. Derfor er den faglige progression på enkelt årgang vanskeligt at afkode, da elevsammen sætningen i skolens klasser/årgange er under stor forandring gennem et grundskoleforløb, da mange udefra kommende elever optages på skolen. Som eksempel kan nævnes vores 6. årgang som fra 4-6. klasse har oplevet en tilgang på 26% af fagligt svage elever, hvor det ikke er lykkedes på kort tid at indhente det faglige efterslæb, kan se dette på resultatet ved sammenligne 4 og 6.klasses resultater Skolen kan dog konstatere, at ved den sidste frivillige test var/er der en forberdring på denne årgangen på 22% Udviklingen, i andelen af elever med gode resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13 4,0 9,6 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 7

8 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 8

9 3.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning Matematik 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2013/ / / /13 Skolen Ja Nej Nej Ja Kommunen Ja Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til at læse for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 8. klasse 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14 6. kl. 2013/14 ift. 4. kl. 2011/12-2,7 1,8 2,5 3,3 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14-0,8-2,7 4. kl. 2013/14 ift. 2. kl. 2011/12 1,9 1,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14 0,7 4,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2013/14 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9

10 Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13 4,8 3,6 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Når der arbejdes med elever og deres læring er det vigtigt, at alle elever bliver udfordret i forbindelse med deres potentiale. Skolen arbejder med, at kunne skabe en læringsramme, hvor man gennem et læringsforløb udfordrer de enkelte elever og derved skaber en læringsmæssig spændende skoledag. Det betyder, at skolen har fokus på, at de dygtige elever bliver dygtigere. Det er hele tankesættet på skolen er, at hver elev på skolen skal opleve en lærings progression uanset elevens udgangspunkt gennem deres skoleforløb på. 10

11 3.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning Matematik 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2013/ / / /13 Skolen Nej Nej Ja Nej Kommunen Ja Nej Ja Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 8. klasse 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14 6. kl. 2013/14 ift. 4. kl. 2011/12-16,4-2,5-2,3-8,1 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14 0,9 14,6 4. kl. 2013/14 ift. 2. kl. 2011/12-10,2-1,7 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14-3,4 6,5 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2013/14 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

12 Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13 1,6 0,9 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 12

13 3.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Elevernes faglige niveau, når de forlader deres grundskoleforløb fra, skal afspejle de lærings potentialer, som den enkelte elev kan opnå. Vi kan konstatere, at igennem en længere årrække har præsteret kvalitativt godt ved elevernes prøveafvikling ved FSA efter 9.klasse. Skolen har gennem en længere årrække haft et karakter gns. som har været i den pæne del af kommunes gns. Endvidere har skolens oplevet, at de elever som er tilgået skolen sent i deres grundskoleforløb er lykkedes med, at opnå et for dem højt fagligt standpunkt, således at skolen kan give dem en ballast til, at vælge en ønskede uddannelsesretning efter grundskoleforløbet. Skolens elever har en tradition for efter, at vælge gymnasiet eller evt. efterskoleophold. Fordelingen de sidste del år har været, at ca 75% af vores afgangselever vælger gymnasiet og de resterende vælger efterskoleophold Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) 7,1 8,1 7,5 Skolen, 2014/15 7,3 6,6 7,1 Skolen, 2013/14 5,7 6,0 6,5 6,6 6,2 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Skolen har ved dette års FSA forsat den gode læringsudvikling ved, at karaktererne ligger pænt over kommunens gennemsnit og at vores elever igen i år afslutter deres grundskoleforløb godt. Det er vigtig, at bemærke, at skolen har en bred repræsentation af elever fra hele Høje Tåstrup kommune og ikke kun fra Sengeløse skoles eget grunddistrikt. Vi kan konstatere, at de elever som vi modtager sent i deres skoleforløb ofte ikke er niveaumæssigt fagligt svarende til skolens "egne" elever og der derfor ligger et stort indhentningsarbejde for personalet, inden eleverne skal aflægge FSA- prøven. Dette bør medtænkes når man kigger på resultaterne ved skolens FSA prøver. 13

14 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger 6,4 7,8 7,8 8,4 6,9 8,2 Skolen, 2014/15 6,1 8,1 7,4 6,0 6,5 7,5 Skolen, 2013/14 4,3 7,3 5,9 6,1 6,9 7,3 6,1 7,2 6,5 6,1 6,4 6,9 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference 7,5 7,2 Skolen, 2014/15 7,1 6,9 Skolen, 2013/14 6,4 6,6 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme bag-grundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 14

15 3.2.3 Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 67% 95% 100% 92% 85% 89% 91% 88% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Da skolens fremadrettet skal reducere andelen af elever, der ikke opnår karakteren 02 med 10% fra indeværende skoleårs resultater. Skjolen kan konstatere, at i indeværende skoleår er det 97,5% af eleverne som opnår karakteren 02 eller over. Det er 1 elev, som ikke opnår det ønskede resultat. Skolen vil fremadrettet arbejde på at fastholde og hvis det er muligt forbedere dette resultat. 15

16 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Se tidligere besvarelse Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, % 43% 48% 59% 3 måneder, % 40% 15 måneder, måneder, % 81% 80% 93% 15 måneder, % 90% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. har gennem en årrække ved elevernes afslutning af deres grundskoleforløb opnået en 95% målsætning for, at de er uddannelsespararte efter 9.klasse, samt at skolen gennem elevernes klasses forløb har arbejdet på og med eleverne for, at tydeliggøre mulighederne for, at tage en ungdomsuddannelse, dette er sket i samarbejde med UU- vejlederen. At det procentuelle niveau ikke rammer den ønskede målsætning, kan skyldes mange faktorer, der gør sig gældende. Der er sådan, at der er en tradition for, at man efter endt grundskoleforløb på vælger efterskoleophold eller udenlandsophold, inden man påbegynder en ungdomsuddannelse. 16

17 3.4 Sprog Sprogvurdering i 0.klasse Antal sprogvurderede elever i 0. klasse 2015/ / /14 Skolen Kilde: Rambøll Sprog Fordeling på indsatsgrupper i procent Normfordeling 5% 10% 85% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Drenge Piger Drenge Piger Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Note: Figuren viser andel børn i hver af de respektive indsatsgrupper. Kilde: Rambøll Sprog 17

18 4 TRIVSEL Sengeløse skole arbejder for, at skabe følgende rammer: "Formålet er, at sikre børn, forældre og personale oplever /SFO, som en enhed, som skaber tryghed for at man trives ved at lykkes i levende lærings og fritidsmiljø." 4.1 Elevernes trivsel arbejder løbende med, at skabe et så godt miljø som muligt for eleverne på, således at de kan lykkedes. I forbindelse med skolens trivselsmåling 2015 kan man konstatere, at 96, 5 % af eleverne på skolen, synes at det er et godt og trygt miljø, at færdes i. Skolens ledelse har i samarbejde med Skolebestyrelsen sat sig for, at foretage et "service eftersyn" på skolens værdiregelsæt. Dette skyldes, at det er vigtigt at fastholde et fokus på at rammesætte et så godt miljø som muligt for eleverne på skolen. Dette arbejde skal ske i samarbejde med forældre, elevråd og personalet på skolen, samt få tydeliggjort hvad der menes med trivsel og hvilken effekt man ønsker, at opnå. I denne forbindelse er det ikke kun vigtigt, at have fokus på det gode, men også have en opmærksomhed/startegi for, at give eleverne redskaber således, at de har mulighed for at tackle udfordringer i deres liv på skolen, som de også vil møde efter skoleforløbet på Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015/16, skoleniveau Er du glad for din klasse? 31% 64% Skolen, 2014/15 30% 68% 5% 28% 67% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? 9% 40% 50% Skolen, 2014/15 9% 36% 55% 9% 35% 56% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 18

19 15% 47% 38% Skolen, 2014/15 8% 46% 47% 13% 45% 42% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? 9% 18% 74% Skolen, 2014/15 14% 83% 15% 82% Nej Ja, lidt Ja, meget Er lærerne gode til at hjælpe dig? 8% 22% 70% Skolen, 2014/15 20% 75% 19% 77% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? 14% 33% 52% Skolen, 2014/15 5% 40% 55% 8% 31% 61% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? 65% 27% 9% Skolen, 2014/15 66% 30% 46% 42% 12% Nej Ja, nogle gange Ja, tit 19

20 Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Ledelsen og Skolebestyrelsen på vil i samarbejde med personalet og elevrådet fortsat arbejde på at sikre en så god trivsel som muligt for eleverne, så de kan lykkedes på. Derfor vil der konkret blive arbejdet med tiltag i skoleåret i de forskellige afdelinger, teams,samt hele skolen iform af emneuger, "trivselskørekort", rammesætning og arbejde med sprog og kommunikation og et årshjul for hver årgang, hvor der konkret skitseres hvad der skal arbejds på, på netop denne årgang i løbet af et skoleår Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015/16, skoleniveau Social trivsel 4,0 4,0 4,1 Faglig trivsel 3,7 3,7 3,7 Støtte og inspiration Ro og orden 3,4 3,2 3,3 3,8 3,5 3, Skolen, 2014/15 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Skolens kan i forbindelse med den indsats, som er blevet foretaget gennem de sidste del skoleår, konstatere, at eleverne på oplever en god og tryg hverdag, hvor der skabes rum for læring og dannelse, samt at skolen via undersøgelser kan se, at skolen gns. ligger i den pæne ende af kommunens resultater. 20

21 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015/16, skoleniveau Social trivsel 6% 33% 60% Skolen, 2014/15 45% 50% 7% 36% 56% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel 11% 50% 38% Skolen, 2014/15 11% 54% 32% 11% 58% 30% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 21

22 Støtte og inspiration 5% 23% 58% 14% Skolen, 2014/15 10% 23% 58% 10% 5% 27% 55% 13% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden 15% 46% 37% Skolen, 2014/15 23% 61% 15% 19% 55% 25% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 22

23 5 KVALITETSOPLYSNINGER Sengeløse skoles ledelse vil fortsat have fokus på elevernes faglighed og deres trivsel, da dette er de forbundne kar for, at kunne skabe rum for dannelsen af hele mennesker, der kommer godt videre i deres liv. Dette gør skolen ved, at forsætte med en evaluerings kultur, hvor personalets tilbagemeldinger, tests resultater og elev evalueringer danner en basis for den læring og kultur, som skolens skal arbejde efter. Der vil løbende være fokus på de elever, klasser hvor man på ovennævnte faktorer kan se, at der er en udfordring for derefter, at sætte ind på netop det, som kan understøtte en faglig progression og en god trivsel. Dette sker ved løbende konferencer blandt personalet og skolens ledelse, både med teams og skolens resource personer. Et mål er på skolen, at vi kan altid kan blive bedre og tilbyde eleverne det bedst mulige indefor de rammer, som skolen har. Det er vigtigt for at kunne skabe hele børn, at skolen også har stor fokus på det kvalitative arbejde som pågår i SFOén og er med til at understøtte læringen i skolerummet. Skolens ledelse har også stor fokus på, at fastholde og ansætte de rigtige personaler til, således at vores personale gruppe er kvalitativ dygtige og dermed kan sikre læringen og dannelsen for eleverne. 5.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 76% 74% 72% 77% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Skolen arbejder fortsat på, at sikre den bedst mulige kvalitet if. med de tilbud skolen stiller til eleverne på Sengeløse Skole omkring læring og fritidstilbud. Det betyder blandt andet, at skolen prøver at sikre de bedste personaler ved ansættelser og efteruddanne der hvor det er muligt inden for skolen økonomiske rammer. Endvidere arbejder skolen på, at skabe en så stor værdi omkring trivslen og arbejdsudfordringer, så personalet ønsker, at forblive på skolen. 23

24 5.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2015/16 Dansk Engelsk 72% 95% 93% 100% Tysk 84% 100% Historie 21% 55% Kristendomskundskab 25% 40% Samfundsfag 50% 60% Matematik 89% 88% Natur/teknik 33% 46% Geografi Biologi Fysik/kemi 58% 63% 67% 100% 100% 97% Idræt Musik 60% 73% 71% 78% Billedkunst 38% 70% Håndværk og design 18% 61% Madkundskab 49% 100% Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 24

25 5.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2015/16 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 58% 60% 80% 77% 72% 77% 69% 70% 71% 80% 74% 73% 88% 81% 88% 82% 9. Klasse 87% 95% Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Ledelsen har besluttet i kommende skoleår , at ændre på den strukturelle inddeling af klasserne på. Dette skyldes, at ledelsen gennem en årrække har vurderet, at dækningsgraden jvf. kompentencer er blevet udfordret ved at have en 3- deling på skolen i henholdsvis: indskoling-mellemtrin og udskoling på en 2-sporet skole. Der er den udfordring af på grund af skolens størrelse er/har det været nødvendigt med "låne lærere" samt at kompetencedække nogle fag med lærere i den pågældende afdeling. Derfor vil man skoleåret gå fra en 3 deling til en 2-deling af skolen, der betyder, at fleksibiliteten og kompetence dækningsgradden bliver forøget til gavn for eleverne. Skolen vil endvidere uddanne lærere i relavante linifag, hvor dæknings problematikken er stor. 25

26 1